TEKNIK & MILJØ. Plankultur som konkurrenceparameter. Den økologiske rygsæk! KTCs årsmøde Østjyder på The West Coast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNIK & MILJØ. Plankultur som konkurrenceparameter. Den økologiske rygsæk! KTCs årsmøde 2008. Østjyder på The West Coast"

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN JUNI 2008 NR. 6-7 Plankultur som konkurrenceparameter Den økologiske rygsæk! KTCs årsmøde 2008 Østjyder på The West Coast Kommuner samarbejder om husdyrbrug Praktikant i teknisk forvaltning

2 Bæredygtighed er ikke kun det rene vand Vores mål er at fremtidssikre livskvalitet. Det forpligter os til at tænke langt og løse opgaverne med ansvarlighed. Hvad enten det gælder vandforsyning, energi eller CO 2 - kvoter, tænker vi derfor bæredygtighed ind i projekterne. Det skaber et bedre klima også for vores medarbejdere, der oplever, at deres faglighed gør en forskel. Læs meget mere på

3 Overblikket... TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 KLIMA CAMP DK 08 Borgerkort for C02 belastning, energioptimering i bygninger og forbedrede forhold for cyklister er nogle af de forslag der kom ud af KLIMA CAMP DK 08. Læs mere om campen, hvor 70 mennesker med forskellig baggrund arbejdede med klimaudfordringerne koncentreret i 2 dage. KLIMA CAMP DK 08 er et samarbejde mellem KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi. Arbejde videreføres frem mod KTCs årsmøde i september i Odense. Læs fra side 16 i bladet og besøg Kommuner samarbejder om husdyrbrug Repræsentanter for otte vestjyske kommuner, Miljøcenter Ringkøbing, landbruget og Kommunernes Landsorganisation mødtes fredag den 30. maj i Nupark ved Holstebro for at drøfte administrationen af og erfaringerne med landbrugssager. De otte kommuner, der var repræsenteret med politikere og embedsmænd på mødet, var Ikast- Brande, Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg. Læs side 72 Studerende i praktik i teknisk forvaltning Rekruttering af medarbejder til de tekniske forvaltninger står højt på dagsordnen. En øjenåbner for de nye kandidater kan være et praktikophold i forbindelse med studiet. Læs om hvordan et praktikophold har været med til at nedbryde de fordomme som ofte er blandt de studerende om arbejdet i de kommunale organisationer. KTC iværksætter en kampagne, der skal synliggøre de tekniske områder på uddannelsesinstitutionerne. Læs side 70 Klima skaber nyt borgersamarbejde! Selvom der kan gøres meget mere ved klimarbejdet i kommunerne, så er der heldigvis gang i rigtigt mange projekter. Ifølge en ny KL-undersøgelse er der primært fokus på projekter, der kan reducere Co2-udslippet. Når det handler om klimatilpasning er der knap så mange projekter i gang. Et af de steder hvor de er i gang er i Greve her har Byrådet vedtaget en strategi for området og en ny borgergruppe er en aktiv og konstruktiv dialogpartner i klimaarbejdet. Læs fra side 26 Mere skrald De organisatoriske udfordringer er store på affaldsområdet i disse år og det var centralt på RenoSams årsmøde som blev afholdt i Grenå d. 21. til 23. maj. Læs artikel fra årsmødet og læs også om, at de største affaldsmængder bliver til ved frembringelse af produkterne og ikke ved bortskaffelsen. Læs også om, at flere gratisaviser er på vej til genanvendelse og det er der behov for, fordi en undersøgelse fra DSB viser at 80 % af affaldet i skraldespandene er aviser. Læs fra side 43

4 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JUNI 2008 NR. 6 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Plankultur som konkurrenceparameter Den økologiske rygsæk! KTCs årsmøde 2008 Østjyder på Kommuner Praktikant i The West Coast samarbejder teknisk om husdyrbrug forvaltning Forsidefoto: Jørgen True. Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf Journalist Kristian Jørgensen Tlf Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax Hjemmeside: UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Sats: Grafikom A/S Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN Illustration: Jacob Christensen Alle taler om vejret, men / Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune former for belønning. Det er tilsyneladende langt fra nok at vide, at man er med til at afbøde de menneskeskabte klimaforandringer. Som det fremgår af dette blad har KTC netop været til Klima Camp og en kamp, det bliver det! Selv om usikkerheden med hensyn til klimaet også er et problem, så har mange vel forstået, at her i landet bliver det mere varmt og mere tørt om sommeren, Sammen med Foreningen af Rådgivende Ingeniører og gæve repræsentanter fra Dansk Miljøteknologi stred vi bravt over et par dage. Procesledere, tekstforfattere, tegnere og vidensmedarbejdere ruskede op i tænkning og vaner. Alle gjorde et flot og ihærdigt forsøg på at komme videre, og vi var mange, der kom hjem med større viden og gå-på-mod. mens vintrene bliver mere varmere og mere regnfulde. Samtidig vil vi få større regnskyl og flere storme. Men er det så galt? Problemerne var langt fra påtrængende nok til, at testpanelet og mange danskere med dem er klar til at diskutere, om vi absolut skal have røde jordbær om vinteren, om vi sidst i marts skal have nye kartofler fra Ægypten for under 10 kr./kg. eller om vi fortsat skal kunne flyve til Italien på en sviptur for 29 kr. Nævner Men jeg kom også hjem med alvorlige bekymringer. Aftenens testpanel skulle give konstruktiv kritik af gruppernes mange mere eller mindre velovervejede forslag: man den slags spørgsmål for venner, kollegaer eller politikere, så bliver tonen straks hård og uforsonlig. Mange kommer straks frem med det beklagelige faktum, at der i Danmark kun bor omkring 5 mio. mennesker, Det forslag har jeg da set før, det er der da ikke noget nyt i. mens verdens befolkning hvert år vokser med mio. nye verdensborgere. Umiddelbart et indviklet forslag, men hvis I kan vise, hvordan jeg som borger kan få nogle fordele, så skal det nok gå. KTC er helt bevidste om, at kommunerne kan og skal yde en betydelig og forhåbentlig eksemplarisk indsats, når det gælder om at forebygge og afbøde de Det virker formynderisk, jeg vil ikke kontrolleres med et CO2-kort. klimatiske ændringer. Imidlertid opfatter danskerne tilsyneladende ikke klima-problemet som en brændende Forslaget virker bureaukratisk, mon ikke det kunne gøres mere behageligt? platform. Det samme gælder en lang række andre nationer. Det vil derfor få afgørende betydning for kommunernes indsats, om staten lykkes med at være Testpanelet sagde nok bare, hvad rigtig mange danskere tænker. Klimaet bekymrer os da, men hvis vi skal gøre noget ved det eller ændre adfærd, så kræver det en gulerod i form af økonomisk gevinst eller andre lige så aktiv og eksemplarisk på egne vegne, som man kræver af kommunerne. Og det vil også have stor symbolværdi, hvis det lykkes at skabe medrivende resultater på klimakonferencen i 2009.

5 VI LÆGGER OGSÅ GRØN ASFALT Det forpligter at være Danmarks største asfaltproducent. Vi har ikke bare et ansvar for at levere den bedste kvalitet hver gang - vi har også et ansvar overfor miljøet. Derfor lægger vi koldasfalt eller miljøasfalt, hvor det er det bedst egnede produkt. Koldasfalt er baseret på genanvendelse af brugt asfalt og fremstilles med et minimalt energiforbrug, hvilket skåner miljøet.

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold KLIMA CAMP DK I Klimaet skal på budgettet! En delegation fra KLIMA CAMP DK 08 har præsenteret campens ideer for klima- og energiminister Connie Hede gaard. 20 I Klimaideer! Læs hovedlinjerne i nogle af ideerne i fra Klima Camp DK 08 og husk at besøg 24 I Gør sorte bygninger grønne! Den eneste folkevalgte på KLIMA CAMP har noteret sig samspillet mellem det private og det offentlige. Klima 26 I Kommuner tager klimaet seriøst Den kommunale klimaindsats er kommet godt fra start. Nu skal staten bare på banen, så klimaindsatsen kan fremtidssikres. 30 I Greves strategi mod oversvømmelser I Greve Kommune har byrådet besluttet, at hele byens regnvands- og vandløbssystem skal klimatilpasses. 33 I Klima skaber nyt borgersamarbejde! En borgergruppe i Greve har taget klimaudfordringen op og startet en dialog med kommunen. 34 I Østjyder på The West Coast Vejle Kommunes udsendte i USA har fundet inspiration til at skabe iværksættermiljøer. Men miljøbeskyttelse kan de ikke lære os noget om. Byggeri- og planlægning 36 I Plankultur som konkurrenceparameter Plan09 og Byggesocietetet starter den svære dialog mellem kommuner og projektudviklere om at samarbejde om byudvikling. 40 I Byudvikling af tidligere industrikvarterer Industrier flytter ud af byen og efterlader centrale men ofte forurenede områder, der kan blive til attraktive bydele. Affald 44 I Den økologiske rygsæk alle tings skjulte hemmelighed Det er ved frembringelsen af produkter, at de største affaldsmængder skabes. 48 I Flere gratisaviser på vej til genanvendelse Gratisaviser hober sig op i skraldespandene, men efter års laden stå til bliver der nu sat ind for at få dem genanvendt. 50 I Bioethanol og en ny definition af genanvendelse! På Bornholm er man ved at opføre verdens første anlæg, der producerer bioethanol af affald. 52 I Nye muligheder for biogasanlæg I Holstebro vil de bygge verdens største biogasanlæg. 54 I Producentansvaret for elskrot kan forbedres Erfaringerne med det nye producentansvar for elskrot viser, at der er sammenstød mellem producenter og kommuners interesser. 58 I ERISDA nu kan der leves op til deponeringsbekendtgørelsens krav Webprogrammet ERISDA kan nu sikre ensartet elektronisk rapportering til miljømyndighederne. 60 I Erfaringer fra selskabsgørelsen af AVØ A/S Da Frederikshavn Ny Kommune blev en realitet, dannede man et aktieselskab til at varetage affaldet adskilt fra andre forsyningsopgaver. 62 I Den politiske aftale og årsregnskabsloven Forbrændings- og deponianlæg skal omfattes af årsregnskabsloven for at sikre gennemsigtighed og konkurrence. 66 I Offentlige monopoler frem for private! Affaldssektoren var samlet til RenoSams årsmøde på COK i Grenå. De organisatoriske spørgsmål var i centrum. Diverse 68 I Gensidig glæde af studiepraktik At have en studerende i praktik kan styrke kontakten til studiemiljøerne og rekrutteringen af unge medarbejdere. 71 I Karakterbog for den kommunale bygherre Byggecentrets Evaluerings Center opfordrer til at forlange nøgletal og karakterbog af samarbejdspartnere. 72 I Kommuner samarbejder om husdyrbrug Kommunerne under Miljøcenter Ringøbing har sat fælles fokus på miljøgodkendelser til landbruget. 74 I Intelligent bekæmpelse af rotter Ny intelligent rottefælde bekæmper uden brug af gift rotterne, der stortrives på grund af mildt vintervejr. Nyt 76 I Erhvervsnyt 78 I KTC Nyt 16

7 Du kender markedets bedste trykforøgeranlæg, nu kommer de med motorer i energiklasse 1. Flygt s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt display på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere. Hydrovars nye software giver mange muligheder: Trinløs hastighedsregulering Styreenhed indbygget fra 1-8 pumper Alternering imellem pumperne Ekstern start og stop Ekstern ændring af set punkt Tørløbssikring Modbus kommunikation indbygget Op til 22 kw Kobler fra ved lavt flow For yderlige information, ring til R. Khan: tlf

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Blå Flag slår rekorden fra 2006 Efter sidste års fald i antallet af Blå Flag stiger tallet igen i år. 216 strande og 75 lystbådehavne er blevet godkendt til Blå Flag i 2008, hvilket er 12 strande mere end sidste år, mens der er et fald på en enkelt havn. Det er tre flag mere end rekordåret i Sidste års våde sommer har haft konsekvenser for nogle strandes badevand og dermed for tildelingen af Blå Flag. Det opvejes af, at kommunerne prioriterer Blå Flag højt og dermed har ansøgt om flere nye strande end tidligere. Resultatet af de større kommuner er for alvor ved at slå igennem. De kommuner, der prioriterer miljøet ved kyststrækninger og søer højt, har nu en større kyststrækning og dermed flere strande, som kan opgarderes til Blå Flag, siger Blå Flag koordinator i Friluftsrådet Mikael Holt Jensen. Det Blå Flag tildeles i Danmark af Friluftsrådet til strande og havne, hvor der gøres en ekstra indsats for at beskytte miljøet og højne standarden til fordel for brugerne. Det er brugernes garanti for, at der holdes rent, og at der er gode toiletforhold og affaldsspande. Ligeledes sikrer flaget funktionsdygtigt redningsudstyr, og at de besøgende informeres om god adfærd ved kysten og til vands. Kilde: Friluftsrådet I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side Grontmij I Carl Bro A/S 2 NCC Roads A/S 5 Flygt 7 Orbicon A/S 9 Skov og landskab 11 Krüger A/S 13 Guldager A/S 15 Niras A/S 25 DHL 27 KWH Pipe A/S 31 Tankegang 35 Rambøll A/S 39 SKI A/S 41 Krüger A/S 43 Skov og landskab 47 Endvidan A/S 51 RGS 90 A/S 53 Elbek og Vejrup 57 Dakofa 61 OK Grøn Anlæg 63 Ferskvandscentret 65 Aalborg Trafikdage 67 Rambøll A/S 73 Miljølaboratoriet 75 COK 78 Scankort A/S 84 Det offentlige kan spare milliarder på energi En analyse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) gennemført for Rockwool A/S fastslår, at offentlige bygninger kunne bruge 74 procent mindre energi årligt gennem en målrettet indsats for energirenovering. Dermed kunne det danske samfund årligt spare hen ved 4 mia. kroner på energiregningen. Danmark står også over for en stor opgave med at nedbringe udledningen af CO2, og også her kunne energibesparelser i den offentlige sektor yde et betydeligt bidrag. Energibesparelsen vil kunne bidrage med knapt 1 million ton CO2 mindre om året. Energioptimering af de offentlige bygninger er en samfundsmæssig god investering på så mange måder, at det er uansvarligt ikke at gøre noget ved det. Det vil kunne frigøre økonomiske midler til nyttige formål frem for det energispild, vi ser år efter år, siger adm. direktør Johan Prior Knock fra Rockwool A/S. Rapporten fra DTU viser, at investeringsbehovet for at gennemføre energirenoveringer frem til 2020 er ca. 34 mia. kroner. Det vil give en årlig udgift på 2,9 mia. kr. Tallet er baseret på, at energioptimeringen sker i forbindelse med, at bygningerne alligevel skal renoveres. 75 procent af alle offentlige bygninger er opført før Derfor er de dels opført i en tid hvor energistandarden var ringe, dels er de ved at være renoveringsklare. Rapporten peger imidlertid på det problem, at de nuværende krav om energirenovering i den offentlige sektor er alt for lempelige til at kunne høste det store potentiale. Kilde: Rockwool Copenhagen Consensus nedtoner klimaproblemer Løsningen af klimaforandringerne står langt nede på listen over de udfordringer, der bør løses. Det mener økonomer fra Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus-møde, der blev afholdt den sidste uge i maj. Økonomerne mener, at hvis man rangordner de udfordringer, vi skal løse, så er klimaproblemerne lang fra det mest presserende. Økonomerne blev bedt om at prioritere de problemer, verden bør satse på at løse, og de sætter kampen mod fejlernæring øverst. Klimaforandringerne er reduceret til en plads som nummer 14 på prioriteringslisten over de udfordringer, der skal løses, skriver Politiken. Mødedeltagerne fik stillet spørgsmålet: Hvad vil du gøre, hvis du har 75 milliarder dollars (360 milliarder kroner) til et anerkendelsesværdigt formål? Og her har deltagerne altså fundet, at fejlernæring er det problem, der bedst kan løses for det beløb.

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 Anlægsloft standser klimakommunerne Med beslutningen om at lægge loft på kommunernes anlægsbudgetter i 2008 er regeringen på vej til at hive stikket ud af en række store, ambitiøse, kommunale klimaprojekter. Flere kommuner er på vej til at sætte deres projekter i stå for at undgå straffeaktioner fra regeringen. Eksempelvis i Sønderborg, der gennem de seneste par år har arbejdet med det såkaldte Project Zero for at blive et førende eksempel i verden på, hvordan et område kan skabe bæredygtig vækst og innovation. Borgmester Jan Prokopek Jensen (S) er oprørt og kalder situationen alvorlig. Det skyldes, at vi allerede nu har brugt vores anlægskroner for i år. Vi havde et stort anlægsbudget sidste år, hvor 137 millioner kroner blev overført til i år, og med de 60 millioner kroner, som vi har frigivet indtil videre, er vores penge brugt op. Det betyder, at vi skal skubbe millioner kroner af vores almindelige anlægsinvesteringer til næste år. Derudover kommer så 86 millioner kroner, som vi ville lægge i investeringer til energifremmende initiativer. Det projekt risikerer nu at blive bombet fuldstændigt tilbage, siger Jan Prokopek Jensen til Danske Kommuner. Jeg har svært ved at forstå, at klima- og energiministeren på den ene side indgår en ambitiøs klimaaftale og anbefaler, at vi skal være energibyer, og at vi på den anden side ikke må bruge en krone på det. Situationen er den, at klimaministeren siger ét, mens finansministeren gør noget andet og smækker døren i for os, fortsætter Jan Prokopek Jensen. I Lolland Kommune funderer borgmester Stig Vestergaard (S) over, om han lovede for meget, da han i fjor skrev under på en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet i kommunen med tre procent om året frem til Lolland havde på det tidspunkt sat sig et mål om, at 90 procent af private og offentlige bygninger inden år 2015 skal opvarmes af vedvarende energikilder. Desuden arbejder kommunen på at udvikle et brintsamfund og skabe en række nye uddannelser inden for udvikling af energiteknologi. Det er naturligvis uheldigt, at vi pludselig får problemer med at investere i klima- og miljøprojekterne. Regeringens politik duer ikke, hvis man ønsker, at vi skal føre en aktiv klimapolitik, siger Stig Vestergaard. Kilde: Danske Kommuner Det bliver Nordens Venedig! Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima. Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning. Derved kan I opnå: Færre gener ved oversvømmelser Bedre vandmiljø Brug af regnvand som element i byen Det bedste udbytte af investeringer

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Vi genanvender det meste affald Vi bliver bedre og bedre til at smide til genbrug i stedet for at smide væk. Det viser affalds- og emballagestatistikker for 2006, som netop er offentliggjort. I 2006 blev 70 procent af den samlede affaldsmængde genanvendt - en stigning på 14 procent fra året inden. Hermed er regeringens mål for 65 procent genanvendelse i 2008 opfyldt, men det er ikke slut med det. "Selvom vi i Danmark er gode til at genanvende affaldet, skal der fortsat arbejdes med at øge genanvendelsen", siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V). På trods af at den samlede affaldsproduktion i Danmark er steget med 6 procent fra 2005 til 2006 og nu er på tons, er vi over årene blevet meget bedre til at genanvende vores affald. I 2006 blev der produceret tons mere affald end i En stor del af denne stigning stammer fra en øget mængde byggeri- og anlægsaffald på tons, hvoraf 95 procent er blevet genanvendt. Med hensyn til emballageforbruget, lå det i 2006 på tons en mængde der har været nogenlunde konstant siden Hvis man ser på forbruget af emballager i forhold til den økonomiske udvikling, kan det konstateres, at emballageforbruget i Danmark gennem de seneste 10 år er steget mindre end det skulle, hvis det skulle følge den økonomiske vækst. Det indikerer, at der i dag bliver emballeret mere effektivt og i lettere materialer end tidligere. Kilde: Miljøministeriet International idekonkurrence om Nordhavnen Udviklingsselskabet By & Havn I/S har udskrevet en åben international Investeringer i kloakområdet som aldrig før Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser, at kommunerne i perioden årligt har investeret 2,7 milliarder kroner i anlæg af kloakker. Aldrig før er det blevet investeret så mange penge i kloakområdet, og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) aflyser dommedags-profetierne for kloakkerne. IDAs seneste undersøgelse af kloakinvesteringer viser, at forsyningerne fra årligt har investeret 1,4 milliarder i renovering af kloakker, hvilket svarer til 75 procent af det forventede, da regeringen og KL indgik en aftale om kloakrenovering. I samme periode har kommunerne dog øget investeringerne i nyanlæg til 1,3 milliarder kroner årligt en forøgelse med hele 500 millioner kroner om året i forhold til Dermed har kommunerne sammenlagt investeret langt mere, end det er forventet i aftalen mellem KL og regeringen. På grund af tallene fra IDA kan Danva ikke genkende skræmmescenarier om kloakkollaps. Foreningen påpeger, at kloakkernes tilstand ikke er så dårlig, at kommunerne akut skal kaste sig ud i de store renoveringsprojekter til meget høje priser. Men selvom kloakkerne altså ikke står over for kollaps, mener Danva dog, at der fortsat bør være fokus på renovering af kloakkerne ikke mindst på grund af klimaændringerne. Men vi mener ikke, at klimatilpasningen kun skal være en opgave for kloakforsyningerne. Vi tror på, at man ved at indføre en særskilt betaling for afledning af regnvand kan skabe et incitament hos forbrugerne til at nedsive regnvandet i haven i stedet for at sende det ned i kloakken og til renseanlægget, hvor det belaster systemerne og bruger unødvendig energi, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva. Kilde: Danva idékonkurrence om Nordhavnen - et af de største og mest ambitiøse metropol-udviklingsprojekter i Skandinavien i de kommende år. Vinderen af konkurrencen får til opgave at kvalificere bebyggelsesplanen for Indre Nordhavn til et sådan niveau, at planen kan danne grundlag for udarbejdelse af et plangrundlag. Derudover vil vinderen kunne fungere som rådgiver for By & Havn i den efterfølgende planproces. Konkurrencen er tilrettelagt af Udviklingsselskabet By & Havn I/S i samarbejde med Københavns Kommune og Akademisk Arkitektforening - med input fra de mange nuværende og fremtidige brugere af Nordhavnen, som de sidste par måneder har deltaget i debatmøder og workshops. Det er en meget spændende proces, vi står midt i. By & Havn vil skabe levende bydele af international klasse, som er attraktive at bo og arbejde i, og som også er spændende at besøge. Det gælder i allerhøjeste grad også i Nordhavnen, siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn. Konkurrencen løber frem til den 26. september I tilfælde af, at dommerkomiteen ikke finder en oplagt vinder, gennemføres en yderligere kvalificeringsrunde med op til fem deltagere. Samtlige forslag, der optages til bedømmelse, udstilles før bedømmelsen.

11 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11 KTC presser miljøministeren til handling Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) skrider nu ind over for flaskehalse i Miljøklagenævnet, efter formanden for Kommunalteknisk Chefforening, Mikael Jentsch, og Dansk Landbrug har påpeget problemerne med ophobning af miljøgodkendelser til landbruget. Der har på det seneste været en markant udvikling i antallet af sager i Miljøklagenævnet. Derfor har jeg bedt mit ministerium om sammen med Miljøklagenævnet at finde ud af, hvordan de flaskehalsproblemer, som denne ophobning af sager har skabt, kan blive løst", siger Troels Lund Poulsen til Altinget.dk. Ministerens reaktion kommer efter, at KTC og Dansk Landbrug har påpeget, at Miljøklagenævnets kapacitet er en alvorlig klods i bestræbelserne på at komme de lange sagsbehandlingstider for landbrugets miljøgodkendelser til livs. Miljøklagenævnet har fire årsværk til at behandle klager over kommunale miljøgodkendelser til landmænd, og lige nu ligger der 245 sager på klagenævnets bord. Lige nu oplever vi i kommunerne, at vi ikke kan give landmanden det endelige svar, fordi Miljøklagenævnet ikke har kapacitet til at klare presset. Da vi var i den situation i kommunerne, fik vi at vide, at vi bare kunne håndtere vores interne arbejdsprocesser smidigt og i givet fald tilføre de nødvendige ressourcer ved intern omprioritering. Derfor sidder vi nu med den klare forventning, at staten får løst sit problem smidigt og hurtigt," skrev Mikael Jentsch i et indlæg på Altinget.dk den 26. Maj, dagen inden miljøministeren gik ind i sagen. Hos KTC er man desuden uforstående over for, at man fra statens side bliver overrasket over, at der er kommet en bølge af ankede sager i Miljøklagenævnet. "Det er vel set i lyset af den meget voldsomme retorik, som naturorganisationerne har anvendt i perioden op imod kommunalreformens implementering, ikke uventet, at der ville blive foretaget en massiv indankning af de kommunale landbrugsafgørelser. Den forventning burde have betydet, at man fra rette sted havde forberedt sit system på en sådan pukkel", skrev KTC-formanden i sit indlæg, som nu har ført til ministerens indgriben. KURSER TEMADAGE KONFERENCER EFTERÅR 2008 Invasive arter og klimaændringer i Danmark august på Frederiksberg Åben land konferencen 2008 Nye samarbejder og værktøjer september i Gjern Temadag i Bytræarboretet 2. september i Hørsholm Danske Parkdage 2008 Natur og kultur i Danmark og internationalt september i Helsingør Bytræseminar 2008 Tema: Klimaforandringer og bytræer 9. oktober på Frederiksberg Den grønne tænketank 6. november i Vejle Monsterregn og hedebølger Tag klimaudfordringen op med byens grønne områder 25. november i København Læs mere på > kurser

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Jyske kommuner kræver trafikinvesteringer Vil man have indflydelse på de kommende års store trafikinvesteringer, så er det med at stå sammen. Det mener kommuner i Øst-, Midt- og Nordjylland, der i samlet flok appellerer til trafikminister Carina Christensen om at investere milliarder i det jyske trafikområde. Det vil sikre en bedre ligevægt i landet, lyder det fra de jyske kommuner, der blandt andet ønsker at prioritere den østjyske jernbane, så hurtigere jernbanetransport bliver mulig, og så man kommer en lynforbindelse mellem København og Aalborg nærmere. En udvidelse af motorvej E45, en tredje Limfjordsforbindelse og en bro over Kattegat står ligeledes på ønskesedlen. Og det med at nå til enighed har ifølge borgmester i Favrskov og formand for kommune-kontakt-udvalget i Midtjylland, Anders G. Christensen, ikke været det store problem. Det har været let nok, for man kan sige, at det er motorvej E45, der er rygraden i udviklingen af infrastrukturen i Danmark. Tilsvarende så er den østjyske jernbane rygraden, når vi taler skinnetransport, og endelig er hovedvej A26 fra Århus til Hanstholm det, der skal binde både den midt- og den nordjyske region sammen på tværs, siger Anders G. Christensen til P4 Østjylland. René la Cour Sell ny direktør i DN Danmarks største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening, har ansat René la Cour Sell som ny direktør. Den tidligere folketingskandidat for Ny Alliance og direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed får til opgave at styrke DN s gennemslagskraft over for omverden og sammen med foreningens præsident sikre, at naturens stemme bliver hørt i endnu flere sammenhænge. Med René la Cour Sell på direktørposten i DN, vil vi følge en mere udadvendt og markant strategi i kampen for rent vand, bedre og mere sammenhængende natur og mod ændringer af vores klima. Vi glæder os meget til at drage fordel af René s erfaringer med strategisk udvikling, kommunikation og kampagner, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. René la Cour Sell har siden sin udtræden fra politik været direktør for kommunikationsfirmaet Normativ, og som tidligere formand for Dansk Kommunikationsforening er han et kendt og respekteret ansigt i kommunikationsverdenen. DN skal fortsat være vagthund, men naturen og miljøet fortjener lidt mere positiv opmærksomhed, siger René la Cour Sell, der afløser Gunver Bennekou som dirketør i DN. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening Vejprisen 2008 Det er blevet tid til Vejdirektoratets årlige uddeling af Vejprisen. Prisen er et led i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje og har til formål at sætte fokus på den måde, vi i Danmark vælger at indrette vejen på. Feriepenge kickstarter nationalpark Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 30 millioner kroner til den kommende Nationalpark Thy. Pengene giver ifølge miljøminister Troels Lund Poulsen Danmarks første nationalpark den bedst tænkelige start. "Arbejdsmarkedets Feriefond giver Nationalpark Thy mulighed for, at der allerede i nationalparkens første år kan skabes forbedret adgang til aktiviteter og ferieoplevelser inden for områderne natur, friluftsliv og kulturhistorie," siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) De 30 millioner kroner vil delvist dække en række projekter, som vil koste 45 millioner at udføre. Planerne går blandt andet på at lave 44 km cykelstier, anlægge handicapsti, renovere parkerings- og rastepladser samt opføre fugletårne og skjul. Vejprisjuryen efterlyser i år gode eksempler på projekter, hvor infrastrukturen er indarbejdet som en del af planlægningsstrategien i for eksempel en bymidte, et særligt område eller i udviklingen af et havneområde. Eksempler der har udmøntet sig i smukke, sikre og helstøbte anlæg med vægt på helheder såvel som detaljer. I bedømmelsen lægger Vejprisjuryen særlig vægt på, at der er taget stilling til de infrastrukturelle forhold, herunder vejanlæggets profil og belysning, samordning af belægningerne, samt inventar og beplantning. Der søges fortrinsvis projekter, der er gennemførte eller er under etablering. Forslag bilagt materiale og begrundelse sendes til: Vejdirektoratet Att: arkitekt m.a.a. Ulla Egebjerg Niels Juels Gade 13 Postboks 9018, 1022 København K. Spørgsmål kan rettes til eller Frist for indkomne forslag er mandag 30. juni 2008

13 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13 Krüger A/S i Danmark og Norden Over 600 engagerede medarbejdere Helhedsorienteret samarbejdspartner til kommuner og industrier 10 specialiserede datterselskaber, bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark Innovative løsninger og teknologier Til drikkevand, procesvand, afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning Mere end 250 patenterede teknologier: Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv. Utallige referencer København, Randers, Draguignan, Odense, Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv. Ring til os på tlf eller besøg vores website hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og teknologier. Leif Bentsen, direktør for Krügers danske division Vi har fået nyt logo Krüger står for innovative løsninger og teknologier til vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende ekspertise og erfaring kombineret med lokal tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk. Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

14 14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline One Small Step nordisk bæredygtighedskonference i Odense Du kan være med til at give dine bud på et mere bæredygtigt Norden og Verden og få konkrete handlinger med hjem, når nordiske eksperter og andre, der arbejder med og interesserer sig for miljø, mødes i Odense. Den september er Odense vært for den 3. Nordiske Bæredygtighedskonference. Eksperter fra hele Norden vil gæste byen og komme med konkrete forslag til, hvordan man kan få reduceret CO2-udslip så meget som muligt. Målet er at opnå en bæredygtig balance med naturen, der gør, at senere generationer kan blive ved med at nyde den i så rigt omfang, som vi kan.det store mål med konferencen er at udarbejde et Nordic Roadmap to Sustainability, som er et katalog over nordiske handlinger, der kan udgøre Nordens bidrag til FN s Klimatopmøde i København i En række oplægsholdere vil stille skarpt på problemstillinger og løsningsforslag indenfor emnet bæredygtighed.konferencen vil i høj grad involvere deltagerne, og programmet veksler mellem oplæg, best practice og vidensdeling. På denne måde håber arrangørerne at få så mange forskellige og brugbare input til Nordic Roadmap to Sustainability, så alle deltagere også kan få noget med hjem. Indholdet er opdelt i fem spor: Transport, Byggeri, Biodiversitet, Energi og Forbrug. Det er emner der berører os alle, lige fra den store industri til den almene forbruger. Målgruppen for konferencen er både beslutningstagere og praktikere på miljøområdet, og det gælder både erhvervsliv, det offentlige, ngo er og forskere i hele Norden, så der er basis for mange gode diskussioner og forhåbentlig også en række brugbare løsningsforslag. Under konferencen kommer Odense til at summe af bæredygtige aktiviteter. Odenses borgere og gæster vil på forskellig vis blive præsenteret for en lang række events, som udstiller de fem spor på en anderledes og involverende måde, så det bliver helt konkret for alle borgerne, hvad konferencens tema er. One Small Step den 3. Nordiske Bæredytighedskonference september 2008 i Odense Pris: 3495,-, der dækker konference, materialer og forplejning, men ikke transport og overnatning. Konferencesprog: De nordiske sprog. Der tilbydes simultantolkning til engelsk ved plenumsceancer, og enkelte workshops er på engelsk. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: Børn plukker mælkebøtter til gavn for grundvandet Vandforsyningen i Hvidovre tager utraditionelle metoder i brug i ukrudtsbekæmpelsen. 17. maj fik Hvidovres børn mulighed for at tjene ekstra lommepenge, da Hvidovre Forsyning betalte 10 kroner til hvert barn, der afleverede en skralde eller bærepose fyldt med mælkebøtter med rod. Mælkebøtterne kunne enten komme hjemme fra haven eller fra kommunale arealer. Den kommunale ukrudtsbekæmpelse i Hvidovre er i de sidste mange år foregået uden brug af sprøjtemidler, og nu er målet at få de sidste private haveejere til også at droppe kemikalierne i haven. Plæne-rens og udkrudtsmidler kan selv i små mængder være skadelige for grundvandet, som vi i Hvidovre og andre steder i Hovedstadsområdet skal passe rigtig godt på. Vi håber meget, at familierne lader sig inspirere til nye gode havevaner med vores mælkebøttearrangement, forklarer direktør for Hvidovre Forsyning A/S Lars Thiesson. Kilde: Hvidovre Kommune Kommunernes rolle i trafiksikkerhedsarbejdet I Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan er der 100 forslag til forbedring af trafiksikkerheden. En ny folder fremhæver 29 af de 100 forslag, hvor kommunerne enten har hele ansvaret eller deler det med Vejdirektoratet og/eller andre aktører. 25 af de 29 forslag ligger inden for indsatsområderne "Vejteknik og vejenes indretning" samt "Kampagner og undervisning". Af folderen der kan findes på Vejsektoren.dk - fremgår det, at trafiksikkerhedsarbejdet rækker ud over kommune- og vejbestyrelsesgrænser. Trafiksikkerheden for borgerne sikres bedst ved, at Vejdirektoratet og kommunerne arbejder sammen og på den måde hjælpes ad med at reducere de kommunale udgifter til trafikulykker. Efter kommunalreformen er kommunernes udgifter til behandling af trafikofre steget med en faktor 2-3 i forhold til før reformen. Kilde: Vejsektoren.dk

15

16 KLIMA CAMP DK 08: Klimaet skal på budgettet! timers intensiv indsats fra de 70 deltagere på KLIMA CAMP DK 08 gav en række af nye ideer til klimarbejdet. En delegation fra KLIMA CAMP DK 08 har præsenteret ideerne for Connie Hedegaard. / Af KLIMA CAMPs pressegruppe - Lasse Bjerre Sørensen, Mads Sønnegaard Poulsen og Michael Nørgaard 30 timer efter at KLIMA CAMP DK 08 blev skudt i gang var resultaterne klar i form af et katalog fyldt med mange gode projekter, der næsten alle kan sættes i gang umiddelbart, hvis aktørerne vil! Et af de centrale budskaber fra campen lyder, at nu skal danskerne knække kurven over energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Vi har allerede teknologien, vi har rammerne for nybyggeri vi skal bare gøre det bedre og så skal vi gennemføre det i den eksisterende boligmasse og reducere energiforbruget over de næste 12 KTC-formand Mikael Jentsch: Energiinvesteringer giver bedre velfærd! år med 50 procent. Et godt sted at starte er den kommunale bygningsmasse. KLIMA CAMP DK 08 tog under campen kontakt til Dansk Energi, og der er nu aftalt dialog om mulighederne. Ved at investere i energieffektive tiltag i de kommunale bygninger, får vi samtidig gennemført de renoveringer, der er så stort behov for og dermed skabt bedre forhold for vores skolebørn, vores ældre, biblioteksbrugere mv., altså simpelt hen øget velfærd hele vejen rundt kombineret med klimaforbedringer, siger KTC-formand, direktør Mikael Jentsch efter KLIMA CAMP DK 08. Delegation hos ministeren Connie Hedegaard var i sidste øjeblik desværre blevet forhindret i at komme på KLIMACAMP DK 08 for at modtage resultatet. Derfor måtte campen komme til hende og ministeren modtog en større delegation allerede 2 dage efter campens afslutning. Vi mødte en særdeles velforberedt minister, som påpegede, at mange af løsningerne måske var hørt før, men, at det var utroligt spændende, at kommunerne med KLIMACAMP DK 08 agerer proaktivt og virkelig vil det her, fortæller Jesper Nybo Andersen, formand for Dansk Miljøteknologi og direktør i Orbicon. En repræsentant fra hver gruppe fremlagde deres resultater, og Connie Hedegaard kommenterede aktivt under vejs. Det var et rigtigt godt besøg og vi blev godt modtaget af en velinformeret og oplagt minister. Jeg præsenterede min gruppes arbejde, der blandt andet gik ud på at oprette en klimafond i kommunerne. Idéen er, at private og offentlige bygherrer betaler til fonden ved nybyggeri eller tilbygninger. Derudover slog vi på tromme for, at kommunerne skal lave en klimastrategi i forbindelse med, at de f.eks. laver en kommuneplanstrategi. Vi skal have klimaet lidt højere Formand for Dansk Miljøteknologi, Jesper Nybo Andersen: Klimaministeren kvitterede for, at kommunerne med KLIMA CAMP agererproaktivt.

17 op på den kommunale dagsorden, fortæller Henrik Thomsen fra DAC. Han er et af medlemmerne af den taskforce, der skal arbejde videre med resultaterne fra KLIMACAMP DK- 08 frem til KTC s årsmøde i september Klimaet skal på budgettet Kommunernes tekniske forvaltninger, KL, finans- og indenrigsministeriet skal sørge for at klimaet kommer på dagordenen, når der skal forhandles budgetter, lød opfordringen fra klimaministeren. Hvis der ikke er opbakning, når det kommer til at sætte penge af til de nødvendige investeringer, kan ministeren heller ikke gøre så meget. Klimaet skal hæves frem til også at have en plads på budgettet ved siden af skoler, børnehaver, ældrepleje osv. Kan klimaet ikke tåle at blive prioriteret over for disse områder, som naturligvis ligger tættere på borgeren, kommer det alligevel til at gå ud over disse områder på et senere tidspunkt. For alle undersøgelser peger på, at det er dyrt at vente i forhold til klimatiltag. At få klimaet på budgettet, kan være med til at sikre nogle tiltag, sagde ministeren. Samtidig var hun glad for, at budskabet fra KLIMACAMP DK 08 ikke er Send flere penge. Der er nogle barrierer, men dybest set er det ifølge ministeren et spørgsmål om at prioritere. Task Force arbejder Hun sagde ikke, at hun ville tage nogle helt konkrete ting op, men det virkede som om, at der var noget, hun kunne gå videre med. Mange af de forslag der blev præsenteret kan kommunerne i virkeligheden også gå i gang med i dag. Her er den eneste barrierer måske, at det ikke bliver prioriteret nok i den enkelte kommune. Men jeg tror nu, at KLIMACAMP har givet os alle noget med hjem og at de kommunefolk der deltog også vil gøre hvad de kan for at få klimaet på dagsordenen, siger Henrik Thomsen fra DAC. Der arbejdes nu videre i campens taskforce-gruppe, der kommer frem med nogle mere færdige forslag, som fremlægges på KTC s årsmøde til september. Projektideer Et af de mere spektakulære forslag fra campen, er ideen om et CO2- Repræsentant for FRI, direktør Hans- Martin Friis Møller: KLIMA CAMPforslagene kan blive til virkelighed. borgerkort, der skal få alle danskere til at føle et større personligt ansvar for at gøre noget ved udslippet af klimagasser. Vi kontaktede ved campen Bornholms borgmester Kristiansen, der er interesseret i at afprøve projektet på Bornholm, siger direktør Hans-Martin Friis Møller fra styregruppen for KLIMA CAMP DK 08. Vi har generelt inddraget virksomheder og andre interessenter i arbejdet på campen for at sikre, at forslagene kan blive til virkelighed, siger Hans-Martin Friis Møller. Også de store udfordringer for klimaet som landbrugets aktiviteter udgør, blev der arbejdet med at finde løsninger på. Tankerne er blevet fortættet i en projektidé, der fokuserer på at skabe klima- og miljøvenlig produktion af sunde fødevarer og sikre en tæt dialog mellem landbruget, staten og kommunerne. Med campen som platform har vi fået en række initiativer, der for alvor peger frem mod morgendagens bæredygtige Danmark. Vi står med nogle meget konkrete udfordringer, der kalder på handlinger nu! Og med udgangspunkt i nedbrydning af vanetænkning og fokus på nye samarbejdsformer mellem kommunerne, forskningsverdenen og rådgiverbranchen har vi nu fået et katalog fyldt med ideer, der kan sættes i gang øjeblikkeligt siger KTC-formand Mikael Jentsch. Læs mere om ideerne fra KLIMA CAMP DK 08 på de følgende sider.

18 18 TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08

19 TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK mennesker lod sig frivilligt spærre inde i totusindeethundrede timer tilsammen. De var koncentrerede, de debatterede og fokuserede og skrev. De bidrog hver med deres viden og kompetencer fra offentlige og private virksomheder, universiteter og organisationer og skabte ideer til konkrete klima-projekter, der er klar til at blive realiseret! Tak for indsatsen og værsgo til alle jer andre! Fotos: Jørgen True

20 20 TEKNIK & MILJØ I KLIMA CAMP DK 08 Resultater fra KLIMACAMP DK 08 / Af vidensformidlingskonsulent Jesper Hedegaard, KTC / Illustrationer: Jacob Christensen og Bo Benzon Det er ikke til at tage fejl af de ville gøre en forskel de 70 deltagere på KLIMACAMP DK 08 og engagementet og humøret var højt, ligesom kvaliteten af det leverede arbejde. Vi har siden afslutningen på KLIMACAMP DK 08 sammenskrevet, præciseret og indrettet resultaterne i nogle mindre og mere mundrette bidder. Herunder bringes en håndfuld af de gode ideer i sammenskrevet form, til inspiration og erindring. Der er nedsat en taskforce, som den 25. September på KTC Årsmødet vil uddybe og præsentere nogle af nedenstående ideer og koncepter. Kan du ikke vente så længe, kan resultaterne findes i fuld udgave på <http://www.klimacamp.dk>, hvor man også kan finde seneste nyheder om KLIMACAMP DK 08 og taskforcens arbejde. IDE Kommunale klimafonde Der etableres kommunale klimafonde som får sine midler fra offentlige og private bygherrer (i lighed med nuværende P-fondsordning). Klimafonden skal sikre gennemførelse af prioriterede klimatilpasningseller forebyggelsesprojekter. Fondens midler stammer fra kapitaliseringen af en øget byggeret hos både offentlige og private bygherrer. Bygherren får samtidig sikkerhed for gennemførelse af klimatiltag i lokalområdet og glæde af den indhøstede klimagevinst. Ordningen er sammenlignelig med den nuværende P-fond ordning. Som basis for tildeling af midler fra den kommunale klimafond, er kommunens klimastrategi som skal gøres lovpligtig. Kommunens Klimastrategi skal indeholde såvel en kortlægning af de lokale klimaudfordringer, samt en strategi for klimaindsatsen på kort- og lang sigt. Kommunen er øverste myndighed for både klimastrategi og Klimafond og en god dialog mellem kommune, borgere og bygherrer, sikrer at projekterne lever op til klimastrategien for området. Hvad skal der til: Lovgrundlaget for klimafonde, samt de lovpligtige klimastrategier skal sikres af regeringen. Fordele for borgere, kommuner mm. Mulighed for (pligt til) planlægning af langsigtede klimastrategi i kommunerne, som tilmed er finansieret. Borgerinddragelse og offentligt privat samarbejde er hjørnesten i løsningen. IDE Regnvandsløsninger i et varieret bymiljø Regnvand skal opsamles og forsinkes hos den enkelte ejendom i form af f.eks. Grønne Tage og i baggårdenes haveanlæg, såvel som på offentlige parkområder og under jorden. Regnvand skal anvendes til rekreative formål og vanding af grønne områder, som vil bidrage til køling af byerne i fremtidens varmere klima. Der er skal indføres en afledningstakst på regnvand, som incitament til at lave gode løsninger. Hvad skal der til? Folketinget skal gennemføre en ændring af lov om betalingsvedtægt, så der kan indføres en afledningstakst på regnvand. Projekterne skal styres af kloakforsyningerne og bygningsmyndigheden i fællesskab. Fordele for borgere, kommuner mm. Den enkelte borger, boligforening og virksomhed skal forsinke og udnytte regnvand i langt højere grad end i dag ved. Dette medfører at borgeren på udviser hensigtsmæssig adfærd, i det forureneren betaler. Borgerne vil opleve øget livskvalitet og opleve at regnvand udnyttes til glæde for dem selv og byen. Byen får multifunktionelle pladser som bruges i til rekreative formål i tørre perioder og som i sjældne f.eks. i tilfælde af ekstremregn, vil blive oversvømmet.

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Campen er skabt på initiativ af Kommunernes Tekniske Chefforening (KTC), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Dansk Miljøteknologi.

Campen er skabt på initiativ af Kommunernes Tekniske Chefforening (KTC), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Dansk Miljøteknologi. OM KLIMA CAMP 08 Dette er resultatet af 70 menneskers arbejde på Klima Camp DK 08 den 29. 30. maj 2008. Deltagerne på Klima Camp DK 08 var inviterede kommuner, rådgivere, virksomheder, organisationer og

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere