STILLADSERING - BEGREBETS ANVENDELIGHED I UNDERVISNINGSFORBEREDELSE OG AFHOLDELSE (Projektopgave, pædagogikum 2008 )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STILLADSERING - BEGREBETS ANVENDELIGHED I UNDERVISNINGSFORBEREDELSE OG AFHOLDELSE (Projektopgave, pædagogikum 2008 )"

Transkript

1 STILLADSERING - BEGREBETS ANVENDELIGHED I UNDERVISNINGSFORBEREDELSE OG AFHOLDELSE (Projektopgave, pædagogikum 2008 ) Anders Stubkjær, Statsskolen, Sønderborg 1. Indledning Hensigten med dette projekt er at undersøge stilladsering begrebets anvendelighed i planlægningen og afviklingen af et undervisningsforløb. Jeg anvender som case et undervisningsforløb, der er afprøvet to gange, først i en 2. hf. klasse, og dernæst i en 1. g. Det er erfaringerne fra 1.g. jeg primært anvender. Min formodning er, at stilladsering, både i mere traditionel undervisningssituationer, men særligt i forbindelse med gruppearbejde / projektforløb, kan bidrage til bl.a. at skabe en mere nuanceret forståelse af lærer-elev forholdet, hvilket kan være interessant i forbindelse med gruppe- / projektarbejder og i forbindelse med at lære elever at lære. Jeg har tidligere arbejdet som bl.a. projektvejleder. Arbejdet var fra præget af learning by doing. Min hensigt med denne opgave er således også at undersøge hvordan en mere teoretisk indgangsvinkel, i dette tilfælde stilladsering, kunne være med til at nuancere min måde at undervise på gennem en bedre forståelse af dette begrebs placering i læringsprocessen. Afsnit to vil indeholde en kort gennemgang af begrebet stilladsering, hvor jeg vil opstille et bud på en ramme, der kan bruges i relation til en refleksion over undervisningen. I afsnit tre vil jeg kort beskrive de overvejelser jeg gjorde mig i forbindelse med planlægningen af undervisningsforløbet og det materiale, jeg valgte at anvende. I fjerde afsnit vil jeg først redegøre for erfaringer og dernæst diskutere ideer til forbedringer, der fremkom efter at jeg nu har brugt materialet to gange i hhv. en 2. hf-klasse og en 1. g.-klasse. Med udgangspunkt i den opstillede ramme gør jeg så rede for nogle af de observationer og erfaringer jeg gjorde mig i forbindelse med afviklingen af undervisningen i 1.g.-klassen. Til slut vil jeg kort diskutere anvendeligheden af begrebet stilladsering i undervisningsplanlægningen og andre overvejelser, der har vist sig i forbindelse med skrivningen af opgaven. 2. Hvad er stilladsering? Den nærmeste udviklingszone For at forstå stilladsering er vi nød til først at se på hvad begrebet den nærmeste udviklingszone (DNU) betyder. Den russiske psykolog Vygotskij formulerer begrebet, der i begyndelsen bruges i studiet af forståelsen af skolebørns udvikling og den pædagogiske praksis i forbindelse med denne udvikling. Senere bliver det anvendt som et redskab, der kan bidrage til en optimering i undervisningsplanlægningen (Albæk 1996:49). Kort forklaret finder vi på den ene side et område, hvor eleven selvstændigt udfører f.eks. opgaver, eller handlinger. På den anden side finder vi et område, hvor eleven kun kan udføre 1

2 f.eks. opgaver, eller handlinger, hvis det sker under vejledning af en lærer, eller en mere vidende person. Den zone, der er mellem de to områder beskrives som den nærmeste udviklingszone. Når en elev skal lære nyt, er det lærerens opgave, at definere udfordringer af passende sværhedsgrad for eleven, så eleven gradvist bevæger sig igennem DNU og i stadigt stigende grad bliver i stand til at varetage, eller udføre en ønsket (tilsvarende) opgave. Ifølge Albæk er det afgørende at opgaven passer elevens niveau. En opgave, som ikke giver udfordring, vil ikke skabe læring, en alt for svær opgave er der risiko for vil lede til frustration (Albæk 1996:50). Han definerer DNU som: Området mellem det jeg kan nu (fagligt, socialt og personligt) og det jeg kan i samarbejde eller med støtte fra andre (Albæk 1996:56) Albæk ser DNU som en tilstand, hvor man ved præcist hvad man er i stand til, hvilken viden man har, etc. Så er der en tilstand hvor man i fællesskab med andre kan skabe mere viden. Imellem disse poler har vi DNU, som er stedet hvor man lærer. Det interessante er også at en gruppes arbejde kan erstatte den mere kapable, altså læreren. Det betyder også at det ikke kun handler om faglig viden, men derimod også om sociale- og personkompetencer (Albæk 1996:66) Albæk giver en skematisk oversigt over bl.a. den nærmeste udviklingszone-modellen. En lettere omskrevet version kan ses som bilag 1. Stilladsering Jens Dolin forklarer, at Vygotsky aldrig formulerer nogen køreplan for præcist hvordan elever skal ledes igennem DNU. Andre arbejder til gengæld videre med Vygotskys tanker. Begrebet scaffolding, eller stilladsering er direkte inspireret af Vygotskys arbejde med DNU. Jørgen Christensen forklarer, at Wood, Bruner og Ross introducerer scaffolding-begrebet i 1976 i en artikel, hvor de bruger begrebet som metafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problemløsningssituation. (http://homepage.holsem.dk/jch/scaffoldingmetaforen.htm) I øvrigt præsenterer Olga Dysthe begrebet i en skandinavisk kontekst i løbet af 1990erne (Christensen og Wiuff 2006:423). Dolin definerer stilladsering som den proces hvor læreren understøtter den lærende netop så meget som nødvendigt og dermed lader eleven overtage og styre læreprocessen den takt eleven magter det (Dolin 2006:168). Som jeg læser stilladsering handler det om at være bevidst om hvordan man som lærer skaber en proces, der gør elever i stand til at bevæge sig vidensmæssigt til DNU, altså hvilke pædagogiske virkemidler, der kan tages i brug når eleven skal lære at lære, og desuden om i dialog med eleven at skabe en enighed / forståelse for opgaven, der skal løses og løsningsmuligheder, herunder behovet for støtte til dette. Hansen og Nielsen (1999) diskuterer facetter af stilladseringen. Instruktionen skal være på et passende niveau og læreren skal for at skabe et optimalt læringsmiljø hele tiden forsøge at finde ud af præcis hvor stor en grad af vejledning og støtte hver enkelt elev har brug for. Derudover skal undervisningen være et ikke-vurderende samarbejde, hvor eleven får frit spil til at udføre opgaven og skal ikke være underlagt lærerens fordomme, meninger og holdninger. Det må indebære at læreren forholder sig meget neutralt til elevens arbejde og satser på at skabe en ramme / 2

3 stillads, der gør at eleven kan stå selv. I sekundet eleven er i stand til det skal stilladset, altså læreren, fjerne sin støtte og rådgivning for nu kan eleven selv. Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen konkretiserer hvordan stilladsprocessen kan fungere, og det kommer her i lettere bearbejdet version (Hansen og Nielsen 1999:23-37): 1. Rekruttering og fælles deltagelse: Hvordan kan man fange elevens interesse og skabe tilstrækkelig motivation til at løse den givne opgave? Hvad handler problemet om? Hvordan kan det løses? Eleven må gradvis indlemmes i den proces, der handler om at formulere, hvad der egentligt er problemets kerne, og hvordan mulige løsningsprincipper kan realiseres (Hansen og Nielsen 1999:37). 2. Reducering af frihedsgrader: Banen skal kridtes op. Hvilken vej, eller hvilke skridt kan eleven tage for at løse opgaven? Stilladsering handler både om at overføre viden og kundskaber til eleven, men også at eleven får redskaber til selv at udføre lignende opgaver på et senere tidspunkt. Det centrale er dog at eleven styrkes i selvstændigt at arbejde og lære at forholde sig både kreativt og kritisk til viden med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. 3. Retningsfastholdelse: Fokuser på gradvist at løse opgaven. Undgå svinkeærinder. Du kan godt. Udviklingen sker således gennem dialog med lærer, i hvert fald ideelt set. 4. Markering af kritiske træk: Hvad giver mening at gøre her? Hvad er relevant i forbindelse med løsning af opgaven, og hvad er ikke relevant? 5. Frustrationskontrol: Prøv selv først, men spørg hvis du er i tvivl. Det er i orden at spørge, hvis du har prøvet og stadig er i tvivl. Udviklingen sker igen ideelt set gennem dialog med læreren. 6. Demonstration: Jeg kan vise dig hvordan du kan løse opgaven. Så kan du se hvordan det skal gøres, og så kan du prøve selv bagefter. Erik Dolin (2006) har også formuleret et noget mere enkelt bud på stilladseringsprocessen, der f.eks. ikke indeholder rekrutteringsdimensionen. Sagt enkelt er pointen, at eleven gennem dialogen, eller interaktionen med læreren, i stigende grad selv får evnen til selvstændigt arbejde, og overgivet kundskaber, og pålagt ansvaret for sin egen læreproces. Kommentarer til stilladsering Hansen og Nielsen pointerer, at anvendelsen af stilladseringsbegrebet stiller store krav til en lærer. Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget (Hansen og Nielsen 1999:30) Med andre ord kræver indgangen en stor grad af omstillingsparathed fra lærerens side. Man kan dog også spørge om lærerens vidensniveau skal være den endelige grænse for hvor meget eleven kan lære? Betyder det at eleven ikke kan (eller må) lære mere end læreren. Det er sket at elever kan være mere vidende end lærere (Hansen og Nielsen 1999: 35). 3

4 Rekrutteringen og fælles deltagelse er på mange måde en idealistisk tanke. Lovrammer fastsætter en stor del af undervisningens indhold. Kan det lade sig gøre at inddrage eleverne mest muligt er det umiddelbart positivt, men det måske optimistisk at se det som en konstant faktor. Med hensyn til ikke-vurderende samarbejde er lærere er mennesker, og derfor må det som udgangspunkt være umuligt at være totalt neutralt, også fordi elevens arbejder som noget naturligt vil indgå i den samlede bedømmelse og karaktergivning. 3. Hvilket undervisningsforløb? Undervisningsplanlægningen Mit udgangspunkt var for planlægning af forløbet var at eleverne på deres forskellige niveau var i stand til at udføre følgende opgaver: 1) At indsamle og tilegne sig ny viden, 2) At arbejde i grupper, 3) At udarbejde en selvstændig præsentation af et emne, evt. suppleret af en enkelt power point, eller to. Min forventning var derudover, at deres viden om USA var på et mere generelt niveau, og deres viden om USA's politiske system og det amerikanske præsidentvalg i særdeleshed var på et mere begrænset niveau. Mit indtryk var, at klassen som sådan var relativt nysgerrige og villige til at tage imod en udfordring. Det jeg gerne ville bibringe dem var at de som et resultat af forløbet fik: a) Mulighed for selvstændigt at undersøge og forholde sig selvstændigt / kreativt til et aspekt af det amerikanske præsidentvalg (kandidater og politiske system) og derigennem udvidet deres forståelse af USA (, hvilket bekendtgørelsen bl.a. kræver). b) Videreudviklet deres kompetencer inden for de tre ovenstående områder c) Læst forskellige typer engelske tekster om USA. Den mundtlige del af forløbet skulle så med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer bestå i at: 1. Redegøre for kandidaternes personhistorier og hvordan den amerikanske valgkamp fungerer 2. Sammenligne kandidaters holdning til forskellige politiske emner 3. Diskutere hvilke kvalifikationer, der gør en kandidat i stand til at varetage opgaven som præsident og undersøge hvilke kandidater, der så rent faktisk opfyldte kravene. Den fjerde og sidste dimension var en personlig vurdering af hvilken kandidat eleven helst så som præsident. Denne del var udformet som en skriftlig opgave til senere aflevering. Min skjulte dagsorden, har jeg efterfølgende indset, var til en vis grad også dels at undersøge hvordan specielt én elev lettere problematisk elev fungerede i en gruppe, og dels undersøge på hvilket niveau de elever der ankom i januar var. Materialeudvælgelse Intentionen var at eleverne i videst mulig omfang selv skulle finde de informationer de skulle bruge via nettet. Meget ofte søger elever på og tager enten den første mulighed, ellers går de direkte til Wikipedia. Mit mål var således at de i uprioriteret rækkefølge skulle a) være mere eller mindre tvunget til at undersøge og vurdere andre hjemmesider, i hvert fald som udgangspunkt, b) læse forskellige typer 4

5 af korte tekster, c) stifte erfaring, om end perifert, med en del af den måde internettet bliver brugt i valgkamp, d) stifte kendskab til kortere videoer med et enkelt budskab (valgreklamer af forskellig karakter). Det var den primære grund til at jeg opgav links til de udvalgte kandidaters valg-hjemmesider. I forbindelse med opgavedelen, hvor kandidater skulle sammenlignes havde jeg fundet en hjemmeside, der på meget enkel vis stillede kandidaterne overfor hinanden, som jeg også anførte. Derudover var spørgsmålet om de ved en efterfølgende selvstændig søgning ville finde andet. 4. Hvilke erfaringer set ud fra stilladsering? Erfaringer med forløbene Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i det igangværende amerikanske primærvalg. Jeg laver første version af materialet til en 2. hf-klasse (se venligst bilag 2). Formålet var bl.a. a) at variere undervisningen, b) introducere elever til et aktuelt emne, der vedrører USA (og i realiteten også Danmark), c) opbygning af viden om USA, d) yderligere optræne redskaber, der gør elever i stand til videre selvstændige studier (indsamling, behandling og kritisk stillingtagen til information, etc). Erfaring fra første version (2. hf) Min hensigt var bl.a. at lave variation i undervisningsformen efter en periode med mere traditionel tekstanalyse, diskussion, etc., hvor arbejdet og ansvaret i højere grad blev lagt over på eleverne selv. Jeg introducerer det amerikanske valgsystem stod jeg selv for og forventer at bruge maks. 20 minutter på engelsk. Jeg var klar over at nogle nok ville se det som lidt kompliceret stof og derfor åbnede jeg ofte for spørgsmål. Cirka 1/4 del af klassen forstår det hele i første hug, hvorimod resten af klassens forståelse umiddelbart er nær nul. Ordet delegerede får mange til at gå i baglås. Jeg ender med at bruge et halvt modul - på dansk fordi jeg vist blev stædig, men også synes det er sjovt. Mit indtryk var at de fleste ender med at forstå det meste. Fremlæggelsen af kandidaternes historie var af blandet kvalitet. Cirka 1/3 af grupperne enten nægter at deltage, eller har et fraværende medlem, der (naturligvis) alene er i besiddelse af materialet til fremlæggelsen. Ironisk nok beder jeg dem gentagne gange dele materiale, så netop denne situation undgås. De grupper, der fremlægger, har en nogenlunde forståelse for deres kandidater og enkelte formår at anvende videoer fra nettet. En konklusion var, at sammenligningen med andre kandidater var for tilfældig og skabte forvirring. Nok var det positivt at danne sig et indtryk af andre kandidater, men måden opgaven var stillet op ledte til hvad man kan beskrive som spredt fægtning. En begrænsning af antallet af kandidater, eller en anden form for strukturering af de kandidater man behandler givetvis ville skabe et klarere fokus. Det ville også gøre det nemmere for svagere elever, eller elever med begrænset viden om emnet at skabe sig et bedre overblik. Det relativt lave vidensniveau om emnet gjorde at meget af dialogen holdt sig på det redegørende niveau, og det var svært at gennemføre nogen egentlig diskussion, endsige vurdering. Erfaring fra anden version med en 1.g. Som en konsekvens af ovennævnte erfaringer, og fordi det passede med udviklingen af primærvalget, reducerer jeg antallet af kandidater, men vælger så at inkludere de to større partier, 5

6 Republikanerne og Demokraterne, bl.a. for at skabe en bedre ramme for den efterfølgende undersøgelse og sammenligning af bl.a. kandidaternes holdninger, og senere vurdering af bl.a. kandidaterne. Denne klasse er relativt dygtige og meget ihærdige. Særligt er der én elev, som antydet, der i engelsk giver udtryk for at han selv mener, at han er utrolig dygtig og klog, etc. Han taler et fint engelsk og kommer med begavede kommentarer, men det er ikke kun guldkorn. På grund af klassens niveau vover jeg at uddelegere opgaven med at fremlægge valgsystemet. Jeg vælger at sætte den pågældende elev i netop denne gruppe for at se ham i samspil med andre, og se om han kunne levere varen. Justeringerne bar efter min mening frugt og gav en større logik specielt i fremlæggelserne. Oplæggene var indholdsrige. Efter afslutningen af fremlæggelserne og diskussion spurgte jeg om deres indtryk, kommentarer, eller ideer til forbedringer af forløbet: Vi skulle have mere tid for at komme mere i dybden Sandt. Efter første version med hf-klassen var min tanke at jeg presser denne 1. g. klasse lidt mht. hvad jeg kan forvente af dem. Gruppearbejdet var tænkt som en introduktion til emnet, men også som et meget kort forløb. En mulighed er at tage tråden op igen når vi kommer tættere på november Fremlæggelsen om valgsystemet skulle være kommet tidligere. Det ville have givet en bedre kontekst Jeg ærgrede mig over dette, fordi det gav god mening. Jeg skulle have holdt mig til opbygningen i den første version og evt. haft dette oplæg som den allerførste introduktion til hele gruppearbejdet. Den førnævnte elev leverede i øvrigt en fornuftig, men ikke overvældende præstation. Erfaringer ud fra den opstillede stilladserings-ramme Ad 1. Rekruttering og fælles deltagelse: Jeg interesserer mig for præsidentvalget i USA og har ønsket at lave et mindre forløb om det i denne klasse. Til min overraskelse spurgte en elev mig direkte om vi ikke kunne få noget om primærvalget i USA. Klassen virkede overvejende positiv over for ideen, og motivationsdelen og det at skabe interesse for opgaven var i dette tilfælde meget let. Hansens og Nielsens kommentar (s. 3)om at elever gradvis må indlemmes i formuleringen af opgavens kerne er til en vis grad lidt diffus. På sin vis blev eleverne ikke indlemmet i den egentlige problemformulering / formulering af problemets kerne. Det var relativt klart udstukket i mit oplæg til dem. På den anden side kom der (naturligvis) nogle usikkerheder og frustrationer over hvordan sådan helt præcist opgaven skulle løses og på den måde blev eleverne gradvist involveret i at indkredse kerneproblemet, men på netop det niveau som gruppen / eleven befandt sig. Ved at gøre opgaven konkret og overskuelig er det med til at skabe motivation. Ad 2. Reducering af frihedsgrader: Min intention med opgaven var at skabe variation i undervisningen og, som sagt, helt konkret bl.a. at øve eleverne i a) at indsamle informationer og 6

7 redegøre for problemstillinger, b) sammenligne og diskutere deres resultater mundtligt, c) levere en personlig vurdering skriftligt til slut. Jeg forsøgte derudover i forløbet at overføre viden til dem bl.a. om kandidater, trække paralleller, eller supplere med anden viden om USA, historiske forhold, eller andet, der kunne hjælpe dem til at skabe et klarere billede af f.eks. kandidaterne og valget. Derudover lå det mig på sinde at åbne elevernes øjne for, at man på nettet med held kan søge andre steder end Wikipedia. Jeg forsøgte også at give dem redskaber til selv at udføre lignende opgaver. Når jeg står for et gruppearbejde, som f.eks. dette, er min strategi som lærer som udgangspunkt at være nærværende i videst mulig grad og være tilgængelig for alle typer spørgsmål. Det kan være meget krævende, fordi elevers spørgsmål varierer enormt; nogle er optaget af en absolut teknisk detalje i et kompliceret stof, andre har svært ved at forstå opgaveformuleringen, andre igen kan have svært ved at finde ting på nettet og beder om ideer til at komme videre. Netop ved den konstante tilstedeværelse og formuleringen af en ikke-umulig opgave mener jeg, at man skaber et stillads, hvor man med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer støtter eleverne i at lære at lære (hvis de ønsker det), primært fordi de henvender sig, men samtidigt overlader man mest muligt til dem selv. Gradvist vil de bevæge sig gennem DNU, jf. figuren bilag 1. Ad 3. Retningsfastholdelse: Retningsfastholdelse handler, så vidt jeg kan se, meget om at sikre at elevens refleksioner er på rette spor. Typen af stillads man som lærer skal opstille afhænger af hvilken type elev jeg er i dialog med, og det er betinget af at de tør henvende sig til mig og at jeg kan nå dem som individer. Albæks kommentarer om sociale- og personlige kompetencer hos eleverne kan man også have i tankerne her. Som et forsøg opstiller jeg her bud på hvordan man kan kategorisere dialogtyper, der handler om elevernes faglige sikkerhed og evne til at udføre opgaven: De usikre Her oplever jeg, at formuleringen af opgaven skal forklares en ekstra gang, Anders, jeg kan slet ikke det med samfundsforhold, eller usikkerhed over hvordan og hvor man finder pålidelige information på nettet. Min indgangsvinkel handler meget om opmuntring, konkret at vise hvordan man udføre de opgaver, der er skitseret og forsøge at få eleven til at tænke selv forestil dig at, prøv at. I realiteten, og måske ironisk nok, kan dette udlægges som en inddragelse af eleverne i formuleringen af hvordan selve opgaven kan løses, jf. punkt 1. De driftsikre Denne gruppe arbejdede jævnt og har måske brug for enkelte ideer til alternative links, eller ekstra oplysninger om f.eks. en kandidat, eller en skitsering af en samfundsmæssig udvikling i USA, der bringer dem videre gennem DNU. Men centralt er, som ved de andre aspekter og elevtyper, at fastholde deres fokus på de taksonomiske niveauer også. Her kan det dreje sig om at komme med små bidrag, eller ideer til hvordan slutproduktet kan justeres. Hvis de driftsikre har fået en meget svær opgave kræver det også en mere omhyggelig introduktion og måske demonstration af hvordan opgaven kan løses, så man som lærer sikrer at udfordringen rammer så præcist som muligt. 7

8 De meget sikre De meget sikre var stort set selvkørende i forbindelse med løsning af opgaven og havde ikke brug for hjælp. Her forsøgte jeg mest af alt at komme med yderligere ideer, eller oplysninger, der byggede på deres vidensniveau. Som førnævnt udviste enkelte elever generel ligegyldighed overfor opgaven, og på samme tid gav de udtryk for at være fuldstændig vidende om opgaven. Det betød, at denne elev surfede på nettet og kom med lidt nedladende kommentarer til resten i gruppen. Her viste jeg, at jeg var væsentligt mere kapabel end den pågældende, og at eleven kunne kan tåle at studere mere. Derudover bad jeg om at fokusere på at udføre opgaven. Spørgsmålet er hvor langt man skal gå? Skal man, jf. de socialekompetencer, ånde den type elever tungt i nakken, eller fokusere på at skabe et bedre arbejdsmiljø for resten af gruppen ved at tilrettevise den mere kontrære elev, eller signalere det acceptable i at isolere vedkommende? De urolige Der var enkelte urolige, som jeg gentagne gange observerede spille PC-spil og være mest engageret i højlydt snak og pjat. Den gruppe handler i mine øjne mest om at nøjes med at pointere at der er en opgave de skal løse. Jeg spørger ofte om de har problemer med opgaven, eller om der er noget jeg kan hjælpe med. Svaret er som regel, at det er der faktisk ikke, hvorefter jeg i et præcist tonefald beder dem om at arbejde videre. Dette er i realiteten den mere primitive del af retningsfastholdelse. Nogle vil måske mene, at man for at være venlig kunne opmuntre med f.eks. små delopgaver, eller andet. Det kan have sin værdi i nogle situationer, men ikke alle. Ad 4: Markering af kritiske træk: Jeg oplevede denne dimension som en smule diffus i forhold til min situation, men igen handler det om fokus på at løse opgaven og at undersøge hvilke løsningsmuligheder, der eksisterer. Et spørgsmål kunne være: Må vi bruge wikipedia?. Mit svar vil være Ja, men I skal læse andre kilder også forholde jer til dem. Jeg oplevede, at det også var et spørgsmål om at pointere at de i første del af opgaven blot skulle få et grundlæggende kendskab til bl.a. kandidaterne, så de kunne redegøre for deres historie, og de ikke skulle være eksperter, hvis nogle var i gang med meget komplicerede websites. Ad 5: Frustrationskontrol: Prøv selv først, men spørg hvis du er i tvivl. Det er i orden at spørge, hvis du har prøvet og stadig er i tvivl. Udviklingen sker igen ideelt set gennem dialog med læreren. I første omgang var nogle fra både den usikre gruppe og de mere driftsikre nervøse for om det nu var rigtigt, og godt nok, etc. Kan vi bruge denne video og snakke om det med klassen?, spurgte nogle. Mit svar var, at det var en virkelig god ide, og det var som om at deres reaktion var, ah, det lykkedes, det var altså en god ide!. Så de prøvede først selv, og fik anerkendelsen for at de kom et skridt videre. Ad 6: Demonstration: I denne sammenhæng vil det at demonstrere opgaven ikke være relevant, mener jeg. Det er, som førnævnt, tanken at udfordre eleverne og at demonstrere hele opgaven og så lade dem kopiere handlingen vil være uhensigtsmæssigt. Som før antydet vil det være med aspekter af opgaven, jeg som lærer kan vise, f.eks. søgning på nettet, analyse af tekster, ideer til hvordan fremlæggelse kan struktureres. 8

9 5. Afsluttende bemærkninger I mine øjne er Vygotskys tanker om den nærmeste udviklingszone, men også ideerne om den aktuelle- og den potentielle udviklingszone inspirerende at stifte bekendtskab med. Tilsammen kan de være med til at strukturere ens tanker når man som underviser skal forberede og organisere et undervisningsforløb, hvor der som noget væsentligt skal skabes / konstrueres optimale rammer for at eleverne dels lærer at lære, og dels deres selvstændige undersøgelse og arbejde i forbindelse med opgaven. Det er selvklart en mere avanceret måde at spørge på, men udsat for en hvis form for forenkling handler DNU i stor udstrækning om hvor er vi (eleverne) nu og hvad kan de?, hvor skal vi hen? det store spørgsmål er så hvordan gør vi det?. Det interessante er bl.a. hvordan man i større grad kan overføre det til hverdagen, som en af flere inspirationskilder. Hvor det for mit vedkommende tidligere handlede mere om learning by doing og intuition, så bidrager stilladsering til en mere nuanceret forståelse af de forskellige typer af handlinger, der udspiller sig mellem lærer og elev, og mellem elever, bl.a. i grupper. F.eks. kan det være en hjælp til bl.a. at bidrage til en større grad af elevinddragelse og forståelse for de forskellige udfordringer dialogen kan løbe ind i, som f.eks. ved frustration og retningsfastholdelse. Grundlæggende er dog et større fokus på at lære elever at lære med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Litteratur Albæk, Kenneth (1996): I dialog med fremtiden den nærmeste udviklingszone, i Iversen, Kjeld Sten og Svejgaard, Karin, Konferencerapport Læreprocesser i 90 erne ansvar for egen læring?, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, s Christensen, Charlotte og Wiuff, Ellen (2006): Udviklingspsykologiske teorier i Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag, s Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag Dolin, Jens (2006): Læringsteorier i Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag, s Hansen, Jan Tønnes og Nielsen, Klaus (red.), 1999: Stilladsering en pædagogisk metafor, Forlaget Klim Miller, Tanja (2006): Summativ evaluering - i Damberg, Erik, Dolin, Jens og Ingerslev, Gitte Holten (2006), Gymnasiepædagogik, Hans Reitzels Forlag, s

10 Bilag: Bilag 1 Anders Stubkjærs skematisk oversigt over DNU, inspireret af Albæk (1996). Aktuel udviklingszone Hvad kan vi og har vi potentiale til netop nu Hvorfor skal vi lære nyt? Det er svært Det er ikke fair Jeg kan ikke finde ud af det Nærmeste udviklingszone Læreren: Prøv at gøre det her (det virker, tro mig, og du skal ikke være nervøs), så skal du bare se. Eleven: Mmm måske kan jeg gøre ting anderledes. Hvis læringen skal lykkes siger lærer og elever (eller elever til elever): Vi bliver nød til at arbejde sammen og overholde aftaler for at få det til at virke. Potentiel udviklingszone Her ligger målet for det vi gerne vil opnå. Nu arbejder vi konkret og skabe noget nyt med klare forventninger til både struktur og deadlines Og processen med de klare forventninger og deadlines kulminerer i dette sidste felt som et resultat! Inspireret af Albæk (1996:54-55) Bilag 2 Forskellige versioner af mine undervisningsforløb om det amerikanske primærvalg kan findes på min weblog: 10

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Offentlig Styring, F14

Offentlig Styring, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Samlet status Forventer du at afslutte uddannelsen denne sommer? Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Jeg læser

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere