INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET UDBUDSRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET UDBUDSRÅDET"

Transkript

1 Til Udbudsrådet Dokumenttype Teknisk rapport Dato Januar 2011 INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET UDBUDSRÅDET

2 INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET UDBUDSRÅDET Revision 3.1 Dato Udarbejdet af Martin Haaning, Thomas Tarp Thorgaard, Leif Lazlo Haaning, Anita Rytter, Signe Damgaard Poulsen, Nina Wingård, Elin Åkerman, Sara-Maria Löfvenberg og Thomas Westergaard-Kabelmann Kontrolleret af Martin Haaning og Leif Lazlo Haaning Godkendt af Thomas Westergaard-Kabelmann Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

4 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INDHOLD 1. Introduktion 1 2. Sammenfatning 2 3. Formål og baggrund 6 4. Analysemetode Den anvendte metode Metodemæssige overvejelser og begrænsninger Statistiske test Dataindsamling Indsamlingsprocessen Det indsamlede materiale Stikprøvens repræsentativitet Regnskabsanalyse Regnskabsanalyse dansk stikprøve Regnskabsanalyse svensk stikprøve Forældretilfredshedsundersøgelser Metodebeskrivelse Forældretilfredshedsundersøgelser dansk stikprøve Forældretilfredshedsundersøgelser svensk stikprøve Sammenfatning Parvise sammenligninger af institutioner Indledning Parvise sammenligninger dansk stikprøve Parvise sammenligninger svensk stikprøve Sammenfatning 46 BILAG Bilag 1 Parvise sammenligninger mellem private og kommunale institutioner - Danmark Bilag 2 Parvise sammenligninger mellem private og kommunale institutioner - Sverige Bilag 3 Statistiske test af forskelle mellem private og kommunale institutioner Bilag 4 Partiel regnskabsanalyse af børnehaver og integrerede institutioner dansk stikprøve

5 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 1 1. INTRODUKTION Udbudsrådet har bedt Rambøll Management om at foretage en kortlægning af omkostningsniveauet, bruger- og medarbejdertilfredsheden mv. ved at drive daginstitution i henholdsvist offentligt og privat regi i Danmark og Sverige. I nærværende rapport præsenteres resultaterne fra denne kortlægning. Kortlægningen skal levere input til Udbudsrådets samlede analyse af konkurrence om dagtilbudsområdet, som Udbudsrådet i maj 2010 besluttede at gennemføre. Analysen udspringer bl.a. af Udbudsrådets kortlægning af konkurrencens effekter, som viser, at kommunerne i 2008 skabte konkurrence om 11 procent af de mulige 31,3 mia. kr. på børne- og ungeområdet. Samtidig foreligger der alene sparsom dokumentation for, hvilke effekter, det har at skabe konkurrence om området. Trods det stigende antal privatinstitutioner sker der i dag kun i meget beskedent omfang udbud af daginstitutioner i Danmark, og langt størstedelen af konkurrencen på dagtilbudsområdet foregår gennem frit valg. Udbudsrådets indledende analyser har vist, at der kan være en række barrierer for at udbyde driften af dagtilbud, hvilket vil blive undersøgt nærmere inden for rammerne af Udbudsrådets sekretariat. Nærværende kortlægning har været delt i to faser: Fase 1: Kortlægning af et udvalg af danske og svenske daginstitutioner for at belyse: Udgiftsniveauet for drift af daginstitutioner i hhv. offentligt og privat regi i Danmark og Sverige. Forældretilfredsheden i daginstitutioner i hhv. offentligt og privat regi i Danmark og Sverige. Øvrige relevante parametre som sygefravær, graden af fagligt personale, lukkedage etc., der kan være med til at karakterisere driften af daginstitutioner i hhv. offentligt og privat regi. Fase 2: Afrapportering af resultaterne af kortlægning og de metodiske udfordringer: De samlede og tværgående resultater af kortlægningen, der skal levere et selvstændigt input til Udbudsrådets samlede analyse af konkurrence om dagtilbudsområdet. De metodiske udfordringer, der har været i kortlægningen og deres håndtering og imødegåelse. Udfordringerne viser udsagnskraften for kortlægningen, men giver også indblik i vilkårene og mulighederne for at sammenligne driften af de private og kommunale daginstitutioner. Det skal nævnes, at det har været en stor udfordring at fremskaffe et ensartet og sammenligneligt analysegrundlag. Der er således stor forskel på driftsvilkårene for private og kommunale daginstitutioner i Danmark og Sverige, hvilket i kombination med manglende autoritativ konteringspraksis og ensartet standard forældretilfredshedsundersøgelser, giver udfordringer i forhold til en sammenligning. I rapporten foretages derfor løbende evaluering af datagrundlaget og vurdering af udsagnskraften af de enkelte resultater.

6 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2 2. SAMMENFATNING Formålet med analysen er at kortlægge udgifterne for drift af daginstitutioner for børn mellem 0-6 år i hhv. offentligt og privat regi i Danmark og Sverige, samt institutionernes forældretilfredshed og øvrige relevante parametre såsom sygefravær, graden af uddannet personale, lukkedage, belægningsprocent, personaleomsætning, børn pr. fuldtidsansat, etc. Kortlægningens resultater skal anvendes som input i en samlet analyse af konkurrence på daginstitutionsområdet, herunder en vurdering af effekten af henholdsvis offentlig og privat drift af daginstitutioner. Med henvisning til dette formål er indsamlet stikprøver med regnskaber, nøgletal og forældretilfredshedsundersøgelser fra henholdsvis private og kommunale daginstitutioner i Danmark og Sverige. Dansk stikprøve I den danske stikprøve viser regnskaberne ingen signifikante forskelle i udgifternes fordeling på hovedkonti mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner. På underkonti er der en række konkrete forskelle, hvoraf en del af formentlig bør forklares med forskelle i konteringspraksis. Særligt skal dog fremhæves en relativt større andel udgifter til administration for privatinstitutionerne under hovedkonto 500, samt for hovedkonto 700 en højere andel udgifter til leje og leasing af bygninger for privatinstitutioner, som kunne pege i retning af, at privatinstitutioner i højere grad betaler leje end, at de selv ejer og forestår vedligehold. Trods den ensartede regnskabsmæssige fordeling af udgifterne, er der en række signifikante forskelle mellem kommunale institutioner og privatinstitutioner, jf. Tabel 2.1 nedenfor, hvor grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de to institutionstyper er statistisk signifikant. Tabel 2.1: Nøgletal - alle institutioner i dansk stikprøve Kommunale institutioner Privatinstitutioner Gns. Std.dev Min Max N Gns. Std.dev Min Max N Antal børn i alt Antal ansatte i alt Antal børn pr. ansat 5,3 1,4 2,3 8,8 38 5,2 1,4 3,0 8,7 27 Åbningstid, timer pr. uge Antal lukkedage Pædagogisk uddannelsesgrad 62,9 11,3 28,6 87, ,9 17,3 0,0 83,3 27 Medarbejderomsætning 10,8 13,5 0,0 50, ,3 16,3 0,0 60,0 26 Sygefravær 4,4 3,2 1,5 14,4 14 2,7 1,8 0,5 8,3 20 Gns. udgifter pr. barn (1.000 kr.) 76,9 20,9 31,6 119, ,9 17,3 34,2 103,2 28 Note: Grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de kommunale institutioner og privatinstitutioner er statistisk signifikant. Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale institutioner og privatinstitutioner i Danmark. Antal børn og ansatte: Kommunale institutioner har signifikant flere børn og flere ansatte end privatinstitutioner. Pædagogisk uddannelsesgrad: Kommunale institutioner har en signifikant større andel medarbejdere med en pædagogisk uddannelse end privatinstitutioner. Sygefravær: Sygefraværet er signifikant lavere i privatinstitutioner end i kommunale daginstitutioner, men begge typer af institutioner har lave niveauer. Derimod er der ingen forskelle i antal børn pr. ansat, åbningstider og medarbejderomsætningen mellem kommunale institutioner og privatinstitutioner.

7 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 3 Udgifter pr. barn: Samlet set er udgifterne pr. barn kr. i privatinstitutioner og kr. i kommunale institutioner. Antages en overhead på 3 procent hos de kommunale institutioner er udgifterne pr. barn signifikant højere end i privatinstitutionerne. Udgifterne pr. barn er stærkt varierende for både privatinstitutioner og kommunale institutioner, dog relativt mest for de kommunale institutioner. Samlet set varierer udgifterne pr. barn med en faktor 3-4, og denne variation kan ikke forklares ved institutionsstørrelse, geografisk placering eller forskelle i uddannelsesgrad. Interview med et mindre antal institutioner med høje udgifter indikerer, at der ikke er nogen entydig årsag, men blandt de hyppigst nævnte forklaringer angivet af institutionerne selv er høj husleje og høje personaleudgifter som følge af høj anciennitet, bevidst valgt højere lønninger, højt antal vikarer eller ansættelse af sprog- eller støttepædagoger. Svensk stikprøve Regnskaber for daginstitutioner i Sverige er generelt væsentligt mindre detaljerede end i Danmark, og sammenligningen mellem private og kommunale institutioner i stikprøven kan derfor ikke foretages meningsfuldt på andet end et helt overordnet niveau. Denne viser, at de gennemsnitlige samlede årlige udgifter for kommunale institutioner er 8,6 mio. SEK, mens de tilsvarende udgifter for de private förskolor er 8,9 mio. SEK, og dermed er de samlede udgifter ved de to ejerskabsformer kun marginalt forskellige, jf. Tabel 2.2 nedenfor. Tabel 2.2: Gennemsnitlige udgiftsniveauer alle institutioner i svensk stikprøve (1.000 SEK) Kommunale institutioner Private institutioner Samlede udgifter Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale institutioner og private institutioner i Sverige. Opgjort pr. barn er udgifterne henholdsvis SEK i de kommunale förskolor og SEK i de private, jf. Tabel 2.3 nedenfor, hvilket i lighed med samlede udgifter ikke er statistisk signifikant, og derved viser stikprøven ensartede udgifter i kommunale og private förskolor. Tabel 2.3: Nøgletal alle institutioner i svensk stikprøve Gns. Kommunale institutioner Std. afv. Min Max N Gns. Std. afv. Private Min Max N Antal børn i alt Antal ansatte i alt Antal børn pr. ansat 6,5 1,7 4,8 9,6 10 4,5 0,9 2,9 5,4 12 Åbningstid, timer pr. uge Antal lukkedage pr. år Pædagogisk uddannelsesgrad 75,9 18,1 50,0 100, ,5 24,7 25,0 100,0 12 Gns. udgifter pr. barn (1.000 SEK) 109,6 30,4 71,1 171, ,5 25,2 75,7 162,0 12 Note: Grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de kommunale og private institutioner er statistisk signifikant. De statistiske teststørrelser og resultater er præsenteret i Bilag 3. Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale institutioner og private institutioner. Sammenfattende viser den svenske stikprøve et signifikant højere antal børn pr. ansat og et signifikant lavere antal af lukkedage i de kommunale förskolor. Derimod er der ingen forskelle i antal børn og ansatte, åbningstider, uddannelsesgrad, samt udgifterne pr. barn mellem kommunale og private förskolor. På denne baggrund vurderes de private og kommunale förskolor at være mere ensartede end de private og kommunale institutioner i den danske stikprøve.

8 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 4 Sammenligning dansk-svensk stikprøve I stikprøverne er de svenske förskolor betydeligt større end de tilsvarende danske institutioner. De samlede årlige udgifter pr. institution er således mellem 8,6-8,9 mio. SEK for de svenske förskolor, mens de danske institutioner tilsvarende har årlige udgifter på mellem 3,6-5,0 mio. SEK. Gennemsnitligt svarer dette til en årlig udgift i danske institutioner på 4,6 mio. SEK og 8,8 mio. SEK i svenske förskolor, og denne forskel er statistisk signifikant, jf. Tabel 2.4 nedenfor. Tabel 2.4: Sammenligning dansk og svensk stikprøve (1.000 SEK) Dansk stikprøve Svensk stikprøve Kommunale Private Kommunale Private Gns. udgifter pr. institution Gns. udgifter pr. barn Antal børn pr. ansat Antal lukkedage pr. år Åbningstider, timer pr. uge ,3 85,1 109,6 103,5 89,3 106,3 5,3 5,2 6,5 4,5 5,3 5,4 7,5 7,8 3,2 9,0 7,6 6,3 48,5 51,7 55,1 55,3 49,8 55,2 Pædagogisk uddannelsesgrad 62,9 49,9 75,9 65,5 57,4 70,2 Note: Grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de danske og svenske institutioner er statistisk signifikant. De statistiske teststørrelser og resultater er præsenteret i Bilag 3. Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale og private institutioner i Danmark og Sverige. De gennemsnitlige udgifter pr. barn er også signifikant højere i de svenske förskolor. Gennemsnitligt er udgifter SEK pr. barn i de svenske förskolor, mens de tilsvarende udgifter er SEK i de danske institutioner. De højere udgifter pr. barn kan ikke forklares på baggrund af mindre antal børn pr. ansatte i de svenske institutioner eller et lavere antal lukkedage. Derimod er antallet af åbne timer signifikant højere i de svenske förskolor ligesom andelen af medarbejdere med en pædagogisk uddannelse også er signifikant højere givet ved 70,2 procent mod 57,4 procent i de danske institutioner i stikprøven. Udover åbningstider og uddannelsesgrad, kan de højere udgifter pr. barn forklares ud fra den kendsgerning, at de samtlige förskolor i stikprøven har en madordning, der i mange tilfælde dækker fuld forplejning med morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og frugt. I den danske stikprøve er det tilsvarende kun en fjerdedel af de kommunale institutioner og en tredjedel af privatinstitutioner, der har en madordning. Forældretilfredshedsundersøgelser I den danske stikprøve er tilfredsheden høj. Omkring procent af forældrene erklærer sig tilfredse, og det gælder for både privatinstitutionerne og de kommunale daginstitutioner. Relativt set kan det dog konstateres, at forældrene i privatinstitutionerne er signifikant mere tilfredse end forældrene i de kommunale daginstitutioner. Forskellen i tilfredshed er signifikant på 5 ud af 7 anvendte parametre, jf. Tabel 2.5 nedenfor hvor grå baggrund indikerer, at forskellen i tilfredshed mellem de to institutionstyper er statistisk signifikant.

9 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 5 Tabel 2.5: Resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelserne i stikprøven - Danmark Kommunale institutioner Privatinstitutioner n Ved ikke Meget tilfreds/ Tilfreds Neutral Meget utilfreds/ Utilfreds N Ved ikke Meget tilfreds/ Tilfreds Neutral Meget utilfreds/ Utilfreds Samlet tilfredshed som spørgsmål Samlet tilfredshed gennemsnit Barnets trivsel Pædagogiske principper Barnets udvikling Kommunikation Fysiske rammer Dagligdagen (tid/aktivitet etc.) Note: Grå baggrund indikerer, at forskellen mellem de kommunale og private institutioner er statistisk signifikant. De statistiske teststørrelser og resultater er præsenteret i Bilag 3. Det er kun kategorien "Meget tilfreds/ tilfreds", der er blevet testet. Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale og private daginstitutioner i Danmark. I den svenske stikprøve er forskellen i forældrenes tilfredshed er ikke nær så markant. De svenske forældre er ligesom de danske i høj grad tilfredse med deres daginstitution, givet ved en samlet tilfredshed omkring procent. Forældretilfredsheden er som i den danske stikprøve generelt højere for de private daginstitutioner, men med undtagelse af de pædagogiske principper er disse forskelle ikke signifikante, og konklusionen er derfor, at tilfredsheden er mere ensartet mellem private og kommunale institutioner i den svenske stikprøve end i den danske. Når der som vist er mere tilfredshed med de private institutioner, betyder det ikke nødvendigvis, at de kommunale institutioner dermed leverer en dårligere service. Det er således vigtigt at understrege, at forældrene aktivt tilvælger en privatinstitution på grund af dens profil eller andre kvaliteter. Blot i kraft af dette tilvalg, vil tilfredsheden som udgangspunkt have en tendens til at være højere, men derudover vil tilfredsheden også have en tendens til at være højere som følge af, at daginstitutionen har højere sandsynlighed for at matche forældrenes forventninger og behov. Dertil kommer, at de kommunale daginstitutioner også har børn, hvis forældre er mindre ressourcestærke, og som ikke i samme grad har tilvalgt deres børns institutioner.

10 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 6 3. FORMÅL OG BAGGRUND Formålet med analysen er at kortlægge udgifterne for drift af daginstitutioner for børn mellem 0-6 år i hhv. offentligt og privat regi i Danmark og Sverige, samt institutionernes forældretilfredshed og øvrige relevante parametre såsom sygefravær, graden af uddannet personale, lukkedage, belægningsprocent, personaleomsætning, børn pr. fuldtidsansat, etc. Kortlægningens resultater skal anvendes som input i en samlet analyse af konkurrence på daginstitutionsområdet, herunder en vurdering af effekten af henholdsvis offentlig og privat drift af daginstitutioner. Dagtilbudsloven skelner mellem tre forskellige typer af dagtilbud med hensyn til selve driftsformen givet ved henholdsvis kommunale dagtilbud, selvejende institutioner og privatinstitutioner. De kommunale dagtilbud er i sagens natur kommunens egne dagtilbud, hvormed kommunen opfylder sin forsyningsforpligtelse overfor borgerne gennem anvisning af pladser. Kommunerne har desuden anvisningsret til selvejende institutioner, som driver dagtilbud via en driftsaftale med kommunen. De selvejende institutioner er som de kommunale dagtilbud omfattet af den kommunale anvisningsret. Endelig har der fra 2005 været mulighed for at oprette såkaldte privatinstitutioner, som er private dagtilbud, der på baggrund af en kommunal godkendelse tilbyder pasning. Disse er ikke omfattet af den kommunale anvisningsret og drives ikke efter aftale med kommunen. Privatinstitutioner træffer således selv afgørelse om optagelse i tilbuddet og er et tilbud, der vælges efter forældrenes eget ønske og henvendelse til privatinstitutionen. Privatinstitutioner har en etableringsret. Dvs. at kommunen godkender en privatinstitution, såfremt denne lever op til de krav, der stilles til dagtilbud på centralt og kommunalt plan. En kommune kan ikke nægte at godkende en privatinstitution, fordi kommunen ikke finder det hensigtsmæssigt, ikke kan lide privatinstitutioner osv. Dette er en væsentlig forskel til de selvejende institutioner, som ikke har en etableringsret, men er afhængige af, at der indgås en driftsaftale, som ultimativt (med saglig begrundelse) kan opsiges af kommunen. Konkret skal kommunen fastsætte og offentliggøre godkendelseskriterier for privatinstitutioner med udgangspunkt i de krav, der gælder for kommunens egne kommunale institutioner. Der må ikke stilles mere restriktive (eller lempelige) krav til privatinstitutioner. Kravene skal være saglige og konkrete, eksempelvis omfattende normering, fysiske rammer, krav til uddannelsesmæssig baggrund, praktikpladser, mål for brugertilfredshed osv. Kommunen kan også stille krav om en vis driftsgaranti, som skal være sagligt begrundet i dagtilbudsbekendtgørelsen eksemplificeret ved 2-3 måneders omsætning. Dette for at sikre forsyningssikkerheden i det tilfælde, at en privatinstitution pludselig må lukke, da det herefter vil være kommunalbestyrelsens ansvar, i kraft af dens forsyningspligt, at finde det nødvendige antal pladser til de børn, der ellers vil stå uden dagtilbud. Der kan endelig stilles krav om indbetaling af et depositum på op til kr. i forbindelse med ansøgningen. Dette beløb tilbagebetales efter kommunalbestyrelsens afgørelse. Ifølge en opgørelse fra Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) findes der i dag i henhold til Dagtilbudslovens 19, stk. 4 godt 190 godkendte privatinstitutioner i Danmark 1. DLO skønner, at disse private daginstitutioner fordeler sig på: ca. 35 % selvejende (overvejende konvertitter fra driftsoverenskomst til privat drift) ca. 40 % friskolerelaterede ca. 25 % privatejede (typisk enkeltmandsvirksomheder, APS er, I/S er). 1 I dette tal indgår ikke helt private institutioner (uden kommunalt tilskud), fritvalgsordninger, private dagplejer eller institutioner med driftsoverenskomst/aftale (puljeordninger og selvejende institutioner).

11 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 7 For ca. 35 procents vedkommende bliver eksisterende selvejende institutioner således genfødt som privatinstitutioner, fordi kommunen enten ønsker at lukke den eller lægge den ind under andre institutioner, hvilket foranlediger forældre og/eller pædagoger til at vælge at oprette deres egen institution i stedet. For ca. 40 procents vedkommende opstår privatinstitutioner i tilknytning til friskoler, mens de for ca. 25 procents vedkommende er drevet af en pædagogisk kongstanke, som udmunder i eksempelvis en danse- eller idrætsbørnehave. DLO forudser, at antallet af privatinstitutioner inden for en femårig tidshorisont vil være vokset til ca Det fremgår således, at privatinstitutioner typisk ikke drives af kommercielle interesser. En nærliggende forklaring på dette forhold er, at de fleste kommuner i deres godkendelseskriterier stiller krav om en minimums-personalenormering, der medfører, at størstedelen af en daginstitutions budget er båndlagt til personaleudgifter. Derved kunne argumenteres for, at der ikke gives mange muligheder for gennem variation af andre input til "produktionen" såsom organisationsformer, pædagogiske politikker etc., at trække et overskud ud af driften. Dertil kommer, at uagtet at loven ikke sætter nogen øvre grænse, er forældrebetalingen i privatinstitutionerne, ifølge nævnte opgørelse fra DLO, nogenlunde på niveau med de kommunale takster 2. En mulig forklaring er, at de private institutioner vælger at konkurrere på andre parametre end prisen, men derudover gælder selvfølgelig, at privatinstitutionerne ikke kan have en højere forældrebetaling end de kommunale tilbud uden at miste deres kundegrundlag, med mindre privatinstitutionerne samtidig har klare og markante kvalitetsmæssige fordele. Trods det stigende antal privatinstitutioner sker der i dag kun i meget beskedent omfang udbud af daginstitutioner i Danmark, og langt størstedelen af konkurrencen på dagtilbudsområdet foregår gennem frit valg. Udbudsrådets indledende analyser har vist, at der kan være en række barrierer for at udbyde driften af dagtilbud, hvilket vil blive undersøgt nærmere inden for rammerne af Udbudsrådets sekretariat. 2 De private daginstitutioner er godkendte efter loven og modtager på denne baggrund, og ud fra et pengene-følger-barnet-princip, et kommunalt tilskud, der svarer til kommunens gennemsnitlige udgifter ved at drive dagtilbud for den pågældende aldersgruppe. Derudover kommer forældrebetaling.

12 4.1 Den UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 8 4. ANALYSEMETODE anvendte metode Analysen foretages som en klassisk stikprøveundersøgelse med en stratificeret udvælgelse af institutioner og efterfølgende analyse af det indsamlede materiale. For daginstitutioner er der dog en række specielle udfordringer, som knytter sig til fremskaffelse af et ensartet og sammenligneligt analysegrundlag, samt imødekommelse af konsistensmæssige problemstillinger i forbindelse med sammenligning af institutionernes regnskaber, nøgletal og forældretilfredshedsundersøgelser, der ud fra ressourcemæssige hensyn betyder, at det ikke er muligt at indhente en stikprøve bestående af et meget stort antal institutioner. En anden vigtig begrænsende faktor er antallet af privatinstitutioner, som ifølge opgørelser var omkring 190 i Det er således sandsynligt, at der vil være privatinstitutioner, der ikke ønsker at deltage i undersøgelsen eller ikke er relevante i forhold til repræsentativiteten af stikprøven eller som ikke kan bidrage med den nødvendige information. En eller flere af disse forhold risikerer at reducere privatinstitutionernes antal til et mindre end tilstrækkeligt niveau. Det har på denne baggrund derfor været afgørende, at metoden, som anvendtes, indeholdt en form for test af, hvorvidt stikprøven frembringer retvisende og robuste resultater på baggrund af et mindre antal institutioner. I analysen anvendes derfor en tostrenget strategi, hvor der i første fase foretages klassisk stratificeret stikprøveindsamling og analyse, og i anden fase foretages en række test af stikprøvens resultater givet i form af parvise sammenligninger af private og kommunale institutioner. I disse parvise sammenligninger er institutionerne i type, geografisk beliggenhed og størrelse langt tættere på hinanden, end det gennemsnitligt er gældende for stikprøven som helhed. Rationalet er, at hvis disse parvise sammenligninger i rimeligt omfang afspejler de overordnede resultater fra stikprøven, er stikprøvens resultater bekræftet i den forstand, at de ikke blot er en afspejling af ukorrigerede skævheder. Danske og svenske daginstitutioner er meget forskellige i type og karakter, og når stikprøven samtidig er begrænset i antallet af observationer, vil der være usikkerhed i forhold til, hvorvidt der korrekt korrigeres for alle institutionernes øvrige forskelligheder, når forskellen mellem private og kommunale operatører forsøges isoleret og beskrevet. Ganske vist foretages korrektion for institutionstype, givet ved henholdsvis børnehaver og integrerede institutioner, men inden for hver af disse to overordnede typer af institutioner er stor variation, eksempelvis i forhold til om det er skovbørnehaver eller almindelige børnehaver, om det er med eller uden madordning, om der er valgt en bestemt ressourcekrævende pædagogisk linje, den geografiske placering, etc. Den anvendte tostrengede strategi vil ved de parvise sammenligninger fokusere på at minimere variationen mellem de sammenlignede institutioner i stikprøven, hvilket alt andet lige vil øge præcisionen i resultaterne og reducere behovet for, at der indgår et stort antal institutioner i stikprøven. Givet de usikkerheder, der eksisterer for fremskaffelsen af det datamæssige grundlag for kortlægningen, vil en sådan tilgangsvinkel maksimere præcisionen inden for de givne datamæssige rammer.

13 4.2 Metodemæssige UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 9 overvejelser og begrænsninger Overhead Overhead for institutionerne i stikprøven kan ikke opgøres og der bør derfor tages forbehold overfor disse i forbindelse med sammenligningen af kommunale regnskabstal med regnskabstal fra privatinstitutionerne. Det er alment anerkendt, at der i en række situationer, eks. udbudssituationen, er behov for at foretage en såkaldt totalomkostningsberegning, når der skal foretages en sammenligning mellem de omkostninger, det offentlige har ved løsning af en given opgave med omkostningen til privat drift, såfremt man skal skabe et retvisende sammenligningsgrundlag. Alternativt vil der ikke være tale om en lige konkurrencesituation og de offentlige omkostninger vil være undervurderet. Dette er begrundet i det forhold, at der givet den offentlige budget- og regnskabspraksis vil være forskellige omkostninger, som anvendes til gavn for den offentlige institution uden at disse henføres til eller påvirker institutionens regnskab. Eksempelvis en løn- og personaleafdeling, ledelseskraft hos centralt placerede ledere, centrale placerede supportfunktioner osv. Der er i dag ganske vist en stigende anvendelse af omkostningsbaserede regnskaber (i modsætning til udgiftsbaserede), men det er ikke fuldt ud implementeret, hvorfor det fortsat må antages, at der vil være visse omkostninger, som ikke konteres lokalt, og som derfor ikke umiddelbart vil indgå i et konkret udgiftsregnskab 3. I relation til dagtilbudsområdet gælder disse overvejelser også, når der skal foretages en sammenligning som i nærværende analyse, hvor der netop er fokus på at sammenligne de omkostninger, der er forbundet med henholdsvis offentlig og privat drift. Mere specifikt skal peges på tre forhold, som kan påvirke præcisionen i sammenligningen mellem kommunale institutioner og privatinstitutioner gennem primært en undervurdering af de kommunale institutioners reelle udgifter: 1) På dagtilbudsområdet i kommunerne er der en bevægelse i retning af områdeledelse, hvor der trækkes ledelsesressourcer ud af det, man traditionelt har kendt som en institution og samler disse i et områdeniveau med henblik på at skabe administrativ og ledelsesmæssig stordrift. Dette vil uden initial allokering til den enkelte enheds budget forstærke ovenstående betydeligt. 2) Dagtilbudsområdet har traditionelt været et område med relativ lav grad af decentralisering for så vidt angår det administrative område. Dette er begrundet i, at mange administrative opgaver, som eksempelvis lønadministration, bogholderi, revision osv., vil blive en unødig byrde lokalt pga. manglende volumen og kompetencer og tilsvarende vil kunne realisere stordrift ved en centralisering. Såfremt der ikke sker intern fakturering kan det igen bidrage til at forstærke problemstillingen. 3) Det er samtidig klart, at privatinstitutioner, som en del af helheden, vil omfatte virksomhedsbørnehaver, der etableres med henblik på pasning af de ansattes børn. I den situation er det ikke usandsynligt, at der vil kunne opstå nogle mekanismer, som minder om ovenstående, hvor en række ydelser stilles til rådighed for privatinstitutionen gratis eller på koncernvilkår som en del af det personalegode, som ordningen er tænkt at udgøre hvilket vil være i modsætning til de privatinstitutioner, der skal søge opgaverne løst internt (og aflønne personale) eller på kommercielle vilkår, eks. hos paraplyorganisationerne. 3 Der henvises i øvrigt til Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabsvejledning til kommunerne, kapitel 9, afsnit 9.3, Vejledning om omkostningskalkulationer, som beskriver principperne i en totalomkostningssituation nærmere, samt viser nogle af de situationer, hvor en sådan vil være påkrævet.

14 4.3 Statistiske UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 10 Det er ikke muligt inden for denne analyses ramme at belyse betydningen af disse forhold. En overhead-andel på 5-10 procent af det samlede lønbudget (svarende til en overhead-andel på ca. 4-8 procent af de totale udgifter i en daginstitution) er erfaringsmæssigt ikke højt sat eller usædvanligt i den offentlige sektor. Der kan i mange tilfælde være overhead-andele op til ca. 15 procent. På denne baggrund vil der i forbindelse med regnskabsanalysen foretage en række følsomhedsberegninger for en række udvalgte resultater, der kan illustrere betydningen af, at det ikke er muligt at inddrage overheads i analysen Kommunegrupper Som nævnt i afsnit 4.1 foretages som led i analysestrategien en række parvise sammenligninger af henholdsvis kommunale og private daginstitutioner. Da det i forbindelse med indsamlingen af stikprøven imidlertid ikke har været muligt at identificere og indsamle den nødvendige information fra et tilstrækkeligt antal institutioner inden for hver enkelt kommune, er det alternativt valgt at foretage de parvise sammenligninger inden for såkaldte kommunegrupper, som er defineret specifikt i forhold til undersøgelsens formål. Disse kommunegrupper er primært defineret ud fra kommunernes indbyggertal og beskatningsgrundlag, idet disse to faktorer erfaringsmæssigt har størst betydning for daginstitutionernes driftsvilkår. Ud fra antallet og forskelligheden af kommuner i stikprøven, er det vurderet, at det er mest optimalt at operere med tre forskelle kommunegrupper: - Kommunegruppe 1: o Gennemsnitligt indbyggertal o Gennemsnitligt beskatningsgrundlag kr. - Kommunegruppe 2: o Gennemsnitligt indbyggertal o Gennemsnitligt beskatningsgrundlag kr. - Kommunegruppe 3: o Gennemsnitligt indbyggertal o Gennemsnitligt beskatningsgrundlag kr. Foruden indbyggerantal og beskatningsgrundlag er kommunegrupperne endvidere sammensat på baggrund af deres ligheder inden for befolkningstæthed og befolkningsandel i byer, som ligeledes påvirker institutionernes udgifter. test Ved sammenligning af institutionernes regnskaber, nøgletal og tilfredshedsundersøgelser foretages en række statistiske tests af, hvorvidt forskelle mellem kommunale og private institutioner er signifikante. For eksempel, hvorvidt andelen af pædagogisk uddannede medarbejdere eller udgifterne pr. barn er statistisk forskellige mellem private og kommunale institutioner. Ved sådanne vurderinger er det i sagens natur ikke tilstrækkeligt blot at sammenligne de gennemsnitlige værdier for henholdsvis de private og kommunale institutioner i stikprøven for at kunne konkludere om, der er signifikante forskelle eller ligheder. For hver enkelt af disse vurderinger skal den konkrete variation og antallet af institutioner tages med i betragtning for henholdsvis de indsamlede kommunale og private institutioner, før en korrekt vurdering af forskelle og ligheder kan foretages.

15 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 11 Der foretages derfor følgende test for hver sammenligning 4 : 1) Et F-test med henblik på atafgøre, hvorvidt variationen for henholdsvis private (p) og kommunale (k) institutioner er ensartet givet ved: 2) Hvis 1) viser, at variationen er ensartet, beregnes den fælles varians ved: Hvorefter der anvendes et T-test til test af ens gennemsnit for henholdsvis private og kommunale institutioner givet ved: 3) Hvis 1) viser, at variationen ikke er ensartet, anvendes et approksimativt normalfordelt U-test til test af ens gennemsnit for henholdsvis private og kommunale institutioner givet ved: Det skal nævnes, at siden U-testet er approksimativt, bør det ikke anvendes med mindre, at antallet af observationer er større end For yderligere beskrivelse omkring de anvendte test henvises til "Teoretisk statistik for økonomer" af Erling B. Andersen, Niels-Erik Jensen, Nils Kousgaard og Anders Milhøj.

16 5.1 Indsamlingsprocessen UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET DATAINDSAMLING Det har været karakteristisk men måske ikke overraskende, at indsamlingsprocessen og det indhentede materiale har varieret alt afhængig af om indsamlingen er foregået i Danmark eller Sverige, og om indsamlingen var målrettet privatinstitutionerne eller de kommunale institutioner. I dette afsnit beskrives de forskelle, der har kendetegnet dataindsamlingsprocessen, samt omfanget og repræsentativiteten af det indhentede materiale Danske institutioner I Danmark har dataindsamlingen taget udgangspunkt i privatinstitutionerne, da disse antalsmæssigt har udgjort den begrænsende faktor i undersøgelsen. Det har således været på baggrund af de privatdaginstitutioner, der har givet tilsagn om deltagelse, at de kommunale daginstitutioner er udvalgt. Dataindsamlingsprocessen i Danmark har overordnet forløbet over cirka to måneder. Privatinstitutioner i Danmark Rambøll Management har fået tilladelse til at anvende en opgørelse af privatinstitutioner foretaget af DLO tidligere i DLO har dannet opgørelsen ved en gennemgang af samtlige kommuners hjemmesider, systematisk overvågning af dag- og lokalpressens omtaler af nye privatinstitutioner, samt ved brug af referater fra kommunernes byråds- og udvalgsmøder. Derudover er opgørelsen dannet gennem kontakt med en stor del af privatinstitutionerne, hvoraf mange er medlem af DLO og/eller har kontaktet DLO med behov for hjælp til opstart eller omdannelse til privatinstitution. På denne baggrund er det vurderet, at opgørelsen dækker en rimelig andel af populationen af privatinstitutionerne, hvorved den har kunnet danne grundlag for en stratificeret udvælgelse, der i rimelig grad tager højde for geografisk beliggenhed (tæt vs. tyndtbefolkede områder etc.), institutionstype, fysiske forhold, etc. DLO's opgørelse indeholder i alt 186 privatinstitutioner fordelt over hele Danmark. Dataindsamlingen har taget udgangspunkt i denne opgørelse, hvorfra alle 186 daginstitutioner er kontaktet. Ved kontakt til daginstitutionen er der spurgt efter den daglige leder, som har taget stilling til, om institutionen ønsker at deltage i undersøgelsen eller ej. Har den daglige leder indvilget i at deltage, har intervieweren stillet en række faktuelle spørgsmål omkring daginstitutionen og spurgt ind til, om daginstitutionen har gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse. Efter denne første runde af interviews er der gennemført en omfattende opfølgning til de daginstitutioner, hvor der ikke blev etableret kontakt til i første runde, eller hvor lederen ikke har været at træffe. Derudover er de daginstitutioner, der har indvilliget i at deltage, men endnu ikke har sendt materiale, blevet kontaktet igen. Denne proces er gentaget indtil alle institutioner, der blev vurderet til at ville kunne levere, rent faktisk tilsendte det ønskede materiale. Endelig er der udsendt et stort antal mails, dels med henblik på opfølgning og dels med henblik på at informere om undersøgelsen til de daginstitutioner, der har ønsket dette, inden de har taget endelig stilling til deltagelse. Generelt har dataindsamlingen været præget af en række udfordringer, der har resulteret i en forholdsvis lang proces. Dette skyldes dels et langt forløb i forhold til at få kontakt til den egentlige beslutningstager i institutionen, der i nogle tilfælde har været den daglige leder og i andre tilfælde bestyrelsen, og dels en langsommelig proces i forhold til at få tilsendt det ønskede datamateriale. Således har der været stor variation i den hastighed, hvormed institutionen har tilsendt materiale enten per post eller mail. Dette har betydet, at der har været behov for at kontakte de daginstitutioner, der har tilkendegivet, at de ønsker at deltage, flere gange for at sikre, at data reelt er på vej. De fleste daginstitutioner er således kontaktet mere end én gang, i nogle tilfælde op til 4-5 gange.

17 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 13 Derudover har der ligeledes været udfordringer i forhold til daginstitutionernes eksisterende datamateriale. Kun en mindre andel af institutionerne har fået foretaget en decideret forældretilfredshedsundersøgelse, idet evalueringer af tilfredsheden ofte foretages gennem løbende dialog med forældre og medarbejdere, hvilket tilskrives institutionernes i mange tilfælde beskedne størrelse. Kommunale institutioner i Danmark Som beskrevet ovenfor er dataindsamlingen hos de kommunale institutioner i Danmark foretaget med udgangspunkt i de privatinstitutioner, der har indvilget i at deltage i undersøgelsen. Det har således været privatinstitutionernes geografiske placering, størrelse, type og andre karaktertræk, der har været bestemmende for udvælgelsen af de kommunale institutioner. Ved brug af hjemmesiden er udvalgt en række kommunale daginstitutioner, der på disse punkter tilnærmelsesvis ligner privatinstitutionerne. De kommunale daginstitutioner er alle kontaktet via telefon, og institutionerne har efterfølgende tilsendt den ønskede information direkte. Med hensyn til regnskaber har det dog kun i nogle tilfælde været muligt at få disse udleveret direkte fra institutionen, og i langt de fleste tilfælde har det været nødvendigt at gå gennem kommunen. Gennem institutionerne er oplyst en kontaktperson, hvorved en lang proces er undgået i forhold til at skulle identificere den rette økonomimedarbejder inden for kommunens administration. For de kommunale daginstitutioner har det altså været nødvendigt at kontakte både institutionen og den pågældende kommune, hvilket har besværliggjort dataindsamlingen. Som tilfældet var med de private, har der ligeledes blandt de kommunale institutioner været behov for opfølgning og afventning data. Grundet denne omstændelige procedure er det ligeledes forsøgt gennem en internetsøgning - at identificere kommunale daginstitutioner, der har den ønskede information tilgængeligt på deres hjemmesider. Eksempelvis har en række kommuner regnskaber for den enkelte daginstitution og/eller i nogle tilfælde ligeledes forældretilfredshedsundersøgelser liggende på internettet. For disse kommuner er udvalgt de institutioner, der for så vidt angår geografisk placering, størrelse, type og andre karaktertræk i videst muligt omfang er lig udvalgte privatinstitutioner. I disse tilfælde har der kun været behov for at kontakte selve daginstitutionen, hvilket har gjort dataindsamlingen noget lettere. Dog har også denne metode resulteret i stort behov for opfølgning og afventning af afsendt datamateriale. Alt i alt vurderes, at knap 200 kommunale daginstitutioner er blevet kontaktet under indsamlingsprocessen. Som det fremgår, er flere af institutionerne blevet kontaktet mere end én gang og ligeledes er kontaktpersoner i kommunerne til de respektive institutioner blevet kontaktet. Herudover har der været en del mailkorrespondance med dels kommuner og daginstitutioner som del af opfølgningen Svenske institutioner Den svenske dataindsamling er forløbet sideløbende med den danske, dog med 2 ugers forskudt opstart med henblik på at drage nytte af de indledende erfaringer fra indsamlingen i Danmark. I Sverige er der relativt set et større antal af private institutioner end i Danmark, men da antallet af rent kommercielt drevne institutioner stadig er beskedent, er indsamlingen i Sverige ligeledes foretaget med udgangspunkt i de private institutioner ud fra en betragtning om, at de udgjorde den begrænsende faktor. Privatinstitutioner i Sverige Dataindsamlingen for de private institutioner i Sverige er startet ved research på internettet, hvor institutionerne er blevet identificeret på kommunernes hjemmesider med henblik på at indhentning af kontaktinformationer. Dataindsamlingsprocessen har i lighed med den danske del af undersøgelsen taget udgangspunkt i en kontakt til den daglige leder af institutionen, hvor der er spurgt ind til faktuelle informationer samt bruger- og medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

18 UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 14 På baggrund af erfaringerne fra den danske del af undersøgelsen, blev der også i den svenske dataindsamling foretaget en omfattende søgning i forhold til at finde tilgængeligt data på nettet. I denne forbindelse blev hjemmesiden identificeret, hvorfra det er muligt at købe regnskaber for de private institutioner, og grundet udfordringerne i forhold til indsamling af data, blev denne hjemmeside efterfølgende anvendt til udvælgelsen af daginstitutioner. Foruden hjemmesiden har det været muligt i enkelte kommuner at indhente daginstitutionernes forældretilfredshedsundersøgelser enten på den pågældende daginstitutions eller kommunes hjemmeside. De private institutioner, hvor det har været muligt at købe regnskab og finde en tilgængelig forældretilfredshedsundersøgelse, er efterfølgende blevet kontaktet med henblik på indhentning af yderligere nøgleinformationer. I denne forbindelse var det ofte forbundet med besvær at få kontakt til den daglige leder, hvorfor der alternativt gennem Rambølls survey institut - blev udsendt et elektronisk spørgeskema, som i mange tilfælde blev besvaret inden for kort tid. Det vurderes, at der alt i alt er kontaktet knap 200 private institutioner. Generelt har der ligesom i den danske del af undersøgelsen været udfordringer, som også i Sverige har medført en omfattende opfølgningsproces, hvorfor mange af daginstitutionerne er kontaktet gentagende gange. Kommunale institutioner i Sverige Indsamlingen blandt de kommunale institutioner i Sverige har i lighed med indsamlingen i Danmark, taget udgangspunkt i de private institutioner, der har indvilget i at deltage i undersøgelsen. De kommunale daginstitutioner er således udvalgt på baggrund af placering i samme kommune eller samme amt som de private for at sikre et bedre sammenligningsgrundlag i forhold til de private daginstitutioner. Med udgangspunkt i de kommuner og amter, som de private daginstitutioner er beliggende i, er identificeret en række kommunale daginstitutioner gennem en omfattende research på de pågældende svenske kommuners hjemmesider. Researchen bestod i at identificere de kommunale daginstitutioner, der har relevant information tilgængeligt via internettet. På kommunernes hjemmeside er sammenligningskriterierne institutionstype samt antal børn i daginstitutionen brugt til den endelige udvælgelse af, hvilke kommunale daginstitutioner der skulle tages kontakt til om deltagelse i undersøgelsen. På baggrund af denne udvælgelsesproces af kommunale daginstitutioner er herefter taget kontakt til den daglige leder i de udvalgte daginstitutioner for at indsamle information. Spørgeskemaet, som blev udarbejdet i forbindelse med den private dataindsamling, er ligeledes blevet anvendt til at indsamle information fra de kommunale daginstitutioner. Indsamlingen af regnskaber fra de kommunale daginstitutioner har været en separat proces, idet det ligesom i Danmark har været ressourcekrævende at finde frem til den økonomiansvarlige ved kommunerne. Processen har således krævet flere opringninger til kommunerne, inden den ansvarlige for den eksakte kommunale daginstitution er fundet. Kontakten med kommunerne har været nødvendig, da daginstitutionerne ikke ligger inde med regnskaberne. En anden udfordring har været at få information fra de daglige ledere i de kommunale daginstitutioner på trods af udsendelsen af spørgeskemaet, hvorfor det har været en langsommelig proces at indhente al data.

19 5.2 Det UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 15 indsamlede materiale På baggrund af dataindsamlingen er indhentet regnskaber, nøgletal og forældretilfredshedsundersøgelser for en række kommunale og private daginstitutioner i Danmark og Sverige. I dette afsnit præsenteres kort omfanget af den indsamlede information, mens stikprøvens repræsentativitet beskrives i afsnit 0 nedenfor. Selve kvaliteten af det indsamlede materiale beskrives og vurderes løbende i forbindelse med analyserne i kapitel 6, 7 og 8. Den danske stikprøve indeholder regnskaberne fra 29 privatinstitutioner og 48 kommunale daginstitutioner. For henholdsvis 28 og 38 af disse private og kommunale institutioner er ligeledes indhentet en række nøgletal vedrørende sygefravær, uddannelsesgrad, børn pr. ansat, lukkedage, åbningstider, etc., jf. Tabel 5.1 nedenfor. Tabel 5.1: Indsamlede regnskaber og forældretilfredshedsundersøgelser - Danmark Private Kommunale Total Regnskaber Nøgletal Forældretilfredshedsundersøgelser Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale institutioner og privatinstitutioner i Danmark. Endelig har det for henholdsvis 11 privatinstitutioner og 14 kommunale institutioner også været muligt at indhente forældretilfredshedsundersøgelser. At antallet af disse undersøgelser er forholdsvist beskedent skyldes, at det ikke er særligt udbredt at foretage sådanne undersøgelser i de danske institutioner, hvilket specielt gør sig gældende for privatinstitutionerne. Givet den omfattende indsamlingsproces, jf. afsnit 5.1 ovenfor, kan de 11 forældretilfredsheds-undersøgelser for sidstnævnte institutioner således siges med en vis sikkerhed at udgøre stort set den samlede mængde af sådanne undersøgelser i Danmark. Den svenske stikprøve har været kompliceret ved, at både private og kommunale institutioner typisk er samlet i såkaldte "kostnadcentre" eller omkostningscentre. Disse centre kan omfatte förskolor eller andre typer af institutioner som fritidshjem, folkeskoler eller for de privates vedkommende helt andre former for virksomhed. Formålet med omkostningscentrene er, at de kan dele administration og ledelse og derved reducere udgifterne til disse aktiviteter gennem stordrift. Da det er forbundet med usikkerhed at allokere udgifterne til administration og ledelse fra disse omkostningscentre ned på de enkelte institutioner indeholdt i centrene, ville det være mest retvisende at foretage en sammenligning mellem omkostningscentre. Men da der inden for disse omkostningscentre typisk også er en kombination af forskellige typer af institutioner, har dette ikke været muligt, og alternativt er det valgt at foretage en direkte sammenligning mellem förskolor med forbehold over for de beskrevne usikkerheder. Om disse usikkerheder giver en skævhed i form af højere eller lavere udgifter er ikke givet på forhånd, men det har været forbundet med tid og ressourcer for de enkelte förskolor at forsøge at allokere udgifter fra omkostningscentrene ned til de enkelte institutioner, hvilket naturligt har mindsket institutionernes lyst til at deltage i undersøgelsen. Dette har medført et mindre antal indsamlede regnskaber, nøgletal og forældretilfredshedsundersøgelser i den svenske stikprøve, jf. Tabel 5.2 nedenfor.

20 5.3 Stikprøvens UDBUDSRÅDET INPUT TIL ANALYSE AF KONKURRENCE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 16 Tabel 5.2: Indsamlede regnskaber og forældretilfredshedsundersøgelser - Sverige Private Kommunale Total Regnskaber Nøgletal Forældretilfredshedsundersøgelser 15(30) 10(22) 25(52) Kilde: Rambøll stikprøve blandt kommunale og private institutioner i Sverige. Det skal afslutningsvis nævnes, at både for den danske og svenske stikprøve er det forsøgt også at indsamle medarbejdertilfredshedsundersøgelser for institutionerne. Formålet hermed var i lighed med forældretilfredshedsundersøgelserne at inddrage information om kvaliteten af daginstitutionerne i analysen. I den danske stikprøve lykkedes det at indsamle 9 medarbejdertilfredshedsundersøgelser fra privatinstitutioner og 5 undersøgelser fra kommunale daginstitutioner, mens det kun er lykkedes at indsamle én medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra en privat daginstitution i Sverige. Det beskedne antal kombineret med en meget forskelligartet karakter har imidlertid gjort det umuligt at anvende de indsamlede undersøgelser meningsfuldt i analysen. repræsentativitet Dansk stikprøve Daginstitutionerne i den danske stikprøve er indhentet fra knap 40 forskellige kommuner jævnt fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland, jf. Figur 5.1 nedenfor. Figur 5.1: Stikprøvefordeling for Danmark Kilde: Rambøll Management Institutionerne er endvidere fordelt inden for kommunegrupper, institutionstyper og institutionsstørrelser. Mens fordelingen er tilfredsstillende inden for kommunegrupperne og institutionstyperne, er fordelingen på institutionsstørrelse karakteriseret ved forholdsvist mange privatinstitutioner inden for kategorien børn, jf. Tabel 5.3 nedenfor.

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Læsevejledning...4 Sammenfatning...6 Top 5...7 Bund 5...9 Samlet tilfredshed... 10 Den pædagogiske

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger

Konkurrence på daginstitutionsområdet. - konklusioner og anbefalinger Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 Konkurrence på daginstitutionsområdet - konklusioner og anbefalinger Maj 2011 1 UDBUDSRÅDET Oplag 300 stk. Udbudsrådet Nyropsgade

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Daginstitutionerne 6 7 Dagplejen 27 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 45 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af:

Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune, september Udarbejdet af: Side 1 Tilfredshedsundersøgelse 2015 dagtilbud i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune, september 2015. Udarbejdet af: Nikolaj Monberg Jensen, Økonomi- og udviklingskonsulent Thea Hviid Lavrsen, AC-medarbejder

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: Colourbox Baggrund: I henhold til Dagtilbudsloven 19, stk. 4 er det muligt at oprette private daginstitutioner. Loven gør det muligt for organisationer,

Læs mere

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Følgende godkendelseskriterier indstilles til godkendelse:

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 76% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 77%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 77% Gribskov Kommune beelser: 181 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige forældre

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Socialudvalget L 85 - Bilag 1 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Att: Mette Arnsfelt Andersen Økonomiforvaltningen 1. kontor Rådhuset 1599 København V Telefon 33 66 33 66 Direkte

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Partnerskab om Dagtilbud Udvælgelse af dagtilbud og respondenter

Partnerskab om Dagtilbud Udvælgelse af dagtilbud og respondenter Partnerskab om Dagtilbud Udvælgelse af og respondenter Overblik: Anvendelse og indsamling Afrapportering tre niveauer 1. Total 2. Kommune 3. Dagtilbud Dataindsamling - fem niveauer 1. Kommuner 2. 3. 4.

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole 02/06/09 Den fri Hestehaveskole Hvad siger friskoleloven? 36a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt 3 år, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution

Læs mere

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 8. januar 2016 Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 1. Indholdet af notat Notatet indeholder en vurdering af det oplysningsgrundlag, herunder retligt der administrativt

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Fritidsklubber Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 4 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Klub 6 Statistiske analyser 14 5 Opsamling - Klub 18 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 6 19 2 1. Introduktion

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn

Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Tilskud til pasning af egne børn Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.d k Dato 8.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Sags-id: 28.06.04-P19-1-14

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Sags-id: 28.06.04-P19-1-14 Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 2014 Sags-id: 28.06.04-P19-1-14 Indholdsfortegnelse LOVGIVNINGEN... 3 ANSØGNINGSPROCES... 3 BYGNINGSGODKENDELSE... 3 DEPOSITUM VED ANSØGNING... 3 DRIFTSGARANTI...

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Sags-id: 28.06.04-P19-1-14

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Sags-id: 28.06.04-P19-1-14 Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 2014 Sags-id: 28.06.04-P19-1-14 Indholdsfortegnelse Lovgivningen Ansøgningsproces Bygningsgodkendelse Depositum ved ansøgning Driftsgaranti Vedtægter Forældrebestyrelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44%

BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE NOVEMBER 2012 ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD I RINGSTED KOMMUNE ANTAL SVAR: 856 SVARPROCENT: 44% 1 BAGGRUND OG SVARPROCENTER Ringsted Kommune har i samarbejde med Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Udkast til. Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 30. marts 2007 Kontor: Kommunaladm. kt. J.nr.: 2006-2553-5 Sagsbeh.: mb Fil-navn: Høringbek-30.03.07 Udkast til Bekendtgørelse om sammenlignelig brugerinformation

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014 Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014 Dokumentnr.: 727-2014-135878 side 1 Indhold Indledning... 3 Metode... 4 Succesmål for tilfredsheden... 5 Den pædagogiske

Læs mere

Med kommuneøkonomiaftalen for 2010 bekræftede og præciserede regeringen og KL aftalen for 2009 om lukkedage. 29. januar 2010

Med kommuneøkonomiaftalen for 2010 bekræftede og præciserede regeringen og KL aftalen for 2009 om lukkedage. 29. januar 2010 Til samtlige kommuner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Orienteringsbrev om revideret vejledningstekst vedr. lukkedage Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Med

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral

Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral Brugertilfredshedsundersøgelse på Esbjerg Kommunes Kommunikationscenter og Hjælpemiddelcentral Udarbejdet af: Peter Hillerup August 2011 Fællesforvaltning Udvikling & Evaluering Evaluering Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Ny struktur for dagtilbud og skoler

Ny struktur for dagtilbud og skoler FAQ 2 om: Ny struktur for dagtilbud og skoler Børne- og Kulturforvaltningen d. 7. december 2010 I anden halvdel af høringsperioden har Børne- og Kulturforvaltningen svaret på følgende spørgsmål: Dagtilbudsområdet

Læs mere

Fremtidens dagtilbud

Fremtidens dagtilbud Fremtidens dagtilbud Strategisk anlægspulje: Der afsættes 16,4 mio. kr. til en ny daginstitution i den nordlige del af kommunen i 2014 og 2015 samt 30 mio. kr. i 2016 og 2017 til renovering og nybyggeri

Læs mere

Kommunen skal fastsætte og offentliggøre sine kriterier for godkendelse af privatinstitutioner.

Kommunen skal fastsætte og offentliggøre sine kriterier for godkendelse af privatinstitutioner. Notat Børneafdelingen Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk Retningslinjer for etablering og drift af privatinstitutioner, herunder Nyborg Kommunes

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter?

Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? NOTAT Prisanalyse: Kommunalt eller privat plejecenter? Er der forskel på kommunernes driftsudgifter til et kommunalt og et udliciteret plejecenter? Er der for kommunerne en økonomisk gevinst ved at lade

Læs mere

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( ) Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune

Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune Pædagogisk tilsyn i Vejen Kommune Ifølge dagtilbudsloven er Vejen Kommune forpligtiget til at føre pædagogisk tilsyn med alle dagtilbud beliggende i kommunen og oprettet efter dagtilbudsloven, Lov nr.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Juni - 2014 Side 0 af 12 FORMÅL OG BAGGRUND... 2 RESUME... 2 NORMERINGER I DAGTILBUD PR. 1. OKTOBER 2012... 4 OPGØRELSE AF ANTAL INDSKREVNE BØRN:...

Læs mere

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagtilbud Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere