Befolkningsudviklingen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsudviklingen"

Transkript

1 Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JANUAR 2002

2 Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JANUAR 2002

3 Befolkningsudviklingen mulige udviklingsforløb Udgiver: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Slotsholmsgade København K Tlf.: Fax: Tryk: Schultz Grafisk Layout: Schultz Grafisk Forsidefoto: Thomas Tolstrup (BAM Billedhuset/2. maj). Øvrige fotos: Thomas Wilmann, Jens Dresling, Ole Buntzen, Nicola Fasano og Jon Terje Hellgren Hansen (POLFOTO). ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på Internet på Elektronisk ISBN: Pris: 40,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren København S Tlf.: Redaktionen er afsluttet 10. januar På baggrund af afrunding af de bagvedliggende tal kan der være mindre forskelle mellem tabellernes tal for den samme befolkningsgruppe. Desuden kan afrunding medføre, at tallene i tabellerne ikke summer til totalen.

4 Indholdsfortegnelse Forord Tænketankens opgaver og sammensætning Rapportens formål og opbygning Kommenteret sammenfatning Tænketankens opgaver Definitioner og forudsætninger Prognosens resultater De alternative fremskrivninger Udviklingen fordelt på aldersgrupper Prognosemodellen og de anvendte begreber Tænketankens prognosemodel Definition af indvandrere, efterkommere og danskere Definition af mere og mindre udviklede tredjelande Forudsætninger Udgangspunkt Forudsætninger om fertilitet Forudsætninger om dødelighed Forudsætninger om udvandring Forudsætninger om indvandring Forudsætninger om andelen af børn af indvandrere og efterkommere, der tælles som danskere Oversigt over forudsætningerne i prognosen og de fire fremskrivninger Resultaterne Den overordnede befolkningsudvikling i perioden Udviklingen i befolkningens aldersfordeling opdelt på herkomst og oprindelsesland Resultaterne fra fremskrivningerne Fremskrivning 1 øget indvandringsniveau

5 4.3.2 Fremskrivning 2 konstant fertilitet blandt indvandrere Fremskrivning 3 ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere Fremskrivning 4 stop for familiesammenførte ægtefæller fra mindre udviklede tredjelande Sammenligning af resultaterne fra prognosen og de fire fremskrivninger Sammenligning af prognosens resultater med andre prognoser Aldersgruppernes udvikling Udviklingen i antal 0-6-årige Udviklingen i antal 7-15-årige Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal årige Udviklingen i antal ældre fra 80 år og opefter Bilag 1. Teknisk bilag...73 Bilag 2. Ordforklaringer...90 Bilag 3. Bilagstabeller...94 Litteratur INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Forord 1. Tænketankens opgaver og sammensætning Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 en Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, der bl.a. skal belyse udlændinges integration i det danske samfund, analysere den fremtidige udvikling i antallet af udlændinge og behandle de samfundsmæssige konsekvenser af denne udvikling. Tænketanken offentliggjorde i august 2001 sin første rapport, der analyserede udlændinges integration i det danske samfund. I nærværende rapport belyses den mulige befolkningsudvikling i perioden Tænketanken havde følgende sammensætning ved udarbejdelsen af denne rapport: Direktør Erik Bonnerup (formand) Medlem af Folketinget Naser Khader Professor Niels Kærgaard Professor Poul Chr. Matthiessen Direktør Bjarne Pedersen Socialdirektør Jane Torpegaard Naser Khader er efterfølgende udtrådt som medlem af Tænketanken, da han er blevet valgt ind i Folketinget. Integrationsministeriet er sekretariat for Tænketanken. Sekretariatet for denne rapport har bestået af fuldmægtig Lars Rahbek Nielsen, specialkonsulent Henrik Torp Andersen og kontorchef Henrik Kyvsgaard. Specialkonsulent Thomas Mortensen har endvidere medvirket i sekretariatsbetjeningen. 5 5

7 2. Rapportens formål og opbygning Formålet med denne rapport er at give et skøn over udviklingen i antallet af udlændinge og danskere i de kommende 20 år og befolkningsgruppernes sammensætning på oprindelsesland, alder og køn. Rapporten indledes med en kommenteret sammenfatning af hovedresultaterne. Den mulige befolkningsudvikling beregnes på grundlag af en ny prognosemodel, der er udviklet af Danmarks Statistik i samarbejde med Tænketanken. I kapitel 2 præsenteres prognosemodellen og de begreber, der indgår i rapporten. I kapitel 3 og 4 gennemgås forudsætningerne for og resultaterne af befolkningsprognosen og fire alternative fremskrivninger. I kapitel 5 analyseres befolkningsudviklingen opdelt på aldersgrupper, og der peges på nogle af befolkningsudviklingens konsekvenser. Tænketanken vil senere nærmere belyse disse konsekvenser. 6 6 FORORD

8

9 1. Kommenteret sammenfatning 1.1 Tænketankens opgaver Indenrigsministeren nedsatte i november 2000 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Tænketanken skal bl.a. belyse udlændinges integration i det danske samfund, analysere den fremtidige udvikling i antallet af udlændinge og behandle de samfundsmæssige konsekvenser af denne udvikling. I den første rapport om Udlændinges integration i det danske samfund behandlede Tænketanken udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Rapporten belyser den aktuelle situation på de syv områder, som Tænketanken finder vigtige for en vellykket integration. Konklusionen er, at vi er ganske langt fra målet om vellykket integration. Den vurdering bygger især på, at indvandrerne fra tredjelande ligger betydeligt under niveauet i resten af befolkningen, når det gælder uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Både på disse og andre områder er der dog mange eksempler på vellykket integration af udlændinge. Men den samlede status over integrationen af udlændinge er negativ. Den foreliggende rapport giver et skøn over befolkningsudviklingen i Danmark fordelt på syv befolkningsgrupper. Prognosens formål er at forudsige udviklingen i antallet af indvandrere, efterkommere og danskere i de næste 20 år samt disse befolkningsgruppers sammensætning på oprindelsesland, alder og køn. Udviklingen i befolkningens sammensætning får konsekvenser for arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, daginstitutionerne, ældreplejen samt forsørgerbyrden i hele landet, regionalt og lokalt. Tænketanken har valgt kun at se 20 år frem. Det skyldes dels, at en prognose bliver mere usikker, jo længere man fremskriver, og dels at prognosen skal anvendes til at pege på, hvilke udfordringer det danske samfund kan stå over for i de kommende år som følge af befolkningsudviklingen. 8 8 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

10 Prognosen bygger på en ny prognosemodel, der er udviklet af Danmarks Statistik i samarbejde med Tænketanken. På flere punkter er denne model mere detaljeret end de tidligere anvendte modeller. Dette gør det muligt at gennemføre beregninger, der illustrerer, hvad ændringer i de forskellige forudsætninger betyder for udviklingen og dermed for udfordringerne. Det gælder f.eks. forudsætninger omkring indvandringen, herunder mønstret for valg af ægtefælle. Prognosen viser bl.a., at der må forventes omkring en fordobling i antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande i løbet af de kommende 20 år. Det betyder, at de udfordringer på integrationsområdet, det danske samfund står overfor i dag, vil vokse. Prognosen viser, hvordan billedet ser ud på landsplan. Imidlertid er udlændinge i dag i høj grad koncentreret i storbyerne og i bestemte boligområder. Med en uændret bosætning vil udviklingen i disse byer og områder derfor blive endnu mere markant. Hovedtallene i den foreliggende prognose adskiller sig ikke væsentligt fra tidligere prognoser. Tænketanken har anvendt en anden model og andre forudsætninger, men resultaterne fra de forskellige prognoser ligger tæt på hinanden. For at anskueliggøre, hvilken betydning ændrede forudsætninger kan have for resultatet, er Tænketankens prognose suppleret med fire alternative fremskrivninger, der bygger på ændringer i visse forudsætninger. Rapporten giver dermed et billede af den fremtidige befolkningsudvikling, også i de tilfælde hvor eksempelvis politikken på familiesammenføringsområdet eller de forskellige befolkningsgruppers fertilitet skulle udvikle sig anderledes end forudsat i prognosen. 1.2 Definitioner og forudsætninger I rapportens kapitel 2 gennemgås prognosemodellen. Befolkningen i Danmark deles op i følgende syv befolkningsgrupper: - Indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika. - Indvandrere fra mere udviklede tredjelande. 9 9

11 - Indvandrere fra mindre udviklede tredjelande. - Efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. - Efterkommere fra mere udviklede tredjelande. - Efterkommere fra mindre udviklede tredjelande. - Danskere. Disse befolkningsgrupper er yderligere opdelt på alder og køn. Rapporten anvender den gængse statistiske definition af personer med udenlandsk baggrund. Definitionen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, er som følger: - En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, betragtes personen også som indvandrer. - En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er udenlandsk statsborger, betragtes den pågældende også som efterkommer. - En dansker er en person, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Fordele og ulemper ved definitionen samt eksempler på definitionen gennemgås i kapitel 2. De begreber, der anvendes i rapporten, er defineret i bilag 2. Indvandrere og efterkommere er opdelt efter deres oprindelsesland, hvor der sondres mellem på den ene side Norden, EU og Nordamerika og på den anden side tredjelande, dvs. alle andre lande. Tredjelande opdeles på mere og mindre udviklede tredjelande på grundlag af FN s opdeling af lande. Dette uddybes i kapitel 2 med angivelse af navne på de pågældende lande KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

12 Prognosen og de fire fremskrivninger tager udgangspunkt i, hvordan befolkningen i Danmark var sammensat pr. 1. januar 2001 med hensyn til: - Hvilket oprindelsesland personen stammer fra. - Om personen er indvandrer, efterkommer eller dansker. - Hvilken alder og hvilket køn personen har. Prognosen og de fire fremskrivninger bygger på en række forudsætninger, som er beskrevet i kapitel 3 og uddybet i bilag Prognosens resultater I kapitel 4 gennemgås prognosens resultater. I punktform ser hovedresultaterne således ud: - Hele befolkningen vil i perioden vokse med 6,1 pct. svarende til personer, nemlig fra personer i 2001 til i Antallet af indvandrere og efterkommere under ét vil i perioden vokse med 88,4 pct. svarende til personer, fra personer i 2001 til personer i Indvandrere og efterkommere vil i 2021 udgøre 13,1 pct. af hele befolkningen mod 7,4 pct. i Af de personer i 2021 vil de eller omkring 60 pct. have oprindelse i mindre udviklede tredjelande. - Antallet af indvandrere fra mindre udviklede tredjelande vil i perioden vokse med 92,1 pct., nemlig fra personer i 2001 til i Antallet af efterkommerne fra mindre udviklede lande vil vokse fra personer i 2001 til i 2021 svarende til en stigning på 123,5 pct. - Andelen af danskere vil således falde fra at udgøre 92,6 pct. af den samlede befolkning i 2001 til 86,9 pct. i Det er et fald på personer fra personer i 2001 til personer i

13 I tabel 1.1 nedenfor sammenlignes resultaterne af Tænketankens prognose med resultaterne af tidligere prognoser udarbejdet af DREAMgruppen i 2001 (Peter Stephensen, 2001) og Danmarks Statistik i 1997 (Danmarks Statistik, 1997). Tabel 1.1 Sammenligning af udviklingen i antal indvandrere og efterkommere i Danmark Tænketanken * DREAMgruppen Danmarks Statistik Note: *Tænketankens prognose tager udgangspunkt i 2001 som startår. Befolkningstallet er opgjort pr. 1. januar. Kilder: Stephensen, 2001; Danmarks Statistik, Af tabellen fremgår det, at forskellene mellem prognosernes resultater er beskedne, specielt når forskellene i befolkningen det første år tages i betragtning. I 2020 er indvandreres og efterkommeres befolkningsandel i Tænketankens prognose således henholdsvis 0,8 procentpoint og 1,0 procentpoint lavere end i Danmarks Statistiks og DREAMgruppens prognoser. 1.4 De alternative fremskrivninger Som supplement til prognosens resultater vises i kapitel 4 resultaterne af fire alternative fremskrivninger, der bygger på hver deres særlige forudsætninger: Fremskrivning 1, hvor niveauet for indvandringen i forhold til prognosen øges med personer pr. år fra år Fremskrivning 2, hvor fertiliteten forudsættes konstant for indvandrere fra både mere og mindre udviklede tredjelande. I prognosen er forudsætningen, at fertiliteten over tid vil falde. Fremskrivning 3, hvor ingen børn af indvandrere og efterkommere trods Danmarks Statistiks definition tælles som danskere. Der er således tale om et rent teknisk scenario KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

14 I fremskrivning 4 antages, at indvandringen af familiesammenførte ægtefæller fra mindre udviklede tredjelande indstilles helt fra år Det skal understreges, at der er tale om en helt teoretisk antagelse, der alene har til formål at belyse en situation, hvor den fremtidige indvandring bliver mindre. Alle andre forudsætninger er identiske med prognosens. I tabel 1.2 nedenfor er vist en oversigt over resultaterne af prognosen og de fire fremskrivninger. Fremskrivningernes resultater uddybes i de følgende afsnit. Tabel 1.2 Oversigt over resultaterne af prognosen og de fire fremskrivninger Hele befolkningen Danskere 2001 Prognosen (106,1%) (99,5%) Fremskrivning (107,9%) (100,7%) Fremskrivning (106,5%) (99,6%) Fremskrivning (106,0%) (98,3%) Fremskrivning (104,4%) (99,5%) Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika (148,0%) (158,7%) (148,3%) (170,2%) (148,0%) Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede tredjelande (206,9%) (216,9%) (208,5%) (224,6%) (206,9%) Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande (201,3%) (210,1%) (208,7%) (211,4%) (161,7%) Note: Indeksene i parentes afspejler udviklingen i antal personer i en given befolkningsgruppe målt i forhold til antallet i basisåret (2001). Befolkningstallet er opgjort pr. 1. januar. Fremskrivning 1 - øget indvandringsniveau Med det øgede indvandringsniveau vil den samlede befolkning stige med 7,9 pct. fra 2001 til 2021 i forhold til prognosens 6,1 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere vil i perioden stige med 97,9 pct. og samlet udgøre 13,6 pct. af hele befolkningen i 2021 (13,1 pct. i prognosen) mod 7,4 pct. i Antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande vil vokse med 110,1 pct. I 2021 vil indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande udgøre 8,1 pct. af den samlede befolkning og 59,4 pct. af alle 13 13

15 indvandrere og efterkommere i Danmark mod henholdsvis 4,1 pct. og 55,9 pct. i Fremskrivning 2 - konstant fertilitet blandt indvandrere På grundlag af forudsætningen i fremskrivning 2 vil den samlede befolkning stige med 6,5 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere vil stige 92,9 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere vil vokse fra 7,4 pct. til 13,4 pct. af hele befolkningen. Antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande vil stige med 108,7 pct. fra 2001 til 2021, og indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande vil udgøre 60,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i 2021 mod 55,9 pct. i Fremskrivning 3 - ingen børn af indvandrere og efterkommere tælles som danskere På grundlag af forudsætningen i fremskrivning 3 vil den samlede befolkning stige med 6,0 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere vil i samme periode stige fra 7,4 pct. til 14,2 pct. af hele befolkningen. Det svarer til en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere på 103,0 pct. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande vil udgøre 58,2 pct. af alle indvandrere og efterkommere i 2021 mod 55,9 pct. i Fremskrivning 4 - stop for familiesammenførte ægtefæller fra mindre udviklede tredjelande På grundlag af forudsætningen i fremskrivning 4 vil den samlede befolkning stige med 4,4 pct. fra 2001 til Andelen af indvandrere og efterkommere vil udgøre 11,8 pct. af hele befolkningen i 2021 mod 7,4 pct. i Antallet af indvandrere og efterkommere vil stige 66,3 pct. fra 2001 til Antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande vil vokse med 61,7 pct. I 2021 vil indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande udgøre 6,4 pct. af den samlede befolkning og 54,4 pct. af alle ind KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

16 vandrere og efterkommere i Danmark mod henholdsvis 4,1 pct. og 55,9 pct. i Fremskrivningerne i forhold til prognosen Prognosen og de fire fremskrivninger viser, at den samlede befolkning i Danmark vil stige med omkring 5 pct. frem til år 2021, uanset de varierende forudsætninger. Ser man alene på indvandrere og efterkommere, viser både prognosen og de fire fremskrivninger, at der vil ske omkring en fordobling af denne gruppe i de kommende 20 år. For at tydeliggøre forskellen mellem prognosen og de fire fremskrivninger indeholder tabel 1.3 nedenfor en indeksering af befolkningstallene i I tabellen sættes fremskrivningernes befolkningstal for 2021 i forhold til prognosens befolkningstal for 2021, der har indeks 100. Tabellen angiver således, hvor meget den enkelte fremskrivnings befolkningstal afviger fra prognosens. Tabel 1.3 Indeks over afvigelser i udviklingen i forhold til prognosen ud fra basisår 2021 Indvandrere og efterkommere Alle indvandrere og fra mindre Hele befolkningen efterkommere udviklede tredjelande Prognosen Fremskrivning Fremskrivning Fremskrivning Fremskrivning Note: I tabellen sættes fremskrivningernes befolkningstal for 2021 i forhold til prognosens befolkningstal, der har indeks 100. Tabel 1.3 viser, at kun resultaterne fra fremskrivning 4 - stop for familiesammenførte ægtefæller fra mindre udviklede tredjelande - afviger markant i forhold til prognosens resultater. De øvrige fremskrivningers befolkningstal afviger i 2021 maksimalt 8 pct. i forhold til prognosens befolkningstal. 1.5 Udviklingen fordelt på aldersgrupper Tabel 1.4 (på den næste side) viser befolkningens aldersfordeling i 2001 og aldersfordelingen efter prognosen i

17 Tabel 1.4 Befolkningens aldersfordeling opdelt på herkomst og oprindelsesland opgjort 1. januar 2001 og 2021 i absolutte tal og i pct. Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede tredjelande Indvandrere og efterkommerefra mindre udviklede tredjelande I alt Danskere Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika Indvandrere og efterkommere fra mere udviklede tredjelande Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande I alt årige 7-15-årige årige årige årige årige Over 80 år (90,5%) (0,8%) (1,3%) (7,5%) (85,0%) (1,4%) (2,4%) (11,1%) (91,3%) (0,7%) (1,5%) (6,4%) (85,4%) (1,6%) (2,5%) (10,5%) (91,1%) (0,9%) (1,9%) (6,1%) (prognosen) (86,6%) (1,5%) (2,4%) (9,5%) (90,0%) (2,1%) (2,1%) (5,7%) (84,7%) (2,8%) (2,8%) (9,7%) (92,5%) (2,4%) (1,4%) (3,7%) (84,8%) (3,3%) (3,2%) (8,7%) (96,4%) (2,0%) (0,7%) (0,9%) (94,5%) (2,4%) (1,1%) (2,0%) (97,2%) (2,1%) 832 (0,4%) 695 (0,3%) (96,1%) (2,2%) (0,8%) (0,9%) Note: Procentsatserne i parentes under antallet af personer fra den pågældende befolkningsgruppe i den pågældende aldersklasse angiver, hvor stor en andel befolkningsgruppen udgør af alle i den pågældende aldersklasse. Befolkningstallet er opgjort pr. 1. januar. I kapitel 5 analyseres den fremtidige aldersfordeling på grundlag af prognosens og udvalgte fremskrivningers resultater. Desuden peges der på de fremtidige udfor KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

18 dringer, aldersgruppernes udvikling kan medføre på en række områder som f.eks. børnepasningen, folkeskolen, ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Desuden viser bilag 3 prognosens resultater opdelt på aldersgrupper. Udviklingen i antallet af 0-6-årige Udviklingen i antallet af 0-6-årige vil især have betydning for en vurdering af efterspørgslen efter børnepasning, men er også relevant i forhold til bl.a. sundhedspleje og behovet for særlige foranstaltninger m.v. for børn i daginstitutionsalderen. Prognosen viser, at det samlede antal af børn i daginstitutionsalderen vil falde med 10,7 pct. i løbet af fremskrivningsperioden. Dette skyldes, at der bliver færre danske kvinder i den fertile alder, dvs år. Derimod vil antallet af 0-6-årige indvandrere og efterkommere stige, så de i 2021 samlet udgør 15,0 pct. af alle 0-6-årige mod 9,5 pct. i Det er i den forbindelse værd at notere sig, at indvandrere og efterkommere hidtil har benyttet daginstitutionerne i mindre omfang end danskerne. Derfor kan det få betydning for efterspørgslen efter daginstitutionspladser, at andelen af 0-6-årige indvandrere og efterkommere vil stige, mens andelen af 0-6-årige danskere samtidig vil falde. Efterspørgslen efter daginstitutionspladser vil imidlertid blandt andet afhænge af, i hvilket omfang indvandreres og efterkommeres erhvervs- og kønsrollemønster ændres i forhold til i dag. Under alle omstændigheder vil antallet af 0-6-årige indvandrere og efterkommere stige. Dette vil sammen med udlændinges koncentration i bestemte bydele betyde, at nogle daginstitutioner får flere tosprogede børn, som kan kræve, at der tages særlige hensyn og dermed er mere omkostningskrævende. Udviklingen i antallet af 7-15-årige Udviklingen i antallet af 7-15-årige har primært betydning for folkeskoleområdet og behovet for særlige foranstaltninger for børn og unge

19 Prognosen viser, at antallet af børn mellem 7-15 år - dvs. i den skolepligtige alder - stiger i de kommende 4-5 år. På 20 års sigt vil der dog gradvist ske et fald i antallet af 7-15-årige. Blandt indvandrere og efterkommere vil antallet af børn i den skolepligtige alder stige fra personer i 2001 til personer i Dette er en stigning på 62,6 pct. Størstedelen - over 70 pct. af disse børn - har oprindelse i mindre udviklede tredjelande. Da udlændinge bosætter sig i visse bydele, vil stigningen i antallet af 7-15-årige indvandrere og efterkommere i væsentligt omfang kunne blive koncentreret om enkelte skoler. Dette kan give anledning til en selvforstærkende udvikling, hvor danske forældre i højere grad fravælger disse skoler. Et forhold der i sig selv kan øge integrationsproblemerne. Udviklingen i antallet af årige Udviklingen i antallet af årige er vigtig i forhold til at få denne aldersklasse til at tage en ungdomsuddannelse, så de senere vil kunne videreuddanne sig med henblik på at træde ind på arbejdsmarkedet. Prognosen viser, at antallet af årige i hele befolkningen vil stige med personer svarende til 19,7 pct. fra personer i 2001 til i Heraf vil antallet af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande udgøre i 2021, en stigning på 85,9 pct. fra i Hvor indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i 2001 udgør 6,1 pct. af de unge i denne aldersklasse, vil de i 2021 udgøre 9,5 pct. I den sammenhæng er det igen værd at huske på, at der ikke er tale om en jævn fordeling over landet. På nogle skoler vil vi derfor også her se en koncentration af indvandrere og efterkommere. Set i lyset af udviklingen i antallet af tosprogede elever på enkelte uddannelsesinstitutioner i bestemte bydele, vil der også fremover være en betydelig udfor KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

20 dring i at undgå institutioner, der har en for høj koncentration af tosprogede elever. Udviklingen i antallet af årige Udviklingen i antallet af årige er vigtig i forhold til at få de unge til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse med henblik på efterfølgende indtræden på arbejdsmarkedet. Af prognosen fremgår det, at det samlede antal årige i fremskrivningsperioden vil stige med personer eller med 9,6 pct. Alle befolkningsgrupper bidrager til den samlede stigning, dog vil antallet af årige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande procentvis stige mest, nemlig fra personer til personer. Det svarer til en vækst på 85,4 pct. i fremskrivningsperioden. Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande med en erhvervskompetencegivende uddannelse er væsentligt lavere end andelen af danskere med en tilsvarende uddannelse. Samtidig er frafaldet på erhvervskompetencegivende uddannelser væsentligt højere blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande end blandt andre befolkningsgrupper. De uddannelser, der giver erhvervskompetence, har stor betydning for beskæftigelsen og dermed for den enkelte persons økonomiske bidrag til velfærdssamfundet. Prognosen viser dermed, at behovet for at få taget initiativer, der sikrer, at især unge indvandrere og efterkommere fra tredjelande også tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover vil vokse kraftigt. Udviklingen i antallet af årige Prognosen viser, at det samlede antal personer i den arbejdsdygtige alder vil stige i fremskrivningsperioden med personer - en stigning på 0,9 pct. Befolkningens sammensætning i den arbejdsdygtige alder vil imidlertid ændre sig markant. Således vil antallet af årige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande stige med personer, hvilket svarer til mere 19 19

21 end en fordobling et plus på 136,2 pct. I 2021 vil denne befolkningsgruppe udgøre 8,7 pct. af alle årige i Danmark mod 3,7 pct. i dag. Hvis det antages, at den nuværende arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ikke ændres de kommende år, vil der i 2021 være knap arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra tredjelande, mens ca fra denne befolkningsgruppe vil stå helt uden for arbejdsmarkedet. Hvis indvandrere og efterkommere i 2021 skal have samme beskæftigelsesfrekvens, som danskerne har i dag, skal godt indvandrere og efterkommere fra tredjelande være i beskæftigelse i Det er ca flere, end der var beskæftiget pr. 1. januar 2000, og ca flere, end der med den nuværende beskæftigelsesfrekvens vil være i arbejde i Det er i forbindelse med ovenstående vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en prognose for udlændinges arbejdsmarkedstilknytning i de kommende år, men en illustration af behovet for en øget indsats for at styrke indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis vi skal undgå, at befolkningsudviklingen yderligere bidrager til at belaste forsørgerbyrden. Udviklingen i antallet af årige samt antallet af ældre fra 80 år og opefter På ældreområdet er der ikke tale om større udfordringer, for så vidt angår indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande vil således i 2021 kun udgøre 2,0 pct. af det samlede antal ældre mellem 65 og 79 år, svarende til personer. Og blandt de ældre fra 80 år og opefter, vil indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande kun udgøre 0,9 pct. af det samlede antal ældre, svarende til personer KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING

22

23 2. Prognosemodellen og de anvendte begreber I dette kapitel præsenteres Tænketankens prognosemodel, som anvendes til at analysere den mulige befolkningsudvikling i de kommende 20 år. Desuden indeholder kapitlet en definition af begreberne indvandrere, efterkommere og danskere samt begreberne mere udviklede tredjelande og mindre udviklede tredjelande, der anvendes i analyserne af befolkningsudviklingen. 2.1 Tænketankens prognosemodel Prognosemodellen beregner - på grundlag af forudsætninger om bl.a. den fremtidige udvikling i ind- og udvandring, fertilitet og dødelighed - den mulige udvikling i antallet af indvandrere, efterkommere og danskere samt disse befolkningsgruppers sammensætning på oprindelsesland, alder og køn i perioden Modellen, der er udviklet af Danmarks Statistik i samarbejde med Tænketanken, bliver beskrevet i det følgende afsnit samt i bilag 1. Der er tidligere gennemført analyser af den mulige fremtidige befolkningsudvikling i Danmark. Danmarks Statistik offentliggjorde i 1997 en prognose for perioden (Danmarks Statistik, 1997). Desuden fremlagde DREAMgruppen i 2001 en prognose frem til 2100 (Stephensen, 2001). Tænketankens prognosemodel er på nogle punkter mere detaljeret end de modeller, som DREAMgruppen og Danmarks Statistik har anvendt. Tænketankens prognosemodel opdeler for det første befolkningen på indvandrere, efterkommere og danskere. Desuden opdeles indvandrere og efterkommere på følgende grupper af oprindelseslande: Norden, EU og Nordamerika, mere udviklede tredjelande samt mindre udviklede tredjelande KAPITEL 2. PROGNOSEMODELLEN OG DE ANVENDTE BEGREBER

24 I Danmarks Statistiks og DREAMgruppens modeller sondres mellem indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande og mindre udviklede lande. DREAMgruppen sondrer endvidere mellem indvandrere og efterkommere med og uden dansk statsborgerskab. For det andet fremskriver Tænketankens prognosemodel hver af befolkningsgrupperne på grundlag af hertil knyttede forudsætninger om bl.a. den fremtidige indvandring og udvandring. Forudsætningerne indebærer, at hvis befolkningsgruppens størrelse eller sammensætning ændres, vil den årlige indvandring og udvandring ligeledes ændres. Den årlige indvandring og udvandring vil således vokse, hvis antallet af personer i befolkningsgruppen vokser. I prognosemodellen er den fremtidige indvandring opdelt på familiesammenførte ægtefæller og andre indvandrere, ligesom andre indvandrere er opdelt på indvandringskategorier, f.eks. flygtninge m.v., familiesammenførte børn, nordiske statsborgere og genindvandrede danske statsborgere. Prognosemodellen fra Danmarks Statistik anvender alene forudsætninger om den fremtidige nettoindvandring, dvs. indvandringen fratrukket udvandringen. Desuden ændres nettoindvandringen ikke i denne prognosemodel, hvis der sker ændringer i befolkningsgruppens størrelse eller sammensætning. DREAMgruppens prognosemodel baserer sig - i lighed med Tænketankens prognosemodel - på forudsætninger om både den fremtidige indvandring og udvandring. DREAMgruppens prognosemodel adskiller sig fra Tænketankens prognosemodel ved, at indvandringen ikke ændres, hvis der sker ændringer i befolkningsgruppens størrelse eller sammensætning. Desuden er indvandringen i DREAMgruppens prognosemodel ikke opdelt på familiesammenførte ægtefæller og andre indvandrere. Det er således ikke muligt f.eks. at analysere, hvilken betydning færre familiesammenførte eller flygtninge kan få for befolkningsudviklingen

25 Kort beskrivelse af prognosemodellen I Tænketankens prognosemodel er befolkningen opdelt på følgende syv befolkningsgrupper: - Indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika. - Indvandrere fra mere udviklede tredjelande. - Indvandrere fra mindre udviklede tredjelande. - Efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika. - Efterkommere fra mere udviklede tredjelande. - Efterkommere fra mindre udviklede tredjelande. - Danskere. Disse befolkningsgrupper er yderligere opdelt på alder og køn. I figur 2.1 nedenfor er det skematisk fremstillet, hvordan prognosemodellen fremskriver hver af de syv befolkningsgrupper: Figur 2.1 Prognosemodellens opbygning Befolkningen den 1. januar Årets levendefødte + Årets indvandrede familiesammenførte ægtefæller + Årets andre indvandrede - Årets døde - Årets udvandrede = Befolkningen den 1. januar 2002 Denne procedure gentages hvert af de følgende år i perioden 2002 til KAPITEL 2. PROGNOSEMODELLEN OG DE ANVENDTE BEGREBER

26 Som det fremgår af figuren, er grundlaget for prognosemodellen befolkningen den 1. januar 2001 i hver af de syv befolkningsgrupper (også kaldet udgangsbefolkningen). Til udgangsbefolkningen lægges for hver befolkningsgruppe: - Årets levendefødte, der fastsættes på grundlag af forudsætninger om, hvor mange børn der fødes i den pågældende befolkningsgruppe, hvordan disse børn fordeler sig mellem drenge og piger, samt hvor mange børn af indvandrere og efterkommere der tælles som danskere. - Årets indvandrede familiesammenførte ægtefæller, der fastsættes på grundlag af forudsætninger om, hvor mange ægtefæller der familiesammenføres, samt aldersforskellen mellem ægtefællerne. - Årets andre indvandrede, der fastsættes på grundlag af forudsætninger om, hvor mange der indvandrer opdelt på genindvandrede danske statsborgere, nordiske statsborgere, flygtninge m.v., arbejdsopholdstilladelser, familiesammenførte børn, familiesammenførte forældre over 60 år, EF/EØSopholdsbeviser samt opholdstilladelser af øvrige grunde. Fra udgangsbefolkningen fratrækkes: - Årets døde, der fastsættes på grundlag af forudsætninger om, hvor mange der dør. - Årets udvandrede, der fastsættes på grundlag af forudsætninger om, hvor mange der udvandrer. Dermed fremkommer befolkningen den 1. januar 2002 i hver af de syv befolkningsgrupper. Denne procedure gentages hvert af de følgende år fra 2002 til

27 I kapitel 3 beskrives Tænketankens prognose og de forudsætninger, prognosen bygger på. Desuden beskrives fire alternative fremskrivninger, der gør det muligt at vurdere, hvilken betydning ændrede forudsætninger vil have for befolkningsudviklingen. 2.2 Definition af indvandrere, efterkommere og danskere I denne rapport anvendes den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, kaldes danskere 1. I figur 2.2 nedenfor defineres indvandrere, efterkommere og danskere. Figur 2.2 Definition af indvandrere, efterkommere og danskere En indvandrer er en person født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, betragtes personen også som indvandrer. En efterkommer er en person født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og den pågældende er udenlandsk statsborger, betragtes den pågældende også som efterkommer. En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, betragtes personen som dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger født i Danmark. 1 Danmarks Statistik betegner den del af befolkningen, der hverken er indvandrere eller efterkommere, som øvrige. Betegnelsen øvrige antyder imidlertid, at denne del af befolkningen udgør et mindretal af befolkningen. I denne rapport anvendes derfor betegnelsen danskere KAPITEL 2. PROGNOSEMODELLEN OG DE ANVENDTE BEGREBER

28 Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere I tabel 2.1 nedenfor er det gennem eksempler søgt illustreret, hvornår en person bliver talt med som indvandrer, efterkommer eller dansker, hvis der findes oplysninger om forældrene. Tabel 2.1 Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person A B C D (Far: A) E (Mor: C) Personens fødested Tyrkiet, 1951 Tyrkiet, 1951 Danmark, 1972 Danmark, 1975 Danmark, 1995 Tyrkisk Dansk Tyrkisk Dansk Dansk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet Far: Tyrkiet Mor: Danmark Far: Danmark Mor: Danmark Personens statsborgerskab Forældrenes fødested Forældrenes statsborgerskab Personens statistiske kategori Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Indvandrer Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Indvandrer Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Mor: Danmark Efterkommer Dansker Far: Dansk Mor: Tyrkisk Dansker Tabellen illustrerer, at hvis der findes oplysninger om forældrene, er det afgørende for, om personen bliver talt med som indvandrer, efterkommer eller dansker: - Forældrenes fødested, dvs. om forældrene er født i Danmark eller i udlandet. - Forældrenes statsborgerskab, dvs. om forældrene er danske eller udenlandske statsborgere. - Personens eget fødested (for så vidt angår indvandrere og efterkommere)

29 Derimod har personens eget statsborgerskab ikke betydning. Person B indgår således rent statistisk som indvandrer, selv om personen er blevet dansk statsborger. Desuden illustrerer figuren, at børn af indvandrere og efterkommere bliver talt med som danskere, hvis der findes oplysninger om, at mindst én af forældrene er født i Danmark og dansk statsborger. Person D og E indgår således som danskere, selv om de har en far eller mor, som er hhv. indvandrer og efterkommer. Tabel 2.2 (på den næste side) søger gennem eksempler at illustrere, hvornår en person bliver talt med som indvandrer, efterkommer eller dansker, hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene. Der findes kun oplysninger om forældrene, hvis de har været tilmeldt folkeregistret i Danmark den 1. januar i et af årene fra og med Pr. 1. januar 2001 var der ikke oplysninger om nogen af forældrene for 40,7 pct. af befolkningen i Danmark. Blandt indvandrere er den typiske årsag til, at der ikke findes oplysninger om nogen forældrene, at forældrene bor i udlandet og derfor aldrig har været tilmeldt folkeregistret i Danmark. Blandt danskere er den typiske årsag til, at der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, at de selv er ældre end år, eller at forældrene er døde inden 1968 og derfor aldrig har været tilmeldt folkeregistret 2. 2 Der var den 1. januar indvandrere, efterkommere og danskere efter Danmarks Statistiks definition. Såfremt alle disse personer blev talt som indvandrere, efterkommere og danskere uden hensyn til oplysninger om forældrene, ville der den 1. januar 2001 være indvandrere, efterkommere og danskere, dvs. flere indvandrere og færre efterkommere KAPITEL 2. PROGNOSEMODELLEN OG DE ANVENDTE BEGREBER

30 Tabel 2.2 Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Personens statistiske kategori A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Indvandrer B Tyrkiet, 1951 Dansk Indvandrer C Danmark, 1972 Tyrkisk Efterkommer D Danmark, 1975 Dansk Dansker E Danmark, 1995 Dansk Dansker Tabellen illustrerer, at hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er det afgørende for, om personen tælles med som indvandrer, efterkommer eller dansker: - Personens fødested. - Personens statsborgerskab (for så vidt angår efterkommere og danskere). Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks definition er en rent statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, som er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i Danmark. Definitionen tager ikke hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil indvandrere og efterkommere kunne omfatte personer, der er fuldt integrerede i Danmark. I forlængelse heraf indebærer definitionen, at børn af indvandrere og efterkommere i nogle tilfælde bliver talt med som danskere, også selv om de ikke er integrerede i det danske samfund. Disse børn af indvandrere og efterkommere vil i prognosen være omfattet af forudsætningerne for danskere vedrørende fertilitet, dødelighed, indvandring og udvandring

31 2.3 Definition af mere og mindre udviklede tredjelande I denne rapport opdeles indvandrere og efterkommere på følgende oprindelseslande: - Norden, EU og Nordamerika. - Tredjelande, dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Tredjelande opdeles yderligere i: - Mere udviklede tredjelande 3. - Mindre udviklede tredjelande 4. Opdelingen på mere og mindre udviklede lande er foretaget af FN. Denne opdeling anvendes, da indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt de mere udviklede tredjelande kommer fra lande, der økonomisk og kulturelt ligner Danmark. Disse indvandrere og efterkommere har dermed generelt bedre muligheder for at blive integreret i Danmark end indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande. 3 Mere udviklede tredjelande omfatter Japan, Australien, New Zealand samt de europæiske lande med undtagelse af Norden og EU samt Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. De mere udviklede tredjelande omfatter således bl.a. følgende europæiske lande: Rusland, Ukraine, Hviderusland, Moldova, Estland, Letland, Litauen, Schweiz, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Polen, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Albanien. 4 Mindre udviklede tredjelande omfatter landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtaget Japan) og Oceanien (undtaget Australien og New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Tænketankens definition af mere og mindre udviklede tredjelande følger FN s opdeling af mere og mindre udviklede lande. Norden, EU, Nordamerika samt mere udviklede tredjelande i denne rapport er lig med mere udviklede lande efter FN s definition, mens mindre udviklede tredjelande i denne rapport er lig med mindre udviklede lande efter FN's definition KAPITEL 2. PROGNOSEMODELLEN OG DE ANVENDTE BEGREBER

32

33 3. Forudsætninger I dette kapitel gives en kort præsentation af forudsætningerne bag prognosen og de fire alternative fremskrivninger. Der henvises til bilag 1 for en uddybning af de valgte forudsætninger. På baggrund af en række analyser af de sidste ti års udvikling i bl.a. ind- og udvandringen til og fra Danmark, fertiliteten og dødeligheden har Tænketanken fastlagt de forudsætninger, der anvendes i prognosen og fremskrivningerne. 3.1 Udgangspunkt Både prognosen og de fire fremskrivninger tager udgangspunkt i, hvordan befolkningen i Danmark var sammensat pr. 1. januar 2001 med hensyn til: - Hvilket oprindelsesland personen stammer fra. - Om personen er indvandrer, efterkommer eller dansker. - Hvilken alder og hvilket køn personen har. På baggrund af analyser af den historiske udvikling i fertiliteten blandt årige kvinder i de forskellige befolkningsgrupper, dødeligheden, ind- og udvandringsadfærden samt andelen af børn af indvandrere og efterkommere, der tælles som danskere, bygger prognosen og de fire fremskrivninger på følgende fem forudsætninger. 3.2 Forudsætninger om fertilitet Antagelserne om den fremtidige udvikling i fertiliteten i Danmark er baseret på analyser af de historiske fertilitetskvotienter for kvinder i den fertile alder (15-49-årige) opdelt på herkomst 1, oprindelsesland og alder i perioden For de årige danske kvinder fastlægges fertilitetskvotienterne, så det svarer til, at hver kvinde i gennemsnit føder 1,676 børn. Dette er det antal levende- 1 Dvs. om personen efter Danmarks Statistiks definition tælles som indvandrer, efterkommer eller dansker KAPITEL 3. FORUDSÆTNINGER

34 fødte, som årige danske kvinder gennemsnitligt har født i perioden Fertiliteten for indvandrere fra Norden, EU og Nordamerika antages at være lig med danskernes, da dette er påvist i tidligere undersøgelser af fertilitetskvotienterne blandt indvandrere fra mere udviklede lande (Lange & Poulsen, 1998; Matthiessen, 2000; Mogensen & Matthiessen (red.), 2000a). I prognosen antages endvidere, at fertiliteten blandt indvandrere fra mere udviklede tredjelande vil falde jævnt over en generation fra 1,924 i som er det antal børn, en kvinde fra et mere udviklet tredjeland i gennemsnit har født i den fertile alder i perioden til 1,676 (niveauet for danske kvinder) i Endelig antages det i prognosen, at fertiliteten blandt indvandrere fra mindre udviklede tredjelande vil falde jævnt over en generation. Fertiliteten antages at falde fra 3,373 - som er det antal børn, en kvinde fra et mindre udviklet tredjeland gennemsnitligt har født i Danmark i den fertile alder i perioden til 2,1 2, som er det antal levendefødte børn, en kvinde fra et mindre udviklet land gennemsnitligt forventes at ville føde i (FN, 2000; FN, 2001). Tænketanken vurderer, at forudsætningerne om fertilitet er rimeligt forsigtige 3. Derfor suppleres prognosens forudsætninger om faldende fertilitet blandt indvandrere fra tredjelande med en fremskrivning, hvor det forudsættes, at fertiliteten blandt indvandrere fra tredjelande holdes konstant på det historiske gennemsnit for perioden Således antages det i fremskrivning 2, at fertiliteten for både mere og mindre udviklede tredjelande i fremtiden ikke vil falde jævnt over en generation. Det vil sige, at indvandrere fra mere udviklede tred- 2 I FN s befolkningsprognose udgivet i 2000 forventes den samlede fertilitet i at være 2,1 i mindre udviklede lande (dvs. lande, der af FN kategoriseres som: Less developed regions, excluding least developed countries). Den samlede fertilitet er justeret i FN s befolkningsprognose udgivet i 2001 til 2,2. Dog forudsættes den samlede fertilitet i fx Tyrkiet, der er et vigtigt indvandringsland for Danmark, i at være 2,1 i FN's seneste befolkningsprognose (FN, 2000; FN, 2001). En fertilitet på 2,1 anvendes på denne baggrund i Tænketankens prognose. 3 Der henvises til bilag 1 for en nærmere forklaring på denne vurdering

35 jelande antages at føde 1,924 børn, mens indvandrere fra mindre udviklede tredjelande antages at føde 3,373 børn. Alle øvrige forudsætninger holdes uændrede i forhold til prognosen. For efterkommernes vedkommende er antallet af levendefødte relativt begrænset, da der i denne gruppe stadig er meget få kvinder i den fertile alder. Det har derfor ikke været muligt at gennemføre særskilte analyser af fertilitet opdelt på oprindelsesland. Ligeledes er det svært at kortlægge fertilitetskvotienter for efterkommere, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange observationer for hele det fertile aldersinterval (15-49-årige). Derfor er efterkommernes fertilitet fastlagt som danskernes. Det vil sige, at en kvindelig efterkommer uanset eget og ægtefælles oprindelsesland antages at føde 1,676 barn. 3.3 Forudsætninger om dødelighed Befolkningens dødelighed antages at være ens for alle syv befolkningsgrupper i prognosemodellen. Det skyldes, at datamaterialet til selvstændige beregninger af dødeligheden for indvandrere og efterkommere ikke er tilstrækkeligt stort, da indvander- og efterkommerbefolkningerne er karakteriseret ved at bestå af mange børn og unge og kun ganske få ældre over 65 år (Danmarks Statistik, 1997). Endvidere indikerer analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at der ikke er hverken under- eller overdødelighed blandt indvandrere i Danmark (Mogensen & Matthiessen (red.), 2000a). Dødeligheden er fastlagt ud fra de historiske data for hele befolkningen i Danmark for perioden samt de forventninger med hensyn til middellevetid, som ligger til grund for Danmarks Statistiks almindelige befolkningsprognose. 3.4 Forudsætninger om udvandring Hvert år udvandrer der et antal personer fra Danmark. Udvandringerne foretages af danskere, indvandrere og efterkommere. Gennem analyser af de udvandrede fra Danmark med hensyn til alder, køn, oprindelsesland og herkomst de sidste ti år, er det konstateret, at der er forskel på udvandringsadfærden. Blandt andet viser analyserne, at det primært er i de unge år, de fleste udvandrer fra Danmark KAPITEL 3. FORUDSÆTNINGER

Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK

Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002 Indvandring, integration

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen

BEFOLKNING OG VALG. Befolkningsfremskrivninger Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2010:7 27. maj 2010 Befolkningsfremskrivninger 2010 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Befolkningsudviklingen siden 1960

Befolkningsudviklingen siden 1960 Befolkningsudviklingen siden 196 Af Anita Lange Indledning Befolkningens størrelse og fordeling på alder har på den ene side afgørende betydning for, hvor meget der kan produceres i et samfund, da folketallet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Ilulissat kommune Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Ilulissat kommune 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Ilulissat kommunea 2003-2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2011 Statsborgerskab og herkomst 1. juli 2011, fordelt på lokalsamfund Pr. 1. juli 2011 boede der 45.761 borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2009 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 2000-2009 Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2007 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1998-2007 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere