Hvordan I kan højne drengenes faglige niveau, således at forskellen mellem drengenes og pigernes faglige niveau mindskes.

Transkript

1 Bøgebjergskolen Handleplan til Børne - og Uddannelsesudvalget Hvordan I kan højne drengenes faglige niveau, således at forskellen mellem drengenes og pigernes faglige niveau mindskes. Udgangspunktet for alle kommunale skoler er den nye skolereform og i FMK den af udvalget udarbejdede handleplan. I skolereformen er der peget på forhold, som peger på handlinger som i særlig grad tilgodeser drengene. Der er krav om - bevægelse - variation i undervisningen - tid til fordybelse - mere undervisning ud fra en helhedstænkning Drengene er særlig udfordret i dagens folkeskole, da vi gennem årtier har tilrettelagt en undervisning, hvor pigerne i særlig grad tilgodeses. En undervisning, hvor afmålte og komplekse problemstillinger behandles ud fra en teoretisk tankegang. Desuden er drengene ifølge adskillige undersøgelser mindre klar end pigerne, når de starter i skolen. På Bøgebjergskolen har vi videreført og udarbejdet følgende plan til det kommende skoleår, hvor vi tror, at drengene i særlig grad vil profitere på disse tiltag. Fastholdelse af ekstra ugentlige idrætsaktiviteter, der bl.a. omfatter svømning for alle klasser. Skolens ledelse vil i vores opfølgningssamtaler med de enkelte lærere bringe problemstillingen tydeligere frem og opstille forventninger til alle, at der kommer undervisningsformer, der i højere grad tilgodeser drengene. Desuden vil vi i den kommende bh.kl have tilknyttet en mandlig medhjælp, der desuden er idrætsleder, og ad den vej inddrage idræt. Dette for at tilgodese drengene. Ved at give drengene en ekstra mulighed for læring via bevægelse. Vi tror på sigt på, at en differentiering af skolestarten for drenge og piger kunne være en mulighed. På Bøgebjergskolen tror vi på, at den nye skolereform har netop bragt fokus på områder, hvor drengen i højere grad vil profitere af undervisningen, men der er i høj grad tale om et kulturskift som tager tid.

2 Landsbyordning Tre Ege Skolen Afd. Kværndrup & Oasen, Afd. Ryslinge & Eventyrhuset 25. maj 2016 Handleplan til Børne og Ungdomsudvalget. På baggrund af den seneste politiske behandling af de kommunale skolers kvalitetsrapport, er der fremkommet et politisk ønske om, at skolerne skal have et særligt fokus på at højne drengenes faglige niveau, således at forskellen mellem drengenes og pigernes faglige niveau mindskes. Målet og opgaven i den nye folkeskolereform er utvetydig Alle elever skal løftes såvel faglig som i deres trivsel. Tre Ege Skolen har i det kommende skoleår flere fokuspunkter, hvor vi forventer at drengene i høj grad vil kunne profitere både fagligt og i forhold til trivsel. Vi er i skoleåret 15/16 påbegyndt arbejdet med PALS (positiv adfærd i læring og samspil). Denne udviklingsmodel styrker undervisningsmiljøet og elevernes trivsel generelt, men det er vores forventning, at drengene i høj grad kan profitere at PALS. Undervisningsmiljøet på en PALS skole er kendetegnet ved et trygt og forudsigeligt undervisningsmiljø, hvor eleverne trives og kan bruge deres energi på at lære. Der udvikles et værdisæt, som gælder for hele skolen. I arbejdet med PALS er der et opmærksomhedspunkt på de skrevne og uskrevne regler, der kan være tilstede i et fællesskab, som skolen jo er. Ved at gøre op med de uskrevne regler er der evidens for, at mange børn og måske en del drenge vil få nemmere ved at navigere i læringsmiljøet. Tre Ege Skolen arbejder også videre med Ugeskemarevolutionen, der er en måde at organisere undervisningen, således at eleverne får mere indflydelse på, hvornår de løser deres opgaver. Ugeskemaet går kort fortalt ud på, at alle de opgaver som eleverne skal lave står i et afkrydsningsskema. Når klassen arbejder med Ugeskema vælger eleverne selv, i hvilken rækkefølge de løser opgaverne i løbet af ugen. De vælger også selv, hvor de arbejder, og hvem de arbejder sammen med. Det er altså ikke et spørgsmål, om de løser opgaverne - men udelukkende et spørgsmål om i hvilken rækkefølge. Ugeskemaet giver en rigtig god mulighed for undervisningsdifferentiering, og når klassen arbejder med ugeskemaet giver det underviseren god tid til at følge den enkelte elev. Når vi samtidig ved, at der er stor forskel på drenge og pigers selvdisciplin i de yngste klasser, er der i denne organisering mulighed for at arbejde mere varieret end traditionel klasseundervisning tilgodeser. For at understøtte udviklingen af varieret arbejdsformer skal underviserne desuden i skoleåret 16/17 deltage i et pædagogisk uddannelsesforløb, med særlig fokus på hvorledes man integrerer meningsfuld bevægelse i undervisningen. I skolereformen er der et krav om bevægelse og variation i undervisningen, og dette vil uden tvivl være med til at styrke drengenes udbytte i skolen. Vi er samtidige opmærksomme på at bruge konkurrenceelementet som en positiv motivationsfaktorer for drengene. I det pædagogiske uddannelsesforløb, der er et samarbejde med Læringsbroen, er der desuden et særligt opmærksomhedspunkt i forhold inddragelse af eleverne dette ligger i fin forlængelse af

3 Landsbyordning Tre Ege Skolen Afd. Kværndrup & Oasen, Afd. Ryslinge & Eventyrhuset arbejdet med Ugeskemarevolutionen, hvor man i højere grad kan tilrettelægge opgaver, så de er motiverende for den enkelte elev. På Tre Ege Skolen har vi gang i mange spændende pædagogiske tiltag, der som udgangspunkt skal sikre, at alle elever får de bedste muligheder for at blive så dygtige, som de kan. Men med denne handleplan mener vi, at de særlige udfordringer der er i forhold til at løfte drengenes faglige niveau, bliver italesat og bragt i spil for at løse opgaven endnu bedre. Med venlig hilsen Hanne Rygaard Skoleleder

4

5

6 TIN GAGERSKOLEN Ringe d Indsatsplan - højne drengenes faglige niveau Et central begreb i implementeringen af folkeskolereformen er, at den enkelte elev bliver så dygtig, som potentialet tillader. Det gælder for såvel drenge som piger, og det må være et fortsat fokus, at den enkelte elev i mødet med skolen får mulighed for at udvikle den bedste udgave af sig selv. Ved folkeskolens afgangsprøver er det generelt pigerne, som klarer sig bedre end drengene. Det gælder både i Faaborg-Midtfyn Kommune og på landsplan. Der er meget evidens for, at denne problematik ikke er ny og ikke er særlig for FMK. Tendensen ses både nationalt og internationalt - ofte med fysiologiske aspekter inddraget. Alligevel mener vi, at et strategisk fokus og egne indsatser kan have betydning for drengenes oplevelse af skolen og dermed deres resultater. Et ledelsesmæssigt blik må nødvendigvis være, at drengene oplever ansatte af begge køn, da også drengene har brug for rollemodeller at spejle sig i. Der skal derfor søges en ligelig kønsfordeling i alle skolens funktioner og afdelinger. SMTTE-modellen. Sammenhæng: Hvad vil I arbejde med og hvorfor? Hvordan er det på området nu? Politisk ønske om øget fokus Lave indsatser med fokus på øget differentiering, motivering og bevægelse Mål: Hvad er det overordnede formål med indsatsen? Hvilke konkrete mål vil I gerne opnå? At forskellen mellem drenge og pigers resultater minimeres At drengene præsterer det optimale af deres potentiale At pigerne præsterer det optimale af deres potentiale Tiltag: Hvad vil I gøre for at nå målene? Hvor længe skal indsatsen vare? Øge motivation & differentiering gennem ugeskemarevolutionen Øge motivation & differentiering gennem øget bevægelse Læringsbroen Øge motivation & differentiering gennem øget arbejdet med holddeling, Matematikbånd og danskbånd i grundskolen Den åbne skole En koordineret indsats af implementering af øget motivation gennem brug af konkurrenceaspektet Anvendelsesorienteret matematik mere praksisorienteret undervisning Masterclass i engelsk og Science talentsamarbejde med Midtfyns Gymnasium Fordybelsesdage i humanistiske fag & i science Østre Ringvej 2, 5750 Ringe. Telefon

7 Tegn: Hvordan vil I kunne se/registrere, at I er godt på vej mod målet? Drenge præsterer bedre Forskellen mellem drenge og pigers resultater minimeres Øget motivation hos drenge Fald i fravær hos drenge Øget resultat i trivselsmålinger Evaluering: Hvordan evalueres den samlede arbejdsproces i forhold til formålet og målene? Særligt fokus på kommende års nationale test set i dreng/pige optik Særligt fokus på kommende års nationale test set i dreng/pige optik Drøftelse og ny strategiplan i ledelsesteam Opfølgning med ledelsen i Opvækst og læring - kvalitetssamtale Fokus i næste udgave af kvalitetsrapport Bjarne Nielsen Skoleleder, Tingagerskolen

8 Øhavsskolen Maj 2016 Indsatsplan for at styrke drengens udbytte af skolegangen samt højne deres faglige niveau og trivsel på Øhavsskolen i Faaborg. Vi er bevidste om, at der findes en drenge/pige problematik i den danske skole dette forstået sådan, at drengen i flere sammenhænge i skolen underpræsterer ift. pigerne. Vi oplever, at der i de seneste år har være øget fokus på problematikken og rigtig mange bud på årssagen dette samtidig med, at flere at de iværksatte aktiviteter i skolen har understøttet pigernes skole. Denne plan begiver sig derfor ikke ud i debat om forskel i modenhed, drenge/pige problematikken op imod socioøkonomiske tal eller lignende, men har fokus på tiltag som vi ønsker at afprøve eller styrke yderligere. På Øhavsskolen foretrækker vi at se på og tale om alle børn som unikke. Det betyder at vores grundholdning er, at skolen skal indrettes således, at den til enhver tid kan møde de elever som går på skolen. Det er altså vores opgave at skabe en skole som faciliterer læring for alle - både den stille pige, de urolige drenge, de dygtige piger eller hvilke stereotyper vi ellers anvender, når vi forsøger at beskrive børn i grupper. I forbindelse med skolesammenlægningen i Faaborg, har vi udarbejdet en vision som vender sig mod fremtiden og fokussætter vores drøm for fremtidens skole: Øhavsskolen er en aktiv del af samfundet. Her er vi sammen om at skabe forpligtende fællesskaber. Vi ser forskellighed som en styrke. Vi bidrager alle til et trygt læringsfællesskab i en kreativ og eksperimenterende kultur, hvor vi tør være nysgerrige og udfordre os selv og hinanden til at stå på tæer for at blive så dygtige, som vi kan. En vision som understøtter vores mål om, at alle elever på Øhavsskolen skal klare sig endnu bedre fagligt og trivselsmæssigt, samt helt konkret sætter fokus på vores ønsker om at skabe en skole, hvor alle elever bliver så dygtige som de kan, hvilke betyder at karaktergennemsnittet som minimum er på landsgennemsnittet, således at eleverne i endnu højere grad lykkedes med overgangen til den ungdomsuddannelse de drømmer om. Vi ønsker at højne drengens faglige niveau gennem følgende aktiviteter: En mere varieret skoledag med flere forskellige læringsaktiviteter vi har til kommende skoleår iværksat mere værkstedsundervisning i indskolingen, fordybelsesonsdage i indskolingen og mellemtrinnet, parallellægning af timer i minimum dansk og matematik i mellemtrin og overbygning. Dette således at der kan laves alternative holddelinger (deling efter læringsstile, drenge/pige hold, interessefællesskaber, progression, læring i anvendelse, sav en ligning mv.) samt etableret 5 linjer i overbygningen. Alt sammen for at skabe bedre muligheder for at

9 lade motivation og differentiering være de bærende elementer i de forskellige læringsarenaer. Læring i anvendelse (IBL) Undersøgelsesbaseret læring. Projekt med VIA understøttet af UVM, hvor grundtanken er at få undervisningen mere over på elevernes banehalvdel gennem fokus på mere elevhypotese, elevforsøg som undersøger hypotesen samt endnu større elevinddragelse. Forbedret brobygning tydelighed i forventninger, samt synliggørelse af, hvad der skal til for at opfylde elevernes drømme for uddannelse og arbejde. Især drengene har brug for denne tydelighed, så det er det synlige mål, som understøtter arbejde i skolen og skaber motivation Generelt fokus på højere forventninger for alle - større andel af dygtige elever på alle trin. Vi er opmærksomme på at vi er gode til at løfte de svage elever så vi får en stor mellemgruppe, men har for få rigtig gode elever. Vi har derfor brug for en læringskultur, hvor det er sejt at være god, altså en kultur, hvor det at der stilles store krav og forventninger til de gode, og det understøttes i undervisningen også højner niveauet i resten af klassen. Relationsdannelse, teamsamarbejde og klasseledelse hvordan kan vi møde alle elever, således at de føler sig set, hørt og forstået i skolen? Der er meget der taler for, at der findes en lærerkultur, hvor der bliver brugt meget tid på at beskrive eleverne ud fra deres problemer og udfordringer frem for de ressourcer de har og kan trække på. Dette har vi brug for at ændre, hvis drengene skal klare sig bedre, hvorfor vi har iværksat en teamudviklingsproces. Vi tror på, at samarbejde og iscenesat refleksion om elevernes læring og trivsel kan understøtte lærere og pædagoger i en mere anerkendende tilgang til alle elever og højne elevernes læring især de elever som er stemplet som urolige, utilpassede eller urolige, da de i høj grad har brug for at opleve, at de er OK, at lærerene kan lide dem, og at de er vigtige og gyldige deltagere i læringsfællesskabet. Forældresamarbejdet styrkes gennem dialog om drengens skolegang meget gerne med større involvering af fædrene i skolen. Vi må undersøge, hvordan et forældremøde eller en skole/hjem samtale skal se ud, hvis flere forældre skal involvere sig. Hvad har de brug for af tilbagemeldinger fra os og hvordan kan de meningsfuldt involvere sig i skolen i endnu højere grad? Henrik Andersen skoleleder

10 Indsats for drenge Heldagsskolen i Vantinge. På Heldagsskolen i Vantinge arbejder vi udfra følgende: Alle børn skal blive så dygtige som de kan og skal trives i skolens fællesskab og være nysgerrige og opsøgende på omverdenen. - Se mig som den jeg er - Udfordre mig med optimal frustration i læringsrummet - Vis mig de fællesskaber jeg kan deltage i - Vis mig hvem jeg kan blive Ovenstående udfolder sig på følgende måde: Involveringsmotivation: (Involvering i læreprocesser, elevinddragelse, samskabelse, kollektive læreprocesser, kreativitet). Læreren/pædagogen skal rammesætte læringen med elementer, der åbner for, at eleverne kan sætte deres præg på dem. Læring hvor elever samarbejder problemløsende og eksperimenterende øger motivationen. Læreren/pædagogen har en særlig opgave i at synliggøre læringen i sådanne processer, da eleverne umiddelbart kan have svært ved at skabe denne kobling. Mestringsmotivation: (Mestre noget nyt, flytte sig fagligt, synlig progression) Oplevelsen af at mestre forøger lysten til at lære. Eleverne skal kunne se deres faglige fremskridt, og skolen skal give den enkelte elev udfordringer, som eleven har forudsætninger for at mestre. Derfor bør læringen bære præg af differentierede mål og feedback, der rækker ud over karaktergivning. Relationsmotivation: (elev-elev, lærer/pædagog-elev) Gode og stærke relationer mellem lærere/pædagoger og klassekammerater virker motiverende for børns deltagelse i skolen. Den gode relation mellem lærer/pædagog og elev skærper muligheden for at fange elevernes opmærksomhed. Det stiller store krav til læreren/pædagogen at finde den rette balance mellem det relationelle og det faglige. Endvidere peger forskningen på, at det at føle sig udenfor blandt kammerater, svækker motivationen. Vidensmotivationen: Det der arbejdes med i skolen skal koble sig til andre af elevens arenaer. Eleven har behov for at se meningen med den viden, der skal tilegnes. Ved at inddrage nærområdets erhvervsdrivende og andre fagligheder i læringen, får eleven øje på hvad han kan blive og tilegnelse af viden giver mening og dermed opstår en motivation for læring. Forældreinvolvering: Sidst og ikke mindst skal skal ovenstående foregå i et samarbejde med forældre hvor forældre og skole informerer og vidensdeler sammen.

11 Hvert punkt vil blive sat ind i en handleplan (Se bilag). Og arbejdet med i personale gruppen den 27. til 29. Juni 2016 så det kan tages i brug fra. August Punktet om forældreinvolvering bliver lavet i samarbejde med skolebestyrelsen. Anne Rasmussen Heldagsskolen i Vantinge

12 Målsætning ESPE SKOLE Indsatser i indskolingen Indsatser på mellemtrinnet Den nye skolereform lægger op til, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Vi kan se, at drengene halter bagefter, derfor skal der fokus på at løfte drengene ekstra. I børnehaveklassen arbejdes der med udeskole med fokus på aktiviteter, som især motiverer og aktiverer drengene. I indskolingen arbejdes der med Skriv og Læs, hvilket motiverer drengene meget til at skrive. Eleverne kan selv være med til at vælge hvilket emne, de gerne vil skrive om, hvilket virker ekstra motiverende. Vi har i indskolingen lavet en stram struktur, hvor eleverne bliver bevæget/laver brain breaks i løbet af skoledagen. Effekt: Eleverne er mere motiverede for undervisning, når de løbende bliver bevæget. Udnytte drengenes IT-evner til at undervise yngre elever f.eks. i forhold til Skriv og Læs. Makkerlæsning yngste elever og ældre elever. Hvor det er muligt, og hvor det giver mening, laves der løbende kønsopdelt undervisning. Udnytte de muligheder der ligger i det nye fag, håndværk og design. Tydelige læringsmål. Vores trivselsmålinger viser, at eleverne ikke føler medbestemmelse i forhold til undervisningen. Inddrage eleverne mere i arbejdet med tydelige læringsmål og valg af emne i forhold til målet; hvilket kan højne eleverne motivation. Indsatser generelt Evaluering I det kommende skoleår laver vi lektiecafé, hvor der til to klasser (f.eks kl.) er tilknyttet en dansk og matematiklærer. Dette forventes at kunne højne elevernes faglige udbytte af lektiecaféen. Læringscenteret arbejder med at udstille og fange drengenes interesse og læselyst. Bevægelse inddrages i undervisningen, hvor det er muligt. Bevægelse i undervisningen ikke bevægelse for bevægelsens skyld. Ofte er der indlagt et konkurrenceelement, hvilket er med til at motivere drengene ekstra. Vi arbejder professionelt med relationen lærer-elev, hvorved man lettere kan fange og være opmærksom på, hvad der motiverer og interesserer eleven. Op til klassekonferencerne testes alle elever, og derved følges elevernes udvikling tæt, og der kan sættes ind med ressourcer, hvor der er behov for det. Der afholdes klassekonferencer to gange årligt med særlig fokus på elevernes udvikling i dansk, matematik og trivsel. Læse- og matematikvejleder deltager i klassekonferencerne. Det enkelte barns udvikling følges tæt, og der iværksættes undervisning på små hold for de udfordrede elever.

13 D Tiltag til fremme af drengenes faglige niveau, Brobyskolerne (Vi håber/forventer faktisk alle elever får glæde af nedenstående) Sammenhæng: - Vi oplever elever, især drenge, der trives bedre, lærer bedre, når vi indimellem flytter undervisningen ud af klasselokalet. I indskolingen på afd. PT har vi valgt, efter sommerferien, at opstarte udeskole. - Ved at give eleverne mulighed for at rette fokus i nogle timer om ugen på et område, der interesserer dem, så tænker vi, at det virker motiverende for dem i deres læreprocesser - Vi har i flere sammenhænge erfaring med, at EUE (elever underviser elever) virker motiverende. Vi vil derfor inddrage denne form for læring i flere sammenhænge - Vi mener at kunne se, at der er behov for motorisk træning i indskolingen. En forbedret motorik har indflydelse på den enkelte elevs indlæring. Mål: - Større motivation for læring, bedre trivselsmålinger, bedre faglige resultater fx nationale tests - Større motivation for læring, bedre trivselsmålinger, bedre faglige resultater fx nationale tests og afgangsprøver - Større motivation, bedre trivsel på tværs af årgange, flere venner - Bedre motorik og deraf bedre læringsparthed Tiltag: - Udeskole i indskolingen, afd. PT - Linjer i udskolingen - Elever underviser elever - Motorik i indskolingen i morgen og eftermiddagsbånd Tegn: - Færre konflikter mellem elever, yderligere tilgang af elever - Mindre fravær, yderligere tilgang af elever - Færre konflikter, større ansvar i læringsprocesser - Glade elever, der mestrer flere læringssituationer og legerelationer Evaluering generelt: - Resultater i trivselsmålinger, Nationale tests, afgangsprøver og positive tilbagemeldinger fra elever, forældre og personale Udarbejdet af: Søren Hillers

14 Carl Nielsen-skolen Lumbyvej Årslev Tlf april 2016 Handleplan til Børne - og Undervisningsudvalget. hvordan I kan højne drengenes faglige niveau, således at forskellen mellem drengenes og pigernes faglige niveau mindskes Udgangspunktet for alle kommunale skoler er den nye skolereform og i FMK den af udvalget udarbejdede handleplan. Målet og opgaven er tydelig; alle elever skal løftes såvel fagligt som i deres trivsel. Dette arbejdsgrundlag er baggrund for alle vores handlinger på Carl Nielsen-skolen, hvorfor ovennævnte spørgsmål egentlig er besvaret. I skolereformen er der peget på forhold og handlinger, som i særlig grad tilgodeser drengene. Der er krav om - bevægelse - variation i undervisningen - tid til faglig fordybelse - mere undervisning ud fra en helhedstænkning Drengene er særligt udfordrede i dagens folkeskole, da vi gennem årtier har tilrettelagt en undervisning, hvor pigernes læringsmåder tilgodeses. En undervisning, hvor afmålte og komplekse problemstillinger behandles ud fra en teoretisk tankegang. På Carl Nielsen-skolen har vi til det kommende skoleår videreført og udarbejdet følgende plan, hvor vi forventer, at drengene i særlig grad vil profitere.

15 Carl Nielsen-skolen Lumbyvej Årslev Tlf Fastholdelse af en ugentlig, ikke fagdelt projektdag, hvor der arbejdes i helheder, i temaer, samt med fokus på bevægelse og aktiviteter ud af huset 2. Samarbejdsprojekt med Svendborg Erhvervsskole, hvor udvalgte drenge (med særligt fokus på ikke-uddannelsesparate) skal arbejde med et forskønnelsesprojekt, i en kombination af praktisk og teoretisk læring 3. Samarbejdsprojekt med Midtfyns Gymnasium, hvor de naturvidenskabelige områder er i fokus 4. Opbygning af et masterprojekt i dansk, matematik og engelsk, hvor der bliver stillet krav og forventning om en anden form for undervisning end den traditionelle samt at vi tilgodeser forventningerne om udfordringer til alle 5. Kvalitetssamtaler mellem lærerteam og skolens ledelse, hvor vi i et systematisk og kontinuerligt forløb vil bringe problemstillingen tydeligere frem og opstille forventninger til det enkelte lærerteam om, at der anvendes undervisningsformer, der i højere grad tilgodeser drengene. 6. Sikre en god kønsfordeling blandt klassens lærere. 7. Drenge--elev-samtaler/pige-elev-samtaler. 8. Fokusere på elementer som konkurrence, hierarki og fysisk aktivitet for at tilgodese drenge På Carl Nielsen-skolen er vi fortrøstningsfulde. Den nye skolereform har netop bragt fokus på områder, hvor drengene i højere grad vil profitere af undervisningen, men der er tale om en kulturændring, der tager tid. På Carl-Nielsen-skolen finder vi det positivt, at der kommer yderligere fokus på problemstillingen, så det faglige niveau bliver så højt som muligt for alle elever. Mvh John Jakobsen

16 BROSKOLEN 2. juni 2016 Børne- og Undervisningsudvalget Opvækst og Læring. Arbejdet med at højne drengenes faglige niveau. Vi har drøftet denne opgave og har valgt at se på, hvordan vi kan øge vores opmærksomhed på drengenes udbytte af undervisningen i de undervisningsforløb og aktiviteter, der allerede er i gang. Vi har ikke kunnet identificere nye tiltag, der alene kan mindske forskellen på drenge og pigers udbytte af deres skolegang. På Broskolen er der stor fokus på elevernes personlige, sociale og faglige udvikling fra vi møder dem i skolestarten til vi afleverer dem efter niende klasse. Herunder nævner vi nogle af de måder, hvorpå vi forsøger at få alle elever udviklet så meget som de kan og så gerne lige lidt ekstra I skolestarten har vi eleverne i tidlig sfo-start fra d. 1. april. Forud herfor har vi haft et samarbejde med børnehaverne om Overgang fra børnehave til skole, så vi er klædt på til at modtage børn og forældre på bedste vis. I børnehaveklasserne fortsætter vi indsatsen og øger herunder de faglige krav. Vi samarbejder med musikskolen om sang og samspil, vi har skolekor, der er stor fokus på bevægelse, på anderledes skoledage, vi arbejder med Udeskole og samarbejder her bl.a. med spejderne. SFO erne er en del af disse aktiviteter, så der for børnene er en sammenhæng i skoledagen. Vores vejleder i pædagogisk læringscenter er meget opmærksom på indskolingsklasserne, så vi her kan få hjælp til at afdække og lave indsatser for de elever, der har særlige behov både på det personlige, det sociale og det faglige område. På mellemtrinnet fortsætter arbejdet for at variere og inddrage aktiviteter og arbejdsformer, der kan stimulere læringslyst og evne ikke mindst hos drengene. Vores opmærksom hed på målene for de enkelte elever fortsætter og samarbejdet med elever og forældre herom fortsætter. Der arbejdes på tværs af klasser med at øge rummeligheden og skærpe de faglige udfordringer, der arbejdes på tværs af fag og vi inddrager understøttende undervisning og lektiehjælp i alt dette. Afdeling Rolfsted, Skolevej 16, 5863 Ferritslev, Tlf broskolen@faaborgmidtfyn.dk 1 af 2 Afdeling Bøgehøj, Overvejen 54, 5792 Årslev, Tlf broskolen@faaborgmidtfyn.dk

17 BROSKOLEN I udskolingen har vi ændret klassedannelsen således, at det nu er eleverne selv, der vælger en af tre linier. Vi har tonet undervisningen i en linie med bevægelse og idræt, en linie med naturfag og en linie med udblik til verden. Der er investeret meget i at gøre de sidste tre skoleår mere aktiverende og spændende med det formål at øge læringsudbyttet for alle elever og løfte dem så højt de kan. Vi forventer meget af dette udviklingsarbejde. Evalueringen af vores indsats sker løbende gennem klassekonferencer, vurdering af vores resultater i de nationale test og i egne test og prøver. Ved samtaler med eleverne og med elever og forældre. Vi inddrager også her vejlederne i pædagogisk læringscenter til at supplere lærernes arbejde. Det er vores vurdering at vi med en fastholdelse af vores gode daglige undervisning suppleret med vores særlige indsatser har højnet elevernes udbytte og at vi fortsat kan fastholde det høje niveau. Hvordan vi specielt mindsker forskellen på drenge og piger har vi ikke løsningen på, men handsken er taget op, og vi vil gerne vende tilbage til dette efter næste skoleår. Med venlig hilsen Flemming Mortensen Skoleinspektør. Afdeling Rolfsted, Skolevej 16, 5863 Ferritslev, Tlf broskolen@faaborgmidtfyn.dk 2 af 2 Afdeling Bøgehøj, Overvejen 54, 5792 Årslev, Tlf broskolen@faaborgmidtfyn.dk

18 Svanninge, den 1. juni 2016 Brahesminde Skole Indsatsplan for at udligne forskellen i pigerne og drengenes faglige niveau ved folkeskolens afgangsprøve. Forudsætninger: Brahesminde Skole er en grundskole med 2 afdelinger, afd. Horne og afd. Svanninge. I nedenstående indsatsplan er der taget udgangspunkt i de tilgængelige tests fra klasse, idet oplysninger omkring elevernes afgangsprøve resultater ikke er tilgængelig. Disse data er personlige og beskyttet af persondatalovgivningen, hvorfor disse ikke kan danne grundlag for nærværende indsatsplan. Det er derfor ikke muligt at konkludere, hvorvidt drengenes standpunkt i forhold til pigernes forbliver uændrede. Planen er opbygget med en analyse del, hvor pigernes og drengenes resultater er opstillet gennem en periode af 3 år. Opstillingen er opdelt efter klassetrin og endvidere sammenlignet, hvor det er muligt for perioden. Med henblik på at sandsynliggøre opnåelse af et tilnærmelsesvis retvisende billede af mulig karakter som gør resultaterne i den kriteriebaserede måling sammenlignelig med karakter gennemsnittet ved en afgangsprøve, tildeles de enkelte niveauer i den nationale resultatmåling en faktor baseret på den gældende karakterskala. Fremragende: 12, rigtig god: 10, god: 7, jævn: 4, mangelfuld: 2 samt ikke tilstrækkelig: 00. De kriteriebaserede tilbagemeldinger i de nationale test set i forhold til de nationale resultatmål Niveauer ved nationale resultatmål Niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Nationale resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes år for år De kriteriebaserede resultater viser elevernes faglige niveau i forhold til fagligt definerede niveauer. Nuværende indsatser: Der er allerede nuværende indsatser iværksat, som sætter fokus på faglige løft både til gavn for klassen og drengene i særdeleshed. Der afholdes 3 gange klassekonferencer årligt på alle klassetrin, hvor der er fokus på den faglige udvikling gennem aktionslæringsforløb. Tilbagemeldingen fra lærerne er, at især de faglige dygtige elever har glæde af aktionslæringsforløb i starten, da de hurtigt kan overskue metoden. Det tager længere tid for de fagligt udfordrede at gennemskue processerne og metoden, men når de knækker koden, så profiterer de i højere grad end de dygtige af aktionslæringsforløb. Udeskole er indført for kommende skolestartere og 0. kl. i Svanninge. Fra kommende skoleår vil Horne også deltage. Der er tilrettelagt aktiviteter, som i høj grad giver mening for drengene, og de er meget motiveret for langt hovedparten af også de fag faglige aktiviteter.

19 Hold med særlige indsatser og fokus på læsning. Resultater for afd. Svanninge. Dansk: 2. klasse. I nedenstående indgår klassenes resultat for de seneste 3 år. Tallene er statistisk bearbejdet således de er sammenlignelige. 85% 88% 68% 2. kl. 2015/16 25 elever 2. kl. 2014/15 16 elever 2. kl. 2013/14 16 elever Piger (17) Drenge (8) Piger (10) Drenge (6) Piger (6) Drenge (10) Fremragende 8% (2) 24 4% (1) 12 6% (1) % (2) 24 Rigtig god 28% (7) 70 4% (1) 10 25% (4) 40 19% 3) 30 19% (3) 30 12% (2) 20 God 25% (5) 35 16% (4) 28 25% (4) 28 13% (2) 14 12% (2) 14 12% (2) 14 Jævn 12% (3) 4 4% (1) 4 6% (1) 4-6% (1) 4 - Mangelfuld - 4% (1) - 6% (1) 2-13% (2) 4 Ej strækkelig % (2) 0 Gns. 141/17 8,3 54/8 6,8 84/10 8,4 46/6 7,7 48/6 8,0 62/10 6,2 ( ):antal I årene 2015/16 og 2014/15 er den nationale målsætning med mere end 80% gode eller bedre læsere opfyldt i 2. kl. 4. klasse 81% 93% 88% 4. kl. 2015/16 16 elever 4. kl. 2014/15 14 elever 4. kl. 2013/14 22 elever Piger (7) Drenge (9) Piger (6) Drenge (8) Piger (12) Drenge (10) Fremragende 6% (1) 12 12,5% (2) 24 7% (1) 12-4,5% (1) 12 4,5% (1) 12 Rigtig god 12,5 % (2) 20 6% (1) 10 14% (2) 20 14% (2) 20 9% (2) 20 13,5% (3) 30 God 19% (3) 21 25% (4) 28 22% (3) 21 36% (5) 35 33% (7) 49 23% (5) 35 Jævn 6% (1) 4 13% (2) 8-7% (1) 4 4,5% (1) 4 - Mangelfuld ,5% (1) 2 Ej strækkelig ,5% (1) 0 - Gns. 57/7 8,1 70/9 7,8 53/6 8,8 59/8 7,4 85/12 7,1 79/10 7,9 I afd. Svanninge blev der for de 4 dårlige scorende drenge i skoleåret 2013/14 for 2 kl. lavet en særlig indsats af skolens læsevejleder med henblik på at løfte deres faglige niveau i dansk og specifikt læsning. Endvidere var det en forudsætning at der skulle arbejdes med drengenes indstilling til læsning, således at læselysten blev motiveret. Generelt klarede de øvrige drenge i klassen sig bedre end pigerne, så det faglige

20 niveau er ikke lavt for hele klassen. Det faglige løft blev gennemført som et særligt hold og tilrettet den enkeltes behov. Resultatet af den særlige indsats fremgår af resultaterne fra 2015/16 4. kl., hvor det ses, at de 4 drenge, hvor der er givet en individuel indsats på et hold har løftet alle drengene 2 trin. Dvs. de 2 drenge som placerede sig på ej strækkelig scorer i 4. kl. (2015/16) jævn og de øvrige 2 drenge er gået fra mangelfuld til gode læsere. 6. klasse 80% 6. kl. 2015/16 23 elever 6. kl. 2014/15? elever 6. kl. 2013/14? elever Piger (13) Drenge(10) Piger ( ) Drenge ( ) Piger ( ) Drenge ( ) Fremragende Rigtig god 17% (4) 40 25% (6) God 25% (6) 42 13% (3) Jævn 8% (2) Mangelfuld 4% (1) 2 4% (1) Ej strækkelig Gns. 92/13 7,1 83/10 8,3 Det er ikke muligt at foretage en sammenligning af resultaterne for 6. klasserne, idet vi ikke har adgang til resultaterne fra tidligere år. Dette skyldes, at eleverne fra 7. kl. går på Sundskolen og dermed har vi ikke adgang til resultater opnået på Brahesminde Skole Matematik: 3. klasse 82% 57% 3. kl. 2015/16 18 elever 3. kl. 2014/15 18 elever 3. kl. 2013/14 15 elever Piger (11) Drenge (7) Piger (6) Drenge (8) Piger (6) Drenge (10) Fremragende % (2) 24 11% (2) Rigtig god % (2) 20 16% (3) 30 14% (2) 20 - God % (2) 14 22% (4) 28 14% (2) 14 29% (4) 28 Jævn % (1) 4 14% (2) 8 14% (2) 8 Mangelfuld % (1) 2-21% (3) 6 Ej strækkelig - - 6% (1) Gns 56/6 8,7 88/11 8,0 42/6 7,0 42/9 4,8 De kriteriebaserede resultater for 3 klasse fra skoleåret 2015/16 er endnu ikke tilgængelige, da der er introduceret et nyt profilområde i statistik og sandsynlighed, som eleverne ikke tidligere har prøvet kræfter med. Elevernes testresultater opgøres på skalaer, som først kan fastsættes endeligt, når alle elever på landsplan har gennemført profilområdet. Resultaterne fra de obligatoriske test i matematik i 3. klasse kan først vises, når den obligatoriske testperiode er afsluttet.

21 6. klasse. 82% 6. kl. 2015/16 22 elever 6. kl. 2014/15? elever?. kl. 2013/14? elever Piger (13) Drenge(9) Piger ( ) Drenge ( ) Piger ( ) Drenge ( ) Fremragende 9% (2) Rigtig god 9% (2) 20 18% (4) God 23% (5) 35 23% (5) Jævn 13% (3) Mangelfuld 5% (1) Ej strækkelig Gns 93/13 7,2 75/9 8,3 Det er ikke muligt at foretage en sammenligning af resultaterne for 6. klasserne, idet vi ikke har adgang til resultaterne fra tidligere år. Dette skyldes, at eleverne fra 7. kl. går på Sundskolen og dermed har vi ikke adgang til resultater opnået på Brahesminde Skole Resultater for afd. Horne Dansk: 2. klasse 75% 85% 84% 2. kl. 2015/16 12 elever 2. kl. 2014/15 20 elever 2. kl. 2013/14 6 elever Piger (8) Drenge (4) Piger (10) Drenge (10) Piger (1) Drenge (5) Fremragende % (1) 12-17% (1) 12 Rigtig god 8% (1) 10 17% (2) 20 10% (2) 20 5% (1) 10-17% (1) 10 God 42% (5) 35 8% (1) 7 35% (7) 49 30% (6) 47 17% (1) 7 33% (2) 14 Jævn 17% (2) 8 8% (1) 4 5% (1) % (1) 4 Mangelfuld % (2) Ej strækkelig Gns. 53/8 6,8 31/4 7,8 73/10 7,3 68/10 6,8 7,0 40/5 8,0

22 4. klasse 67% 90% 80% 4. kl. 2015/16 6 elever 4. kl. 2014/15 10 elever 4. kl. 2013/14 5 elever Piger (1) Drenge (5) Piger (5) Drenge (5) Piger (3) Drenge (2) Fremragende % (1) Rigtig god - 17% (1) 10 20% (2) 20 20% (2) 20 20% (1) 20 - God 17% (1) 7 33% (2) 14 20% (2) 14 20% (2) 14 40% (2) 14 20% (1) 7 Jævn - 17% (1) 4-10% (1) 4-20% (1) 4 Mangelfuld - 16% (1) Ej strækkelig Gns 7,0 30/5 6,0 46/5 9,2 38/5 7,6 24/3 8,0 11/2 5,5 6. klasse 81% 6. kl. 2015/16 16 elever 6. kl. 2014/15 14 elever 6. kl. 2013/14 22 elever Piger (7) Drenge (9) Piger (6) Drenge (8) Piger (12) Drenge (10) Fremragende 6% (1) 12 13% (2) Rigtig god 12 % (2) 20 6% (1) God 19% (3) 21 25% (4) Jævn 6% (1) 4 13% (2) Mangelfuld Ej strækkelig Gns 57/7 8,1 70/9 7,8 Det er ikke muligt at foretage en sammenligning af resultaterne for 6. klasserne, idet vi ikke har adgang til resultaterne fra tidligere år. Dette skyldes, at eleverne fra 7. kl. går på Sundskolen og dermed har vi ikke adgang til resultater opnået på Brahesminde Skole

23 Matematik: 3. klasse. 67% 60% 3. kl. 2015/16 18 elever 3. kl. 2014/15 6 elever 3. kl. 2013/14 10 elever Piger (11) Drenge (7) Piger (1) Drenge (5) Piger (5) Drenge (5) Fremragende Rigtig god % (1) 10 10% (1) 10 10% (1) 10 God % (3) 21 20% (2) 14 20% (2) 14 Jævn % (1) 4 17% (1) 4 20% (2) 8 - Mangelfuld % (2) 2 Ej strækkelig Gns 4,0 35/7 5,0 32/5 6,4 28/5 5,6 De kriteriebaserede resultater for 3 klasse fra skoleåret 2015/16 er endnu ikke tilgængelige, da der er introduceret et nyt profilområde i statistik og sandsynlighed, som eleverne ikke tidligere har prøvet kræfter med. Elevernes testresultater opgøres på skalaer, som først kan fastsættes endeligt, når alle elever på landsplan har gennemført profilområdet. Resultaterne fra de obligatoriske test i matematik i 3. klasse kan først vises, når den obligatoriske testperiode er afsluttet. 6. klasse. 80% 6. kl. 2015/16 5 elever 6. kl. 2014/15? elever?. kl. 2013/14? elever Piger (3) Drenge (2) Piger ( ) Drenge ( ) Piger ( ) Drenge ( ) Fremragende Rigtig god God 60% (3) 21 20% (1) Jævn - 20% (1) Mangelfuld Ej strækkelig Gns 21/3 7,0 11/2 5,5 Det er ikke muligt at foretage en sammenligning af resultaterne for 6. klasserne, idet vi ikke har adgang til resultaterne fra tidligere år. Dette skyldes, at eleverne fra 7. kl. går på Sundskolen og dermed har vi ikke adgang til resultater opnået på Brahesminde Skole

24 Sammentælling/totaler Ved sammenligning af de sammenlignelige gennemsnit på alle obligatoriske nationale test klarer pigerne sig bedre end drengene ved 14 ud af 20 test = 70% af alle test. Det er det samme billede i afd. Horne og Svanninge, nemlig at drengene scorer bedst i 3/10 test. I 4/20 test er forskellen minimal (dog til pigernes fordel), så det statistisk set er tilfældigheder, der er afgørende for forskellen. Dette betyder således, at i de resterende 10/20 test klarer pigerne sig markant bedre end drengene. Normalt antages drengenes dårlige resultater, som udtryk for at de er mere umodne end pigerne. Dette er der ikke evidens for i resultaterne fra Brahesminde Skole, idet drengene i de 6 prøver, hvor de klarer sig bedre end pigerne er fordelt på 2 x 2. kl., 1 x 3. kl., 1 x 4. kl. samt 2 x 6. kl. Forskellen må derfor antages, at skyldes andre årsager end blot umodenhed. Det kunne være undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse for nogle lærere, rammer drengene bedre end andre. Derved motiveres drengene til at have interesse for undervisningen. Derved forudsættes, at det anerkendes, at nogle lærere har særlige kompetencer i forhold til undervisning og motivation af drenge. Det kunne undersøges nærmere ved at inddrage hvilken lærer, der har undervist i de enkelte klasser og med hvilket resultat. Dette er undladt i nærværende analyse. Opsamling og indsatser. Der er stor forskel i den socioøkonomiske baggrund for de to skoler, idet Horne har en langt højere belastningsgrad end Svanninge. Disse er der ikke taget forbehold for i analysen, idet det ikke er relevant for en sammenligning af det faglige niveau for drenge og piger. Der er lang historik for både afd. Horne og afd. Svanninge i forhold til at lave indsatser for de elever, som har et særlig behov for et fagligt løft. Dette skyldes især særdeles fagligt dygtige læse- og matematikvejledere begge steder, som konsekvent har været en del af vurderinger, beskrivelse og udmøntning af indsatser for fagligt svage elever. Lærerne i de enkelte klasser og fag har dermed oplevet at de udfordringer, som de stod i, i den daglige praksis er blevet taget hånd om dels gerne særlige forløb, dels gennem sparring og supervision af den relevante vejleder. Drengene har et lavere fagligt niveau end pigerne i 70% af testene. Dette kalder på særlige og tidligere indsatser. Som landsbyordning har vi mulighed for at intensivere samarbejdet med dagtilbuddet omkring en tidlig indsats og screening af potentielt udfordrede elever. Vi har derfor besluttet at gennemføre mini-chips på alle 4-5 årige børnehavebørn, således de ca. 1½ år før skolestart testes. Endvidere vil denne danne baggrund for en udvidet vurdering omkring behovet for en sprogvurdering. Hensigten er tidligere at fange de elever, som ikke vil følge normalitetskurven for læseudviklingen, således at der inden skolestart indledes et samarbejde mellem børnehave og skole omkring disse børn. Dette betyder, at lærer, læsevejleder og pædagoger udarbejder en fælles indsatsplan med henblik på at øge barnets læringsmuligheder. Indsatsen skal basere sig på, at udviklingen skal opnås gennem leg og læring. Der vil ske en øget indsats på hold, hvor relevant vejleder giver sparring og coaching dels på klassen, således klassens lærer opnår et højere kompetenceniveau, dels på hold for særlig udfordrede elever med udgangspunkt i de individuelle forudsætninger og udfordringer. På begge skoler er der skemalagt fordybelsesdage om torsdagen i 4 lektioner. Det er tænkt at bruge nogle af disse dage til særlige aktiviteter for drengene. Læring i de udvalgte fagområder skal ske gennem hand on - tænkning, altså hvor er aktiv deltagelse på direkte og praktisk måde er i centrum for læringen. Det er en forudsætning at der er opstillet faglige mål for hver elevs deltagelse og der sker en fag faglig læring. Sluttelig skal det understreges, at for begge skoler er gældende, at målet ALTID er faglig udvikling gældende både for pigerne og drengene, og som det ses af ovenstående analyse lykkes det inden for den

25 nationale målsætning om 80% gode eller bedre læsere og til matematik i 14/20 af testene fordelt med 6/8 i indeværende skoleår, 6/6 i skoleåret 2014/15 samt 3/6 i skoleåret 2013/14. Med venlig hilsen Sanne Flittner-Nielsen Skoleleder Brahesminde Skole

26 Ungdomsskolen Projekt God til matematik Projektet: Projektet er et samarbejde mellem Nordager Skolen og Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole under Den Åbne Skole. Målgruppe Drenge i 8. klasse på Nordagerskolen, som er motiverede for at deltage i projektet. Projektet kører en uge september 2016 i skoletiden. Deltager antal er 12 til 16 elever, som mødes i Ringe Ungdomsklub Floravej 13, Ringe. Der køres opfølgning på projektet for deltagergruppen november til marts i sammenlagt 30 timer Motivation: Undersøgelse af hvilke pædagogiske metoder der virker i matematikundervisningen mhp. at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Kommunalbestyrelsen ønsker, at skolerne arbejder med drengenes læring mhp. At forbedre deres standpunkt. Pædagogiske metoder: Der arbejdes med tre dele: Matematik Bevægelse Psykologi/Pædagogik/Didaktik om lysten til at lære Mål: Deltagerne bliver dygtigere til færdighedsregning. Dette måles i før- og eftertests. Evaluering: Forår 2017 Desuden har vi mange skoleaftaler om friluftsliv under Den Åbne Skole. Dette tilbud appellerer i særlig grad til drengene. Vi har endvidere udvidet motorlære afdelingen. Med venlig hilsen Susanne Sommer