h u sfo r bi Lever i skjul Ingen hjem til mænd i krise Flere unge bliver hjemløse udsatte kvinder botilbud en mangelvare eksplosion

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 4 april årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort udsatte kvinder Lever i skjul botilbud en mangelvare Ingen hjem til mænd i krise eksplosion Flere unge bliver hjemløse

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou ole@husforbi.dk REDAKTØR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Trine Kit Jensen Kristian Bang Larsen Nicolai Zwinge Birgitte Ellemann Höegh Joachim Rode (foto) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2.halvår 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 29. april OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Tid til eftersyn I dette nummer af Hus Forbi slår gadeplansmedarbejdere alarm. I flere af landets største byer vandrer en støt voksende skyggehær af unge hjemløse rundt. Og bedre bliver det ikke, når de unge hjemløse vandrer ind i voksenlivet, for kendsgerningen er, at der i dag ikke er mandekrisecentre nok til de mange, der har ramt bunden med et brag. Og så er du i øvrigt ikke nødvendigvis bedre stillet, hvis du er kvinde, for også hér ender mange med at falde igennem det sociale sikkerhedsnet og blive en kedelig del af statistikken om hjemløshed, misbrug og vold. Samstemmende lyder det fra de organisationer, der arbejder med socialt udsatte og hjemløshed, at - Hvordan er det sociale system skruet sammen i dag og hvordan kan det gøres endnu bedre i morgen til gavn for samfundets allersvageste? Det lyder måske nemt, men der skal sluges kameler og tænkes kreativt. der bliver flere og flere hjemløse unge, flere og flere mænd, der må gå forgæves på krisecentre, og flere og flere kvinder, der ender helt nede i dyndet, fordi de ikke passer ind i de etablerede tilbud, som det så fint hedder. Der er ingen til at gribe dem og kun få til at samle dem op. Men hvis det er den gyldne forklaring på, hvorfor så mange ender med at beskue verden fra bænken, så må det jo nødvendigvis være fordi, der ikke er etablerede tilbud nok. Når det sociale system, det offentlige såvel som det private, ikke længere favner de mange, der har afgørende brug for en hjælpende hånd, så må det være fordi sociale system efterhånden er brudt sammen på helt centrale områder. Det understreger behovet for et Rolls Royce-eftersyn af den danske socialpolitik. Hvordan er det sociale system skruet sammen i dag og hvordan kan det gøres endnu bedre i morgen til gavn for samfundets allersvageste? Det lyder måske nemt, men der skal sluges kameler og tænkes kreativt. Det gælder for politikerne på rådhusene og Christiansborg såvel som for de ansatte i de offentlige og private organisationer. De folkevalgte må op af de ideologiske skyttegrave, og de ansatte og de frivillige må ud af kassetænkningen. Kun på den måde kan mængden af unge hjemløse nedbringes. Kun sådan kan vi sikre, at der er krisecentre nok til alle mændene. Og kun sådan kan vi forhindre, at udsatte kvinder kan forblive skjulte for det sociale system. Simon Ankjærgaard, redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 4 april årgang

3 indhold 4 Der er udbredt mangel på mandekrisecentre. Rigtig mange mænd i krise bliver afvist, og det øger risikoen for den totale sociale deroute. 10 Et stigende antal unge mænd får ingen anden uddannelse end folkeskolen. Taberdrengene bliver de kaldt og de er fremtidens socialt udsatte Udsatte kvinder er bedre til at holde sig skjult fra det sociale system. Derfor får de først hjælp, når det nærmest er for sent. Steen Viggo, manden bag Vorherres køkkenhave, er ikke mere. Læs de mange flotte mindeord over en ener noter Der er behov for en seriøs og sammenhængende EU-strategi mod hjemløshed. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen helt skævt: Søren og Jan bor i de skæve boliger Elhjørnet i Københavns sydvestkvarter debat 32 ny hus forbi-sælger Mød sælger nr. 456, John Frede Hansen. HUS FORBI nr. 4 april årgang 3

4 Få boliger til mænd i krise Mandekrisecentre med botilbud er en mangelvare. Mange bliver derfor afvist, når de henvender sig for at få husly og hjælp til at løse deres problemer, og det øger risikoen for sociale deroute, som i højere grad rammer mænd end kvinder. af Trine Kit Jensen Tag over hovedet og hjælp til at tackle en krise. Det tilbud til mænd findes kun fire steder i landet og efterspørgslen er stor. Så stor, at mange går forgæves, når de henvender sig på de mandekrisecentre, der ud over støtte og rådgivning også kan give husly. Mandecentret i København råder over 10 værelser til midlertidigt ophold, og her er der konstant fuldt hus, lyder meldingen. - Antallet af pladser opfylder langt fra behovet, og vi må afvise en til to mænd om ugen, siger Winnie Berndtson, leder af centret i København og sekretariatsleder for mandecentrene i Danmark. Samme billede tegner sig på Horsens Krisecenter for mænd. Her er fire værelser, men der kan redes op til i alt seks personer. Her kommer der ikke alene henvendelser fra lokalområdet, men også helt fra Skagen og Sakskøbing, og kapacitetsproblemerne er så store, at centret hver uge må afvise to-tre mænd. - Vi forsøger altid at henvise videre. Men der er ikke så mange steder at henvise til, og vi har oplevet, at et par stykker er endt på gaden med alt, hvad deraf følger, siger den daglige leder Grethe, der ikke ønsker sit efternavn frem. Mandecentret i Århus åbnede for godt to år siden med to værelser. Her anslår lederen Kim Nidam, at mænd er blevet afvist i centrets levetid, og i løbet af foråret udvides der derfor med fem-seks ekstra værelser. Længere sydpå i Jylland måtte krisecentret for mænd i Fredericia sidste år sige nej til 35 mænd. Fra januar i år er kapaciteten her udvidet fra fire til syv værelser, herunder et enkelt med plads til et mindreårigt barn. Vi forsøger altid at henvise videre. Men der er ikke så mange steder at henvise til, og vi har oplevet, at et par stykker er endt på gaden med alt, hvad deraf følger. Grethe, daglig leder af Horsens Krisecenter for mænd - Om det så slår til, er det endnu for tidligt at spå om, siger stedets leder Carsten Nikolajsen. Akut krise skal forhindres Mandecentrene i København og Århus er etableret som et tilbud til skilsmisseramte mænd, der ofte er mere sårbare end kvinder i samme situation. Målet er at forhindre, at den akutte krise udvikler sig til en større nedtur, og for de mænd, centrene ikke kan finde plads til, kan det blive starten på en regulær social deroute. - På et privat værelse eller et pensionat bliver de let isolerede, og heller ikke herberg eller forsorgshjem er en optimal løsning. Faren for, at de bliver fristet til at dulme deres smerte med alkohol og stoffer, er her langt mere nærværende, end den er hos os, siger Winnie Berndtson. På krisecentret i Fredericia er al arbejdskraft frivillig og ulønnet. Her er det typisk ufaglærte, arbejdsløse mænd i alderen fra 30 år og opefter, der kommer for at få hjælp. Nogle er blevet smidt ud af konen, mens andre efter en skilsmisse har forsøgt at løse et boligproblem ved at overnatte hos venner og kolleger. Atter andre kommer, fordi de har haft svært ved at bo alene, men de fleste kan få fod på tilværelsen igen, hvis de får hjælp i tide, viser erfaringen. Carsten Nikolajsen beklager derfor, at centret ikke har ressourcer til at tage flere ind. - Får vi hurtigt fat på de her mænd, er der større chance for, at de ikke skal helt ned og slikke asfalten. Så både menneskeligt set og også samfundsmæssigt er der store gevinster at hente, siger han. Skæv lovgivning Den store efterspørgsel på de få eksisterende botilbud er ifølge Winnie Berndtson kun toppen af isbjerget. Hun efterlyser såvel flere pladser som en større geografisk spredning og vurderer, at der på landsplan er behov for minimum 200 værelser, hvis behovet skal dækkes. Skal det mål opfyldes, vil det imidlertid kræve ændringer af sociallovgivningen, så det bliver lettere at finansiere forebyggende tilbud til mænd, mener sekretariatslederen. - Får vi hurtigt fat på de her mænd, er der større chance for, at de ikke skal helt ned og slikke asfalten. Så både menneskeligt set og også samfundsmæssigt er der store gevinster at hente. Carsten Nikolajsen, leder af krisecentret for mænd i Fredericia - Kvinder i krise har ifølge serviceloven ret til hjælp, men sådan er det ikke for mænd. Vi mangler en paragraf, der anerkender, at også mænds kriser er et socialt problem, som samfundet skal være med til at løse, siger hun. Det synspunkt har mandekrisecentrene i fællesskab forsøgt at vinde gehør for på Christiansborg, og hos SF er der opbakning til at ændre loven. - I dag er det mænd, der har de største sociale problemer. Derfor vil det være helt relevant at se på, om der kan rettes op på den skævvridning i lovgivningen, som betyder, at vi i øjeblikket har 40 krisecentre for kvinder, men kun fire for mænd, siger ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge (SF). Også Ellen Thrane Nørby (V), tidligere ligestillings- og socialordfører for Venstre er indstillet på, at der skal skabes et bedre økonomisk grundlag for drift af mandekrisecentre. - Jeg mener ikke, at vi direkte skal ligestille paragrafferne i lovgivningen, da den paragraf, der giver kvinderne ret til hjælp, tager sigte på voldsramte. Men der skal sikres en mere stabil finansiering af mandekrisecentrene, og de skal op i et antal, der dækker hele landet og modsvarer behovet, siger hun. Danske mænd sakker i øjeblikket bagud i forhold til kvinderne på en lang række områder. I et fælles ligestillingsudspil har SF og S derfor foreslået, at der nedsættes en mandekommission. Den skal undersøge, hvad der kan gøres for at rette op på tendensen til, at mænd har lavere uddannelsesniveau, dårligere helbred, kortere levetid, højere selvmordsrate, større risiko for misbrug og større problemer i forbindelse med skilsmisse og samlivsbrud. 4 HUS FORBI nr. 4 april årgang

5 Kønnet spiller en rolle Mænd i krise reagerer anderledes og mere voldsomt end kvinder. De søger i mindre grad hjælp og mangler også tilbud, der tager højde for, at de er af hankøn. Sådan lyder en del af forklaringen på, hvorfor det primært er mænd, der tager den helt store sociale rutsjetur og ender som hjemløse. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Øverst i samfundet er der langt flere mænd end kvinder. Men der er også langt flere på bunden, viser statistikkerne. Mænd er stærkt i overtal på gaden, på herberger og forsorgshjem og lidt afhængig af, hvordan man tæller, er 75 til 80 procent af alle hjemløse af hankøn. Det er altså i udpræget grad mændene, der har førertrøjen på, når det handler om at miste grebet om tilværelsen og havne i social deroute. Årsagen er blandt andet, at mænd på godt og ondt er mænd. Sådan lyder i hvert fald ét bud fra mandeforsker Kenneth Reinicke, Roskilde Universitet. - På mange måder er vi som mænd privilegerede. Det er for eksempel stadig lettere for os end for kvinderne at komme til tops i samfundet, men når det så ikke lykkes, kan reaktionerne være mere voldsomme. Når det begynder at gå galt for mænd, er de også langt dårligere til at række ud efter velfærdssamfundets tilbud om hjælp. De har oftere en idé om, at de skal håndtere deres problemer selv, siger han. Det billede nikker Richard Lee Stevens, kultursociolog og lektor på socialrådgiveruddannelserne i København gennem 20 år, genkendende til. Han arbejder i dag som privatpraktiserende coach og konsulent og underviser bl.a. fagfolk i socialt arbejde med mænd. - Mænds største problem i forhold til social deroute er, at de er mænd. De skal hele tiden vise, at de har kontrol og styr på det hele, og jeg vil gætte på, at langt HUS FORBI nr. 4 april årgang 5

6 de fleste, der i dag sidder på et forsorgshjem eller et herberg på et tidspunkt har haft en krise, som de ikke har fået bearbejdet, siger han. Ligesom Kenneth Reinicke peger han på, at mænd reagerer anderledes på kriser end kvinder. De har sværere ved at se problemerne i øjnene og forholde sig til dem, og mange forsøger i stedet at fjerne sig fra krisen koste hvad det vil. - En meget almindelig reaktion hos mænd er at se krisen som en smerte, de bare hurtigst muligt vil væk fra, siger han. Flugten fra krisen kan eksempelvis bestå i at arbejde eller dyrke sport i overdrevent omfang. Strategien kan også være bogstaveligt talt bare at gå væk ud på landevejen. Det har Richard Lee Stevens set mange eksempler på i de syv år, han var ansat på Sundholm. En anden klassisk reaktion er at dulme smerten med alkohol eller stoffer, og selvmedicinering blandt mænd er langt mere udbredt end blandt kvinder. Det samme er selvmordsforsøg, der lykkes. - Flere kvinder end mænd forsøger at begå selvmord, men mændenes metoder er mere brutale og uigenkaldelige, fortæller Kenneth Reinicke. Farligt at miste prestige Ud over brudte samlivsforhold og stridigheder om samvær med børn, er arbejdsløshed en af de livssituationer, der kan udløse en alvorlig krise. At miste jobbet er nemlig for mange mænd mere belastende, end det er for kvinder. Manderollen er ikke helt så fastlåst som tidligere, og kvinder tjener nu deres egne penge. Men alligevel ligger det fortsat dybt i mange, at manden er forsørger og beskytter, mener Kenneth Reinicke. - Selv om vi har taget et opgør med traditionelle mandeværdier og forestillinger om, hvad rigtige mænd kan, bør og skal gøre, er det langt fra alle, der er bærere af de nye værdier. Det kan derfor være farligt for mænd pludselig at miste deres samfundsmæssige prestige, siger han. På samme måde kan mænds forestillinger om mandighed blokere for, at de søger hjælp til - En meget almindelig reaktion hos mænd er at se krisen som en smerte, de bare hurtigst muligt vil væk fra. Richard Lee Stevens, kultursociolog at løse deres problemer, før det går helt galt, mener Kenneth Reinicke. - Jeg tror ikke, at det er sådan, at de her mænd og fyre slet ikke ønsker at få hjælp. Men mandekulturen kan betyde, at det ikke er maskulint acceptabelt at modtage den, siger han. Den vurdering er Richard Lee Stevens enig i. Han peger samtidig på, at mænds sociale netværk generelt er mere skrøbelige og har en helt anden karakter en kvinders. - Kvinder har et samtalenetværk af veninder og bruger sproget til at få løst op for og bearbejdet deres kriser. Mænd har typisk deres netværk på arbejdspladsen eller i forbindelse med sport, hvor de sjældent taler om deres problemer og ikke har den samme mulighed for refleksion, siger han. Hidtil har der været for lidt fokus på, at mænd har andre behov end kvinder, når det handler om at forebygge social deroute eller samle dem op, når de er gået til bunds, mener Richard Lee Stevens. - Jeg tror ikke, det er sådan, at de her mænd og fyre slet ikke ønsker at få hjælp. Men mandekulturen kan betyde, at det ikke er maskulint acceptabelt at modtage den. Kenneth Reinicke, mandeforsker I det sociale arbejde efterlyser han derfor en tilgang til mænd, der i større udstrækning tager højde for, at de er af hankøn. - Socialrådgivere arbejder ofte ud fra et kvindeperspektiv, men netop fordi mænd har meget lidt erfaring med refleksion i deres netværk, kan de have svært ved bare at sætte sig ned og tale om deres problemer. Man er nødt til at skabe nogle mere handlingsorienterede rum, hvor de eksempelvis kan bygge eller på anden måde skabe noget. Når mænd bliver bekræftet i, at de har nogle ressourcer, kan de bedre åbne op, siger han. Et eksempel på sådan et rum er Væksthuset på Sundholm, hvor fælles arbejde i et drivhus er afsæt for samtalerne mellem mænd og socialarbejdere. Værestederne ser Richard Lee Stevens som et fantastisk tilbud, fordi de kan hjælpe mænd til at få det sociale netværk, de mangler eller har mistet. Men han mener samtidig, at værestedernes ressourcer og kompetencer skal udbygges, så der kan sættes ind med en præventiv indsats, før den nedadgående spiral for alvor tager fart. - Det skal ikke bare handle om at holde folk væk fra gaden, siger han. Flere i farezonen Også Kenneth Reinicke savner en erkendelse af, at man skal nærme sig mænd på en anden måde end kvinder, hvis de skal tage imod tilbuddene om hjælp. - Skal vi prøve at indfange de her mænd og sørge for, at de ikke går fuldstændig til bunds, er det nødvendigt at finde ud af, hvad det er for nogle strategier og redskaber, vi skal tage i brug. Som et eksempel på, hvordan man bedre kan nå mænd, der har brug for hjælp, nævner han anonym rådgivning via nettet eller telefonisk. Gerne lagt an på en måde, der ikke er alt for terapeutisk, så mændene slipper for at skulle aflevere hele historien om, hvor svært det er. - Selvfølgelig er der her et faremoment, fordi det er svært at følge op på noget som helst. Men jeg er sikker på at tilbud, hvor man ikke skal aflevere sit cpr-nummer og selv har kontrol med, hvornår samtalen skal slutte, vil appellere mere til mænd, siger han. Ved årsskiftet afslørede en rapport fra Beskæftigelsesministeriet, at magtbalancen på arbejdsmarkedet er tippet i kølvandet på finanskrisen. For første gang siden 70'erne er der lige nu flere arbejdsløse mænd end kvinder og også flere langtidsledige. Potentielt set er flere mænd derfor i farezonen, og det er et godt argument for, at der skal gang i udviklingen af tilbud til hankønnet, mener Kenneth Reinicke. - Mange kommer selvfølgelig op igen ved egen kraft, men der er også helt sikkert nogle, som - Kulturelt er der nok en større accept af at se mænd leve på gaden. Det er mere stigmatiserende at være kvinden på bænken, og vi har sværere ved at se kvinder gå til bunds. Kenneth Reinicke, mandeforsker ikke gør. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi kan skræddersy de her tilbud, så mænd faktisk gør brug af dem, siger han. Mandeforskeren Hans Bonde har konkluderet, at samfundet betragter kvinder med sociale problemer som ofre, mens mænd ses som tabere. Og også den pointe er vigtig for forståelsen af, hvorfor flere mænd end kvinder får lov at tage hele turen ned, mener Reinicke. - Kulturelt er der nok en større accept af at se mænd leve på gaden. Det er mere stigmatiserende at være kvinden på bænken, og vi har sværere ved at se kvinder gå til bunds. Her ligger det i højere grad i luften, at der nok er nogen, der har svigtet. Så den enlige mor jamen hun skal da have hjælp, siger han. 6 HUS FORBI nr. 4 april årgang

7 OP igen efter nedturen Først røg ægteskabet, og så røg jobbet. En skilsmisse sendte Michael til tælling, og han var så langt nede, at han havde selvmordstanker. Men et ophold på Mandecentret i København fik ham på benene igen. I dag er han sikker på, at det uden hjælpen ville være gået helt galt. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller HUS FORBI nr. 4 april årgang 7

8 - Rent ud sagt havde jeg det så meget ad helvede til, at jeg tænkte på at hoppe ud foran en bil eller springe ud foran et tog. - Jeg kunne ikke grine i to måneder. Jeg kunne slet ikke grine. Overhovedet ikke. Når de andre sad og grinede, tænkte jeg bare: Hvad helvede griner de af, siger Michael. Og griner. Vi sidder i køkkenet på Mandecentret i København. Flere kopper kaffe er drukket, rundstykkerne næsten spist, og Michael går ikke længere som katten om den varme grød. Nu har han fået munden på gled. Han er en velvoksen mand på snart 50 år med øreringe, tatoveringer og motorcykel. Men også en mand, der ikke er bleg for at indrømme, at han var helt til rotterne, da han for to år siden flyttede ind på et af stedets ti værelser. Samværet med de andre beboere var derfor svært i starten. Det lærte han først senere at sætte pris på. - Jeg var sky, rystede som en lille hund og kunne ikke noget. Jeg var færdig, siger han. Mandecentret på Christianshavn er et tilbud til mænd, der efter en skilsmisse eller et samlivsbrud står alene uden netværk og er havnet i en uoverskuelig livssituation. Her kan de bo midlertidigt, mens de får hjælp til at få fodfæste og komme videre, og for Michaels vedkommende kom opholdet til at vare fjorten måneder. Hans nedtur begyndte, da konen efter mange års samliv fortalte, at hun havde fundet en anden. Michael håbede i begyndelsen, at de kunne finde sammen igen, men konen ville skilles. Da hun flyttede ud af deres fælles hus, blev han i første omgang boende, men han kunne ikke holde ud at være der og endte snart hjemme hos sin mor. - Det er ikke sjovt at flytte hjem til sin mor og være en klods om benet, når man er 48 år. Men jeg gik helt ned. Fik et knæk. Lå bare og kiggede ind i væggen og kunne ikke gå uden for en dør, siger han. Det var ikke kun Michaels ægteskab, der røg sig en tur. For tankerne kredsede så meget om den kone, der havde forladt ham, at den rutinerede lastbilchauffør havde svært ved at passe sit job. - Jeg har ellers altid været høflig over for kunderne, men blev nu stresset og begyndte at skælde dem ud. Jeg lavede også fejl. Jeg kunne ikke huske, hvor jeg fik besked på at køre hen, og jeg bakkede lastbilen ind i et hustag, så tagrende og det hele røg ned, fortæller han. Michael endte med at blive fyret og søgte uden held andet arbejde. Hele omgangskredsen forsvandt sammen med konen, og han anede ikke, hvad han skulle stille op. - Rent ud sagt havde jeg det så meget ad helvede til, at jeg tænkte på at hoppe ud foran en bil eller springe ud foran et tog, siger han. Glad for fællesskabet Michael vidste dengang ikke, hvad et mandecenter var, før han hørte om centret på Christianshavn i et tv-indslag. Det blev starten på en lang og sej tur op. Da han er flyttet ind, får Michael to faste 8 HUS FORBI nr. 4 april årgang

9 - Vi havde et godt kammeratskab. De andre var utroligt søde og ville gerne høre på min situation. Det hjalp meget. Jeg kom også med i en gruppe med mænd udefra. Nogle havde mistet både hus og børn. Og selv om det måske lyder mærkeligt, så fik jeg det bedre, hver gang de andre fortalte, at de også havde det dårligt. kontaktpersoner, der hjælper ham med at sælge huset, få styr på økonomien og ordne praktiske ting, som han på det tidspunkt slet ikke kan overskue. Personalet på centret lægger vægt på, at mændene både spiser sammen og deltager i beboermøderne, og selv om Michael er i en sørgelig forfatning, finder han hurtigt ud af, at fællesskabet kan bruges til noget. - Vi havde et godt kammeratskab. De andre var utroligt søde og ville gerne høre på min situation. Det hjalp meget. Jeg kom også med i en gruppe med mænd udefra. Nogle havde mistet både hus og børn. Og selv om det måske lyder mærkeligt, så fik jeg det bedre, hver gang de andre fortalte, at de også havde det dårligt, siger han. Det er beboerne selv, der står for madlavningen og rengøringen på mandecentret, og for Michael var det noget af en omvæltning at blive sat til husligt arbejde. I hans ægteskab var det nemlig konen, der tog sig af den slags. - Jeg kunne godt støvsuge. Men ellers har jeg aldrig gjort rent, vasket op eller strøget mig eget tøj. Jeg kunne heller ikke lave mad, så her har jeg lært at klare mig selv, siger han. Michael oplevede også, at han under opholdet blev flinkere og begyndte at interessere sig mere og mere for andre mennesker. - Jeg fik øjnene op for, at vi skal hjælpe hinanden, siger han. På en af sine mange gåture rundt i kvarteret mødte han eksempelvis en Hus Forbi-sælger, som han fik en rigtig god snak med, og siden købte han hjemløseavisen, hver gang de to stødte ind i hinanden. - Det gjorde vi tit. Så jeg endte med at købe det samme nummer af Hus Forbi fire gange på en måned, siger han. Mænd græder I dag bor han på et lejet værelse i Valby, men har stadig kontakt til Mandecentret og holder hver måned møde med en af sine kontaktpersoner om, hvordan det går. Lykkepillerne er lagt på hylden, og selv om han stadig kan blive ked at det, er følelserne nu lettere at håndtere. Michael har fundet ud af, at han ikke behøver at være en hård hund. - Mænd græder ikke. Det har jeg engang lært af min far, der var militærmand. Men nu græder jeg. Jeg er blevet meget mere følsom end før og kan godt sidde og tude, hvis jeg ser en film i fjernsynet, hvor nogen bliver forladt. Men det er fint nok. Jeg vil ikke tilbage til den gamle Michael, siger han. Rådet til andre kriseramte mænd lyder, at de ikke skal tøve med at søge hjælp. Og for sit eget vedkommende er Michael stensikker på, at det uden mandecentret ville være gået helt galt. - Enten ville jeg være endt tre meter under jorden, eller også ville jeg have været bums. HUS FORBI nr. 4 april årgang 9

10 Colorbox Drengene taber hver gang De bliver kaldt taberdrenge. Et stigende antal unge mænd får ikke anden uddannelse end folkeskolen. Og der bliver stadigt færre job til unge ufaglærte mænd. Skolens taberdrenge er ved at blive samfundets socialt udsatte. af Kristian Bang Larsen Det er drenge, der klarer sig dårligst i udannelsessystemet: 37 procent af alle mænd i alderen år har ingen anden uddannelse end folkeskolen. For kvinderne er tallet 27 procent. Det er også drenge, der oftest dumper, der får de dårligste karakterer, og som fylder op i folkeskolens specialklasser. Mange af dem får ADHDdiagnoser. - Der er en stærk kønsdeling i, hvem der går videre i uddannelsessystemet. Piger med ufaglærte forældre tager en uddannelse, men det gør drengene ikke. Så når man taler om den sociale mobilitet i samfundet, så findes den primært hos pigerne, fortæller Trond Beldo Klausen, der er sociolog ved Aalborg Universitet og har forsket i det danske uddannelsessystem. - Cirka 95 procent af de unge begynder på en uddannelse efter folkeskolen. Det er mange, men en god del falder fra, og det er især drengene på de tekniske og håndværksmæssige uddannelser. Ifølge Trond Beldo Klausen er en af grundene til frafaldet, at erhvervsuddannelserne er blevet for boglige. Der er kommet flere teoretiske krav, og eleverne har fået mere ansvar for egen læring. Uddannelserne afspejler et ændret arbejdsmarked, hvor også håndværkere skal kunne bruge computere og formulere sig skriftligt, men det tiltaler ikke de skoletrætte drenge. Mindre arbejde til ufaglærte Og når de praktisk orienterede drenge forlader skolen med dårlige eksamener, er der ikke mange - Der er en stærk kønsdeling i, hvem der går videre i uddannelsessystemet. Piger med ufaglærte forældre tager en uddannelse, men det gør drengene ikke. Så når man taler om den sociale mobilitet i samfundet, så findes den primært hos pigerne. Trond Beldo Klausen, sociolog job at få, og der bliver stadigt færre. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge uden uddannelse har fire gange så stor risiko for arbejdsløshed, som unge med en uddannelse. Og arbejdsløsheden rammer de unge mænd i industrien og byggeriet hårdest. Over de næste ti år forventes der at blive færre ufaglærte job. Primært i industrien, hvor der arbejder mange mænd, mens de kvindedominerede fag i servicebranchen og den offentlige sektor forventes at holde stand. Allerede nu står uuddannede unge tre gange så ofte som andre unge helt uden for arbejdsmarkedet. De er fattigere og oftere på overførselsindkomster end deres jævnaldrende. Meget tyder på, at skolens taberdrenge er ved at blive samfundets socialt udsatte. - De ufaglærte job i produktionen er ved at blive sendt ud af landet, så der er færre muligheder for at få beskæftigelse. De unge mænd vil have svært ved at bide sig fast på et arbejdsmarked, der ændrer sig hurtigt, siger Trond Beldo Andersen. Kan ikke sidde stille Ph.d.-studerende Mette Lykke Nielsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har undersøgt, hvordan unge i klasse i Vendsyssel forholder sig til uddannelsesvalg. Hun fortæller, at der er en gruppe af drenge i folkeskolen, der forstår sig selv som gode til at bruge hænderne, men ikke hovedet. Deres skolegang er præget af nederlag, og en del af de forlader folkeskolen uden en afgangseksamen. - De siger, at de er sådan nogle, der ikke kan sidde stille, og sådan bliver de også opfattet af lærere, forældre og kammerater, siger Mette Lykke Nielsen. De unge drenge har ofte ikke lyst til at læse videre. De vil hellere ud og have et arbejde på et værksted eller et værft. Også selvom de godt ved, at det er vigtigt at få en uddannelse, og at der bliver færre ufaglærte job. - Det er ikke legitimt for dem ikke at ville uddanne sig. Allerede fra 7. klasse skal de tænke over deres fremtidige uddannelse og arbejde og være enormt selvrefleksive. Det er ret barskt, når man ikke ved, hvad man vil. Skal drengene få lyst til at uddanne sig mere, er skolen, ifølge Mette Lykke Nielsen, nødt til at ændre sig og tænke køn mindre stereotypt. - Man skal gøre skolen mere rummelig og give plads til de mange måder, der er at være dreng på. Det ville være fedt, hvis drenge, der siger, at de vil bruge hænderne, også siger, at de vil gå i skole. Det er et nederlag for folkeskolen og uddannelsessystemet, at den ikke har givet de drenge lyst til at lære. 10 HUS FORBI nr. 4 april årgang

11 De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Sådan lyder meldingen fra gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne. I hjemløsemiljøet taler man om et stort mørketal af unge hjemløse. af Kristian Bang Larsen I Århus kom gadeplansmedarbejdere ved det nyetablerede Projekt Gadesover i løbet af efteråret i kontakt med 31 unge hjemløse. De fleste var drenge i starten af tyverne, og ingen havde vidst, at de fandtes. - Det havde vi ikke drømt om. Vi har arbejdet med hjemløse i mange år og havde aldrig set dem før, siger Dag Lehmann Andersen, leder af Projekt Gadesover. Han fortæller, at de unge drenge lignede almindelige unge og derfor var svære at spotte. De brugte ikke de etablerede hjemløsetilbud, men hang ud i klynger og sov sammen, for eksempel i en lejlighed, som en af dem havde i en periode. - De har lidt misbrug, men ikke noget voldsomt i forhold til, hvad vi er vant til. Vi har nogle af dem mistænkt for at have ADHD. En del fik ingen kontanthjælp og levede af at samle flasker og bomme den, fortæller Dag Lehmann Andersen. Flere unge hjemløse Århus er ikke det eneste sted, hvor der er dukket flere unge hjemløse op. Hos de hjemløses landorganisation Sand fortæller man, at herberger og botilbud i de sidste tre-fire år er blevet kontaktet af et stigende antal unge. Hus Forbi har talt med botilbud og gadeplansmedarbejdere i Århus, København og Esbjerg, der arbejder med hjemløse unge. Alle steder er man i kontakt med flere unge nu end tidligere. - Vi får mange flere henvendelser i dag end for tre-fire år siden, siger Birger Mosholt, afdelingsleder for Kofoed Skoles fire bofællesskaber i København, hvor der i alt bor 35 unge. - Tidligere havde vi ofte ledige værelser og måtte være opsøgende for at få fyldt op. Men nu får vi hele tiden henvendelser på akutsager, hvor vi ikke har plads. Birger Mosholt fortæller, at man for nyligt er begyndt at registrere antallet af henvendelser, så man kan dokumentere stigningen. I Århus og Esbjerg er man mere usikker på, om der er tale om en reel stigning i antallet af unge hjemløse, eller om den opsøgende indsats er blevet bedre. - Jeg ved ikke, om det er en gruppe i vækst. For os er det en - Det er en hidtil uopdaget gruppe, som måske hutler sig igennem på familie og venners velvilje. Hans Jørgen Jørgensen, leder af Ungeindsatsen i Aarhus massiv vækst, men det er, fordi vi ikke har kendt til dem før, siger Dag Lehmann Andersen fra Projekt Gadesover. - Fra 2009 til 2010 er vi kommet i kontakt med 32 nye unge, så vi kommer i kontakt med langt flere end før. Men vi har også udvidet vores arbejdsområde og har kontakt til flere unge, som vi ikke tilbyder plads på Skjoldbo, men hjælper med deres økonomi og med at finde en bolig, siger Dieter Sebelin, der er forstander for Skjoldbo, en boform for 25 unge i Esbjerg. Et stort mørketal SFI s seneste hjemløseoptælling fra 2009, der primært baserer sig på tal fra det offentlige og fra sociale tilbud som herberger og væresteder, viser, at 13 procent af de hjemløse er mellem 18 og 24 år. I alt er over 600 unge hjemløse, og det er et tal, der er stort set uændret fra optællingen i Det er mange, men de kilder, som Hus Forbi har talt med, mener, at der er et mørketal. Det reelle antal unge hjemløse er meget højere. - Der er helt klart et stort mørketal, siger Hans Jørgen Jørgensen, leder af Ungeindsatsen i Århus Kommune. - De 31 unge, som Projekt Gadesover fik kontakt med, har ikke figureret i nogen tællinger. Det er et klart billede på, at der er flere, end optællingerne viser. Det er en hidtil uopdaget gruppe, som måske hutler sig igennem på familie og venners velvilje, siger Hans Jørgen Jørgensen. - Vi tror, at tallet er toppen af isbjerget, for de unge er ikke så synlige, siger Birger Mosholt fra Kofods Skoles ungdomsboliger. - De adskiller sig fra den hjemløse på bænken ved, at de gør alt for at skjule deres situation. Det er svært for dem at bede om hjælp. At være år og ikke have nogen mennesker at støtte sig til er meget pinligt og smertefyldt. - Der kan sagtens være et stort mørketal. Mange unge undviger systemet. Hvis de slet ikke er i kontakt med de etablerede tilbud, optræder de heller ikke i statistikken, forklarer sociolog Lars Benjaminsen, der har stået for SFI s hjemløseoptællinger. Programmeret til hjemløshed De unge hjemløse drenge mellem 18 og 25 er anderledes end de ældre hjemløse. De ligner almindelige unge og kommer ikke på herberger og forsorgshjem. I stedet sover de på sofaer hos familie og venner eller bor i grupper i kondemnerede lejligheder. De passer på profilen for den voksende gruppe af unge mænd uden anden uddannelse end folkeskolen, som klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. De kommer tit fra dårlige sociale kår, mange af dem har gået i specialklasser, og en del har ADHD-diagnoser. I pressen har gruppen fået den lidet flatterende etiket taberdrenge. Dieter Sebelin, forstander på Skjoldbo i Esbjerg, oplever, at de unge hjemløse i dag er anderledes end tidligere. - De har aldrig haft et hjem og et skolesystem, der har fungeret for dem, og har derfor svært ved at indgå i sociale relationer. Mange er meget spontane og har svært ved at overholde aftaler. De kan ikke begå sig i det offentlige med social- og jobcentre, og de kan ikke finde ud af bo for sig selv, styre deres økonomi og betale huslejen. De er så at sige forprogrammerede til hjemløshed. Dag Lehman Andersen fra Gadesoverne siger: - De har meget svært ved at begå sig i kontanthjælpssystemet, og oveni siger de, at det, de skal lave, skal give mening, for at de skal gide det. Men de har stadig mål og drømme og er lette at motivere. Så de er til at hjælpe på vej til et bedre liv. Det er positivt. Der mangler tilbud Skal de unge hjælpes videre, skal der sættes tidligt ind med målrettede og specialiserede tilbud. De kilder, som Hus Forbi har talt med, er enige om, at de eksisterende herberger og botilbud ikke duer, og at der mangler alternativer. - Der er ikke tilbud nok til gruppen. Vi vil godt hjælpe så mange så muligt og henvise dem til relevante tilbud, men der er ikke ret mange, siger Hans Jørgen Jørgensen fra Ungeindsatsen i Århus. - Det er specialiserede tilbud, der skal til. Jeg snakker ikke om herberger og botilbud. De skal have en håndholdt individuel indsats, der er ambulant og tværfaglig. Meget tyder på, at jo tidligere man kommer ind med specialiserede løsninger, jo bedre, siger Lars Benjaminsen fra SFI. - De er mere desillusionerede, jo mere de nærmer sig de 30 år. Jo mere får de identitet som misbrugere og hjemløse. Det gør deres situation sværere at ændre, siger Hans Jørgen Jørgensen. HUS FORBI nr. 4 april årgang 11

12 12 HUS FORBI nr. 4 april årgang

13 Dreng med drømme 25-årige Lars Sørensen klarede sig dårligt i skolen, fik aldrig en uddannelse og endte på gaden med misbrugsproblemer. Nu prøver han at få styr på sit liv og drømmer om at blive cykelsmed. af Kristian Bang Larsen foto Joachim Rode Lars Sørensen bruger billardrummet i bofællesskabets kælder som cykelværksted. Rundt om de to slidte poolborde står lig af gamle cykler. På gulvet ligger dæk, kæder, værktøj. - Det er nogle efterladte cykler, som jeg laver, så huset har nogen. Så kan de låne ud til beboere, der mangler en, siger Lars Sørensen. Siden maj sidste år har han boet i et af Kofoeds Skoles fire bofælleskaber for udsatte unge på Amager. Som 25-årig er han den ældste af husets 11 beboere. Han vil gerne være cykelsmed. - Min drøm er at få et normalt liv, en lejlighed, et job. Hvis jeg får min revalidering, så skal den bruges på en cykelsmeduddannelse, for det kan min ryg klare, fortæller han. - Jeg har ingen afgangseksamen fra folkeskolen, bare en udtalelse fra 9. klasse. Det kan du ikke bruge til en skid. At få et afgangsbevis i noget og stolt kunne vise det frem og sige, det har jeg faktisk formået, det er min største drøm. Lars Sørensen har levet et hårdt og omtumlet liv, siden han som 17-årig flyttede hjemmefra. Man kan se det på ham. Der er noget ludende og forsigtigt over måden, som hans store krop bevæger sig på, og det ujævne røde område over næsen og kinderne vidner om mange års misbrug af alkohol. Med i bagagen har han også diagnoser på ADHD og ordblindhed, to diskusprolapser og et alt for stort hashforbrug. Men efter at han er flyttet ind i bofællesskabet, er han begyndt at drømme om et almindeligt liv. Jeg hadede skolen Lars Sørensen voksede op i Hvidovre. Han var én af de drenge, der ikke passede ind i folkeskolen. En stor bjørn, der ikke kunne følge med og tit kom op at slås. Han endte i ordblindeklasse. - Der var gymnastik de to første timer og så dansk og matematik resten af dagen. Vi HUS FORBI nr. 4 april årgang 13

14 14 HUS FORBI nr. 4 april årgang Det er det bedste arbejde, jeg nogensinde har haft. Jeg kom fra noget, jeg ikke kunne finde ud af, til noget, jeg var rigtig dygtig til. Det gav et kæmpe selvtillidsboost.

15 havde ikke andre fag. Og du kunne ikke sidde og dagdrømme, for så var der en lærer med det samme. Jeg blev i klassen til niende. Så startede jeg i tiende, men jeg hadede skolen, så jeg gik ud. Lars fik et job på et lager i Glostrup gennem sin morbror. Det var nemt, og kollegaerne var glade for ham. - Det er det bedste arbejde, jeg nogensinde har haft. Jeg kom fra noget, jeg ikke kunne finde ud af, til noget, jeg var rigtig dygtig til. Det gav et kæmpe selvtillidsboost. Jeg var 16 år, og da jeg hævede min første løn, fik jeg udbetalt. Halløj mand! Ikke sjovt længere Men lageret lukkede, og Lars fik i stedet en læreplads. På det tidspunkt var han flyttet for sig selv i Avedøre, i en lejlighed, kommunen havde skaffet. Det begyndte at gå galt. Han fik dårlige venner, begyndte at ryge for mange fede og lave små bræk i sommerhuse. Lærepladsen røg. Lars kom på højskole, mødte en sød pige, flyttede med hende til Herning, gik fra hende igen, fik en lejlighed i byen, mistede den igen, boede på gaden, røg, drak, festede, skaffede hash til vennerne. Livet var kaotisk, men sjovt. - Da jeg stod i det, var det fedt. Vi var en sammentømret flok, der sad på Plænen i Herning gågade. Vi lærte narkomanerne at kende, og dem skaffede jeg min hash gennem. Lars fortsatte det flakkende liv, og efter nogle år i Jylland endte han tilbage i København. Han boede først hos sine forældre, så på et botilbud i Roskilde og så rundt omkring. Han levede på gaden og hang ud på Christiania, fik det værre og værre. Og pludselig var han midt i tyverne, havde ingen uddannelse og ingen udsigt til fast arbejde, var ikke i stand til at styre sin økonomi eller bo i egen bolig og havde et misbrug af hash og alkohol, der var ude af kontrol. Det var ikke sjovt længere og havde ikke været det længe. I dag er han er i jobprøvning som maler på Kofoeds Skole, og i bofællesskabet hjælper de ham med at styre økonomien. Det er den første institution han har boet på, som han kan holde ud. - Her behandler de dig som en voksen. Der er ikke så mange regler, siger han. Da han flyttede ind, var han med egne ord ude og skide, men efterhånden har han fået mere hold på sit liv. - I mange år levede jeg bare fra dag til dag. Nu er jeg begyndt at drømme om at få et almindeligt liv. Og jeg er blevet hjulpet til at komme ud af mit alkohol- og hashmisbrug. - Min drøm er at få et normalt liv, en lejlighed, et job. Hvis jeg får min revalidering, så skal den bruges på en cykelsmeduddannelse, for det kan min ryg klare. HUS FORBI nr. 4 april årgang 15

16 Følg Allan i to døgn og giv et bidrag til Hus Forbi Sig ja tak til at få sms-beskeder fra Hus Forbi-sælgeren Allan, og støt Hus Forbi med klingende mønt. af Simon Ankjærgaard I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi Allan i seks måneder. Nu kan Hus Forbis læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte Hus Forbi. Foto Holger Erik Henriksen - Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved Flintholm Station. Sådan starter den allerførste sms-besked fra Hus Forbi-sælgeren Allan. Vil du over to døgn modtage den og de resterende syv, skal du sende beskeden SP HUSFORBI til Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over telefonregningen, og overskuddet går direkte til Hus Forbi. Sms-beskederne er et resultat af et samarbejde mellem Hus Forbi og SMS Press. Første sms modtager du morgenen efter, at du har tilmeldt dig, og de tre resterende beskeder kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen og om aftenen. Samme mønster gentager sig på andendagen. Meningen er at støtte Hus Forbi, samtidig med at du får et helt unikt indblik i det liv, som Allan lever på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis. Der er tale om virkelige mennesker (og hunde), og dét, som Allan fortæller om i sms erne, sker i virkeligheden. Se mere på husforbi.dk og smspress.dk Gadens Konger er en enestående mulighed for få et indblik i et miljø, som ellers er helt lukket land for udenforstående. Fire hundrede fotos er der blevet plads til i bogen, og krydret med fotograf Holger Henriksens historier og anekdoter, giver de et helt unikt billede af hjemløshed i Danmark. Holger har fotograferet på gaden i en årrække og I kender bl.a. hans billeder fra Hus Forbi. Gadens Konger koster 159,- Alt overskud går til at hjælpe hjemløse. Beløbet (159,00) + porto (38,50) i alt 197,50 kan indsættes på følgende konto: Reg. 4180, konto: , mrk. Gadens Konger. Husk at skrive din adresse så sender vi bogen til dig. Se også for salgssteder eller ring til SAND på HUS FORBI nr. 4 april årgang

17 Udenlandske hjemløse skal have samme adgang til hjælp som alle andre. rapport: Behov for seriøs EU-strategi Et uafhængigt europæisk panel af eksperter anbefaler, at der formuleres en ambitiøs europæisk strategi til bekæmpelse af hjemløshed. De anbefaler også, at hjælpen til hjemløse ikke fordeles efter nationalitet eller etnicitet. Foto Colourbox kunst på perronen Fra 2. til 15. maj kan man på torvet i Nykøbing Falster opleve Jens Galschiøts bronzeskulpturudstilling Stop Hjemløsheden. Udstillingen kommer til Nykøbing Falster i samarbejde med værestedet Perronen. - Perronen vil med udstillingen være med til at sætte fokus på hjemløshed, og de muligheder, der er for at forebygge hjemløshed, siger Perronens formand, Klavs Lauritsen. - Hjemløshed er en af de mest synlige og ekstreme former for fattigdom, der findes i verden og desværre også i Danmark. Det er alles ansvar, og vi vil gerne som organisation vise, at vi er parate til at være med til at løse opgaven. Ved siden af udstillingen, der officielt indvies med taler og underholdning 7. maj, vil Perronen lave en række forskellige arrangementer på værestedet. -sia breinholt og malling gættede sig til kroner Hus Forbi har modtaget kroner efter studievært Anders Breinholt og skuespiller Søren Mallings optræden i quizprogrammet Hvem vil være millionær? på TV2. Beløbet er de kroner, de to kendte ansigter gættede sig til, inklusive deres deltagergebyr. Pengene vil gå direkte til Hus Forbis sælgere -sia hundredtusindvis af læsere Hus Forbi er et populært blad. Det bekræfter de seneste tal fra Gallup. I andet halvår af 2010 er hver udgave af Hus Forbi således blevet læst af gennemsnitligt danskere. Det er en stigning i forhold til første halvår af 2010, hvor hvert nummer havde læsere. I andet halvår af 2009 var tallet sia af Simon Ankjærgaard Der kommer først for alvor skred i de europæiske landes kamp mod hjemløshed, hvis der formuleres en mere ambitiøs EU-strategi på området. Sådan lyder en af de centrale konklusioner i en rapport skrevet af et uafhængigt panel af eksperter. - På EU-niveau skal det strategiske netværk støtte, overvåge og koordinere udviklingen af integrerede nationale/regionale strategier i medlemsstaterne ved hjælp af et hensigtsmæssigt overvågningsnetværk, en stærk forskningsdagsorden med fokus på social innovation, et program for gensidig læring og tværnational udveksling, fremme af kvalitetstjenester, bæredygtige forbindelser til EU-støttemuligheder og integrering af hjemløshed i de relevante politikområder, lyder rapportens konklusion. Rapporten er udløberen af en konsensuskonference, der blev afviklet under det belgiske EU-formandskab sidste år, og hvor den danske hjemløseorganisation Udenfor deltog. Den danske organisation var særligt engageret i spørgsmålet om hjælp og støtte til udenlandske hjemløse, der tager ophold i andre EU-lande. Rapporten konkluderer i den sammenhæng, at adgang til tilbud for hjemløse ikke bør anvendes som et middel til at regulere migration, og at de organisationer, der tilbyder hjælp til hjemløse, ikke bør straffes for at levere tjenester til mennesker i nød. - I Danmark har man længe fra politisk hold valgt at lukke de hjemløse udlændinge ude ved for eksempel ikke at lade dem overnatte på offentlige herberg og natvarmestuer, siger Udenfors sekretariatschef Ninna Hoegh og fortsætter: - Man har valgt at ignorere en gruppe af mennesker i håbet om, at de så vil forlade landet. Med anbefalingerne fra den europæiske konsensuskonference har vi nu en samlet anmodning om øget samarbejde mellem landene, og en række opfordringer til ændring af praksis også i Danmark. I Projekt Udenfor håber vi at disse politiske anbefalinger vækker gehør. HUS FORBI nr. 4 april årgang 17

18 Udsatte kvinder gemmer sig Udsatte kvinder passer ikke ind i de eksisterende tilbud og er bedre til at skjule sig fra systemet af Nicolai Zwinge Udsatte kvinder er bedre til at holde sig skjult fra det sociale system, derfor kan hjælpen være langt væk og i værste tilfælde komme for sent. - Vi ser dem ret sent. Jeg tror, kvinderne er bedre til at bruge deres eget netværk. Når de dukker op i gademiljøet, er det netværk ofte fuldstændigt opbrugt. Det betyder, at når vi endelig ser dem på gaden eller på herbergerne, så er de simpelthen længere ude, end de mænd, vi ser på gaden, fortæller Britta Lindqvist, der er leder af Café Klare en nystartet natcafé for kvinder. Det nikker Katrine Nordbjærg Thomsen genkendende til. Hun har i tre år arbejdet med projektet Fokus på Kvinder under Københavns Kommunes socialforvaltning. - Kvinderne har sværere ved at erkende, når det går skidt, og så er de bedre til at skjule det, siger hun - De har svært ved at bede om hjælp, og hvis de har børn og først kommer i myndighedernes søgelys, ved de godt, hvordan de skal undgå systemet af frygt for, hvad der skal ske med børnene. Gadeplansmedarbejder i Hjemløseenheden i København, Ingelise Bang, er enig i, at kvinderne er bedre til at klare sig uden for systemet. - Men når det endelig går skævt, så er det efter lang tid, hvor de har lagt låg på problemerne, fortæller hun. Hun mener, at der indtil nu har manglet et sted som Café Klare. Nu, hvor de udsatte kvinder er blevet mere synlige på gaden, glæder det hende, at der er flere tilbud på vej. I København er der særligt en gruppe grønlandske kvinder, som holder sig uden for kommunens søgelys. - De er svære at komme i kontakt med, og det er et stort problem, vurderer Susanne Mejer, leder af det grønlandske værested Naapiffik. - Vi ved, der er en gruppe, vi ikke ser. Derfor er vi glade for at se et tilbud som Café Klare, der kan tilbyde et uforpligtende fristed for dem. Kommunen har et problem Formand for Projekt Udenfor, Preben Brandt, advarer, at hvis der er en udsat gruppe kvinder uden for den sociale hjælp, så har kommunen et problem. - Hvis vi ser kvinderne for sent, og hvis det kan dokumenteres af de nye tiltag for udsatte kvinder, så har vi virkelig et problem. Så er det jo fordi, kommunerne ikke gør det godt nok. Den er virkelig gal, hvis det sociale system ikke har fat i dem, før de ender på gaden, siger Preben Brandt. 18 HUS FORBI nr. 4 april årgang

19 udsatte kvinder: Ligestillingen rammer de hjemløse Der er en stigende gruppe udsatte kvinder, der ikke passer ind på de etablerede væresteder og herberger. Det er en gruppe, der oftest først dukker op på herbergerne, når de er virkelig langt ude. De er hjemløse, ofte ramt af både misbrug, vold og ensomhed. Hus Forbi tegner et billede af de udsatte kvinder Katrine Nordbjærg Thomasen erkender, at det er en udfordring for hjælpesystemet at nå denne gruppe kvinder. - Men kommunen har flere nye tiltag, som sammen med Café Klare forhåbentlig kan sikre, at vi rammer flere kvinder tidligere, siger hun. Herberget på Hillerødgade har oprettet en lejlighed med fire værelser kun for kvinder samt en ekstern lejlighed. Samtidig opretter Sundholm til sommer en afskærmet afdeling også kun for kvinder. - Nogle af de her kvinder har svært ved alt for strukturerede tilbud. Til dem mangler der mere uforpligtende tilbud, som Café Klare, hvor man kan henvende sig anonymt, forklarer hun og fortsætter: - Fra tidligere projekter ved vi, at det kan være skræmmende med et skilt, hvor der står Vi tilbyder hjælp. Derfor kan der være behov for trygge og friere rammer, hvor kvinderne selv føler, at de er med til at definere hjælpen. Ud over de nye tiltag er socialforvaltningen i samarbejde med herbergerne ved at definere en ny kvindepolitik. Det ser Katrine Nordbjærg Thomasen som et eksempel på, at der er ved at ske en holdningsændring i det professionelle miljø samt en erkendelse af, at der er en gruppe, som man skal være mere opmærksom på. af Nicolai Zwinge foto Joachim Rode Vi kender ham fra gadebilledet. Den ældre lidt usoignerede mand, der sidder på en bænk med sin hund for fødderne. Han ser slidt ud, som han sidder der ved siden af en jævnaldrende kvinde, som er nydelig i tøjet måske endda lidt udfordrende klædt. Han har parkeret sin lasede rygsæk på fortovet. Hun har sin håndtaske slængt over den ene skulder. - Stakkels mand, han er nok hjemløs, tænker de fleste og de har ofte ret. Men kvinden kan sagtens også være hjemløs, for der er flere og flere kvinder på gaden - hjemløse eller udsatte kvinder, der bevæger sig i miljøet. - De passer ikke helt ind i vores billede af en hjemløs, vurderer Katrine Nordbjærg Thomasen, der er projektmedarbejder i Københavns Kommunes Socialforvaltning. - De kvinder, vi ser på gaden og i miljøet, er oftest meget langt ude. De er både fysisk og psykisk nedslidte, forklarer hun. De hjemløse kvinder udgør 21 procent af alle hjemløse. Til sammenligning udgør kvinderne blot 13,5 procent af brugerne på natcaféerne. Lederen af en nystartet natcafé for kvinder, Café Klare, Britta M. Lindqvist forklarer: - Vi ser dem senere, og så er de meget længere ude end mændene. De bruger deres netværk bedre, og samtidig er de måske bedre til gemme sig fra myndighederne. Sofasovere Gruppen tæller både hjemløse kvinder og kvinder, der af forskellige grunde bevæger sig i miljøet. Britta M. Lindqvist fortæller: - Der er de hjemløse og de funktionelt hjemløse. Kvinder som måske har egen lejlighed, men som ikke kan finde ro der på grund af psykiske problemer eller misbrug. De er ofte meget isolerede, og de føler ikke, HUS FORBI nr. 4 april årgang 19

20 de passer ind i de eksisterende tilbud. Kvinderne bliver afvist på krisecentrene, hvis de har et misbrug. På Reden kan de ikke være, fordi de ikke er prostituerede, og på natcaféerne er de utrygge, fordi de tidligere har haft dårlige oplevelser med mænd. Derfor ender en større gruppe af dem som sofasovere. Blandt sofasoverne er kvinder overrepræsenterede. De udgør 26 procent, men reelt kan tallet være langt højre. Rasmus, der er pædagog og nattevagt på Mændenes Hjem, skal nu arbejde på Café Klare. Han tror, tallet er højere. - Jeg tror, der er en stor gruppe, der ender som sofasovere frem for som gæster på herbergerne. Samtidig ved vi, at der er en gruppe grønlandske kvinder, der sover hos tilfældige mænd, de møder på værtshusene. Susanne Mejer er leder af det grønlandske værested Naapiffik på Vesterbro. Hun erkender, at der er en gruppe grønlandske kvinder, Naapiffik ikke har den store kontakt til. De klarer sig ofte uden for myndighedernes søgelys. Susanne Mejer forklarer, at nogle af kvinderne finder en kæreste mere af nød og ensomhed end af kærlighed. En stor del klarer sig som sofasovere, enten hos venner, bekendte eller hos tilfældige mænd. - De overnatter på nåde. Ofte leverer de en modydelse, enten i form af penge, rengøring eller seksuelle ydelser. De taler ikke om det. Det er jo flovt, og det er ikke det liv, de havde drømt om. Mandigt hjemløsemiljø Det er en mandeverden, de udsatte kvinder bevæger sig i. Derfor er det ikke nemt at være kvinden ved siden af den hjemløse mand. - Forleden dag så jeg en bredskuldret dansk mand uden for Mændenes Hjem sammen med en grønlandsk kvinde. De var midt i en diskussion, og bølgerne gik meget højt. Det var tydeligt, at de var sammen, og at hun ikke kunne komme væk. Samtidig var det helt åbenlyst, at hun ikke havde det godt, fortæller Britta Lindqvist. Men mandligt selskab på gaden kan være godt i mere end en forstand, forklarer kollegaen Rasmus. - Som kvinde på gaden kan det være smart at få en kæreste. Han yder en vis beskyttelse, han sikrer måske adgang til stoffer, som han skaffer, men som han også kontrollerer. De kvinder, der ikke lever tæt på en mand, påtager sig ofte en meget udfarende adfærd. De fylder meget, og de risikerer derfor også at få et meget dårligt ry i miljøet. Kvinderne har ofte en seksualiserende adfærd, som kan være et værn mod omgivelserne. De har måske tidligere i deres liv haft dårlige oplevelser med mænd, og nu oplever de den utryghed, der er ved at dele koksestole på Mændenes Hjem - med mænd. Hårdt ramt Tidligere undersøgelser har vist, at størstedelen af de kvinder, der lever på gaden, har det lige så dårligt, som den dårligst stillede femtedel af de mandlige hjemløse. Preben Brandt, der er formand for hjemløseorganisationen Projekt Udenfor, fortæller, at kvinderne kan gå meget pludseligt fra et almindeligt liv til et liv som socialt udsat. Det hænger sammen med, at de klarer sig bedre, inden de bliver set af systemet. - Det er tydeligt, at udsatte kvinder er mere udsatte end mændene. Preben Brandt henviser til undersøgelser, der viser, at socialt udsatte kvinder har flere sygdomme, de klager oftere end mændene over psykiske problemer, og så er de oftere udsat for seksuelle overgreb. - Tidligere har det sociale net fungeret forskelligt for mænd og kvinder, men i takt med øget ligestilling vil sikkerhedsnettet virke mere ens. Det resulterer i at flere kvinder vil kunne falde igennem systemet. Dog er tolerancen over for udsatte kvinder større end accepten af udsatte mænd. Derfor vil de kvinder, der udstødes, massivt virke mere belastede end mændene, vurderer han. Heidi Maria Kun for 20 HUS FORBI nr. 4 april årgang