Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat"

Transkript

1 Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat FN udfordres i disse år som fundamentet for en global retsorden. Rapporten ser på konsekvenserne af denne udfordring, og på farer og perspektiver for fremtidens internationale sikkerhed Af Lave Knud Broch og Trine Pertou Mach November 2007: 2

2 Hvem er NyAgenda NyAgenda-Fonden har til formål at fremme analyser og debat omkring EU s virke og juridiske rammer ud fra et demokrati- og medborgerperspektiv. Fonden skal bidrage til at give et forbedret fundament for den danske og den internationale debat om samfundsudviklingen, set ud fra et centrum-venstre perspektiv. Herunder igangsætter og formidler Fonden kritiske analyser af det europæiske samarbejde i et globalt perspektiv. Fonden arbejder ud fra en åben og dybdeborende tilgang, der gør den i stand til at sætte spørgsmålstegn ved etablerede og fastlåste tankemønstre. Gennem udredninger og debatskabende arrangementer er Fonden med til at danne modmagt i et samfund, som i stigende grad er præget af konformitet og mangel på nytænkning. Andre rapporter fra NyAgenda Problematisk liberalisering af elektricitetsmarkedet i EU (2007:1) En rapport om konsekvenserne af EU-direktivet, der liberaliserede EL-markedet Service uden hensyn (2006:3) En analyse af servicedirektivet Does the European Union Promote Peace? (2006:2) Engelsk oversættelse af Fremmer EU freden? Vores globale handelsinteresser (2006:1) Lobbyisme og handelspolitik og EU s rolle WTO Under bekvemmelighedsflag (2005:3) Konsekvenserne af første udkast af EU s servicedirektiv. (Alle eksemplarer er udleveret). Fremmer EU freden? (2005:2) Analyse af EU s forsvars- og sikkerhedspolitik Franske stemmer (2005:1) Om den franske debat om EU-forfatningen (Alle eksemplarer er udleveret). NyAgendas publikationer er gratis og kan så langt oplaget rækker rekvireres via på: Publikationerne kan også downloades fra NyAgendas hjemmeside: www. nyagenda.dk Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat Første oplag, november ISBN: Copyright: NyAgenda Fonden og forfatterne Udgivet med støtte fra Enkefru Plums Støttefond og Nævnet til Oplysning om EU Layout: Susie Kimby Tryk: Informations Forlag Oplag: 2000

3 Indholdsfortegnelse Forord: Verden har brug for et stærkt FN - ikke for selvtægt ved Jørgen Estrup, formand for FN-forbundet 4 2. Indledning 6 3. EU - også et militært projekt Folkeretten og brug af militære midler 17 5 Danske partiers og bevægelsers holdning Den danske befolknings holdning Nordiske landes syn på kravet om FN-mandat Hvis FN-pagten ikke overholdes Visioner for fremtiden 48 Forslag til yderligere læsning 52 Om forfatterne 53 Referencer 54

4 Verden har brug for et stærkt FN - ikke for selvtægt Forord af Jørgen Estrup, formand for FN-forbundet De Forenede Nationers pagt blev undertegnet i San Francisco den 26. juni Anden verdenskrig var ved sin afslutning, og verdenssamfundet ønskede at forhindre fremtidige krige. Med FN-pagten fik verden derfor for første gang i historien et generelt forbud mod krig:...fn-pagten forbyder krig mellem stater under alle former (men dog ikke selvforsvar og magtanvendelse autoriseret af FN s sikkerhedsråd). Siden afholdelsen af krigsforbryderprocessen ved den internationale militærdomstol i Nürnberg (hovedproces ) har det været ubestridt folkeret, at angrebskrig er en kriminel handling og ikke en ret for staterne. Så klart er det udtrykt af DUPI - det officielle Danmarks kilde til udenrigspolitisk analyse i bogen om FN, Verden og Danmark. FN-pagtens voldsforbud sikrer, at verden ikke ender i den rene junglelov. Voldsforbudet rummer dog også et problem: Sikkerhedsrådets medlemmer kan ikke altid blive enige eller først efter lang tøven - om, hvordan der skal handles, når der sker grove krænkelser af menneskerettighederne. Det er blandt andet set i forbindelse med voldsomme overgreb og etnisk udrensning, f.eks. i Kosovo, Rwanda og Darfur. At overholde FN-pagten eller at redde menneskeliv har derfor i nogle situationer stået over for hinanden som modsætninger. FN s tidligere generalsekretær Kofi Annan synliggjorde dilemmaet i sin tale til FN s generalforsamling i 1999: To those for whom the greatest threat to the future of international order is the use of force in the absence of a Security Council mandate, one might ask -- not in the context of Kosovo -- but in the context of Rwanda: If, in those dark days and hours leading up to the genocide, a coalition of States had been prepared to act in defence of the Tutsi population, but did not receive prompt Council authorization, should such a coalition have stood aside and allowed the horror to unfold? To those for whom the Kosovo action heralded a new era when States and groups of States can take military action outside the established mechanisms for enforcing international law, one might ask: Is there not a danger of such interventions undermining the imperfect, yet resilient, security system created after the Second World War, and of setting dangerous precedents for future interventions without a clear criterion to decide who might invoke these precedents, and in what circumstances? Hvad man end vælger i disse situationer, så har det uoverskuelige konsekvenser. Hvis man vælger ikke at handle, dør mennesker. Hvis man vælger at handle, undermineres forbudet mod krig, og det kan føre til, at FN-pagten undermineres, og at vi nærmer os en tilstand med

5 junglelov, som set før anden verdenskrig. Målet for verdenssamfundet må derfor være at sikre en ordning, hvor fred og hjælp til mennesker går hånd i hånd. Den vej går igennem FN, og den kan kun banes, hvis verdenssamfundet sikrer, at FN kan leve op til sine opgaver. Vejen frem er ikke, at stater og sammenslutninger, herunder USA og EU, vælger at sætte deres egen opfattelse af humanitet i system; at FN lammes i forbindelse med humanitære operationer, og slet ikke at vestlige eller andre - lande forbereder militære operationer uden FN-mandat. Det er selvtægt uanset motivet. At vestlige lande desuden udfører folkeretsstridige militære operationer, når der ikke er tale om humanitære operationer, som i Irak, eller truer med det som over for Iran, er en endnu større trussel. Det er en kriminel handling. NyAgenda tager derfor med denne rapport fat i en uhyre væsentlig problemstilling, som burde være debatteret langt grundigere efter den humanitære intervention i Kosovo og i endnu højere grad efter dansk deltagelse i angrebskrigen mod Irak. Spørgsmålet om FN-mandater og hvordan vi får skabt et mere velfungerende FN er mere aktuelt end nogensinde. Rapporten giver os bedre viden om den udvikling, der præger den internationale retsorden, og de mange forskellige synspunkter, der findes til spørgsmålet i Danmark og i de andre nordiske lande. Forhåbentlig vil rapporten bidrage til et øget dansk engagement for FN-sagen. Verden har brug for et stærkt FN, der kan forsvare menneskerettighederne og folkeretten - ikke for selvtægt uanset af hvem og med hvilket motiv. God læselyst! Foto:UN Photo/Marie Frechon Børn i Congo foran et FN-støttet børneprojekt.

6 1. Indledning I remain convinced that the only answer to this divided world must be a truly United Nations Kofi Annan 19 September 2006 i FN s generalforsamling I 1945 i forbindelse med afslutningen af anden verdenskrig blev De Forenede Nationer (FN) oprettet med hovedformålet at sikre fred og sikkerhed for alle verdens nationer. FN-pagten gjorde det klart, at krig og trusler om krig fremover var forbudt (FN-pagtens artikel 2,4). Men pagten indeholder også to undtagelser: - For det første er der en undtagelse om staternes individuelle eller kollektive ret til selvforsvar (FN-pagtens artikel 51). Det vil sige, at en stat har ret til at forsvare sig ved et angreb og ret til at hjælpe en anden stat i at forsvare sig efter anmodning fra den pågældende stat. - For det andet, at FN s Sikkerhedsråd i tilfælde af en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling kan give stater ret til magtanvendelse (FN-pagtens artikler 39 og 42). Det som normalt kaldes et FN-mandat. Efter den kolde krigs ophør er spørgsmålet om FN-pagtens begrænsninger blevet et omdiskuteret emne. Diskussionen har drejet sig om humanitære interventioner f.eks. i forbindelse med Kosovo-krigen og såkaldt forebyggende magtanvendelse f.eks. i forbindelse med Irak-krigen og i forbindelse med Irans eventuelle udvikling af atomvåben. Nogle mener, at FN-pagten skal tolkes ordret, fordi der er en risiko for, at det globale retssystem vil falde fra hinanden, hvis stater begynder at bryde FN-pagten og dermed folkeretten. Der er også et kraftigt ønske om at sikre, at begrebet humanitære operationer ikke bliver misbrugt af stater, der udnytter situationen til at varetage egne interesser. Ræsonnementet er, at brud på den globale retsorden kan gøre mere skade end gavn. Andre mener, at der skal være plads til, at stater og grupper af stater selvstændigt kan gribe ind i situationer med grove krænkelser af menneskerettighederne især i situationer, hvor FN ikke kan træffe en beslutning. Denne opfattelse begrundes ofte med ønsket om retfærdighed. Der findes dog også dem, der mener at forebyggende selvforsvar kan være en begrundelse for at gå i krig. De ønsker, at deres lande skal have frihed til f.eks. at kunne gribe militært ind i situationer, hvor såkaldte slyngelstater i deres optik er ved at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben. Senest set i Irak-krigen, men også en holdning som USA og EU-landet Frankrig har udtrykt i spørgsmålet om Irans evt. udvikling af atomvåben. I forbindelse med udviklingen af EU s militær og Danmarks eventuelle tilslutning til EU s såkaldte Reform-traktat 1 er der god grund til at rejse spørgsmålet om, hvor EU bevæger sig hen i forhold til FN-pagten.

7 Det store spørgsmål er, om EU og dets politikere vil vælge en holdning, hvor man er begrænset af FN s regler, eller om man vil vælge sin egen fleksible tolkning af folkeretten, og dermed give sig selv ret til i særlige situationer at sende militære styrker ud i verden. Den holdning som bl.a. franske og britiske regeringer ofte har støttet. Spørgsmålet om FN-mandat er højaktuelt. Med denne rapport sætter NyAgenda derfor fokus på både partiernes og vælgernes holdning til militære operationer med eller uden FN-mandat. Vi har også undersøgt, om der er skred i de nordiske lande. Rapporten præsenterer dermed et unikt materiale om vælgernes, partiernes og regeringernes holdning til FN-mandat. På baggrund af vores indhentning af information fra partier og de nordiske lande kan vi tegne et billede af, hvordan vigtige aktører forholder sig til FN-mandat. I kapitel 2 ser vi på EU s militære udvikling herunder i hvilken grad FN-pagten nævnes i den såkaldte Reform-traktat. Det slås fast, at Reform-traktaten ikke stiller noget konkret krav om FN-mandater i forbindelse med militære operationer, og at det generelt er uklart, hvor EU er på vej hen i forhold til kravet om FN-mandater. Kapitlet giver også en kort gennemgang af unionens militære udvikling, der har været meget markant de seneste år. EU kan i dag udsende en militær styrke på op til soldater også i forbindelse med såkaldt fredsskabelse (dvs. reelle krigshandlinger). I kapitel 3 analyserer vi reglerne i FN-pagten og i folkeretten generelt om brug af militære magtmidler, bl.a. på grundlag af to rapporter fra henholdsvis DUPI og DIIS. Vi viser, at såvel humanitære interventioner og forebyggende magtanvendelser er ulovligt i henhold til folkeretten, selvom folkeretten stadig er under udvikling. I kapitel 4 bringer vi resultatet af analysen af danske folketingspartiers samt Folkebevægelsen mod EU s og JuniBevægelsens holdning til spørgsmålet om, hvorvidt de anser et mandat fra FN som et nødvendigt grundlag for militære interventioner i andre lande? Vi har bedt partierne selv beskrive deres holdning. Svarene er interessante og spænder fra ubetinget JA over helst JA til et Danmark eller andre vestlige demokratiske lande skal [ikke] lade sig koste rundt med af diktaturstater. Derfor finder Dansk Folkeparti det ikke afgørende, hvorvidt der foreligger et FN-mandat forud for en militær aktion. Hvad mener den danske befolkning? Vi ved fra folkeafstemningerne om EU, at de politiske partier ikke er repræsentative for danskernes holdninger til EU. Folkeafstemninger har vist, at befolkningen er langt mere skeptisk til den stadige opbygning af EU som en overnational magt indadtil og en stormagt udadtil. Gælder dette misforhold også spørgsmålet om FN-mandat? Fordi sagen kun i meget begrænset omfang har været genstand for debat i offentligheden, var det uvist, hvordan befolkningen egentlig ville stille sig til dette spørgsmål. Vi mente, at det var vigtigt at give vælgerne en offentlig røst i denne sag. Vi har derfor bekostet en professionel undersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af danske vælgere om nødvendigheden af FN-mandat ved militære operationer. Undersøgelsen blev udført af analysefirmaet Synovate Vilstrup, og resultaterne bringes i kapitel 5. Undersøgelsen viser, at der er et meget stort flertal i den danske befolkning for, at militære

8 operationer i andre lande altså også de aktioner, vi selv måtte deltage i - forudsætter FNmandat. Resultatet er overraskende entydigt. Den markante støtte til FN-mandat findes i alle partier. Det betyder, at vi også på dette vigtige punkt i dansk udenrigspolitik finder, at der er ved at udvikle sig et skisma mellem befolkningen på den ene side og de politiske partier på den anden. I kapitel 6 vender vi blikket mod de andre nordiske lande. Står kravet om FN-mandat stadig urørligt i de andre nordiske lande, eller er der også her en ændring på vej? Undersøgelsen viser, at også på dette punkt holder den norske regering fanen højt. Finland derimod, som hidtil ligesom Sverige historisk har holdt på neutraliteten, har derimod ved lov vedtaget, at man undtagelsesvis kan deltage i international militær krisehåndtering uden FN-mandat. Uden tvivl spiller EU s opbygning af eget militær en rolle for dette skred i tidligere holdninger, hvilket også synes at gælde i Sverige dog ikke så entydigt som i Finland. I kapitel 7 problematiseres spørgsmålene om humanitære interventioner og forebyggende magtanvendelse. De to måder at bruge militære magtmidler på er store udfordringer for såvel FN og folkeretten. Vi henviser til Kofi Annans advarsel imod forebyggende anvendelse og stiller de spørgsmål, som vi mener, der mangler i debatten. Kapitel 8 er en slags konklusion på rapporten. Her slår vi fast, at det nødvendigt, at få de vestlige regeringer til at skifte spor. Vi foreslår, at FN får en egen permanent FN-styrke, som Sikkerhedsrådet eller FN s generalforsamling kan benytte til humanitære interventioner. Men Foto: UN Photo/Helena Mulkerns Duer slippes fri som led i den internationale fredsdag i Afganistan af (UNAMA)

9 vi understreger samtidig, at arbejdet for fred forudsætter, at der tages fat i roden på problemerne. Målet må være, at alle verdens borgere har miljømæssig, økonomisk og samfundsmæssig sikkerhed. Endelig understreger vi, at de nordiske lande kan blive frontløbere for en styrkelse og en reform af FN. Men det kræver at alle de nordiske regeringer følger det norske eksempel og afskriver sig muligheden for mili-tære operationer uden FN-mandat. Bagerst i rapporten finder læseren forslag til yderligere læsning. Rapporten giver ikke en udtømmende juridisk gennemgang af emnet, men forsøger at give et overblik over nogle af de juridiske forhold, der gør sig gældende inden for folkeretten, ligesom de politiske forhold diskuteres. Det er vores overbevisning, at den bedste kur for at sikre udviklingen af en fredeligere verden går via en oplyst folkelig verdensopinion. Fred kan kun skabes, hvis det store flertal ønsker det. Vi håber, at denne rapport vil give sit beskedne bidrag til en fredeligere verden. Tak til alle - både enkeltpersoner og myndigheder såvel i Danmark som i det øvrige Norden der har hjulpet os i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Vi vil dog især sende en stor tak til NyAgendas projektadministrator Susie Kimby, der hele vejen igennem projektet har været en god støtte. Vi vil også takke Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa og Enkefru Plums Støttefond for økonomisk støtte til rapporten. Og så vil vi bare ønske læserne god læselyst! På vegne af NyAgenda Lave K. Broch og Trine Pertou Mach

10 2. EU - også et militært projekt Acting together, the European Union and the United States can be a formidable force for good in the world. Den Europæiske Sikkerhedsstrategi A Secure Europe in a Better World, December 2003 EU er et fredens projekt. Et udsagn, der er blevet sagt så mange gange, at det er svært ikke blot at tro det. Denne rapport giver påstanden et realitetstjek med et fokus på, om unionens militære operationer vil leve op til FN-pagtens krav om FN-mandater. Er EU på vej til at opbygge sin egen militære styrke, som skal kunne operere uafhængigt af FN? Man kan spørge, om et fredens projekt i sin almene udenrigspolitiske ageren systematisk fokuserer på freds- og udviklingsfremme for af den vej at forebygge og hindre konflikter, ustabilitet og i sidste instans krige. I dén henseende lader EU s udenrigspolitik, ligesom medlemsstaternes individuelle udenrigspolitik, en del tilbage at ønske. Handels-, landbrugsog fiskeripolitikken bliver fra udviklingsorganisationers og udviklingslandes side løbende kritiseret for at hæmme sidstnævntes udviklings- og vækstpotentiale samt at modvirke bekæmpelsen af fattigdom. Det er imidlertid ikke denne rapports formål at diskutere EU s udenrigspolitik i almindelighed. Fokus er alene den del af EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik, der udgøres af den militære dimension og spørgsmålet er, hvorvidt EU planlægger at begrænse sine militære operationer i forhold til FN-mandater. Derfor er det rette spørgsmål i dette kapitel, hvorvidt EU s militære dimension og forsvarspolitikkens udvikling bidrager til fredsprojektet. Mere konkret, hvilke perspektiver den forsvarspolitiske og militære dimension af EU har i forhold til FN-pagtens krav om FN-mandater. Vi kan ikke her i detaljer gennemgå EU s sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling fra den spæde begyndelse. Det tillader pladsen ikke. I stedet er der foretaget punktnedslag i den traktatmæssige, politiske, institutionelle og operationelle udvikling i tiden efter Maastrichttraktaten fra 1992, som betragtes som en kvalitativ ny æra. Udvikling i det traktatmæssige grundlag Ser vi ganske kort på, hvorledes formuleringerne om forsvarspolitikken i EU s skiftende traktater har udviklet sig, står det klart, at unionen i stigende grad udvikler en militær side. Den forsvarspolitiske og militære dimension har fået stadig tydeligere identitet og større retsgrundlag med de skiftende traktater. Det er i sig selv en indikation på, at EU ikke blot er et civilt samarbejde, der satser på blød udenrigs- og sikkerhedspolitik, men at selve den militære dimension får en mere fremtrædende rolle i EU s udenrigspolitiske ageren. Ambitionen om at koordinere medlemsstaternes udenrigspolitik har rødder tilbage i fællesskabets tidlige år, men samarbejdet tog først for alvor fart med Maastricht-traktaten i Traktaten var et kompromis, der indebar, at også forsvarspolitiske aspekter af sikkerhedspoli- 10

11 tikken kunne diskuteres af EU-kredsen. For at bistå det siddende formandskab og som fast repræsentant for EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) oprettedes med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 en stilling som Høj Repræsentant. Den tidligere spanske udenrigsminister Javier Solana blev udpeget til posten, der i unionen kaldtes Mr. FUSP. Nicetraktaten fra 2001 styrker yderligere FUSP en ved at indføre brug af flertalsafstemninger på visse typer af beslutninger, ligesom den erstatter den Politiske Komité med en ny Udenrigsog Sikkerhedspolitisk komité med et bredere mandat, blandt andet i forhold til krisestyringsoperationer. Samtidig slettedes henvisningerne til det mulige samarbejde med Vestunionen som følge af den forsatte udvikling af den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP). Både Maastricht-, Amsterdam- og Nice-traktaten indførte en række nye instrumenter, der har styrket FUSP en. Med Amsterdam-traktaten blev der lavet en henvisning til de såkaldte Petersbergopgaver. Det vil sige: Humanitære opgaver og evakueringsopgaver. Fredsbevarende opgaver. Krisestyringsopgaver, der involverer kamptropper, herunder i forbindelse med fredsskabelse. Allerede dengang forekom dette at være et vidtgående skridt. Fredsskabelse skal i denne sammenhæng forstås som en militær magtanvendelse, hvor parterne i konflikten ikke er nået til enighed om en udefrakommende intervention og hvor man må forvente reelle krigshandlinger. I den gældende Nice-traktat fra 2001 står der i artikel 17 stk. 1 (Traktat om Den Europæiske Union): Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Den militære målsætning er derfor indbygget i det nuværende traktatgrundlag. Med forslaget til den såkaldte Reform-traktat fra oktober 2007 går man et stort skridt videre end de nugældende bestemmelser. Disse nye formuleringer i Reform-traktaten er stort set identiske med de formuleringer, som stod i det af hollændere og franskmænd forkastede forslag til EU-forfatning. Et egentligt fælles EU-forsvar er nu alene et spørgsmål om en enstemmig beslutning i Rådet. Samlet ses det, at hvor den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev del af traktatgrundlaget dengang på mellemstatsligt grundlag med Maastricht-traktaten, er der siden sket styr- 11

12 kelser, både af EU s råderum, beslutningsprocedurer og omfang, samt af forsvarsdimensionen som integreret del af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det kan også tilføjes, at der i den nye Reform-traktat 2 Artikel 27, stk.3 (TEU) står: Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Det politiske perspektiv På det politiske plan er der store planer for den forsvarspolitiske og militære udvikling. Udviklingen af EU s såkaldte forsvarsdimension har været højt på EU s dagsorden siden På samtlige ordinære topmøder mellem stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd d.v.s. hvert halve år - har formandskabet fremlagt rapporter om, hvilke fremskridt der er nået. Det gælder såvel militære aspekter (som evnen til at udsende soldater) som civile elementer (som evnen til at udsende politifolk til kriseområder). På mødet i Det Europæiske Råd i Helsingfors december 1999 enedes EU-landene om en militær målsætning (Helsingfors Headline Goals) på krisestyringsområdet. Et af de mest afgørende politiske skridt, udover den traktatmæssige udvikling, blev taget i 2003 på Det Europæiske Rådsmøde, hvor EU vedtog en europæisk sikkerhedsstrategi, A Secure Europe in a Better World. Denne definerede EU s strategiske mål, EU s primære trusler samt hvilke udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter, der lå som konsekvens heraf. EU havde nu, som USA og NATO, sin egen sikkerhedsstrategi. Nøgletruslerne defineres som terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, sammenbrudte stater og organiseret kriminalitet. Som beskrevet af freds- og konfliktforsker Jan Øberg 3, ligner denne tilgang meget den amerikanske til sikkerhed og tager således også afsæt i, hvilke løsninger, der er gode for EU særligt med afsæt i militære instrumenter (omend den civile dimension også fremhæves). NATO-partnerskabet spiller en ikke uvæsentlig rolle, ligesom nødvendigheden af at udvide EU s militære kapacitet betones. Rækkevidden er global EU skal forhindre og modgå trusler og konflikter over hele verden. Opgaverne er således langt mere vidtrækkende end de fredsbevarende Petersbergopgaver, der blev vedtaget i Og i følge Øberg spiller både de civile midler til fred samt de største globale udfordringer (herunder atomvåben, global ulighed, seriøs konfliktanalyse) en forholdsvis ubetydelig rolle; det er den militære dimensikon i EU s forsvar, der er omdrejningspunktet. Mens ordet fred kun forekommer yderst sjældent i forslaget til ny traktat, Reform-traktaten, står der så meget desto mere om forsvar, militær og kampstyrker. Det er påfaldende, at der derimod slet ikke er fokus på nedrustning og øget kontrol med våbenhandlen. Det institutionelle perspektiv På topmødet i 1999 i Helsingfors tog udviklingen endnu et kvalitativt skridt. Topmødet vedtog overordnede mål for EU s militære kapacitet i forhold til at løfte Petersberg-opgaverne; det indebar at EU skulle kunne sende 60,000 soldater ud på en 1-årig mission med 60 dages varsel. Desuden vedtog topmødet at oprette tre institutionelle enheder under Ministerrådet, som del af den strukturelle opbygning på området: En stående politisk og sikkerhedspolitisk komité, der forestår store dele af det daglige samt det fremadrettede arbejde med den fælles 12

13 udenrigs- og sikkerhedspolitik, inkl. forsvarspolitikken. Komiteen kan få til opgave at styre og lede arbejdet i forbindelse med militære kristestyringsoperationer. Komiteen består af ambassadører og repræsentanter fra Kommissionen. En militær stab, der udover hurtig-varslingsopgaver bistår med ekspertise og rådgivning i forbindelse med militære krisestyringsoperationer. Samt forsvarschefer, der indgår i en militærkomité, der leverer militær rådgivning og strategiske inputs. Fem år senere, i 2004, oprettedes en civil-militær celle som del af EU s militære stab. Denne celle skal forberede selvstændige EU-aktioner, hvor NATO ikke er involveret. Samme år etablerede man ligeledes det Forsvarsagentur, der var forudset i den forkastede Forfatning. Agenturet har fire primære funktioner: Udvikling af forsvarskapacitet, fremme af forsvars forskning og teknologi, fremme samarbejdet om våben og militært isenkram, samt at skabe et konkurrencedygtigt marked for forsvarsmateriel, herunder styrkelse af det teknologiske og industrielle grundlag for europæisk forsvar. Alt sammen hænger sammen med forbedring af EU s forsvar. Det operationelle perspektiv EU er allerede udrustet med en udrykningsstyrke og kan udsende op til 60,000 soldater. Der blev i 2004 vedtaget nye målsætninger for EU i perioden frem til 2010, Headline Goal Rådsmødet maj 2004 godkendte Overordnede mål for , et dokument, der blev forelagt topmødet i juni, og især omfatter definitionen af ambitioner for kampstyrker til hurtig reaktion 5. Hurtig reaktionskapacitet, konceptet om EU-kampgrupper, er helt centralt 6. EU skal frem mod år 2010 etablere en række mobile kampgrupper, som skal kunne sættes ind i brændpunkter med få dages varsel. Dette er en konkret opfølgning af EU s sikkerhedsstrategi og Helsingfors-målene. Ved indgangen til 2007 havde kampgruppe-strukturen fået fuld operationel kapacitet. Hver kampgruppe består af 1500 soldater og skal kunne rykke ud med få dages varsel. Ihvertfald to kampgrupper skal hele tiden være i højt beredskab til hurtig indsættelse i konfliktområder uden for EU. I følge udenrigsminster Per Stig Møller er anvendelsen typisk i fredsskabende operationer under et FN-kapitel VII-mandat 7. Now we really have the beginning of a European army udtalte den franske general Christian Damay i December 2006, da flere medlemsstater gav udtryk for støtte til en mere permanent EU-styrke 8. På topmødet i 2004 udtryktes desuden tilfredshed med, at Europæisk forsvar: Konsultationer mellem NATO og EU, planlægning og operationer gjorde fremskridt, og arbejdet prioriteres fortsat 9. Endelig skal nævnes, at Javier Solana i 2006 i en tale 10 om nødvendigheden af forbedringer af EU s militære evner ved øgede forskningsbevillinger; af ledelsesstrukturer, samt af flere penge til den fælles udenrigspolitik, herunder civile operationer. Spørgsmålet om FN-mandater I den såkaldte Reform-traktat nævnes FN-pagten flere steder. Men intet sted er der en klar henvisning til kravet om FN-mandat. Reform-traktaten består af to deltraktater dvs. Traktat om Den Europæiske Union (TEU) og Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 13

14 I Artikel 3 TEU stk. 5, der omhandler unionens mål står der: Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt. (vores fremhævning) FN-pagten nævnes også i artikel 10 TEU (Grundlag og formål) såvel i stk.1: Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. (vores fremhævning) Som i stk. 2, hvor der står: Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:. at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingfors-slutakten og målene i Paris-chartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænse (vores fremhævning) I artikel 27 TEU stk.1, som berører Rækkevidden af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik står der således: Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. (vores fremhævning). FN-pagten nævnes også andre steder i TEU og bl.a. i den såkaldte Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Men som tidligere nævnt, berøres spørgsmålet om FNmandater ikke. Det er derfor uklart, hvorvidt enhver militær intervention alene kan ske på baggrund af et FN-mandat. Taget i betragtning, at det institutionelle og politiske set-up peger i retning af stadig udvikling af en selvstændig beslutningstagen samt at de militære styrker, der etableres, ikke etableres med henblik på alene at skulle stilles til rådighed for FN, men på at EU selv kan være til stede med styrker i udvalgte brændpunkter så er det store spørgsmål, om det manglende klare budskab om FN-mandat kan betyde det modsatte: At et FN-mandat ikke kan ses som en nødvendig forudsætning. Ministerrådet om FN-mandater For at få yderligere klarhed om EU s holdning til kravet om FN-mandater kontaktede NyAgenda Rådet for Den Europæiske Union (der ofte kaldes Ministerrådet) 11. Ministerrådet 14

15 fastlægger og gennemfører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer, der er fastlagt af Det Europæiske Råd. Fra Ministerrådet (DGF - Information to the public) fik vi følgende forklaring den 19/9-07: ESDP operations are always conducted in accordance with international law. The European Security Strategy adopted by our Heads of State and Government provides that the fundamental framework for international relations is the UN Charter. ESDP operations will therefore always be cognisant of the primary responsibility of the UN Security Council for the maintenance of international peace and security. Whether a UN mandate is required for an ESDP operation will depend on the nature of the operation; some of them will not require a UNSC mandate eg because they are conducted with the consent of the host State or because they are otherwise permitted under international law (eg evacuation operations of national abroad). (vores fremhævning) Dette svar forklarer således, at EU vil leve op til FN s sikkerhedsråds primære ansvar og folkeretten. Men svaret er uklart om tolkningen af folkeretten i spørgsmålet om FN-mandater. Selv om intet i svaret viser, at EU planlægger militære aktioner uden FN-mandater. Vi valgte derfor at grave et spadestik dybere og spurgte, hvordan EU tolker spørgsmålet om at leve op til FN s sikkerhedsråds primære ansvar. Vi fik følgende svar den 21/9-07: The term primary responsibility is the term of art used in article 24 of the UN Charter. It is not within our realm to interpret that expression which is extensively commented upon in literature. Her viser Ministerrådet sin respekt for FN-pagten og slår fast, at det ikke er EU s opgave at tolke spørgsmålet om FN s sikkerhedsråds primære ansvar i freds- og konfliktspørgsmål. Svarene fra Ministerrådet giver således ikke et konkret svar i spørgsmålet om FN-mandater. Omvendt kan man heller ikke ud fra disse svar konkludere, at EU s ministerråd har truffet en beslutning om, at EU s militære udrykningsstyrke kan sendes ud uden FN-mandat. Andre kilder til EU s holdning om FN-mandater I forbindelse med dokumentet Military Capability Commitment Conference, som bl.a. beskriver EU s kampgruppekoncept, er FN ikke nævnt. I Rådskonklusionerne maj 2004 om kampgrupperne til hurtig reaktion hedder det om FN:...videre udvikling af EU/FN-dimensionen af hurtig reaktionskapacitet, og opfordrede formandskabet og generalsekretæren/den højtstående repræsentant til at fortsætte drøftelserne med FN om bestemmelserne for samarbejdet mellem EU og FN inden for militære krisestyringsoperationer. Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte mulighederne og rammerne for et samarbejde i tilfælde af hurtige reaktionsoperationer. 12 Det fremgår tydeligt af bl.a. Finlands nye lovgivning, at det netop er på grund af EU, at Finland i sin egen statsret har lovliggjort muligheden for militære EU-operationer uden FNmandat (se kapitlet om Nordiske landes syn på kravet om FN-mandat i denne rapport). 15

16 Tankerne om, at EU skal kunne udføre militære operationer uden FN-mandat går desuden helt tilbage fra starten af 1990 erne, hvor spørgsmålet om Masstricht-traktaten og dermed de første spadestik for den militære udvikling blev taget. Allerede i november 1993 skrev Dr. Willem Van Eekelen, daværende generalsekretær for Den Vesteuropæiske Union, en artikel i det danske tidsskrift NATO nyt. I artiklen argumenterede han for et EU, der kunne handle uden et FN-mandat. Han skrev bl.a. den fremtidige europæiske union [må] på baggrund af de vanskeligheder, som De Forenede Nationer nu møder under udøvelsen af sine missioner og risikoen for, at deres beslutningsmekanismer blokeres, være i en sådan position, at den kan intervenere på egen hånd, såvel inden for eget kontinent som andetsteds, hvor dens vitale interesser eller dens statsborgere er i alvorlig fare. Der er da også eksempler, hvor EU ikke har arbejdet med, men snarere mod, FN 13. Som andre stormagter gør og har gjort. Det gælder bl.a. beslutningen fra FN s generalforsamling om, at Den internationale Domstol skulle vurdere, hvorvidt Israels mur på den besatte Vestbred var ulovlig. Det gik EU-landene imod. Ligesom de imod FN-generalsekretærens advarsler om, at en for hurtig anerkendelse af Kroatien ville betyde en ganske forfærdelig krig i Bosnien- Hercegovina, netop anerkendte Kroatien. Foto: Eurocorps 16

17 3. FN, folkeretten og brug af militære midler På det danske Udenrigsministeriums hjemmeside 14 står der: FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober 1945, udgør en slags grundlov for staternes internationale samarbejde. Den fastlægger i brede træk medlemsstaternes gensidige rettigheder og pligter og etablerer organisationens centrale samarbejdsorganer: Generalforsamlingen Sikkerhedsrådet Det økonomiske og sociale råd Den internationale domstol Sekretariatet (som ledes af Generalsekretæren) For at kunne forstå problemstillingerne i forbindelse med freds- og konfliktspørgsmål er det relevant med en kort beskrivelse af to af de seks FN-organer - Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Derefter vil vi gennemgå de relevante artikler i FN-pagten, og hvad FN-pagtens ord betyder 15. Sikkerhedsrådet Sikkerhedsrådet er et af FN s seks hovedorganer. Sikkerhedsrådet har ansvaret for opretholdelse af international fred og sikkerhed. Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer. Heraf er 5 permanente medlemmer (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA) og 10 valgte medlemmer. De 10 valgte pladser går på tur mellem FN s øvrige medlemslande fordelt mellem de forskellige regioner i verden. Afrika/Asien gruppen har 5 pladser, Latinamerika/Caribien og Vesteuropa/andre lande har hver 2 pladser, mens Østeuropa har 1 plads. De valgte medlemmer vælges af Generalforsamlingen for 2 år ad gangen uden mulighed for umiddelbart genvalg. Ifølge FN-pagten skal Generalforsamlingen vælge Sikkerhedsrådets medlemmer under hensyntagen til landenes bidrag til international fred og sikkerhed og til andre FN formål. Desuden skal Generalforsamlingen forsøge at sikre en afbalanceret geografisk fordeling i Sikkerhedsrådet. Ifølge FN-pagten træffer Sikkerhedsrådet som hovedregel beslutninger med kvalificeret flertal, således at mindst 9 af de 15 medlemmer skal stemme for et forslag, herunder alle de 5 permanente medlemmer. Såfremt blot ét af de 5 permanente medlemmer stemmer imod eller undlader at stemme, vil Sikkerhedsrådet ikke kunne træffe beslutning. De permanente medlemmer har vetoret i alle beslutninger, dog ikke i procedurespørgsmål. Denne vetoret er dog kun blevet brugt 13 gang i den sidste 10 års periode (fra 1998 til okto- 17

18 ber 2007) 16. USA var det land, som brugte vetoretten mest. De brugte vetoretten 10 gange og primært angående konflikten mellem Israel og Palæstina. Kina og Rusland har tilsammen brugt vetoretten tre gange 17 og det drejede sig om Makedonien, Cypern og Burma/Myanmar. Resolutionerne i 1999 om Kosovo blev ikke mødt af veto fra noget medlem af Sikkerhedsrådet 18. I forbindelse med såvel Kosovo-krigen og i Irak-krigen stillede vestmagterne aldrig et resolutionsforslag angående den militære operation, da de forventede at blive mødt af et veto. Generalforsamlingen Generalforsamlingen er FN s centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag. Alle FN s medlemsstater har sæde i Generalforsamlingen. Generalforsamlingen åbner en ny session hvert år. Det sker altid den tredje tirsdag i september og hver sessionsperiode varer mindst tre måneder. Ekstraordinære sessioner kan indkaldes på andre tider af året, og hastemøder kan indkaldes når som helst. Resolutionerne, som vedtages i generalforsamlingen, er ikke juridisk bindende. Alligevel har de stor betydning. Generalforsamlingen repræsenterer nemlig verdenssamfundets stemme, og dermed den internationale offentlige mening. Der har været et forsøg på at give Generalforsamling en mere fremtrædende rolle, når FN s sikkerhedsråd ikke har været i stand til at handle. Det skete med resolutionen også kendt som Uniting for Peace. Resolutionen slår fast, at i en situation hvor FN s sikkerhedsråd ikke kan opretholde fred, kan FN s Generalforsamling tage spørgsmålet op: If the Security Council, because of lack of unanimity of the permanent members, fails to exercise its primary responsibility for the maintenance of international peace and security in any case where there appears to be a threat to the peace, breach of the peace, or act of aggression, the General Assembly shall consider the matter immediately with a view to making appropriate recommendations to Members for collective measures, including in the case of a breach of the peace or act of aggression the use of armed force when necessary, to maintain or restore international peace and security 19. Resolutionen blev stillet af USA i 1950 for at undgå et veto fra Sovjetunionen i forbindelse med Korea-krigen. Fremgangsmåden har dog ikke været benyttet i nyere tid. Formentlig fordi der i dag er langt flere små lande med i FN, der ofte er mere kritiske til brugen af militær magt end der var i FN-pagtens forbud mod krig Med FN-pagten i 1945 frasagde FN s medlemsstater sig retten til at bruge militære midler mod andre stater. Denne grundregel kan læses i FN-pagtens artikel 2, stk. 4: Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse 18

19 eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål. 20 I FN-pagten er der dog to undtagelser fra denne grundregel. For det første har stater ret til at forsvare sig selv eller andre lande, der er blevet angrebet, og som ønsker at blive hjulpet. Det kan læses i FN-pagtens artikel 51: Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer, indtil sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Forholdsregler, taget af medlemmer i udøvelsen af denne ret til selvforsvar, skal uopholdelig indberettes til sikkerhedsrådet og påvirker ikke på nogen måde dettes myndighed og ansvar i henhold til nærværende pagt med hensyn til iværksættelse når som helst af sådanne skridt, som det anser for nødvendige til opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. 21 For det andet er der den undtagelse, som muliggør at FN s Sikkerhedsråd kan give et mandat til, at en eller flere stater bruger militære midler for at sikre fred. Den kan læses i artiklerne 39 og 42 i FN-pagten: Sikkerhedsrådet skal afgøre, om der foreligger nogen trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling, og skal med henblik på opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed fremsætte forslag eller beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes i overensstemmelse med artiklerne 41 og Og Skulle sikkerhedsrådet skønne, at de ved artikel 41 hjemlede forholdsregler ville være utilstrækkelige eller har vist sig at være utilstrækkelige, kan det tage sådanne skridt ved anvendelse af luft-, sø- eller landstridskræfter, som måtte være nødvendige for at opretholde eller genoprette mellemfolkelig fred og sikkerhed. Sådanne skridt kan indbefatte demonstrationer, blokade og andre operationer foretagne af luft-, sø- eller landstridskræfter tilhørende medlemmer af de Forenede Nationer. 23 FN-pagtens forbud mod brug af militære magtmidler har i nyere tid været udfordret især i forbindelse med spørgsmålet om humanitære interventioner og såkaldt forebyggende magtanvendelse. Humanitære interventioner Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) analyserede i 1999 spørgsmålet om humanitære interventioner. 24 Det fremgår af redegørelsen, at humanitære interventioner uden et FN-mandat umiddelbart er uforeneligt med FN-pagtens artikel 2, stk. 4, men at en gruppe folkeretsjurister navnlig 19

20 amerikanske - har argumenteret for at humanitære interventioner uden FN-mandat er lovlige folkeretligt set. Et hovedargument for denne holdning er, at humanitær intervention ikke retter sig mod en stats territorielle integritet eller politiske uafhængighed og frem for alt ikke er uforenelig med de Forenede Nationers mål. Dertil kommer et argument om, at humanitære interventioner bygger på medlemsstaternes subsidiære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed. Det fremgår dog, at dette standpunkt intet grundlag har i FN-pagtens bestemmelser bl.a., da FN-pagten henviser subsidiært ansvar til andre FN-organer, samt at magtanvendelsesforbuddet har en selvstændig folkeretlig sædvane, som er uafhængig af FN-pagten. Redegørelsen nævner også, at forarbejdet til FN-pagten støtter formodningen om, at der ikke er andre undtagelser fra voldsforbudet end dem, der er nævnt i FN-pagten, og at FN-pagtens ånd også støtter denne konklusion. I øvrigt nævnes, at de argumenter, der bliver fremført til fordel for lovligheden af humanitære interventioner ikke kan forenes med Den Internationale Domstols opfattelse. I redegørelsens konklusion slås det fast, at heller ikke statspraksis efter den kolde krigs ophør er tilstrækkeligt omfattende eller så generelt accepteret i det internationale samfund, at man herpå kan støtte en antagelse om, at en ret til humanitær intervention uden FN-mandat er blevet en folkeretlig sædvane. Forebyggende magtanvendelse Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har efter anmodning fra regeringen udbygget Dansk Udenrigspolitisk Instituts rapport om humanitær intervention fra 1999 med en politisk-juridisk analyse af mulighederne for at anvende militær magt mod de nye trusler mod international fred og sikkerhed i form af global terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. DIIS blev færdig med udredningen Nye trusler og militær magtanvendelse i juni Det er forebyggende magtanvendelse, som står i centrum for udredningen. Forebyggende magtanvendelse skal have et mandat fra Sikkerhedsrådet for at være lovlig. Det rejser ifølge DIIS samme dilemma som i forbindelse med den humanitære intervention i Kosovo-krigen i 1999, men i denne forbindelse drejer det sig om, at Sikkerhedsrådet ikke kan bemyndige forebyggende magtanvendelse i en situation, selvom mange stater både i og uden for Sikkerhedsrådet anser det for berettiget. Det konkluderes i udredningen, at uautoriseret forebyggende magtanvendelse savner et retligt grundlag i gældende folkeret. Det anføres, at farerne for den internationale retsorden ved uautoriserede militære aktioner er åbenbare, men at der kan tænkes exceptionelle situationer, hvor sådan magtanvendelse alligevel kan hævdes at være politisk-moralsk berettiget. 20

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.11.2015 COM(2015) 575 final 2015/0036 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den multilaterale aftale mellem Det

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc

Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention

Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Danmark og FN s princip om R2P 17. maj 2011 R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention Tonny Brems Knudsen, Aarhus Universitet R2P som revitaliseret FN-doktrin for humanitær intervention:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41

ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2015/2104(INI) 2.9.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-41 David McAllister (PE560.882v01-00) om EU's rolle i FN - hvordan EU's udenrigspolitiske

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP

RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP 31.7.2014 L 229/13 RÅDETS AFGØRELSE 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Danmark i det udvidede EU

Danmark i det udvidede EU Den 2. november 2004 Politisk aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Danmark i det udvidede EU Danmark

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Forsvarsudvalget, Europaudvalget (2. samling) FOU alm. del - Bilag 94,EUU alm. del - Bilag 230 Offentligt NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Fra: Udenrigsministeriet

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt.

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt. info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info feb 09 Med udgangen af 2004 overtog EU missionen i Kosovo fra NATO. Hermed kunne Danmark ikke længere

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1

PUBLIC LIMITE DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) 16217/1/12 REV 1 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. november 2012 (29.11) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2012/0207 (NLE) 16217/1/12 REV 1 LIMITE PUBLIC TELECOM 214 AUDIO 117 MI 730 RELEX 1040

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.11.2010 B7-0682/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om de humanitære

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 11.3.2010 2009/0814(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til betænkning Íñigo Méndez de Vigo (PE439.159v02-00) om Det Europæiske Råds forslag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere