STILLADSERING - BEGREBETS ANVENDELIGHED I UNDERVISNINGSFORBEREDELSE OG AFHOLDELSE (Projektopgave, pædagogikum 2008 )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STILLADSERING - BEGREBETS ANVENDELIGHED I UNDERVISNINGSFORBEREDELSE OG AFHOLDELSE (Projektopgave, pædagogikum 2008 )"

Transkript

1 STILLADSERING - BEGREBETS ANVENDELIGHED I UNDERVISNINGSFORBEREDELSE OG AFHOLDELSE (Projektopgave, pædagogikum 2008 ) Anders Stubkjær, Statsskolen, Sønderborg 1. Indledning Hensigten med dette projekt er at undersøge stilladsering begrebets anvendelighed i planlægningen og afviklingen af et undervisningsforløb. Jeg anvender som case et undervisningsforløb, der er afprøvet to gange, først i en 2. hf. klasse, og dernæst i en 1. g. Det er erfaringerne fra 1.g. jeg primært anvender. Min formodning er, at stilladsering, både i mere traditionel undervisningssituationer, men særligt i forbindelse med gruppearbejde / projektforløb, kan bidrage til bl.a. at skabe en mere nuanceret forståelse af lærer-elev forholdet, hvilket kan være interessant i forbindelse med gruppe- / projektarbejder og i forbindelse med at lære elever at lære. Jeg har tidligere arbejdet som bl.a. projektvejleder. Arbejdet var fra præget af learning by doing. Min hensigt med denne opgave er således også at undersøge hvordan en mere teoretisk indgangsvinkel, i dette tilfælde stilladsering, kunne være med til at nuancere min måde at undervise på gennem en bedre forståelse af dette begrebs placering i læringsprocessen. Afsnit to vil indeholde en kort gennemgang af begrebet stilladsering, hvor jeg vil opstille et bud på en ramme, der kan bruges i relation til en refleksion over undervisningen. I afsnit tre vil jeg kort beskrive de overvejelser jeg gjorde mig i forbindelse med planlægningen af undervisningsforløbet og det materiale, jeg valgte at anvende. I fjerde afsnit vil jeg først redegøre for erfaringer og dernæst diskutere ideer til forbedringer, der fremkom efter at jeg nu har brugt materialet to gange i hhv. en 2. hf-klasse og en 1. g.-klasse. Med udgangspunkt i den opstillede ramme gør jeg så rede for nogle af de observationer og erfaringer jeg gjorde mig i forbindelse med afviklingen af undervisningen i 1.g.-klassen. Til slut vil jeg kort diskutere anvendeligheden af begrebet stilladsering i undervisningsplanlægningen og andre overvejelser, der har vist sig i forbindelse med skrivningen af opgaven. 2. Hvad er stilladsering? Den nærmeste udviklingszone For at forstå stilladsering er vi nød til først at se på hvad begrebet den nærmeste udviklingszone (DNU) betyder. Den russiske psykolog Vygotskij formulerer begrebet, der i begyndelsen bruges i studiet af forståelsen af skolebørns udvikling og den pædagogiske praksis i forbindelse med denne udvikling. Senere bliver det anvendt som et redskab, der kan bidrage til en optimering i undervisningsplanlægningen (Albæk 1996:49). Kort forklaret finder vi på den ene side et område, hvor eleven selvstændigt udfører f.eks. opgaver, eller handlinger. På den anden side finder vi et område, hvor eleven kun kan udføre 1

2 f.eks. opgaver, eller handlinger, hvis det sker under vejledning af en lærer, eller en mere vidende person. Den zone, der er mellem de to områder beskrives som den nærmeste udviklingszone. Når en elev skal lære nyt, er det lærerens opgave, at definere udfordringer af passende sværhedsgrad for eleven, så eleven gradvist bevæger sig igennem DNU og i stadigt stigende grad bliver i stand til at varetage, eller udføre en ønsket (tilsvarende) opgave. Ifølge Albæk er det afgørende at opgaven passer elevens niveau. En opgave, som ikke giver udfordring, vil ikke skabe læring, en alt for svær opgave er der risiko for vil lede til frustration (Albæk 1996:50). Han definerer DNU som: Området mellem det jeg kan nu (fagligt, socialt og personligt) og det jeg kan i samarbejde eller med støtte fra andre (Albæk 1996:56) Albæk ser DNU som en tilstand, hvor man ved præcist hvad man er i stand til, hvilken viden man har, etc. Så er der en tilstand hvor man i fællesskab med andre kan skabe mere viden. Imellem disse poler har vi DNU, som er stedet hvor man lærer. Det interessante er også at en gruppes arbejde kan erstatte den mere kapable, altså læreren. Det betyder også at det ikke kun handler om faglig viden, men derimod også om sociale- og personkompetencer (Albæk 1996:66) Albæk giver en skematisk oversigt over bl.a. den nærmeste udviklingszone-modellen. En lettere omskrevet version kan ses som bilag 1. Stilladsering Jens Dolin forklarer, at Vygotsky aldrig formulerer nogen køreplan for præcist hvordan elever skal ledes igennem DNU. Andre arbejder til gengæld videre med Vygotskys tanker. Begrebet scaffolding, eller stilladsering er direkte inspireret af Vygotskys arbejde med DNU. Jørgen Christensen forklarer, at Wood, Bruner og Ross introducerer scaffolding-begrebet i 1976 i en artikel, hvor de bruger begrebet som metafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problemløsningssituation. (http://homepage.holsem.dk/jch/scaffoldingmetaforen.htm) I øvrigt præsenterer Olga Dysthe begrebet i en skandinavisk kontekst i løbet af 1990erne (Christensen og Wiuff 2006:423). Dolin definerer stilladsering som den proces hvor læreren understøtter den lærende netop så meget som nødvendigt og dermed lader eleven overtage og styre læreprocessen den takt eleven magter det (Dolin 2006:168). Som jeg læser stilladsering handler det om at være bevidst om hvordan man som lærer skaber en proces, der gør elever i stand til at bevæge sig vidensmæssigt til DNU, altså hvilke pædagogiske virkemidler, der kan tages i brug når eleven skal lære at lære, og desuden om i dialog med eleven at skabe en enighed / forståelse for opgaven, der skal løses og løsningsmuligheder, herunder behovet for støtte til dette. Hansen og Nielsen (1999) diskuterer facetter af stilladseringen. Instruktionen skal være på et passende niveau og læreren skal for at skabe et optimalt læringsmiljø hele tiden forsøge at finde ud af præcis hvor stor en grad af vejledning og støtte hver enkelt elev har brug for. Derudover skal undervisningen være et ikke-vurderende samarbejde, hvor eleven får frit spil til at udføre opgaven og skal ikke være underlagt lærerens fordomme, meninger og holdninger. Det må indebære at læreren forholder sig meget neutralt til elevens arbejde og satser på at skabe en ramme / 2

3 stillads, der gør at eleven kan stå selv. I sekundet eleven er i stand til det skal stilladset, altså læreren, fjerne sin støtte og rådgivning for nu kan eleven selv. Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen konkretiserer hvordan stilladsprocessen kan fungere, og det kommer her i lettere bearbejdet version (Hansen og Nielsen 1999:23-37): 1. Rekruttering og fælles deltagelse: Hvordan kan man fange elevens interesse og skabe tilstrækkelig motivation til at løse den givne opgave? Hvad handler problemet om? Hvordan kan det løses? Eleven må gradvis indlemmes i den proces, der handler om at formulere, hvad der egentligt er problemets kerne, og hvordan mulige løsningsprincipper kan realiseres (Hansen og Nielsen 1999:37). 2. Reducering af frihedsgrader: Banen skal kridtes op. Hvilken vej, eller hvilke skridt kan eleven tage for at løse opgaven? Stilladsering handler både om at overføre viden og kundskaber til eleven, men også at eleven får redskaber til selv at udføre lignende opgaver på et senere tidspunkt. Det centrale er dog at eleven styrkes i selvstændigt at arbejde og lære at forholde sig både kreativt og kritisk til viden med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. 3. Retningsfastholdelse: Fokuser på gradvist at løse opgaven. Undgå svinkeærinder. Du kan godt. Udviklingen sker således gennem dialog med lærer, i hvert fald ideelt set. 4. Markering af kritiske træk: Hvad giver mening at gøre her? Hvad er relevant i forbindelse med løsning af opgaven, og hvad er ikke relevant? 5. Frustrationskontrol: Prøv selv først, men spørg hvis du er i tvivl. Det er i orden at spørge, hvis du har prøvet og stadig er i tvivl. Udviklingen sker igen ideelt set gennem dialog med læreren. 6. Demonstration: Jeg kan vise dig hvordan du kan løse opgaven. Så kan du se hvordan det skal gøres, og så kan du prøve selv bagefter. Erik Dolin (2006) har også formuleret et noget mere enkelt bud på stilladseringsprocessen, der f.eks. ikke indeholder rekrutteringsdimensionen. Sagt enkelt er pointen, at eleven gennem dialogen, eller interaktionen med læreren, i stigende grad selv får evnen til selvstændigt arbejde, og overgivet kundskaber, og pålagt ansvaret for sin egen læreproces. Kommentarer til stilladsering Hansen og Nielsen pointerer, at anvendelsen af stilladseringsbegrebet stiller store krav til en lærer. Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget (Hansen og Nielsen 1999:30) Med andre ord kræver indgangen en stor grad af omstillingsparathed fra lærerens side. Man kan dog også spørge om lærerens vidensniveau skal være den endelige grænse for hvor meget eleven kan lære? Betyder det at eleven ikke kan (eller må) lære mere end læreren. Det er sket at elever kan være mere vidende end lærere (Hansen og Nielsen 1999: 35). 3

4 Rekrutteringen og fælles deltagelse er på mange måde en idealistisk tanke. Lovrammer fastsætter en stor del af undervisningens indhold. Kan det lade sig gøre at inddrage eleverne mest muligt er det umiddelbart positivt, men det måske optimistisk at se det som en konstant faktor. Med hensyn til ikke-vurderende samarbejde er lærere er mennesker, og derfor må det som udgangspunkt være umuligt at være totalt neutralt, også fordi elevens arbejder som noget naturligt vil indgå i den samlede bedømmelse og karaktergivning. 3. Hvilket undervisningsforløb? Undervisningsplanlægningen Mit udgangspunkt var for planlægning af forløbet var at eleverne på deres forskellige niveau var i stand til at udføre følgende opgaver: 1) At indsamle og tilegne sig ny viden, 2) At arbejde i grupper, 3) At udarbejde en selvstændig præsentation af et emne, evt. suppleret af en enkelt power point, eller to. Min forventning var derudover, at deres viden om USA var på et mere generelt niveau, og deres viden om USA's politiske system og det amerikanske præsidentvalg i særdeleshed var på et mere begrænset niveau. Mit indtryk var, at klassen som sådan var relativt nysgerrige og villige til at tage imod en udfordring. Det jeg gerne ville bibringe dem var at de som et resultat af forløbet fik: a) Mulighed for selvstændigt at undersøge og forholde sig selvstændigt / kreativt til et aspekt af det amerikanske præsidentvalg (kandidater og politiske system) og derigennem udvidet deres forståelse af USA (, hvilket bekendtgørelsen bl.a. kræver). b) Videreudviklet deres kompetencer inden for de tre ovenstående områder c) Læst forskellige typer engelske tekster om USA. Den mundtlige del af forløbet skulle så med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer bestå i at: 1. Redegøre for kandidaternes personhistorier og hvordan den amerikanske valgkamp fungerer 2. Sammenligne kandidaters holdning til forskellige politiske emner 3. Diskutere hvilke kvalifikationer, der gør en kandidat i stand til at varetage opgaven som præsident og undersøge hvilke kandidater, der så rent faktisk opfyldte kravene. Den fjerde og sidste dimension var en personlig vurdering af hvilken kandidat eleven helst så som præsident. Denne del var udformet som en skriftlig opgave til senere aflevering. Min skjulte dagsorden, har jeg efterfølgende indset, var til en vis grad også dels at undersøge hvordan specielt én elev lettere problematisk elev fungerede i en gruppe, og dels undersøge på hvilket niveau de elever der ankom i januar var. Materialeudvælgelse Intentionen var at eleverne i videst mulig omfang selv skulle finde de informationer de skulle bruge via nettet. Meget ofte søger elever på og tager enten den første mulighed, ellers går de direkte til Wikipedia. Mit mål var således at de i uprioriteret rækkefølge skulle a) være mere eller mindre tvunget til at undersøge og vurdere andre hjemmesider, i hvert fald som udgangspunkt, b) læse forskellige typer 4

5 af korte tekster, c) stifte erfaring, om end perifert, med en del af den måde internettet bliver brugt i valgkamp, d) stifte kendskab til kortere videoer med et enkelt budskab (valgreklamer af forskellig karakter). Det var den primære grund til at jeg opgav links til de udvalgte kandidaters valg-hjemmesider. I forbindelse med opgavedelen, hvor kandidater skulle sammenlignes havde jeg fundet en hjemmeside, der på meget enkel vis stillede kandidaterne overfor hinanden, som jeg også anførte. Derudover var spørgsmålet om de ved en efterfølgende selvstændig søgning ville finde andet. 4. Hvilke erfaringer set ud fra stilladsering? Erfaringer med forløbene Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i det igangværende amerikanske primærvalg. Jeg laver første version af materialet til en 2. hf-klasse (se venligst bilag 2). Formålet var bl.a. a) at variere undervisningen, b) introducere elever til et aktuelt emne, der vedrører USA (og i realiteten også Danmark), c) opbygning af viden om USA, d) yderligere optræne redskaber, der gør elever i stand til videre selvstændige studier (indsamling, behandling og kritisk stillingtagen til information, etc). Erfaring fra første version (2. hf) Min hensigt var bl.a. at lave variation i undervisningsformen efter en periode med mere traditionel tekstanalyse, diskussion, etc., hvor arbejdet og ansvaret i højere grad blev lagt over på eleverne selv. Jeg introducerer det amerikanske valgsystem stod jeg selv for og forventer at bruge maks. 20 minutter på engelsk. Jeg var klar over at nogle nok ville se det som lidt kompliceret stof og derfor åbnede jeg ofte for spørgsmål. Cirka 1/4 del af klassen forstår det hele i første hug, hvorimod resten af klassens forståelse umiddelbart er nær nul. Ordet delegerede får mange til at gå i baglås. Jeg ender med at bruge et halvt modul - på dansk fordi jeg vist blev stædig, men også synes det er sjovt. Mit indtryk var at de fleste ender med at forstå det meste. Fremlæggelsen af kandidaternes historie var af blandet kvalitet. Cirka 1/3 af grupperne enten nægter at deltage, eller har et fraværende medlem, der (naturligvis) alene er i besiddelse af materialet til fremlæggelsen. Ironisk nok beder jeg dem gentagne gange dele materiale, så netop denne situation undgås. De grupper, der fremlægger, har en nogenlunde forståelse for deres kandidater og enkelte formår at anvende videoer fra nettet. En konklusion var, at sammenligningen med andre kandidater var for tilfældig og skabte forvirring. Nok var det positivt at danne sig et indtryk af andre kandidater, men måden opgaven var stillet op ledte til hvad man kan beskrive som spredt fægtning. En begrænsning af antallet af kandidater, eller en anden form for strukturering af de kandidater man behandler givetvis ville skabe et klarere fokus. Det ville også gøre det nemmere for svagere elever, eller elever med begrænset viden om emnet at skabe sig et bedre overblik. Det relativt lave vidensniveau om emnet gjorde at meget af dialogen holdt sig på det redegørende niveau, og det var svært at gennemføre nogen egentlig diskussion, endsige vurdering. Erfaring fra anden version med en 1.g. Som en konsekvens af ovennævnte erfaringer, og fordi det passede med udviklingen af primærvalget, reducerer jeg antallet af kandidater, men vælger så at inkludere de to større partier, 5

6 Republikanerne og Demokraterne, bl.a. for at skabe en bedre ramme for den efterfølgende undersøgelse og sammenligning af bl.a. kandidaternes holdninger, og senere vurdering af bl.a. kandidaterne. Denne klasse er relativt dygtige og meget ihærdige. Særligt er der én elev, som antydet, der i engelsk giver udtryk for at han selv mener, at han er utrolig dygtig og klog, etc. Han taler et fint engelsk og kommer med begavede kommentarer, men det er ikke kun guldkorn. På grund af klassens niveau vover jeg at uddelegere opgaven med at fremlægge valgsystemet. Jeg vælger at sætte den pågældende elev i netop denne gruppe for at se ham i samspil med andre, og se om han kunne levere varen. Justeringerne bar efter min mening frugt og gav en større logik specielt i fremlæggelserne. Oplæggene var indholdsrige. Efter afslutningen af fremlæggelserne og diskussion spurgte jeg om deres indtryk, kommentarer, eller ideer til forbedringer af forløbet: Vi skulle have mere tid for at komme mere i dybden Sandt. Efter første version med hf-klassen var min tanke at jeg presser denne 1. g. klasse lidt mht. hvad jeg kan forvente af dem. Gruppearbejdet var tænkt som en introduktion til emnet, men også som et meget kort forløb. En mulighed er at tage tråden op igen når vi kommer tættere på november Fremlæggelsen om valgsystemet skulle være kommet tidligere. Det ville have givet en bedre kontekst Jeg ærgrede mig over dette, fordi det gav god mening. Jeg skulle have holdt mig til opbygningen i den første version og evt. haft dette oplæg som den allerførste introduktion til hele gruppearbejdet. Den førnævnte elev leverede i øvrigt en fornuftig, men ikke overvældende præstation. Erfaringer ud fra den opstillede stilladserings-ramme Ad 1. Rekruttering og fælles deltagelse: Jeg interesserer mig for præsidentvalget i USA og har ønsket at lave et mindre forløb om det i denne klasse. Til min overraskelse spurgte en elev mig direkte om vi ikke kunne få noget om primærvalget i USA. Klassen virkede overvejende positiv over for ideen, og motivationsdelen og det at skabe interesse for opgaven var i dette tilfælde meget let. Hansens og Nielsens kommentar (s. 3)om at elever gradvis må indlemmes i formuleringen af opgavens kerne er til en vis grad lidt diffus. På sin vis blev eleverne ikke indlemmet i den egentlige problemformulering / formulering af problemets kerne. Det var relativt klart udstukket i mit oplæg til dem. På den anden side kom der (naturligvis) nogle usikkerheder og frustrationer over hvordan sådan helt præcist opgaven skulle løses og på den måde blev eleverne gradvist involveret i at indkredse kerneproblemet, men på netop det niveau som gruppen / eleven befandt sig. Ved at gøre opgaven konkret og overskuelig er det med til at skabe motivation. Ad 2. Reducering af frihedsgrader: Min intention med opgaven var at skabe variation i undervisningen og, som sagt, helt konkret bl.a. at øve eleverne i a) at indsamle informationer og 6

7 redegøre for problemstillinger, b) sammenligne og diskutere deres resultater mundtligt, c) levere en personlig vurdering skriftligt til slut. Jeg forsøgte derudover i forløbet at overføre viden til dem bl.a. om kandidater, trække paralleller, eller supplere med anden viden om USA, historiske forhold, eller andet, der kunne hjælpe dem til at skabe et klarere billede af f.eks. kandidaterne og valget. Derudover lå det mig på sinde at åbne elevernes øjne for, at man på nettet med held kan søge andre steder end Wikipedia. Jeg forsøgte også at give dem redskaber til selv at udføre lignende opgaver. Når jeg står for et gruppearbejde, som f.eks. dette, er min strategi som lærer som udgangspunkt at være nærværende i videst mulig grad og være tilgængelig for alle typer spørgsmål. Det kan være meget krævende, fordi elevers spørgsmål varierer enormt; nogle er optaget af en absolut teknisk detalje i et kompliceret stof, andre har svært ved at forstå opgaveformuleringen, andre igen kan have svært ved at finde ting på nettet og beder om ideer til at komme videre. Netop ved den konstante tilstedeværelse og formuleringen af en ikke-umulig opgave mener jeg, at man skaber et stillads, hvor man med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer støtter eleverne i at lære at lære (hvis de ønsker det), primært fordi de henvender sig, men samtidigt overlader man mest muligt til dem selv. Gradvist vil de bevæge sig gennem DNU, jf. figuren bilag 1. Ad 3. Retningsfastholdelse: Retningsfastholdelse handler, så vidt jeg kan se, meget om at sikre at elevens refleksioner er på rette spor. Typen af stillads man som lærer skal opstille afhænger af hvilken type elev jeg er i dialog med, og det er betinget af at de tør henvende sig til mig og at jeg kan nå dem som individer. Albæks kommentarer om sociale- og personlige kompetencer hos eleverne kan man også have i tankerne her. Som et forsøg opstiller jeg her bud på hvordan man kan kategorisere dialogtyper, der handler om elevernes faglige sikkerhed og evne til at udføre opgaven: De usikre Her oplever jeg, at formuleringen af opgaven skal forklares en ekstra gang, Anders, jeg kan slet ikke det med samfundsforhold, eller usikkerhed over hvordan og hvor man finder pålidelige information på nettet. Min indgangsvinkel handler meget om opmuntring, konkret at vise hvordan man udføre de opgaver, der er skitseret og forsøge at få eleven til at tænke selv forestil dig at, prøv at. I realiteten, og måske ironisk nok, kan dette udlægges som en inddragelse af eleverne i formuleringen af hvordan selve opgaven kan løses, jf. punkt 1. De driftsikre Denne gruppe arbejdede jævnt og har måske brug for enkelte ideer til alternative links, eller ekstra oplysninger om f.eks. en kandidat, eller en skitsering af en samfundsmæssig udvikling i USA, der bringer dem videre gennem DNU. Men centralt er, som ved de andre aspekter og elevtyper, at fastholde deres fokus på de taksonomiske niveauer også. Her kan det dreje sig om at komme med små bidrag, eller ideer til hvordan slutproduktet kan justeres. Hvis de driftsikre har fået en meget svær opgave kræver det også en mere omhyggelig introduktion og måske demonstration af hvordan opgaven kan løses, så man som lærer sikrer at udfordringen rammer så præcist som muligt. 7

8 De meget sikre De meget sikre var stort set selvkørende i forbindelse med løsning af opgaven og havde ikke brug for hjælp. Her forsøgte jeg mest af alt at komme med yderligere ideer, eller oplysninger, der byggede på deres vidensniveau. Som førnævnt udviste enkelte elever generel ligegyldighed overfor opgaven, og på samme tid gav de udtryk for at være fuldstændig vidende om opgaven. Det betød, at denne elev surfede på nettet og kom med lidt nedladende kommentarer til resten i gruppen. Her viste jeg, at jeg var væsentligt mere kapabel end den pågældende, og at eleven kunne kan tåle at studere mere. Derudover bad jeg om at fokusere på at udføre opgaven. Spørgsmålet er hvor langt man skal gå? Skal man, jf. de socialekompetencer, ånde den type elever tungt i nakken, eller fokusere på at skabe et bedre arbejdsmiljø for resten af gruppen ved at tilrettevise den mere kontrære elev, eller signalere det acceptable i at isolere vedkommende? De urolige Der var enkelte urolige, som jeg gentagne gange observerede spille PC-spil og være mest engageret i højlydt snak og pjat. Den gruppe handler i mine øjne mest om at nøjes med at pointere at der er en opgave de skal løse. Jeg spørger ofte om de har problemer med opgaven, eller om der er noget jeg kan hjælpe med. Svaret er som regel, at det er der faktisk ikke, hvorefter jeg i et præcist tonefald beder dem om at arbejde videre. Dette er i realiteten den mere primitive del af retningsfastholdelse. Nogle vil måske mene, at man for at være venlig kunne opmuntre med f.eks. små delopgaver, eller andet. Det kan have sin værdi i nogle situationer, men ikke alle. Ad 4: Markering af kritiske træk: Jeg oplevede denne dimension som en smule diffus i forhold til min situation, men igen handler det om fokus på at løse opgaven og at undersøge hvilke løsningsmuligheder, der eksisterer. Et spørgsmål kunne være: Må vi bruge wikipedia?. Mit svar vil være Ja, men I skal læse andre kilder også forholde jer til dem. Jeg oplevede, at det også var et spørgsmål om at pointere at de i første del af opgaven blot skulle få et grundlæggende kendskab til bl.a. kandidaterne, så de kunne redegøre for deres historie, og de ikke skulle være eksperter, hvis nogle var i gang med meget komplicerede websites. Ad 5: Frustrationskontrol: Prøv selv først, men spørg hvis du er i tvivl. Det er i orden at spørge, hvis du har prøvet og stadig er i tvivl. Udviklingen sker igen ideelt set gennem dialog med læreren. I første omgang var nogle fra både den usikre gruppe og de mere driftsikre nervøse for om det nu var rigtigt, og godt nok, etc. Kan vi bruge denne video og snakke om det med klassen?, spurgte nogle. Mit svar var, at det var en virkelig god ide, og det var som om at deres reaktion var, ah, det lykkedes, det var altså en god ide!. Så de prøvede først selv, og fik anerkendelsen for at de kom et skridt videre. Ad 6: Demonstration: I denne sammenhæng vil det at demonstrere opgaven ikke være relevant, mener jeg. Det er, som førnævnt, tanken at udfordre eleverne og at demonstrere hele opgaven og så lade dem kopiere handlingen vil være uhensigtsmæssigt. Som før antydet vil det være med aspekter af opgaven, jeg som lærer kan vise, f.eks. søgning på nettet, analyse af tekster, ideer til hvordan fremlæggelse kan struktureres. 8

9 5. Afsluttende bemærkninger I mine øjne er Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone, men også ideerne om den aktuelle- og den potentielle udviklingszone inspirerende at stifte bekendtskab med. Tilsammen kan de være med til at strukturere ens tanker når man som underviser skal forberede og organisere et undervisningsforløb, hvor der som noget væsentligt skal skabes / konstrueres optimale rammer for at eleverne dels lærer at lære, og dels deres selvstændige undersøgelse og arbejde i forbindelse med opgaven. Det er selvklart en mere avanceret måde at spørge på, men udsat for en hvis form for forenkling handler DNU i stor udstrækning om hvor er vi (eleverne) nu og hvad kan de?, hvor skal vi hen? det store spørgsmål er så hvordan gør vi det?. Det interessante er bl.a. hvordan man i større grad kan overføre det til hverdagen, som en af flere inspirationskilder. Hvor det for mit vedkommende tidligere handlede mere om learning by doing og intuition, så bidrager stilladsering til en mere nuanceret forståelse af de forskellige typer af handlinger, der udspiller sig mellem lærer og elev, og mellem elever, bl.a. i grupper. F.eks. kan det være en hjælp til bl.a. at bidrage til en større grad af elevinddragelse og forståelse for de forskellige udfordringer dialogen kan løbe ind i, som f.eks. ved frustration og retningsfastholdelse. Grundlæggende er dog et større fokus på at lære elever at lære med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Litteratur Albæk, Kenneth (1996): I dialog med fremtiden den nærmeste udviklingszone, i Iversen, Kjeld Sten og Svejgaard, Karin, Konferencerapport Læreprocesser i 90 erne ansvar for egen læring?, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, s Christensen, Charlotte og Wiuff, Ellen (2006): Udviklingspsykologiske teorier i Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag, s Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag Dolin, Jens (2006): Læringsteorier i Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag, s Hansen, Jan Tønnes og Nielsen, Klaus (red.), 1999: Stilladsering en pædagogisk metafor, Forlaget Klim Miller, Tanja (2006): Summativ evaluering - i Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag, s

10 Bilag: Bilag 1 Anders Stubkjærs skematisk oversigt over DNU, inspireret af Albæk (1996). Aktuel udviklingszone Hvad kan vi og har vi potentiale til netop nu Hvorfor skal vi lære nyt? Det er svært Det er ikke fair Jeg kan ikke finde ud af det Nærmeste udviklingszone Læreren: Prøv at gøre det her (det virker, tro mig, og du skal ikke være nervøs), så skal du bare se. Eleven: Mmm måske kan jeg gøre ting anderledes. Hvis læringen skal lykkes siger lærer og elever (eller elever til elever): Vi bliver nød til at arbejde sammen og overholde aftaler for at få det til at virke. Potentiel udviklingszone Her ligger målet for det vi gerne vil opnå. Nu arbejder vi konkret og skabe noget nyt med klare forventninger til både struktur og deadlines Og processen med de klare forventninger og deadlines kulminerer i dette sidste felt som et resultat! Inspireret af Albæk (1996:54-55) Bilag 2 Forskellige versioner af mine undervisningsforløb om det amerikanske primærvalg kan findes på min weblog: 10

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

BESVARELSE AF OPGAVE I TEORETISK PÆDAGOGIKUM MAJ 2008

BESVARELSE AF OPGAVE I TEORETISK PÆDAGOGIKUM MAJ 2008 ANDERS STUBKJÆR, CAND. MAG. SØNDERBORG STATSSKOLE BESVARELSE AF OPGAVE I TEORETISK PÆDAGOGIKUM MAJ 2008 KARAKTER TILDELT: 12 1 A. INTRODUKTION I denne introduktion (opgavens del A) vil jeg præsentere ordlyden

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere