1. Indledning Redegørelse for aftalen om folkeskolen Kommuneøkonomiaftalen, forhold om folkeskolen Folkeskolereform og

Transkript

1 Folkeskolereformen - Muligheder og konsekvenser i Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet August 2013

2 1. Indledning Redegørelse for aftalen om folkeskolen Kommuneøkonomiaftalen, forhold om folkeskolen Folkeskolereform og økonomi, Frederiksberg Kommune Forskel mellem skolens nuværende indhold og indhold efter reform Lærernes arbejdstidsanvendelse Forældrebetaling i SFO og klubtilbud Udgifter til proces og fysiske ændringer m.v Finansiering af skolereformen Særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter Totaloversigt økonomi og mulige scenarier Bilag 1: Ressourcetildeling til folkeskolerne i dag Bilag 2: Orienteringssag Undervisningsudvalget 17. juni Bilag 3: KLs styringsvejledning Folkeskolereformen centrale temaer for kommunal budgetlægning

3 1. Indledning Folkeskolen er en central del af det danske velfærdssamfund. Med den nationale aftale om en reform af folkeskolen er der opstillet ambitiøse mål for børn og unge og for folkeskolens udvikling. De indholdsmæssige elementer i Folkeskolereformen vil blive behandlet i Undervisningsudvalget, Magistraten og Kommunalbestyrelse i løbet af 2013 og Dette notat er udarbejdet som baggrundsmateriale til Kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger om budget , og rummer således en kortfattet beskrivelse af reformens indhold, men har hovedvægten på de økonomiske konsekvenser i Frederiksberg Kommunes økonomi. Reformen træder i kraft fra 1. august 2014, og der vil blive fremlagt lovforslag i folketingsåret 2013/2014. Lovgivningen vil rumme bestemmelser om en overgangsordning for en del af reformen frem til fuld implementering, som vil ske efter næstkommende folketingsvalg. Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 17. juni 2013 en redegørelse for aftalen om folkeskolen og herunder hvilke beslutningsområder der vil være i forbindelse med implementering af skolereformen. Undervisningsudvalget godkendte en foreløbige procesplan, og besluttede at oversende spørgsmålet om finansiering af den samlede reform til Kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. Sagen er vedlagt som bilag. KL har i juli 2013 udsendt styringsvejledning på folkeskoleområdet til brug for den kommunale budgetlægning. I styringsvejledningen beskrives de overvejelser og beslutninger, som den enkelte kommune bør gøre sig i forbindelse med budgetprocessen frem til vedtagelse af budget Styringsvejledningen: Folkeskolereformen centrale temaer for kommunal budgetlægning 2014 er vedlagt som bilag. Børne- og Ungeområdet og Økonomisk Afdeling har med udgangspunkt i sagen om beslutningsområder og proces vedr. implementering af skolereform og med udgangspunkt i KL s styringsvejledning udarbejdet dette notat med en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser og rammeforhold for folkeskoleområdet i Frederiksberg Kommune. 2. Redegørelse for aftalen om folkeskolen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 13. juni 2013 en aftale om implementering af en ny folkeskolereform. I perioden fra august 2014 til efter næste folketingsvalg vil der være en særlig overgangsordning vedr. lektiehjælp og faglig fordybelse og dermed også for skoledagens længde. Aftalen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Aftalen indebærer på den baggrund tre overordnede indsatsområder: 3

4 En længere og mere varieret skoledag med mere undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger. Konkret beskriver aftalen en række indsatser og ændringer i forhold til den eksisterende lovgivning. Intentionen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med mere undervisningstid og med mere varierede undervisningsformer. Dette skal give tid til både mere fagopdelt undervisning og tid til nyskabelsen understøttende undervisning. På det faglige plan er det målet, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der er desuden fastlagt en række konkrete målepunkter indenfor de centrale fag. Organisatorisk skal der skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne. Den øgede tid i skolen skal sikre en række forhold: Mere tid til klasseundervisning med faglig fordybelse. Mere tid til sprogfag, natur/teknik, praktisk-musiske fag, dansk og matematik samt valgfag. Mere tid til varierede og differentierede læringsformer. Bedre rammer for at udfordre og udvikle både de fagligt stærke og fagligt svage elever. Bedre muligheder for praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod omverdenen. Bedre muligheder for at arbejde med innovation, entreprenørskab og kreativitet Fysisk aktivitet hver dag. Mulighed for lektiehjælp hver dag. Aftalen indebærer, at skoledagens længde fastsættes til: 30 timer om ugen i bh.klasse-3. klasse 33 timer om ugen i klasse 35 timer om ugen i klasse. Timerne opdeles i minimumstimer til fagopdelt undervisning og en timepulje til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er tænkt placeret som en integreret del af skoledagen. Engelsk starter i 1. klasse, sløjd og håndarbejde erstattes af det nye fag håndværk og design. 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) bliver obligatorisk, valgfag startes i 7. klasse. Lektiehjælp og faglig fordybelse indgår i aftalen som en del af den understøttende undervisning. Som nævnt vil det i en overgangsperiode frem til efter næste folketingsvalg være obligatorisk at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den understøttende undervisning, men deltagelse vil være frivilligt. Derfor skal dette tilbud placeres i slutningen af skoledagen. I overgangsperioden kan timetallet for elever som fravælger lektiestøtte reduceres med hhv. 2, 3 og 2 timer om ugen i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Fra næste folketingsvalg vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal på henholdsvis 30, 33 og 35 timer for alle elever. 4

5 Særlige opmærksomhedspunkter som følge af aftalen: Skoledagens længde bliver lovfastsat, og der fastlægges et minimumstimetal for den fagopdelte undervisning. Herudover skal der gennemføres såkaldt undervisningsunderstøttende undervisning. Der vil være mulighed for at øge omfanget af fagopdelt undervisning ved at reducere tilsvarende i den understøttende undervisning. Alle elever skal gennemsnitligt have 45 minutter motion og bevægelse pr. dag. Dette er ikke tænkt som ekstra idrætsundervisning men som kortere eller længere sekvenser af aktiviteter, som kan planlægges selvstændigt, i sammenhæng med fagene eller eksempelvis arrangeres i samarbejde med foreningslivet. Faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp skal have fokus på faglig træning, udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset elevernes niveau og behov. Dette skal samtænkes med beslutningen om digital understøttet lektiehjælp. Ministeriet gennemfører et forsøgs- og udviklingsprojekt om udvikling af undervisningsmetoder til dansk og matematik. Der kommer endvidere en række diagnostiske redskaber til tidlig identifikation af ord- og talblinde elever, som der ønskes særlig fokus på. Eleverne vil få mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Aftalen stiller krav om, at skolen generelt åbner sig overfor det omgivende samfund og etablerer samarbejder med idræts-, kultur- og foreningsliv. Der vil være forpligtelse til at skabes samarbejde mellem skoler og de kommunale billed- og musikskoler. Struktur og organisering af fritidstilbud (nuværende fritids- og juniorklubber) skal besluttes. Konsekvenser for Frederiksberg Kommune En ændring af folkeskoleloven vil indebære betydelige ændringer såvel organisatorisk, fagligt som økonomistyringsmæssigt i folkeskoler, sfo og klubber. Ændringerne vil også påvirke organisering og indhold af kultur- og fritidstilbud til børn og unge. Der er således tale om en omstilling, som vil involvere mange aktører i kommunen i et omfattende forandringsprojekt. Reformen vil ikke mindst i implementeringsfasen kræve inddragelse af stort set alle forvaltningsområder. Procesplan Børne- og ungeområdet imødeser, at der skal iværksættes fire parallelle og sammenhængende spor: 1. Politisk spor: Drøftelser i Undervisningsudvalg og øvrige udvalg og i Kommunalbestyrelsen i form af temamøder, møder med skole- og klubbestyrelser samt møder med andre interessenter. 2. Projektspor: Forvaltningens arbejde med analyser og detailplanlægning og implementering af reformens elementer samt koordinering og inddragelse på tværs af forvaltningsområder. 3. Ledelsesspor: Planlægning og samarbejde mellem forvaltningen og institutionsledelserne og med andre ledelsesaktører fra eksempelvis kultur/fritid m.v. I dette spor gennemføres også de lokale processer på de enkelte skoler og klubber om implementering af reformen. 5

6 4. Fællesspor: Bredt inddragende forløb for alle medarbejdere samt drøftelser i MED-regi og inddragelse af medarbejderrepræsentanter i udviklingen og planlægningen af tiltagene. Der vil være såvel centralt planlagte aktiviteter som aktiviteter på de enkelte skoler. 3. Kommuneøkonomiaftalen, forhold om folkeskolen De økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen er beskrevet i kommuneøkonomiaftalen samt i supplementsskrivelsen. I Kommuneøkonomiaftalen 2014 anføres følgende: Reformen fastlægger rammerne for et markant og ambitiøst løft af folkeskolen. Den længere og mere varierede skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende personaleressourcer og forudsætter en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid samt en anderledes anvendelse af det pædagogiske personale fra SFO og fritidsklub i dele af den længere skoledag. Fastlæggelsen af lærernes undervisningsopgaver vil skulle ske efter en kommunalpolitisk prioritering og en konkret ledelsesvurdering i de enkelte kommuner og på den enkelte skole ud fra en række hensyn, herunder den enkelte lærers erfaring, kompetencer og ønsker, skolens samlede undervisningsbehov samt skolens behov for løsning af øvrige opgaver. På den baggrund er der enighed om, at de nuværende lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger mv. vil kunne varetage de ekstra timer og den nye tid til understøttende undervisning. Regeringen og KL er enige om, at der med reformen omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser ca. 2 klokketimer mere om ugen. Lærerne skal varetage undervisningen i fagene, mens den understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen skal varetages i kombination mellem lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer. Ressourceforbrug og personaleanvendelse besluttes lokalt i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler. Mange børn vil med den sammenhængende skoledag tilbringe færre timer i fritidsordninger eller klubtilbud. Personaleressourcer vil derfor skulle flyttes fra fritidsordninger og klubtilbud og over i folkeskolens undervisning, idet børnene vil få mindre behov for at benytte disse ordninger, når skoledagen udvides. Det skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. som følge af reduceret pasningsbehov. Det er lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Der gennemføres en række afbureaukratiseringsinitiativer, som kan frigøre godt 100 mio. kr. i folkeskolen og øge den lokale fleksibilitet i tilrettelæggelsen af folkeskolen. Bl.a. lempes reglerne for brug af holddannelse i den fagopdelte undervisning i fagene, pædagogisk råd bliver frivilligt, timetalsstyringen gøres mere fleksibel, bestemmelsen om klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel, der skabes udvidede muligheder for fælles ledelse mv. Hovedtanken er således, at den længere skoledag og det nye tiltag understøttende undervisning skal finansieres ved en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse at hver lærer gennemsnitligt skal undervise ca. 2 timer (svarende til ca. 2½ lektion) mere om ugen 6

7 at der frigøres ressourcer i SFO og klubtilbud som følge af en reduceret åbningstid, men at forældrebetalingsandelen ikke ændres at der gennemføres en række afbureaukratiseringstiltag Kommuneøkonomiaftalen medfører, at der sker ændringer i serviceudgifter og bloktilskud. Der gennemføres for kommunerne under ét et løft af servicerammen og et øget bloktilskud på 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. For Frederiksberg Kommune svarer dette til 3,6 mio. kr. i 2014 og 7,1 mio. kr. i 2015 og fremover. Der afsættes desuden midler til et ekstraordinært løft af bloktilskuddet på 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. i Midlerne vil blive fordelt efter objektive kriterier, der dog endnu ikke er fastlagt. Beløbet er angiveligt tiltænkt kommuner, der mangler finansiering til reformen. Der er på den baggrund ikke afsat serviceramme til udgifterne. Endelig er der afsat 1 mia. kr. til et kompetenceløft i folkeskolen i perioden De 700 mio. kr. afsættes specifikt til udgifter afholdt af kommunerne, og fordeles til kommunerne efter antallet af elever. Hertil kommer, at der er afsat 60 mio. kr. i særligt målrettet lederne. Midlerne til kompetenceudvikling er øremærket til formålet, og alle udgifter hertil skal særskilt regnskabsføres. Som led i kompetenceløftet skal kommunen udarbejde en lokal kompetenceplan, der redegør for anvendelsen af midlerne. Frederiksberg Kommune vil få tildelt: Bloktilskud: 3,6 mio. kr. ekstra kr. i 2014 og 7,1 mio. kr. i 2015 og frem Kompetenceudvikling af lærere: Forventeligt 7,9 mio. kr. fordelt over perioden , svarende til i gennemsnit 1,1 mio. kr. årligt over den 7-årige periode. Kompetenceudvikling af ledere: Forventeligt 0,7 mio. kr. fordelt over perioden , svarende til i gennemsnit 0,2 mio. kr. årligt over den 3-årige periode. I økonomiaftalen er det endvidere forudsat, at der i kommunerne under ét kan frigøres godt 100 mio. kr. i folkeskolen via forskellige afbureaukratiseringsinitiativer. For Frederiksberg Kommune svarer det til, at der via afbureaukratisering kan frigøres 1,8 mio. kr. årligt. 7

8 4. Folkeskolereform og økonomi, Frederiksberg Kommune Implementeringen af folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler for lærerne kræver, at samtlige planlægnings- og ressourcestyringsforhold for folkeskolen på Frederiksberg revurderes og ændres. Der beskrives i det følgende en række scenarier for økonomien, idet der skal tages stilling til, hvilke principper, der skal lægges til grund ved realiseringen af reformen. Udgangspunktet for beregningerne er den fulde reform (dvs. den der realiseres efter næste folketingsvalg), idet overgangsordningen (fra august 2014 til folketingsvalg) beskrives til slut. En nærmere beskrivelse af overgangsordningen fremgår af afsnit Indledningsvis beskrives: Forskel i antal timer og indhold i folkeskolens undervisning i dag og antal timer og indhold efter reformen En oversigt over anslået udgiftsbehov til proces og fysiske ændringer m.v., En oversigt over finansieringskilder. Særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter Herefter beskrives forskellige mulige scenarier og den heraf afledte økonomiske konsekvens Forskel mellem skolens nuværende indhold og indhold efter reform Nedenstående tabel viser, omfanget af fagopdelt undervisning i dag i Frederiksberg Kommune sammenholdt med timetallet efter reformen. Forskellen fremgår af kolonne 4. Reformens nye tiltag, understøttende undervisning, er vist i 5. kolonne (timer pr. uge) og i 6. kolonne (timer pr. år). Det årlige timetal pr. år efter gennemførelse af reformen, fremgår af kolonnen yderst til højre. Tabel 1: Antal klokketimer til fagopdelt undervisning og til understøttende undervisning før og efter reform Tabel 1 Fagopdelt undervisning Frederiksberg 2013/14, klokketimer pr. år Fagopdelt undervisning jf.reform klokketimer pr.år Forskel i fagopdelt undervisning Frederiskberg og reform, klokketimer pr. år Understøttende undervisning, klokketimer pr. uge jf. reform Understøttende undervisning klokketimer pr. år jf. reform Bh.klasse , klasse , klasse , klasse 832, ,5 5,06 202,5 982,5 4. klasse 832, ,5 4, klasse 892, ,5 3, klasse , klasse , klasse , klasse , Total timetal pr. år. Fagopdelt undervisning + understøttende undervisning. 8

9 Oversigten viser, at Frederiksberg Kommune i dag på tre klassetrin har et højere niveau for fagopdelt undervisning end reformen kræver (på 3. og på 8. og 9. klassetrin). På 4., 5., 6. og 7. klassetrin vil timetallet i fagopdelt undervisning skulle øges og på 0., 1. og 2. klassetrin vil timetallet til fagopdelt undervisning være uændret. Fagopdelt undervisning forudsættes varetaget af lærere. Hvad angår de understøttende undervisningstimer, skal det besluttes, hvilke faggrupper der skal varetage dem og i hvilket fordelingsforhold (lærere, pædagoger og evt. andre faggrupper). Fremtidigt timetal i Frederiksberg til fagopdelt undervisning Som det tidligere er nævnt vil der i den enkelte kommune være mulighed for at fastlægge et højere niveau for fagopdelt undervisning end reformen foreskriver. Et øget antal timer til fagopdelt undervisning vil skulle modregnes i antallet af undervisningsunderstøttende timer. Da Frederiksberg Kommune på nogle klassetrin ligger over reformens niveau for fagopdelt undervisning, har forvaltningen beregnet to forskellige modeller for elevernes timetal til fagopdelt undervisning, og der vil politisk skulle træffes beslutning om valg af model: a) Timetallet til fagopdelt undervisning følger reformen b) Timetallet til fagopdelt undervisning følger reformen, men på de klassetrin hvor Frederiksberg Kommune i dag ligger højere (3., 8. og 9. klasse), bevares det højere timetal og der reduceres tilsvarende i timerne til understøttende undervisning. De økonomiske konsekvenser af valget mellem de to modeller fremgår af afsnit 5, som beskriver forskellige økonomiske scenarier. Fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning Der vil ligeledes politisk skulle træffes beslutning om hvilke faggrupper, der skal varetage den understøttende undervisning og i hvilken fordeling. Forvaltningen har beregnet to forskellige hovedmodeller for fordeling af timer til understøttende undervisning mellem lærere og pædagoger: a) Timer til understøttende undervisning fordeles ligeligt (50/50) mellem pædagoger og lærere på alle klassetrin. b) Timer til understøttende undervisning fordeles med 75% til pædagoger og 25% til lærere i indskolingen, 50 /50 på mellemtrinnet, og 50/50 i udskolingen. Baggrunden for model a er dels reformaftaletekstens beskrivelse af understøttende undervisning og dels, at der i KL s beregningsmodel for gennemførelse af reformen tages udgangspunkt i en 50/50 fordeling. Baggrunden for model b, hvor andelen at pædagogtimer i den understøttende undervisning udgør 75%, i indskolingen baserer sig på den vurdering, at timerne til understøttende undervisning i indskolingen indholdsmæssigt læner sig op af indholdsbeskrivelserne for de nuværende SFO er. Det lægges desuden til grund, at børn i indskolingen kan have brug for en betydelig pædagogisk indsats i forhold til trivsel og sociale relationer. De økonomiske konsekvenser af valget mellem de to modeller fremgår af oversigterne i afsnit 5. 9

10 4.2 Lærernes arbejdstidsanvendelse Det er en afgørende forudsætning for finansiering af folkeskolereformen (jf. Kommuneøkonomiaftalen for 2014), at lærernes arbejdstid omprioriteres. Det er i Kommuneøkonomiaftalen forudsat, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser ca. to klokketimer mere om ugen. Udover den fagopdelte undervisning vil lærerne have opgaver i forbindelse med den understøttende undervisning, og have opgaver i forbindelse med forberedelse og efterbehandling af undervisning, skolehjem-samarbejde, vejledning, etc. Den nugældende arbejdstidsaftale for lærere vil ophøre med virkning fra det tidspunkt, hvor reformen træder i kraft, og der vil i de enkelte kommer skulle træffes politisk beslutning om den fremtidige prioritering af lærernes arbejdstid. Lærernes arbejdstidsanvendelse i Frederiksberg I 2011 og 2012 deltog 35 kommuner herunder også Frederiksberg Kommune - i et partnerskab med KL, hvor lærernes arbejdstidsanvendelse blev analyseret. Partnerskabet viste, at lærerne i de 35 kommuner under ét underviste i gennemsnit 653 timer om året. Forudsætningen for Kommuneøkonomiaftalen er, at lærerne efter reformen kan undervise i gennemsnit 733 timer om året, svarende til gennemsnittet fra partnerskabet på 653 timer om året + 2 klokketimer om ugen (80 timer på årsbasis). På Frederiksberg viste partnerskabet, at lærerne i skoleåret 2011/12 underviste i gennemsnit 661,6 årlige timer. Dette undervisningstal er siden øget, idet der ressourceudmeldingen for skoleåret 2013/14 tager udgangspunkt i gennemsnitligt 664,21 årlige undervisningstimer pr. lærer. Sammenfattende fremgår det således, at lærerne på Frederiksberg i dag underviser i flere timer end gennemsnittet på landsplan, nemlig ca. 11 timer mere om året. Konkret har forvaltningen derfor beregnet 2 modeller for lærernes undervisningstimetal efter reformen: a) Frederiksberg Kommune tager udgangspunkt i det gennemsnitlige timetal pr. lærer jf. KLs budgetmodel med 733 klokketimer om året pr. lærer. Denne model vil betyde, at hver lærer på Frederiksberg i gennemsnit skal undervise 2,26 lektion mere om ugen. b) Frederiksberg Kommune tager udgangspunkt i, at hver lærer skal undervise 2,0 klokketimer mere om ugen. Dvs. at hver lærer på Frederiksberg i gennemsnit skal undervise 2,6 lektion mere om ugen. Det årlige undervisningstimetal vil i denne model udgøre 744 klokketimer pr. lærer. Forskellen på de to scenarier er altså, at der i det første fyldes op til 2 klokketimer mere om ugen ud fra nuværende niveau, mens det andet tager udgangspunkt i alle lærere skal undervise 2 klokketimer mere om ugen. For så vidt angår den tekniske beregning af ressourcer til understøttende undervisning tages der udgangspunkt i KLs budgetudregningsmodel og i overenskomsten for skolepædagoger. 10

11 Det betyder konkret, at der for lærere bliver en teknisk omregningsfaktor på 1,61 og for pædagoger på 1,39 1 pr. time der undervises i den understøttende undervisning. En sådan fremgangsmåde medfører, at arbejdsforholdene (tidsmæssigt) er direkte sammenlignelig for lærere og pædagoger for så vidt angår den understøttende undervisning Forældrebetaling i SFO og klubtilbud Det fremgår af Kommuneøkonomiaftalen, at der i beregningen af kompensation til kommunerne som følge af reformen tages afsæt i en uændret forældrebetalingsandel i SFO og klub. Forældrebetalingsandelen udgør i dag i Frederiksberg Kommune 51,3 pct. i SFO og 20 pct. i klub. Forvaltningens beregninger af reformens økonomiske konsekvenser bygger derfor på, at taksterne indtil folkeskolereformens ikrafttrædelse pr. 1. august 2014 udregnes efter de sædvanlige principper. Fra den 1. august 2014 fastholdes den procentvise forældrebetalingsandel, men da de samlede udgifter til SFO falder begrundet i det øgede timetal i skolen og den tilsvarende reduktion i åbningstiden i sfo, vil taksterne falde. Ved en uændret forældrebetalingsandel før og efter reformen vil den nye SFO-takst fra 1. august 2014 udgøre kr. om måneden. Det svarer til et fald i SFO-taksten på godt 100 kr. om måneden. SFO-taksten Den månedlige forældrebetaling for en SFO-plads udgør kr. i SFO-taksten fremskrives med pris- og lønudviklingen, som er den sædvanlige måde at fremskrive taksten på. Det betyder, at SFO-taksten fra 1. januar 2014 og indtil 1. august 2014 udgør kr. i SFO, svarende til en forældrebetalingsandel på 52,7 pct. Tabel 2: SFO-takster Takst i 2013 Takst i 2014 før reform Takst i 2014 efter reform kr kr kr. Klubtaksten Den månedlige forældrebetaling i 2013 udgør 459 kr. i klub med fremmødekontrol og 363 kr. i klub uden fremmødekontrol. 1 Baggrund for den tekniske beregning af omregningsfaktor: Forvaltningen foreslår, i overensstemmelse med KLs budgetudregningsmodel herom, at understøttende undervisning ressourcemæssigt beregnes efter, at læreren i gennemsnit læser årlige timers understøttende undervisning, hvis læreren alene har denne type opgaver. Dvs. med en teknisk omregningsfaktor på 1,61 (1643 årlige nettoarbejdstimer / 1.019). Tilsvarende beregnes pædagogernes andel af den understøttende undervisning ressourcemæssigt efter, at pædagogen i gennemsnit kan varetage årlige timers understøttende undervisning. Dvs. med en teknisk omregningsfaktor på 1,39 (1417 årlige tilsynstimer / 1.019). Skolens leder er så ansvarlig for at fordele ressourcerne til lærere og pædagoger efter konkret behov. 11

12 Klubtaksten fastsættes ved at beregne 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter på klubområdet. Det betyder, at klubtaksten fra 1. januar 2014 og indtil 1. august 2014 udgør 444 kr. med fremmødekontrol og 350 kr. uden fremmødekontrol. Den faldende takst inden reformen skyldes, at tidligere effektiviseringer i klubberne har medført et lavere udgiftsniveau i 2014 i forhold til Tabel 3: Klub-takster Takster før reform 2014 efter reform Med fremmøde 459 kr. 444 kr. 419 kr. Uden fremmøde 363 kr. 350 kr. 331 kr. Vægtet gennemsnit 397 kr. 382 kr. 361 kr. Klubtaksterne falder yderligere som følge af folkeskolereformen, der medfører et formindsket personalebehov i klubberne. Med en uændret forældrebetalingsandel på 20 pct. før og efter reformen udgør den nye klubtakst fra 1. august 2014 således 419 kr. om måneden for klub med fremmødekontrol og 331 kr. om måneden for klub uden fremmødekontrol. Der henvises desuden til effektiviseringsforslaget om at tilbyde et fælles tilbud for alle klubbørn med digitaliseret fremmøde og justering af takster (forslag nr. UU01). Endelige takster vil foreligge til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet, hvor taksterne endeligt besluttes. Benchmark af forældrebetaling Nedenfor ses Frederiksberg Kommunes månedlige forældrebetaling i SFO og klub i 2013 sammenlignet med forældrebetalingen i henholdsvis Rødovre, Gladsaxe og Gentofte Kommune. Tabel 4 Benchmark af forældrebetaling Benchmark af forældrebetaling i SFO og klub takster 2013 Månedlig Frederiksberg Rødovre Gladsaxe Gentofte forældrebetalingstakst SFO kr kr kr kr. Klub 459/363 kr kr. (SFO2) 405 kr. 970 kr. (4+5 kl.) 485 kr. (6. kl.) 300 kr. (7. kl.) En benchmark af taksterne viser, at Frederiksberg Kommunes klubtakster ligger lavt i sammenligning med taksterne i de viste kommuner, mens SFO-taksten i Frederiksberg Kommune ligger en smule lavere end gennemsnittet af taksterne i de valgte kommuner. 12

13 Det skal nævnes, at forældrebetalingsandelen i fritidsdelen vil kunne forøges, såfremt klubberne organisatorisk tilknyttes skolerne som en SFO2. Der er endnu ikke taget stilling hertil Udgifter til proces og fysiske ændringer m.v. Implementeringen af folkeskolereformen kræver, at der gennemføres en reformproces dels i forvaltning og på tværs af de enkelte skoler og klubber, og også internt på den enkelte skole og klub. Reformens elementer medfører endvidere, at der bliver behov for en række fysiske ændringer på skolerne. Forvaltningen anbefaler derfor, at der afsættes midler til reformprocessen og til fysisk indretning Fysisk indretning: Med de nye arbejdstidsregler og med den længere skoledag vil lærerne skulle have hovedparten af deres arbejdsdag på selve skolen. Det kræver, at der indrettes arbejdsstationer, hvor lærerne (og pædagogerne), sammen og individuelt, kan forberede og efterbehandle undervisningen. Dvs. at der skal identificeres fysisk plads (personalerum, grupperum m.v.) hvor der kan indrettes fleksible arbejdspladser. Forvaltningen vurderer, at etableringen af arbejdspladser kan ske indenfor eksisterende budget ved anvendelse af følgende ressourcer: De resterende uforbrugte lønmidler fra lockout forår 2013: 3,6 mio. kr. Sag om anvendelsen af midlerne fremlægges for Undervisningsudvalget i Det nuværende rådighedsbeløb på 8 mio. kr. til lokaleomdisponering på skolerne jf. anlægsplan (3 mio. i 2013 ér disponeret, og der skal disponeres 5 mio. kr. i En del heraf kan anvendes til arbejdspladser). Sag herom fremlægges for Undervisningsudvalget i Øvrige anlægsprojekter på Skoleområdet (skoleforlig) vil desuden i et vist omfang kunne understøtte etableringen af arbejdspladser. Med den længere skoledag, med et øget samspil mellem undervisningsdel og fritidsdel i børnenes hverdag, og med højere forventninger til læring og til bevægelse, vil der forventeligt over en flerårig periode være behov for at nyindrette flere områder på skolerne. Det gælder især områder udearealerne på skolerne og i lokalområdet omkring skolerne, som kan understøtte de daglige bevægelsesaktiviteter. Forvaltningen anbefaler, at der afsættes en pulje af midler til dette formål, når der er plads i anlægsplanen eller servicerammen. Afhængig af endelig valg af ramme for implementering af reformen, vil der kunne etableres et økonomisk råderum fra ca. 2015, som kan geninvesteres i folkeskolen til bl.a. dette formål Reformprocessen: Folkeskolereformen er en meget omfattende proces, som vil involvere ikke alene medarbejdere og ledere i skoler og klubber men også store dele af den kommunale organisation og et stort antal eksterne samarbejdspartnere. Processen omfatter ca medarbejdere fordelt over 8 store folkeskoler, en folkeskole under opbygning, overbygningsskolen Tre Falke, Specialskolen ved Nordens Plads og Christianskolen samt de 8 klubber. Der er tale om en stor forandrings- og udviklingsproces for en stor sektor. Overordnet set anslår forvaltningen at der er behov for at afsætte procesmidler til følgende formål: Politisk dialog med interessenter (bestyrelser, borgere, ledelser). 13

14 Informationsmateriale til forældre og medarbejdere. Central projektledelse, arbejdsgrupper, seminarer og konsulentstøtte. Projektledelse og processtøtte på de enkelte skoler og klubber. Fælles konferencedag for alle lærere og pædagoger forår Konkret foreslås der afsat 3,6 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. i 2015 til implementeringen af folkeskolereformen jf. oversigtsskema herunder: Tabel 5: Procesmidler til implementering af folkeskolereformen Decentrale procesmidler, disponeres af de enkelte skoleledelser Centrale procesmidler, disponeres af forvaltningen kr kr kr. (incl. konferencedag for alle) kr. Total kr kr. Implementeringen af reformen vil være en meget stor ledelsesmæssig opgave, da næsten alle dele af skolens virksomhed og ikke mindst selve undervisningskulturen skal forandres. Det anbefales at give de decentrale ledelser råderet over en stor del af midlerne, således at de kan tilrettelægge den lokalt set bedste proces. Konkret foreslås det, at den enkelte folkeskole med tilhørende klub i 2014 tildeles ca kr. til proces, hvilket skal ses i forhold til et gennemsnitligt driftsbudget på ca. 55 mio. kr. pr. skole Finansiering af skolereformen Der er overordnet set fire kilder til finansiering af skolereformens indholdselementer: Det eksisterende driftsbudget til skole, sfo og klub De centralt tildelte midler (jf. afsnit om kommuneøkonomiaftalen). Omprioritering af lærernes arbejdstidsanvendelse Omdisponering og reallokering af nogle af de eksisterende ressourcetildelinger Bloktilskud, etc. Kommuneøkonomiaftalen medfører, som tidligere beskrevet, at Frederiksberg Kommune tildeles følgende centrale midler til finansiering af reformen: Bloktilskud: 3,6 mio. kr. ekstra kr. i 2014 og 7,1 mio. kr. i 2015 og frem Kompetenceudvikling af lærere: Forventeligt 7,9 mio. kr. fordelt over perioden , svarende til i gennemsnit 1,1 mio. kr. årligt over den 7-årige periode. Kompetenceudvikling af ledere: Forventeligt 0,7 mio. kr. fordelt over perioden , svarende til i gennemsnit 0,2 mio. kr. årligt over den 3-årige periode. 14

15 De nye arbejdstidsregler for lærerne fastlægger, at der ydes løntillæg som kompensation for udfasningen af reglerne om aldersreduktion, den såkaldte 60-årsregel. Effekten heraf er indarbejdet i 2. finansielle orientering. Kommunerne kompenseres via bloktilskuddet for merudgiften, der for kommunerne under ét udgør 94 mio. kr. i 2014 og 225 mio. kr. i 2015 og frem. Frederiksberg Kommunes andel af kompensationen for udfasning af 60-årsreglen udgør 1,6 mio. kr. i 2014 og 3,9 mio. kr. i 2015 og frem Omprioritering af lærernes arbejdstidsanvendelse Som nævnt er omprioritering af lærernes arbejdstid en afgørende forudsætning for finansiering af folkeskolereformen i Kommuneøkonomiaftalen En omprioritering der forudsætter, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne, således at lærerne i gennemsnit underviser svarende til ca. 2 klokketimer mere om ugen inden for den almindelige arbejdstid. De nye arbejdstidsregler medfører, at det bliver muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Forberedelsestid kan nu gives differentieret og i den sammenhæng kan der bl.a. tages hensyn til: Hvilket fag og forløb læreren skal undervise i? Hvilken undervisningserfaring har læreren generelt og specifikt i forhold til den konkrete undervisningsopgave? Hvad er lærerens rolle i undervisningen? Er der fx to lærere om undervisningen? Hvordan er elevsammensætningen, og hvor mange elever er der i klassen? Anvendes der holddannelse? Omprioritering af tidsanvendelsen via digitalisering af forberedelse og efterbehandling giver mulighed for at reducere tidsforbruget til at rette opgaver og forberede undervisningen, ligesom anvendelsen af digitale elevhandleplaner og den forventede kommende digitale undervisningsplatform vil understøtte processen. Herudover understøttes omprioriteringen af lærernes arbejdstid af den afbureaukratisering og regelforenkling, der er aftalt som en del af folkeskolereformen. Bl.a. gøres dannelse af pædagogisk råd frivillig, kravet om, at det kun er læreruddannede der kan varetage skolebibliotekets funktioner bortfalder, og der bliver fleksible rammer omkring klasselærerfunktionen. Som tidligere nævnt vil timetildelingen til understøttende undervisning i overensstemmelse med KL s forudsætninger i Kommuneøkonomiaftalen og den gældende overenskomst for pædagoger tage udgangspunkt i en omregningsfaktor på 1,61 for lærere og 1,39 for pædagoger Erstatning af visse eksisterende ressourcetildelinger med reformen Der tildeles pt. midler til skolerne til lektiestøttetiltag. Lektiestøtte vil fremadrettet være en del af den understøttende undervisning. Med reformen kan denne tildeling udgå og der frigøres 900 t. årligt, som reallokeres / genanvendes i folkeskolens driftsøkonomi. Der tildeles pt. midler til et antal lærertimer i børnehaveklassen. Med reformen kan denne tildeling udgå, da lærere forventes at varetage en andel af den understøttende undervisning i børnehaveklassen, og 820 t. kr. årligt kan reallokeres. Der tildeles pt. midler til børn med særlige forudsætninger. Faglig fordybelse vil fremadrettet være en del af den understøttende undervisning. Med reformen kan tildelingen derfor udgå og 620 t. kr. kan reallokeres. 15

16 Ved en længere skoledag kan ressourcerne til SFO-tid reduceres svarende til den kortere SFOåbningstid. Netto 4,6 mio. kr. årligt kan reallokeres. Ved en længere skoledag kan ressourcerne til klub-tid reduceres svarende til den kortere klubåbningstid. Netto 2,4 mio. kr. årligt kan reallokeres. Forvaltningen har i beregningen af den samlede økonomi på folkeskoleområdet efter reformen indregnet alle de nævnte omdisponeringer Særlige udfordringer og opmærksomhedspunkter Fritidstilbud i overgangsperioden: I overgangsperioden fra august 2014 til den samlede reformpakke træder i kraft (forventeligt skoleåret ) vil tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp være frivilligt, og tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Minimumstimetallet for elever, som fravælger tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse kan reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er endnu ikke fuldt afklaret, om eleverne kan vælge tilbuddet fra dag til dag, eller om det sker for et skoleår eller en periode. Der vil således i en overgangsperiode skulle etableres et eftermiddagstilbud i henholdsvis SFO og klub for de elever, der fravælger tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp. Eftermiddagstilbuddet beregnes i SFO som 3 pædagoger i 2 timer ugentligt i 40 skoleuger pr. skole, og i klub som 2 pædagoger i 3 timer ugentligt i 40 skoleuger pr. klub. Dvs. at udgangspunktet er, at eleverne anvender tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp. Det samlede finansieringsbehov hertil vurderes at udgør ca. 1,1 mio. kr. årligt. Merudgiften vil alene forekomme i overgangsperioden frem til fuld implementering af reformen Udgifter til undervisningstillæg og finansiering af opgaver løst udenfor normalarbejdstiden De nye arbejdstidsregler for lærerne medfører, at der sker en forhøjelse af det såkaldte undervisningstillæg. Det betyder, at såfremt en lærer underviser mere end 750 årlige undervisningstimer (fagopdelt undervisning + understøttende undervisning), så oppebærer læreren et tillæg pr. time. Konkret stiller dette krav til den enkelte skoleledelse om at fordele arbejdsopgaverne jævnt mellem lærerne. Af hensyn til skemalægning vil der være behov for en vis fleksibilitet i forhold til ovenstående, og et forsigtigt estimat af ovenstående giver et finansieringsbehov på kr. i 2014 og på kr. i de efterfølgende år. De nye arbejdstidsregler medfører endvidere, at lærere, ligesom andre faggrupper, som hovedregel skal udføre deres arbejde indenfor normalarbejdstiden fra Det betyder eksempelvis, at såfremt eksempelvis skole-hjem-samtaler, kurser, møder eller forældrearrangementer afholdes udenfor dette tidsrum, så oppebærer læreren et tillæg. Den konkrete håndtering heraf vil som udgangspunkt være op til den enkelte skoleledelse og skolebestyrelse. Af hensyn til planlægning og eksisterende traditioner for skole-hjem-samarbejde er der behov for at kunne indregne tillæg i et vist omfang. 16

17 I den udstrækning at der fremadrettet afholdes en skole-hjem samtale om året pr. klasse med 3 lærere, da vil et forsigtigt estimat til ovenstående medfører et finansieringsbehov på kr. i 2014 og kr. i hvert af de efterfølgende år Øget behov for rengøring: Som følge af, at elever og personale skal være længere tid på skolerne, vurderer forvaltningen at der bliver behov for ekstra rengøring af toiletterne. Konkret en ekstra rengøring om dagen. Et forsigtigt estimat vil være en merudgift svarende til kr. pr. skole pr. år, i alt kr. i 2014 og kr. i 2015 og frem. Det forudsættes, at den udvidede skoledag ikke har betydning for andre udgifter til ejendomsservice, herunder teknisk personale Materialeudgifter: Den længere skoledag vil medføre et øget materialeforbrug i såvel fagopdelt undervisning som understøttende undervisning. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at dette kompenseres af tilsvarende mindre forbrug i fritidsdel (sfo/klub). Der gøres dermed en omfordeling fra aktivitetsmidlerne i sfo/klub til aktivitetsmidler til skole svarende til det reducerede timetal i sfo/klub og det øgede i skolen Bevægelse i skolen: Reformen stiller krav om gennemsnitligt 45 min. bevægelse hver dag for alle elever. Dette kan principielt ske som idrætstimer (hvilket dog ikke er hensigten i reformen), som aktiviteter integreret i undervisningen eller som særlige aktivitetsmoduler. I beregningerne er forudsat at bevægelsesaktiviteterne som udgangspunkt ikke sker via anvendelse af egentlige idrætsfaciliteter (sale og haller). Tanken er, at eksisterende arealer på skolen (indendørs og udendørs) skal anvendes, og at der i lokalområdet nær hver skole skal identificeres områder/faciliteter, som skolen kan anvende til aktiviteterne. Bevægelsesdelen af reformen bliver et selvstændigt delprojekt i reformprocessen. I det omfang der etableres et økonomisk råderum som følge af reformen, vil disse midler kunne geninvesteres i etablering af faciliteter vedr. bevægelsesaktiviteterne It-understøttelse af reformen: Skolereformen indebærer en fokusering på anvendelsen af it i undervisning og drift i øvrigt. Dels som et kvalificerende element, dels som et effektiviseringselement, eksempelvis ved anvendelsen af forskellige digitale platforme til planlægning af undervisning, digitale elevhandleplaner og elevrespons, digitalt understøttet undervisning m.v. Digitaliseringselementet er en del af baggrunden for den intenderede effektivisering på bl.a. lærernes arbejdstid og for indholdet af den understøttende undervisning. For at opfylde reformen vil der således være behov for en opgradering på IT-området. Behovet kan opdeles i tre områder: 1. It-udstyr til medarbejdere 17

18 2. It-support 3. Netværkskapacitet og strøm : IT-udstyr til medarbejdere. Alle lærere i Frederiksberg Kommune har i 2013 fået tildelt en lærer-pc, og der er afsat midler til løbende udskiftning. Der er imidlertid ikke budgetteret med computere/digitale redskaber til pædagogerne. Med pædagogernes øgede rolle i undervisning og understøttende undervisning vil der forventeligt blive behov for et digitalt arbejdsredskab også til denne personalegruppe.såfremt de i alt ca medarbejdere på skolerne skal have adgang til et digitalt arbejdsredskab, vil der skulle afsættes midler hertil på driftsbudgettet. Tabel 6: Investeringsbehov, IT-udstyr til medarbejdere Antal lærere Udgift it-udstyr lærere Finansieres af eksisterende midler Finansieres af eksisterende midler Finansieres af eksisterende midler Antal pædagoger Finansieres af eksisterende midler Udgift it-udstyr pædagoger Finansieres via anlæg, digital.plan kr Udgift total 0 kr. 0 kr kr kr. Antal pædagoger dækker alene skolepædagoger, og således ikke pædagoger der alene er i fritidstilbud. Det er forudsat, at hver digital enhed koster kr., incl. licenser, og udskiftes hver 4. år : IT-support En øget digitalisering af skolen kræver en høj sikkerhed for, at IT-systemer (hardware og software) fungerer, og at der er adgang til IT-support. Dette kan fx ske ved at tilføre hver skole ressourcer svarende til ½ stilling til IT-support (1. level support hvor IT-afdelingen så står for 2. level support). Supporten kan også ske via IT-afdelingen. Den årlige udgift vil udgøre ca. 2 mio. kr. fra 2015 og frem : Netværkskapacitet og strøm En øget digitalisering vil forventeligt medføre, at der bliver større pres på kommunens netværk, hvorfor der på sigt vil skulle ske en opgradering heraf. Overslag herfor må afvente implementeringsprocessen og vil derfor skulle indgå i drøftelserne om budget 2015 eller budget

19 En øget digitalisering vil forventeligt medføre et større strømforbrug på skolerne samt et behov for at opsætte flere elstik og øge kapaciteten. Overslag herfor må afvente implementeringsprocessen og vil derfor skulle indgå i drøftelserne om budget 2015 eller budget Reformen og den eksisterende digitaliseringsplan Forvaltningen har indarbejdet de eksisterende elementer fra digitaliseringsplanen på skoleområdet i den samlede økonomi for implementeringen af folkeskolereformen. Hermed sikres det, at digitaliseringsplanen konkret gennemføres med den planlagte effekt, ligesom det sikres at samme effektivisering ikke skal hentes to gange. Tabel 7: Eksisterende digitaliseringsplaner på folkeskoleområdet, som er indarbejdet i reformen Anlægsinvestering Effektivisering drift 2014 Effektivisering drift 2015 Effektivisering drift 2016 Effektivisering drift 2017 Digitaliseringsplan 2013, Digital lektiehjælp Digitaliseringsplan 2013, restudfordring digitaliseret læring Digitaliseringsplan 2013, restudfordring skoleområdet Digitaliseringsplan 2014, effektive arbejdsgange og arb.tidstilrettelæg. 0,26 mio. kr. 0 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 1,44 mio. kr. 0,6 mio. kr. 1,1 mio. kr. 1,1 mio. kr. 1,1 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,3 mio. kr. 0,3 mio. kr. 0,3 mio. kr. 2,0 mio. kr. 0,4 mio. kr. 1,0 mio. kr. 1,0 mio. kr. I alt 3,7 mio. kr. 0,8 mio. kr. 2,3 mio. kr. 2,9 mio. kr. 2,9 mio. kr. De i digitaliseringsplanen anførte anlægsmidler til gennemførslen af ovenstående er indregnet som medfinansieringskilder til de nødvendige indkøb og investeringer. Der er tale om 1,7 mio. kr. vedr. digitaliseringsplan 2013 og anbefalet som digitaliseringsforslag 2,0 mio. kr. vedr. digitaliseringsplan

20 5. Totaloversigt økonomi og mulige scenarier I dette afsnit beskrives en række scenarier for den samlede økonomi efter implementering af folkeskolereformen. Beregningerne viser, at reformen vil kunne gennemføres udgiftsneutralt inden for den eksisterende økonomiske ramme suppleret med det øgede bloktilskud, som følger af reformen. Beregningerne viser også, at der i nogle af modellerne - afhængigt af de valg der gøres - vil kunne skabes et økonomisk råderum til investering i nye områder i folkeskolen, såfremt det måtte ønskes. I 2014, hvor reformen kun har delvis effekt og hvor der vil være en række initialomkostninger og omkostninger til overgangsordninger i sfo og klub, vil der i alle de beregnede modeller være et vist meromkostningsniveau. Som det fremgår udgør dette mer-omkostningsniveau mellem 1,0 og 3,3 mio. kr. afhængigt af valg af model. Den samlede økonomiske effekt afhænger som tidligere beskrevet i dette notat af en række strategiske valg. Som udgangspunkt skal der tages konkret stilling til 3 hovedspørgsmål. Tre strategiske hovedspørgsmål 1.: Hvilket timetal til fagopdelt undervisning skal der være i folkeskolen på Frederiksberg? a) Det timetal som folkeskolereformen anfører, eller b) Det timetal som folkeskolereformen anfører, men på de klassetrin hvor Frederiksberg Kommune p.t. ligger højere (3., 8. og 9. klasse), bevares det højere timetal og der reduceres tilsvarende i timerne til understøttende undervisning. 2: Hvordan skal fordelingen af pædagoger og lærere være i den understøttende undervisning? a) 50% lærere og 50% pædagoger på alle klassetrin, eller b) 75% pædagoger og 25% lærere i indskolingen og 50% af hver på mellemtrin og i udskolingen. 3: Hvor meget skal lærernes gennemsnitlige ugentlige undervisningstid øges i forhold til nu? a) 2,26 lektion pr. uge hvormed undervisningstimetallet for lærere bliver landsgennemsnitligt (733 timer pr. år) b) 2,6 lektioner pr. uge hvormed der lægges 2 klokketimer oveni nuværende niveau, og lærere på Frederiksberg forbliver overlandsgennemsnitlige for så vidt angår undervisningstimetal pr. år (744 timer pr. år) I den nedenstående oversigtstabel er den økonomiske effekt af reformen beskrevet i i alt 8 forskellige scenarier, afhængigt af kombinationen af valg mellem de respektive parametre : 1. Elevernes timetal til fagopdelt undervisning, 2. andelen af lærere / pædagoger i den understøttende undervisning og 3.lærernes arbejdstidsanvendelse. Som det fremgår af oversigtstabellen, vil de nævnte tre parametre være meget afgørende for den samlede økonomiske effekt af reformen. 20

21 Tabel 8: Samlet økonomisk effekt af folkeskolereformen 8 scenarier Model Antal undervisningstimer A.1 Jf. folkeskolereform 50/50 A.2 Jf. folkeskolereform 50/50 A.3 Jf. folkeskolereform 75/25 A.4 Jf. folkeskolereform 75/25 B.1 B.2 B.3 B.4 Bevarelse af forhøjet uv.timetal Bevarelse af forhøjet uv.timetal Bevarelse af forhøjet uv.timetal Bevarelse af forhøjet uv.timetal Fordeling af timer til understøttende undervisning i indskolingen 50/50 50/50 75/25 75/25 Lærernes undervisningsandel forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion 2014, mio kr 2015, mio kr. 2016, mio. kr 2017, mio kr. 2,2-1,4-1,6-2,4 0,8-4,9-5,1-5,8 1,8-2,3-2,5-3,3 0,4-5,8-6,0-6,7 2,7-0,2-0,4-1,2 1,3-3,7-3,9-4,7 2,4-1,0-1,2-2,0 0,9-4,5-4,7-5,4 Oversigtstabellen viser to hovedmodeller: I model A fastsættes undervisningstimetallet til fagopdelt undervisning i overensstemmelse med reformen og i model B fastholdes Frederiksberg Kommunes nuværende højere undervisningstimetal i hhv. 3., 8. og 9. klassetrin. (For uddybning henvises til notatets afsnit 4.1, tabel 1) Hver af de to hovedmodeller er beskrevet i 4 undermodeller idet de to øvrige spørgsmål, nemlig andelen af pædagoger i den understøttende undervisning og fastlæggelse af lærernes undervisningstimetal hver især har betydelig økonomisk effekt. Det skal understreges, at alle scenarier tager udgangspunkt i en konkret beregning af den økonomiske effekt af reformen i såvel almenundervisning som specialundervisning. Denne oversigt fremgår af tabel 9. Herudover indgår i beregningen, at alle meromkostninger i overgangsperioden er finansieret, herunder overgangsordninger i SFO og klub, IT-investeringer, udbetaling af undervisningstillæg, procesmidler til hver skole, centrale procesmidler etc., etc. En oversigt over alle meromkostninger, der er taget højde for i de to hovedmodeller, fremgår af tabel 10 I beregningen af totaløkonomien indgår desuden frigjorte midler fra sfo og klub begrundet i den afkortede åbningstid. Finansieringsbidraget herfra fremgår af tabel

22 Endelig er også den økonomiske kompensation til Frederiksberg Kommune (DUT) indregnet som forudsætning i totaløkonomien. Se tabel 12. I den hensigt at skabe et fuldt overblik over alle beregningsforudsætninger er disse medtaget i nedenstående oversigtstabeller se nedenfor. Tabel 9: Skoler og specialskoler, udgifter (mio. kr.) (afhængigt af valg vedr. fagopdelt undervisning for eleverne, kombinationen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning og lærernes undervisningstimetal) 8 scenarier, kun undervisning (+ er merudgifter / - er mindreudgifter) Model Antal undervisningstimer for elever, fagopdelt undervisning A.1 Jf. folkeskolereform 50/50 A.2 Jf. folkeskolereform 50/50 A.4 Jf. folkeskolereform 75/25 A.4 Jf. folkeskolereform 75/25 B.1 B.2 B.3 B.4 Bevarelse af forhøjet uv.timetal Bevarelse af forhøjet uv.timetal Bevarelse af forhøjet uv.timetal Bevarelse af forhøjet uv.timetal Fordeling af hhv. pædagoger og lærere i den understøttende undervisning i indskolingen 50/50 50/50 75/25 75/25 Lærernes undervisningsandel forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion forøges 2,26 ugl. lektion forøges 2,6 ugl. lektion ,6 3,8 3,8 3,8 0,2 0,4 0,4 0,4 1,2 2,9 2,9 2,9-0,2-0,6-0,6-0,6 2,1 5,0 5,0 5,0 0,6 1,5 1,5 1,5 1,8 4,2 4,2 4,2 0,3 0,7 0,7 0,7 22

23 Tabel 10: Økonomiske tilpasninger og investeringer som følge af reformen (mio. kr) Udgifter til undervisningstillæg Udgifter til skole-hjem samtale Moderniseringsaftale folkeskoleområdet Overhead til drift rengøring IT-udstyr til medarbejdere IT-support Digitaliseringsplan Digital lektiehjælp Digitaliseringsplan Restudfordring vedr. digitaliseret læring Digitaliseringsplan Restudfordring skoleområdet ,2 0,5 0,5 0,5 0,1 0,2 0,2 0,2 0,9 1,8 1,8 1,8 0,4 0,9 0,9 0,9 0,0 0,0 0,4 0,4 0,0 2,0 2,0 2,0 0,0 0,5 0,5 0,5 0,6 1,1 1,1 1,1 0,2 0,3 0,3 0,3 Digitaliseringsplan Mere effektive arbejdsgange og arbejdstidstilrettelæggelse 0,0 0,4 1,0 1,0 Decentrale procesmidler, disponeres af de enkelte skoleledelser 2,0 1,2 Central procesmidler, disponeres af forvaltningen 1,6 0,5 I alt 6,0 9,3 8,7 8,7 23

24 Tabel 11: SFO og klub, mindreudgifter og mindreindtægter Mio. kr Mindreudgift SFO åbningstid -4,1-9,8-9,8-9,8 Mindreudgift klub åbningstid -1,3-3,0-3,0-3,0 Overgangsordning SFO eftermiddagspasningstilbud 0,2 0,5 0,3 0,0 Overgangsordning Klub eftermiddagspasningstilbud 0,2 0,6 0,3 0,0 Mindreindtægt forældrebetaling SFO (andel 52,7%) 2,6 6,2 6,1 6,0 Mindreindtægt forældrebetaling klub 0,3 0,8 0,8 0,7 Mindreudgifter søskendetilskud og øk. friplads (udgør ca. 41% af forældrebetalingen) -1,0-2,5-2,5-2,4 Mindreudgifter øk. friplads (udgør ca. 24,7% af forældrebetalingen) -0,1-0,2-0,2-0,2 I alt -3,1-7,5-8,0-8,8 Tabel 12: Økonomi indregnet ved 2. finansielle orientering Mio. kr DUT, folkeskolereform -3,6-7,1-7,1-7,1 Forventning ledige midler DUT, folkeskolereform 1,3 Demografieffekt af folkeskolereform 1,0 1,0 I alt -2,3-7,1-6,1-6,1 Det skal afslutningsvis nævnes, at der vil ske en grundig præsentation af notatets indhold i forbindelse med den tekniske budgetgennemgang for Kommunalbestyrelsen den 30. august. Børne- og ungeområdet,

25 Bilag 1: Ressourcetildeling til folkeskolerne i dag Ressourcer til folkeskolen tildeles i dag ud fra en ressourcetildelingsmodel baseret på det politisk fastsatte serviceniveau defineret i Styrelsesvedtægten for Skolevæsenet i Frederiksberg Kommune, lærernes overenskomst samt central og lokal arbejdstidsaftale for lærerne. Hovedprincipperne er: Der tildeles ressourcer efter antallet af klasser og antallet af undervisningstimer pr. klassetrin. Der tildeles ressourcer til de aftalte eller politisk bestemte tiltag: specialundervisning, tosprogs-støtte, lejrskole, klasselærer, skolepatrulje, tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant, mediecenter (skolebibliotek), vejledere (fx læsning, matematik, AKT, specialundervisning), kompetenceudviklingstiltag, undervisning i børnehaveklassen, indsatser for elever med faglige huller osv. Den nuværende arbejdstidsaftale indebærer, at hver times undervisning (60 min.) udløser 2,10 klokketime (126 min.) arbejdstid. Denne bruges dels til selve undervisningen i klasserummet, dels til opgaver i tilknytning til undervisningen, bl.a. forberedelse og efterbehandling, teamsamarbejde, skolehjemsamarbejde og faglig ajourføring. Herudover får lærerne jf. overenskomst og aftale tid til opgaver udover undervisningen (kompetenceudvikling, pædagogisk råds møder, vejledningsopgaver m.v.). Overenskomst og arbejdstidsaftale fastsætter, hvor mange arbejdsdage man som lærer maksimalt har (209 hvoraf der er undervisning de 200), og at der arbejdes efter en årsnorm. Sidstnævnte betyder, at lærernes gennemsnitlige arbejdstid er højere end 37 timer om ugen i arbejdsugerne, hvorved årsnormen opfyldes på færre arbejdsuger. Reglerne medfører endvidere, at alle undervisningsopgaver afregnes ens for alle lærere, og uden hensyntagen til faktorer som fag, klassetrin, klassestørrelse, erfaring m.v. 25

26 Bilag 2: Orienteringssag Undervisningsudvalget 17. juni 2013 Undervisningsudvalget, 1. tog orienteringen til efterretning, 2. godkendte foreløbig procesplan vedr. folkeskolereform, 3. godkendte at samlet plan for implementering af reformen forelægges for udvalget i august 2013, 4. godkendte at spørgsmålet om finansiering oversendes til kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. Beskrivelse af sagen: Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti indgik fredag den 7. juni 2013 en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Aftalen forventes fremsat i form af forslag om ny folkeskolelov, og forventes implementeret efter næste folketingsvalg. Ovennævnte aftaleparter samt Det Konservative Folkeparti har den 13. juni 2013 lavet en overgangsaftale om ovennævnte folkeskolereform med en ændring for såvidt angår timerne til faglig fordybelse og lektiehjælp. Det betyder, at denne version af reformen forventes at træde i kraft fra den 1. august Denne orientering har til formål at give en kort redegørelse for den oprindelige aftales, og overgangsaftalens, indhold samt at rette opmærksomheden mod de beslutningsområder, som indenfor en kortere periode forventeligt vil komme i fokus, og for den proces Frederiksberg Kommune forventeligt skal igang med. Redegørelse for aftalen om folkeskolen Aftalen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Aftalen indebærer på den baggrund tre overordnede indsatsområder: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger. Konkret beskriver aftalen en række indsatser og ændringer i fht. eksisterende lov og bekendtgørelser. Intentionen er, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med mere undervisningstid og med anvendelse af mere varierede undervisningsformer. Dette skal give tid til både mere fagopdelt undervisning og tid til nyskabelsen understøttende undervisning. På det faglige plan er målet, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. 26

27 På det organisatoriske plan skal der skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne. Den øgede tid i skolen skal sikre en række forhold: Mere tid til klasseundervisning med faglig fordybelse. Mere tid til sprogfag, natur/teknik, praktisk-musiske fag, dansk og matematik samt valgfag. Mere tid til varierede og differentierede læringsformer. Bedre rammer for at udfordre og udvikle både de fagligt stærke og fagligt svage elever. Bedre muligheder for praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod omverdenen. Bedre muligheder for at arbejde med innovation, entreprenørskab og kreativitet. Fysisk aktivitet hver dag. Mulighed for lektiehjælp hver dag. I den oprindelige aftale (Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti) fastlægges der et minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede skoledags længde: 30 timer om ugen i bh.klasse-3. klasse, 33 timer om ugen i klasse og 35 timer om ugen i klasse. Disse timer opdeles i minimumstimer til fagopdelt og en resttimepulje til understøttende undervisning, som bl.a. anvendes til faglig fordybelse og lektiehjælp. Den understøttende undervisning er tænkt placeret som en integreret del af skoledagen. Engelsk starter i 1. klasse, sløjd og håndarbejde erstattes af det nye fag håndværk og design. 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) bliver obligatorisk, valgfag startes i 7. klasse. I overgangsaftalen (incl. Det Konservative Folkeparti) reduceres timetallet til 28 timer om ugen i bh.klasse- 3. klasse, 30 timer om ugen i klasse og 33 timer om ugen i klasse. Aftalen indebærer endvidere at det bliver obligatorisk for alle skoler at udbyde lektiehjælp/fordybelse, som placeres i skoleskemaets yderpositioner, men at det bliver frivilligt for den enkelte elev og familie at bruge denne mulighed. Frederiksberg Kommune skal især være opmærksom på følgende forhold i aftalen: Timetallet bliver lovfastsat og er ikke længere noget, som den enkelte kommune bestemmer over. Tiden til understøttende undervisning kan konverteres til almindelig fagopdelt undervisning eller til fagopdelt undervisning med to-lærer-ordning. Alle elever skal gennemsnitligt have 45 min. motion og bevægelse pr. dag. Dette er ikke tænkt som ekstra idrætsundervisning men som kortere eller længere sekvenser af aktiviteter, som bl.a. kan arrangeres i samarbejde med foreningslivet eller som del af den pædagogiske tilrettelæggelse af fagenes indhold. Faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp skal have fokus på faglig træning, udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Ministeriet gennemfører et forsøgs- og udviklingsprojekt om udvikling af undervisningsmetoder til dansk og matematik. Der kommer endvidere en række diagnostiske redskaber til tidlig identifikation af ord- og talblinde elever, som der ønskes særlig fokus på. Eleverne vil få mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Aftalen stiller krav om, at skolen generelt åbner sig overfor det omgivende samfund og etablerer samarbejder med idræts-, kultur- og foreningsliv. Konkret skál der skabes samarbejde mellem skoler og de kommunale billed- og musikskoler. 27

28 Ændringerne af folkeskolen forventes dermed at træde i kraft pr. 1. august 2014 (idet timetal og fordybelse/lektiehjælp forventes ændret igen efter næste folketingsvalg jf. den oprindelige aftale). Konsekvenser for Frederiksberg Kommune En ændring af folkeskoleloven jf. aftalen vil indebære betydelige ændringer af den faglige og økonomiske styring af folkeskolen. Ændringerne vil også påvirke organisering og indhold af kultur- og fritidstilbud til børn og unge mv. Der er således tale om en omstilling, som vil involvere mange aktører i kommunerne i et omfattende forandringsprojekt, og som i implementeringsfasen vil kræve inddragelse af flere forskellige forvaltningsområder. Kommunernes Landsforening, KL, har nedsat en række arbejdsgrupper vedr. implementeringen af folkeskolereformen, og i en af disse diskuteres tids- og beslutningsplanen. På nuværende tidspunkt anbefaler Børne- og Ungeområdet på denne baggrund, at Undervisningsudvalget især er opmærksomhed på nedenstående tre punkter. Økonomien Børne- og Ungeområdet vurderer, at en succesfuld implementering af reformen kræver indsatser på flere fronter. På den økonomiske front bliver det centralt at der afsættes midler til to tiltag: 1. Indretning af skolerne til ny virkelighed, hvor lærerne forventeligt skal have hovedparten af deres arbejdsdag på selve skolen. Dette kræver, at der indrettes arbejdsstationer, hvor lærerne, sammen og individuelt, kan forberede og efterbehandle undervisningen. Dvs. at der skal identificeres steder (personalerum, grupperum m.v.) hvor der kan indrettes fleksible arbejdspladser. Omkostningen vurderes at være ca. 3 mio. kr..- Disse vil i indeværende år kunne finansieres af centrale puljer (begrundet i sparede lønmidler begrundet i lock-out.) Af disse midler er endnu 3-4 mio. kr. uudmøntet) 2. Beslutnings- og udviklingsproces centralt og på den enkelte skole (og tilhørende klub), hvor medarbejdere og bestyrelse inddrages tæt. Dette er nødvendigt for at skabe det nødvendige ejerskab til reformens konkrete udmøntning og det lokale præg, ligesom det er nødvendigt for at kvalitetssikre reformens mange elementer. En sådan proces vil i indeværende kalenderår kunne finansieres indenfor eksisterende budgetramme ved en prioritering af kompetenceudviklings- og udviklingsmidler på skoleområdet, men der vil blive behov for yderligere midler i kalenderår 2014 (og evt. også i efterfølgende år da implementering vil blive flerårig). Det vil derfor være hensigtsmæssigt at overveje dette i forbindelse med budgetdrøftelserne. Mål og ramme for reformproces Undervisningsudvalg og Kommunalbestyrelse bør senest i september 2013 fastlægge de overordnede rammer for kommunens lokale processer. Primært vedr. mål for det lokale skolevæsens arbejde med reformen samt strukturelle og personaleorganisatoriske forhold omkring skole, sfo og klub. Der skal ligeledes tages stilling til inddragelse af alle relevante aktører, tidsplan og arbejdsform. Skitse til proces er vedlagt som bilag til denne sag. 28

29 Øvrige overvejelser Børne- og Ungeområdet forventer, at nuværende udvalg og Kommunalbestyrelse vil skulle tage stilling til en række principielle forhold vedr. skolereformen i løbet af efteråret De tidsmæssigt mest presserende ligger indenfor ovennævnte tre punkter. Eksempler på forventede kommende beslutningsbehov: Hvilke overordnede principper skal følges i den lokale proces om realiseringen af reformen? Skal de nuværende fritids- og juniorklubber bevares som selvstændige enheder eller skal de fremover organisatorisk tilknyttes skolerne? Hvordan skal personalets ansættelsesforhold være? Skal skolerne rent fysisk indrettes anderledes end nu? Skal der være større lokale-fællesskab mellem skoler og klubber end der pt. er? Hvordan skal samarbejdet med forenings- og kulturlivet være? Hvordan skal udskolingen konkret organiseres, såfremt der skal etableres tættere samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv? Og hvilken rolle skal de forskellige forvaltningsgrene have i forbindelse med implementeringen heraf. Hvilke aktiviteter skal prioriteres i tiden til undervisningsunderstøttende aktiviteter og ved udbud af valgfag? Procesplan Børne- og ungeområdet forventer, at der skal iværksættes fire parallelle og sammenhængende spor: Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse, evt. temamøder, møder med interessenter som skole- og klubbestyrelser m.v. Projektspor: analyser og input til øvrige forløb, rammesætning, detailplanlægning/implementering af reformens elementer samt koordiering og inddragelse på tværs af forvaltningsområder. Ledelsesspor: Konkrete drøftelser og planlægning i samarbejde med ledelserne af folkeskoler og klubber. I fornødent omfang også med andre ledelsesaktører fra fx kultur/fritid m.v. Fællesspor: Bredt inddragende forløb med medarbejdere, drøftelser i MED-regi og inddragelse af medarbejderrepræsentanter i udviklingen og planlægningen af tiltagene. Vil have såvel en centralt spor som et lokalt spor (på den enkelte skole). Den endelige plan forventes præsenteret for udvalget i september 2013, men første udkast til procesplan er beskrevet i bilag til denne sag. Økonomi: Finansiering af tiltag i indeværende kalenderår sker indenfor rammen. Evt. udgifter bør drøftes i forbindelse med budget

30 Bilag sag: Proces og organisationsplan vedr. skolereform: Processen kører i fire adskilte men forbundne spor: Politiske spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer Procesplan Beslutte Udvalg / Juni og september 2013 Kommunalbestyrelse Møder med skole- og Orientere og drøfte klubbestyrelser Udvalg, ledere og bestyrelser fra skoler og klubber Principper og rammer Beslutte Udvalg / Kommunalbestyrelse Organisatoriske Beslutte Udvalg / spørgsmål Kommunalbestyrelse Budget Beslutte Udvalg / Kommunalbestyrelse Styrelsesvedtægt Beslutte Udvalg / Kommunalbestyrelse Rammer for udskoling Beslutte Udvalg / og samarbejdet med Kommunalbestyrelse andre aktører Osv. (afhængig af reformens indholdselemetner og konkrete behov for beslutninger) Beslutte Udvalg / Kommunalbestyrelse Udvidet dialogmøde 11. september Evt. yderligere møde i foråret August/september 2013 Oktober 2013 September-Oktober 2013 Februar 2014 April Projektsporet Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer Referencegruppe At samle trådene i de Inger Andersen Oprettes i august forskellige tiltag mhp. at (formand), måned. Har forventeligt sikre en koordineret Gorm Bagger Andersen, møde ca. en gang fælles-kommunal Anne Gulager, Kim Natour månedligt/6. uge. implementering. Svendsen. FLFrepræsentant. BUPL- At definere opgaver for de forskellige repræsentant, Skoleleder, projektgrupper. SFO-leder, Klub-leder At samle op på og samt repræsentanter fra videndele om proces og forskellige andre projektresultater. forvaltningsområder. Forvaltningsstyringsgruppe og At forestå den praktiske implementering og styring af projektprocessen. Gorm Bagger Andersen (formand), Anne Gulager, Kim Natour Svendsen + evt. Oprettes i august måned. Har møder efter behov. Forventeligt som del af ugentligt 30

31 ledermøde. Oprettes fra september Forventes at være mange grupper med begrænset opgave og begrænset levetid. Mødes løbende med forvaltnings- og styringsgruppen. Ledelsessporet Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer Fælles Inspirere, engagere, Alle skoleledelser og Internat videndele. klubledelser august/september Seminar november Seminar februar Skoleledere Klub og sfo-ledere (?) Koordinere, input til projektproces, videndele. Koordinere, input til projektproces, videndele. Seminar maj Skoleledere/skoleledelser Møder hver måned. Klub- og sfo-ledere Møde hver måned (?) Daglig ledelse af proces. projektleder/- medarbejder Projektgruppe A Medarbejdere fra Projektgruppe B forvaltning og fra skoler/klubber/forvaltning. efter konkret behov. Fællessporet Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer Information og Information, Alle lærere og Fællesdag inddragelse engagement, fælleskommunal pædagoger i skole og Fællesdag maj retning klub Kommunikation og Generel information og MED-udvalg og lokal- Behandling på møderne i information kommunikation med MED interessenter. Drøftelse af tiltag og deres konsekvenser for medarbejdere og ledelser Lokal planlægning og Konkret udfoldelse af Relevante ledelses- og Møder og udfoldelse af reformens elementer medarbejderrepræsentanter arrangementer i reformtiltag på de indenfor de givne rammer. Planlægning og enkelte skoler og Drøftelser på koordinering til klubber via arbejdsgrupper bestyrelsesmøder. skoleåret på skole og evt. på tværs af skole og klub 31

32 Bilag 3: KLs styringsvejledning Folkeskolereformen centrale temaer for kommunal budgetlægning 2014 Fremgår af særskilt dokument. 32

33 Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget Udgangspunkt for en ny skoledag Realiseringen af en ny skoledag Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Tilpasning af budgettildelingsmodeller Nye politiske styringsparametre Øvrige opmærksomhedspunkter i budget

34 1. Reformens nye rammer og budget 2014 Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen - med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der vil blive afsat mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer, samt ny tid til understøttende undervisning, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Og endelig er der fokus på få klare mål for folkeskolens udvikling. I folketingssamlingen 2013/14 skal der behandles to lovforslag; dels et lovforslag om overgangsperioden, som skal træde i kraft i august 2014, dels et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, som skal træde i kraft efter næste valg. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen. Formålet med denne vejledning er todelt. For det første er formålet at pege på, hvilke beslutninger og overvejelser den enkelte kommune bør gøre sig i forbindelse med budgetprocessen frem til vedtagelsen af budget For det andet er det at komme med konkrete anbefalinger til, hvor der er behov for, at politikerne sætter en retning for den kommende omstilling. Vejledningen skal læses sammen med KL s budgetvejledning for Suppleringsskrivelsen fra juni 2013, hvor de økonomiske forudsætninger for reformen bliver gennemgået. Regeringen og KL er enige om, at reformen betyder, at der i de kommende år skal ske en meget væsentlig omstilling i kommunernes børne- og ungepolitik og på de enkelte skoler, herunder skolepolitisk, ledelsesmæssigt, organisatorisk og i tilrettelæggelse af skoledagen. Det nødvendiggør et stort lokalpolitisk og ledelsesmæssigt fokus og ansvar for at realisere reformen inden for nedenstående rammer. Reformen skal blandt andet realiseres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag, herunder ved at lærerne tilbringer en større del af deres tid sammen med eleverne. Lærernes arbejdstid omprioriteres 2

35 således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser svarende til ca. to klokketimer mere i fagopdelt undervisning om ugen. En realisering af reformen skal derfor ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, som betyder at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i højere grad skal fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer. Reformen vil samtidig ændre den politiske styring af serviceniveauet på skoleområdet i kommunerne. I mange kommuner har elevernes timetal været det centrale parameter for serviceniveauet på skoleområdet. Fremadrettet vil det i højere grad blive skoledagens indhold og ressourcer samt folkeskolens resultater, der kommer i fokus for de politiske målsætninger i den enkelte kommune. Samlet set betyder folkeskolereformen derfor historiske ændringer for indretningen og den økonomiske styring af folkeskolen. Det indebærer nye muligheder. Reformen træder i kraft i to trin. Kommunerne skal implementere reformen, herunder det forudsatte ugentlige timetal på 30 timer i klasse, på 33 timer fra klasse og 35 timer fra klasse fra skoleårets start i august Skolerne skal som et frivilligt tilbud til eleverne tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Efter et folketingsvalg vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. 1.1 Økonomiske konsekvenser af reformen Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for Dermed skal kommunalbestyrelserne allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i den enkelte kommune. I aftalen om kommunernes økonomi fra den 13. juni 2013 er det aftalt mellem regeringen og KL, at realisering af det øgede timekrav skal ske gennem: 1. Frigjorte ressourcer i SFO (fritidshjem) og klubtilbud 2. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid 3. Afbureaukratisering 4. DUT-kompensation Se en nærmere gennemgang af aftalen om kommunernes økonomi, herunder den aftalte DUT-kompensation, i Budgetvejledningen for

36 1.2 Hvad er kommunens udgangspunkt? Reformen vil betyde en væsentlig styringsmæssig omstilling i den enkelte kommune. Omstillingen vil i høj grad afhænge af kommunens eget udgangspunkt. Derfor er det afgørende, at kommunen forud for denne proces danner sig et overblik over sit eget udgangspunkt. De vigtigste forhold med betydning for kommunens udgangspunkt fremgår af tabellen nedenfor. I tabellen fremgår desuden KL s vurdering af, hvor landsgennemsnittet befinder sig, så man i den enkelte kommune kan vurdere sig selv i forhold til dette. 4

37 Tabel 1: Faktorer der har betydning for kommunens udgangspunkt Forudsætning Betydning Gennemsnit Antal undervisningstimer i dag Fritidstilbud i dag Klassekvotient skolestruktur Jo flere timer kommunen giver i dag, desto lettere vil det være at opfylde det nye timekrav De frigjorte ressourcer på fritidstilbud er dog tilsvarende mindre for de skoler, som giver mange undervisningstimer Jo højere klassekvotienten er, desto mindre vil udgiften til at levere de ekstra timer være Det vurderes, at kommunerne i gennemsnit giver timer svarende til det vejledende timetal. Nyt timekrav: 30, 33 og 35 timer Gennemsnitlig klassekvotient på landsplan er 20,9 elever pr. klasse Lærernes undervisningsandel Forældrebetaling i fritidstilbud Dækningsgrad i SFO og klubtilbud Normering i SFO og klubtilbud Erfaringsmæssigt er der en tæt sammenhæng mellem små skoler og lav klassekvotient. Tilsvarende vil små skoler være udfordret af fx krav til lærernes kompetencer Jo færre timer lærerne underviser i kommunen i dag, desto flere nye timer må de forventes at kunne undervise i fremadrettet Jo højere en forældrebetaling kommunen har i fritidstilbud desto færre af de frigjorte ressourcer vil tilfalde kommunen, da forældrene får en andel af besparelsen Jo færre elever som benytter SFO, fritidshjem og klubtilbud, desto færre ressourcer kan frigøres som følge af den længere skoledag Jo højere normering desto flere ressourcer frigøres ved et mindre behov for fritidstilbud KL s partnerskab 1 viste et gennemsnit på 653 timer om året pr. lærer Den gennemsnitlige forældrebetalingsandel korrigeret for søskenderabat, fripladser samt pædagogernes timer i indskolingen er pct. for SFO, fritidshjem og klubtilbud set under et Den gennemsnitlige dækningsgrad for fritidstilbuddene er 87 pct. for aldersgruppen fra klasse. og 40 pct. for klasse Den gennemsnitlige normering for SFO er 13,9 børn pr. pædagog 2 og for klubtilbud er ca. 27 børn pr. pædagog 1 I 2011 og 2012 deltog 35 kommuner i et partnerskab med KL om en mere effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. 2 Der kan også være tale om pædagogmedhjælpere eller andre faggrupper i SFO en. 5

38 1.3 Hvilke beslutninger skal kommunen træffe? Det væsentlige fokus i denne vejledning er de beslutninger, som er centrale for omstillingen i den enkelte kommune. Det handler dels om lokale valg i udmøntningen af reformen (tabel 1), og dels om de politiske valg for den fremadrettede styring af skoleområdet i den enkelte kommune (tabel 2). Reformen nødvendiggør en større omstilling, og kommunalbestyrelsen skal derfor i høj grad være inde over alle de centrale beslutninger, der skal træffes i realiseringen af reformen. Politikerne kan uddelegere nogle beslutninger til forvaltningen eller den enkelte skoleleder, men dette bør i givet fald være udtryk for en bevidst politisk prioritering. I boksen nedenfor fremgår en række væsentlige lokale valg og beslutninger, som den enkelte kommune skal tage stilling til i realiseringen af reformen. Det er nærmere beskrevet i vejledningens afsnit 3. Tabel 2. Lokalpolitiske valg for udmøntning af indholdet i reformen Realiseringen af den nye skoledag Hvad skal der foregå, og hvem skal varetage den understøttende undervisning lærere og øvrige personalegrupper, herunder pædagoger Hvad er behovet for anlægsinvesteringer i kommunens bygninger som følge af den længere skoledag? Konsekvenser for SFO, fritidshjem og fritidstilbud Hvordan skal SFO, fritidshjem og klubber organisatorisk håndteres fremadrettet? Hvilken betydning har reformen for det samlede fritidstilbud, og hvordan skabes der sammenhæng til kommunens børnepolitik på området? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet i SFO, fritidshjem og klubtilbud? Hvad vurderes efterspørgslen efter SFO, fritidshjem og klubber at være efter reformen? Reformen vil samtidig have store konsekvenser for den kommunalpolitiske styring af skoleområdet både i omstillingsfasen og fremadrettet. Særligt i omstillingsfasen kan der være behov for, at kommunalbestyrelsen er tæt på de beslutninger der skal træffes, selv om disse hidtil har været truffet decentralt. 6

39 Det kan særligt være nødvendigt i de tilfælde, hvor beslutningen har store budgetmæssige konsekvenser, og/eller der er behov for at støtte de decentrale ledere. Det gælder fx omstillingen af lærernes arbejdstid. Tabel 3: Politiske valg for den fremadrettede styring af og opfølgning på skoleområdet Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid (afsnit 4) Kommunalbestyrelsen bør fastsætte krav om en andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning Kommunalbestyrelsen bør sætte rammer for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Kommunalbestyrelsen bør endvidere sikre, at det øgede timetal til folkeskolereformen ikke tilvejebringes ved at reducere indsatsen og serviceniveauet til fx den inkluderende indsats Tilpasning af budgettildelingsmodeller (afsnit 5) Kommunalbestyrelsen bør vurdere, hvordan reformkravene påvirker de enkelte skoler I forlængelse heraf bør det overvejes, om der er behov for en omfordeling af budgettet mellem skolerne Fremtidig politisk styring af skoleområdet (afsnit 6) Kommunalbestyrelsen bør drøfte og fastlægge nye politiske parametre for serviceniveauet på skoleområdet, da elevtimetallet reelt ikke længere er et parameter 1.4 Tidsplan Som nævnt begynder kommunernes forberedelsesproces, inden lovgivningsprocessen er på plads. I figuren nedenfor er de vigtigste begivenheder frem mod den forventede ikrafttrædelse af reformen 1. august 2014 skitseret. 7

40 Aftalen om reformen er først faldet på plads den 13. juni 2013, og direkte herefter er der indgået en aftale mellem KL og regeringen om økonomien i reformen. Det betyder, at budgetprocessen på folkeskoleområdet kan få en sen start i kommunerne. De fleste kommuner har budgetseminarer i august. I slutningen af oktober vedtages budgettet og de centrale styringsprincipper for udmøntningen af budgettet i kommunerne. Herefter meldes budgetterne ud til den enkelte skoleleder, som vil planlægge skoleåret 2014/2015 frem til april, hvor fagfordelingen typisk meldes ud. Da reformen træder i kraft i 2014 vil en række temaer skulle indgå i kommunernes budgetlægning for Den nuværende kommunalbestyrelse skal træffe beslutninger om indhold, styring, økonomi og proces. Det er nødvendigt for den proces, som den enkelte skoleleder og skole skal igennem, at forvaltningen og skolelederne allerede i forlængelse af budgetvedtagelsen i oktober 2013 kender de politisk fastsatte rammer. 2. Udgangspunkt for en ny skoledag I reformen er det fastlagt, at kommunerne skal tilbyde et minimumstimetal pr. klassetrin for den samlede skoledags længde: 30 timer om ugen i børnehaveklasse.-3. klasse, 33 timer om ugen i klasse og 35 timer om ugen i klasse. 8

41 Disse timer opdeles i minimumstimer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Eleverne vil således skulle gå længere tid i skole, og som konsekvens af den længere skoledag vil eleverne komme til at tilbringe kortere tid i SFO, fritidshjem og klubtilbud. Dermed vil der frigøres ressourcer i disse tilbud, som kan anvendes i den nye skoledag med flere undervisningstimer og understøttende undervisning. I aftalen om kommunernes økonomi skønnes det, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. inkl. specialområdet på landsplan som følge af reduceret behov for fritidstilbud, hvis det forudsættes, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Beregningen er baseret på, at kommunerne tilbyder henholdsvis 30, 33 og 35 timers undervisning og understøttende undervisning, og at tiden i fritidstilbuddene er reduceret tilsvarende. Da fritidstilbud er en kan bestemmelse for kommunerne må det formodes, at det er op til den enkelte kommune at tage stilling til, i hvilket omfang der skal stilles fritidstilbud til rådighed for de elever, som fravælger timerne til faglig fordybelse og lektiehjælp. Den enkelte kommunes udfordring ved at levere det øgede antal timer vil variere efter, hvordan skoledagen og fritidstilbuddene er organiseret i kommunen i dag. Konkret vil den enkelte kommunes udgangspunkt afhænge af: Antal undervisningstimer i dag Antal timer i fritidstilbud i dag Klassekvotient og skolestruktur Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De enkelte faktorer er nærmere beskrevet nedenfor. Antal undervisningstimer i dag Udfordringen ved at leve op til reformens øgede timekrav vil afhænge af, hvor mange timer eleverne modtager i dag. Det vil fx være sværere for en kommune som i dag tilbyder minimumstimetallet, end en kommune som i dag tilbyder det vejledende timetal. Ved opgørelsen af kommunens timetal skal man være opmærksom på, at de enkelte skoler kan tilbyde flere timer end det antal, som kommunalbestyrelsen har fastsat som minimum i kommunen. Det kan fx være fordi nogle 9

42 skoler, som følge af budgettildelingsprincipperne, har bedre plads i budgettet end andre. Antal timer i fritidstilbud i dag En stor del af udfordringen for kommuner med lavt undervisningstimetal vil blive vejet op af de frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud for henholdsvis de mindre og lidt større elever. En kommune, som i dag tilbyder minimumstimetallet i skolen, vil kunne frigøre flere ressourcer i SFO, fritidshjem og klubtilbud end en kommune, som i dag tilbyder det vejledende timetal. Der vil primært frigøres ressourcer i SFO en og fritidshjem. Det skyldes, at både dækningsgraden og normeringen er langt højere i disse tilbud end i klubtilbud. De ressourcer som frigøres i fritidstilbuddene vil kunne indgå som en del af den nye skoledag. Det kan være pædagoger, pædagogmedhjælpere og andre personalegrupper ansat i fritidstilbuddene, der skal tænkes ind i den nye skoledag, idet det ressourcemæssigt kan være hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en fuld arbejdsdag for de ansatte. Klassekvotient og skolestruktur Omkostningerne ved at levere de ekstra timer vil være afhængig af den eksisterende skolestruktur og klassekvotienten på den enkelte skole. Merudgifterne til en ekstra times undervisning vil være større ved en lav klassekvotient end ved en høj klassekvotient, da sidstnævnte alt andet lige kræver færre lærerressourcer pr. barn. Omvendt vil kommuner med en lav klassekvotient kunne frigøre ressourcer ved at øge klassekvotienten. I nogle kommuner har man politisk valgt at lave en klassedeling ved mindre end 28 elever, som er lovens maksimum. Det betyder, at kommunen, som en del af et serviceniveau, har en lavere klassekvotient. Det vil gøre det relativt dyrere for kommunen, at realisere det øgede timekrav. Klassekvotienten har en tæt sammenhæng til skolestrukturen, da små skoler vil have et mindre elevgrundlag, og derfor ofte vil have mindre klassekvotienter. I forvejen vil små skoler derfor typisk have højere udgifter pr. elev, hvilket vil blive forstærket med reformen og det øgede timetal. Se også afsnit 5. Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud I aftalen om kommunernes økonomi er der i beregningerne taget udgangspunkt i, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. Hvis kommunen også vælger at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde, at en del af de frigjorte ressourcer på fritidstilbud vil tilfalde forældrene. Den enkelte kommunes udgangspunkt for at flytte frigjorte ressourcer fra SFO og klubber er derfor afhængig af, hvor stor forældrebetalingsandelen 10

43 er i dag, og hvor stor kommunen ønsker den skal være i fremtiden. Der er i SFO-tilbud ingen grænser for forældrebetalingsandelen, hvorimod grænsen for fritidshjem er 30 pct. og for klubtilbud 20 pct. Der skal i beregningen af den reelle forældrebetalingsandel tages højde for, at nogle forældre ikke betaler den fulde pris på grund af søskenderabat og fripladsordninger. Hvis det politisk er fastsat, at forældrebetalingen fx er 50 pct. af udgifterne til SFO, vil den reelle forældrebetaling måske kun være 40 pct., når der tages højde for søskenderabat og fripladsordninger. Derfor skal de kommunale mindreudgifter beregnes på baggrund af den reelle forældrebetalingsandel, hvor den kommunale udgift (og dermed besparelse som følge af faldende udgifter) er højere end i den politisk fastsatte andel. I nogle kommuner kan fripladser i SFO, fritidshjem og klubber være finansieret af en anden forvaltning end skoleområdet. Der kan også være behov for at tage højde for eventuelle modul- og klippekortsordninger, hvor tilbuddet anvendes fleksibelt, og derfor ikke kan indgå fuldt i den nye anvendelse af ressourcerne. Dækningsgrad og normering i SFO, fritidshjem og klubtilbud De frigjorte ressourcer i SFO, fritidshjem og klubber vil desuden afhænge af dækningsgraden, dvs. hvor mange børn, der gør brug af tilbuddet. Jo større andel af børnene, som gør brug af SFO, fritidshjem og klubber efter skole, desto flere ressourcer vil en længere skoledag frigøre. Ligeledes vil de frigjorte ressourcer afhænge af normeringen pr. barn. Den længere skoledag kan komme til at betyde, at færre børn vil gøre brug af fritidstilbuddene. Det kan der være politiske eller faglige grunde til, at man ønsker at undgå, og her har forældrebetalingens størrelse betydning. Falder dækningsgraden skal kommen være opmærksom, på at tilpasse normeringen til antallet af børn. Inklusion, specialklasser og specialskoler Specialundervisningsområdet er omfattet af de samme målsætninger om at løfte kvaliteten som på normalområdet, og derfor gælder foleskolereformen også for specialklasser og specialskoler. Hvad det betyder rent ressourcemæssigt vil igen afhænge af, hvor mange undervisningstimer disse tilbud har i dag, og hvordan fritidstilbuddet er organiseret. Konsekvenserne vil være mindre for de tilbud, hvor specialundervisningen og fritidstilbuddet er organiseret som et helhedstilbud. Specialområdet er kendetegnet ved at have en meget mere heterogen elevsammensætning, med meget forskellige behov, og for børn i specialtilbud 11

44 gælder det, at 2/3 af eleverne er omfattet at et fritidstilbud, hvilket er en del flere end på normalområdet. En sammenhængende skoledag vil skabe bedre rammer for at også elever med særlige vanskeligheder får et større udbytte af undervisningen. Skolerne skal dog fortsat bruge ressourcer på støtte til enkelte elever og inkluderende indsatser, fx læsekurser. En længere skoledag kan betyde, at nogle elever vil få dækket deres behov ved flere timer i fx dansk og matematik, omvendt er der elever, som har brug for massiv støtte i skolen, hvor en længere skoledag vil betyde, at de også vil få brug for støtte i flere timer. Mange kommuner har gennem de sidste år decentraliseret tildelingen til inklusion og specialundervisning ud på skolerne. Det er vigtigt, at ressourcer til disse aktiviteter ikke udhules som følge af en manglende prioritering på den enkelte skole. Omstillingen i retning af øget inklusion bør videreføres. Aftalen åbner mulighed for, at der i særlige tilfælde skal kunne gives dispensation til, at nogle klasser på en skole kan have en kortere skoledag mod til gengæld at have flere timer med to voksne i klassen. Det er vigtigt at fastholde, at det er alle elever, som skal have et fagligt løft, og derfor skal muligheden for at forkorte skoledagen for elever med særlige behov kun anvendes, når det er til tydelig gavn for elevernes faglige udvikling og trivsel. 3. Realiseringen af en ny skoledag Alle kommuner skal træffe en række beslutninger i forhold til udmøntningen af den nye skoledag og konsekvenserne for kommunens fritidstilbud. Da en del af disse beslutninger vil have direkte budgetmæssig effekt, vil det være nødvendigt at træffe dem allerede i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det gælder konkret: Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Kan fritidstilbud og skole sammentænkes på en ny måde? Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Hvordan udnyttes de nye rammer ift. holddannelse bedst muligt? Et opmærksomhedspunkt er, at fritidshjem og klubber politisk kan ligge under et andet udvalg end skolen. Der skal derfor tages højde for, hvorvidt 12

45 man beslutter ændringer i et politisk udvalg, der kan have konsekvenser for udmøntningen i et andet politisk udvalg. Hvem skal varetage den understøttende undervisning? Med reformen indføres ny tid til understøttende undervisning, som giver kommunerne lokal mulighed for at sikre en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning. Der er ret vide rammer til lokalt at fastlægge, hvad den understøttende undervisning skal bruges til. Der er følgende krav: Alle børn skal være fysisk aktive og bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag. Dette er ikke tænkt som ekstra idrætsundervisning men som kortere eller længere sekvenser af aktiviteter, som bl.a. kan arrangeres i samarbejde med foreningslivet eller som del af den pædagogiske tilrettelæggelse af fagenes indhold. Alle børn skal frem til efter et folketingsvalg tilbydes tid til faglig fordybelse og lektiehjælp som et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Fra 1. august 2016 vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. Det er kommunernes opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning og afgøre, hvordan fordelingen af varetagelsen skal være mellem lærere og andre faggrupper, herunder pædagoger. Det er i høj grad en skolepolitisk diskussion, da den understøttende undervisning på mange måder er kernen i den nye sammenhængende skoledag. Samtidig vil fordelingen mellem lærere, pædagoger og evt. andre grupper have en væsentlig budgetmæssig effekt. Det vil være naturligt, at se på hvilke ressourcer kommunen konkret får frigjort, når man fastlægger en fordeling mellem personalegrupper og hvordan der kan skabes sammenhæng i arbejdsdagen for både lærere og pædagoger. Hvordan håndteres forældrebetalingen fremadrettet? I mange kommuner er forældrebetalingsandelen fastlagt som en andel af SFO-udgifterne. Dermed vil forældrebetalingen naturligt falde, når udgifterne til SFO en falder. I andre kommuner er forældrebetaling vedtaget som et fast kronebeløb, som forældrene betaler. Dermed vil dette beløb ikke 13

46 automatisk falde, men det må dog ikke overstige 100 pct. af udgiften til SFO. Uanset hvordan forældrebetalingsandelen fastsættes, vil det være relevant for den enkelte kommune at tage stilling til, hvordan man fremadrettet ønsker at håndtere forældrebetalingen. Ønsker kommunalbestyrelsen at forældrene får hele nettobesparelsen, eller ønsker man i højere grad at dele de frigjorte midler mellem kommunen og forældrene ved at hæve forældrebetalingsandelen? Forældrebetalingsandelen vil samtidig skulle ses i sammenhæng med dækningsgraden, og hvilke politiske ønsker man har her. I forvejen er det sandsynligt, at dækningsgraden vil falde, fordi antallet af timer i fritidstilbuddet falder og nogle forældre derfor vil fravælge SFO, fritidshjem og klubtilbud. Hvad skal der ske med organiseringen af og indholdet i fritidstilbud? Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og fritidstilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Den frie anvendelse af ressourcerne fra fritidstilbuddene forudsætter en fleksibel omfordeling af timer fra SFO, fritidshjem og klubtilbud til skolen. I den forbindelse skal kommunen overveje, om organiseringen af fritidstilbuddene understøtter denne anvendelse. Eksisterer der fx en særskilt klub eller SFO-ledelse, som ikke er en del af skoleledelsen, kan der være behov for at se på organiseringen af området. Det kan især være en udfordring i kommuner med fritidshjem. Endelig kan den længere skoledag og en evt. højere forældrebetalingsandel, som beskrevet ovenfor betyde, at nogle forældre til SFO-børn vælger ikke at gøre brug af tilbuddet. Kommunen bør se fritidstilbuddet, som en del af den sammenhængende børnepolitik, og overveje hvordan opgaven løses bedst taget kommunens forskellige udfordring i betragtning. Fx hvordan kan fritidstilbuddene tænkes ind i en inklusionssammenhæng. Hvad er behovet for anlægsinvesteringer på skoleområdet? Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Derfor bør kommunen vurdere, hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger den eksisterende bygningsmasse har. I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til en mere afvekslende skoledag. Det er vigtigt 14

47 i den sammenhæng at tænke i de muligheder, der ligger i de øvrige kommunale bygninger, fx fritidstilbud, klubber og idrætsfaciliteter. Samtidig bør kommunen overveje, om skolens lokaler er indrettet til, at lærerne i langt højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Det betyder, at der kan være behov for, at lærerne kan forberede sig på skolen. Det skal overvejes hvordan denne nye måde at bruge skolen på, som en arbejdsplads for medarbejdernes arbejdsopgaver, kan passes ind i de fysiske rammer. Disse overvejelser bør indgå i kommunens overvejelser omkring kommunens anlægsbudget på skoleområdet. Tilsvarende bør de kommuner, som overvejer en ny skolestruktur i de kommende år, inddrage disse overvejelser i tilpasningen og udviklingen af bygningerne. 4. Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er regeringen og KL enige om, at der med reformen omprioriteres således at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. 2 klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen. Det er således en afgørende forudsætning for realiseringen af reformen, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Omstillingen skal i sidste ende foregå på den enkelte skole, men det er kommunalbestyrelsens ansvar at stille krav til, at sætte rammen for denne omstilling. De følgende afsnit vil for det første skitsere, hvordan en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid kan finde sted og for det andet hvilke udfordringer, der er forbundet med omstillingen, hvis ikke der fastsættes klare politiske krav og rammer for denne. For det tredje skitseres anbefalinger til, hvilke konkrete rammer kommunalbestyrelsen som minimum bør sætte for omstillingen i forbindelse med vedtagelsen af budget Muligheder for bedre anvendelse af lærernes arbejdstid I det følgende beskrives mulighederne i en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid med nye arbejdstidsregler. Formålet er at vise eksempler på, hvilke opgaver der bør være i fokus på i drøftelsen af en ny og bedre anvendelse af lærernes arbejdstid. 15

48 Beskrivelsen her tager udgangspunkt i, at man fremover skal anvende en langt større fleksibilitet i vurderingen af den samlede arbejdstid både i forhold til undervisningsopgaven, andre opgaver, skoledagens organisering og forberedelsestiden. Overvejelserne skal ikke ses som et oplæg til, at den enkelte skoleleder beregner en ny forberedelsesfaktor for forskellige typer af timer, men som et oplæg til, at de opgaver indgår i en samlet ledelsesmæssig vurdering af arbejdsbelastningen for den enkelte lærer. Beskrivelsen kan på den baggrund ses som en inspiration til de drøftelser om en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som skal finde sted i den enkelte kommune i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 og i den efterfølgende realisering på den enkelte skole. Lærernes forberedelsestid I de tidligere arbejdstidsaftaler er der en fast forberedelsesfaktor (A08) eller forberedelsespulje (A05) til hver lærer. Lærerne får med andre ord samme tid til forberedelse uanset hvilken undervisningsopgave, der er tale om. Afskaffelsen af arbejdstidsaftalerne fra 1. august 2014 betyder, at der ikke længere vil være en fast forberedelsesfaktor. Dermed vil der være mulighed for, at den enkelte skoleleder kan prioritere forberedelsestiden efter opgaven og kompetencerne for den enkelte lærer. I den sammenhæng kan der bl.a. tages hensyn til: Hvilket fag og forløb læreren skal undervise i? Er der tale om en undervisningstime eller understøttende undervisning? Hvilken undervisningserfaring har læreren generelt og specifikt i forhold til den konkrete undervisningsopgave? Hvad er lærerens rolle i undervisningen? Er der fx to lærere om undervisningen? Hvordan er elevsammensætningen, og hvor mange elever er der i klassen? Anvendes der holddannelse? Særlige opgaver og lærersamarbejde Der vil fremover ikke være centralt eller decentralt fastlagte timenormer for en række opgaver, som ikke er direkte knyttet til undervisningen. Det gælder lærernes tid til klasselærerfunktionen, skolebiblioteket, it-vejledere mv. Med de nye arbejdstidsregler vil den enkelte skoleleder skulle vurdere og prioritere de konkrete opgavers omfang. Tid til klasselærerfunktionen skal således fastsættes med udgangspunkt i det konkrete niveau af udfordringer for den enkelte klasse. 16

49 Organisering af den nye skoledag I forhold til skoledagen giver aftalen om reformen en række nye muligheder for at lave længere og mere sammenhængende forløb. I dag bruger lærerne i gennemsnit næsten 200 timer om året i forhold til elevernes pause. Det er små tidsintervaller, hvor det ikke er muligt at varetage andre opgaver. I tilrettelæggelsen af den nye skoledag og ikke mindst anvendelsen af understøttende undervisning, bør der være fokus på at tilrettelægge forløb, så elevernes pausetid planlægges på den måde, at lærerne får en mere sammenhængende arbejdstid. Begrænses pausetiden med bare 10 pct., vil det frigøre en halv time om ugen pr. lærer. Endelig bør kommunerne være opmærksomme på at udnytte de nye muligheder, der er for fx holddeling i forhold til lærernes arbejdstid. Reglerne om holddannelse er blevet lempet, således at eleverne fra 4. til 10. klasse kan undervises i hold i mere end den overvejende del af undervisningstiden, de skal dog forsat undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. 3 Der bør være et særskilt fokus på, at de begrænsninger for holddelingen, som gælder de almindelige undervisningstimer, ikke vil gøre sig gældende for den understøttende undervisning. Det betyder, at understøttende undervisning kan organiseres på tværs af klasser og årgange. Nyt lærerarbejde og ny skoledag Et sidste opmærksomhedspunkt i drøftelsen af en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid er de udfordringer og muligheder, som ligger i, at lærera r- bejdet ændrer karakter. Digitalisering spiller i dag en langt større rolle i undervisningen end for bare få år siden. Udviklingen af det digitale læringsmiljø er en kulturforandring. Det vil give nye muligheder for forberedelsen, efterbehandlingen og opfølgning på elevernes læring, og det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med børnene. Der vil dog samtidig være en række omstillingsomkostninger, som man skal tage højde for på den enkelte skole. Det er vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne. Det er en forudsætningen for at frigøre tid som følge af de digitale læringsformer er naturligvis, at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige itinfrastruktur i Der er i aftalen af den 7. juni 2013 en udspecificering af, hvordan de nye regler om holddannelse forventes fastlagt. 17

50 4.2 Risiko for udhuling af serviceniveau på skoleområdet En mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid skal i sidste ende ske på den enkelte skole. Derfor er det afgørende at de forudsætninger omkring lærernes arbejdstid, som er forudsat i budgettet også realiseres på den enke l- te skole. Alternativt kan der decentralt ske en udhuling af serviceniveauet på den enkelte skole. For at illustrere problemstillingen kan man se på lærernes undervisningstid på to måder. Der er undervisning med én lærer til én klasse, som er genstand for timekravene i reformen (den understøttende undervisning vil i denne sammenhæng også tilhøre denne kategori). Derudover er der de timer, den enkelte skoleleder giver til ekstra læseindsatser, holddeling og inklusionsindsats, hvor der er mere end én lærer pr. klasse. Antallet af timer til klassisk undervisning og den understøttende undervisning vil med reformen blive fastsat i loven. Derimod vil undervisningstimerne til de øvrige indsatser typisk blive disponeret på den enkelte skole. Det samlede antal timer er resultatet af antallet af lærere og den enkelte lærers tid sammen med eleverne. En risiko ved reformen er, at skolelederen med de nye timekrav i aftalen kan føle sig presset til fremfor at øge lærernes undervisningsandel at veksle nogle af de timer, som i dag gives til særlige læse- og inklusionsindsatser mv., til almindelig undervisning for at leve op til det nye timekrav. Det betyder, at der ikke sker en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, som det er forudsat i reformen, men at det eksisterende serviceniveau bliver udhulet. I figuren nedenfor er de tre scenarier illustreret. Til højre i figuren er scenariet inden reformen, i midten er det scenarie hvor serviceniveauet udhules og til højre er det scenarie hvor der realiseres en bedre anvendelse af lærernes ressourcer, som det er forudsat i reformen. 18

51 Figur 1: Risiko for udhuling af særlige indsatser mv. 4.3 Politiske krav til og rammer for lærernes arbejdstid For at sikre, at man på den enkelte skole realiserer en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid, er der behov for, at man politisk i den enkelte kommune stiller konkrete krav og udstikker rammer for, hvad der skal leveres på den enkelte skole. Det centrale spørgsmål er: Hvilke krav og rammer skal kommunalbestyrelsen sætte for denne proces i forbindelse med budgetvedtagelsen? Den almindelige undervisning (søjlen til venstre) fastsættes som sagt i loven, og dermed vil det ikke på samme måde være nødvendigt at stille krav til denne søjle. Derimod vil det være helt afgørende for serviceniveauet, hvor mange timer til særlige indsatser, holddeling, inklusionsindsatser mv. som tilbydes på den enkelte skole (den orange søjle ovenfor). Det samlede antal undervisningstimer (de to søjler lagt sammen) er udtryk for antallet af lærere samt antal undervisningstimer pr. lærer. Antallet af lærere forventes reformen ikke at ændre ved. Derimod vil reformen forudsætte, at antallet af undervisningstimer pr. lærer øges. For at sikre, at der rent faktisk sker en omstilling i retning af flere timer pr. lærer, bør dette ikke alene være en budgetforudsætning, men et politisk krav, som skolerne forpligtes på at leve op til, og som politikerne kan følge op på. En politisk fastsat krav vil samtidig give den enkelte skoleleder opbakning til dialogen med lærergruppen og på den måde understøtte en omstilling, 19