1. Formål med undersøgelsen og metodiske bemærkninger Opsummering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen 4

Transkript

1 Indhold 1. Formål med undersøgelsen og metodiske bemærkninger 2 2. Opsummering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen 4 3. Overvejelser og kommentarer vedrørende baggrundsparametre 6 4. Relevante faglige kvalifikationer og personlige egenskaber i forhold til ansættelse 8 6. Holdningen til de nyuddannedes kvalifikationer, styrker og svagheder Om pædagoguddannelsen - herunder enhedsuddannelsen Om praktikken Forholdet til seminarierne 29 Bilag Bilag 1: Undersøgelsens design og metode Bilag 2: Valideringsrapport vedr. spørgeskemaets sammensætning Bilag 3: Spørgeskema

2 1. Formål med undersøgelsen og metodiske bemærkninger I denne rapport præsenteres resultaterne af Gallup s brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger. Målgruppen for undersøgelsen, dvs. aftagerne, er her defineret som de institutions- og skoleledere, der har uddannede pædagoger ansat. Undersøgelsen er gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som led i en samlet evaluering af pædagoguddannelsen, der står foran en reform. Resultaterne af brugerundersøgelsen indgår som en del af grundlaget for denne evaluering. Undersøgelsens design kombinerer kvalitativ og kvantitativ metode: Udarbejdelsen af spørgeskemaet er baseret på EVA s samtaler med nøglepersoner på aftagersiden samt en fokusgruppe afholdt af Gallup sammensat af ledere på normal- og specialområdet. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er blevet forelagt aftagerne i to fokusgrupper. Formålet med dette kvalitative undersøgelsesbidrag har været at nuancere de rå surveyresultater. Desuden er afholdt fire fokusgrupper med nyuddannede pædagoger (dimittender fra ), hvor udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen også er blevet forelagt. Inddragelsen af de nyuddannede skal bidrage til at belyse situationen fra den anden side af bordet og således nuancere den samlede undersøgelse yderligere. Som et ekstra bidrag har Gallup lavet dybdeinterviews med fem (amts)kommunale børn- og ungechefer, for også at kunne inddrage deres holdning til pædagoguddannelsen og de nyuddannedes match med arbejdsmarkedets krav og forventninger. Denne rapport beskriver og analyserer aftagernes oplevelse af pædagoguddannelsen og de nyuddannede ud fra følgende vinkler: - Relevante faglige kvalifikationer og personlige egenskaber i forhold til ansættelse - Andre kriterier ved ansættelse af nyuddannede - Holdningen til de nyuddannedes kvalifikationer, styrker og svagheder - Aftagerne om pædagoguddannelsen herunder enhedsuddannelsen - Aftagerne om praktikken - Forholdet til seminarierne Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 2

3 Alle rapportens resultater er blevet systematisk analyseret for sammenhænge med ledernes hovedområde (normalområdet vs. specialområdet). Opdelingen på denne parameter er ge n- nemgående i det meste af rapporten, da den er yderst vigtig både for indeværende brugerundersøgelse og for den samlede evaluering af pædagoguddannelsen. Desuden er resultaterne analyseret for sammenhænge med regionalt tilhørsforhold (øst for Storebælt; Fyn; Jylland), køn, alder, uddannelse og antal medarbejdere/praktikanter/brugere. Alle signifikanstests er foretaget ved et 95% konfidensniveau. Kun forskelle og afvigelser der er signifikante ved dette sikkerhedsniveau omtales i fremstillingen som betydelige, betydende, væsentlige eller markante. Af hensyn til læsevenligheden benyttes selve ordet signifikans ikke i fremstillingen. Data, der ligger til grund for spørgeskemaundersøgelsen, er indhentet blandt tilfældigt udvalgte personer inden for aftagermålgruppen. Sammenlagt har 602 personer deltaget i undersøge l- sen, hvilket giver en svarprocent på 57%. Bilagsrapporten indeholder en mere udførlig metodisk redegørelse. Som nævnt inddrager undersøgelsen et perspektiverende (fortolkende) element til resultaterne fra den kvantitative undersøgelse i form af udvalgte kommentarer/resultater fra de omtalte fokusgrupper (aftagere + nyuddannede) og dybdeinterviews (kommunale børn- og ungechefer). Disse indslag fremstår i separate bokse ( informantbokse ), så datakilderne holdes klart adskilte. Udover denne rapport dokumenteres undersøgelsens resultater i en særskilt tabelrapport, samt den vedlagte bilagsrapport der omhandler undersøgelsesdesign og metode for den kvantitative del, validering af spørgeskemaet i forbindelse med pilottesten samt selve spørgeskemaet. Desuden er der aflagt separat referat for hver af de afholdte fokusgrupper samt de fem dybdeinterviews. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 3

4 2. Opsummering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Overvejelser og kommentarer vedrørende baggrundsparametre Ud af undersøgelsens mange baggrundsparametre er det særligt ledernes institutionsområdemæssige tilhørsforhold (normal vs. specialområdet), der ser ud til at påvirke deres svarmø n- stre. 58% af deltagerne angiver, at de er ledere inden for normalområdet, mens 33% er ledere inden for specialområdet. Resten er enten tilknyttet en institution, der dækker begge områder (7%) eller har ikke besvaret spørgsmålet (2%). Derudover er deltagernes regionale tilknytning (øst for Storebælt, Fyn, Jylland) en væsentlig parameter, der adskiller deltagernes svarmønstre på flere items uafhængig af tilknytningen til det institutionsmæssige hovedområde. Relevante faglige kvalifikationer og personlige egenskaber i forhold til ansættelse Når det gælder faglige kvalifikationer vægtes ansøgerens erfaringer og praktikudtalelser højt. Karaktererne fra studiet tillægges til gengæld ikke den store betydning. Det pædagogisk/psykologiske område er dog en undtagelse. Her prioriterer næsten halvdelen af aftagerne gode karakterer. På hitlisten over personlige egenskaber topper det at passe ind i helheden eller tilføre institutionen noget nyt, samarbejdsevner samt gåpåmod, vilje og engagement. Egenskaber som kreativitet og loyalitet overfor kolleger er derimod blandt de lavest prioriterede. 61% vægter faglige kvalifikationer og personlige egenskaber lige højt, når de skal ansætte en nyuddannet. Blandt resten vægter de fleste mest de personlige egenskaber men også faglige kvalifikationer (22%). Næsten ingen ledere lægger udelukkende vægt på enten personlige egenskaber eller faglige kvalifikationer. Andre kriterier ved ansættelse af nyuddannede Ved ansættelsen af en nyuddannet lægger 73% af lederne inden for specialområdet i nogen eller høj grad vægt på, hvilke typer institutioner den pågældende har været praktikant i. På Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 4

5 normalområdet gælder dette kun for 46%. Ligeledes lægger specialområdet større vægt på, hvilke undervisningstemaer og projekter den nyuddannede har beskæftiget sig med under studiet. Holdningen til de nyuddannedes kvalifikationer, styrker og svagheder Lederne på specialområdet er generelt de mest skeptiske, når de nyuddannedes umiddelbare jobkompetencer, faglige kvalifikationer og personlige egenskaber vurderes i forhold til arbejdsmarkedets krav. Hvad angår de nyuddannedes største styrker, peger begge hovedområders ledere især på deres gåpåmod, vilje og engagement samt deres gode faglige kvalifikationer inden for det pædagogiske/psykologiske fagområde. Når det gælder deres største svagheder, er aftagernes mest hyppige udmelding, at de nye pædagoger ofte mangler rygrad i forhold til at træde i karakter som pædagogisk autoritet. Desuden peges på utilstrækkeligt overblik og evne til at håndtere stressede situationer. Om pædagoguddannelsen herunder enhedsuddannelsen På specialområdet mener 60%, at generel pædagogisk og psykologisk indsigt er blandt de vigtigste elementer for pædagoguddannelsen at fremme. På normalområdet er det evnen til at omsætte viden til handling, som er hyppigst prioriteret. Lederne på specialområdet er generelt de mest skeptiske over for enhedsuddannelsen. Seks ud af 10 ville foretrække, at uddannelsen blev splittet op i mere specialiserede retninger igen. Kun 17% siger aktivt nej til dette. På normalområdet går 34% ind for specialisering, mens 38% er imod. Om praktikken Aftagernes vurdering af 6. semesterpraktikanternes faglige niveau er lidt bedre end tilsvarende for 3. semesterpraktikanterne. De fleste ledere mener dog, at niveauet blandt praktikanterne er meget svingende både på 3. og 6. semester. Mere end seks ud af 10 ledere opfatter imidlertid praktikanterne som en ressource frem for en belastning. Med hensyn til praktikanternes engagement vurderer over halvdelen af lederne, at dette generelt er tilfredsstillende. De øvrige finder det svingende, mens kun meget få generelt oplever Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 5

6 praktikanterne s engagement som skuffende. Som mulige forklaringer på et eventuelt manglende engagement fremfører lederne især, at praktikanterne har urealistiske forestillinger om praktikforløbet og/eller at praktikperioden ikke er godt nok forberedt fra seminariets side. Når det gælder diskussionen om lønnet vs. ulønnet praktik, er der markant forskel på, om lederne ser dilemmaet i lederperspektiv eller med mere faglige briller. 41% foretrækker lønnet praktik, når de vurderer problematikken i lederoptik, mens andelen fa lder til 34%, når det fa g- lige perspektiv inddrages. Desuden er der stor forskel mellem de to hovedområder: Lederne på specialområdet er i langt højere grad tilbøjelige til at hælde mod lønnet praktik. Kun 57% mener, at den nuværende ordning for godkendelse af praktikanternes praktikperiode i nogen (48%) eller høj (9%) grad sikrer, at kun de egnede studerende får deres praktik godkendt. Forholdet til seminarierne Langt de fleste ledere mener, at samarbejdet med seminarierne omkring praktikken i nogen eller høj grad fungerer tilfredsstillende. Ledernes kontakt med seminarierne udover praktikken er ret begrænset dog størst på specialområdet og mere udbredt i Jylland og på Fyn end øst for Storebælt. Samme mønster gør sig gældende angående lokale mødefora for aftagere og seminarier. Fyn afviger dog ved at have den højeste andel af ledere med ekstraordinær kontakt til seminarierne og samtidig den laveste andel med lokale mødefora. Hver tredje leder har ingen holdning til, hvorvidt det enkelte seminarium gør en forskel, mens hver fjerde oplever faglige niveauforskelle mellem de nyuddannede afhængig af, hvilket seminarium de er uddannet fra.. 3. Overvejelser og kommentarer vedrørende baggrundsparametre I undersøgelsen er der som udgangspunkt inddraget en række baggrundsoplysninger om de deltagende institutions- og skoleledere. Det drejer sig om køn, alder, regionalt tilhørsforhold (øst for Storebælt, Fyn, Jylland), institutionsområde (normal vs. special), institutionstype, uddannelsesbaggrund, ledelsesanciennitet, antal medarbejdere, antal praktikanter og antal brugere. Formålet har været at afdække, hvorvidt ledernes svar og udsagn er markant forskellige, når de deles op i passende grupper på disse parametre. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 6

7 Et studie af datamaterialet viser, at institutionsområde er den baggrundsfaktor, som i alt overvejende grad ser ud til at gøre en forskel i forhold til deltagernes svarmønstre. Distinktionen mellem normal- og specialområdet vil derfor være gennemgående i store dele af rapporten. Opdelingen på de øvrige baggrundsparametre giver generelt ikke tilnærmelsesvis samme betydende spredning i svarfrekvenserne. Regionalt tilhørsforhold har dog også betydning i forhold til flere items. Som det fremgår af figur 3.1, er børnehavelederne den største gruppe i undersøgelsen. De udgør en femtedel af samtlige deltagere. 58% af deltagerne er leder inden for normalområdet, 33% inden for specialområdet, 7% er leder i en institution som dækker begge områder, mens 2% ikke har svaret på, hvorvidt deres institution ligger inden for det ene, det andet eller begge områder. Figur 3.1 Ledernes institutionsmæssige tilknytning fordelt på hhv. institutionsområde og institutionstype Ubesvaret ang. hovedområde Begge hovedområder Specialområdet Normalområdet Værested Vuggestue Skole/indskolingsordning Andet Integreret institution SFO/klub Døgninstitution Børnehave Figur 3.2 viser de deltagende ledere fordelt på institutionsmæssig hovedområde og regionalt tilhørsforhold. Som det fremgår, er fordelingen generelt meget jævn, og der er ingen betydende afvigelser. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 7

8 Figur 3.2 Institutionerne fordelt på hovedområde og region Normalområdet Hele landet Jylland Fyn Øst for Storebælt Specialområdet Begge hovedområder Ubesvaret ang. hovedområde Relevante faglige kvalifikationer og personlige egenskaber i forhold til ansættelse I figur 4.1. illustreres, hvilke faglige kvalifikationer lederne (opdelt på normal- og specialo m- rådet) prioriterer henholdsvis højest og lavest. Af faglige kvalifikationer vægtes erfaringer fra tilsvarende arbejde højest på specialområdet, mens gode praktikudtalelser scorer højest på normalområdet. Lederne på begge områder ser også gerne, at ansøgerne har mange forskelligartede erfaringer. Dette gælder især lederne vest for Storebælt. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 8

9 Figur 4.1 Hvilke faglige kvalifikationer vægtes generelt ved ansættelsen (top 3 og bund 3) Alle Normalområdet Specialområdet Særlig interesse for literatur Særlig interesse for teater Gode karakterer i social og sundhedsfagene Gode praktikudtalelser Erfaringer fra tilsvarende arbejde Mange forskelligartede erfaringer Udover de i figur 4.1 viste bundskrabere viser undersøgelsen, at heller ikke det samlede eksamensgennemsnit eller karakterer inden for de enkelte områder (inkl. speciale) tillægges nogen særlig værdi blandt aftagerne. Dog med undtagelse af karaktererne i de pædagogisk/psykologiske fag: Gode karakterer inden for dette område prioriteres højt af næsten halvdelen. Desuden ses en tendens til, at de mandlige ledere i lidt højere grad prioriterer højt karaktergennemsnit og en god specialekarakter. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 9

10 Informantboks 4.1 Om de faglige kvalifikationer Aftagerne: Generelt er fokusgruppedeltagerne ikke overraskede over prioriteringen Mange tilkendegivelser peger på karaktererne som tvivlsomme vurderingsparametre, der med rette prioriteres under erhvervserfaring m.v. Især på specialområdet mener man ikke, at karakterer kan sige noget væsentligt om ansøgernes egnethed. Dog peges der på, at karaktererne kan være en relevant sammenligningsparameter, når det alene gælder nyuddannede. De nyuddannede: Helt som forventet. Det er erfaringerne, der for alvor tæller ved jobsamtalen Som det fremgår af figur 4.2 er kreativitet tydeligvis ikke en personlig egenskab i synderlig høj kurs blandt aftagerne af pædagoger. Kun 9% af lederne nævner denne egenskab blandt dem, de tillægger størst betydning, når en pædagogstilling skal besættes. På begge områder anføres det at vedkommende passer ind i helheden eller kan tilføre institutionen noget nyt som den mest hyppigt prioriterede personlige egenskab. Desuden prioriteres samarbejdsevner, gåpåmod, vilje og engagement samt overblik i stressede situationer højt. Det bemærkes, at gåpåmod m.v. er særlig højt prioriteret blandt gruppen af ledere, der er uddannet på den nuværende studieordning. Blandt disse relativt nyligt uddannede ledere prioriterer tre ud af fire denne personlige egenskab. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 10

11 Figur 4.2 Hvilke personlige egenskaber vægtes generelt ved ansættelsen (top 3 og bund 3) Alle Normalområdet Specialområdet Kreativitet Loyalitet overfor kolleger God personlig kemi Gåpåmod, vilje og engagement Samarbejdsevner Passer ind i helheden eller kan tilføre institutionen noget nyt Generelt er der ikke den store forskel mellem de to hovedområder, hvad angår ledernes prioritering af personlige egenskaber blandt ansøgere. Dog identificeres betydelige forskelle på tre af de listede egenskaber: - Omsorgsevne prioriteres højere på normalområdet (32%) end på specialområdet (21%). - Selvstændighed ligger højere på listen hos lederne på specialområdet (40%) end på normalområdet (24%). - Evnen til at forstå og tale med børn/unge og stimulere deres udvikling er højest prioriteret på normalområdet: 36% mod 22% på specialområdet. Forskellen er næppe overraskende, da det langt fra er alle institutionerne inden for specialområdet, der he n- vender sig til børn/unge. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 11

12 Informantboks 4.2 Om de personlige egenskaber Aftagerne: Der er stor forståelse for listens tre topscorer. Det nævnes bl.a., at netop disse parametre afspejler det pædagogiske håndværk. Loyalitet over for kolleger kan ikke opfattes som en entydig positiv egenskab, fordi det kan være en hæmsko for berettiget kritik. Det undrer lidt, at god personlig kemi og kreativitet ikke vægtes højere. Det betyder langt fra, at disse egenskaber er ligegyldige. Men uden et solidt fundamentet (de tre tungeste) nytter det ikke at være kreativ eller rar at omgås. De nyuddannede: Listens udseende overrasker generelt ikke. Dog er flere inde på, at det formentlig er svært at adskille god personlig kemi med det at passe ind i helheden. Af figur 4.3 fremgår, at seks ud af 10 vægter personlige egenskaber og faglige kvalifikationer hos de nyuddannede lige højt i en ansættelsessituation. Blandt de resterende 39% er der slagside i favør til personlige egenskaber frem for faglige kvalifikationer. På dette punkt er svarfordelingen stort set ens for normal- og specialområdet. Figur 4.3 Faglige kvalifikationer vs. personlige egenskaber hvad vægtes højest ved ansættelsen af nyuddannede Mest personlige egenskaber men også faglige kvalifikationer 22% Kun personlige egenskaber 1% Ubesvaret 1% Kun faglige kvalifikationer 1% Mest faglige kvalifikationer men også personlige egenskaber 14% Faglige kvalifikationer og personlige egenskaber vægtes lige højt 61% Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 12

13 Informantboks 4.3 (Amts)Kommunale børn- og ungechefers forventninger til pædagogernes kvalifikationer Solidt teoretisk fundament ikke mindst om børns fysiske såvel som psykiske udvikling. Teorien skal kunne omsættes til praksis. Blik for børns stærke og svage sider samt eventuelle særlige behov. Professionsbevidsthed herunder professionel varetagelse af det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper og relationen til forældre og øvrige pårørende. Kompetencer i dokumentation og skriftligt arbejde generelt. Refleksion i forhold til institutionens målsætning og kommunens værdigrundlag/politik på området. I den sammenhæng ville en vis viden om den kommunale or- 5. Andre kriterier ved ansættelsen af nyuddannede Af figur 5.1 ses, at praktikstedet (institutionstypen) ser ud til at spille en relativt stor rolle på specialområdet, når lederne skal vurdere en nyuddannet ansøger. Kun hver fjerde mener, at det i mindre grad eller slet ikke spiller nogen rolle. Figur 5.1 Lægger du ved ansættelsen af en nyuddannet vægt på, hvilke typer institutioner den pågældende har været praktikant i? Slet ikke I mindre grad I Nogen grad I høj grad Specialområdet Normalområdet Alle Bemærk: Såfremt de stablede diagrammer ikke summerer til 100% skyldes det, at nogle respondenter ikke har besvaret spørgsmålet eller har svaret ved ikke. Dette gælder generelt for denne diagramtype i indeværende rapport. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 13

14 Informantboks 5.1 Om praktikinstitutionens betydning Aftagerne: Det overrasker ikke lederne på specialområdet, at selve praktikinstitutionens type i nogen eller høj grad tillægges betydning af de fleste. Det hænger bl.a. sammen med, at den teoretiske undervisning ikke menes at kunne nå omkring alle specialområderne. Især hvis tiden og ressourcerne er knappe i forbindelse med ansættelse af en nyuddannet, er praktisk erfaring fra en lignende institution en væsentlig parameter. De nyuddannede: En gruppe påpeger, at det må være vigtigere, hvordan man har klaret sin praktik, frem for hvor man har været. En af specialområde-grupperne får bekræftet forventningen om, at specialinstitutionerne vægter dette aspekt tungere. Også de nyuddannedes undervisningstemaer og projekter betyder mere på specialområdet, hvilket ses af figur 5.2. Figur 5.2 Lægger du ved ansættelsen af en nyuddannet vægt på, hvilke temaer og projekter ve d- kommende har beskæftiget sig med i løbet af studiet? Slet ikke I mindre grad I Nogen grad I høj grad Specialområdet Normalområdet Alle Informantboks 5.2 Om undervisningstemaer og projekters betydning Aftagerne: Lederne af specialinstitutioner læ gger generelt vægt på, at de nyuddannede ansøgere har beskæftiget sig med specielle klientgrupper under studiet. På normalområdet opfattes det som væsentligt men ikke afgørende. Flere ledere på normalområdet efterlyser et spørgsmål om den skriftlige ansøgnings betydning. En sådan giver bl.a. indikationer om ansøgerens evne til at formulere sig skriftligt og tegne sin egen profil. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 14

15 6. Holdningen til de nyuddannedes kvalifikationer, styrker og svagheder Som det klart fremgår af figur 6.1, er lederne på specialområdet mest skeptiske over for de nyuddannedes evner til umiddelbart at kunne bestride et job i deres institution. Figur 6.1 Mener du generelt, at nyuddannede ansøgere er kvalificerede til at bestride jobs i jeres institution? Ja Nej, det kommer an på, hvordan den nyuddannede har formet sit studieforløb Nej, man må påregne oplæringstid, uanset den nyuddannedes studieforløb Specialområdet Normalområdet Alle En del af samme tendens afspejles af figur 6.2, hvor lederne bedømmer de nyuddannedes match med arbejdsmarkedets krav hvad angår faglige kvalifikationer. Her er der betydeligt færre blandt lederne på specialområdet, der generelt anser de nyuddannedes match med arbejdsmarkedets krav som godt. Figur 6.2 De nyuddannedes match med arbejdsmarkedets krav - FAGLIGT Meget varierende Generelt dårligt Generelt middel Generelt godt Specialområdet Normalområdet Alle Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 15

16 Hvad angår de nyuddannedes personlige egenskaber viser figur 6.3 en svag tendens i samme retning, men forskellen mellem lederne på specialområdet og de øvrige er ikke signifikant på dette punkt. Figur 6.3 De nyuddannedes match med arbejdsmarkedets krav PERS. EGENSKABER Meget varierende Generelt dårligt Generelt middel Generelt godt Specialområdet Normalområdet Alle Undersøgelsen viser desuden, at ledere øst for Storebælt er markant mindre tilbøjelige til at finde de nyuddannede umiddelbart kvalificerede til arbejdsmarkedet end deres kolleger fra Fyn og Jylland. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 16

17 Informantboks 6.1 Om de nyuddannedes arbejdsmarkedsmatch, faglige kvalifikationer og pe r- sonlige egenskaber (respons på svarfordelingerne for henholdsvis normal- og specialområdet) Aftagerne: Angående svarmønstret i figur 6.1 nikker de fleste genkendende til resultatet. Man er på det rene med, at en nyuddannet kræver oplæringstid. Generelt forsøger man at tilpasse introduktionsforløbet til den enkeltes forudsætninger. Det kniber dog generelt med ressourcerne til at gennemføre oplæringsperioden helt efter hensigten. På normalområdet bringes praksischok blandt de nyuddannede på banen. De nyuddannedes faglige kvalifikationer kunne tilpasses arbejdsmarkedets krav mere optimalt, såfremt de studerende i højere grad specialiserede sig på uddannelsens sidste del. Lederne mener, at det eksisterende taxametersystem giver seminarierne incitament til at få flest mulige igennem uddannelsen eventuelt på bekostning af kvaliteten. Dette forøger institutionsledernes ansvar for (og arbejde med) at sortere de uegnede fra. I den forbindelse klages over, at seminarierne i for ringe grad tager erklæringer om ikke-egnethed alvorligt. Mht. de nyuddannedes personlige egenskaber mener nogle ledere fra specialområdegruppen, at disse i dag matcher bedre med arbejdsmarkedets krav end tidligere i kraft af større åbenhed og selvstændighed samt stort gåpåmod. De nyuddannede: Generelt overrasker det ikke, at der påregnes en vis oplæringstid dette gælder vel på de fleste arbejdspladser. Angående faglige kvalifikationer kommer en gruppe ind på, at den store grad af selvstudium kan være med til at øge spredningen i det faglige niveau. Den enkelte har således selv stort ansvar for at blive en fagligt kvalificeret pædagog. En specialområdegruppe mener desuden, at det faglige niveau blandt de nyuddannede på dette område er højere, men at kravene/forventningerne samtidig er tilsvarende højere fra aftagersiden. Mht. personlige egenskaber påpeger en gruppe, at figur 6.3 formentlig siger ligeså meget om lederne som om de nyuddannede. En gruppe fremhæver, at det i højere grad er institutionerne, der kan have svært ved at leve op til de studerendes krav og forventninger end det omvendte. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 17

18 Hvad angår de nyuddannedes største styrker fremhæves først og fremmest deres gåpåmod, vilje og engagement. Dette ses af figur 6.4 og gælder på begge hovedområder. I top 5 er det kun gode faglige kvalifikationer inden for det pædagogiske/psykologiske område, der kan betegnes som teoretisk-faglige kvalifikationer. Det bemærkes desuden, at der er markant færre blandt lederne øst for Storebælt, der mener, at de nyuddannede er stærke på det social- og sundhedsfaglige område samt inden for AKfagene. Figur 6.4 De nyuddannedes største STYRKER (top 5) Alle Normalområdet Specialområdet Samarbejdsevner* Omsorgsevne Kendskab til egne begænsninger Gode faglige kvalifikationer inden for det pædagogiske /psykologiske område Gåpåmod, vilje og engagement *Bemærk: Kategorien Alle består udover de to hovedområder af de (relativt få) institutioner, der dækker begge områder samt de (få) institutioner som ikke har angivet hvilket hovedområde de tilhører. Derfor er det muligt som her for svarandelen i alle -kategorien at være mindre end tilsvarende for både normal- og specialområdet. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 18

19 Informantboks 6.2 Om de nyuddannedes største styrker Aftagerne: Alle er meget fokuseret på omsorgsevne. På normalområdet er der ret forskelligartede erfaringer med de nyes niveau på dette felt. På specialområdet er man inde på, at enhedsuddannelsen formentlig har svækket fokus på omsorgsevnen. Forskellen me l- lem de to hovedområder tilskrives bl.a., at kravene til omsorgsevne er betydeligt højere på specialområdet. Dette harmonerer imidlertid dårligt med, at netop denne ege n- skab prioriteres højest på normalområdet. Idealisme, som mange nyuddannede kommer med, er ikke det samme som omsorgsevne. De nyuddannede: Flere er overraskede over, at omsorgsevne ikke rangerer højere. Nogle undrer sig over, at gåpåmod og lignende vægtes så højt, samtidig med at mange institutioner er så dårlige til at drage nytte af de nyes friske pust. Som det fremgår af figur 6.5 er der ligeledes enighed mellem de to områder om, at de nyuddannedes største svaghed er deres manglende evne (rygrad) til at træde i karakter som pædagogisk autoritet. Figur 6.5 De nyuddannedes største SVAGHEDER (top 5) Alle Normalområdet Specialområdet Utilstrækkelig faglige kvalifikatoner inden for det pædagogiske/psykologiske område Utilstrækkelig praktisk erfaring fra tidligere jobs Utilstrækkelige faglige kvalifikationer inden for kommunikation, organisation og ledelse (KOL) Utilstrækkelig overblik, evne til at håndtere stressede situationer Utilstrækkelig "rygrad" i forhold til at træde i karakter som pædagogisk autoritet Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 19

20 Informantboks 6.3 Om de nyuddannedes største svagheder Aftagerne: Heller ikke her overrasker hitlisten. På tværs af de to hovedområder er der enighed om, at det med rygrad er noget der i høj grad skal udvikles på arbejdspladsen som færdiguddannet. Det er yderst begræ n- set, hvor meget seminarieundervisningen kan bidrage til at fremme denne kompetence. En mulighed kunne dog være, at opprioritere klasseundervisning frem for forelæsninger, idet klasseundervisning i højere grad åbner for at arbejde med tillidsforhold og supervision. De nyuddannede: Det med rygrad og træden i karakter er jo noget der gerne skulle komme med erfaring. Mange kan blive overraskede over behovet for pludselig at skulle træde i karakter. Desuden kan en eventuel sådan plejer vi ikke at gøre her -holdning gøre det svært for nyuddannede netop at træde i karakter og vise sit værd. Generelt ved de nyuddannede godt, at der er mange elementer i deres job, der kræver coaching fra en mere erfaren pædagog. Informantboks 6.4 (Amts)Kommunale børn- og ungechefer om de nyuddannedes svagheder Manglende blik for den større sammenhæng deres arbejde indgår i. Tilbøjelighed til at hænge sig i organisatoriske detaljer frem for at se på helhedsbilledet. Enhedsuddannelsen har til en hvis grad svækket den faglige viden om specialområdegrupper herunder børn med særlige behov. Mangler pædagogfaglig autoritet. Dette er meget naturligt, da en sådan oparbejdes med tiden. Samarbejdet med forældre/pårørende ikke mindst den svære samtale. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 20

21 7. Om pædagoguddannelsen - herunder enhedsuddannelsen I forhold til arbejdsmarkedets krav finder aftagerne på specialområdet det vigtigst for pædagoguddannelsen at fremme generel pædagogisk og psykologisk indsigt. Blandt normalo m- rådets aftagere topper evnen til at omsætte viden til handling. Bortset fra førstnævnte er listen præget af elementer, der kan betegnes som udpræget praksis-orienterede. Figur 7.1 De vigtigste elementer at fremme for pædagoguddannelsen i forhold til arbejdsmarkedets krav (top 5) Alle Normalområdet Specialområdet Samarbejde Kommunikation og samtaleteknik Konflikthåndtering Omsætte viden til handling Viden om sig selv og egen motivation Generel pædagogisk og psykologisk indsigt Informantboks 7.1 Arbejdsmarkedets krav til pædagoguddannelsen Aftagerne: Listen over de højest prioriterede elementer illustreret ved figur 7.1 er dækkende for fokusgruppedeltagernes opfattelse. De nyuddannede: En gruppe henviser til, at de fleste punkter i høj grad skal udvikles gennem erfaring på arbejdspladsen det vil komme med tiden. Generelt ser det ud til, at man især på specialområdet er skeptiske over for enhedsuddanne l- sen. Figur 7.2 viser bl.a., at kun 14% af specialområdets ledere mener, de nyuddannede er Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 21

22 tilstrækkeligt velfunderede til at kunne anvendes i de fleste typer jobs. På normalområdet giver 24% af lederne udtryk for dette. Desuden er der næsten dobbelt så mange ledere på specialområdet der mener, at enhedsuddannelsen i sig selv er en medvirkende årsag til, at de ikke kan få tilstrækkeligt med fagligt kvalificerede ansøgere. Figur 7.2 Aftagernes vurdering af enhedsuddannelsen Alle Normalområdet Specialområdet Det betyder, at der mangler en rød tråd i mange studerendes uddannelsesforløb Det betyder, at vi ikke kan få tilstrækkeligt med fagligt kvalificerede nyuddannede ansøgere Det betyder, at der er stor forskel på de nyuddannede - nogle har specialiseret sig, andre ikke Det betyder, at de nyuddannede generelt har huller i deres faglige bagage, men ikke mere end man løbende kan samle op på det Det betyder, at de nyuddannede generelt er godt og bredt funderet og dermed kan anvendes i de fleste jobs Som følge af de netop beskrevne svarmønstre er det ikke overraskende, at der på specialo m- rådet er meget stort flertal for at opdele pædagoguddannelsen i mere specialiserede retninger. På normalområdet er et lille flertal imod et sådant skridt, hvilket illustreres i figur 7.3. Figur 7.3 Ville du som aftager foretrække, at uddannelsen blev splittet op i mere specialiserede retninger igen? Ja Nej Specialområdet Normalområdet Alle Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 22

23 Informantboks 7.2 Om enhedsuddannelsen og eventuel (gen)opsplitning Aftagerne: Lederne på specialområdet nævner, at specialinstitutionernes ofte mere afsondrede lokalitet kan være en medvirkende årsag til, at disse i højere grad ikke får kvalificerede ansøgere nok. Det kan være svært at lokke de nyuddannede længere ud på landet. Nogle mener ikke, at man efter en enhedsuddannelse kan forvente, at de nyuddannede er rustede til at arbejde uden for normalområdet. Graden af en eventuelt specialisering er ret afgørende for deltagerne. Nogle nævner muligheden for ét års afsluttende specialisering. And re ét fælles basisår med efterfø l- gende specialisering. Læreruddannelsen med linjefag kunne være en inspirationskilde. Et fælles grundlag er dog vigtigt. Ikke mindst med henblik på muligheden for at springe mellem arbejdsområderne. I forbindelse med forarbejdet til undersøgelsen har der været rejst kritik af, at pædagoguddannelsen i stigende grad benyttes i forbindelse med revalideringsforløb. Seks ud af 10 institut i- onsledere genkender denne udvikling, og mener det er et problem. Informantboks 7.3 (Amts)Kommunale børn- og ungechefer om kommunernes behov i forhold til pædagoguddannelsen Et gennemgående tema er samarbejdet mellem pædagoger og lærere, da dette aspekt ofte er afgørende for succesfuld overgang fra institutions- til skoleverdenen. Flere taler i den forbindelse om øget koordination mellem pædagog- og læreruddannelsen, så begge parter i højere grad trænes i at tænke helheder i barnets liv. Flere påpeger samarbejdsvanskeligheder mellem de to faggrupper, men som én udtrykker det, er det jo en gammel historie, som der har været snakket om i mange år. Det kan også spores, at de kommunale chefer gerne ser pædagogerne udvise større forståelse for, at den enkelte institution indgår i en større organisatorisk helhed (kommunen) og således er underlagt dennes overordnede politiske mål og præferencer. De to amtskommunale repræsentanter ønsker øget specialisering under uddannelsen eller i form af efteruddannelse med sigte på målgrupper inden for specialområdet. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 23

24 8. Om praktikken Af figur 8.1 ses, at lederne samlet set vurderer 6. semesterpraktikanterne en anelse mere positivt end 3. semesterpraktikanterne. Der observeres ingen betydelige forskelle mellem tilkendegivelserne fra de to hovedområder. Hverken for 3. eller 6. semesterpraktikanterne. Ligeledes ser antallet af praktikanter (gennemsnit pr. år) heller ikke ud til at have systematisk indflydelse på ledernes svarmønstre. Figur 8.1 Aftagernes generelle erfaring med praktikanternes faglige niveau 3. Semesterpraktikanterne 6. Semesterpraktikanterne Deres faglige niveau lever ikke op til mine forventninger Niveauet er meget svingende De er generelt velfungerende og dygtige Informantboks 8.1 Aftagerne om praktikanternes faglige niveau Når det gælder praktik inden for psykiatrien, er der generel enighed om, at praktikanternes faglige niveau er for ringe pga. utilstrækkelig undervisning på seminarierne. Praktikanterne tilegner sig imidlertid hurtigt de nødvendige færdigheder. Figur 8.2 viser ledernes holdning til praktikanternes engagement. 56% af aftagere er generelt tilfreds med praktikanternes engagement. Mange finder dog også niveauet svingende, mens kun 2% generelt er skuffede. Der spores ingen betydelige regionale forskelle i ledernes sva r- mønstre, ligesom hverken hovedområde eller antal praktikanter ser ud til at influere på denne parameter. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 24

25 Figur 8.2 Aftagernes erfaring med praktikanternes engagement Niveauet er meget svingende 42% Deres engagement lever generelt ikke op til mine forventninger 2% Deres engagement er generelt tilfredsstillende 56% Manglende forberedelse af praktikperioden samt urealistiske forventninger angives som de mest sandsynlige forklaringer på et eventuelt manglende engagement. Som det også indikeres af grafikken i figur 8.3, er der betydelig forskel mellem de to hovedområder på flere af de opstillede forklaringsparametre. Figur 8.3 Et eventuelt manglende engagement fra praktikanterne kan i følge aftagerne skyldes at, Alle Normalområdet Specialområdet praktikanterne har urealistiske forestillinger om praktikforløbet praktikperioden ikke er godt nok forberedt fra seminariet de slet ikke ønsker at arbejde som pædagoger de ikke er egnede som pædagoger de slet ikke har ønsket at komme i praktik jos dem Over 60% af lederne opfatter i overvejende eller langt overvejende grad praktikanterne som en ressource. Kun 2% finder, at de i overvejende grad er en belastning. Svarmønstret er uafhængig af antal praktikanter. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 25

26 Som vist i figur 8.4 foretrækker over 40% af aftagerne lønnet praktik frem for ulønnet, når de skal vurdere spørgsmålet med ledelsesbrillerne på. På specialområdet er det endda over halvdelen, som foretrækker lønnet praktik. Fordelt geografisk er der desuden en klar tendens til, at lederne øst for Storebælt i højere grad foretrækker lønnet praktik (52%). Figur 8.4 Aftagerne om lønnet vs. ulønnet praktik - LEDERPERSPEKTIV Lønnet Ulønnet Specialområdet Normalområdet Alle Set med mere faglige briller (praktikken som læringsrum for den studerende) er det kun 34%, der stadig foretrækker lønnet praktik. Set i dette perspektiv er der også på specialområdet flertal for ulønnet praktik, men de to hovedområder afviger stadig betydeligt fra hinanden. Figur 8.5 viser fordelingen. Det geografiske mønster fra ledelsesperspektivet går igen: Lederne øst for Storebælt er igen dem, der i størst omfang foretrækker den lønnede praktik (43%). Figur 8.5 Aftagerne om lønnet vs. ulønnet praktik - FAGLIGT PERSPEKTIV Lønnet Ulønnet Specialområdet Normalområdet Alle Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 26

27 Informantboks 8.2 Om lønnet vs. ulønnet praktik Aftagerne med ledelsesbriller: Et gennemgående argument er, at de studerende med den lønnede praktik for alvor får indblik i arbejdspladsens virkelighed. De studerende har gavn af at blive seriøst indrulleret i det daglige arbejde ikke mindst i forbindelse med sygdom og andet fravær blandt det faste personale. Det er jo i høj grad en del af hverdagen på arbejdspladsen. Aftagerne med faglige briller: Læring og lønnet praktik behøver ikke nødvendigvis at stå i modsætning til hinanden. Det kræver dog fleksibilitet fra begge parter. Ikke mindst fra institutionslederen, der skal være varsom med at være alt for rigide i deres fortolkning af den studerendes bidrag til institutionens normering. Igen nævnes, at den studerende på sin side også må være realistisk i forhold til sygefravær, underbemanding m.v. De nyuddannede: Deltagerne i de fire grupper har meget spredte vurderinger af tilfredsheden med såvel den ulønnede som de to lønnede praktikophold. Der er generelt størst tilfredshed med den sidste praktikperiode, dvs. den anden lønnede praktik. De nyuddannede tilskriver generelt praktikken meget stor betydning for deres uddannelsesforløb. Lidt under halvdelen (48%) af lederne mener, at den gældende ordning for godkendelse af praktikanternes praktikperiode i nogen grad sikrer, at kun de egnede studerende får godkendt praktikken. 9% mener dette gælder i høj grad, mens 36% finder, at ordningen kun i mindre grad eller slet ikke opfylder sit formål. I forhold til denne problemstilling er de jyske institut i- ons- og skoleledere lidt mere positive end de øvrige. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 27

28 Informantboks 8.3 (Amts)Kommunale børn- og ungechefer om praktikken Nogle finder kvaliteten af praktikforløbene meget svingende. Dette skyldes, at udbyttet i meget høj grad kommer til at bero på institutionslederens/-ledelsens holdning til at vejlede og stimulere praktikanten. Der er forskellige holdninger til, hvorvidt det gør en reel forskel, om praktikanten er lønnet eller ulønnet. Som én udtrykker det er det godt for praktikanterne at indgå i normeringen, så de på helt realistisk vis konfronteres med arbejdslivet på godt og ondt, men skidt hvis det går ud over refleksionen. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 28

29 9. Forholdet til seminarierne Næsten 80% af lederne mener, at samarbejdet med seminarierne i forbindelse med praktikken i nogen eller høj grad fungerer tilfredsstillende. Kun 2% finder, at samarbejdet slet ikke fungerer. Der er ingen betydelige forskelle i svarmønstrene mellem landsdelene, og heller ingen forskel mellem de to hovedområder. 38% af lederne inden for specialområdet har kontakt til/samarbejder med et eller flere seminarier ud over praktikken. På normalområdet gælder dette kun for 22% af ledernes vedkommende. Lederne øst for Storebælt har i mindre grad denne kontakt til seminarierne. Her gælder det kun for 23% s vedkommende mod 31% i Jylland og 36% på Fyn. Som det fremgår af figur 9.1 er der også markant forskel mellem de to hovedområder, når det gælder deltagelse i lokale fora, hvor aftagere og seminarier kan mødes og diskutere uddanne l- sen. 37% på specialområdet indgår i et lokalt forum mod kun 21% på normalområdet. Undersøgelsen viser desuden, at disse mødefora oftest findes i Jylland (32%), mindre hyppigt øst for Storebælt (22%) og mindst på Fyn (13%). Jf. forrige afsnit er lederne på Fyn til gengæld dem, der mest typisk har kontakt til seminarierne udover praktikken. Figur 9.1 Lokale mødefora for aftagere og seminarier Ja Nej Specialområdet Normalområdet Alle Hver fjerde leder oplever faglige niveauforskelle mellem de nyuddannede afhængig af, hvilket seminarium de er uddannet fra. 37% mener desuden, at seminariernes forskellige holdninger og værdier i det pædagogiske arbejde afspejles hos pædagogerne. Denne opfattelse er især udbredt blandt lederne på specialområdet (44%). Hver tredje har ingen holdning til, hvorvidt det enkelte seminarium gør en forskel. Brugerundersøgelse blandt aftagere af pædagoger samt de nyuddannede pædagoger, Gallup A/S 29