Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Paulsen)

Transkript

1 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1

2 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 8½ Ark s Rolle i Sancthansnatten af Henr: Ibsen 2

3 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Udleveret til #Hr Bruun 19/ # 2 3

4 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Første Act Fruen.. Anne.. Femte Scene for vi ere igrunden baade sultne og tørstige. (kommer fra Baggrunden, standser ved Porten og seer efter og ) Hvad skal det sige? Allerede saa fortrolige Haand i Haand ja, for Haand i Haand gik de, min Sjæl! (Kommer frem) Det kan man kalde at introducere sig i en Fart! Saavidt jeg veed, har han aldrig været her i Huset før, naa; det maa være nogle gemytlige Men- nesker her paa Gaarden oprindelige rimeligviis og uden Refexion men lad gaa! Oprindeligheden det det Primitive har jo ogsaa sin Berettigelse det er ialfald nationalt og og Men hvis jeg nu kommer her og ved mit mørke, sønderrevne Væsen bringer en Misklang ind i dette stille huuslige Liv og at det vil skee, det er jeg næsten vis paa! (Anne kommer med en Theemaskine og sætter paa Bordet) Sjette Scene 3 (vedblivende) Det er maaskee bedst at jeg lister mig bort igjen, medens det endnu er Tid. Men see der! en ung Pige og et opdækket Spisebord! lister jeg 4 mig bort, saa kommer jeg til at anrette Ulykken paa et andet Sted; thi jeg veed jeg kan ikke undgaae min Skjæbne; altsaa, det er afgjort, jeg bliver! Tys! hun synger ah,! jeg er vis paa, det er den rene uforfalskede Klang fra Graneskoven. (Lytter) Anne 4

5 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Og sørge de lange Dage.» Ingen, Ingen er Deres Mage, siger De? Saaledes gaar det ogsaa mig! Aa, Herregud, Jomfru! syng dog et Vers til, blot et eneste! Anne jeg vil ikke synge mere. Jeg er ogsaa saadan en graa Fugl, som Ingen kan blive klog paa; jeg staaer ogsaa alene. 5 Anne (afsides) der er de Andre! Atter et Væsen, som min Nærværelse har forstemt! Skal jeg gaae ind, eller jo, jeg troer, jeg gjør det. (Retter paa sin Paaklædning) Hvis jeg var forfængelig, saa vilde jeg finde, at det i min Stilling er ret interessant, saaledes at lade sig præsentere af sine Venner, forinden man selv fremtræder. Naar da Forventningen er spændt, og man træder ind, 6 saa støder den Ene til den Anden og hvisker: «Er det ham? er det ham? et aandrigt Ansigt et skarpt Blik noget melankolsk men interessant forbandet interressant man kan strax see, at» Naa der komme de nok! De Forrige.. Fruen.... Syvende Scene Velkommen efter{!}#du.# Undskyld, Frue! Jeg nødes til at præsentere mig selv. Jeg har rimeligviis ikke den Ære fordi De fulgte med. 5

6 Aa, jeg beer TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 7 Fruen saa gode at tage Plads. Takker, takker! (De sætte sig rundt Bordet) Saa! nu er jeg da endelig ved min Ønskers Maal her i den stolte vilde Natur her er Haven. Ligemeget! jeg suponerer det er en Skov! her i den stolte vilde Natur; skal jeg nogensinde finde min Oprinde- 8 delighed igjen saa maa det være her Hvad! ogsaa hun! Jeg har længe glædet mig til denne Udflugt det vil da sige, forsaavidt jeg formaar at glæde mig over Noget. Aldrig har jeg tilbragt nogen Sancthansnat paa Landet før, og det er jo netop paa den Tid at det nationale det det primitive Liv kommer tilsyne befriet for alle Baand ja, ikke sandt, min Ven! Du har lovet at føre mig op paa Sancthanshaugen? gaar Ingen tilsengs. Ikke tilsengs? 9 gammel national Skik. Saaledes! Ja, det var ogsaa det, jeg meente O, hvor det skal gjøre godt at 6

7 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) bade sin Sjæl i den friske Natteluft. Fruen Fruen min salig Mand ogsaa! Virkelig? Hr: Berg var et poetisk Gemyt? s og s Fader Naa ja, det kan jeg tro; (til ) poetiske 10 Dispositioner pleie jo at være arvelige. Naar De forresten troer, at jeg sværmer for Naturen, saa forholder det sig ikke saa, forudsat at De ved Sværmeri forstaar denne blinde Fortabelse i Gjenstandene denne Jeg har engang sværmet, men det er forbi! det var jo for hende med Jeg beder Dig,, saar ikke mine Følelser. Men hvad var det nu egentlig jeg vilde talt om? om Dig selv Du sagde Ganske rigtig nu har jeg det! Det var det, jeg vilde have sagt hvad der gjør mig Naturen saa tiltrækkende, er de gaadefulde Væsener, hvormed Folketroen beliver den. 11 det samme siger jeg ogsaa. Jeg for min Part betragter nu Nisser og Haugfolk og Sligt som symbolisk Begreber, hvormed de gode Hoveder i gamle Dage udtrykte deres Ideer, som de ikke kunde gjengive med den rette videnskabelige Betegning. See, derved bliver nu Naturen saa interessant saa philo- 7

8 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) sophisk betydningsfuld. 12 Aa Vrøvl! Ja, jeg veed, det er en dristig Tanke; men det er en Egenhed ved mig at tænke dristigt jeg kan ikke hjælpe for det. det er en en Gaas! (til ) Ja, ikke sandt De er enig med mig? Hvad vare vel Sagnene og Eventyrene, naar ikke vi, som som have faaet et poetisk Øie, forstode at lægge noget Betydningsfuldt noget Philosophisk i dem, som Nissen Ho, ho, ho, ho! 13 (forskrækket) Anne Uf, hvad var det? jeg vil det! Men Gudbevares jeg der dog af Pigebarnet? (afsides) Atter har mine sælsomme Ideer gjort en Ulykke! (til Fruen) Det skulde gjøre mig meget ondt, hvis 14 inden vi gjæste Sancthanshaugen Hør ham! hør ham! (Alle reise sig) 8

9 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) det er meget naturligt! Gudsdød, hvor hun er elskværdig! Der er noget noget Nordisk ved hende som tiltaler mig saa mærkeligt begynder at forstaa hende. (slaaer paa Skulderen)! Du er min Ven! hvad vil Du? Jeg siger, Du er min Ven! det veed jeg jo 15 Jeg er saa lykkelig iaften!, lagde Du Mærke til det Øiekast, Frøkenen sendte mig? til Frøkenens Øiekast Jo, seer Du, da hun gider ikke høre Noget! Naa, ja ja efter Behag! Forresten er det saamen ikke venskabeligt af Dig at svare mig i den Tone, naar Du seer, 16 at jeg en enkelt Gang er blevet munter stemt; Du veed, hvor lidet der skal til for at gjøre mig mørk og bitter det er lutter Affectation 9

10 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Naa, Du gode Gud! saa jeg er affecteret... Det har jeg rigtignok ikke vidst før...: De Forrige.. Ottende Scene her med tørre Munde Du er en prægtig Fyr,! nogensinde tvivlet derpaa. (For sig selv) Lad ham kun suurmule jeg vil drikke! Punschen er et Umiddelbarhedens Bad, som Umiddelbarhedens Bad! Det var et godt Udtryk det skal han s'gu' høre, enten han vil eller ikke. (Tager et Glas) Jeg maa see til at forsone ham! høit Hør,! skal ikke Du og jeg drikke Duus? 17 Vi er jo Duus! Men alligevel jeg tænkte dog en anden Gang.. 18 See, see! Der render han sin Vei men hvad Fanden fattes ham dog? Aa, jeg Dumrian! jeg ubetænksomme Menneske skulde jeg sagt! Jeg har stukket ham ud hos Frøkenen, og det ærgrer han sig over det er Sagen. Nu husker jeg det: det lod virkelig, som om han gjorde lidt Lykke, før jeg kom; men saa var det forbi. Han gik ind i Haven godt! Jeg maa komme ham i Forkjøbet og tilbyde hende min Arm paa Spadse{t}retouren. (gaaer ind i Huset; paa Trappen møder han Anne for hvem han bukker dybt) 10

11 Nissen Han vandrer i Blinde som ellers og sover Tiende Scene TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 19 Ellevte Scene Fruen.. og (fra Hovedbygningen) Anne Og nu ud i den herlige Sommernat, i den stolte frie Natur, i den (til ) Ja, ikke sandt? Deres Arm har jeg jo Løfte paa? først et Glas Punsch Ja, lad gaae! (til Anne) saa faaer jeg dog Anledning til at drikke Forsoning med Nissernes og Troldenes kjække Forsvarerinde; det skulde gjøre mig usigelig ondt, om mine bizare Indfald havde 20 forstemt Dem. Glassene ud da. Og Skaal for alle Sancthansnattens Aander. (De drikke) Hurra! Hurra! Fruen og Ih, min Gud! Hvad var det? skraale paa Sancthanshaugen. (lugter til Glasset) Men det er dog, sandt for Herren, en underlig Punsch! 11 21

12 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Fremad, Marsch! (meget livlig) Jeg veed ikke, hvoraf det kommer, men jeg føler mig saa let og luftig maa jeg? (Ah rækker Armen) Ah, see der kommer (raaber #ud# til venstre) Ja, nu har Du forsømt Dig, min Ven! her gaaer det som i «Skjære Havre»: Hver taer Sin, saa faae de Andre Ingen! velkommen efter! (Fruen og, 22 og gaae ud i Baggrunden) Fruen.. Trettende Scene Fruen sætte os inde og vente paa dem. og (fra Baggrunden) Fjortende Scene naar De taler saa vildt Vildt? Ja, det er min Natur at være vild jeg kan ikke hjælpe for det. ikke forstaaet et Ord. Ikke? Virkelig ikke! Nei, jeg veed det nok, jeg udtrykker mig ikke populairt; men det er netop Princip hos mig, og jeg skal give Dem Grunde derfor. Seer De mine Tanker, mine Ideer ere ikke populaire jeg supponerer det men nu er det mit Valgsprog: Det Skjønne fremfor Alt! Men hvad er Skjønhed? Overeensstemmelse mellem Indhold og Form. Naar nu mine 23 12

13 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Tanker ikke ere populaire, hvorledes hvad det egentlig er, De vil. Kort og godt! det skal jeg jeg vil ialfald forsøge derpaa. Men besvar mig først et Spørgsmaal: hvad Ind- 24 tryk har jeg gjort paa Dem? noget Indtryk paa mig? Ja, ja, jeg mener hvorledes er jeg forekommet Dem? De tier godt! Jeg forstaaer at tolke Deres Taushed! Jeg skal sige Dem, hvad De tænker om mig De anseer mig for et vildt, et regelløst Væsen, for en meget skikkeligt Menneske Aa langtfra! Det mener De ikke! De anseer mig for vild original, om jeg selv skal sige det jo, jo, nægt det kun ikke! Jeg veed det bestemt, for det Indtryk gjør jeg paa Alle Det er min Ulykke men det forholder sig virkelig saa De forskrækkes for mig ikke sandt? 25 maa jeg rigtignok tilstaae Kan De see kan De bare see, jeg havde Ret ogsaa De gyser tilbage for mig, og det er jo saa naturligt De kjender ikke min Sjæls Levnetsløb, og derfor dømmer De efter det ydre Skin Der gaaer en Aand Uf da! hvor?

14 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) (forskrækket) Uf, hvad var det? gjør mig ganske bange! Lad mig kun vedblive! Der gaaer en Aand tilgrunde, tænker De ved Dem selv en Aand, der har brudt med Samfundet der har sat sig ud over de sædvanlige Forholde der kjæmper for en Idee, som Ingen forstaaer, og som derfor maa gaae tilgrunde Ikke sandt, saaledes tænker De? jeg forsikkrer Men det forholder sig ikke saa! De skal erfare Alt thi ja, jeg maa tilstaa...e Dem det i Dem troer jeg at have fundet en Sjæl, hvori jeg kan nedlægge min Hemmelighed. 27 kom kun med den. Nu vel! jeg er ikke den, jeg synes at være. hvem er De da? Jeg er ikke dette vilde dette sønderrevne heiniske Væsen, som Verden 28 anseer mig for viid jeg elsker hvor mit Hjerte banker! Et Ideal! Smigrer! 14

15 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Eller rettere, jeg har elsket hende. Saa! Ja, for nu er hun død! Død{?}! Død for mig! Nu veed De det! 29 om hvem taler De da? Jeg skal søge at forklare mig tydeligere; men først Frøken Kvist! jeg vil lære Dem hvad Kjærlighed er! Nei, jeg beer Jo, det er sagt med faa Ord! Kjærlighed er Higen efter Kjærlighed! Dette er min egen Tanke, min ubestridelige Eiendom. Kjærligheden er Higen efter Gjenkjærlighed, thi... naar vi elske, hige vi efter at elske 30 igjen; men saasnart Maalet for vor Higen er opnaaet, saa maa vor Higen ophøre ergo maa jo Kjærligheden ophøre, saasnart vi vinde Gjenkjærlighed. #Men# {F}for at nu min #Higen# Kjærlighed skulle kunne være evig, for at være vis paa ikke at blive elsket igjen, maatte jeg altsaa elske haabløst det forstaaer sig. #Men min Kjærlighed maatte natur-# Jeg kunde altsaa ikke elske noget #ligviis være folkelig # Menneske (hviskende) Kan De gjætte hvem jeg elskede? 15

16 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) # en Hund eller jo et dannet Menneske! [HIS: Tilføyelsen er gjort nederst på siden.]. Ja ja, jeg mener jeg valgte det nationaleste vi har, Kan De gjætte hvad det er? # # [HIS: Tilføyelsen er gjort øverst på siden.] ja det er en Budeie. 31 # Nei nei jeg siger Dem ingen #Budeie# Hund! Det #er# var Huldren! Huldren{?}! Som jeg siger Dem det var Huldren, dette elskelige, luftige Væsen, der sidder under Lindetræerne i de mørke Granelier og slaaer Langelegen med Guldstrængene og synger sine deilige Viser i Moll i C Dur ogsaa Ganske sandt sommetider; men det 32 er nu sjeldnere. Dog, som sagt jeg elskede hende, jeg var lykkelig ved...denne ulykkelige Kjærlighed; jeg læste vore Digtere og fandt hos dem stedse ny Næring for min æsthetiske Lidenskab. Da fik jeg en Dag fat paa en Samling af Folkeeventyr. o, det Umenneske, der har skrevet denne Bog! han har røvet mig min Sindsro hvorledes det? Jeg læste den og veed De hvad jeg 16

17 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) opdagede? Nei tilforladelig! Nu vel, det maa herud! Det vil oprive mit Saar paany, men ligemeget det maa herud! Jeg opdagede, at Huldren havde havde Hale! 33 hvad siger De! Ja, vil De bare tænke Dem en af den Længde, og det ovenikjøbet en, som ikke kan skjules. De vil let begribe, at med mine æsthetiske Principer kunde jeg ikke længere vedblive at føle for hende jeg maatte opgive min Kjærlighed det kostede, kan De troe, men det maatte saa være. 34 men videre! Hvad er det saa vel videre? Verdens Gang! Min Oprindelighed, min Primitivitet mener jeg var tabt; jeg maatte indtage et negativt Standpunct ligeoverfor Menneskeheden. Jeg begyndte med at nedlægge min Sjæl i Theatercritiker og Corresspondentartikler for Provindspressen, som nok sagt jeg gik bestandig videre paa denne negative Bane. Lidt efter lidt ansatte der sig indeni mig noget Mørkt, noget Djævleblændt Dæmonisk skulde jeg sagt noget vist lad mig kalde det Menneskeforagt, noget Byronsk. Heraf kommer denne Splittelse, denne Disharmoni, som man bemærker i mit Væsen; paa Overfladen er jeg kold, for ikke at sige iisnende kold; men her indenfor brænder det troe De mig det brænder (skyller et 35 17

18 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Glas Punsch ned) Deres Planer for Fremtiden? Indtil idag har jeg Ingen havt; men nu er der gaaet et Haab op for mig jeg har truffet paa en beslægtet Sjæl...e De skal forsone mig med Livet! Kom,! om Forladelse 36 kom Frøken! med Dem vil jeg sænke mig ned hvad tænker De paa! Med Dem vil jeg sænke mig ned i Umiddelbarheden det vil da sige den høiere, den kunstneriske Umiddelbarhed. Kom, lad os strax tage fat! Seer De, deroppe paa Haugen blusser Sancthansbaalet, og rundt omkring tumler sig Folket der kommer det nationale Liv tilsyne i alle sine Fortoninger didhen vill vi føre hinanden kom! er De med? aldrig Nogen talt til mig 37 Det er Begeistringens Sprog, jeg fører vil De følge dens Røst? han har forhexet mig! Altsaa da ind i det nationale Liv! vinkende, frie Natur For at søge Umiddelbarheden! (Idet de gaae) Tør jeg byde Dem min Arm? 18

19 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) (De gaae Arm i Arm ud i Baggrunden:) 38 19

20 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Anden Act Chor af usynlige Alfer Gjennem Nøkkens Harpestræng. og (komme fra Venstre) Første Scene Anden Scene Men dette kan jo umueligt gaae rigtigt til! Vi maa bestemt have taget Feil af Veien. stol kun paa mig. Det gjør jeg fuldt og fast; jeg gaaer iblinde, hvorhen De vil Men, for at komme tilbage til det vi talte om seer De (De gaae i Samtale ud tilhøire) kunde faae fat paa dem. Tredie Scene Fjerde Scene og. (komme atter fra Venstre) 39 (ivrigt gesticulerende) Nei, seer De det Tankeexperiment leder til Intet, og derfor har jeg opgivet det; thi det er aldeles mod min Natur at bevæge mig i en Cirkel, og (seer sig om) Men hvad er dette? Her har vi jo gaaet rundt om Haugen og staae netop paa samme Sted, som for lidt siden. synes rigtignok saa 40 Nu vel! lad saa være; igrunden lader det ogsaa til, at det folkelige Element er forsvundet deroppe jeg kan ikke see 20

21 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) et Menneske. jeg er frygtelig træt. Men vil De allerede nu? Jeg har saameget at sige Dem! Seer De den deilige Maane bag Granetræerne og de store mørke Granetræer foran Maanen? O, Naturens Skjød er dog deiligt at hvile i. ikke var saa skiddent Sandt nok! men det maa man hæve sig #over# Kom og sæt Dem her paa den bløde mosklædte Steen vent lidt! jeg vil først brede mit Lommetørklæde over den, for ellers søler De Dem til saa vil jeg lægge mig her i Græsset foran Dem Uf nei! det er ganske vaadt! ja, saa vil jeg ialfald staae her i Græsset foran Dem. 41 atter saa alvorlig,. Jeg er sjelden oprømt længer end et Kvarteerstid ad Gangen, især naar jeg ikke drikker til; det er en Egenhed ved mig. er der da iveien? 41 #42# Det vil jeg sige Dem! Seer De, det er ligfrem talt endnu ikke saa ganske klart indeni mig jeg vakler et fast Støttepunkt i Meget rigtigt! I Theorien har jeg det ogsaa virkelig; men det er en Egenhed ved mine Theorier, at de ikke altid 21

22 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) lade sig praktisere. Saa? Ja, det kommer deraf, at Verden er af Lave, det er en Sats, som jeg altid holder fast ved. Men nok derom! De skal erfare, hvad der foruroliger mig. Det er saa at sige mit nationale Jeg, som ligger i Krig med mit æstthe æsthetiske det er denne Strid, jeg maa have udjevnet eller ogsaa nok sagt! 4{2}3 Gud bevares! Seer De vel, mit nationale Jeg ræsonerer som saa: Du, en Folkets Mand, der gaaer med Tollekniv ved Siden og skriver alle Substantiver med Smaat, hvor kan Du være bekjendt af at forsage et Væsen, som vore nationale Digtere holde saa fast ved! 44 ganske fornuftigt ræsoneret! Men min Gud, det er jo netop Ulykken! For saa kommer mit æsthetiske Jeg og siger: Nei, det er Løgn! thi det strider mod Dine æsthetiske Begreber at føle for En, der er begavet med de her forhaandenværende, abnormale, mod Skjønhedsideen stridende Udvæxter. Hvad skal jeg saa gjøre? Hvilket af mine to Jeg'er har Ret? Jeg veed det min Sjæl ikke! og saaledes staaer jeg her foran en af disse Sphinxer i Menneskelivet, som man enten maa beseire eller bukke under for. Men hvad er det? Jeg synes, jeg hører Nogen tale 45 det lader til (De tale hviskende) 22

23 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) De Forrige og Anne Femte Scene hvad betyder Alt dette? (til ) Nei vil De bare see! Der tænde De tilforladelig Baalet igjen. (Han tørrer sine Briller) Det tager sig godt ud det er bestemt en heel Tjæretønde, de have faaet fat paa. 46 at de er drukne. De har Ret; det er sikkrest at anskue dem i Frastand. Anne (til ) forekommer det ogsaa mig. Nei, men dette tager sig dog deiligt ud; det er en Scene greben lige ud af Folkelivet De har dog Deres Lorgnet med? Javist! Jeg vilde bare ønske at her var en Maler tilstede! Eller en Daguerreotypist. 47 De har Ret det var bedre. Nei men jeg havde dog aldrig troet, at vore Folkedandse kunne være saa ægte nationale, saa Vil De bare lægge Mærke til disse Trin, disse Bevægelser er Din Jomfruklædning skaaren?» 23

24 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Men hvem montro den gamle Herre kan være? jeg veed saamen ikke. Aa, han hører rimeligviis til Festcom- 48 mitteen, siden han modtager de Ankommende. Mærkværdig nok, at man dog er saa civiliseret heroppe det havde jeg paa Ære ikke tænkt. taler til hende igjen see! Han converserer ivrigt lader det til... ja, det er bestemt et dannet Menneske. Bjergkongen det gyldne Horn Gud forlade mig, troer jeg ikke at Fyren gaaer med en Lærke i Lommen! der faldt hun! 49 Men jeg skal troe hun daante? jeg seer En med Sabel Saadan skal det være! alle Classer i en gemytlig Blanding; først derved faaer Billedet denne denne afrundede Form, denne Nei, det er mærkværdigt, hvor jeg føler mig tiltalt; og medens vi sidde her med et aabent Blik for det Digteriske i Livet, saa ligger rimeligviis og de Andre og sove paa deres grønne Øre, eller drømme en 50 24

25 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) eller anden triviel Drøm (levende) i Madame Olsens Institut. Madame Olsens Institut! Har De har De gaaet der? Det var i Harmonien I Harmonien! Men Gudbevares det er ligedan med mig Fortæl! med et drømmende Blik (med stigende Heftighed) Med et drømmende Blik!? besynderlige, talende Øine. 51 Videre, videre! og engagerede mig men Nu han engagerede Dem og hvad saa? jeg vilde ikke dandse meer Og han? Svar mig, hvad gjorde han? jeg har aldrig seet ham siden Døende Blik! Og han han havde 52 lyseguul Vest og 25

26 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) hvad fattes Dem?! Denne blege Yngling med det døende Blik og den lysegule Vest det var mig! Herregud, er det sandt? Ja ja! (begeistret) Jeg var en Yngling da med lyse Lokker Dem har jeg endnu, som De jo kan see! og sorte Bomuldssokker! Nei, det var Silkestrømper maa jeg be'! Jeg mindes Alt, som om idag det hændte; Jeg havde ikke Sproget i min Magt, Og derfor taug jeg, men mit Øie brændte Saa varmt og talende, som De har sagt Men ved den sidste smertelige Scene Jeg sindsforvirret Salen har forladt 53 tog da ikke Livet af Dem? Nei saa min Sjæl, om jeg gjorde! ja ja det vil da sige, jeg var nær ved det, men saa kom der Noget iveien. Kort sagt: Jeg ved den sidste smertelige Scene Maa sindsforvirret Salen ha'e forladt, 54 Og fandt mig siden vankende alene I Maaneskinnet i den sorte Nat. Fra den Tid af jeg gik min vilde Bane Og søgte i en haabløs Elskov Ro; Men nu har Julian fundet (Han griber Lommetørklædet som har siddet paa lægger det under Knæerne og knæler) Saa brist da Hemmelighed! hvad er det! 26

27 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) (springer op) Løb, løb! men vær ikke bange jeg skal nok forsvare Dem. (De ile ud hver for sig)!! 55 (udenfor)! Hvor er De? Jomfrue! 27

28 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Tredie Act. Anne. Berg.. Første Scene. (sidder sovende paa Trappen til Hovedbygningen) De Forrige. Tredie Scene (i Søvne) saa vaagn dog, Menneske. Løb, løb! Au, der er han! det er langt paa Dagen! 56 (Vaagnende) Aha! er det Dig{?}! er det fat med Dig? Aa, jeg har havt en forunderlig Nat! Har I spiist Frokost? endnu ikke. (vedblivende) En forunderlig Nat, riig paa Farer og sælsomme Geschichter.. sværmede jo i Maaneskinnet Ja, medens Du og og I andre prosaiske Mennesker laa i Dynerne, sad vi derude i Naturens Skjød og iagttog Folkelivet.! Det er dog vist 28 57

29 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) og sandt, at den, der ikke formaar saaledes at at vexle et poetisk Øiekast med Livet, han lever kun halvt. Aa, det var herligt! Tiden gik for os som et Lyn. hvad har fortalt. Aa jeg veed, hvad Du mener. Der kom en drukken Bondetølper og brølte os noget fælt Tøi ind i Øret, uden at vi havde nogen Anelse derom. 58 ha, ha, ha, ha! Ja ja Løb? Jeg løber aldrig jeg gik hjemad i et noget hurtigere Tempo, det er sandt! Men, hvor er Din Søster? Min Søster? Ja ja vi bleve netop afbrudte igaar paa det interessanteste Sted i vor Underholdning, og jeg maa fortsætte jeg maa tilforladelig (vil gaae ind) jeg maa sige Dig Noget Ja veed Du hvad, igrunden har jeg ogsaa Noget at betro Dig! omfavn mig jeg bliver Din Svoger! 59 bliver vel Fanden heller! Jo jo tilforladelig, som jeg siger! Der mangler blot min Erklæring og hendes Ja. Er det 29

30 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Ja, hvem ellers? Lad mig bare komme ind jeg maa absolut tale med hende. 60 Viid da Nu? en Hage ved hende (farer tilbage) Menneske! hvad siger Du? En Hale!! Det er Nummer to! hun er forlovet! For forlovet! nu veed Du det! Men! kjæreste, bedste Ven! Du lyver da vel, #Dit Skarn# vil jeg haabe! er som jeg siger. 61 Ha, nu troer jeg, jeg svimler! Men saa maa han afstaae hende, han maa er Du da forrykt! Jeg kan ikke opgive hende! Hvor er? Jeg maa have ham fat! at opføre sig paa? Ja, Du har godt ved at snakke Du har ingen Idee om hvad det vil sige, den ene 30

31 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Gang efter den anden at gaae Glip af 62 sin første Kjærlighed. Svar mig, hvor er han? at han ikke træffer ham. Godt, saa maa jeg afsted!! Du seer mig igjen som Din Svoger, eller ogsaa aldrig! (gaar hurtig ud i Baggrunden Fruen gamle Documenter. De Forrige.. Syvende Scene Ottende Scene (kommer fra Baggrunden) Naa, endelig træffer jeg ham da! 63 virkelig være Anne som Hør,! To Ord under fire Øine! Jeg har gjennemskuet Dig jeg veed, hvem Du elsker Din Hemmelighed havde altsaa Ret! Ligemeget! Men ogsaa jeg elsker hende jeg er reent sterbens, og Du maa afstaae hende! ## 64 hvad mener Du? Som jeg siger jeg har ældre Rettigheder. Har Du? 31

32 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Ja, det veed Gud, jeg har! jeg har traadt hende paa Foden det har ikke Du! jeg har været ulykkelig i lange Aar for den Sags Skyld det har Du heller ikke! Hvem taler Du da om? Om naturligviis hvem ellers? det er hende som Ja vel, ja vel! 65 (til ) jeg havde ingen Idee om Jeg siger Dig, Du maa ellers vil der skee en Ulykke! Fruen Ti stille! Ikke ikke forlovet! Hvad skal det sige? Som jeg siger. Men Gud bevare mig! Du fortalte jo 66 at sætte lidt Skræk i Dig. Naa, Tak skal Du have! (gaar hen til )! altsaa er jeg dog din eneste Kjærlighed, ligesom jeg var din første! glemmer nok Erklæringen. 32

33 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Nei vist ikke den er allerede gjort igaaraftes paa Sancthanshougen. vær Du kun rolig! Men hvor er altsaa denne gaadefulde Kjæreste, som Du forstaaer saa godt at forvare. 67 Hvad mener Du? Ja, for forlovet er Du jo det tilstod Du. Naa, hvor er hun? Herud med Sproget! Alle her staaer hun! Anne! Anne Du veed det, Du veed! Men det er dog en behagelig Situation at være forlovet! Det er ligesom alle de gaadefulde Modsigelser i Tilværelsen 68 opløste sig i en en lad mig kalde det en Duft! da først forstaae vi, hvorfor vi leve. Du nu give Løbepas! Mine Theorier? Aldrig i Evighed; men jeg lader være at anvende dem, det forstaar sig. I Forlibelsestiden tager man Kjærligheden theoretisk; Forlovelse derimod og Ægteskab seer I, det er praktiske Forholde; og i det Praktiske veed man nok, strække ikke altid Theorierne til. Anne! (smægtende til ) Gamle Erindringer! 33

34 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Julian!! (De omfavne og kysse hinanden) 34