CZARENS HUS - BYENS HUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CZARENS HUS - BYENS HUS"

Transkript

1 IK EL M No ÅN ve ED mb E er NS 20 A 13 R T CZARENS HUS - BYENS HUS - Nyt lys på Czarens Hus og Kragsnapps Hus Af: Hanne Christensen, historiker, cand. mag. Hjørnegrunden med museumskompleksets bygningsbestand. På hjørnet det gavlvendte røde bindingsværkshus, Czarens Hus, og til venstre herfor Kragsnapps Hus, der står med pudset, gråmalet facade. I baggrunden det nye hus fra hvor der i dag er hovedindgang til museum og turistinformation. Foto: Hanne Christensen, I Nykøbings centrum - på hjørnet af Færgestræde og hovedstrøget Slotsgade-Langgade ud til Torvet med Bjørnebrønden - ligger et rødt bindingsværkshus i to etager med et påfaldende udhængsskilt med den russiske dobbeltørn og stedets navn Czarens Hus. Et synligt tegn på at bygningen for lige knapt 300 år siden - i fik besøg af den russiske zar, Peter den Store. der har rod i en gammel bygård, som oprindeligt strakte sig bagud med stalde og pakhuse mv. helt ned til sundet og i en periode havde et lille lysthus liggende yderst! Under Kragsnapps Hus er ved udgravning fundet spor af to ældre, brændte bygninger, den ældste fra omkring I sig selv et tegn på den centrale beliggenhed. Huset er opført omkring 1690 og var således næsten nyt ved besøget. I dag er det byens mest kendte borgerlige bygning og siden 1923 hjemsted for museet Falster Minder. Museet har i forbindelse med den igangværende nyordning af både lokaler, udstillinger, adgangsforhold og uderum ønsket at få endnu bedre indsigt i den bygningsmæssige udvikling på stedet end hidtil. Især i de to gamle bygninger. Og når der rejses spørgsmål, kommer der ofte nye svar eller bud på bordet. Det er også tilfældet her, som det fremgår nedenfor. Hjørnehuset står dog ikke alene; det støtter sig i Langgade til et overpudset, gråmalet toetages hus, kaldet Kragsnapps Hus, fra ca. 1650, og ned langs Færgestræde til en lidt større bygning i rød mur fra Ved sidstnævnte markerer den nye rampe og bannere, at det er her, man finder museets hovedindgang - som i øvrigt også fører til byens turistinformation! Museet råder over alle tre bygninger, Et led i optakten til fornyelsen er også særudstillingen: Hvad kan vi gøre for dig? En invitation til borgerne om at komme med forslag og ideer til den fremtidige udnyttelse af museets bygninger.

2 Bebyggelsen på hjørnegrunden før restaureringen. Bemærk især hjørnehusets skævhed - og de falske knægte under tagrenden. Peter den Store af Rusland en allieret Når bygningerne stadig påkalder sig interesse, er det ikke udelukkende som gamle huse, men som nævnt fordi Ruslands mægtige zar Peter den Store valgte at indtage et måltid her. Peter den Store var faktisk med et moderne udtryk en superzar, der huskes for mange bedrifter. I 1703 grundlagde han Skt. Petersborg, som fra 1712 og de følgende godt og vel 200 år frem til revolutionen afløste Moskva som hovedstad. Det var med andre ord i hans tid, at Rusland for alvor vendte sig mod Europa og fik status af ny stormagt i Østersøområdet. Zaren demonstrerede både sin snilde og styrke, da han i 1709 tilintetgjorde den krigsgale svenske konge Karl XIIs hær i slaget ved Poltava. sin varme seng og zaren lagde sig heri med støvlerne på! Næste dag drog han til Nykøbing og blev i første omgang beværtet på slottet, men senere på dagen, efter at han havde været ude og tage imod sin flåde, valgte han at indtage et måltid i gæstgiver og postmester Iver Rosenfeldts beværtning tæt på Færgebroen. Det er ikke en myte, men ganske vist! Og besøget er da også dokumenteret på et lille skilt, som gæstgiveren fik sat op i hjørnestuen, og hvor datoen 15. juli 1716 kan læses. Men derudover skyldes vor viden, at apotekersønnen Claus Seidelin sneg sig ind og overværede hele optrinnet og skrev indtrykkene ned. Vi ved således god besked med både det beskedne måltid af brød, smør og ost samt øl og vin, og hvordan zaren gebærdede sig - i feltmæssig, lidt nusset påklædning - med delikate spisevaner men noget bryske manerer i øvrigt. Dog i allerhøjeste grad en imponerende skikkelse forstår man samtidig. Næste morgen fortsatte flåden mod København. Landgangen i Sverige blev dog aldrig sat i værk, og hen på efteråret sejlede zar Peter bort med uforrettet sag - dog tilsyneladende uden at gæste Nykøbing igen! Syv år senere, i 1716, var zar Peter på vej til København med en sin hær og flåde for at hjælpe den danske konge, Frederik IV, med et angreb på samme Karl XII og Sverige. Målet var at tilbageerobre noget af det land, der var gået tabt i forbindelse med Karl Gustav-krigene i midten af 1600-tallet. Her mistede dobbeltmonarkiet Danmark-Norge både de gamle danske provinser Skåne, Halland og Blekinge og det norske Bohus len til den nye stormagt, Sverige. En julinat nåede zar Peter og hans flåde Falsters sydspids, og zaren selv valgte sammen med et lille følge at gå i land. Krofatter i Gedesby blev smidt ud af Inskriptionen om zarens besøg i panelstuen Kragsnapps Hus Grundens ældste bygning - et højrenæssancehus fra o Selv om Czarens Hus er det mest berømte, kan der være god grund til først at behandle Kragsnapps Hus, der som nævnt i indledningen er ca. 50 år ældre. Dette er også opført i bindings-værk og to etager, og står i dag i otte fag men uden gavl i nord mod Czarens Hus. Et af de problemer, der knytter sig til stedets bygningshistorie, er spørgsmålet om de to bygningers indbyrdes rolle i komplekset. Arkitekt Søren Lundqvist, der i forbindelse med en gennemgribende restaurering i 1986 kunne datere bygningen med stor sikkerhed til midten af 1600-årene, opfattede Kragsnapps Hus som et sidehus - med indgang og port - til Czarens Hus. Dateringen hviler i øvrigt på stilistiske træk i form af akantusborten på overgangsfoden (det vandrette tømmerstykke i etageadskillelsen), som blev frilagt ved istandsættelsen.

3 En beslægtet udskæring ses på Ritmerstergårdens nogenlunde samtidige lange længe ned langs Store Kirkestræde. På denne bygning kan man i hovedtræk se, hvordan Kragsnapps Hus oprindeligt har set ud. Flot og festligt med udskårne knægte, der understøtter de fremspringende led på facaden. En tur her forbi kan anbefales! Den unge museumsassistent Chr. Axel Jensen fra Nationalmuseet, der var faglig rådgiver for arkitekt H.C. Glahn ved restaureringen af hjørnehuset - det egentlige Czarens Hus - i 1898 (se nedenfor), mente derimod at Kragsnapps Hus var yngre end dette. Selv om Chr. Axel Jensen faktisk også så et frilagt stykke af den omtalte akantusbort. Begge har de af den ene eller anden grund opfattet det gavlløse Kragsnapps Hus som en sekundær bygning i forhold til Czarens Hus/dets forgænger. Kragsnapps Hus - til Færgestrædehjørnet Tager man imidlertid kilderne helt bogstaveligt, så fremgår det faktisk af Grundtaksten fra 1682, at bebyggelsen på stedet da bestod af en 12 fag lang bindingsværksbebyggelse i to etager i Langgade og en fem fags bygning, ligeledes i bindingsværk og to etager, efter alt at dømme i Færgestræde. Derefter følger omtalen af udhusbygningerne bagud på grunden. Grundtaksten var kendt allerede i 1898, men er ikke hidtil taget for pålydende. havde haft egen gavl. Om hjørnestolpen kan være fornyet i forbindelse med opførelsen af Czarens Hus, er det spørgsmål, der først melder sig? Og Chr. Axel Jensens egen iagttagelse af, at den tilhørende nordligste gavlbjælke i den vestre ende ind mod gården - ikke var gennemstukket, men havde afsavet bjælkehoved og hvilede på en indvendig knægt på en af hjørnehusets stolper, synes næsten at levere den savnede dokumentation for, at der er sket indgreb i konstruktionen, og at den omtalte hjørnestolpe i nord kan være udskiftet. Indtil videre arbejder forfatteren i hvert fald videre med den hypotese, at Kragsnapps Hus kan have gået helt frem til hjørnet. I øvrigt dækker facadepudsen i husets overetage over den gamle bindingsværkskonstruktion, mens underetagen blev omsat i mur allerede i 1863 og trukket frem i plan med overetagen, så effekten med knægtunderstøtningen forsvandt. Da forandringen skete så relativt tidligt, findes der ikke fotografier af det gamle hus med dets oprindelige karakter i behold. Tagværket på Kragsnapps Hus Hvis forhuset Kragsnapps Hus dengang stod i 12 fag, har det strakt sig helt hen til hjørnet. Når jeg mener, at der er grund til at antage, at dette har været tilfældet, skyldes det også iagttagelser af tagværkets afslutning inde i loftsrummet, hvor nogle langsgående tømmerstykker åse i nord stikker frem over skellet til Czarens Hus i lidt forskellig længde. Dette kunne meget vel skyldes, at huset oprindeligt fortsatte videre mod nord. Og der er også andre detaljer, såsom det faktum at overgangsfoden stak lidt ud over hjørnestolpen i nord ved frilægningen i 1898, der synes at pege i samme retning. Der er dog også forhold, der taler imod denne tolkning, nemlig Chr. Axel Jensens konstatering af, at den omtalte nordligste stolpe ud til gaden i Kragsnapps Hus, den der er nabo til hjørnestolpen i Czarens Hus, hverken bar spor efter tømmersamlinger på ydersiden i nord eller mod vest. Hans konklusion gik derfor ud på, at Kragsnapps Hus aldrig havde været længere end i dag og ej heller nogensinde Arkitekt Søren Lundqvists opmåling af et tværsnit af Kragsnapps Hus med det usædvanlige hovedstolstagværk i to stokværk, Nok så interessant som facaden, er dog tagværket på Kragsnapps Hus. Et tømmerrigt - og tilsyneladende stærkt overdimensioneret - tagværk kan besigtiges den dag i dag. Et såkaldt hovedstols-

4 tagværk, hvor man byggede konstruktionen op indefra. Med Sørens Lundqvists beskrivelse: Først har man opsat nogle hovedspær for hvert tredie fag. Disse spær er afstivet med krydsbånd både på langs og på tværs. Hovedspærene bærer åse, som løber på langs ad bygningen. På disse åse understøttes de egentlige spær, som da kan have en mindre dimension. Søren Lundqvists tegning illustrerer også udmærket konstruktionen, men er jo et tværsnit, hvor den tredimensionelle fremtræden går tabt. Huset har utvivlsomt haft fast tag fra opførelsen, højst sandsynligt tegltag. Søren Lundqvist betegner tagværket som specielt her i Danmark og understreger, at det med konstruktionen i to stokværk er yderst sjældent hos os. Han anfører dog også, at hovedstolstypen er kendt i de fleste egne af landet i og 1700-tallet, men især brugt til store og meget brede huse. 1 Vi skal dog ikke længere bort end til den tidligere omtalte Ritmestergård, Frisegade 1/Store Kirkestræde, for at støde på endnu et hovedstolstagværk på et almindeligt byhus - dog noget enklere og spinklere i udførelsen. Dette tagværk ligger over den tidligere omtalte længe med akantusudskæringerne ned langs strædet, der også er dateret til første halvdel af 1600-tallet. Det vil sige, at begge bygninger stammer fra den periode, hvor slottet var permanent beboet. Først af enkedronning Sofie, og efter hendes død i 1631 af den udvalgte Prins Christian, Christian IVs ældste søn - og efter få år tillige af gemalinden, prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Her førtes med andre ord fornem hofhusholdning, og fremragende håndværkere af allehånde professioner fra såvel ind- som udland blev naturligt trukket til Nykøbing på Falster, ligesom vi ved, at tidens førende videnskabsmænd og musikere kom hertil. Også nede på godset Lungholm på Lolland er et hovedstolstagværk på den ene af de skrå længer i den indre gård. 2 Lungholm blev nyopført af adelsmanden og lensmanden Palle Rosenkrantz til Krenkerup omkring samme tid - året 1639 er angivet. Primært for at tjene som avlsgård, men muligvis også med karakter af jagtgods eller udflugtssted for herskabet. 3 Palle Rosenkrantz, der var medlem af hoffets indercirkel - med gode forbindelser og økonomi - har også valgt den specielle tagkonstruktion, som i øvrigt tydeligt spores også i det stående tagværk over den anden skrå længe. Men stadig er der tale om en relativ sjældenhed. Mit bud på de fine tagværkers opdukken på Lolland-Falster hen mod midten af 1600-tallet er som nævnt, at udenlandske bygmestre og håndværkere - højst sandsynligt tyske eller nederlandske - har været kaldt hid, og atter er forsvundet efter glansperiodens udløb med kronprinsens død i 1647, året før Christian IV. Søgningen efter flere eksempler på Lolland-Falster er en selvfølgelig opgave fremover, ligesom at indhente mere viden om konstruktionstypens rødder og udbredelse i landet som helhed - ikke mindst i almindelige byhuse fra 1600-tallets første halvdel. Czarens Hus Hvem byggede Czarens Hus - og hvornår? Også Czarens Hus - hjørnebygningen - skal der kastes lidt nyt lys på, og man kan passende starte med opførelsestidspunktet. I den hidtil publicerede litteratur har det ikke været muligt at finde frem til hverken et præcist opførelsesår eller bygherren, men 1690erne eller o er gængse bud, ligesom det forlyder, at det enten var Caspar Wichmand eller Iver Rosenfeldt, der stod bag byggeriet. 4 Jeg vil hermed gøre mig til fortaler for en præcisering af opførelsesåret, som ligger i forlængelse af Chr. Axel Jensens forslag, nemlig ca Chr. Axel Jensen henviser til, at man under restaureringen af Czarens Hus i 1898 under en stolpe fandt en lille sølvmønt med årstallet Ejendommen tilhørte da tolder Caspar Wichmann, der havde erhvervet den i 1672 og også var ejer ved synsforretningen i 1682, hvor bebyggelsen mod Langgade blev beskrevet som værende i 12 fag - som påpeget muligvis eet langt hus, gående helt til Færgestræde. Caspar Wichmand omtales som en velhavende mand, der har haft midler til at foretage byggearbejderne: dels at afkorte Kragsnapps Hus og dels at opføre det nye hus med gavlen mod Torvet - det vi i dag kalder Czarens Hus. Caspar Wichmand døde i 1696 og efterfulgtes i 1697 af den omtalte gæstgiver Iver Rosenfeldt, som også samme år fik bestalling som postmester. Hermed blev der brug for schalteret - de små vinduer eller lemme mellem hjørnestuen og forstuen, som ses på stedet den dag i dag. Disse åbninger er i henhold til Chr. Axel Jensens iagttagelser - ikke oprindelige, men sekundære gennembrud af panelerne i stuen. Og netop denne

5 oplysning, gør det usandsynligt, at Iver Rosenfeldt skulle være bygherren. De skriftlige kilder om ejerperioderne passer i så fald med de materielle levn, både møntfundet og de sekundære åbninger i hjørnestuens væg ud mod forstuen. Spørgsmålet om, hvorfor Caspar Wichmand skulle vælge at udskifte en ende af sit kun ca. 50 år gamle hus med den eksisterende hjørnebygning, står til gengæld hen i det uvisse. Han kan dog have næret et ønske om at få et mere moderne look som hovedindtryk af sin centralt beliggende ejendom - uden alt for megen pynt og med gavlfacaden vendt mod hovedstrøget i stedet for strædet? Den forsvundne gavltrekant ud mod Torvet Det var samme gæstgiver og postmester Iver Rosenfeldt, som beværtede zar Peter, så denne har indtaget sit måltid i hjørnestuen med panelerne, som i dag er enestående i Danmark i et købstadsværelse, der stadig er i brug, som Chr. Axel Jensen udtrykker det. Så vidt er alt sikkert. Og huset så For de fleste er det antagelig overraskende at se Czarens Hus med ret gavltrekant som på denne rekonstruktionsskitse, udført af arkitekt H.C. Glahn i forbindelse med restaureringen i Rosetterne hører dog ikke hjemme på denne bygningstype. Sandsynligvis har arkitekten snuppet ideen fra bindingsværkshuset i Langgade 18, men dette repræsenterer en ældre stil fra slutningen af 1500-årene. H.C. Glahns arkiv, Berings Tegnestue, Kragevig. også væsentligt mere festligt ud - med en gavltrekant med lette udkragninger ud til Torvet. To større indgreb har dog siden ændret både bygningens ydre fremtræden og indretning. Som vi kender huset, smyger de valmede tagflader sig rundt om hjørnet og tiltrækker sig ikke speciel opmærksomhed. Går man imidlertid atter på loftet og studerer tagværket nærmere også her på hjørnebygningen, ses et umiskendeligt bevis på, at taget ved opførelsen har haft en ret gavl mod Torvet. Beviset er et oversavet spær, der peger i en retning lige op gennem den eksisterende skrå tagflade. Huset er altså født med en gavltrekant til gaden som øvre del af facaden mod torvet. Selv om Chr. Axel Jensen endte med at mene, at valmtaget var den oprindelige form, har arkitekt H.C. Glahn i forbindelse med den store restaurering i 1898 tegnet hosstående rekonstruktionsforslag, som dog ikke blev taget til følge. 5 Hvornår den fine gavltrekant er erstattet af den skrå tagflade vides ikke, men i et skøde fra 1833 tales om en front på fem fag i Czarens Hus ud mod Langgade. Dette kunne tyde på, at der endnu på dette tidspunkt var forskel i de to gadesiders fremtræden. Da de ældste fotografier af hjørnehuset dukkede op i slutningen af 1800-tallet, har huset dog ændret tagkonstruktion til den nuværende valm og fået en meget mærkelig taggesims med blyforet tagrende, båret af iøjnefaldende, men uoriginale renæssanceknægte. Denne bizarre fremtræden, anslår Chr. Axel Jensen, stammer fra første halvdel af 1800-tallet - måske tiden mellem 1833 og 1850? Samtidig blev huset muligvis kalket i lys, klassicistisk farveholdning, sådan som det ses på fotografierne før restaureringen i Den store restaurering i 1898 Det andet store indgreb i Czarens Hus fandt sted i 1898, hvor det stod helt galt til med bygningen, der da blev kaldt Det skæve Hjørne og var ved at falde ud i Færgestræde. Tilsyneladende i hvert fald ikke kun fordi grunden var blød, og bygningen sank ned, men efter forfatterens iagttagelser af fotos og tegninger nok så meget på grund af dårligt fæste til Kragsnapps Hus - og dårlig tilpasning, jævnfør omtalen af overgangsremmens fremspring. I Chr. Axel Jensens rapport gives der et grundigt indblik i selve restaureringen. Her fremgår det

6 lokalerne bag hjørnestuen - dvs. i skænkestue, trapperum og serveringsstuen - er alle fra 1898, ligesom bagsiden ud til gården, der blev omsat fra bindingsværk til grundmur, som det også ses af årstallet her. I hjørnestuen kom de gamle paneler op igen og blev farvesat i stil med de ældste farvespor. Chr. Axel Jensen argumenterer dog for, at panelerne højst sandsynligt har stået ubemalede i den første tid. Så grundigt gik man til værks ved den store restaurering i Alle tavl blev fjernet og en del tømmer udskiftet. Foto: Chr. Axel Jensen, Nationalmuseets 2. afdeling. blandt andet, at man fjernede alle murtavl i hjørnehuset, som det også ses på fotografiet. Desuden blev alt tømmer i gavlen mod Torvet udskiftet på grund af råd, mens det meste mod Færgestræde overlevede. Tømmerskelettet blev samtidig trukket ind i lodret stilling. I hjørnestuen havde der været isat større vinduer, og løsholterne herunder var blevet sænket. Tømmerkonstruktionen blev ført tilbage til den oprindelige konstruktion og vinduerne gjort mindre. Men de eksisterende vinduer er altså kun godt 100 år gamle i dag. Med undtagelse af hjørnestuen blev alle indre rum ændret og den gamle skæve, parallelogramformede grundplan rettet op. De mure og døre, der findes i Panelstuen med den oprindelige dør til forstuen og til venstre for denne schalteret til postudlevering. Foto: Hanne Christensen, 2013 Om den store restaurering kan det i øvrigt slås fast, at den levede helt op til de standarder, der siden blev sat for fredede bygninger. Kun Apostelhuset i Næstved havde på dette tidspunkt været genstand for en tilsvarende restaurering, der sikrede det nogle hundrede års ekstra levetid. Fredet var huset af gode grunde ikke, da Bygningsfredningsloven først blev vedtaget i Ikke desto mindre stillede Nationalmuseet som nævnt en ekspert til rådighed, som på grund af forfald blev den unge Chr. Axel Jensen, der løste opgaven med både omhu og engagement. Det er dog ikke alle hans konklusioner, der holder i dag, men gennem hans notater afsløres, hvad der fornyedes, og hvad der fortsat kan henregnes til originalt - og hvilke spørgsmål, der blev rejst. Nogle får vi måske aldrig helt afklaret. Indgangen fra Kragsnapps Hus Der er med andre ord ikke meget andet end hjørnestuen, der er som ved zar Peters besøg. Dog er indgangen mere eller mindre uændret. Denne noget besynderlige indgang til Czarens Hus, som ikke er i selve hjørnehuset, der aldrig nogensinde har haft en indgang i gadesiderne; det blev konstateret af Chr. Axel Jensen i Også han undrede sig. Indgangen fra gaden har med andre ord altid været i Kragsnapps Hus, hvor den findes den dag i dag i en gennemgang til gårdsiden i de to nordligste fag. Dog således at forstå at der som omtalt ikke er nogen selvstændig gavl i den nordre ende af Kragsnapps Hus. Indgangspartiets placering og den manglende gavl er måske endnu et indicium på, at huset er afkortet og de to bygninger tilpasset hinanden. Bygningernes indbyrdes rolle Som anført har både Søren Lundqvist og Chr. Axel Jensen tillagt Kragsnapps Hus en sekundær rolle i forhold til Czarens Hus, og det er da også korrekt fra det øjeblik sidstnævnte blev opført - sandsynligvis lige omkring Men før da har Kragsnapps

7 Hus muligvis haft rollen som hovedhuset, der gik helt hen til Færgestrædehjørnet - og stod med det fine udskårne tømmer til gadesiderne og med det fornemme, solide tagværk og en fritliggende gavltrekant ud til strædet - hvor der også lå et femfags sidehus? I Ritmestergården er der i hvert fald ikke tvivl om, at den fine, lange længe med hovedstolstagværket har været hovedhuset og gik helt frem til Frisegade - efter alt at dømme ligeledes med en ret gavl, der dog også her er afløst af et valmtag. Sidehuset med indgang er her yngre end hovedhuset, så en sammenligning er ikke helt ligetil. Zarernes rolle - og den russiske stats forkøbsret Til slut skal konsekvenserne af zar Peters besøg på lang sigt ridses op. I slutningen af 1800-tallet fik det tidligere fornemme besøg pludselig fornyet betydning - nok ikke mindst på grund af den danske prinsesse Dagmars giftermål ind i det russiske fyrstehus. Forbindelsen fik næsten ligefrem betydning for bygningens overlevelse, idet zar Peters efterfølgere i et par omgange støttede ejerne af Czarens Hus med økonomiske midler. Ikke mindst zar Nikolai II, kejserinde Dagmars søn, som bekostede 1/3 af den store restaurering i 1898, konsoliderede den russiske forbindelse. Siden slutningen af 1800-tallet har der da også været tinglyst en forkøbsret for den russiske stat ved salg af ejendommen. Denne er dog hidtil ikke indløst! Efter den store restaurering i 1898 fandt ejeren, restauratør N.P. Henriksen, det også naturligt at omdøbe bygningen fra Gæstgivergaarden Falster til Czarens Hus, og dette navn har museet naturligvis bibeholdt efter overtagelsen i for 90 år siden. Da var museet 10 år gammelt. Det fejrer således - som en væsentlig bibemærkning - i år sit 100-års jubilæum! 6 Litteratur Søren Lundqvist: Sidebygningen til Czarens Hus - Kragsnapps Hus, Museet Falsters Minder Et kulturhistorisk museums udvikling i 75 år. Museet Falsters Minder, 1988, s Liselotte Mygh og Søren Lundqvist: Czarens Hus - fra gæstgiveri til museum og restauration. Museet Falsters Minder, sider Mogens Vedsø: Kragsnapps Hus. Et tilbageglimt i Nykøbings historie. Lolland-Falster Historiske Samfund. Årbog årg., s Noter 1 Søren Lundqvist anfører, at konstruktionen i de store og meget brede huse gerne er kombineret med en konge, der løfter en drager midt i bygningen over gennemgående sale. 2 Arkitekt Merete Lind Mikkelsen, der har stået for renoveringen og ombygningen af Lungholm Gods i de senere år, har gjort opmærksom herpå. 3 Hanne Christensen: En forsvunden jagtpavillon, By og Land, nr. 72, 2006, s I den kommende årbog for 2013 fra Kulturmindeforeningen, Den russiske forbindelse, fremføres flere af de bygningshistoriske oplysninger, som jeg i denne artikel præsenterer som nye. Det skyldes, at forfatteren, Arne Skafte Jensen, allerede har haft adgang til en del af forfatterens iagttagelser og synspunkter, som i 2012 blev samlet og nedskrevet til brug ved Kulturstyrelsens igangværende fredningsgennemgang (Bygningskultur 2015). 5 Peter Bering, Berings Tegnestue, Kragevig, har venligst givet adgang til H.C. Glahns tegningsarkiv, hvor opstalten befinder sig. Den har så vidt vides ikke før været publiceret - og tanken om en mulig opretstående gavl på Czarens Hus har tilsyneladende været gået mere eller mindre i glemmebogen siden restaureringen i I Kulturmindeforeningens nævnte årbog Den russiske forbindelse fortæller Arne Skafte også om livet i huset og ikke mindst træk af det jubilerende museums historie.

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

DECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

DECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur DECEMBER 2010 - NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR 2015 - ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 1 GENNEMGANG AF DANMARKS FREDEDE BYGNINGER Af Mogens A.

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud

Læs mere

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2012 og 07.06.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Nyboder er et af Københavns mest historiske kvarterer. Den lille rækkehusby, der siden anlæggelsen helt tilbage i 1631,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.03.2015 Besigtiget af: Laura Boelskifte og Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/210-0001 Kommune: Fredensborg

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Jeres drømmebolig trin for trin

Jeres drømmebolig trin for trin Jeres drømmebolig trin for trin Sådan bliver et artitekttegnet hus til virkelighed hos Arkitekt-Huset Vejle 1 Arkthuset_byggeguide_A5.indd 1 12/06/15 11.32 Et hus i jeres ånd Denne guide er tilegnet jer,

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R AMAGERPORTS VAGT KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18. februar 2014 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N ADELGADE 18 KALUNDBORG KOMMUNE 2 OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

VINKELGÅRDEN. Titelbillede: Vinkelgården, som den fremstår på Frilandsmuseet Hjerl Hede i dag.

VINKELGÅRDEN. Titelbillede: Vinkelgården, som den fremstår på Frilandsmuseet Hjerl Hede i dag. VINKELGÅRDEN Ikke ét eneste bondehus fra middelalderen er bevaret i Danmark, modsat forholdene i flere af vores nabolande. Det er der flere årsager til. Dels var husene i begyndelsen af middelalderen opført

Læs mere

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 1 2 3 4 5 6 Nordre længe Etape 1 7 Del af Vestre længe Etape 2 8 Østre længe 9 Brandcelle 3: For at få tilladelse til at kunne anvende østre længe opdelt i auditorium

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø v./ Jens Kjems Toudal (formand) E-mail: bestyrelsen@gammel-soroe.dk Hjemmeside: www.gammel-soroe.dk

Lokalrådet for Gammel Sorø v./ Jens Kjems Toudal (formand) E-mail: bestyrelsen@gammel-soroe.dk Hjemmeside: www.gammel-soroe.dk Lokalrådet for Gammel Sorø v./ Jens Kjems Toudal (formand) E-mail: bestyrelsen@gammel-soroe.dk Hjemmeside: www.gammel-soroe.dk Sorø, 2013-11-11 Sorø Kommune Fagcenter Teknik og Miljø Vedr.: Nedrivning

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby. Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Grundejerforeningen Helletofte Strand

Grundejerforeningen Helletofte Strand Grundejerforeningen Helletofte Strand Regelsæt til administration af påtaleretten på Helletoftestrand Vedtaget på Generalforsamlingen den 30. juli 2011 Retningslinjer I det følgende omtales de 4 hyppigste

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

BYENS HISTORIE - hvordan fortæller vi den bedst?

BYENS HISTORIE - hvordan fortæller vi den bedst? IK EL M De ÅN ce ED mb E er NS 20 A 14 R T BYENS HISTORIE - hvordan fortæller vi den bedst? Af: Katha Qvist, museumsinspektør, Nyere tid Czarens Hus, som de fleste kender det Ved Torvet i Nykøbing ligger

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde

Byggeselskab Mogens de Linde QR kode haslegaarden bygning b og c 5.102 Byggeselskab Mogens de Linde Sag 05.102 Haslegaarden Haslegaardsvej 8-10, Bygning B, 8210 Århus V lokaler udlejes 1564 m 2 Byggeselskab Mogens de Linde - Ringgade

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R DANSEPAVILLON KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 14. juni 2013 Rikke Tønnes, Københavns Ejendomme 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere