Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat"

Transkript

1 Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat FN udfordres i disse år som fundamentet for en global retsorden. Rapporten ser på konsekvenserne af denne udfordring, og på farer og perspektiver for fremtidens internationale sikkerhed Af Lave Knud Broch og Trine Pertou Mach November 2007: 2

2 Hvem er NyAgenda NyAgenda-Fonden har til formål at fremme analyser og debat omkring EU s virke og juridiske rammer ud fra et demokrati- og medborgerperspektiv. Fonden skal bidrage til at give et forbedret fundament for den danske og den internationale debat om samfundsudviklingen, set ud fra et centrum-venstre perspektiv. Herunder igangsætter og formidler Fonden kritiske analyser af det europæiske samarbejde i et globalt perspektiv. Fonden arbejder ud fra en åben og dybdeborende tilgang, der gør den i stand til at sætte spørgsmålstegn ved etablerede og fastlåste tankemønstre. Gennem udredninger og debatskabende arrangementer er Fonden med til at danne modmagt i et samfund, som i stigende grad er præget af konformitet og mangel på nytænkning. Andre rapporter fra NyAgenda Problematisk liberalisering af elektricitetsmarkedet i EU (2007:1) En rapport om konsekvenserne af EU-direktivet, der liberaliserede EL-markedet Service uden hensyn (2006:3) En analyse af servicedirektivet Does the European Union Promote Peace? (2006:2) Engelsk oversættelse af Fremmer EU freden? Vores globale handelsinteresser (2006:1) Lobbyisme og handelspolitik og EU s rolle WTO Under bekvemmelighedsflag (2005:3) Konsekvenserne af første udkast af EU s servicedirektiv. (Alle eksemplarer er udleveret). Fremmer EU freden? (2005:2) Analyse af EU s forsvars- og sikkerhedspolitik Franske stemmer (2005:1) Om den franske debat om EU-forfatningen (Alle eksemplarer er udleveret). NyAgendas publikationer er gratis og kan så langt oplaget rækker rekvireres via på: Publikationerne kan også downloades fra NyAgendas hjemmeside: www. nyagenda.dk Militære EU-operationer med eller uden FN-mandat Første oplag, november ISBN: Copyright: NyAgenda Fonden og forfatterne Udgivet med støtte fra Enkefru Plums Støttefond og Nævnet til Oplysning om EU Layout: Susie Kimby Tryk: Informations Forlag Oplag: 2000

3 Indholdsfortegnelse Forord: Verden har brug for et stærkt FN - ikke for selvtægt ved Jørgen Estrup, formand for FN-forbundet 4 2. Indledning 6 3. EU - også et militært projekt Folkeretten og brug af militære midler 17 5 Danske partiers og bevægelsers holdning Den danske befolknings holdning Nordiske landes syn på kravet om FN-mandat Hvis FN-pagten ikke overholdes Visioner for fremtiden 48 Forslag til yderligere læsning 52 Om forfatterne 53 Referencer 54

4 Verden har brug for et stærkt FN - ikke for selvtægt Forord af Jørgen Estrup, formand for FN-forbundet De Forenede Nationers pagt blev undertegnet i San Francisco den 26. juni Anden verdenskrig var ved sin afslutning, og verdenssamfundet ønskede at forhindre fremtidige krige. Med FN-pagten fik verden derfor for første gang i historien et generelt forbud mod krig:...fn-pagten forbyder krig mellem stater under alle former (men dog ikke selvforsvar og magtanvendelse autoriseret af FN s sikkerhedsråd). Siden afholdelsen af krigsforbryderprocessen ved den internationale militærdomstol i Nürnberg (hovedproces ) har det været ubestridt folkeret, at angrebskrig er en kriminel handling og ikke en ret for staterne. Så klart er det udtrykt af DUPI - det officielle Danmarks kilde til udenrigspolitisk analyse i bogen om FN, Verden og Danmark. FN-pagtens voldsforbud sikrer, at verden ikke ender i den rene junglelov. Voldsforbudet rummer dog også et problem: Sikkerhedsrådets medlemmer kan ikke altid blive enige eller først efter lang tøven - om, hvordan der skal handles, når der sker grove krænkelser af menneskerettighederne. Det er blandt andet set i forbindelse med voldsomme overgreb og etnisk udrensning, f.eks. i Kosovo, Rwanda og Darfur. At overholde FN-pagten eller at redde menneskeliv har derfor i nogle situationer stået over for hinanden som modsætninger. FN s tidligere generalsekretær Kofi Annan synliggjorde dilemmaet i sin tale til FN s generalforsamling i 1999: To those for whom the greatest threat to the future of international order is the use of force in the absence of a Security Council mandate, one might ask -- not in the context of Kosovo -- but in the context of Rwanda: If, in those dark days and hours leading up to the genocide, a coalition of States had been prepared to act in defence of the Tutsi population, but did not receive prompt Council authorization, should such a coalition have stood aside and allowed the horror to unfold? To those for whom the Kosovo action heralded a new era when States and groups of States can take military action outside the established mechanisms for enforcing international law, one might ask: Is there not a danger of such interventions undermining the imperfect, yet resilient, security system created after the Second World War, and of setting dangerous precedents for future interventions without a clear criterion to decide who might invoke these precedents, and in what circumstances? Hvad man end vælger i disse situationer, så har det uoverskuelige konsekvenser. Hvis man vælger ikke at handle, dør mennesker. Hvis man vælger at handle, undermineres forbudet mod krig, og det kan føre til, at FN-pagten undermineres, og at vi nærmer os en tilstand med

5 junglelov, som set før anden verdenskrig. Målet for verdenssamfundet må derfor være at sikre en ordning, hvor fred og hjælp til mennesker går hånd i hånd. Den vej går igennem FN, og den kan kun banes, hvis verdenssamfundet sikrer, at FN kan leve op til sine opgaver. Vejen frem er ikke, at stater og sammenslutninger, herunder USA og EU, vælger at sætte deres egen opfattelse af humanitet i system; at FN lammes i forbindelse med humanitære operationer, og slet ikke at vestlige eller andre - lande forbereder militære operationer uden FN-mandat. Det er selvtægt uanset motivet. At vestlige lande desuden udfører folkeretsstridige militære operationer, når der ikke er tale om humanitære operationer, som i Irak, eller truer med det som over for Iran, er en endnu større trussel. Det er en kriminel handling. NyAgenda tager derfor med denne rapport fat i en uhyre væsentlig problemstilling, som burde være debatteret langt grundigere efter den humanitære intervention i Kosovo og i endnu højere grad efter dansk deltagelse i angrebskrigen mod Irak. Spørgsmålet om FN-mandater og hvordan vi får skabt et mere velfungerende FN er mere aktuelt end nogensinde. Rapporten giver os bedre viden om den udvikling, der præger den internationale retsorden, og de mange forskellige synspunkter, der findes til spørgsmålet i Danmark og i de andre nordiske lande. Forhåbentlig vil rapporten bidrage til et øget dansk engagement for FN-sagen. Verden har brug for et stærkt FN, der kan forsvare menneskerettighederne og folkeretten - ikke for selvtægt uanset af hvem og med hvilket motiv. God læselyst! Foto:UN Photo/Marie Frechon Børn i Congo foran et FN-støttet børneprojekt.

6 1. Indledning I remain convinced that the only answer to this divided world must be a truly United Nations Kofi Annan 19 September 2006 i FN s generalforsamling I 1945 i forbindelse med afslutningen af anden verdenskrig blev De Forenede Nationer (FN) oprettet med hovedformålet at sikre fred og sikkerhed for alle verdens nationer. FN-pagten gjorde det klart, at krig og trusler om krig fremover var forbudt (FN-pagtens artikel 2,4). Men pagten indeholder også to undtagelser: - For det første er der en undtagelse om staternes individuelle eller kollektive ret til selvforsvar (FN-pagtens artikel 51). Det vil sige, at en stat har ret til at forsvare sig ved et angreb og ret til at hjælpe en anden stat i at forsvare sig efter anmodning fra den pågældende stat. - For det andet, at FN s Sikkerhedsråd i tilfælde af en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling kan give stater ret til magtanvendelse (FN-pagtens artikler 39 og 42). Det som normalt kaldes et FN-mandat. Efter den kolde krigs ophør er spørgsmålet om FN-pagtens begrænsninger blevet et omdiskuteret emne. Diskussionen har drejet sig om humanitære interventioner f.eks. i forbindelse med Kosovo-krigen og såkaldt forebyggende magtanvendelse f.eks. i forbindelse med Irak-krigen og i forbindelse med Irans eventuelle udvikling af atomvåben. Nogle mener, at FN-pagten skal tolkes ordret, fordi der er en risiko for, at det globale retssystem vil falde fra hinanden, hvis stater begynder at bryde FN-pagten og dermed folkeretten. Der er også et kraftigt ønske om at sikre, at begrebet humanitære operationer ikke bliver misbrugt af stater, der udnytter situationen til at varetage egne interesser. Ræsonnementet er, at brud på den globale retsorden kan gøre mere skade end gavn. Andre mener, at der skal være plads til, at stater og grupper af stater selvstændigt kan gribe ind i situationer med grove krænkelser af menneskerettighederne især i situationer, hvor FN ikke kan træffe en beslutning. Denne opfattelse begrundes ofte med ønsket om retfærdighed. Der findes dog også dem, der mener at forebyggende selvforsvar kan være en begrundelse for at gå i krig. De ønsker, at deres lande skal have frihed til f.eks. at kunne gribe militært ind i situationer, hvor såkaldte slyngelstater i deres optik er ved at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben. Senest set i Irak-krigen, men også en holdning som USA og EU-landet Frankrig har udtrykt i spørgsmålet om Irans evt. udvikling af atomvåben. I forbindelse med udviklingen af EU s militær og Danmarks eventuelle tilslutning til EU s såkaldte Reform-traktat 1 er der god grund til at rejse spørgsmålet om, hvor EU bevæger sig hen i forhold til FN-pagten.

7 Det store spørgsmål er, om EU og dets politikere vil vælge en holdning, hvor man er begrænset af FN s regler, eller om man vil vælge sin egen fleksible tolkning af folkeretten, og dermed give sig selv ret til i særlige situationer at sende militære styrker ud i verden. Den holdning som bl.a. franske og britiske regeringer ofte har støttet. Spørgsmålet om FN-mandat er højaktuelt. Med denne rapport sætter NyAgenda derfor fokus på både partiernes og vælgernes holdning til militære operationer med eller uden FN-mandat. Vi har også undersøgt, om der er skred i de nordiske lande. Rapporten præsenterer dermed et unikt materiale om vælgernes, partiernes og regeringernes holdning til FN-mandat. På baggrund af vores indhentning af information fra partier og de nordiske lande kan vi tegne et billede af, hvordan vigtige aktører forholder sig til FN-mandat. I kapitel 2 ser vi på EU s militære udvikling herunder i hvilken grad FN-pagten nævnes i den såkaldte Reform-traktat. Det slås fast, at Reform-traktaten ikke stiller noget konkret krav om FN-mandater i forbindelse med militære operationer, og at det generelt er uklart, hvor EU er på vej hen i forhold til kravet om FN-mandater. Kapitlet giver også en kort gennemgang af unionens militære udvikling, der har været meget markant de seneste år. EU kan i dag udsende en militær styrke på op til soldater også i forbindelse med såkaldt fredsskabelse (dvs. reelle krigshandlinger). I kapitel 3 analyserer vi reglerne i FN-pagten og i folkeretten generelt om brug af militære magtmidler, bl.a. på grundlag af to rapporter fra henholdsvis DUPI og DIIS. Vi viser, at såvel humanitære interventioner og forebyggende magtanvendelser er ulovligt i henhold til folkeretten, selvom folkeretten stadig er under udvikling. I kapitel 4 bringer vi resultatet af analysen af danske folketingspartiers samt Folkebevægelsen mod EU s og JuniBevægelsens holdning til spørgsmålet om, hvorvidt de anser et mandat fra FN som et nødvendigt grundlag for militære interventioner i andre lande? Vi har bedt partierne selv beskrive deres holdning. Svarene er interessante og spænder fra ubetinget JA over helst JA til et Danmark eller andre vestlige demokratiske lande skal [ikke] lade sig koste rundt med af diktaturstater. Derfor finder Dansk Folkeparti det ikke afgørende, hvorvidt der foreligger et FN-mandat forud for en militær aktion. Hvad mener den danske befolkning? Vi ved fra folkeafstemningerne om EU, at de politiske partier ikke er repræsentative for danskernes holdninger til EU. Folkeafstemninger har vist, at befolkningen er langt mere skeptisk til den stadige opbygning af EU som en overnational magt indadtil og en stormagt udadtil. Gælder dette misforhold også spørgsmålet om FN-mandat? Fordi sagen kun i meget begrænset omfang har været genstand for debat i offentligheden, var det uvist, hvordan befolkningen egentlig ville stille sig til dette spørgsmål. Vi mente, at det var vigtigt at give vælgerne en offentlig røst i denne sag. Vi har derfor bekostet en professionel undersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af danske vælgere om nødvendigheden af FN-mandat ved militære operationer. Undersøgelsen blev udført af analysefirmaet Synovate Vilstrup, og resultaterne bringes i kapitel 5. Undersøgelsen viser, at der er et meget stort flertal i den danske befolkning for, at militære

8 operationer i andre lande altså også de aktioner, vi selv måtte deltage i - forudsætter FNmandat. Resultatet er overraskende entydigt. Den markante støtte til FN-mandat findes i alle partier. Det betyder, at vi også på dette vigtige punkt i dansk udenrigspolitik finder, at der er ved at udvikle sig et skisma mellem befolkningen på den ene side og de politiske partier på den anden. I kapitel 6 vender vi blikket mod de andre nordiske lande. Står kravet om FN-mandat stadig urørligt i de andre nordiske lande, eller er der også her en ændring på vej? Undersøgelsen viser, at også på dette punkt holder den norske regering fanen højt. Finland derimod, som hidtil ligesom Sverige historisk har holdt på neutraliteten, har derimod ved lov vedtaget, at man undtagelsesvis kan deltage i international militær krisehåndtering uden FN-mandat. Uden tvivl spiller EU s opbygning af eget militær en rolle for dette skred i tidligere holdninger, hvilket også synes at gælde i Sverige dog ikke så entydigt som i Finland. I kapitel 7 problematiseres spørgsmålene om humanitære interventioner og forebyggende magtanvendelse. De to måder at bruge militære magtmidler på er store udfordringer for såvel FN og folkeretten. Vi henviser til Kofi Annans advarsel imod forebyggende anvendelse og stiller de spørgsmål, som vi mener, der mangler i debatten. Kapitel 8 er en slags konklusion på rapporten. Her slår vi fast, at det nødvendigt, at få de vestlige regeringer til at skifte spor. Vi foreslår, at FN får en egen permanent FN-styrke, som Sikkerhedsrådet eller FN s generalforsamling kan benytte til humanitære interventioner. Men Foto: UN Photo/Helena Mulkerns Duer slippes fri som led i den internationale fredsdag i Afganistan af (UNAMA)

9 vi understreger samtidig, at arbejdet for fred forudsætter, at der tages fat i roden på problemerne. Målet må være, at alle verdens borgere har miljømæssig, økonomisk og samfundsmæssig sikkerhed. Endelig understreger vi, at de nordiske lande kan blive frontløbere for en styrkelse og en reform af FN. Men det kræver at alle de nordiske regeringer følger det norske eksempel og afskriver sig muligheden for mili-tære operationer uden FN-mandat. Bagerst i rapporten finder læseren forslag til yderligere læsning. Rapporten giver ikke en udtømmende juridisk gennemgang af emnet, men forsøger at give et overblik over nogle af de juridiske forhold, der gør sig gældende inden for folkeretten, ligesom de politiske forhold diskuteres. Det er vores overbevisning, at den bedste kur for at sikre udviklingen af en fredeligere verden går via en oplyst folkelig verdensopinion. Fred kan kun skabes, hvis det store flertal ønsker det. Vi håber, at denne rapport vil give sit beskedne bidrag til en fredeligere verden. Tak til alle - både enkeltpersoner og myndigheder såvel i Danmark som i det øvrige Norden der har hjulpet os i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Vi vil dog især sende en stor tak til NyAgendas projektadministrator Susie Kimby, der hele vejen igennem projektet har været en god støtte. Vi vil også takke Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa og Enkefru Plums Støttefond for økonomisk støtte til rapporten. Og så vil vi bare ønske læserne god læselyst! På vegne af NyAgenda Lave K. Broch og Trine Pertou Mach

10 2. EU - også et militært projekt Acting together, the European Union and the United States can be a formidable force for good in the world. Den Europæiske Sikkerhedsstrategi A Secure Europe in a Better World, December 2003 EU er et fredens projekt. Et udsagn, der er blevet sagt så mange gange, at det er svært ikke blot at tro det. Denne rapport giver påstanden et realitetstjek med et fokus på, om unionens militære operationer vil leve op til FN-pagtens krav om FN-mandater. Er EU på vej til at opbygge sin egen militære styrke, som skal kunne operere uafhængigt af FN? Man kan spørge, om et fredens projekt i sin almene udenrigspolitiske ageren systematisk fokuserer på freds- og udviklingsfremme for af den vej at forebygge og hindre konflikter, ustabilitet og i sidste instans krige. I dén henseende lader EU s udenrigspolitik, ligesom medlemsstaternes individuelle udenrigspolitik, en del tilbage at ønske. Handels-, landbrugsog fiskeripolitikken bliver fra udviklingsorganisationers og udviklingslandes side løbende kritiseret for at hæmme sidstnævntes udviklings- og vækstpotentiale samt at modvirke bekæmpelsen af fattigdom. Det er imidlertid ikke denne rapports formål at diskutere EU s udenrigspolitik i almindelighed. Fokus er alene den del af EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik, der udgøres af den militære dimension og spørgsmålet er, hvorvidt EU planlægger at begrænse sine militære operationer i forhold til FN-mandater. Derfor er det rette spørgsmål i dette kapitel, hvorvidt EU s militære dimension og forsvarspolitikkens udvikling bidrager til fredsprojektet. Mere konkret, hvilke perspektiver den forsvarspolitiske og militære dimension af EU har i forhold til FN-pagtens krav om FN-mandater. Vi kan ikke her i detaljer gennemgå EU s sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling fra den spæde begyndelse. Det tillader pladsen ikke. I stedet er der foretaget punktnedslag i den traktatmæssige, politiske, institutionelle og operationelle udvikling i tiden efter Maastrichttraktaten fra 1992, som betragtes som en kvalitativ ny æra. Udvikling i det traktatmæssige grundlag Ser vi ganske kort på, hvorledes formuleringerne om forsvarspolitikken i EU s skiftende traktater har udviklet sig, står det klart, at unionen i stigende grad udvikler en militær side. Den forsvarspolitiske og militære dimension har fået stadig tydeligere identitet og større retsgrundlag med de skiftende traktater. Det er i sig selv en indikation på, at EU ikke blot er et civilt samarbejde, der satser på blød udenrigs- og sikkerhedspolitik, men at selve den militære dimension får en mere fremtrædende rolle i EU s udenrigspolitiske ageren. Ambitionen om at koordinere medlemsstaternes udenrigspolitik har rødder tilbage i fællesskabets tidlige år, men samarbejdet tog først for alvor fart med Maastricht-traktaten i Traktaten var et kompromis, der indebar, at også forsvarspolitiske aspekter af sikkerhedspoli- 10

11 tikken kunne diskuteres af EU-kredsen. For at bistå det siddende formandskab og som fast repræsentant for EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) oprettedes med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 en stilling som Høj Repræsentant. Den tidligere spanske udenrigsminister Javier Solana blev udpeget til posten, der i unionen kaldtes Mr. FUSP. Nicetraktaten fra 2001 styrker yderligere FUSP en ved at indføre brug af flertalsafstemninger på visse typer af beslutninger, ligesom den erstatter den Politiske Komité med en ny Udenrigsog Sikkerhedspolitisk komité med et bredere mandat, blandt andet i forhold til krisestyringsoperationer. Samtidig slettedes henvisningerne til det mulige samarbejde med Vestunionen som følge af den forsatte udvikling af den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP). Både Maastricht-, Amsterdam- og Nice-traktaten indførte en række nye instrumenter, der har styrket FUSP en. Med Amsterdam-traktaten blev der lavet en henvisning til de såkaldte Petersbergopgaver. Det vil sige: Humanitære opgaver og evakueringsopgaver. Fredsbevarende opgaver. Krisestyringsopgaver, der involverer kamptropper, herunder i forbindelse med fredsskabelse. Allerede dengang forekom dette at være et vidtgående skridt. Fredsskabelse skal i denne sammenhæng forstås som en militær magtanvendelse, hvor parterne i konflikten ikke er nået til enighed om en udefrakommende intervention og hvor man må forvente reelle krigshandlinger. I den gældende Nice-traktat fra 2001 står der i artikel 17 stk. 1 (Traktat om Den Europæiske Union): Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Den militære målsætning er derfor indbygget i det nuværende traktatgrundlag. Med forslaget til den såkaldte Reform-traktat fra oktober 2007 går man et stort skridt videre end de nugældende bestemmelser. Disse nye formuleringer i Reform-traktaten er stort set identiske med de formuleringer, som stod i det af hollændere og franskmænd forkastede forslag til EU-forfatning. Et egentligt fælles EU-forsvar er nu alene et spørgsmål om en enstemmig beslutning i Rådet. Samlet ses det, at hvor den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev del af traktatgrundlaget dengang på mellemstatsligt grundlag med Maastricht-traktaten, er der siden sket styr- 11

12 kelser, både af EU s råderum, beslutningsprocedurer og omfang, samt af forsvarsdimensionen som integreret del af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det kan også tilføjes, at der i den nye Reform-traktat 2 Artikel 27, stk.3 (TEU) står: Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Det politiske perspektiv På det politiske plan er der store planer for den forsvarspolitiske og militære udvikling. Udviklingen af EU s såkaldte forsvarsdimension har været højt på EU s dagsorden siden På samtlige ordinære topmøder mellem stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd d.v.s. hvert halve år - har formandskabet fremlagt rapporter om, hvilke fremskridt der er nået. Det gælder såvel militære aspekter (som evnen til at udsende soldater) som civile elementer (som evnen til at udsende politifolk til kriseområder). På mødet i Det Europæiske Råd i Helsingfors december 1999 enedes EU-landene om en militær målsætning (Helsingfors Headline Goals) på krisestyringsområdet. Et af de mest afgørende politiske skridt, udover den traktatmæssige udvikling, blev taget i 2003 på Det Europæiske Rådsmøde, hvor EU vedtog en europæisk sikkerhedsstrategi, A Secure Europe in a Better World. Denne definerede EU s strategiske mål, EU s primære trusler samt hvilke udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter, der lå som konsekvens heraf. EU havde nu, som USA og NATO, sin egen sikkerhedsstrategi. Nøgletruslerne defineres som terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, sammenbrudte stater og organiseret kriminalitet. Som beskrevet af freds- og konfliktforsker Jan Øberg 3, ligner denne tilgang meget den amerikanske til sikkerhed og tager således også afsæt i, hvilke løsninger, der er gode for EU særligt med afsæt i militære instrumenter (omend den civile dimension også fremhæves). NATO-partnerskabet spiller en ikke uvæsentlig rolle, ligesom nødvendigheden af at udvide EU s militære kapacitet betones. Rækkevidden er global EU skal forhindre og modgå trusler og konflikter over hele verden. Opgaverne er således langt mere vidtrækkende end de fredsbevarende Petersbergopgaver, der blev vedtaget i Og i følge Øberg spiller både de civile midler til fred samt de største globale udfordringer (herunder atomvåben, global ulighed, seriøs konfliktanalyse) en forholdsvis ubetydelig rolle; det er den militære dimensikon i EU s forsvar, der er omdrejningspunktet. Mens ordet fred kun forekommer yderst sjældent i forslaget til ny traktat, Reform-traktaten, står der så meget desto mere om forsvar, militær og kampstyrker. Det er påfaldende, at der derimod slet ikke er fokus på nedrustning og øget kontrol med våbenhandlen. Det institutionelle perspektiv På topmødet i 1999 i Helsingfors tog udviklingen endnu et kvalitativt skridt. Topmødet vedtog overordnede mål for EU s militære kapacitet i forhold til at løfte Petersberg-opgaverne; det indebar at EU skulle kunne sende 60,000 soldater ud på en 1-årig mission med 60 dages varsel. Desuden vedtog topmødet at oprette tre institutionelle enheder under Ministerrådet, som del af den strukturelle opbygning på området: En stående politisk og sikkerhedspolitisk komité, der forestår store dele af det daglige samt det fremadrettede arbejde med den fælles 12

13 udenrigs- og sikkerhedspolitik, inkl. forsvarspolitikken. Komiteen kan få til opgave at styre og lede arbejdet i forbindelse med militære kristestyringsoperationer. Komiteen består af ambassadører og repræsentanter fra Kommissionen. En militær stab, der udover hurtig-varslingsopgaver bistår med ekspertise og rådgivning i forbindelse med militære krisestyringsoperationer. Samt forsvarschefer, der indgår i en militærkomité, der leverer militær rådgivning og strategiske inputs. Fem år senere, i 2004, oprettedes en civil-militær celle som del af EU s militære stab. Denne celle skal forberede selvstændige EU-aktioner, hvor NATO ikke er involveret. Samme år etablerede man ligeledes det Forsvarsagentur, der var forudset i den forkastede Forfatning. Agenturet har fire primære funktioner: Udvikling af forsvarskapacitet, fremme af forsvars forskning og teknologi, fremme samarbejdet om våben og militært isenkram, samt at skabe et konkurrencedygtigt marked for forsvarsmateriel, herunder styrkelse af det teknologiske og industrielle grundlag for europæisk forsvar. Alt sammen hænger sammen med forbedring af EU s forsvar. Det operationelle perspektiv EU er allerede udrustet med en udrykningsstyrke og kan udsende op til 60,000 soldater. Der blev i 2004 vedtaget nye målsætninger for EU i perioden frem til 2010, Headline Goal Rådsmødet maj 2004 godkendte Overordnede mål for , et dokument, der blev forelagt topmødet i juni, og især omfatter definitionen af ambitioner for kampstyrker til hurtig reaktion 5. Hurtig reaktionskapacitet, konceptet om EU-kampgrupper, er helt centralt 6. EU skal frem mod år 2010 etablere en række mobile kampgrupper, som skal kunne sættes ind i brændpunkter med få dages varsel. Dette er en konkret opfølgning af EU s sikkerhedsstrategi og Helsingfors-målene. Ved indgangen til 2007 havde kampgruppe-strukturen fået fuld operationel kapacitet. Hver kampgruppe består af 1500 soldater og skal kunne rykke ud med få dages varsel. Ihvertfald to kampgrupper skal hele tiden være i højt beredskab til hurtig indsættelse i konfliktområder uden for EU. I følge udenrigsminster Per Stig Møller er anvendelsen typisk i fredsskabende operationer under et FN-kapitel VII-mandat 7. Now we really have the beginning of a European army udtalte den franske general Christian Damay i December 2006, da flere medlemsstater gav udtryk for støtte til en mere permanent EU-styrke 8. På topmødet i 2004 udtryktes desuden tilfredshed med, at Europæisk forsvar: Konsultationer mellem NATO og EU, planlægning og operationer gjorde fremskridt, og arbejdet prioriteres fortsat 9. Endelig skal nævnes, at Javier Solana i 2006 i en tale 10 om nødvendigheden af forbedringer af EU s militære evner ved øgede forskningsbevillinger; af ledelsesstrukturer, samt af flere penge til den fælles udenrigspolitik, herunder civile operationer. Spørgsmålet om FN-mandater I den såkaldte Reform-traktat nævnes FN-pagten flere steder. Men intet sted er der en klar henvisning til kravet om FN-mandat. Reform-traktaten består af to deltraktater dvs. Traktat om Den Europæiske Union (TEU) og Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 13

14 I Artikel 3 TEU stk. 5, der omhandler unionens mål står der: Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt. (vores fremhævning) FN-pagten nævnes også i artikel 10 TEU (Grundlag og formål) såvel i stk.1: Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten. (vores fremhævning) Som i stk. 2, hvor der står: Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:. at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingfors-slutakten og målene i Paris-chartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænse (vores fremhævning) I artikel 27 TEU stk.1, som berører Rækkevidden af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik står der således: Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt. (vores fremhævning). FN-pagten nævnes også andre steder i TEU og bl.a. i den såkaldte Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Men som tidligere nævnt, berøres spørgsmålet om FNmandater ikke. Det er derfor uklart, hvorvidt enhver militær intervention alene kan ske på baggrund af et FN-mandat. Taget i betragtning, at det institutionelle og politiske set-up peger i retning af stadig udvikling af en selvstændig beslutningstagen samt at de militære styrker, der etableres, ikke etableres med henblik på alene at skulle stilles til rådighed for FN, men på at EU selv kan være til stede med styrker i udvalgte brændpunkter så er det store spørgsmål, om det manglende klare budskab om FN-mandat kan betyde det modsatte: At et FN-mandat ikke kan ses som en nødvendig forudsætning. Ministerrådet om FN-mandater For at få yderligere klarhed om EU s holdning til kravet om FN-mandater kontaktede NyAgenda Rådet for Den Europæiske Union (der ofte kaldes Ministerrådet) 11. Ministerrådet 14

15 fastlægger og gennemfører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer, der er fastlagt af Det Europæiske Råd. Fra Ministerrådet (DGF - Information to the public) fik vi følgende forklaring den 19/9-07: ESDP operations are always conducted in accordance with international law. The European Security Strategy adopted by our Heads of State and Government provides that the fundamental framework for international relations is the UN Charter. ESDP operations will therefore always be cognisant of the primary responsibility of the UN Security Council for the maintenance of international peace and security. Whether a UN mandate is required for an ESDP operation will depend on the nature of the operation; some of them will not require a UNSC mandate eg because they are conducted with the consent of the host State or because they are otherwise permitted under international law (eg evacuation operations of national abroad). (vores fremhævning) Dette svar forklarer således, at EU vil leve op til FN s sikkerhedsråds primære ansvar og folkeretten. Men svaret er uklart om tolkningen af folkeretten i spørgsmålet om FN-mandater. Selv om intet i svaret viser, at EU planlægger militære aktioner uden FN-mandater. Vi valgte derfor at grave et spadestik dybere og spurgte, hvordan EU tolker spørgsmålet om at leve op til FN s sikkerhedsråds primære ansvar. Vi fik følgende svar den 21/9-07: The term primary responsibility is the term of art used in article 24 of the UN Charter. It is not within our realm to interpret that expression which is extensively commented upon in literature. Her viser Ministerrådet sin respekt for FN-pagten og slår fast, at det ikke er EU s opgave at tolke spørgsmålet om FN s sikkerhedsråds primære ansvar i freds- og konfliktspørgsmål. Svarene fra Ministerrådet giver således ikke et konkret svar i spørgsmålet om FN-mandater. Omvendt kan man heller ikke ud fra disse svar konkludere, at EU s ministerråd har truffet en beslutning om, at EU s militære udrykningsstyrke kan sendes ud uden FN-mandat. Andre kilder til EU s holdning om FN-mandater I forbindelse med dokumentet Military Capability Commitment Conference, som bl.a. beskriver EU s kampgruppekoncept, er FN ikke nævnt. I Rådskonklusionerne maj 2004 om kampgrupperne til hurtig reaktion hedder det om FN:...videre udvikling af EU/FN-dimensionen af hurtig reaktionskapacitet, og opfordrede formandskabet og generalsekretæren/den højtstående repræsentant til at fortsætte drøftelserne med FN om bestemmelserne for samarbejdet mellem EU og FN inden for militære krisestyringsoperationer. Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte mulighederne og rammerne for et samarbejde i tilfælde af hurtige reaktionsoperationer. 12 Det fremgår tydeligt af bl.a. Finlands nye lovgivning, at det netop er på grund af EU, at Finland i sin egen statsret har lovliggjort muligheden for militære EU-operationer uden FNmandat (se kapitlet om Nordiske landes syn på kravet om FN-mandat i denne rapport). 15

16 Tankerne om, at EU skal kunne udføre militære operationer uden FN-mandat går desuden helt tilbage fra starten af 1990 erne, hvor spørgsmålet om Masstricht-traktaten og dermed de første spadestik for den militære udvikling blev taget. Allerede i november 1993 skrev Dr. Willem Van Eekelen, daværende generalsekretær for Den Vesteuropæiske Union, en artikel i det danske tidsskrift NATO nyt. I artiklen argumenterede han for et EU, der kunne handle uden et FN-mandat. Han skrev bl.a. den fremtidige europæiske union [må] på baggrund af de vanskeligheder, som De Forenede Nationer nu møder under udøvelsen af sine missioner og risikoen for, at deres beslutningsmekanismer blokeres, være i en sådan position, at den kan intervenere på egen hånd, såvel inden for eget kontinent som andetsteds, hvor dens vitale interesser eller dens statsborgere er i alvorlig fare. Der er da også eksempler, hvor EU ikke har arbejdet med, men snarere mod, FN 13. Som andre stormagter gør og har gjort. Det gælder bl.a. beslutningen fra FN s generalforsamling om, at Den internationale Domstol skulle vurdere, hvorvidt Israels mur på den besatte Vestbred var ulovlig. Det gik EU-landene imod. Ligesom de imod FN-generalsekretærens advarsler om, at en for hurtig anerkendelse af Kroatien ville betyde en ganske forfærdelig krig i Bosnien- Hercegovina, netop anerkendte Kroatien. Foto: Eurocorps 16

17 3. FN, folkeretten og brug af militære midler På det danske Udenrigsministeriums hjemmeside 14 står der: FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober 1945, udgør en slags grundlov for staternes internationale samarbejde. Den fastlægger i brede træk medlemsstaternes gensidige rettigheder og pligter og etablerer organisationens centrale samarbejdsorganer: Generalforsamlingen Sikkerhedsrådet Det økonomiske og sociale råd Den internationale domstol Sekretariatet (som ledes af Generalsekretæren) For at kunne forstå problemstillingerne i forbindelse med freds- og konfliktspørgsmål er det relevant med en kort beskrivelse af to af de seks FN-organer - Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Derefter vil vi gennemgå de relevante artikler i FN-pagten, og hvad FN-pagtens ord betyder 15. Sikkerhedsrådet Sikkerhedsrådet er et af FN s seks hovedorganer. Sikkerhedsrådet har ansvaret for opretholdelse af international fred og sikkerhed. Sikkerhedsrådet har 15 medlemmer. Heraf er 5 permanente medlemmer (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA) og 10 valgte medlemmer. De 10 valgte pladser går på tur mellem FN s øvrige medlemslande fordelt mellem de forskellige regioner i verden. Afrika/Asien gruppen har 5 pladser, Latinamerika/Caribien og Vesteuropa/andre lande har hver 2 pladser, mens Østeuropa har 1 plads. De valgte medlemmer vælges af Generalforsamlingen for 2 år ad gangen uden mulighed for umiddelbart genvalg. Ifølge FN-pagten skal Generalforsamlingen vælge Sikkerhedsrådets medlemmer under hensyntagen til landenes bidrag til international fred og sikkerhed og til andre FN formål. Desuden skal Generalforsamlingen forsøge at sikre en afbalanceret geografisk fordeling i Sikkerhedsrådet. Ifølge FN-pagten træffer Sikkerhedsrådet som hovedregel beslutninger med kvalificeret flertal, således at mindst 9 af de 15 medlemmer skal stemme for et forslag, herunder alle de 5 permanente medlemmer. Såfremt blot ét af de 5 permanente medlemmer stemmer imod eller undlader at stemme, vil Sikkerhedsrådet ikke kunne træffe beslutning. De permanente medlemmer har vetoret i alle beslutninger, dog ikke i procedurespørgsmål. Denne vetoret er dog kun blevet brugt 13 gang i den sidste 10 års periode (fra 1998 til okto- 17

18 ber 2007) 16. USA var det land, som brugte vetoretten mest. De brugte vetoretten 10 gange og primært angående konflikten mellem Israel og Palæstina. Kina og Rusland har tilsammen brugt vetoretten tre gange 17 og det drejede sig om Makedonien, Cypern og Burma/Myanmar. Resolutionerne i 1999 om Kosovo blev ikke mødt af veto fra noget medlem af Sikkerhedsrådet 18. I forbindelse med såvel Kosovo-krigen og i Irak-krigen stillede vestmagterne aldrig et resolutionsforslag angående den militære operation, da de forventede at blive mødt af et veto. Generalforsamlingen Generalforsamlingen er FN s centrale organ, hvor hvert land kan give udtryk for sit syn på en hvilken som helst sag. Alle FN s medlemsstater har sæde i Generalforsamlingen. Generalforsamlingen åbner en ny session hvert år. Det sker altid den tredje tirsdag i september og hver sessionsperiode varer mindst tre måneder. Ekstraordinære sessioner kan indkaldes på andre tider af året, og hastemøder kan indkaldes når som helst. Resolutionerne, som vedtages i generalforsamlingen, er ikke juridisk bindende. Alligevel har de stor betydning. Generalforsamlingen repræsenterer nemlig verdenssamfundets stemme, og dermed den internationale offentlige mening. Der har været et forsøg på at give Generalforsamling en mere fremtrædende rolle, når FN s sikkerhedsråd ikke har været i stand til at handle. Det skete med resolutionen også kendt som Uniting for Peace. Resolutionen slår fast, at i en situation hvor FN s sikkerhedsråd ikke kan opretholde fred, kan FN s Generalforsamling tage spørgsmålet op: If the Security Council, because of lack of unanimity of the permanent members, fails to exercise its primary responsibility for the maintenance of international peace and security in any case where there appears to be a threat to the peace, breach of the peace, or act of aggression, the General Assembly shall consider the matter immediately with a view to making appropriate recommendations to Members for collective measures, including in the case of a breach of the peace or act of aggression the use of armed force when necessary, to maintain or restore international peace and security 19. Resolutionen blev stillet af USA i 1950 for at undgå et veto fra Sovjetunionen i forbindelse med Korea-krigen. Fremgangsmåden har dog ikke været benyttet i nyere tid. Formentlig fordi der i dag er langt flere små lande med i FN, der ofte er mere kritiske til brugen af militær magt end der var i FN-pagtens forbud mod krig Med FN-pagten i 1945 frasagde FN s medlemsstater sig retten til at bruge militære midler mod andre stater. Denne grundregel kan læses i FN-pagtens artikel 2, stk. 4: Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse 18

19 eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål. 20 I FN-pagten er der dog to undtagelser fra denne grundregel. For det første har stater ret til at forsvare sig selv eller andre lande, der er blevet angrebet, og som ønsker at blive hjulpet. Det kan læses i FN-pagtens artikel 51: Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer, indtil sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. Forholdsregler, taget af medlemmer i udøvelsen af denne ret til selvforsvar, skal uopholdelig indberettes til sikkerhedsrådet og påvirker ikke på nogen måde dettes myndighed og ansvar i henhold til nærværende pagt med hensyn til iværksættelse når som helst af sådanne skridt, som det anser for nødvendige til opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. 21 For det andet er der den undtagelse, som muliggør at FN s Sikkerhedsråd kan give et mandat til, at en eller flere stater bruger militære midler for at sikre fred. Den kan læses i artiklerne 39 og 42 i FN-pagten: Sikkerhedsrådet skal afgøre, om der foreligger nogen trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling, og skal med henblik på opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed fremsætte forslag eller beslutte, hvilke forholdsregler der skal træffes i overensstemmelse med artiklerne 41 og Og Skulle sikkerhedsrådet skønne, at de ved artikel 41 hjemlede forholdsregler ville være utilstrækkelige eller har vist sig at være utilstrækkelige, kan det tage sådanne skridt ved anvendelse af luft-, sø- eller landstridskræfter, som måtte være nødvendige for at opretholde eller genoprette mellemfolkelig fred og sikkerhed. Sådanne skridt kan indbefatte demonstrationer, blokade og andre operationer foretagne af luft-, sø- eller landstridskræfter tilhørende medlemmer af de Forenede Nationer. 23 FN-pagtens forbud mod brug af militære magtmidler har i nyere tid været udfordret især i forbindelse med spørgsmålet om humanitære interventioner og såkaldt forebyggende magtanvendelse. Humanitære interventioner Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) analyserede i 1999 spørgsmålet om humanitære interventioner. 24 Det fremgår af redegørelsen, at humanitære interventioner uden et FN-mandat umiddelbart er uforeneligt med FN-pagtens artikel 2, stk. 4, men at en gruppe folkeretsjurister navnlig 19

20 amerikanske - har argumenteret for at humanitære interventioner uden FN-mandat er lovlige folkeretligt set. Et hovedargument for denne holdning er, at humanitær intervention ikke retter sig mod en stats territorielle integritet eller politiske uafhængighed og frem for alt ikke er uforenelig med de Forenede Nationers mål. Dertil kommer et argument om, at humanitære interventioner bygger på medlemsstaternes subsidiære ansvar for opretholdelse af international fred og sikkerhed. Det fremgår dog, at dette standpunkt intet grundlag har i FN-pagtens bestemmelser bl.a., da FN-pagten henviser subsidiært ansvar til andre FN-organer, samt at magtanvendelsesforbuddet har en selvstændig folkeretlig sædvane, som er uafhængig af FN-pagten. Redegørelsen nævner også, at forarbejdet til FN-pagten støtter formodningen om, at der ikke er andre undtagelser fra voldsforbudet end dem, der er nævnt i FN-pagten, og at FN-pagtens ånd også støtter denne konklusion. I øvrigt nævnes, at de argumenter, der bliver fremført til fordel for lovligheden af humanitære interventioner ikke kan forenes med Den Internationale Domstols opfattelse. I redegørelsens konklusion slås det fast, at heller ikke statspraksis efter den kolde krigs ophør er tilstrækkeligt omfattende eller så generelt accepteret i det internationale samfund, at man herpå kan støtte en antagelse om, at en ret til humanitær intervention uden FN-mandat er blevet en folkeretlig sædvane. Forebyggende magtanvendelse Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har efter anmodning fra regeringen udbygget Dansk Udenrigspolitisk Instituts rapport om humanitær intervention fra 1999 med en politisk-juridisk analyse af mulighederne for at anvende militær magt mod de nye trusler mod international fred og sikkerhed i form af global terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. DIIS blev færdig med udredningen Nye trusler og militær magtanvendelse i juni Det er forebyggende magtanvendelse, som står i centrum for udredningen. Forebyggende magtanvendelse skal have et mandat fra Sikkerhedsrådet for at være lovlig. Det rejser ifølge DIIS samme dilemma som i forbindelse med den humanitære intervention i Kosovo-krigen i 1999, men i denne forbindelse drejer det sig om, at Sikkerhedsrådet ikke kan bemyndige forebyggende magtanvendelse i en situation, selvom mange stater både i og uden for Sikkerhedsrådet anser det for berettiget. Det konkluderes i udredningen, at uautoriseret forebyggende magtanvendelse savner et retligt grundlag i gældende folkeret. Det anføres, at farerne for den internationale retsorden ved uautoriserede militære aktioner er åbenbare, men at der kan tænkes exceptionelle situationer, hvor sådan magtanvendelse alligevel kan hævdes at være politisk-moralsk berettiget. 20

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Fredsoperationer gennem FN eller EU?

Fredsoperationer gennem FN eller EU? Fredsoperationer gennem FN eller EU? Et notat om den FN-tilknyttede fredsstyrke SHIRBRIG og EU s kampgrupper (Battle Groups) Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund og Lave K. Broch Juni 2009 1 Indledning

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

EU s forfatning: Lissabon-traktaten

EU s forfatning: Lissabon-traktaten EU s forfatning: Lissabon-traktaten En gennemgang af Sven Skovmand EUDemocrats EU s forfatning: Lissabon-traktaten Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, efter at det med en massiv kampagne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 118 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 9. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-165-0615 Dok.: CAA20416 G R U N D N O

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til

EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til EU fører sikkerhedspolitik i bred forstand i kraft af sin bistands-, udviklings-, handels- og miljøpolitik. Endvidere kan EU siges at føre sikkerhedspolitik i selve sit projekt, idet mange lande har interesse

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EU)

RÅDETS FORORDNING (EU) L 90/4 Den Europæiske Unions Tidende 28.3.2013 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 296/2013 af 26. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og 12.9.2014 L 271/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 960/2014 af 8. september 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer

Læs mere

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1332/2013 af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SMÅSTATER OG INTERNATIONAL INDFLYDELSE DANMARK OG EU S FÆLLES SIKKERHEDS-

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat

EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat EU stemmehensigt og holdning til FN-mandat Prepared for Prepared by Job Number Date Ny Agenda Synovate Denmark 15180 Oktober, 2007 Indhold Metode Spørgeskema Tabeller Metode Metode Spørgeskema Tabeller

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT

DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED DEN GLOBALE UDFORDRING FN MELLEM RELEVANS, CARSTEN STAUR LEGITIMITET OG HANDLEKRAFT J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T S F O R L A G Den globale udfordring

Læs mere

Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt?

Det militære EU. et freds- eller stormagtsprojekt? Det militære EU et freds- eller stormagtsprojekt? 13 påstande og svar om EU s militære udvikling og et bonusudsagn, som EU-tilhængerne aldrig ville komme med. Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere