Udkast til Natura 2000handleplan for. Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs

Transkript

1 Udkast til Natura 2000handleplan for Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs Natura2000-område 51, Habitatområde H47 8. juni

2 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for Natura2000-område 51, Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs Udgiver: Syddjurs Kommune Hovedgaden Rønde År: 2012 Forsidefoto: ISBN nr.: Maj-gøgeurt i rigkær, 7230, Klæbjerg Bemærk: indsættes først i endelig handleplan Må citeres med kildeangivelse 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Baggrund...4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...4 Mål for planperioden...6 Forventede metoder og forvaltningstiltag...7 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats...9 Forventet effekt...9 Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag...12 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere...13 Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur...14 Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner...17 Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m

4 Baggrund Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her: Natura 2000-plan. Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for område 51, Begtrup Vig og kystområder på Helgenæs. Handleplanen er udarbejdet af Syddjurs Kommune. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år Naturstyrelsen er offentlig lodsejer og gennemfører Natura 2000-planen direkte i sin drifts- og plejeplan. Der er resuméer af disse drifts- og plejeplaner i bilag 4. Herudover indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun i handleplanens bilag 2. Syddjurs Kommune ejer indenfor området desuden matr. nr. 8h, Borup By, Helgenæs, men da den ikke rummer beskyttet natur eller arter eller naturtyper på områdets udpegningsgrundlag, forventes det ikke, at den vil blive inddraget i realiseringen af planen, og den behandles derfor ikke nærmere. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgørelse nr af 25/ om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner og bekendtgørelse nr af 25/ om tilvejebringelse af Natura skovplanlægning. Det fremgår af lovgivningen: at en handleplan skal indeholde: - en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden - en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter - de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura plan. at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund. I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 5. Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Områdebeskrivelse Natura 2000-område nr. 51, Begtrup Vig og kystområde på Helgenæs har et areal på 1771 ha, hvoraf størstedelen er hav. Området strækker sig langs ca. 16 km. Af kysten fra Strands i nordkanten af 4

5 Begtrup Vig til Lushage på den sydøstlige spids af Helgenæs. Vestkysten af Helgenæs fra Fejrup til Ørby rummer stejle kystskrænter, og mellem Helgenæs og Mols ligger en smal landtange med fortidsmindet Dragsmur. På østsiden, mod Ebeltoft Vig, er der kysthede på det flade marine forland nedenfor stenalderhavskrænten. Både syd for Strands og ved Stavsøre på nordkysten af Helgenæs ligger store og landskabeligt meget værdifulde områder med hævet havbund og krumoddesystemer. De gamle hævede krumodder, der engang har lukket sig om lagunesøer, ligger i dag som en række lave volde parallelt med kysten. Den marine del, der udgør ca. ¾ af området, omfatter Begtrup Vig og den kystnære havnatur ud til 10 meter dybdekurven på vestsiden af Helgenæs. Området er på landsiden udpeget for at beskytte stor vandsalamander og en række naturtyper, hvoraf de betydeligste er overdrevs- og skræntvegetationen. Vigtigste naturværdier De åbne skrænter of sydvestvendte overdrevsarealer har en karakteristisk flora med mange af de planter, der er knyttet til det nedbørsfattige og solrige storebæltsklima, stedvis med en særlig artsrig vegetation af regional eller national betydning. Store naturværdier knytter sig også til de mosaikagtige forekomster af strandeng, strandoverdrev, strandrørsump, laguner og rigkær, ved Stavsøre og Strands. Her vokser en række sjældne arter som eng-ensian, baltisk ensian, leverurt, spidshale, strand-rødtop, søpryd og en af de sidste jyske bestande af salep-gøgeurt. I de marine naturtyper som lavvandede bugter og vige, sandbanker samt rev, er bundfaunasamfundene artsrige og domineret af forskellige arter af muslinger og børsteorme. Området er et vigtigt opvækstområde for fladfisk, især rødspætte. Trusler mod områdets naturværdier Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod udpegningsgrundlaget er registreret. Næringsstofbelastning er en generel trussel. I havet favoriserer den opblomstring af planktonalger i de øverste vandlag, som dermed skygger for den bundhæftede vegetation. Overslagsberegninger viser, at luftbåren afsætning af kvælstof overskrider den lave ende at tålegrænseintervallet for områdets overdrev og andre tørre naturtyper. En del af overdrevene er desuden påvirket af næringsstoffer fra overfor liggende marker. Konsekvensen bliver, at nøjsomme arter fortrænges af større arter, typisk græsser og urter som stor nælde og vild kørvel. Tilgroning med træer og buske, herunder problemarten gyvel, er en trussel mod overdrevs- og klitnaturtyper. Problemet er størst på overdrevene. Lokalt er truslen imødegået på overdrev ved Klæbjerg og Sletterhage. Invasive arter: Rynket rose er et problem på næsten alle tørre naturtyper i området. Den er især en trussel på klitnaturen ved Strands og i øvrigt på strande i hele området. Uhensigtsmæssig hydrologi: Udtørring af rigkær på grund af dræn og grøfter er stedvist et problem. Hindring af dynamik: Strandvolde og kystklinter er afhængige af lejlighedsvise skred, pålægning og erosion forårsaget af havet, hvilket skaber en variation i naturindholdet. Høfderne ud for Fejrup nedsætter dynamikken, og fremmer derfor tilgroning på skrænten og hæmmer naturlig strandvoldsdannelse til fordel for sandaflejring, der giver en mere ensformig kyst. 5

6 Utilstrækkelig beskyttelse: Fiskeri med bundslæbende redskaber er ødelæggende for stenrev og kan være en trussel for naturtyperne sandbanker og bugt. Omfanget af fiskeriet i området kendes dog ikke. Målsætning og indsats Det overordnede mål for området er: At Begtrup Vig og havområderne ved Helgenæs har en god vandkvalitet og god naturtilstand samt en naturlig, dynamisk kystudvikling. De lysåbne naturtyper sikres en god-høj naturtilstand. Områdets artsrige rigkær og tørre kalksandsoverdrev prioriteres højt. Arealet med kalkoverdrev og sure overdrev øges og det tilstræbes, at der skabes større arealer med sammenhængende græsningsdrift. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Indsats Stort omfang Mindre omfang Undersøges nærmere Ikke relevant Rydning, fjernelse af uønsket opvækst Herunder bekæmpelse af invasive arter Forbedring af hydrologi Fx ved at standse dræning, genoprette vandløb, fjerne diger X X Ekstensiv drift Fx indførsel eller opretholdelse af græsning, høslet mm. X Sikring af arealer Sikring af natur der ikke p.t. er beskyttet (fx stenrev og skovnatur) X Forbedring/sikring af levesteder Fx ved etablering af vandhuller, sikring af redetræer eller større fouragerings- eller ynglevandhuller X Sammenkædning af naturarealer X Fx ved udlæg af naturarealer til samdrift af mindre og adskilte naturområder. Figur 1: Oversigt over de væsentligste virkemidler til gennemførelse af denne plan. Mål for planperioden Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål. Dette indsatsprogram skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsats- 6

7 programmet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1. Indsatsprogrammet er på side i Natura 2000-planen. Her er et sammendrag: Generelle retningslinjer Indsatser efter sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstofdeposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration af husdyrgodkendelsesloven. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til naturtyperne reduceres, herunder fra dræntilløb og fodring. For marine naturtyper, søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i næringsrig sø, strandeng og rigkær. 1.3 De terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. 1.4 Invasive arter som rynket rose og problemarter som gyvelbekæmpes og spredning forebygges så vidt muligt og vha. bedste kendte metode. 1.5 Der sikres så vidt muligt fri dynamik for strand- og kystnaturtyperne én- og flerårig vegetation på strandvolde samt kystklinter. 1.6 For de marine naturtyper sandbanker, bugter og rev sikres det, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteterne. Konkrete retningslinjer Indsatser efter sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Arealet af kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær søges udvidet (se pkt. 4). Udvidelserne foretages om muligt sådan, at eksisterende forekomster udvides og sammenbindes. Indsatser efter sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse. 3.2 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev. Indsatser efter sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Arealet med rigkær søges øget med 25 % (til ca. 9 ha), hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 4.2 Arealerne med kalkoverdrev og sure overdrev søges øget med ca. 10 % (til henholdsvis ca. 46 og ca. 90 ha), hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Indsatser, som forventes gennemført via anden planlægning m.m. end handleplanen: Husdyrgodkendelsesloven: Tiltag til reduktion af kvælstofdeposition fra luften på områdets naturtyper sker ved administration af denne lov. Vandplanen: Regulerer tilførslen af næringsstoffer til søer og vandløb. Tiltag til at sikre vandløb gode fysiske forhold og kontinuitet sker via vandplanen. Tiltag til at søerne i området sikres god vandkvalitet med et varieret dyre- og planteliv sker ligeledes via vandplanen. 7

8 Forventede metoder og forvaltningstiltag Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Der angives dog ikke metoder og forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor lodsejerne selv udarbejder drifts- og plejeplaner for at gennemføre Natura 2000-planen. Der henvises til resuméerne af denne offentlige drifts- og plejeplanlægning i bilag 4. Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervsstyrelsen og for skovbevoksede arealer til Naturstyrelsen. Naturtyper I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget, jf. bilag 1. Tabellen er inddelt i 3 grupper: Lysåbne naturtyper, inkl. sø- og vandløbsnaturtyper (se bilag 5) Skovnaturtyper (se bilag 5) Ny habitatnatur (dvs. forventede udvidelser af naturtyperne) Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden PRIOR. I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem Igangværende indsats og Behov for ny indsats, da der allerede er igangværende indsatser i Natura 2000-området, der bidrager til at opfylde handleplanens mål. Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventede metoder og forvaltningstiltag Skøn over omfanget af: Igangværende indsats Behov for ny indsats Samlet indsats Lysåbne naturtyper: Rydning af uønsket opvækst Ca. 0 ha Ca. 22,3 ha Ca. 22,3 ha Forbedring af hydrologi Ca. 0 ha Ca. 6,4 ha Ca. 6,4 ha Græsning eller høslæt Ca. 48 ha Ca. 31 ha Ca. 79 ha Ny habitatnatur**: Udvidelser af naturtyper Ca. 0 ha Ca. 10 ha Ca. 10 ha * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 4. ** I bilag 3 er der et kort, som viser potentielle områder for ny habitatnatur. Arter Stor vandsalamander er eneste art på udpegningsgrundlaget (jf. bilag 1). Da arten er udbredt indenfor og umiddelbart udenfor Natura2000-området, vurderes det, at dens bevaringsstatus er gunstig. Der er derfor ikke behov for en fysisk indsats i denne planperiode. I stedet målsættes egnede ynglevandhuller højt og vil på længere blive plejet efter konstateret behov. 8

9 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer: 1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter 2. Sikring af de små naturarealer 3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede 4. Indsats for truede naturtyper og arter De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode. Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre med særligt fokus og tidligt i planperioden: Det samlede areal med rigkær og kalkoverdrev søges udvidet, hvor de naturgivne forhold giver mulighed derfor. De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig hydrologi og ekstensiv drift og pleje. I tilfælde af, at hævning af vandstand hindrer græsning, vil græsningsplejen blive prioriteret over naturlig vandstand. Der ryddes uønsket opvækst af buske, træer og invasive arter. Egnede ynglevandhuller for stor vandsalamander målsættes højt. Forventet effekt Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte aktiviteter. Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Lysåbne naturtyper: - Rydning af uønsket opvækst Tilgroning med vedplanter som bjergfyr, slåen, og andre buske og træer skygger den lave græsog urtevegetation væk. På smalle naturarealer som kystskrænter kan selv en begrænset tilgroning blokere for de græssende dyrs passage, så en stor del af overdrevet forbliver ugræsset. Rydning af uønsket opvækst vil derfor medvirke tilgroning og muliggøre, at skrænten kan græsses effektivt. - Forbedring af hydrologi Hævning af vandstanden i rigkær vil udvide kæret og desuden reducere omsætningen af tørven i jorden og derved mindske tilgroningen med kvælstofelskende arter og tørbundsarter. - Græsning eller høslæt Græsning eller høslæt er i de fleste tilfælde en forudsætning for de lysåbne naturtyper, herunder overdrev. Dyrenes tramp slider, især på skrænter, hul på vegetationen, så små urter kan spire frem. Græsningen holder vegetationen lav, så små, lyskrævende arter kan trives. Med en udvidelse af græsningen vil tilgroning i græsser og senere vedplanter, blive standset, og vegetationen vil blive mere artsrig. 9

10 Ny habitatnatur: - Udvidelser af naturtyper Arealet med rigkær kan øges ved hævning af vandstand i eksisterende rigkær og ved græsning af tilstødende arealer. Arealer med tørketålende arter eller domineret af få, større fugtigbundsarter vil således få en mere artsrig og vådbundskrævende vegetation. Arealet med kalkoverdrev kan udvides ved græsning af ugræssede skrænter, der i visse tilfælde først skal ryddes for buske og træer. Hvis udvidelsen sker på agerjord, kan næringsindholdet i jorden gøre, at det vil tage årtier at udvikle den artsrige overdrevsvegetation. Arter: Der forventes ikke i denne planperiode nogen effekt af tiltagene for stor vandsalamander. 10

11 Handleplan ikke omfattet af Lov om miljøvurderinger Den kommunale naturhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Denne handleplan har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner. Da naturhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er planen ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 11

12 Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Habitatområde nr. 47, Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs: Naturtypenr Naturtype Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Enårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede strande Klinter eller klipper ved kysten Strandenge Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Rigkær Areal, ha* ej kortlagt ej kortlagt ej kortlagt ej kortlagt ej kortlagt ej kortlagt ej kortlagt ej kortlagt 11,1 5,2 4 ej kortlagt I alt 83,1 * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planer i egne drifts- og plejeplaner. 4 27,7 25,2 5,9 12

13 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne. Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor omfatter dette bilag 2 både private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejder drifts- og plejeplan). Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplan-myndigheder i Natura 2000-området: Handleplanmyndighed Offentlige lodsejere Syddjurs Kommune Naturstyrelsen Total Udvidelse af naturtyper Ca. 10 ha 52 ha 63 ha Rydning af uønsket opvækst 22 ha 59 ha 81 ha Bekæmpelse af invasive arter 4 ha 43 ha 47 ha Forbedring af hydrologi 6,4 ha 0 ha 6,4 ha Græsning eller høslæt 31 ha 63 ha 94 ha 13

14 Bilag 3a-c: Kort med kortlagte naturtyper. Natur og miljø Hovedgaden Rønde Fysisk besøgsadresse Lundbergsvej 2 syddjurs@syddjurs.dk Side 14 af Ebeltoft syddjurs.dk

15 Side 15 af 19

16 Side 16 af 19

17 Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Naturstyrelsens drifts- og plejeplaner skal i særskilt offentlig høring. Der indsættes et resume af Naturstyrelsens drifts- og plejeplaner, når den offentlige høring er afsluttet. Side 17 af 19

18 Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag. Naturtyper Naturtyperne er defineret nærmere i Habitatbeskrivelser, årgang Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside. Lysåbne terrestriske naturtyper I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund). Sø- og vandløbsnaturtyper I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter). Kortlægning Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Side 18 af 19

19 Gunstig bevaringsstatus En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande Natura 2000-plan Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-handleplan Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Invasive arter Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. Side 19 af 19