Figur 1.1 Blokstensbeholder, der er opbygget af siloblokke, 200x500 mm. Blokstensvæggen er armeret, og hulrum i stenene er udstøbt med beton.

Transkript

1 1. Beholdertyper Figur 1.1 Blokstensbeholder, der er opbygget af siloblokke, 200x500 mm. Blokstensvæggen er armeret, og hulrum i stenene er udstøbt med beton. Figur 1.2 Beholder, støbt i beton. Større beholdere kan, som denne, have skjulte, spændte kabler _ Fotobilag 1.doc 1

2 Figur 1.3 Beholder af betonelementer, der er sammenstøbt i lodrette fuger efter montage af elementer. Figur 1.4 Beholder af betonelementer, der er sammenspændt med skjulte kabler efter montage af elementer _ Fotobilag 1.doc 2

3 Figur 1.5 Beholder af betonelementer, der er sammenspændt med synlige kabler efter montage af elementer. Figur 1.6 Beholder af stål. Glatte eller profilerede rektangulære plader er samlet med bolte. Beholderen har bundplade i terrænniveau _ Fotobilag 1.doc 3

4 Figur 1.7 Beholder af træ. Lodrette træplanker er sammenholdt med stålspændebånd. Figur 1.8 Lukket stålbeholder, der i nogle tilfælde kan anvendes til opbevaring af flydende husdyrgødning _ Fotobilag 1.doc 4

5 Figur 1.9 Lagune med plastdug. Af ældre dato. Der er fortsat enkelte af disse i brug. Figur 1.10 Lagune af fiberbeton _ Fotobilag 1.doc 5

6 Figur 1.11 Lagune af beton. Opbygning og udseende af laguner kan være noget forskellig. Figur 1.12 Aljebeholder, der kan være udført i bloksten, beton eller pudset murværk. Disse beholdere er normalt helt nedgravet og har låg _ Fotobilag 1.doc 6

7 2. Blokstensbeholdere Figur 2.1 Blokstensbeholder, der er opbygget af krumme siloblokke, 200x500 mm. Blokstensvæggen er armeret og hulrum i blokkene er udstøbt med beton. Figur 2.2 Det er vigtigt, at blokstensvæggen er lukket på oversiden ellers vil vand trænge ned i væggen _ Fotobilag 2.doc 1

8 Figur 2.3 Mange blokstensbeholdere er forsynet med spjæld. Det skal være af rustfrit stål. Figur 2.4 Aljebeholdere som denne er ofte opbygget af bloksten, der dog ikke er krumme _ Fotobilag 2.doc 2

9 Figur 2.5 Hvis blokstensbeholderen ikke er opbygget tilstrækkelig solidt, vil vand trænge ned i beholdervæggen, og den vil miste såvel styrke som tæthed. Det er vigtigt, at væggens overside er tæt og med fald, således at vand kan ledes væk. Figur 2.6 Blokstensbeholder, der er pudset _ Fotobilag 2.doc 3

10 Figur 2.7 Blokstensbeholder, der er forsynet med spændebånd. Det er afgørende for båndenes positive virkning, at de opsættes af eller i samarbejde med en specialist, der kan vurdere båndenes virkning og den kraft, som de bør spændes til. Figur 2.8 Et spædebånd som dette har ikke nogen praktisk betydning _ Fotobilag 2.doc 4

11 Figur 2.9 Dette er også en gødningsbeholder opført i bloksten. Figur 2.10 Hvide udfældninger på ydersiden af en blokstensbeholder, betyder ikke at beholderen er utæt, snarere at væggens overside ikke er beskyttet tilstrækkeligt, se figur _ Fotobilag 2.doc 5

12 Figur 2.11 Der bør ikke oplagres materialer eller affald op ad en beholder. Stiger bør heller ikke efterlades ved en beholder. Figur 2.12 Der skal være 1,5 m fra terræn til overkant beholder. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der være opsat hegn, der skal være af en bedre kvalitet end dette _ Fotobilag 2.doc 6

13 3. Betonbeholdere med kabler Figur 3.1 To Muleby beholdere. Muleby beholdere har udvendige kabler. Figur 3.2 Perstrup beholder med det karakteristiske udseende. Den har udvendige kabler, som dog kan være overstøbte som her _ Fotobilag 3.doc 1

14 Figur 3.3 En Agri beholder har indvendige kabler, der ligger i indstøbte rør. Beholderen har låseelement til fastholdelse af kabler. Figur 3.4 Beholdere fra Spæncom (Dansk Spændbeton, Strangko) har udvendige kabler. Beholderen har låseelement til fastholdelse af kabler _ Fotobilag 3.doc 2

15 Figur 3.5 En RC-tank med teltoverdækning. Der er udvendige kabler. Figur 3.6 TC-tanken findes i få eksemplarer fra Den har udvendige kabler. Beholderen har låseelement til fastholdelse af kabler _ Fotobilag 3.doc 3

16 Figur 3.7 Dette er en Lundsbytank, der har udvendige kabler og låseelement til fastholdelse af kabler. Figur 3.8 Møn tank med et karakteristisk udseende. Møn tanken har udvendige kabler _ Fotobilag 3.doc 4

17 Figur 3.9 På billedet ses låseelementet på en nyere Muleby beholder. Låseelementet er skjult af en rund plastafdækning. Figur 3.10 Dette er en ældre Muleby beholder, hvor opspændingen af kablerne på et vinkeljern er skjult bag afdækningspladen _ Fotobilag 3.doc 5

18 Figur 3.11 På de ældste Muleby beholdere er opspændingen sket med spredte opspændingsstykker. Figur 3.12 På de fleste Perstrup beholdere er opspændingen sket som vist her. Kablerne er ikke overstøbte på denne beholder _ Fotobilag 3.doc 6

19 Figur 3.13 Dette er spændstykket på en Møn tank. Figur 3.14 På nogle beholdere, blandt andet Perstrup og RC tanke, findes denne type forankring _ Fotobilag 3.doc 7

20 17. februar Betonbeholdere uden kabler Figur 4.1 Betonbeholder støbt på stedet i jernbeton. Figur 4.2 Denne beholder er fremstillet af præfabrikerede betonelementer, der efter montage er sammenstøbt i de lodrette fuger _ Fotobilag 4.doc 1

21 17. februar 2005 Figur 4.3 Denne betonbeholder består af betonelementer, hvor der er gummiprofil mellem elementerne. Beholderen holdes sammen af to jernbetonbånd, der er udført efter montage af elementerne. Den findes i meget få eksemplarer. Figur 4.4 Dette er også en betonbeholder (lagune), der skal kontrolleres, hvis indholdet af flydende husdyrgødning er over 100 m _ Fotobilag 4.doc 2