Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 28. august s.e.Trin. Johannes 5,1-15 Salmer: Godmorgen.

Transkript

1 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 28. august s.e.Trin. Johannes 5,1-15 Salmer: Godmorgen. I Slotskirken står vi op og synger, og vi sidder ned, når jeg læser fra bibelen. I dag er det 14. søndag efter Trin. I dag handler det om den Gud der rejser os op og giver os nyt mod til at leve, selv der hvor vi er ved at opgive det hele. Det handler om den Gud der af kærlighed åbner døren for sådan nogen som os, også selv om vi har mistet både troen og håbet Lad os alle bede Jeg ved godt, det lyder nørdet, men i dag kan man søge alt på sin computer, selv Bibelen er kommet online, så man kan søge og finde ud af, hvor mange gange og hvilke steder et enkelt ord findes i bibelen. I går søgte jeg på ordet eller rettere tallet 38. Selvfølgelig fordi der om den lamme mand fortælles, at han har været syg i netop 38 år.

2 Det mærkelige eller interessante er, at dét tal findes kun ét eneste andet sted i biblen. Nemlig i fortællingen om Moses og flugten fra Egypten. Dér befaler Gud nemlig sit folk, at de skal gå ind i det forjættede land, det land Gud har lovet dem. Men folket er bange og sender 12 spejdere ind i landet for at spionere og se, om de tør prøve at erobre det. Men selv om spionerne kommer tilbage, og siger, det er et herligt land, Gud vil give os. Selv om Gud lover at gå foran dem og hjælpe dem, så er folket bange og tør ikke. Da bliver Gud vred og sværger, at ikke en eneste af de mænd skal få det forjættede land at se. Og så er det, det kommer det eneste andet sted i bibelen, hvor tallet 38 er nævnt. Da der er gået 38 år, og alle de krigere, der ikke turde gå ind i det forjættede land, er døde da siger Gud: Bryd nu op og gå over floden til det forjættede land. 38 års ørkenvandring på grund af handlingslammelse. 38 års lammelse og opgivenhed på en båre. For nørdet bare et tilfældigt sammenfald. Ja måske. Men jeg tror det ikke. Hos evangelisten Johannes er den mindste lille detalje fyldt med betydning.

3 Når den lamme ikke har været syg i 37 eller 39 år, men præcis 38 så er det næppe, fordi Johannes har læst hans sygejournal nej evangelisten Johannes vil forkynde Jesus Kristus som dén, der åbner døren til det forjættede land, selv for den, der har mistet modet og opgivet håbet for det menneske, der totalt desillusioneret siger: Jeg har ventet i 38 år, og jeg har ikke et menneske. Da viser Jesus sig som dét menneske, han har savnet og opgivet troen på. Ørkenvandringen er slut. Gud gør det, Gud altid har villet og lovet, Gud går foran, tager den lamme og alle os andre, der kender til at miste modet ved hånden og siger: Stå op, rejs dig det forjættede land, Guds kærlighed det ligger lige foran dig, hvis blot du tør tage det næste skridt. Og så tilbage til evangeliet det vildt provokerende spørgsmål, som Jesus stiller den stakkels syge mand: Vil du være rask? Vil du være rask? Dér har han ligget på sin båre og ventet og håbet i alle årene. Dér har han for Gud ved hvilken gang deltaget i det mest bizarre kapløb om at komme først ned i Betesda dam, når vandet en sjælden gang kom i oprør. Og hver eneste gang har han måttet sande, at som lam kom han altid som nummer sjok.

4 Betesda hedder dammen Betesda det betyder barmhjertighedens hus men det er da ved Gud i himlen nogle ubarmhjertige spilleregler, the winner takes it all, som ABBA synger. Ingen trøstpræmier, kun den hårde nådesløse først til mølle lov. Se, dem for jer, en køn blanding af syge og blinde og lamme og krøblinge plaskende rundt i det oprørte kurbad uden sikker viden om, hvem der egentlig kom først. Og så pludselig mærker én, at miraklet er sket, og han er helbredt, mens de andre som våde hunde skuffede må kravle tilbage på deres pladser med alle deres dårligdomme og vente i søjlegangenes skygge på næste startskud til dette absurde kapløb. Forestil jer lige samme koncept indført nede på apoteketi Slotsgade. Dørene slås op, og alle de syge styrter med recepterne hen til apotekeren men det er kun den, der når at sluge pillen først, der får nogen effekt alle vi andre må lide videre med alle vores skavanker, uanset hvor mange piller vi æder. Hvis ikke det var fordi, Det ny testamente kom først, skulle man næsten tro, det var Monty Python, der var kommet på den historie eller sketch.

5 Navnet Betesda forekommer mildest talt som falsk varebetegnelse, for er der noget nådigt eller barmhjertigt over sådan en omgang russisk roulette med modsat fortegn? Nu synes I måske, jeg stiller sagen på spidsen, for Jesus bryder jo netop med kapløbsfilosofien Jesus helbreder den arme lamme mand, der er kommet for sent i 38 år. Og det er jo rigtigt, Jesus helbreder ham ja, på en måde gør Jesus ordene, om at de sidste skal blive de første, til virkelighed ved at vælge netop agterlanternen. Akkurat som Jesus gør det andre gange ved at vælge børnene, eller tolderen Zakæus, eller synderinden med salvekrukken. Vender grundigt op og ned på vores vante forestillinger og hierarkier Men, kunne vi indvende fint nok så blev taberen til vinderen men var dét nådigt overfor alle de andre. Er der ikke lige så meget nådesløs tilfældighed over Jesu hjælp til denne ene stakkel, som der er over handicapræset ved Betesdas oprørte vande. Er det så en nådig barmhjertig Gud, vi møder, eller er det den Gud, der driver tilfældighedens lunefulde spil med alle os mennesker, som ikke kan gøre andet end at håbe og vente.

6 Ja, som I kan høre, så har jeg det ikke let med denne helbredelsesberetning det er ikke kun vandet, der er i oprør, jeg synes faktisk på mange måder, historien er oprørende. Selvfølgelig kan jeg sagtens se, at det også er en beretning om, at Jesus viser sig som et menneske for den arme stakkel. Men hvorfor, helbereder Jesus ikke også alle de andre, der ligger dér ved Betesda Dam. Og hvad ligner det at spørge: Vil du være rask? Det er da en hån at bede en blind om at åbne gluggerne. Eller at bede en spastiker om at sidde stille. Eller spørge om en lam vil med ud og gå en tur. Og så er det, at jeg må tilbage til de 38 år og Guds folk, som ikke turde bevæge sig ind i det forjættede land. For måske læser jeg historien alt for bogstaveligt. Måske er her meget mere på spil end én eller anden mere eller mindre tilfældig helbredelse måske handler det om hvem Gud er hvem Guds søn er! Måske handler det om, at Jesus vil gennemhulle alle vores mere eller mindre dårlige undskyldninger for ikke at tro på Gud. For det er jo fuldstændig korrekt: Livet kan føles som en ørkenvandring. Sygdom rammer tilfældigt og nådesløst, og det opleves både

7 uretfærdigt og meningsløst. Hvorfor bliver nogen raske, mens andre dør. Jordskælv og bomber rammer uskyldige. Nogen gange er vi forfærdeligt alene, synes at vi bliver svigtet af alt og alle, ingen gider os, alle vender os ryggen. Nogen gange er det fristende at indtage offerrollen den bekvemme undskyldning for ikke selv at gøre noget, for jeg føler mig som et offer for omstændighederne, det er de andres skyld. I denne tid virker det, som om vi forskanser os af frygt lukker verden og næsten ude, fordi frygten for den fremmede, for terror, får os til at se fjender alle vegne. Vi mennesker mister af og til modet og rammes af en opgivenhed så voldsom, at vi ikke orker at rejse os fra stolen kald det depression, kald det udbrændthed kald det mindreværdsfølelse kald det lige hvad du vil handlingslammelsen er den samme. Verden og virkeligheden og omstændighederne og tilfældighederne, de er, som de er. Vi er, som vi er. Livet går ikke op. Men dagens evangelium viser os, at det interessante er ikke, om du og jeg altid synes, det er de andres skyld. Det afgørende er ikke vores manglende tro.

8 Hvis det kom an på tro, så var manden aldrig blevet helbredt, han kan ikke engang tage sig sammen til at svare, ja, selvfølgelig vil jeg være rask. Og bagefter har han ingen anelse om, hvem det er, der har helbredt ham. Det kommer som ud af den blå luft. Men evangeliet handler ikke om din og min tro. Evangeliet handler om Gud, hvad det er for en Gud vi tror på som kristne. Er det en Gud, der venter 38 år til alle dem, der ikke stolede på Guds løfter er døde, inden han lukker dem ind i det forjættede land. Eller er det nye ansigt af Gud, som Jesus viser os, da han siger sit rejs dig til dem lamme mand på trods af, at han for længst har opgivet håbet og mistet troen. Måske er det i bund og grund hele kernen i den kristne tro. Gud rækker hånden frem mod dig og mig, uanset hvor meget eller lidt vi tror Gud åbner døren til sit forjættede land og spilder sin kærlighed ud over sådan nogen som os. Gud rejser os sætter os i bevægelse, for at vi skal være det menneske, som vores næste mangler. Ikke fordi vi har fortjent det. Ikke fordi vi altid kan holde modet oppe.

9 Men ene og alene fordi sådan er den Gud, vi møder i Jesus Kristus. Er vi utro, forbliver Gud tro. Gud er modløses Gud, de banges Gud, de håbsløses Gud, de svages Gud, de troløses Gud. Gud viser sig i Jesus som den, der vil give os nyt mod til at leve og elske og elske at leve. Gud viser sig i Jesus som den der siger; rejs dig. For dit liv er i Guds hænder og når det engang er slut, så er Gud også dér. Amen