Tværfagligt forløb for klassetrin med sundhedsundervisning integreret i matematik, dansk og natur/teknologi
|
|
- Gabriel Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværfagligt forløb for klassetrin med sundhedsundervisning integreret i matematik, dansk og natur/teknologi
2 2 Læring om sundhed We Act Sammen om sundhed er et projektorienteret tværfagligt forløb for klassetrin, der integrerer sundhedsundervisning i matematik, dansk og natur/teknologi. Forløbet strækker sig over 8 uger med i alt ca. 40 lektioner fordelt på fire delforløb: IMOVE, IEAT, Visionsværksted og Prøvehandlinger. Der er separate lærervejledninger og elevmateriale til disse forløb. We Act Sammen om sundhed er tilpasset læringsmål for 6. klassetrin. Det er fleksibelt, så andre fag som fx idræt, madkundskab og historie kan inddrages. We Act - Sammen om sundhed lægger op til en handlings- og forandringsproces på skolen over nogle måneder i forlængelse af undervisningen. FORMÅL Forløbets formål er at udvikle skoleelevers kompetencer til at leve sundt med fokus på bevægelse, mad, måltider og trivsel samt at fremme sunde rammer på skolen. KERNEPRINCIPPER > Vi arbejder ud fra en demokratisk anerkendende sundhedspædagogisk tilgang, hvor eleverne, og deres perspektiv og visioner for at fremme sundhed, spiller en afgørende rolle i alle aktiviteter > Vi arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb, som betyder, at sundhed foruden ernæringsrigtig kost og motion også omfatter trivsel og sundhedskompetencer, og at sundhed ses i samspil med livsstil og levevilkår > Sundhedsundervisning i klassen suppleres med forandringsprocesser på skolen for at skabe sundhedsfremmende rammer og miljøer
3 3 HVAD FÅR SKOLEN UD AF AT DELTAGE I WE ACT SAMMEN OM SUNDHED > Færdigudviklede undervisningsmaterialer tilpasset de nye læringsmål > Sundhed på skemaet integreret i skemalagte fag > Tværfagligt forløb > Kompetenceudvikling og inspiration til lærerne > App til forældre med tips til sundere madpakke og mellemmåltider > Støtte til udvikling af en sundere skole HVAD SKAL SKOLEN BIDRAGE MED FOR AT WE ACT BLIVER EN SUCCES > Organisatorisk interesse og opbakning fra ledelsen > Allokering af lærerressourcer til kompetenceudvikling (matematik, dansk, natur/teknologi, og gerne også idræt, madkundskab og historie) > Ledelsesstøtte til lærernes og elevernes proces samt deltagelse i centrale begivenheder > Information om forløbet og gerne inddragelse af forældrebestyrelsen, sundhedsplejen, pædagogerne og andre ressourcer i skolemiljøet > Nedsættelse af en koordineringsgruppe, som mødes med forskerne undervejs i forløbet SUNDHEDSFREMMEPROCES EFTER IVAC-MODELLEN Forløbet er inspireret af den sundhedspædagogiske model IVAC: Investigation Vision-Action-Change, der bl.a. omtales i Undervisningsministeriets vejledning for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. IVAC-modellen giver en skitse til at arbejde med forandring på både klasse- og skoleniveau.
4 4 Sundhedsfremmeproces efter IVAC-modellen IVAC-faserne forløber både i klassen og på skolen Investigation > Undersøgelse Vision > Visioner Action and Change > Handling & Forandring
5 5 Beskrivelse af hver IVAC-fase Undersøgelse (Investigation) > I klassen: Eleverne arbejder i matematik, dansk og natur/teknologi med at undersøge og analysere deres bevægelsesmønstre og mad- og måltidsvaner ud fra undervisningsmaterialerne IMOVE og IEAT > På skolen: Der nedsættes en koordineringsgruppe, som overvejer om andre udvalg på skolen skal inddrages og hvordan eksisterende viden om elevernes sundhed, mad og bevægelse kan bruges. Gruppen kan også skabe sig overblik over skrevne dokumenter, politikker, handleplaner og praksisser vedr. sundhed på skolen Vision (Vision) > I klassen: Efter opsamling på IMOVE og IEAT arbejder eleverne i grupper med at udvikle visioner for en sundere skole. Eleverne præsenterer deres visioner på et fremlæggelsesseminar fx for parallelklasser, ledelsen, lærere, pædagoger, sundhedsudvalg, lokal presse og forældre m.fl. > På skolen: Koordineringsgruppen arbejder med at understøtte elevernes visioner og vurderer, hvilke visioner der kan føres ud i livet på klasseniveau, og hvilke der evt. kan udbredes på skoleniveau. Gruppen kan også formulere egne visioner for en sundere skole ud fra de lokale behov Handling og Forandring (Action and Change) > I klassen: Elever og lærere formulerer sammen konkrete prøvehandlinger, der udspringer af elevernes visioner. Det kan fx kan være fællesspisning for årgangen, nye fælleslege i frikvartererne, en gulerodsbod eller en spørgeskemaundersøgelse. Prøvehandlingerne evalueres undervejs af elever og lærere, og de mest succesfulde integreres i hverdagen > På skolen: Koordineringsgruppen følger og støtter klassens arbejde med prøvehandlinger og udbreder de mest succesfulde til andre klasser og/eller hele skolen, i hverdagen eller som årlig aktivitet. De evaluerer hele processen og lægger evt. op til at arbejde videre med forslag, politik eller handleplan for mere sundhed på skolen Der findes lærervejledninger og elevmateriale til undersøgelsesfasen, IMOVE, IEAT og til faserne for Vision, Handling & Forandring. IMOVE materialet kan ses på wwww.imove.zone. Det øvrige materiale kan ses på
6 6 Forslag til tidsplan for sundhedsfremmeprocessen I KLASSEN PÅ SKOLEN IMOVE (matematik) Før undervisningsforløbene starter Uge 1: Matematiklæreren introducerer Introduktionsmøde med ledelse og koordinerings- eleverne til IMOVE og skridtregistreringen 1 lektion gruppe (1 time). Uge 2: Eleverne registrerer deres skridt Uge 3: Eleverne arbejder med opgave- Kompetenceudvikling for involverede lærere og hæfte i matematik 5 lektioner repræsentanter fra ledelsen og de voksne, der UNDERSØGELSE IMOVE i alt IEAT (dansk og natur/teknologi) Uge 1: Dansklæreren introducerer eleverne til IEAT og madpakkeregistreringen Uge 2: Eleverne indsamler data om deres 6 lektioner 1 lektion understøtter arbejdet med sundhed på skolen (fx sundhedsplejerske, tandplejen, pædagoger) (3 timer) Herefter er processen på skoleniveau fleksibel og forløber parallelt eller forskudt af elevernes proces. Der kan lægges flere eller færre ressourcer i det mad og måltider ved at udfylde en logbog og processen kan tage 3-8 måneder fordelt over et Uge 3: Eleverne arbejder med opgave- eller måske to skoleår. Som minimum bør der være hæfte, logbog og pjece i 6 dansk lektioner ledelsesmæssig interesse og opbakning til elevernes og 2 natur/teknologi lektioner 8 lektioner proces og til at føre nogle af deres visioner ud i livet. IEAT i alt 9 lektioner Visionsværksted Uge 4 Ledelsen og koordineringsgruppen kommer til Foregår i dansktimer, men oplagt at ind- elevernes fremlæggelse (1 time) VISIONER drage de kreative timer til præsentation af visioner. Opsamling på IMOVE og IEAT Udarbejdelse af visioner 2 lektioner 2 lektioner Umiddelbart efter fremlæggelsen mødes koordineringsgruppen og drøfter, hvordan elevernes visioner kan støttes mhp. at blive ført ud i livet. Desuden Konkretisering/visionsplakater 4-6 lektioner overvejes hvilke visioner og dertilhørende prøve- Forberedelse & præsentation 4 lektioner handlinger, der er hensigtsmæssige på klasseniveau I alt lektioner og hvilke, der kan bredes ud på skoleniveau (2 timer) HANDLING & FORANDRING Prøvehandlinger og forandring Uge 5-8 (eller længere) Dansktimerne er udgangspunktet, men det er oplagt at inddrage andre fag eller måske den understøttende undervisning. Prøvehandlingsforløb i dansk 8-12 lektioner Udvalget understøtter elevernes prøvehandlinger og afprøver evt. sundhedsfremmende handlinger på skoleniveau. De mest succesfulde prøvehandlinger udbredes til andre klasser eller hele skolen og integreres i hverdagen. Udvalget mødes 1-2 gange over 2-3 måneder, hvor prøvehandlingerne evalueres Hele We Act forløbet i alt ca. 40 lektioner Tidsforbruget afhænger af graden af skoleinvolvering i processen.
7 7 We Act - Sammen om sundhed er formålstilpasset Undervisningsforløbet er udviklet, så det er tilpasset folkeskolens nye rammer og krav. Fx dækker forløbet flere fag og tilgodeser flere læringsmål, der bygger på elevinddragelse og varieret undervisning. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i følgende eksempler på mål for 6. klasse. Emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetenceområde Sundhed og trivsel Køn, krop og seksualitet Færdighedsog vidensmålspar Eleven kan vurdere, hvad der fremmer sundhed og trivsel på skolen Eleven har viden om, hvad der fremmer sundhed og trivsel Eleven kan analysere, hvordan normer for køn og krop kan påvirke børn og unge Eleven har viden om normer for køn og krop Læringsmål Eleven kan undersøge bevægelses- og kostmønstre samt redegøre for visioner, der kan fremme sundhed og trivsel på skolen Eleven kan analysere og diskutere forskelle i pigers og drenges bevægelses- og kostmønstre i klassen Fag Kompetenceområde Natur/teknologi Perspektivering Færdighedsog vidensmålspar Eleven kan vurdere enkle kost- og motionsråd Eleven har viden om kost- og motionsråd Læringsmål Eleven kan anvende kost- og motionsråd i undersøgelse af egen og klassens sundhed Fag Matematik Kompetenceområde Matematiske kompetencer Statistik og sandsynlighed Færdighedsog vidensmålspar Eleven kan anvende enkle matematiske modeller Eleven har viden om enkle matematiske modeller Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser Eleven har viden om metoder til at behandle og præsentere data, herunder med digitale værktøjer Læringsmål Eleverne kan oversætte deres bevægelse til matematiske modeller og beskrive og tolke egne samt klassens bevægelsesmønstre i skoletiden Eleverne kan mundtligt og skriftligt tolke og præsentere resultater af egne statistiske undersøgelser ved hjælp af diagrammer Fag Kompetenceområde Læsning Dansk Fremstilling Færdighedsog vidensmålspar Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan fremlægge sit produkt for andre Eleven har viden om modtagerforhold Læringsmål Eleven kan sætte tekster i perspektiv til egen viden om kostråd, måltidskulturer- og regler Eleven kan præsentere forandringsforslag og prøvehandlinger for klassens sundhed og trivsel Der er mere detaljerede forslag til mål i lærervejledningerne til IMOVE, IEAT og Visionsværksted, Handling & Forandring.
8 Ane Høstgaard Bonde Forsker Steno Sundhedsfremmeforskning Maria-Bruselius Jensen Forsker Steno Sundhedsfremmeforskning Nanna Wurr Stjernqvist Ph.d.-studerende DTU og Steno Sundhedsfremmeforskning Marianne Sabinsky Postdoc DTU Fødevareinstituttet We Act Sammen om sundhed er et tværfagligt undervisningsforløb, der er forskningsbaseret og udviklet af DTU Fødevareinstituttet og Sundhedsfremmeforskningen på Steno Diabetes Center. Gentofte, januar 2016 SCIENCE CPH & KIBERG&GORMSEN
LÆRERVEJLEDNING VISIONSVÆRKSTED, HANDLING & FORANDRING
LÆRERVEJLEDNING VISIONSVÆRKSTED, HANDLING & FORANDRING Tværfagligt forløb for 5.-6. klassetrin med sundhedsundervisning integreret i matematik, dansk og natur/teknologi Indholdsfortegnelse 1. We Act Sammen
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereLæring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi
L Æ R E R V E J L E D N I N G Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Undervisningsmaterialer til IEAT... 4 Hvad er IEAT?... 5 IEATs formål... 5 IEAT
Læs mereSundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:
Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for
Læs mereMaterialesamling Målrettet undervisere
Materialesamling Målrettet undervisere 1 Indhold 1 Samlede forløb... 3 1.1 We act - udvikling af handlekompetencer... 3 1.2 Demokratiskolen... 3 1.3 Medborgerskab i folkeskolen... 4 1.4 Demokratiets gang...
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,
Læs mereINDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE
SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereHvordan kan sundhed fylde i hverdagen?
Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Læring om bevægelse og matematik i hverdagen med skridttællere
LÆRERVEJLEDNING Læring om bevægelse og matematik i hverdagen med skridttællere Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Materialeoversigt... 4 Hvad er IMOVE?... 7 Fremgangsmåde i IMOVE... 8 Fire væsentlige
Læs mereTRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN
TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.
Læs mereHæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere..
Hæv ambitionsniveauet og skab mønsterbrydere.. Børge Koch, Videncenterchef Det nationale videncenter KOSMOS bfko@ucsyd.dk Ny skolereform Mere og bedre bevægelse - og meget mere MEN faktisk ved vi, at:
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereHar din skole. Styr på Sundheden
Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereSkolesundhed.dk - i Favrskov Kommune
Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereIntroduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Læs mereSunde børn lærer bedre
Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereBYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI
Forberedelsesmateriale til skolelærer LÆRERVEJLEDNING BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI TVÆRFAGLIGT PROJEKT FOR 4. -7. KLASSETRIN Byggeboxen lær om byggeri er et undervisningsforløb, der sætter fokus på byggeriets
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer
Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereKvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner
Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen
Læs mereSUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle
Forenklede Fælles Mål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab 1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskabs identitet og rolle I Folkeskolens obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs merePositiv selvopfattelse
Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereSundhedspolitik på Kolind Centralskole
Sundhedspolitik på Kolind Centralskole Med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes mad- og bevægelsespolitik samt Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ønsker vi at formulere vores
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereSamlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
1 of 5 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke
Læs mereDen hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Læs mereTværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune
Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereUndervisning og gæstelærere
Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel
Læs mereSamlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereVurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling
Frederikssund Kommune Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling Workshop d. 21/3 2017 Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling.
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereFra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv
Fra politik til praksis Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv Seminar i netværk for vidensudveksling. 29. maj. 2013 Lone Lindegaard
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen
Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og
Læs mereDifferentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereTeenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug
Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereOPGAVESÆT LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE
OPGAVESÆT LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE 1 1 MIT EGET TALMATERIALE Nu skal du arbejde med et talmateriale, du selv har lavet. Nemlig det antal skridt, du har gået i løbet
Læs mereVEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN. Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra klasse
VEJLEDNING TIL SEKSUALUNDERVISNING I SKOLEN Hvordan seksualundervisning bliver en integreret del af skoleskemaet fra 0.-9. klasse Uge Sex 2020 Sex & Samfund, 2019 ISBN nr.: 978-87-93654-17-4 Kopiering
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereUndervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning
Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-07-2016-01-07-2017 EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereInspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.
Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet
Læs mereHar din skole. Styr på Sundheden
Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver
Læs mereLav flotte fotohistorier om Bangladesh
Trækfuglen Opgaveark Dansk og Natur/teknologi, Omfang: 1-3 lektioner pr. fotohistorie (Tidsforbruget varierer efter, hvor grundigt I arbejder, og hvor mange fotohistorier I vil lave) Lav flotte fotohistorier
Læs mereMålsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år
Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereLÆRERVEJLEDNING LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE
LÆRERVEJLEDNING LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Materialeoversigt... 4 Hvad er IMOVE?... 7 Fremgangsmåde i IMOVE... 8 Fire væsentlige
Læs mereSunde børn lærer bedre
Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mere