Klimastrategi for Stevns
|
|
- Mathias Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimastrategi for Stevns Side 1 af 16
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for Stevns Kommunes klimastrategi... 4 Status for Stevns kommune... 4 Økonomisk estimat Et ambitiøst mål... 5 Vision og mål... 5 Opgave og ansvarsfordeling... 6 Styregruppe... 6 Arbejdsgruppe... 6 Sparringspartnere... 6 Datagrundlag... 6 Tids- & Procesplan... 7 Overordnede fokusområder... 7 De primære fokusområder... 7 Økonomi... 8 Her sætter vi ind Klima... 9 Byudvikling / Tilpasning til fremtiden... 9 Tilpasning til fremtidens vejr Energieffektivitet Energiforbruget i de kommunale ejendomme Adfærd Overvågning og målinger Stevnsboerne og klimaet Energirigtige indkøb Lovgrundlag Kommunikation Bilag Tilskudsordninger kort Godskrivning af energibesparelser ESCO Side 2 af 16
3 Indledning 2008 var et rekordår: Vi havde den varmeste og vådeste vinter, det varmeste forår og den vådeste juni nogensinde. Temperaturen på jorden, har igennem det sidste århundrede været stigende. Den globale temperatur er samlet set ved jordoverfladen steget med 0,7-0,8 grader. Der har tidligere været både koldere og varmere på jorden men det som adskiller denne igangværende temperaturændring fra de foregående er, at den er forårsaget af menneskets aktiviteter. Kul, olie og gas afbrændes som led i fx energiforsyningen, hvorved atmosfæren tilføres CO2. Som udgangspunkt medfører drivhuseffekten, at temperaturen på jorden kan holdes på et niveau som muliggør liv på jorden. Klimagasser som CO2 tilbageholder noget af varmeudstrålingen fra jorden, og er derved med til at opretholde temperaturen. Uden drivhuseffekt ville temperaturen på jorden være 34 grader lavere end den er i dag 1. Mængden af CO2 er imidlertid steget ud over det naturlige niveau, og derved tilbageholdes der nu for meget varmeudstråling, hvorved drivhuseffekten forstærkes, temperaturen på jorden stiger og klimaet forandrer sig. Til atmosfæren tilføres årligt hvad der svarer til 6,3 gigaton kulstof fra brugen af fossile energiråstoffer. 3 gigaton kommer fra kulstof optaget i hav, planter, jord mm mens de resterende 3,3 gigaton tilføres som et menneskeskabt CO2 overskud til atmosfæren. Klimaforandringerne resulterer i fx nye nedbørsmønstre og intensitet. Vi får flere ekstreme vejrhændelser som skybrud, hedebølger og kraftige storme. I vinterperioden vil der generelt kunne ventes mere nedbør, og om sommeren vil der være en gradvist øget risiko for hedebølger. Vandstandsstigninger øger presset på kysterne. Nedbøren belaster kloaksystemet, der skal kunne bortskaffe regnmængderne uden at kloakkerne løber over og er årsag til forurening af vandmiljøet og øget risiko for vandbårne infektionssygdomme. Den øgede nedbør om vinteren vil betyde øget udvaskning af næringsstoffer, der i kombination med øgede temperaturer alt andet lige vil gøre vandløb og søer grønnere, fremme iltsvind og betyde større algeopblomstringer i havet. Dette vil reducere fiskerimulighederne og kysternes kvalitet som friluftsområder. Ved kysterne vil havet stige ca. en halv meter i dette århundrede, nye prognoser tyder dog på at havstigningen vil kunne blive højere. I de sidste hundrede år er havene globalt steget med 17 cm. Dette betyder hyppigere oversvømmelser og øget nedbrydning af vigtige vadeområder, strandenge- og overdrev, men også øget saltvandsindtrængning i ferske vådområder. Generelt vil naturen komme under pres i forhold til, at mange dyre- og plantearter ikke længere vil være tilpasset de klimaforhold, som er på deres nuværende levesteder. Dette vil betyde, at de over tid vil få reduceret deres udbredelse, med mindre de kan sprede sig til nye levesteder, som så også er blevet ændret. Nye arter vil indvandre, hvoraf flere vil kunne vise sig at være invasive - og derigennem fortrænge eksisterende arter. Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge mulighederne for anvendelse af vedvarende energi (f.eks. solvarme, vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) og således medvirke til generelt at producere renere energi samt at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger. Kommunen råder over en stor bygningsmasse, der skal opvarmes, oplyses og ventileres. Dette sker i de fleste tilfælde ved hjælp af fossile brændsler. De samme bygninger skal jævnligt vedligeholdes og renoveres, hvilket åbner mulighed for indpasning af flere energirigtige løsninger og eksempelvis øget isolering. Det samme gælder ved nybyggeri. Som led i den igangværende energimærkning af de kommunale bygninger er det muligt at får et overblik over Kommunens energiforbrug samt udarbejde forslag der kan reducere energiforbruget. En stor den af elforbruget går til belysning, ventilation, it og elektronik. Der er mulighed for at spare energi og derved penge ved at bruge teknologierne energieffektivt samtidig med, at indeklima, arbejdsmiljø og miljø bliver forbedret. 1 Region Sjælland, udkast til en regional klimastrategi p. 13 Side 3 af 16
4 Grundlaget for Stevns Kommunes klimastrategi Energiforbruget i den offentlige sektor er stort og stiger stadig. I de seneste år er elforbruget i kommunerne steget med ca. 1% om året. Den offentlige sektors bygninger har et højt energiforbrug, og en jævnlig energimærkning kan skabe overblik over de indsatsområder der først bør fokuseres på. Ifølge den aftale, som KL har indgået om realisering af energibesparelser i kommunerne, skal kommunerne gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af kommunens bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Ifølge aftalen forpligter kommunerne sig til at implementere Energieffektiv adfærd Energieffektive bygninger Energieffektive indkøb Læs aftalen: Status for Stevns kommune Spinkelt datagrundlag Relativt dårlig udnyttelse af moderne energiteknologi og besparelsesmetoder Behov for tilførelse af kompetence indenfor energibesparelsesteknologier Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2009, under punktet for gennemførsel af projekt - " et (økonomisk) bæredygtigt Stevns" på sit møde den 26. februar 2009 godkendt projektet energi. Projekt er et af initiativerne, der skal sikre besparelser eller merindtægter til kommunen, såvel som det er målet at opnå energi-effektiviseringer og spare energi og penge og samtidig mindske CO2 udslippet. Forbrugstyper der er omfattet af klimastrategien: varme-, vand-, og elforbruget på ejendommene. Økonomisk estimat Øgede energiafgifter Stigning i priserne til indkøb af energi Teknik & Miljø er først primo 2009 gået igang med at udarbejde grundlaget for vurderingen af besparelsesrammen på kort og på lang sigt - samt de dertil knyttede engangsinvesteringer i energieffektive anlæg mv. Der er foreløbigt lagt en besparelsesramme ind på 5% svarende til kr i 2010, idet der kan påregnes en 1-2% besparelse på adfærdsregulerende tiltag, og de sidste 3% skal komme fra energitiltag, hvortil der påregnes en samtidig afsat anlægssum svarende til 1.5 mio. Besparelsespotentialet vil blive justeret i takt med at datagrundlaget udbygges i relation til den kommende vedtagne energihandlingsplan, hvorfor der første kvartal 2010 forventes at kunne indarbejdes budgetbesparelser for 2011 og overslagsårene Besparelse El Gas Olie Total 5% % Side 4 af 16
5 - Et ambitiøst mål Vision og mål Stevns kommune sigter som andre kommuner på at blive CO2 neutral kommune i fremtiden, og for at nå dette mål, kræver det at alle områder i kommunen er inddraget for at sikre, at bevidstheden om energi og klima er med som en del af de overvejelser kommunen gør sig i enhver henseende. Klimastrategiens formål er at fremlægge virkemidler for energibesparende foranstaltninger i Stevns Kommune samt tiltag der mindsker effekten af klimaforandringerne for at nedbringe forbruget af CO2. Stevns Kommune har følgende overordnede mål for energibesparelse i kommunens ejendomme og institutioner: CO2 udledningen skal reduceres med 2% årligt frem til udgangen af Herefter skal kommunen opstille et mere langsigtet og ambitiøst mål for reduktionen. Forebygge eller håndtere konsekvenserne af kommende klimaændringer på relevante områder såsom kloak mv. Grundlag for identifikation og gennemførelse af energibesparelser bl.a. ved gennemførelse af EMO mærkningen Med den igangsatte energimærkning skal egne bygninger energioptimeres For at fremme energieffektivitet skal der indføres energiledelse, så energibesparelser kan høstes igennem centralt ansvar og beslutninger - og de enkelte institutioner skal have en del af ansvaret for at gennemføre besparelserne. Sikre energieffektiv drift og vedligehold af kommunens ejendomme Sikre størst muligt udbytte af investeringerne af energibesparende foranstaltninger At begrænse kommunens energi- og vandforbrug ved, at fremme energieffektive indkøb og energirigtig adfærd i institutioner og ejendomme Sikrer at vores medarbejdere bidrager til at nå målet Synliggørelse af kommunens Klimastrategi skal bl.a. ske ved, at tiltræde Danmarks Naturfredningsforenings kampagne Klimakommuner. Med kampagnen vil Danmarks Naturfredningsforening hjælpe med, at profilere kommunens klimaindsats frem mod det internationale klimatopmøde, som Danmark er vært for i december 2009, og videre frem. Desuden vil kommunen tiltræde Elsparefondens kurveknækkeraftale, der tilbyder rådgivning, sparring og kampagne materiale. Side 5 af 16
6 Opgave og ansvarsfordeling Styregruppe Teknik & Miljøchef, Susanne Hartmann Rasmussen Skole & Institutionschef, Anton Svendsen Økonomichef, Anette Porslund Direktion, Bjørn Voltzmann Projektkoordinator: Birgitte Nielsen Arbejdsgruppe Birgitte Nielsen, projektkoordinator / kommunikation Morten Kristoffersen, energiansvarlig Ekstern energikonsulent Efter behov udvides arbejdsgruppen med pedeller, LA-21 koordinator etc. Den energiansvarlige skal sikre at kommunens intentioner og energipolitik følges og de fastsatte mål nås, samt at de gældende regler overholdes. Energiansvarlig skal: Sikrer energimærkningen gennemføres på lovlig vis Sikre anlægsprojekter samt ombygnings- og vedligeholdelsesprojekter udføres i samarbejde med den energiansvarlige for at sikre energieffektive løsninger indtænkes Igangsætte og følge energispare projekter Opsøge energiprojekter. Sørge for månedlig energiregistrering af el, vand og varme, så ejendommenes forbrug kan kortlægges samt sikre at fejl registreres og udbedres Sikre udarbejdelsen af en årlig redegørelse Ansvarlig for energi og vandforbrug ikke overstiger det nødvendige Sparringspartnere SEAS-NVE Elsparefonden - Kurveknækkeraftale Danmarks Naturfredningsforening Klimakommune Datagrundlag Der anvendes følgende datagrundlag: Forbrug i 2008 Korrigere forbrug i forbindelse med ombygning eller ændret anvendelse Generel bygningsregistrering EMO ordningen o Speciale i bygningsdele og anvendelse af BE 08 o Ofte begrænset viden om tekniske installationer Tekniske installationer Kræver specialiseret viden om opbygning af styrestrategier Viden om påvirkninger omkring brugere mht. træk, varme & kulde, dårlig belysning med ofte energislugende lyskilder mv. Viden omkring adfærdsregulerende strategier Visualisering af resultater til øget forbedring af driftsøkonomi Kendskab til nøgletal & beregningsmodeller Mulighed for at udregne tilbagebetalingstider ved investeringer Side 6 af 16
7 Tids- & Procesplan Overordnede fokusområder Q2 Q3 Q4 Q1 Forundersøgelse Udarbejdelse af klimastrategi x1) Politisk godkendelse økonomisk bæredygtig model x2) Milepæle: 1) revurdering klimastrategi 2) energimål indarbejdes budget 2011 De primære fokusområder Q2 Q3 Q4 Q1 Klima Kommuneplanen x1) kommunens CO2 regnskab x2) DN klimakommune x3) Energieffektivitet EMO, energimærkning Energiledelse, energibevidst D&V Passiv/aktiv energifaktorer x4) Adfærd Implementering måling og overvågning Indkøb Ved nybyggeri og renovering indarbejde hensyn til energieffektivitet Muligt at skabe klimavenlige indkøb? Økonomisk bæredygtighed x5) x6) Milepæle: 1) kommuneplanen godkendes 2) CO2 regnskab opgjort 3) senest underskrift som Klimakommune 4) overblik over de 5 største energiforbrugere 5) samlet overblik over alle besparelsespotentialer 6) prioriteret input på besparelsespotentialer/energieffektiviseringstiltag til budget 2011 Side 7 af 16
8 Økonomi Ikke en krone op af lommen. Sådan kan investering i kommunens energibesparelser foretages. Eller kommunen kan starte med en minimal investering i en intern pulje eller et lån, der betaler sig selv til at starte med og på få år ofte kun et eller to år giver overskud til kommunen. Sådan kan det gøres: Indgå aftale med et energitjenesteselskab (ESCO) eller et energiselskab om at gennemføre investeringer og besparelser. Dermed opnår kommunen besparelser uden at tage en krone op af lommen. Til gengæld får energitjenesteselskabet/energiselskaber en væsentlig bid af besparelseskagen. For uddybning af tilskudsordninger se bilag 1. Tag et indledende lån og indret løbetiden sådan, at besparelserne på driftsudgifter til energi betaler afdragene på lånet. Opret en energifond eller pulje som løber rundt af sig selv. Besparelserne betaler investeringerne, som giver flere besparelser til puljen og så videre. Kommuner har altid mulighed for at låne til investeringer i energibesparelser. Af en undtagelse i Lånebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 8 fremgår det, at kommuner har ret til at låne til energibesparende foranstaltninger. Lånebekendtgørelsen: I Stevns kommune skal der arbejdes efter at finde en bæredygtig model, hvor energibesparelserne som princip fordeles i 3. puljer. 1. besparelsesramme til projekt bæredygtigt 2. incitaments og adfærdsregulerende pulje til de involverede brugere (skoler, institutioner etc.) 3. pulje til nye investeringer, der løber rundt i sig selv Side 8 af 16
9 Her sætter vi ind 1. Klima Byudvikling / Tilpasning til fremtiden Kommuneplanen er et godt sted at starte, og mange klimainitiativer kan sikres gennem kommuneplanen. Via lokalplanerne kan de rette rammer og strukturer understøtte den samlede indsats for klimaet på Stevns. Derfor skal klima tænkes ind i al byudvikling. Hver gang der bliver truffet beslutninger centralt eller lokalt om nye veje, bygninger eller transportmuligheder i et bestemt område, skal der sættes fokus på klimaet og stilles krav om miljøhensyn. Vi kan komme langt med god planlægning. Hvis det Stevnsboerne skal bruge butikker, skoler og grønne områder ligger lige i nærheden, så går de. Det energirigtige valg bliver først rigtig attraktivt, når det også er det mest praktiske og letteste. Det er væsentligt at vurdere hvert enkelt projekt i forhold til dets betydning for CO2-udslippet, samt klimasikre planer og projekter, dvs. sørge for at planer og projekter kan holde levetiden ud, selvom der skulle komme nogle voldsomme klimaforandringer. Som nævnt i indledningen drejer det sig om at mindske forbruget af de fossile brændstoffer bl.a. ved at nedbringe energiforbruget i kommunens ejendomme men også ved at arbejde for, at der alternativt kan produceres mere vedvarende energi i kraft af eksempelvis solvarme, vindmøller, jordvarme og biogasanlæg. Virkemidler Anlægge grønne områder grønne kiler, som kan sikre mere sammenhængende natur. Det vil fungere som biologiske korridorer, som kan sikre biodiversiteten og sikre muligheden for flora og fauna kan flytte sig, hvis levebetingelser skulle ændre sig Placere bygninger, virksomheder, fritidsfaciliteter, så transportbehovet bliver minimeret, og så man som minimum kan nå frem uden at bruge bil. Ved lokalplanlægning fremme lavenergistandarder. At bygge efter lavenergiklasse II i den første årrække og derefter lavenergiklasse I, det er ikke svært, og det medfører store energibesparelser, som betyder reduceret CO2-udslip kombi-neret med økonomiske besparelser Klimasikring, dvs. sørge for ikke at planlægge nye bygninger etc. i umiddelbar nærhed af kyststrækninger, åer og søer. Vandstandsstigning er en af de meget tydelige konsekvenser af klimaforandringerne og ved at bygge for tæt på vand, øger man også risikoen for ødelæggelser i forbindelse med oversvømmelse Etablering af vådområder i kommunen mere regn vil også være en meget mulig konsekvens af klimaforandringer og der er derfor behov for vådområder, der kan opsuge vandet i forbindelse med store og kraftige regnskyl Bufferzoner omkring lavtliggende værdifulde naturområder, så flora og fauna kan flytte sig i tilfælde af oversvømmelser etc. Undgå at lukke naturområder inde (sammenhængende natur) så flora og fauna har mulighed for at vandre og sprede sig i forbindelse med temperaturstigninger og forandringer i naturen som følge heraf. Nedbringelse af fossile brændstoffer ved anvendelse af renere energi bl.a. ved i den kommende planperiode at undersøge mulighederne for at udpege nye vindmølleområder samt udpege områder egnet til store husdyrbrug og biogasanlæg. Side 9 af 16
10 Tilpasning til fremtidens vejr De globale klimaændringer vil i løbet af de næste 100 år sætte deres præg også på Stevns kommune. Tørre somre med intensive regnperioder, vintre med mere regnvejr, højere temperaturer og stigende vandstand. Vi kender ikke de fulde konsekvenser, og hvornår de indtræder. Men vi ved, at vi i fremtiden vil få hyppigere oversvømmelser og vejr med stormflodshændelser. De sidste par år har vist at fremtidsscenariet nok ikke er helt skudt ved siden af. Et af de elementer Stevns kommune vil tage i anvendelse er udarbejdelse af en klimatilpasningsplan. Planen skal sikre, at klimatilpasninger sker på den bedste og mest omkostningseffektive måde. Langsigtede investeringer og god planlægning skal sikre, at udgifterne til klimasikring i det lange løb bliver betydeligt reduceret. Virkemidler Sikring mod oversvømmelse og stigende vandstand Vandbortskaffelse øges ved nedbringelse af befæstelse mv. Flere grønne områder anvendelse af grønne tage og facader forsinker afstrømningen af regnvand og mindsker risiko for oversvømmelse Inddragelse af klimaændringer i vand- og naturplanerne og i de opfølgende handleplaner Der henvises til gennemgang af de udfordringer som Stevns kommune står overfor i den fremtidige håndtering af overfladevand fra ekstremregn og stigende vandstand i Køge bugt - udarbejdet notat Fremtidens udfordringer og håndtering af overfladevand sag 08/3584 dokumentnr Side 10 af 16
11 2. Energieffektivitet Energiforbruget i de kommunale ejendomme De potentielle energibesparelser i de kommunale bygninger er store. I projektet er der etableret en tværgående arbejdsgruppe, der skal arbejde med muligheder for at reducere energiforbruget vha. forskellige virkemidler. Der er sund fornuft i at reducere energiforbruget i forbindelse med renoveringer og nybyggeri. Det mindsker CO2-udledningen, og det er en investering, som relativt hurtigt betaler sig tilbage, såvel som det medfører forbedringer i livskvaliteten for både børn og voksne. Stevns Kommune har 137 ejendomme med et samlet areal på m2. Det er administrationsbygninger, skoler, fritidsinstitutioner, daginstitutioner, biblioteker, lejeboliger, ældre- og plejeboliger, forsynings- og driftsbygninger m.v. Samtlige ejendomme der ejes, lejes eller udlejes af Stevns Kommune er omfattet af klimastrategien. Passive energifaktorer Gamle vinduer med dårlig U-værdi Mangelfuld isolering eller mangelfuldt isoleringsniveau Aktive energifaktorer Belysning og behovsstyring mv. Generel Bygningsautomatik herunder: o Styringsstategier o Frekvensomformer o Styring af varme og ventilation efter behov o Enkeltrumsstyringer o Evt. energiregistrering Virkemidler I 2009 og 2010 gennemføres energimærkning af de kommunale ejendomme. De mest energikrævende bygninger vil blive EMO-mærket og energigennemgået som de første, og vil herefter blive gennemgået i henhold til et faldende forbrug således, at de mindst energiforbrugende vil blive taget til sidst. I forbindelse med gennemgangen af ejendommenes energiforhold vil der blive udarbejdet en handlingsplan med konkrete besparelsesprojekter, som vil blive implementeret efter en af kommunalbestyrelsen godkendt prioritering. Alle energibesparelser fra energimærkningen med en tilbagebetalingstid på under 5 år skal realiseres inden 5 år efter mærkning er gennemført. Udarbejdelse af status over CO2 belastningen fra kommunens egen virksomhed og opstilling af mål for reduktion af CO2 belastningen. Effektuere energibesparelser vha. adfærdsregulering Ved nybyggeri og renovering indarbejdes hensyn til energieffektivitet Indføre ny klimavenlig teknologi for at opnå energibesparelser. Man ved at indeklimaet har betydning for indlæring, koncentration og stressniveau, derfor skal vi drive og renovere vores skoler, institutioner og øvrige arbejdspladser så medarbejderne får bedre ventilation, varmestyring, belysning og støjdæmpning. Indgåelse af en kurveknækkeraftale. (elsparefonden) Neddrosling af pumper og kompressorer på eksempelvis vandværker. (meget strøm flyder ud med vandet) CTS- styring af varme, vandpumper, ventilation og lys. Udskifte armaturer (lys, toiletter mm.) på biblioteker, skoler og institutioner. (der er kort tilbagebetalingstid) Side 11 af 16
12 3. Adfærd Overvågning og målinger På den korte bane vil vi arbejde på at gøre ansatte i Stevns kommune engagerede og interesserede i klima og miljø. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for at få etableret et løbende billede af Stevns Kommunes forbrugsmønster, hvorfor forbruget på ejendommene skal registreres såvel som der etableres central overvågning over kommunens CTS-styring i de kommunale ejendomme. Virkemidler Motiverer medarbejderne til at udvise energibevidst adfærd i det daglige. Evt. ved spar på energien kampagner Udveksle erfaringer og sammenligne energidata institutionerne imellem Der oprettes en hjemmeside for hver ejendom, hvor institutionsleder/teknisk servicechef indtaster månedlige forbrugstal for vand, el, samt gas eller olie. På hjemmesiden vil det aflæste forbrug kunne sammenlignes med det forventet forbrug. Såfremt der er væsentlig afvigelse skal der reageres. Fortsat at opdatere energistyring og registrering af forbrug Etablere erfa-grupper Regelmæssige aflæsninger af forbruget får resultaterne frem i lyset og holder gejsten oppe. Især hvis institutionen har en økonomisk gulerod at gå efter. Altså at besparelserne kommer børn og personale til gode i deres hverdag. Det kræver, at kommunen og institutionen deler gevinsten, så alle parter får glæde af indsatsen Udarbejder spareberegninger/tilbagebetalingstid på oplagte energiprojekter Udarbejder en energi smiley ordning for institutioner og skoler. Som synliggøres på kommunens eller institutionens hjemmeside. Grønne regnskaber Månedligt nyhedsbrev til institutionerne med gode råd og energispareforslag, samt oplysninger om forbrug. (skabe en usynlig konkurrence, og lægge op til erfaringsudveksling) Stevnsboerne og klimaet På den lange bane kan vi gøre meget mere for at tænke klimaet ind i hverdagen. Her vil vi fokusere på Stevnsboerne og deres forbrug af strøm og varme samt deres vareindkøb og genanvendelse af affald. Et flertal af husejerne undlader at gennemføre dokumenteret rentable investeringer. Der er tilsyneladende ikke prestige eller attraktion i usynlige energibesparende tiltag. Det tyder på, at der er behov for en synliggørelse af bygningers energiforbrug (benchmarking) og for i givne situationer at henlede bygningsejeres opmærksomhed på fordelagtige investeringer. Dette kan være i forbindelse med udskiftning af tekniske anlæg eller ved udstedelse af tilstandsrapporter. Men vi har som kommune også andre virkemidler. Virkemidler Hjælpe med at sammensætte pakkeløsninger til bygningsejerne, så der både anvises tekniske løsninger og finansieringsmuligheder med henblik på at gøre energibesparende tiltag mere attraktive (f.eks. masse udskiftning af dele af klimaskærm i større renoveringsmodent parcelhusområde) Klimaviden på nettet debat, inspiration og konkrete handlemuligheder til borgerne Klimakonsulentordning for borgerne, hvor der kan hentes viden om el- og varmebesparelser i eget hjem muligheder, sparetips og meget andet Via avanceret fototeknik illustrerer hvor meget varme der siver ud af bygninger Side 12 af 16
13 4. Energirigtige indkøb Kommunerne kan spare op mod 500 millioner om året, hvis de omlægger deres indkøb, så de bliver mere energirigtige. Beregninger fra Elsparefonden viser, at danske kommuner i gennemsnit kan spare 5 millioner kroner om året ved at gå efter energirigtige produkter, når de køber ind. Ifølge Elsparefonden er der fx kr. at spare i hele skærmens levetid, hver gang en gammel computerskærm skiftes ud med en fladskærm 950 kr. er sparet ved at skifte fra en stationær computer til en bærbar. Et nyt energieffektivt belysningsarmatur sparer omkring % strøm i forhold til et traditionelt armatur ca. 500 kr. kan spares i pærens levetid for hver traditionel 40 W glødepære, der udskiftes med en 11 W sparepære Elsparefonden har udviklet fem værktøjer, som de kommunale indkøbere kan bruge til at gøre deres indkøb mere energirigtige. Værktøjerne er blevet til i et samarbejde mellem Elsparefonden, IKA og en gruppe kommunale indkøbere. Værktøjerne er designet til at overvinde de barrierer, de kommunale indkøbere gav udtryk for i forbindelse med elbesparende indkøb. De fem værktøjer er: 1. Potentialeberegneren, som sætter tal på, hvor mange penge den enkelte kommune kan spare, hvis indkøberne vælger elbesparende produkter, når de køber ind. Her kan man lave en konkret beregning ved at svare på en række spørgsmål og indtaste kommunens faktiske elforbrug. 2. Statusanalysen, der gør status over kommunens hidtidige arbejde med elbesparende indkøb og giver individuelle anbefalinger til, hvordan kommunen kommer videre. 3. Procesguiden, som indeholder informationer, materialer og skabeloner til, hvordan man får sat elbesparelser på dagsordenen hos den kommunale ledelse, i den kommunale drift og hos de decentrale indkøbere. 4. Indkøberundersøgelsen, som giver svar på, hvordan kommunens decentrale indkøbere forholder sig til elbesparende indkøb. Det giver de indkøbsansvarlige vigtig baggrundsviden for dialog med indkøbere på skoler, plejehjem osv. 5. Totalprisberegneren, der udregner de totale omkostninger for et produkt baseret på dets anskaffelsespris, elforbrug og udgifter til f.eks. vedligehold i produktets forventede levetid. Produkter der anses som energieffektive: Produkter der opfylder kravene i henhold til el- sparefondens indkøbsvejledning. Produkter med energimærke A, i henhold EU s energimærkningsdirektiver for husholdningsapparater m.v. Køl/frys skal være mærket A+ eller A++ Virkemidler Stevns Kommunes indkøbsafdeling skal udarbejde en energibevidst indkøbsstrategi og arbejde for implementering af samme. At kommunen melder sig ind i Elsparefondens A-klub Side 13 af 16
14 Lovgrundlag Der er følgende love og aftaler indenfor energistrategiens område: Lov nr. 585 af 24. juni 2005, lov om fremme af energibesparelser i ejendomme. Bekendtgørelse nr af 21. december 2006, bekendtgørelse om energimærkning af ejendomme. Aftale mellem KL og Transport- og energiministeren om realisering af energibesparelser i kommuner, oktober 2007 Bekendtgørelse nr af 20. december 2007 og ændring af bekendtgørelse om energimærkning i ejendomme. Kommunikation Internet og intranet er indtænkt som et aktivt værktøj i relation til den adfærdsregulerende indsats hvor der både skal opsamles og videreformidles data. Virkemidler På intranettet oprettes informations- debatside hvor gode ideer, fremadrettede tiltag og status formidles til Stevns kommunes medarbejdere. Alle Kommunale skoler og institutioner skal synliggøre energiforbruget via internettet ved en løbene inddatering af data til Teknik & Miljø. Energimærkerne skal offentliggøres på skolens/institutionens eller kommunens hjemmeside. Side 14 af 16
15 Bilag 1 Tilskudsordninger kort Godskrivning af energibesparelser En af ordningerne er at Kommunen kan søge tilskud fra forsyningsselskaberne ved at indgå i en kontrakt om, at de kan godskrive sig de opnåede kw/h besparelser (El, olie, fjv.-varme m.v.). Et sådan tilskud vil typisk være på 10 til 15 øre pr. opnået kw/h efter et år. Det forudsætter en klar måling inden der opstartes på projektet og en lige så god måling efter et år. Denne aftale kan godt opnås igennem 3-part, men her vil udbetalingen af den opnåede energibesparelse efter 1. år typisk skulle deles i forholdet 33%. til 3-part, og 67% til kommunen. Fjv. selskaberne har ofte en større vilje til at give økonomisk støtte i form af et direkte tilskud til et givent projekt som de anser for at kunne give en god energibesparelse således, at de kan godskrive en stor kw/h besparelse på en gang (efter opnåelse). Når der vælges en ESCO-ordning vil ovennævnte tilskudsordning typisk tilfalde ESCO-selskabet. ESCO Der er tre reelle ESCO-modeller, som alle har forskellige fordele og ulemper og en fjerde tilnærmet. 1. Finansierede energibesparelser Der er den model der har finansierede energibesparelser, der betyder, at kommunen bevarer ejerskab til sit energiforbrugende udstyr. ESCO-selskabet vurderer besparelsespotentialet hos kommunen, projekterer, gennemfører og finansierer besparelsesprojekterne og bliver selv betalt i form af opnåede besparelser i en periode, der aftales på forhånd. Derefter får kommunen fordelen af de reducerede energiudgifter. Fordelen ved denne type er, at kommunen ikke selv skal finansiere besparelsesprojekterne og får sikkerhed for projekternes rentabilitet, mens ESCO-selskabet får en større omsætning i projekterne og andel i gevinsten mod at påtage sig risikoen for manglende resultater. Ulempen er opgørelsen af ressourceforbruget ved udgangs-referencen og løbende dokumentere den opnåede besparelse hvis kommunens/ brugerens aktivitetsniveau ændres undervejs, og derfor kan denne dokumentation blive yderst kompliceret, og vil ofte resultere i at det blive uhyre svært at påvise de faktiske energibesparelser ved kontraktens ophør, da ESCOselskabet nødvendigvis vil sikre sig mod dette på en kontraktlig måde. Dette vil under de fleste forhold forøge projektets/ kommunens omkostninger væsentlig både under kontraktforløb og efter kontraktudløb. 2. Fastpris modellen Fast pris modellen er blevet et koncept, der kun har vundet udbredelse i telesektoren indenfor telefoni og Internet-opkobling. Konceptet går kort ud på, at slutbrugeren betaler en fast pris, uanset forbrug, mens ESCO-selskabet har ejerskab til og driftsansvar for udstyret. Fordelen er, at der normalt ikke skal stilles krav til måling og dokumentation. Ulempen er at Kommunen/ejeren/ brugeren helt mister incitamentet til at spare på ydelsen f.eks. gennem mere effektive vaner, og derfor vil energibesparelsen alene skulle drives frem af ESCO-selskabet. 3. Rendyrket ESCO-form Så er der den rendyrkede ESCO-form, hvor kommunen ikke selv ejer det energiforbrugende udstyr, men alene betaler ESCO-leverandøren efter et målt forbrug til en aftalt pris pr. enhed. ESCOleverandøren har ejerskab til udstyret og har ansvar for energileverance og service af udstyret samt udstyrets ydeevne. Dette koncept forudsætter bl.a. opsætning af særligt måleudstyr og en kontrakt Side 15 af 16
16 der fx tager højde for ændringer i energiprisen. Dette bevirker til gengæld at kommunen kan koncentrere sig om sine normale kerneydelser/ dagligdag m.v. Mens udstyret installeres og serviceres af et firma, der har faglig kompetence til, og økonomisk interesse i at energioptimere anlægget. 4. Den fjerde model som nogle begynder at tale om kan ikke helt betragtes som en egentlig ESCOmodel, da det er en model hvor kommunen/ ejeren selv betaler for de projekter/ tiltag som resulterer i energibesparelser, dog med en sikkerhed fra ESCO-selskabet i opnåelse af at energibesparelser dækker økonomien i de aftalte projekter efter en periode på typisk 5 til 10 år ( tilbagebetalingstid ), hvorefter ESCO-selskabet typisk vil have del i 50% af den opnåede nergibesparelse i 1. til 3. år efter perioden på de 5 til 10 år, eller hvor lang aftalen laves. Hvis der imod forventninger ikke skulle være opnået den kalkuleret energibesparelse (af de aftalte projekttiltag), så skal ESCO-selskabet selv finansiere den manglende besparelse som skulle være opnået igennem perioden, og formentlig yderlige selv betale til kommunen hvad der svare til de 50 % af de kalkulerede energibesparelser i 1. til 3. år efter kontraktudløb. En af ulemperne er her stadig opgørelsen af ressourceforbruget ved udgangsreferencen og løbende at dokumentere den opnåede besparelse hvis kommunens/ brugerens aktivitetsniveau ændres undervejs, og derfor kan denne dokumentation stadig blive yderst kompliceret, og det vil stadig kunne resultere i at det vil blive uhyre svært at påvise de faktiske energibesparelser ved ændret brug af bygningen/adfærd. Fordelen er dog her at ESCO-selskabet ikke kan fordyrer driften/ energiforbruget/ de aftalte tiltag igennem aftalte priser/ driftspriser som alle aftales på forhånd i en kontrakt. Der er dog en anden ulempe, og det er at kommunen selv skal finansiere projekterne indtil energibesparelserne har tilbagebetalt investeringerne. Fordelen for ESCOselskabet ved denne metode er, at kommunen selv skal finansiere besparelsesprojekterne og kun selv stille garantierne i perioden og samtidig efterfølgende høste gevinsten igennem 1. til 3. år af besparelsespotentialet. Ses der endvidere så på hele perioden har ESCO-selskabet her al mulig grund til at sørge for at drive/etablere alle de energibesparende projekter/ tiltag igennem som de kan (de skal ikke selv finansiere dem), da det efterfølgende giver større udbytte til ESCO-selskabet, men det gør det selvfølgelig også til kommunen som så efter perioden på de 1. til 3. år derefter høster alle 100% af energibesparelsen. En afsluttende bemærkning er, at en ESCO-ordning kan sættes sammen på mange måder, men en ting skal der altid holdes for øje er, at et ESCO-selskabet altid vil nødvendiggøre at skulle have en fortjeneste på den ordning/model som selskabet indgår, ellers vil det ikke have nogen berettigelse. ESCO ordningerne kan på en vis betragtningsmåde sammenlignes med et leasing-selskab, og derfor vil det som regel altid være mere økonomisk fordelagtigt hvis kommunen selv kan finansiere og styre forløbet omkring de energi-besparende projekter/tiltag, hvilket også betyder at den sidst beskrevne model, hvis der vælges en ESCO-form, i de fleste tilfælde bedst kan betale sig, vel og mærke såfremt kommunen kan finansiere dette. I stort set alle tilfælde vil en ESCO-ordning uanset form altid være dårligere økonomisk i forhold til selv som kommune at låne, finansiere og styre energirigtige projekter selv. Side 16 af 16
Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereMiddelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune
Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereMiddelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen
Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Vision: Vi bygger broer til fremtiden Den grønne vækstkommune
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereEnergihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen
for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereKLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017
KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 - HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF CO2-UDLEDNING I ODSHERRED KOMMUNE Billede Marianne Diers. Hvorfor en handleplan? Odsherred Kommune har i 2010 indgået en klimakommune-aftale med
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereStatus for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune
Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereRedegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017
Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017 Redegørelse for energibesparende projekter i 2016 Indhold 1. Forord...3 2. Resume...3 3. Indsatsområder...4
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereMiddelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen
Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereKlimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015
Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereKlimahandleplan for Stevns Kommune
Klimahandleplan for Stevns Kommune 2010-2011 1 Indhold Klimaændringer og den danske natur... 3 Klimaændringerne og Stevns Kommune... 4 Grundlaget for Stevns Kommunes klimastrategi... 5 Handleplanens mål...
Læs mereEnergihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade
Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Departementet i Holbergsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereEnergibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning
Energibesparelser i den offentlige sektor v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Indhold Kort præsentation af Elsparefonden Projekt elbesparende indkøb 2007 Politiske rammer: Cirkulære om energibesparelser
Læs mereHandlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i
Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereEnergimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereNotat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010
Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereBBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereStamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs merePixi intro til ESCO - Ringsted
Pixi intro til ESCO - Ringsted Indhold ESCO/EPC generelt konceptet som helhed...1 Procesforløb i udførelse af et ESCO-projekt...3 Fase 1 Energianalyse (Hovedanalyse)...3 Fase 2 Entreprise (Udførelse og
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs mereBilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen
Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag
Læs mereENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling
ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at
Læs mereKnæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser
Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereDagens Program. Intro
Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe
Læs mereBudget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.
Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg
Læs mereNyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen
Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt Opsummering helhedsplanen Hvad er ESCO? ESCO står for Energy Service Company, og i et ESCOsamarbejde indgår bygningsejeren (den offentlige myndighed) et samarbejde med
Læs mere