Den kreative platform!

Transkript

1 Stine Clasen, Pæd. Konsulent, Århus Den kreative platform! Artiklen tager sit udgangspunkt i et kursus på Ålborg Universitet, Den Kreative Platform. I en omstillingstid som vores, er der mange forskellige mennesker, der skal mødes og planlægge én fremtid. Planlægningen af fremtiden er meget afhængig af, hvordan vi mødes, og hvordan vi arbejder sammen. Forfatteren giver nogle bud på, hvordan det kunne foregå. Jo, men! Jo, men det har vi prøvet! Ja, det er en god ide, men jeg tror ikke det kan lade sig gøre! Jo, det lyder godt, men det vil nok blive for besværligt! Jo, men det er nok urealistisk! Jo, men jeg hørte netop forleden at! Jo, men når du siger det, så kommer jeg til at tænke på! Jo, men hvis vi nu alligevel! Jo, men når det ikke kan være anderledes, så! Jo, men! Ja, og! Ja, og når vi netop har prøvet det før, så kunne vi måske gøre det anderledes denne gang. Ja, og fortælle lidt mere så vi kan finde ud af, om det måske vil kunne lade sig gøre. Ja, og så kan vi prøve at finde ud af, hvordan det bliver mindst besværligt for os. Ja, og så må vi finde ud af, hvordan vi kan få det realiseret. Ja, og jeg hørte netop forleden! Ja, og når du siger det, kommer jeg til at tænke på! Ja, og hvis vi så alligevel! Ja, og når det nu ikke kan være anderledes, så kunne vi måske Ja, og! Ideer er kun ideer. De kan som udgangspunkt ingenting på handleplan, da de jo kun og alene er ideer. Men de kan meget på associations- og inspirationsplan. Ideer er ikke farlige som ideer. Der er derfor principielt ingen grund til at møde en ide med: Jo, men! Et udsagn der, selvom det begynder med ja, negeres af det efterfølgende men og derfor kommer til at udtrykke en forbeholdenhed, en modstand, et nej. En ide er ikke en beslutning! En ide er en ide og som sådan bærer af kvaliteterne: en luftighed, en tanke, en mulighed. En ide skal ikke opfattes som hørende til en handlingens univers. En ide skal tænkes som hørende til det hypotetiske univers, det uendelige univers, der hvor alt kan ske. Der hvor alt er muligt, fordi intet er besluttet endnu. Valg af formulerin 51

2 gen: Ja, og vil kunne understøtte en inviterende respons og ville kunne bane vej for den andens iderigdom. Ja, og er et ubetinget ja og kalder på mere. Et tankeeksperiment: Tænk hvis man hjemme eller på arbejdspladsen besluttede, at de næste syv dage skulle alle respondere på hinandens ideer og forslag med: Ja, og. Ideer Hvorfor overhovedet beskæftige sig med ideer? Hvorfor taler vi så meget om behovet for innovation og nytænkning? Hvorfor kan man i aviserne næsten dagligt læse, at Danmark skal markedsføre sig på kreativitet og innovation? Hvorfor er det, at kompetencerne inden for kreativ tænkning, idegenerering og innovation er så stort et tema? Vi kan konstatere, at der kaldes på mennesker og fagpersoner, der kan idegenerere. Vi kan se i stillingsopslag inden for de fleste fagområder, at der efterspørges personale, der er kreative og nytænkende. Hvad betyder det at være kreativ? Definitionen i denne sammenhæng vil være at kunne tænke radikalt nyt. At kunne tænke noget, man ikke har tænkt før. Eller at kunne få andre til at tænke noget, de ikke har tænkt før. Ikke en kopi af tidligere og gamle gode ideer. Nej noget helt andet. Noget man ikke kan forestille sig, hvad kan være. Som Piet Hein siger det: Kreativitet er at kunne løse problemer, der ikke kan beskrives før de er løst. Den kreative platform Der forskes i disse år meget i kreativitetsteknikker og -metodik. Hvordan kan man støtte processer i gang, der skaber reel nytænkning? På kreativitetslaboratoriet på Ålborg Universitet er Den Kreative Platform udviklet. Den er et opgør med ideen om ansvar for egen læring. Her tales der tværtimod om, at underviseren tager det fulde ansvar for rammen og dermed læringsrummet. Der er en række regler, benævnt som Den kreative Platforms Emma Gad, der foreskriver, hvordan man skal agere for at kunne imødekomme de konditioner, der er en forudsætning for at komme op på den kreative platform: tryghed, motivation, koncentration, viden og erfaring. Udpluk af den kreative platforms Emma Gad: 1. Ideer er ikke farlige accepter dem alle! 2. Sig ja til (næsten) alt! 3. Få de andres til at se godt ud! 4. Lav mange fejl - og brug dem! 5. Du må gerne melde dig momentant ud bare du melder dig ind igen! 6. Vi holder ingen pauser! Reglerne inviterer deltagerne med ind i processen. For når man på forhånd giver tilsagn om at ville være med og sige ja til (næsten) alt og samtidig være indstillet på, at det er ok at lave fejl og ok at melde sig ud, bare man kommer ind igen, så bliver let at være til stede som den man er. Uafhængigt af, hvem man i andre sammenhænge måtte være, personligt 52

3 og professionelt. Det har ingen interesse og betydning her. Det har derimod viljen til at være til stede her-og-nu. Med kroppen, sproget og indstillingen. Alle tre dimensioner skal være til stede, for at man kan arbejde målrettet med mønsterbrydning og træning af kreative kompetencer. På den kreative platform minimeres stien fra det udefrakommende, fra alt det, vi plejer at være opmærksomme på som tid, mobil, andre gøremål, runder, småting, der skal gøres, mens man i øvrigt er på kursus for at lære noget. Derfor skulle mobiler og ure afleveres som det første. For at fjerne støj derfra. Derfor ingen pauser eller så få som muligt. Derfor refleksion over det, der opleves, ej heller deling af tidligere erfaringer med idegenerering. Der ønskes og inviteres derimod til at opleve selv. Til at være i nuet og mærke på egen krop. Ansvar for rammen Kursus i Den Kreative platform afsluttes med at deltagerlisten læses højt. Først her finder man ud af, hvem de øvrige deltagere har været med navn og titel. Det har indtil dette tidspunkt ingen betydning haft. Hvad der derimod har været afgørende, har været alles accept af reglerne, af den Kreative Platforms Emma Gad. Det har fritaget kursisterne for ansvar for rammen. Og dermed gjort det muligt at være den, man er og bidrage med det, man har. Enhver form for præstationsangst eller noget, der kunne sammenlignes dermed, undergraves af Emma Gad og den omstændighed, at underviserne tager det fulde ansvar for rammen. Intet program. Ingen deltagerliste. Opgaverne og øvelserne bliver givet uden angivelse af tidsramme. Underviserne finder kursisterne og fortæller, hvornår tiden er gået. Til gengæld må ingen forlade matriklen. Og i det hele taget helst ikke smalltalke. Men arbejde kontinuerligt på at bryde mønstre og overskride vanetænkningens grænseland gennem træning og gennem information om nyeste forskning på området. En øvelse i mønsterbrydning er Nyt bud. Der arbejdes i par. Opgaven kan for eksempel lyde: Hold et forældremøde. Den ene lærer: Jeg giver eleverne et brev med hjem. Den Anden: Ok. Jeg sender en mail til samtlige forældre. Ok. Jeg ringer rundt til samtlige forældre for at informere dem om mødet. Ok. Jeg ringer rundt til samtlige forældre for at invitere dem til forældremødet. Jeg fortæller dem, hvorfor det er vigtigt, at de kommer. Ok. Jeg inviterer dem til mødet og spøger, hvad der vil være vigtigt for dem, at der bliver talt om. Når jeg har talt med alle forældrene, laver jeg et brev, hvor jeg opsumerer de input, forældrene er kommet med. Og det sender jeg med eleverne hjem. Legalisering af fejl En anden øvelse er: Juhu, jeg har 53

4 lavet en fejl. Det kropssprog, der typisk forbindes med at have lavet en fejl, er det hulbrystede med hovedet nedad og armene ditto. Her er kropssproget modsat: hovedet som i jubel, blikket opad, armene højt over hovedet og brystkassen helt frem. Alt imens der jubles: Juhu, jeg har lavet en fejl. Denne fysiske markering af fejlen som noget godt, er gennemgående og understøtter oplevelse af, at det er ok at være den, man er. Dette suger energien ud af præstationsangsten og beslægtede psykologiske områder. Det skaber tryghed og gør det muligt at sige ja til (næsten) alt, ligesom det fremmer motivationen og modet til at finde radikalt nye veje. Hvordan mon det vil være at befinde sig professionelt i en sammenhæng, hvor det er tilladt at begå fejl? Hvor fejl bliver forstået som afsæt for nye muligheder? Vi bruger typisk meget energi på at undgå at lave fejl. Sammenholdt med det faktum, at de fleste opfindelser skabes som konsekvens af en fejl. Når fejlen legaliseres, og måske endog gøres ønskværdig, opstår der et anderledes krydsfelt mellem rigtig og forkert. Et omvendt paradoks så at sige. Det er i dette spændingsfelt mellem rigtigt og forkert eller fejl og hensigt, at nyt kan opstå. Det er her, hvor et spørgsmål som: Hvordan kan vi producere en bil, der kan køre stærkere men koster mindre, tilsyneladende bliver absurd. Fordi alle jo ved, at det ikke er muligt. Ikke med de sædvanlige måder at tænke bil og brændsel på. Så hvis spørgsmålet skal besvares, skal der søges svar i polerne, i modsætningerne. Og for at komme frem til steder, man i given stund ikke har kendskab til, har man brug for at kunne bryde med vanetænkning, eksempelvis i form af omvendt brainstorming: hvad ville være det mest utænkelige bændsel at anvende, hvad ville være den mest utænkelige løsning, hvem ved mindst om det her, hvad ville en urmager eller en anden uden faglig indsigt foreslå som mulig løsning. Eller man kan vælge at køre af motorvejen for at finde en alternativ rute. De grundlæggende kompetencer til at arbejde i alternativer besidder vi alle, og de kan opdyrkes på samme måde, som alle andre hjernemæssige funktioner kan trænes og forfines. Kreative kompetencer Hvis ovenstående er rigtigt, hvilken betydning kan det da få for vores børn i børnehaven og i skolen. Kan de allerede tidligt trænes i kreativitetsfremmende teknikker og metoder? Spørgsmålet kan sammenlignes med ideen om at lære børn sociale kompetencer. Engang, for ikke mange år siden, var det en helt uhørt tanke. Det har børnene da med hjemmefra, var et typisk udsagn. Det kan da i hvert fald ikke være skolens opgave, sagde mange. Nu tænker vi helt anderledes: selvfølgelig skal skolen lære børnene sociale kompetencer. Alt andet ville være absurd. På samme måde med de kreative kompetencer. Endskønt nogle ville kunne tænke: Er det virkelig noget, vi skal bruge tid på i skolen? Svaret på spørgsmålet er: Ja! 54

5 Selvfølgelig skal vi styrke børnenes kreative kompetencer målrettet og struktureret. For at øge deres livskvalitet og for at ruste dem bedst muligt til at indgå i et innovativt og nytænkende samfund. Så hvornår mon kreativitet som fag kommer på skoleskemaet i Danmark? n 55