Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Transkript

1 Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hvidebæk Kortlægningsområde

2 Side 2 Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hvidebæk Kortlægningsområde. Kalundborg Kommune Behandling: Anbefalet af Grundvandsrådet den xx. xx Tiltrådt af Teknik- og Miljøudvalget den xx. xx 2012 Høring fra xx. xx til xx. xx Tiltrådt af Teknik- og Miljøudvalget den xx Udarbejdet af: Forsidebillede: Kalundborg Kommune Peter Jannerup, Biolog, Kalundborg Kommune Udgivelsesår: 2012 Copyright: Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Kort og Matrikelstyrelsen 1992/KD og Kalundborg Kommune Rapporten kan downloades gratis fra

3 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Den udførte kortlægning OMRÅDEINDDELING OG PRIORITERING AF INDSATSER Områdeinddeling Indsatser GEOLOGIEN I KORTLÆGNINGSOMRÅDET Den geologiske opbygning Lerlagstykkelse Geo- og grundvandskemi AREALANVENDELSE, TRUSLER OG INDSATSER Skovrejsning Landbrug Byudvikling og virksomheder Vandindvinding Spildevand og spildevandsslam Kommunens administration Samarbejde blandt vandværkerne Informationskampagne REFERENCER BILAG: BAGGRUNDSMATERIALE BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE... 31

4 Side 4 1. INDLEDNING Kalundborg Kommune skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for hvert af de kortlægningsområder, der er udpeget i regionplanen. Et udkast til indsatsplanen skal udarbejdes senest et år efter, at kommunen har modtaget kortlægningen af Naturstyrelsen. Indsatsplanen udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af grundvandsressourcen, geologi og hydrogeologi. Det overordnede formål med udarbejdelsen af indsatsplaner er, at beskrive indsatser der kan medvirke til en bedre beskyttelse af grundvandsressourcen. Denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er udarbejdet af Kalundborg Kommune i samarbejde med en følgegruppe bestående af repræsentanter for vandværkerne, landbrugsorganisationen Gefion, grusgravningsindustrien og Danmarks Naturfredningsforening, DN. Følgegruppen har været inddraget i tilblivelsen af indsatsplanen siden det indledende kortlægningsarbejde startede. Indsatsplanen beskriver forureningskilder og de indsatser, der skal til for at afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet, således at grundvandet efter simpel vandbehandling er egnet til drikkevand. Desuden indeholder indsatsplanen en tidsplan for hvornår, og af hvem, indsatserne skal gennemføres. Bekendtgørelsen om indsatsplaner /1/ fastlægger nærmere retningslinjer for indsatsplanerne, herunder krav til planernes indhold og behandling. Indsatsplanen er grundlaget for de private aftaler, der skal indgås for at beskytte grundvandet samt for myndighedens administration i indsatsområdet. De indsatser der er beskrevet i denne indsatsplan skal gennemføres gennem frivillige aftaler mellem de berørte parter. Opnås de nødvendige indsatser ikke gennem frivillige aftaler, er der i lovgivningen en vis mulighed for at påbyde de nødvendige ændringer og at ekspropriere. Indsatsplanen er en dynamisk plan, der skal revideres løbende og indarbejdes i kommunens øvrige planer og i det daglige arbejde. Det er vigtigt, løbende at have grundvandsbeskyttelse med i vandværkernes og kommunens arbejde. I henhold til vandforsyningsloven /2/ har kommunen oprettet et koordinationsforum til at bistå sig ved udarbejdelse og realisering af indsatsplanerne i kommunen. Koordinationsforum i Kalundborg Kommune består af repræsentanter fra kommunen, vandværkerne, jordbruget og DN og kaldes Grundvandsrådet. Indsatsplanen behandles i Grundvandsrådet og godkendes politisk i kommunen, men inden den endelige politiske godkendelse skal indsatsplanen ud i 12 ugers offentlig høring. Miljøvurdering af indsatsplanen I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer /3/ skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af lovfæstede planer og programmer. Miljøvurderingen skal udføres for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Endvidere skal der udføres en miljøvurdering, hvis der kan ske væsentlige påvirkninger af et udpeget internationalt beskyttelsesområde. Ingen miljøvurdering af denne indsatsplan Forslaget til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Hvidebæk omfatter ikke rammer for tilladelser til fremtidige anlæg og medfører ikke væsentlig påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Det er derfor i henhold til 4 i ovennævnte lov vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af indsatsplanen. Offentliggørelse af denne afgørelse om miljøvurderingen vil ske samtidig med den offentlige høring af indsatsplanen.

5 Side Den udførte kortlægning I Hvidebæk Kortlægningsområde er der en stor tilgængelig grundvandsressource. Vestsjællands Amt har derfor i Regionplan 2005 udpeget området som et af de områder, der skal kortlægges med henblik på at lave særlige indsatser for at beskytte grundvandet. Hvidebæk Kortlægningsområde ligger sydøst for Kalundborg by med centrum omkring Ubby og afgrænses mod vest af Jammerland bugt. Kortlægningsområdet har et areal på ca. 61 km 2. Området grænser mod nordøst op mod Bjergsted Kortlægningsområde, hvor der er udarbejdet en indsatsplan. For at støtte vidensopbygningen om området, er der medtaget en bufferzone med en bredde på 2 km rundt om kortlægningsområdet, hvorfra eksisterende viden er indhentet. Kortlægningsområdet og bufferzone har et samlet areal på knap 140 km 2 /4/ og fremgår af figur 2.1. Kortlægningen, der er refereret i "Grundvandskortlægning Hvidebæk 2011, Resumerapport" /5/ har omfattet kortlægning af geologi, hydrologi og hydrogeologi, grundvandskemi og geokemi samt arealanvendelse og forureningskilder. Der er opstillet en geologisk model såvel som en grundvandsmodel for området. Ved samtolkning af alle kortlægnings- og modelresultater er det konkluderet, at der ikke udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat. Der er derimod lavet en revision af de nitratfølsomme indvindingsområder, der oprindelig er udpeget i amtets regionplan. De er sammenfaldende med de nitratsårbare områder. Resten af indsatsområdet, som samtidig er OSD, er udpeget til ikke-nitratsårbart. På den baggrund er der udarbejdet forslag til indsatser til beskyttelse af grundvandsressourcen. Kalundborg Kommune har desuden fået beregnet udstrækningen af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)/6/ omkring alle aktive indvindingsboringer i kortlægningsområdet. Indsatsplanen omfatter følgende vandværker: Bjerge Vandværk Gørlev Vandforsyning, St. Fuglede Jerslev Vandværk Kelleklinte Vandværk Ubby Vandværk Ugerløse Vandværk I det følgende præsenteres områdeinddelingen og prioriteringen af indsatser i området. Herefter vil geologien blive gennemgået og arealanvendelsen beskrives, samt de trusler der er mod grundvandet i området med inddragelse af de forslåede indsatser.

6 Side 6 2. OMRÅDEINDDELING OG PRIORITERING AF INDSATSER Hvidebæk Kortlægningsområde ligger sydøst for Kalundborg by med centrum omkring Ubby og afgrænses mod vest af Jammerland bugt. Kortlægningsområdet har et areal på ca. 61 km 2, hvoraf de nitratsårbare områder udgør 7,93 km 2. I området er der udpeget 3 områdetyper, som vil blive beskrevet i det følgende. Til områdeinddelingen er der tilknyttet en række indsatser for grundvandsbeskyttelse, disse vil også blive oplistet i det følgende. 2.1 Områdeinddeling For at forstå områdeinddelingen og de termer der anvendes, er det nødvendigt at nævne de mange typer områder der anvendes i forbindelse med drikkevandsinteresser. Overordnet er kommunen opdelt i tre områder med forskellige drikkevandsinteresser: Områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) er områder hvor alt grundvand beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Områder med drikkevandsinteresser (OD) er områder hvor grundvandet beskyttes af hensyn til vandværkernes aktuelle eller fremtidige indvinding. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er områder hvor grundvandet ikke beskyttes af hensyn til indvinding af grundvand. Indenfor OSD og indenfor indvindingsoplande i OD er der på baggrund af eksisterende data udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og der er lavet en detailkortlægning/ nitratsårbarhedsvurdering ud fra Zoneringsvejledningen /7/ og GEO vejledning nr. 5 /8/. Områderne deles her efter op i: Ikke nitratsårbare områder Nitratsårbare områder Nitratindsatsområder Ikke-nitratsårbare Disse grundvandsmagasiner er områder med lille nitratsårbarhed vurderet på baggrund af lertykkelse, grundvandskvalitet og strømningsforholdene. Dette medfører at området fremover betegnes som ikke-nitratfølsomt indvindingsområde. Nitratsårbare Denne type grundvandsmagasiner er magasiner med stor og nogen nitratsårbarhed, vurderet på baggrund af grundvandsressourcens kvalitet, lertykkelse, grundvandskvalitet og strømningsforholdene. Begrebet nitratsårbare områder og de udpegede nitratfølsomme indvindingsområder, er i Hvidebæk kortlægningsområde sammenfaldende, se figur 2.1. I denne rapport anvendes fremover begrebet Nitratsårbart område. Nitratindsatsområder Nitratindsatsområder er dele af nuværende indvindingsoplande, hvor der er konstateret en stor nitratsårbarhed og hvor der samtidig er konstateret nitratproblemer. Områderne udpeges på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne /8/. I Hvidebæk kortlægningsområde, er der ikke udpeget arealer som værende nitratindsatsområder. Nitratindsatsområder udpeges, hvor der er nitratproblemer i de nitratsårbare områder.

7 Side 7 I Store Fuglede magasinet foreligger der adskillige detektioner af pesticider og nedbrydningsprodukter i indvindingsboringer og i undersøgelsesboringer, og det er tydeligt at magasinet generelt er sårbart overfor pesticider. I kortlægningen vurderes det derfor at de nitratsårbare områder være mere følsomme overfor pesticider. På baggrund af kortlægningen og den efterfølgende beregning af BNBO, er der udpeget 3 områdetyper i Hvidebæk: 1. Nitratsårbare områder 2. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) 3. Resten af indsatsområdet (Ikke nitratsårbare områder) Figur 2.1 Områdeafgrænsninger BNBO Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er beregnede områder omkring vandværkernes indvindingsboringer, hvor der bør foretages særlige foranstaltninger for at undgå forurening. Beregningerne udføres efter Miljøstyrelsens vejledning /9/. Ifølge vejledningen er der mulighed for at kommunerne kan påbyde konkrete beskyttelsesforanstaltninger indenfor beskyttelsesområderne i medfør af miljøbeskyttelseslovens 24. Til forskel fra

8 Side 8 de eksisterende beskyttelseszoner på hhv. 10, 25 og 300 meter, er BNBO beregnet med en bedre faglig begrundelse. Kalundborg Kommune har efter at kortlægningen for Hvidebæk er afsluttet fået beregnet størrelserne på BNBO områderne, for at have et bedre grundlag til vurdering af behovet for indsatser. Inden for BNBO vil der bl.a. være behov for beskyttelse mod udvaskning af pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer. I Hvidebæk kortlægningsområdet varierer radius på BNBO fra 46 til 118 meter. BNBO områderne for de enkelte vandværkers boringer er også vist på bilag med faktaark om vandværkerne. 2.2 Indsatser På de følgende sider i tabel 2.2 præsenteres de indsatser, der vurderes at være nødvendige for at sikre grundvandet mod fremtidig forurening. Områdeinddelingen ovenfor er anvendt til at prioritere indsatsen. Der er for hver indsats givet en kort beskrivelse og evt. opdeling af indsatsen, samt et estimat på økonomi og forventet opstart af indsatsen. I skemaet (tabel 2.2) er angivet den/de primære ansvarlige, hvor kommunen og vandværkerne står for de fleste. Derudover er Region Sjælland og Vandrådet (samarbejde mellem vandværker i Kalundborg Kommune) angivet som ansvarlige. Indsatserne er delt i følgende hovedgrupper: 1. Nitrat 2. Pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer 3. Punktkilder, 4. Vandindvinding 5. Overvågning 6. Kommunal administration 7. Generelt I kapitel 4 findes en grundig gennemgang af arealanvendelse, trusler og indsatser. Kapitlet er bygget op, så indsatserne beskrives i teksten i samme rækkefølge som i skemaet (tabel 2.2).

9 Side 9 Indsats Prioritering Ansvarlig Tidsrum Opfølgning Økonomi 1. Nitrat Undersøge mulighederne for at reducere nitratbelastningen, så reduktionskapaciteten opbruges langsommere. Enhver form for arealanvendelse som reducerer nitratudvaskningen, såsom skovrejsning og dyrkningsaftaler, er ønskeligt. 1. Nitratsårbare områder 2. resten af området Vandværker og landbrugsorg. Start kr/ha for etablering. Evt. hegning ca. 32 kr/lbm, dvs. ca kr/ha. Mekanisk vedligeholdelse/ ukrudtsbekæmpelse af arealet i 3 år beløber sig til kr/ha. Evt. igangsættes som et dialogmøde mellem vandværker og lodsejere. Ovenstående priser er med afsæt i arealer på minimum 5 ha og hvis arealet er tidligere landbrugsjord (ukrudtsfrit). Der må ikke ske en merbelastning af nitratudvaskningen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen /14/. Nitratsårbare områder Kommunen 2012 Indgår i den daglige sagsbehandling i forbindelse med husdyrgodkendelser.

10 Side Pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer Dialog vedr. indgåelse af dyrkningsaftaler. Fx. ved at nogle arealer hos traditionellandbrug overgår til økologi Vandværker og landbrugsorg. Start 2013 Tab i dækningsbidrag 1 (DB1) ved stop for brug af pesticider: kr. pr. ha/år. afhængig af jord- og afgrødetype Indsats overfor miljøfremmede stoffer ved kommunens tilsyn med virksomheder, med fokus på opbevaring og håndtering af kemikalier. Vurdere om der er behov for ekstra tilsyn med henblik på grundvandsbeskyttelse, på virksomheder hvor der ikke føres regelmæssigt tilsyn. 1.BNBO 2. Nitratsårbare områder Kommunen Start 2013 Ingen direkte omkostninger - ændring af procedure eller prioritering

11 Side Punktkilder a) Indsats over for de 4 forurenede grunde med høj risiko for grundvandet der er beliggende i de nitratsårbare områder. b) Undersøgelse og prioritering af V1-kortlagte grunde med middel risiko for grundvandet. c) Yderligere prioritering af VI og V2 kortlagte grunde i forhold til aktiviteter og fund af forureningskomponenter. Regionen Pågår a) kr.* for status og forslag til videre foranstaltninger (ikke afværge) b) kr.* pr. lokalitet (groft overslag) c) kr.* Plan for opsporing af ubenyttede boringer og brønde. 1. Nitratsårbare områder 2. resten af området Kommunen Start 2013 Opsporing af ubenyttede brønde og boringer Vandværker og Kommunen Start 2013 Opsporing kr.* Påbud om sløjfning kr. pr. ejendom* Sløjfning af overflødiggjorte brønde / boringer. Der er registreret 32 brønde/boringer med ukendt benyttelse 1. Nitratsårbare områder 2. resten af området Kommunen og vandværker Start 2013 Udgift for ejer til sløjfning af brønd/boring anslås til afhængig af brøndens/boringens dybde og diameter Evt. renovering er ikke prissat, da det vil være grundejers ansvar og derfor ikke en del af indsatsplanen Tilsyn med 9 privatindvindere. 1. Nitratsårbare områder 2. resten af området Kommunen Start 2013 Påbud, opfølgning og information kr. pr. ejendom /uden besigtigelse*

12 Side Vandindvinding Arealanvendelsen indenfor BNBO beskrives, hvorefter det vurderes om der er behov for yderligere indsatser. 1. Nitratsårbare områder 2. resten af området Kommunen og Vandværker Start 2012 Ved vandværkstilsyn kr.* eller ingen direkte omkostninger, hvis det gøres i forbindelse med vandværkstilsyn Løbende vurdering / optimering af pumpestrategi. 1. Kildeplads til Gørlev Vandforsyning 2. Resten Vandværker Start 2012 Ved vandværkstilsyn Rådgivning i forbindelse med revurdering/ændring af pumpestrategi: kr.* pr. vandværk/kildeplads Evt. udskiftning af pumper og andet er ikke inkluderet i denne pris. 5. Overvågning a) Prøvetagningsprogram kontrolleres (i forhold til problemstoffer) og revideres eventuelt b) Udviklingen i koncentrationen af de problematiske stoffer følges (sulfat, klorid, nitrat, bor, arsen, detergenter og miljøfremmede stoffer, herunder pesticider) Kommunen og Vandværker Start 2013 Udviklingen følges, og det vurderes om det er nødvendigt med nye indsatser kr.* Samlet vurdering af kemiudvikling Kommunen Start 2013 Udviklingen følges, og det vurderes om det er nødvendigt med nye indsatser kr.*

13 Side Kommunal administration Ændring i anvendelse af spildevand og spildevandsslam. Undersøg muligheden for at Klb. forsyning ikke laver aftaler om udbringning af spildevandsslam i BNBO og i de nitratsårbare områder Kommunen/ Kalundborg Forsyning Start 2013 Ingen direkte omkostninger - ændring af procedure eller prioritering. Muligheder for at indarbejde grundvandsbeskyttende tiltag i kommunale planer, regulativer, tilladelser og godkendelser undersøges. Fx. Kommuneplanen, lokalplaner mv. Kommunen 2012 Ingen direkte omkostninger - ændring af procedurer. 7. Generelt Interessen og mulighederne for oprettelse af en grundvandspulje undersøges. Vandværkerne 2012 Ingen direkte omkostninger. Informationskampagne i forbindelse med implementering og høring af Indsatsplanen (bl.a. om olietanke og brug af pesticider og plænerens). Kommunen Udsendes i for. Med indsatsplanen kr.* for udarbejdelse af folder. Kan måske gøres lidt billigere, hvis vandværket sender noget ud eller lægger noget på sin hjemmeside. Tabel 2.2. Indsatser (* ved brug af rådgiver)

14 Side GEOLOGIEN I KORTLÆGNINGSOMRÅDET Områdets landskaber er præget af istidens gentagende gletsjerfremrykninger og gletsjerafsmeltninger, som har dannet områdets landskab. I forbindelse med vandindvinding er disse istidsaflejringer meget interessante, fordi de både indeholder områdets grundvandsmagasiner og den overliggende beskyttelse af grundvandsmagasinerne. 3.1 Den geologiske opbygning Områdets overfladenære geologi består inden for Hvidebæk kortlægningsområdet af Palæogene (65,5 23 mio. år siden) marine aflejringer nederst og kvartærtidens aflejringer øverst ( til år) (figur 3.1 og 3.2). De dybest liggende prækvartær aflejringer består af kalkholdige og lerede marine aflejringer, som i dette område er uinteressante for vandindvinding. Over de prækvartær aflejringer domineres geologien af kvartærtidens istidsaflejringer. Disse aflejringer veksler mellem sandede og grusede aflejringer samt mere lerede aflejringer bestående af moræneler. De sandede og grusede aflejringer udgør områdets to vigtigste primære grundvandsmagasiner Bjerge magasinet (nederst) og Store Fuglede magasinet (øverst). Over Bjerge og Store Fuglede magasinerne findes et sekundært grundvandsmagasin, hvorfra der ikke indvindes grundvand til områdets vandværker. Det må derimod forventes, at områdets enkeltindvindere overvejende udnytter dette sekundære grundvandmagasin. Figur 3.1 principskitse over den geologiske opbygning indenfor Hvidebæk indsatsområde.

15 Side 15 figur 3.2 Geologisk tolkningsmodel /5/. Bjerge magasinet Bjerge magasinet er det nederste af områdets to regionale grundvandsmagasiner (fig. 3.2). Det består af sandede aflejringer, som er dannet ved kvartærtidens gletsjerafsmeltninger. Disse aflejringer har varierende tykkelse fra nogle få meter op til 10 meter. Bjerge magasinet har i nogle områder en lavere transmissivitet (vandføringsevne) end Store Fuglede magasinet, hvilket betyder, at det er mindre attraktivt til indvinding. Det er kun Bjerge Vandværk i Hvidebæk indsatsområde, som indvinder fra Bjerge magasinet. Stor Fuglede magasinet Store Fuglede magasinet er områdets vigtigste grundvandsmagasin. Dette magasin består af sandede og grusede aflejringer og er, ligesom Bjerge magasinet, dannet ved kvartærtidens gletsjerafsmeltninger. Store Fuglede magasinet er et regionalt grundvandsmagasin, der dækker næsten hele indsatsområdet. Dette grundvandsmagasin er flere steder højt ydende, hvilke giver gode muligheder for vandindvinding. 3.2 Lerlagstykkelse Områdets samlede istidsaflejringer har varierende tykkelse, hvor den største lagtykkelse findes mod nordøst ved Saltofte på ca. 60 meter og tyndeste lagtykkelse i syd ved Tissø på meter. Lerlagene over og mellem de sandede og grusede aflejringer er en meget vigtig del af grundvandsbeskyttelsen (fig 3.3). Et meget tykt lerlag yder en god beskyttelse af grundvandet og gør derved området mindre sårbart overfor nitrat og miljøfremmede stoffer. Lerlagene yder både en fysisk og kemisk beskyttelse af grundvand, fordi lerlagene er med til at reducere indholdet af nitrat (NO 3 ) i det nedsivende grundvand. Miljøstyrelsen har opstillet nogle kriterier for beskyttelsen af grundvandsressourcen på baggrund af bl.a. lerlagstykkelsen. Disse kriterier beskriver et områdes sårbarhed, hvor det primært handler om grundvandsbeskyttelsen mod nitrat.

16 Side 16 Figur 3.3 Lerlagstykkelser over Store Fuglede magasinet /5/. Lerlagstykkelsen er nærmere kortlagt i kortlægningsrapporterne og viser en meget varierende tykkelse over de to nederste magasiner /5/. Det bedst beskyttede grundvandsmagasin er Bjerge magasinet, hvor lerlagstykkelserne i den nordlige del er m og i den sydlige del er m. Store Fuglede magasinet har generelt mindre beskyttende lerlag, da Store Fuglede magasinet ligger over Bjerge magasinet. Selvom der er mindre beskyttende lerdække over Store Fuglede magasinet er lerlagene nogle steder på m. Generelt er lerdækket på m, men mod syd, hvor der sker den største indvinding, er lerdækket kun 5-10 m. 3.3 Geo- og grundvandskemi Miljøstyrelsen har opstillet en række kriterier for fire vandtyper med udgangspunkt i redoxfølsomme stoffer og forvitringsgrad (figur 3.4). De to første vandtyper (A og B) er tegn på sårbart grundvand, der er dårligt beskyttet og direkte påvirket fra overfladen. Vandtyperne C og D er tegn på mindre eller ikke sårbart grundvand.

17 Side 17 Vandtype Sårbarhed Beskrivelse A eller B Sårbar Indeholder ilt eller nitrat. Ofte højt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er direkte påvirket fra overfladen C Mindre sårbar Intet ilt eller nitrat. Højt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er kun indirekte påvirket fra overfladen D Ikke sårbar Intet ilt eller nitrat. Lavt sulfatindhold. Grundvandsmagasinet er ikke påvirket fra overfladen Figur 3.4 Vandtyper og sårbarhed /5/. Inden for kortlægningsområdet findes kun enkelte boringer med vandtype A og B. Grundvand fra disse boringer er overfladenært sekundært grundvand (figur 3.1). Generelt er grundvandet klassificeret som vandtype C, hvilke betyder at grundvandet er mindre sårbart. Det er langt overvejende grundvand, der kommer fra Store Fuglede magasinet (figur 3.5). Grundvandet fra Bjerge magasinet er mere reduceret og bedre beskyttet, hvilket er beskrevet med vandtype D (figur 3.5). Figur 3.5 Grundvandstyper indenfor Hvidebæk Indsatsområde /5/.

18 Side AREALANVENDELSE, TRUSLER OG INDSATSER I dette kapitel beskrives kortlægningsområdets arealanvendelse, mulige tilknyttede forureningskilder samt de indsatser, der vil være relevante for beskyttelse af grundvandsressourcen. I forbindelse med Vandplanerne, kan der på sigt ske ændringer i arealanvendelsen, som følge af ændrede arealinteresser. Det kan betyde, at der kan ske en omprioritering af indsatser. For at sikre, at der er overensstemmelse mellem Vandplanerne og indsatsplanen, vil de ændringer som Vandplanerne kan medføre, blive indarbejdet i indsatsplanen, når de foreligger. Landbrugsarealerne udgør langt den største arealanvendelse indenfor kortlægningsområdet. Der er til dels tale om potentielle landbrugsarealer, hvilket vil sige, at hele arealet ikke nødvendigvis dyrkes landbrugsmæssigt. Herudover er der et lille areal med skov og et endnu mindre areal med vandløb og søer samt naturarealer. Naturarealer findes fortrinsvis langs med vandløbene samt nordvest for Ugerløse og øst for Kelleklinte, hvor der er mose-, sø- og engarealer. Bebygget areal udgør den næststørste arealanvendelse i området, hvor Ubby og Jerslev er de største byer. Fordelingen mellem de forskellige arealanvendelser er opgjort i tabel 4.1. Arealanvendelse Km 2 % af samlet areal Befæstet/bebygget areal 2,94 6 Ferskvand 0,15 <1 Naturarealer 0,16 <1 Potentielt landbrug 45,25 92 Skov 1,02 2 Tabel 4.1 Fordeling af arealanvendelsen i Hvidebæk Kortlægningsområde /5/. I kortlægningsområdet er der foretaget en række udpegninger som kan have betydning for grundvandsbeskyttelsen. Hele den sydlige del af kortlægningsområdet er udpeget som SFL-område (Særligt Følsomme Landbrugsområder) for natur og i mindre grad for grundvand og overfladevand. I den nordvestlige del er et mindre areal udpeget som SFL-område for grundvand, mens et areal øst for Ubby er udpeget som SFL-område for grundvand og natur. Inden for disse SFL-områder er der givet en række tilskud til Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger(MVJ), hvoraf de længst løbende udløber i 2023 /4/. 4.1 Skovrejsning I kortlægningsområdet ligger der 2 områder, hvor skovrejsning ønskes. Det drejer sig om et forholdsvist stort område omkring Bjerge og Flinterup og et lidt mindre område nord for Jerslev. Herudover er yderligere skovrejsning i et vist omfang mulig i området ifølge Kommuneplan /10/. Selv mindre områder med skovrejsning kan være med til at nedbringe nitratbidraget. I de tilfælde, hvor der etableres skov, bør det overvejes, at skovrejsningen tilrettelægges med henblik på grundvandsbeskyttelse.

19 Side Landbrug I kortlægningsområdet er der intensiv landbrugsdrift. Generelt er der stor spredning på de enkelte bedriftstyper, men som helhed er området karakteriseret ved forholdsvis mange mindre landbrug, med et areal på under 50 ha. De største bedrifter i området er 2 svineavlere og to planteavlere med et areal på mellem ha. Inden for kortlægningsområdet findes der også arealer med økologisk landbrug sydvest for Ubby samt enkelte arealer i den nordvestlige del /4/. Arealbelastningen fra den intensive landbrugsdrift er betydelig, men der ses ikke nitrat i særligt omfang i de grundvandsmagasiner der indvindes fra. Man bør dog være opmærksom på den mulige risiko for forurening fra landbruget med pesticider og nitrat især i de sårbare områder /5/. Problemet med nitrat og pesticider vil være størst i de områder, hvor der kun er tynde lerlag mellem terræn og grundvandet og nedadrettet gradient, det vil sige i nitratsårbare områder. Det er en forholdsvis beskeden andel af kortlægningsområdet, der er udpeget til nitratsårbare områder. Dette er begrundet i, at den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinerne er god i store dele af området, som følge af reduktionskapaciteten der findes i de geologiske aflejringer over grundvandsmagasinerne. To områder er udpeget som nitratsårbare områder, det er et område ved Flinterup og et lille område vest for Ugerløse. Ved Flinterup er lerdækket under 15 meter og på arealet vest for Ugerløse er der konstateret nitrat i en boring og i flere boringer ved Flinterup er der målt indhold af pesticider i grundvandet /4/ og /5/. Indsatser overfor nitratbelastning af grundvandet Det skal sikres, at der ikke sker en merbelastning med nitrat i de to udpegede nitratsårbare områder. I de nitratsårbare områder skal tilladelser eller godkendelser efter bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug /11/ leve op til indholdet i indsatsplanen. Som udgangspunkt må der ikke ske nogen merbelastning af nitratudvaskningen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i eftersituationen. Vandværkerne har mulighed for opkøb af jord (alternativt tinglysning af forkøbsret) og der kan evt. indgås dyrkningsaftaler, som begrænser brugen af nitrat og pesticider. Desuden vil skovrejsning være en indsats der reducerer udvaskning af nitrat. Indsats overfor pesticider Det anbefales at begrænse pesticidanvendelsen mest muligt i hele området omkring Flinterup/Flinterup Mark, Bjerge og Store Fuglede /5/. Nogle miljøfremmede stoffers egenskaber er specielt kritiske i forhold til grundvandet. Disse stoffer kan selv i ganske små mængder ødelægge store grundvandsressourcer. På landbrugsejendomme foregik påfyldning og vask af marksprøjte tidligere på ubefæstede arealer med risiko for spild af pesticider ved påfyldning og udledning af rester ved vask. Dette kan have medføre en meget koncentreret jordforurening med pesticider, og dermed risiko for nedsivning til grundvandet. I 2009 kom der en bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. /12/ Bekendtgørelsen skal være med til at sikre en begrænsning af forurening af jord, grundvand og overfladevand som følge af

20 Side 20 påfyldning og vask af sprøjte eller traktor, der anvendes til erhvervsmæssig udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Det er Plantedirektoratet, der fører tilsyn med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes. I forbindelse med kommunens lovpligtige miljøtilsyn på landbrugsejendomme med dyrehold, skal kommunen sikre, at pesticider opbevares miljømæssigt forsvarligt. I tilfælde af, at der under et tilsyn forekommer tydelig overtrædelse af reglerne om påfyldning og vask mv., sendes sagen videre til Plantedirektoratet. På landbrug uden dyrehold, er det Plantedirektoratet, der fører regelmæssigt tilsyn. Alle tilsynene bør tilrettelægges således, at de har målrettet fokus på de grundvandstruende miljøfremmede stoffer. 4.3 Byudvikling og virksomheder For Ubby-Jerslev by samt Svallerup og Bjerge er der i kommuneplan /10/ rammelagt byudviklingsområder. Der er mulighed for udbygning med 141 boliger i Ubby-Jerslev, 22 boliger i Svallerup og 18 boliger i Bjerge. I Ubby-Jerslev er der også mulighed for etablering af nye erhvervsvirksomheder, og området anses for at være attraktivt for virksomheder pga. den nære beliggenhed ved Kalundborg by og de store virksomheder. Da Ubby-Jerslev, Svallerup og Bjerge ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, skal der tages særlige hensyn til grundvandsbeskyttelse. Der må derfor ikke ske ændringer i arealanvendelsen, der kan forringe grundvandsbeskyttelsen. Virksomheder og miljøfremmede stoffer Visse virksomheder som f.eks. tankstationer, renserier, kemisk industri og affaldsbehandlingsanlæg kan være en kilde til grundvandsforurening. Kommunen kan igennem miljøtilsynet afhjælpe denne trussel ved at lave ekstra eller udvidede tilsyn, med særligt fokus på opbevaring og håndtering af kemikalier. Forurenede grunde I kortlægningsområdet er der 7 V1 kortlagte lokaliteter, 11 V2 kortlagte lokaliteter og 4 lokaliteter som er både V1 og V2 kortlagt /4/, /5/ og /19/. 6 af disse lokaliteter ligger i nitratsårbare områder og i indvindingsopland og/eller grundvandsdannende opland. De grundvandsdannende oplande fremgår af faktaarkene i kapitel 7 Bilag: Faktaark om vandværkerne.

21 Side 21 Figur 4.1 Kortlagte forureningslokaliteter Vidensniveau 1 Vidensniveau 1, er det begreb i lov om forurenet jord /13/, der bruges, når en grund eller et areal måske er forurenet. Der er kendskab til, at der har været aktiviteter på grunden/arealet, som kan give anledning til forurening, men der er ikke udført en undersøgelse af jorden eller grundvandet (ifølge loven skal regionen kortlægge grunden/arealet på vidensniveau 1). Vidensniveau 2 Vidensniveau 2, er det begreb i lov om forurenet jord /13/, der bruges, når en grund eller et areal er forurenet. Der er udført en undersøgelse på grunden/arealet, og undersøgelsen viser, at jorden (og grundvandet) er forurenet (ifølge loven skal regionen kortlægge grunden/arealet på vidensniveau 2). Forureningskortlagte lokaliteter kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet i kortlægningsområdet. Lokaliteterne er forurenet med forskellige miljøfremmende stoffer, og lokaliteterne er klassificeret i forhold til deres trussel overfor grundvandet. I grundvandskortlægningen fremhæves 6 lokaliteter med høj grundvandsrisiko. Af de 6 lokaliteter med forholdsvis høj risiko er de 4 relateret til benzin og olie, en trævarefabrik og en fabrik med metalforarbejdning. Det er først og fremmest grundet stoffernes høje mobilitet, beskeden tykkelse af lerlag og forholdsvis ringe afstand til vandindvindinger, der resulterer i den forholdsvis høje risikovurdering.

22 Side 22 Fire af de fem omtalte lokaliteter er beliggende ved Store Fuglede i de områder, der er karakteriseret som sårbare i forhold til nedsivning af miljøfremmende stoffer. Den femte lokalitet er beliggende i Ubby. /5/ Efter overdragelse af kortlægningsrapporterne har Region Sjælland vedtaget en Strategisk handleplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. I denne handleplan er alle indsatsområderne indenfor Region Sjælland prioriteret og Hvidebæk området er kommet i prioriteringsgruppe 3 med indsatsperiode fra 2033 til Indsats overfor forurenede grunde med risiko for grundvandet Generelt bør der foretages en opfølgning og prioritering af de kortlagte højrisikoforureninger og øvrige potentielle punktkilder, specielt i oplandet til Gørlev Vandforsynings kildeplads ved Flinterup. En række af de kortlagte forureningspunktkilder med forholdsvis høj risiko i forhold til grundvandet er beliggende udenfor indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande til vandværkerne og falder således udenfor anbefalingerne. Det er dog vigtigt, ikke at glemme disse lokaliteter i forhold til grundvandsressourcen i OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) samt i forhold til kildepladserne udenfor kortlægningsområdet, men hvor indvindingsoplandet strækker sig ind i OSD. Dette gælder fortrinsvis lokaliteter ved Ugerløse, Svallerup og Bjerge, hvor eventuel risiko for forurening af grundvandet bør undersøges nærmere /5/. Lok. Nr. Lok. navn Status GISP 1 Stof V1 og DK-Benzin V Korn- og foderstofvirksomhed Entreprenør Ejner V Sørensen Losseplads ved St Fuglede V Losseplads, Jerslev V Hans Meyerhoff V Autoforh. H. Schaumburg-Jensen Hans Andersson Autorep V1 og Shell Servicestation V Ubby Smede- og Maskinværksted V1 og V V1 og Simatek V2-1 GISP = GIS-Prioriteret risiko i forhold til grundvand 2 IO = Indvindingsopland, GDO = Grundvandsdannende opland Beliggende i IO/GDO? 2 Vandværk Olieforurening V2 213 Fyringsolie IO Bjerge _ Benzin GDO Bjerge Fuglede Trævarefabrik V2 277 TCE IO/GDO Gørlev Købmand Jørgensen V2 278 Benzen IO/GDO Gørlev V1 243 Pesticider GDO Gørlev V2 242 Olie GDO Gørlev Fund af olieforurening V2 278 Benzin IO/GDO Gørlev Perkolat og pesticider Perkolat og pesticider Olie og benzinstoffer GDO IO/GDO GDO Gørlev Jerslev Jerslev V2 224 PAH IO Jerslev V2 275 Benzen IO/GDO Ubby Søren Qwist Madsen V1 252 Benzin IO/GDO Ubby 275 Benzen og MTBE IO Ubby 205 Fuelolie IO/GDO Ubby Chlorerede opløsningsmidler IO/GDO Jerslev

23 Side 23 Tabel 4.2. Forurenede lokaliteter i indvindings- og grundvandsdannende oplande. De med fed markerede er desuden beliggende i det nitratsårbare område ved St. Fuglede, der også vurderes som følsomt over for miljøfremmende stoffer. 4.4 Vandindvinding I forbindelse med vandindvinding er der en række tiltag, der kan iværksættes for at beskytte grundvandet mod forurening. Tilsyn med 9 enkeltindvindere inden for indsatsområdet Mange af de brønde og boringer, der benyttes til vandindvinding for en enkelt eller få husstande, er ofte ældre og dårligt vedligeholdt. Der er derved en risiko for forurening af grundvandet ved lodrette lækager (skorstenseffekt, utætte borings- og forerørsafslutninger m.v.), samt ved håndtering af spildevand og kemikalier i nærområdet til indvindingen. Der kan derfor være behov for at brønde-/boringsejere i kortlægningsområdet påbydes at renovere brønde/boringer, samt orienteres om risikoen ved brug af pesticider og kemikalier omkring boringen. Ubenyttede brønde og boringer Brønde og boringer, der ikke eller kun sjældent bliver brugt og derfor ikke bliver vedligeholdt, kan udgøre en trussel mod grundvandet. Faren er, at forureninger der sker via de ubenyttede brønde eller boringer kan blive ført hurtigt til grundvandet og dermed forurene det fremtidige drikkevand. Det vurderes, at der skal ske en opsporing af ubenyttede brønde/boringer og herefter laves en plan for sløjfning. Ubenyttede brønde/boringer opspores ved hjælp af egne data og ved at rette henvendelse til ejerne for at få klarlagt omfanget af ubenyttede brønde/boringer. Der er pt. registreret 32 ubenyttede brønde/boringer i kortlægningsområdet. Derudover må det forventes, at der findes et ukendt antal uregistrerede brønde og boringer, der skal opspores inden kommunen kan give påbud om sløjfning eller tilladelse til evt. renovering før fortsat brug. Det er kun autoriserede brøndborere som må udføre sløjfning og der skal foreligge dokumentation for, at boringen er sløjfet korrekt. Hvis en overflødiggjort brønd/boring i stedet ønskes anvendt til et andet formål end drikkevandsforsyning, kræves der en indvindingstilladelse til formålet.

24 Side 24 Figur 4.2 Kommunens registrerede ejendomme med egen vandforsyning og ejendomme med overflødiggjorte brønde. Tilsyn med boringer og vandværker Kommunen fører tilsyn med vandværkerne og har dermed kontrollen med vandværksboringerne. Ved tilsynene registreres uhensigtsmæssigheder ved indvinding og indvindingsanlæg. Kommunen skal ved tilsynene hele tiden være opmærksom på, om der er tiltag omkring boringer og indvinding, der bør gøres for at beskytte grundvandet bedre. Vandværkerne bør gøre en ekstra indsats for regelmæssigt at få kontrolleret deres indvindingsboringer og eventuelle boringer, der midlertidig er udtaget af drift, for utætheder. De vandværker som ejer moniterings- og undersøgelsesboringer skal enten sløjfe disse, hvis de er taget ud af drift, eller undersøge dem for utætheder og sørge for eventuel reparation. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Der er som tidligere nævnt beregnet BNBO for alle indvindingsboringer i kortlægningsområdet /6/. Arealanvendelsen indenfor BNBO skal beskrives nærmere, hvorefter det vurderes om der er behov for yderligere indsatser. Formålet er at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvandet i boringens nærområde, og derved beskytte drikkevandet. Indenfor BNBO kan der typisk være behov for at beskytte mod organiske forureninger ved at give påbud eller nedlægge forbud mod visse aktiviteter. Pumpestrategi Vandværkerne bør tilstræbe en jævn indvinding. Hvis der pumpes for kraftigt på en boring, kan der skabes for stor en sænkning af grundvandsspejlet. Jo mere der

25 Side 25 pumpes, jo større bliver sænkningen, og det øger risikoen for, at overfladenært vand bliver trukket ned i boringerne med forurening til følge. Indvindingen bør derfor ske så skånsomt som muligt, ved at pumpe med lavere ydelser i længere perioder Vandværkerne bør eventuelt i samarbejde med kommunen eller deres rådgiver, hele tiden være opmærksomme på denne risiko, og løbende optimere pumpningsstrategien. Prøvetagningsprogrammer revideres. Vandværkernes analyseprogram er fastsat ud fra retningslinjer i tilsynsbekendtgørelsen /15/, og er målrettet overvågning af både råvands- og drikkevandskvaliteten. For at overvåge de stoffer, der på sigt vurderes at blive problematiske i grundvandet, anbefales det, at analyseprogrammerne justeres, hvor det er relevant. På den måde kan man på baggrund af en uheldig udvikling i indholdet af de enkelte stoffer skride ind i tide, og måske hindre, at grundvandet ødelægges således, at det også fremover er egnet til produktion af drikkevand. Sammensætningen af programmerne laves i samarbejde mellem kommunen og det enkelte vandværk. Samlet overvågningsprogram af kemiudvikling For at få et samlet overblik over udviklingen af de stoffer, der på sigt vurderes at kunne være problematiske for grundvandet i kortlægningsområdet, anbefales det, at Kalundborg Kommune 1 gang årligt, f.eks. i forbindelse med opfølgning på indsatsplanen, laver en samlet opgørelse over udviklingen i grundvandet af visse stoffer. 4.5 Spildevand og spildevandsslam Der findes en del nedsivningsanlæg i Hvidebæk Kortlægningsområde, hvilket skyldes at hovedparten af området er beliggende i landzone, hvor der ikke er kloakeret. Disse vurderes at udgøre en potentiel risiko overfor indvindingen eller grundvandsressourcen som helhed grundet det relativt høje antal /5/. Utætte kloakker og nedsivningsanlæg til husspildevand kan udgøre en trussel mod grundvandet, idet spildevand indeholder en række miljøfremmede stoffer. Desuden kan det være en potentiel kilde til bakteriologiske problemer på vandværket, i forsyningsledninger eller boringer./5/ I det nitratsårbare område i indsatsområdet er der planlagt renovering af kloakker i byerne St. Fuglede Kirkeby, Flinterup og St. Fuglede by i perioden jf. Spildevandsplan /16/. Det fremgår af Kalundborg Kommunes Vandhandleplan ( ), at nedsivning af spildevand som hovedregel, ikke kan forøges i nitratfølsomme indvindigsområder. Det bør overvejes om eksisterende nedsivningsanlæg skal sløjfes i BNBO og i de nitratsårbare områder. Kloakledninger er sjældent årsag til grundvandsforurening, når de gældende afstandskrav til vandindvindingsanlæg overholdes. Men for at tage højde for eventuelle problemer kan Kalundborg Forsyning A/S prioritere, at kloakker holdes i god stand i de udlagte nærområder (BNBO) til indvindingsboringerne. Udbringning af spildevandslam på landbrugsjord udgør en nitratbelastning og indeholder herudover bakterier, kim, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Det bør overvejes om udbringning af spildevandsslam skal undgås i BNBO og i de nitratføl-

26 Side 26 somme indvindingsområder. Det kan gøres med frivillige aftaler mellem landbruget og vandværkerne. 4.6 Kommunens administration Kalundborg Kommune ønsker, at indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse danner grundlag for kommunens arbejde med grundvandsbeskyttelse indenfor kortlægningsområdet. Grundvandsbeskyttelse skal implementeres i kommunens øvrige planer, i den daglige drift af kommunens arealer og i kommunens administration og myndighedsopgaver efter bl.a miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og planloven. Der er forskellige muligheder for at indarbejde grundvandsbeskyttende tiltag og grundvandshensyn i kommunens planer (f.eks. kommuneplaner, lokalplaner, vandforsyningsplanen og spildevandsplanerne), tilladelser og godkendelser, og i forbindelse med tilsyn og håndhævelse af lovgivningen. Kommunen ejer veje, arealer og bygninger og kan tilrettelægge driften af disse så det sikres, at grundvandet beskyttes mod bl.a. pesticider. Kalundborg Forsyning A/S, der er 100 % ejet af Kalundborg Kommune, står for vedligeholdelse af kloaknettet og kan i den forbindelse lade grundvandsbeskyttelse indgå i prioriteringen af kloakrenoveringen, således at kloakrenoveringen indenfor BNBO og nitratfølsomme indvindingsområder prioriteres højt. 4.7 Samarbejde blandt vandværkerne Vandværkerne kan få meget mere for pengene ved at samarbejde om grundvandsbeskyttelse. Vandværkernes bidrag til grundvandsbeskyttelsen i kommunen kan være at etablere en Grundvandspulje. De vandværker, der indvinder vand i Kalundborg Kommune, kan deltage og dermed være med til at finansiere grundvandsbeskyttende aktiviteter. Målet med Grundvandspuljen er at sikre, at drikkevandet også i fremtiden stammer fra rent og uforurenet grundvand. Grundvandsbeskyttelse der laves for Grundvandspuljens penge skal primært foregå i oplandene til medlemsvandværkerne. Grundvandspuljen etablerer sig med bestyrelse, vedtægter osv. Hvorvidt kommunen skal spille en rolle i Grundvandspuljen bestemmes af Grundvandspuljens deltagere. Da kommunen efter selskabsgørelsen af vandindvindingen ikke længere selv driver vandværker vil de ikke naturligt være medlem af Grundvandspuljen. Medlemmerne af Grundvandspuljen kan dog vælge at invitere kommunen med og dermed gøre brug af deres faglige viden og erfaring. Pengene til Grundvandspuljen skal komme fra vandværkerne ved, at vandværkerne for hver kubikmeter vand de sælger, giver nogle ører til Grundvandspuljen. Bidraget kan fastsættes hvert år af medlemmerne på repræsentantskabsmødet. Bidraget kan f.eks. være mellem 5 og 10 øre pr. m³ solgt vand. Som eksempel kan nævnes Københavns Energi, der indgår i en del Grundvandspuljer, hvor der betales 50 øre pr. m³ /18/. Grundvandspuljen kan f.eks. indgå i gennemførelse af aktiviteter som pesticidkortlægning, opsporing og sløjfning af brønde/boringer, kampagner, deltagelse i messer og møder, samt meget andet. F.eks. en kampagne, der henvender sig til landmænd, gartnere, ejendomsfunktionærer og private haveejere med det formål at få dem til at bruge sprøjtegifte og kemikalier på en måde, så de ikke udgør en risiko for grundvandet, eller simpelthen helt undgå dem.

27 Side 27 Der kan også være tale om at forebygge forurening ved at rejse ny skov, samarbejde med borgere i indvindingsoplandene og overvåge vandkvaliteten. 4.8 Informationskampagne For at gøre borgere i kortlægningsområdet opmærksomme på, at de bor ovenpå et stort grundvandsmagasin, kan der i forbindelse med implementeringen af indsatsplanen, laves en kampagne målrettet husejere, hvor der opfordres til helt eller delvist stop for anvendelse af pesticider (herunder plænerens) på græsplæner, gårdspladser, gangstier, fortove, terrasser, i indkørsler m.v. Informationskampagnen kan samtidig have fokus på olietanke og den risiko, der er forbundet med disse i forhold til grundvandet.

28 Side REFERENCER /1/ Bekendtgørelse om indsatsplaner. BEK nr af 21/12/2011. /2/ Bekendtgørelse af Lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven). LBK nr. 635 af 07/06/2010. /3/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. LBK nr. 936 af 24/09/2009. /4/ Naturstyrelsen. Grundvandskortlægning Hvidebæk Redegørelsesrapport. /5/ Miljøcenter Roskilde. Bjergsted Kortlægningsområde. Resumerapport. December /6/ Notat om beregning af boringsnærebeskyttelsesområder udarbejdet for Kalundborg Kommune af Niras. 07/12/2010 /7/ Miljøstyrelsen (2000): Zonering. Vejledning nr. 3, /8/ Vurdering af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed, GEO-vejledning nr. 5, GEUS 2009 /9/ Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, /10/ Kommuneplan for Kalundborg Kommune /11/ Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. BEK nr. 294 af 31/03/2009 /12/ Bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. BEK nr. 268 af 31/03/2009. /13/ Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (Jordforureningsloven). LBK nr af 04/12/2009 /14/ Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. BEK nr. 294 af 31/03/2009 /15/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. BEK nr af 11/12/2007. /16/ Spildevandsplan for Kalundborg Kommune dsplan/spildevandsplan_ aspx /17/ Regionplan 2005 for Vestsjællands Amt: sjaelland/

29 Side 29 /18/ Københavns Energi - Grundvandspulje /19/ Orientering om forureningskortlægning Stationsvej 3B Jerslev fra Region Sjælland april 2012

30 Side BILAG: BAGGRUNDSMATERIALE Resumerapport Grundvandskortlægning Hvidebæk 2011, Naturstyrelsen Redegørelsesrapport Grundvandskortlægning Hvidebæk 2011, Naturstyrelsen, maj 2011 Integreret grundvandsmodel for kortlægningsområdet ved Hvidebæk, Miljøcenter Roskilde, juli 2010 Grundvandskemisk kortlægning for Hvidebæk kortlægningsområde, Trin 2, juni 2010 Geofysisk kortlægning i Hvidebæk kortlægningsområde, Miljøcenter Roskilde, april 2008 Lokalisering og pejling af boringer i kortlægningsområdet ved Hvidebæk, Miljøcenter Roskilde, december 2008 Hvidebæk kortlægningsområde, fase 1 Hovedrapport. Trin 3 opstilling af aktuel tolkningsmodel, september 2006

31 Side BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE Faktaark om vandværkerne separat dokument