Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning g 2011

2 Befolkningsprognose 2011 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Prognosen beskriver befolkningsudviklingen for en 11-årig periode således til 2023 i dette års prognose. Formålet med en langsigtet prognose for Frederiksberg Kommunes befolkning er at skabe et grundlag for den økonomiske såvel som den fysiske planlægning i kommunen. Prognosen anvendes til udarbejdelsen af sektorprognoser på eksempelvis skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør endvidere en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for 2012 ( ). Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Det er historiske data vedrørende statusbefolkning og bevægelser samt et boligbyggeprogram, der ligger til grund for fremskrivningen. Befolkningsprognosen er et skøn, der bygger på en række konkrete forudsætninger, for hvilke der gælder, at der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I følgende beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg, og derefter beskrives den forventede udvikling dels samlet for hele kommunen og dels på skoledistrikter. Herefter følger en beskrivelse af prognosens forudsætninger, samt en gennemgang af forskellene mellem dette års og sidste års prognose. Endelig følger tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2011 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose Sammenfatning af prognosens resultater... 4 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 6 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Lokale tendenser skoledistrikterne Træfsikkerhed i prognosen Alternative scenarier Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Sammenligning med prognoser fra Sammenligning mellem sidste års prognose og statustal Resultattabeller Bilag

4 Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Nedenstående Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden frem til Figur 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Den grå linje på Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2011 har været en konstant befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af den blå linje, forventes denne tendens at fortsætte til I løbet af prognoseperioden fra 2011 til 2023 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 9,6 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser for befolkningsudviklingen på Frederiksberg i perioden : Folketallet stiger i perioden fra 2011 til I budgetperioden stiger befolkningstallet med personer. I prognoseperioden med personer. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger frem til 2015, hvorefter det falder og flader ud. I budgetperioden stiger antallet at småbørn med 334 personer. I prognoseperioden med 32 personer. Antallet af skolebørn (6-17-årige) stiger kraftigt i prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet at skolebørn med 755 personer. I prognoseperioden med personer. Antallet af unge (18-24-årige) stiger i starten af prognoseperioden, hvorefter det falder og flader ud. I budgetperioden stiger antallet at unge med 403 personer. I prognoseperioden med falder gruppen med 171 personer. 4

5 Antallet af erhvervsaktive (25-64-årige) stiger i løbet af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet at erhvervsaktive med personer. I prognoseperioden med personer. Antallet af yngre ældre (65-84-årige) er stigende. I budgetperioden stiger antallet at yngre ældre med personer. I prognoseperioden med personer. Antallet af ældre ældre (85+-årige) er stærkt faldende. I budgetperioden falder antallet at ældre ældre med 288 personer. I prognoseperioden med 300 personer. Den demografiske forsørgerbyrde for Frederiksberg Kommune er stigende. Det vil sige, at andelen i den erhvervsaktive alder er faldende i forhold til de resterende aldersklasser. 5

6 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningens størrelse og dens fordeling på forskellige aldersklasser har en afgørende betydning for kommunens organisation og økonomi, idet såvel behov som produktionsevne ændres med alderen. Antallet af indbyggere i de forskellige aldersklasser har for eksempel betydning for behovet daginstitutionspladser, skoler og plejehjem, men også arbejdspladser og boliger. Den 1. januar 2011 blev befolkningstallet opgjort til , svarende til en stigning på 2,1 pct. eller personer i forhold til 1. januar Der har således været en markant vækst i befolkningen i 4 år i træk. Siden 1989, hvor befolkningstallet var lavest, er der nu flere indbyggere på Frederiksberg. Figur 2: Folketal i Frederiksberg Kommune Kilde: Danmarks Statistik BEF1A07 Væksten i indbyggerantallet bunder dels i positiv nettotilflytning til kommunen, det vil sige, at der er flere der flytter til end fra kommunen. Dels et fødselsoverskud, hvilket betyder, at antallet af nyfødte overstiger antallet af dødsfald. Nedenfor vises den historiske udvikling i de nøgletal, der ligger til grund for befolkningsprognosen. 1 Det statustal der anvendes i befolkningsprognosen, inkluderer ikke personer, som er tilmeldt folkeregistret på Frederiksberg, men er udstationeret i udlandet. Disse personer indgår ikke i kommunens befolkningsprognose, da de som hovedregel ikke er udgiftsgenererende. 6

7 Tabel 1: : Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Antal levendefødte har i den betragtede periode fra 2005 til 2010 holdt sig forholdsvist stabilt omkring fødsler årligt, dog var der færre fødsler i 2005 og en stigende tendens i 2009 og I forhold til landsgennemsnittet er fertiliteten lavere på Frederiksberg, men dette opvejes af, at der er flere kvinder i den fødedygtige alder 2. Antallet af døde ligger omkring personer årligt. Af tabellen fremgår, at der har været et fødselsoverskud i hele perioden. Af tabellen ses endvidere, at der frem til 2006 var en nettofraflytning til andre kommuner. En kombination af faldende fraflytninger og flere tilflyttere betyder, at Frederiksberg har oplevet en positiv og stigende nettotilflytning. Samlet set, har Frederiksberg Kommune siden 2007 oplevet en nettotilgang på over personer om året, og tendensen har været stigende. På nedenstående Figur 3 og Figur 4 vises antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning opdelt på aldersgrupper i henholdsvis 2006 og Overordnet set kan man se, at de overordnede mønstre i nettotilflytning er meget ens for de enkelte aldersgrupper i begge år, til trods for at nettotilflytningen nominelt steg fra -26 i 2006 til i Sammenligner man stigningen fra 2006 til 2010 skyldes denne, at andelen af tilflyttere i forhold til den samlede befolkning er stigende, mens andelen af fraflyttere er uændret. Hvis man ser på nettotilflytning fordelt på de enkelte aldersgrupper, ser man nettotilflytningen er negativ for de 0-13-årige samt de årige, hvilket indikerer en tendens til, at nystiftede børnefamilier flytter ud af kommunen. Fra har fraflytningsfrekvensen for 0-16 årige været faldende, hvilket kan bunde i et stagneret boligmarked eller stigende urbaniseringstendens. I 2010 er fraflytningsfrekvensen for denne aldersgruppe imidlertid steget igen, hvilket kan tyde på at udviklingen er ved at vende tilbage til de mønstre, der sås før finanskrisen. Nettotilflytningen er særlig markant for de årige, og skyldes formentlig, at både danske og udenlandske unge flytter til byen for at studere. Fra 2006 til 2010 har der været yderligere vækst i antallet af personer i denne aldersgruppe. 2 Den samlede fertilitetskvotient på Frederiksberg var i 2010 på fødsler pr kvinder. Landsgennemsnittet lå på fødsler pr kvinder. Kilde FOD407 og FOLK1. 7

8 Figur 3: Viser antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2010 fordelt på alder tilflyttere fraflyttere nettotilflytning Figur 4: Viser antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2006 fordelt på alder tilflyttere fraflyttere nettotilflytning Nettotilflytningen skal ses i sammenhæng med udviklingen i nyopførte boliger. Nedenstående Tabel 2 viser blandt andet udviklingen i antallet af nyopførte boliger i perioden 2005 til Antallet af nyopførte boliger har været svingende i perioden, men har været størst i 2005 og I 2010 blev opført og indflyttet 50 boliger. I 2005 blev opført 362 boliger, hvoraf 105 var kollegie- og 8

9 ungdomsboliger. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger, det vil sige tilflyttere fra andre kommuner end Frederiksberg, har ligget mellem 54 og 67 pct. I gennemsnit flyttede der fra 2005 til 2010 under to personer ind i en nyopført bolig, hvilket skyldes en høj andel af nyopførte kollegieboliger i hele perioden og i 2007 opførelsen af nye ældreboliger. Tabel 2: Nyopførte boliger og flyttefrekvenser Boligtal Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,65 1,84 1,72 1,87 1,64 1,80 Af Tabel 3 fremgår, at bortset fra år 2005, er tilflytningen til nye boliger mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse, det vil sige at husstandsstørrelsen er stigende pr. bolig. Tabel 3: Fortætning Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille* * negativ værdi udtrykker udtyndning 9

10 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Nedenstående Figur 5 viser befolkningssammensætningen på aldersgrupper for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet. I forhold til landsgennemsnittet har Frederiksberg en overrepræsentation af 0-3-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 4-20 år er mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen år ligger under landsgennemsnittet. For aldersgruppen fra 65 år og frem, er alderssammensætningen tilnærmelsesvis ens for Frederiksberg kommune og hele landet, dog med en mindre overrepræsentation af de helt ældre på Frederiksberg. Figur 5 Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning i 2010 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 2,5 2 1,5 1 0, Hele landet FK Kilde: Danmarks Statistik, BEF5 samt egne data Tabel 4 viser udviklingen i befolkningen på aldersgrupper i perioden fra 2007 og frem til Af tabellen fremgår, at det er i de yngste befolkningsgrupper, at der har været den største procentmæssige udvikling. De 0-2-årige, 3-5-årige, 6-16-årige og de årige er steget relativt meget i forhold til de ældre aldersgrupper. Aldersgruppen med 85+-årige har som de eneste oplevet et fald henover perioden. Tabel 4 : Folketal pr. 1. januar i år , fordelt på udvalgte aldersgrupper Ændring i pct. Alder år ,6 17,3 3-5 år ,1 15, år ,7 11, år ,7 27, år ,2 2, år ,2 9,4 85+ år ,0-6,9 I alt ,1 7,3 10

11 Ser man på den samlede befolkningsudvikling er folketallet steget med personer fra 2010 til 2011, svarende til en stigning på 2,1 pct. Når der ses på de yngste aldersgrupper, ses der fra 2010 til 2011 for de 0-2-årige en befolkningstilvækst på 3,6 pct. svarende til 156 personer og for de 3-5-årige en stigning 3,1 pct. svarende til 96 personer. Antallet af 6-16-årige er fra 2010 til 2011 steget med 2,7 pct., mens antallet af årige er steget væsentligt med 5,7 pct. svarende til henholdsvis 229 og 577 personer. Den største aldersgruppe de årige er fra 2010 til 2011 steget med 1,2 pct. svarende til en stigning på 644 personer. De ældre aldersgrupper, dvs. de og 85+-årige, er henholdsvis steget med 3,2 pct. og faldet med 2,0 pct., svarende til 404 personer og 55 personer. 11

12 Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2011 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Befolkningsprognosen løber fra 2012 og frem til 2023, dvs. over 11 år, hvor befolkningstallene er gældende pr. 1. januar de respektive år. Der tages udgangspunkt i den kendte befolkningsudvikling tillagt kommunens eget boligtillæg. I prognosen er det antaget, at den ekstreme fortætning man har oplevet de seneste år vil fortsætte frem til og med 2015, for derefter at aftage. For fødsler gælder, at der arbejdes med et femårigt gennemsnit baseret på opgørelser for Frederiksberg, mens der vedrørende dødelighed bruges landsværdier beregnet af Danmarks Statistik. På langt sigt vil man normalt altid se en udtynding i forhold til boligmassen, forstået på den måde at hvis boligmassen holdes konstant, vil antallet af indbyggere falde over tid. Det ses også i de fleste andre kommuner. At der i de seneste år er set en fortætning i befolkningen på Frederiksberg er altså en afvigelse fra normalen. Baggrunden for forudsætningen om fortsat fortætning bunder dels i antagelsen om en stigende metropolisering: det kan være en trend at blive boende i byen. Der er mange store lejligheder på Frederiksberg og et højt gennemsnitligt antal m2 per person på Frederiksberg sammenholdt med resten af landet gør i øvrigt, at der fortsat er plads til flere borgere på Frederiksberg. Og selvom priserne på boligmarkedet igen er på vej op, kan der stadig være mange børnefamilier, som har købt boliger mens boligpriserne var på deres højeste, som stadig ikke kan få dækket deres restgæld ved salg, og som derfor bliver boende. I bilag 1 bliver disse antagelser yderligere underbygget. Nedenstående Figur 6 viser den skønnede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune frem til år Der er forventning om stigende befolkningstal i hele perioden. Fra 2010 til 2011 steg befolkningen med 2,1 pct. Fra 2011 til 2014 forventes en stigning på mellem 1,3 og 1,4 pct.. Fra 2014 til 2015 er indlagt en stigning på 1,6 pct.. De forskellige stigninger skal ses i sammenhæng med en svingende boligudbygning, hvor den største udbygning sker i 2014 og får effekt i I perioden fra 2016 til 2023 er den gennemsnitlige årlige vækst på 0,4 pct. Det samlede befolkningstal forventes at være personer højere i 2023 end i 2011, hvilket svarer til en samlet forøgelse af befolkningen på 9,6 pct. 12

13 Figur 6: Befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune, Frederiksberg Kommunes prognose forventer en befolkningstilvækst på 9,6 pct. hvilket er en betragtelig stigning, idet Danmarks Statistik på landsplan forventer 3 en befolkningstilvækst på 3,2 pct. Sammenlignes der med de fire mest befolkningsrige kommuner, fremgår det af Tabel 5, at der er en generel tendens til højere befolkningstilvækst i byerne. Tabel 5: Indbyggertal for udvalgte kommuner samt hele landet pr. 1. januar Ændring i pct København ,2 Odense ,3 Århus ,0 Ålborg ,9 Hele landet ,2 Kilde: Danmarks Statistik 18. maj 2010 FRDK110, FRKM110 og FOLK1 Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår: Antallet af fødsler ventes at stige gennem prognoseperioden på grund af udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, idet fertilitetsfrekvensen er fast i prognosen. Antallet af døde ventes at falde. Dette skyldes færre ældre indbyggere. Med konstant antal fødsler, og færre dødsfald forventes et stigende fødselsoverskud fra ca. 600 til lidt over 800 personer. I perioden forventes positiv flyttebalance til kommunen, som vil toppe i 2014 med 862 personer. 3 Danmarks statistisk forventer i sin prognose fra juni 2010 en stigning på 6,4 pct. for Frederiksberg i

14 Det ventes, at der fra 2015 vil være flere fraflyttere end tilflyttere til kommunen. Der ventes således en årlig nettofraflytning fra kommunen på ca. 300 personer fra Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger ventes at ligge omkring 60 pct. En lavere andel af eksterne tilflyttere i 2012 skyldes, at en større andel af nybyggeriet er ældreboliger. Tilflytningen til nye boliger ventes fortsat mindre end den samlede befolkningsudvikling, således at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Fra 2015 forventes fortætningen at aftage væsentligt. Tabel 6: Nøgletal for befolkningstal og antal boliger fremadrettet Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Antal boliger Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,80 1,91 1,61 1,46 1,74 2,02 2,02 2,02 Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille

15 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Samlet forventes en befolkningsstigning på personer svarende til en stigning på 9,6 pct. frem til 2023, men udviklingen varierer på aldersgrupper. Tabel 7 viser befolkningen for udvalgte aldersgrupper på Frederiksberg i 2011 og skøn for 2015 og Heraf fremgår at: Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) forventes at stige igennem hele perioden fra 2011 til Stigningen er størst i de første år. Antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) forventes ligeledes at stige igennem hele perioden fra 2011 til Stigningen er størst i de første år. Antallet af børn i skolealderen (6-16 år) ventes samlet at stige i perioden fra 2011 til Antallet af unge (17-24 år) ventes samlet at falde i perioden fra 2011 til Dog fordelt med en stigning i starten af perioden, som vendes til et fald fra 2015 og en stigning igen fra Antallet af årige forventes at stige jævnt i perioden fra 2011 til Antallet af årige forventes at stige gennem hele perioden fra 2011 til 2023, dog mest i den første del af prognoseperioden. Antallet af årige ventes samlet at falde over hele perioden. I de første år forventes et stort fald, som vendes til en positiv udvikling fra Antallet af årige ventes at stige, dog særligt i de første år. Antallet af 85+-årige ventes at falde betragteligt. Tabel 7: Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2011, 2015 og Der vises forskellen i personer og udviklingen i pct Forskel Udvikling 2023 Forskel Udvikling år , ,5 3-5 år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,1 85+ år , ,9 I alt , ,6 Forholdet mellem erhvervsaktive og resterende aldersklasser har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden og de resterende grupper udgiftssiden i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbyrden. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk. Det bør bemærkes, at der i ovenstående er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men eksempelvis også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i den erhvervsaktive aldersklasse i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. 15

16 Tabel 8: Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Frederiksberg Kommune Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,50 0,50 0,51 0,51 0,52 0,52 0,53 Ældrebrøk 0,24 0,24 0,25 0,25 0,25 0,26 0,26 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,63 0,64 0,65 0,65 0,65 0,67 0,70 Ældrebrøk 0,27 0,28 0,29 0,30 0,31 0,33 0,35 Både på Frederiksberg og i hele landet stiger forsørgerbrøken igennem prognoseperioden, hvilket alt andet lige indikerer et øget udgifts- og finansieringspres. Det skal dog fremhæves, at forsørgerbrøken for Frederiksberg i hele perioden ligger under niveauet på landsplan. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes især for hele landet, hvor de ældre udgør en stigende andel af de der skal forsørges. Således stiger andelen af ældre fra at udgøre ca. 45 pct. af de der skal forsørges, til at udgøre 51 pct. af de der skal forsørges. På Frederiksberg udgør de ældre ca. 50 pct. af de der skal forsørges gennem hele perioden. Sammensætningen, og forskydningen, har betydning for de økonomiske konsekvenser af forsørgerbrøken, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end de offentlige omkostninger pr. barn. 16

17 Forskellene mellem, og ændringerne af, forsørgerbrøken på Frederiksberg og på landsplan bliver tydeligere, når den procentuelle aldersfordeling i hhv og 2023 sammenlignes, jf. nedenstående figur. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er en anelse flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg mens den stiger på landsplan. Fremover ventes andelen af ældre at være størst på landsplan. Figur 7: Befolkningens aldersfordeling i procent i 2011 og 2023 Frederiksberg og hele landet Hele landet 2011 Frederiksberg 2011 Hele landet 2023 Frederiksberg

18 Lokale tendenser skoledistrikterne Befolkningsprognosen udarbejdes for hele kommunen samlet, og efterfølgende kan denne fremskrivning nedbrydes til mindre distrikter. Kommunen er opdelt i otte skoledistrikter, som er vist nedenfor. Distriktsgrænserne laves jævnligt om, idet beboere i et distrikt garanteres skolegang i distriktet. Distriktsændringer foretages blandt andet for at sikre, at denne garanti kan overholdes. I prognosen er anvendt distriktsgrænser besluttet af kommunalbestyrelsen i december Det er i forbindelse med budget 2011 vedtaget opførelsen af en ny skole, hvilket har betydet oprettelsen af et nyt skoledistrikt. Distrikterne har varierende størrelse, hvor distriktet omkring Lindevangskolen befolkningsmæssigt er størst med indbyggere og distriktet omkring Skolen ved Søerne mindst med indbyggere. Da alderssammensætningen i distrikterne er forskellige, er der ikke direkte sammenhæng mellem det samlede antal indbyggere og antal børn. Tabel 9: Befolkningsudvikling i skoledistrikter. Forskel i personer, udvikling i pct Forskel, Udvikling, 2023 Forskel, personer pct. personer Udvikling, pct. Lindevangskolen , ,4 heraf 6-16 år , ,3 Ny Hollænderskolen , ,0 heraf 6-16 år , ,8 Skolen på Duevej , ,1 heraf 6-16 år , ,1 Skolen på la Cours Vej , ,5 heraf 6-16 år , ,7 Skolen på Nyelandsvej , ,4 heraf 6-16 år , ,2 18

19 Forskel, personer Udvikling, pct Forskel, personer Udvikling, pct. Skolen ved Bulowsvej , ,3 heraf 6-16 år , ,1 Skolen ved Søerne , ,0 heraf 6-16 år , ,2 Søndermarksskolen , ,0 heraf 6-16 år , ,4 Frederiksberg Ny Skole , ,9 heraf 6-16 år , ,4 Ukendte adresser* , ,9 I alt , ,7 *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet I perioden fra 2011 til 2023 stiger befolkningen i alle distrikter. Distriktet for Lindevangsskolen oplever den største befolkningsvækst med personer, mens distriktet for Skolen på la Cours Vej oplever den største udvikling med en stigning på 6,6 pct. Vigtigst i forhold til skoledistrikter er selvfølgelig udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Den største vækst er i distrikterne Lindevangsskolen og Skolen på Nyelandsvej. Figur 8: Udvikling i antal 6-16-årige i skoledistrikterne

20 Træfsikkerhed i prognosen Det er vigtigt at bemærke, at befolkningsprognosers skøn bør tolkes med forbehold jo længere frem i tiden man går. Dette hænger sammen med, at beregningerne af de fleste parametre bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Det vanskelige er derfor at forudsige og vurdere, hvor mange af den seneste tids hændelser som er udtryk for en vedvarende trend, og hvor meget der skyldes et enkelt års tilfældigheder. Prognosen giver således et billede af, hvilken befolkningsudvikling kommunen vil få i fremtiden, såfremt de forudsætninger, som er anvendt, viser sig at være korrekte. Befolkningsprognosen for Frederiksberg Kommune er baseret på data fra de seneste syv år, der ikke er vægtet ligeligt. Resultaterne i prognosen skal derfor sammenholdes med en vurdering om, om netop disse udgangsår er repræsentative. Der kan ikke beregnes en gennemsnitlig usikkerhed på resultaterne i prognosen, idet prognosen principielt kan være helt nøjagtig, såfremt de valgte forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne komme til at afvige en del, hvis forudsætningerne skrider. 20

21 Alternative scenarier Der har de seneste år været stor fortætning i kommunen, primært på grund af ændrede flyttemønstre. Historisk set har der været en lille nettofraflytning fra kommunen. De seneste 4 år er denne udvikling imidlertid vendt, og der er nu en relativ stor nettotilflytning til kommunen, som primært skyldes, at børnefamilierne ikke i lige så høj grad som tidligere fraflytter Frederiksberg. Nedenstående tre temaer har gennem de senere år fået særlig betydning for flyttemønstrene: 1. Finanskrise (boligmarkedet): Mange (nystiftede børnefamilier) der har købt bolig i de seneste år, har haft svært ved at dække deres restgæld ved salg, og er derfor blevet boende i byen. De seneste oplysninger om boligmarkedet på Frederiksberg viser at priserne så småt er på vej op men fortsat ligger væsentligt lavere end da priserne var på deres højeste. (se bilag 1) 2. Økonomisk krise (konjunkturer): De ændrede konjunkturer, med stigende arbejdsløshed, kan betyde at folk er mere tilbageholdende med at skifte bolig. 3. Metropolisering: Det kan være en trend at blive boende i byen. Opførelsen af nye, større lejligheder og lejlighedssammenlægninger har endvidere gjort det muligt for børnefamilier at blive boende. De ændrede flyttemønstre kan delvist forklares, men det er hverken muligt at forudsige varigheden af den økonomiske krise/finanskrisen, eller muligt at forudsige hvor stor en andel der er udtryk for en vedvarende trend om at bosætte sig i byen med børn. Før 2009 blev befolkningsprognosen på Frederiksberg baseret på et fireårigt gennemsnit vedrørende flyttemønstre. Nedenstående figur to alternative scenarier, hvor eneste forskel er forskellige antagelser vedrørende flyttemønstre. Figur 9: Alternative scenarier årigt flyttegennemsnit 2-årigt flyttegennemsnit m. udfasning Befolkningsprognose I det røde scenarie er flyttemønstrene baseret på historiske data fra de seneste fire år. I dette scenarie vil der i 2023 være ca personer på Frederiksberg. I det grønne (stiplede) scenarie er flyttemønstrene i budgetperioden er baseret på historiske data fra de seneste to år, hvorefter det udfases, idet der fra 2015 anvendes et 7-årigt vægtet 21

22 gennemsnit af flyttemønstrene, hvor de seneste to år kun vægtes halvt så meget som de første år. I dette scenarie vil der i 2023 være ca personer på Frederiksberg. I årets befolkningsprognose (blå) er de seneste fire års flyttemønstre anvendt i budgetperioden, mens der fra 2015 anvendes et 7-årigt vægtet gennemsnit af flyttemønstrene, hvor de seneste fire år kun vægtes halvt så meget som de første år. Det vil sige, at der i budgetperioden er sammenfald med det røde scenarie. I årets befolkningsprognose forventes ca personer på Frederiksberg i De ændrede flyttegennemsnit falder ikke jævnt på aldersgrupper. Nedenfor vises derfor udviklingen for udvalgte aldersgrupper i de to alternative scenarier samt det valgte scenarie for dette års befolkningsprognose. Tabel 10: Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2011, 2015 og 2023 ved to scenarier. Der vises forskellen i personer og udviklingen i pct. Alder Scenarie Forskel Udvikling Forskel Udvikling Prognose , ,5 4-årigt flyttegns , ,1 2-årigt flyttegns , ,6 3-5 Prognose , ,1 4-årigt flyttegns , ,5 2-årigt flyttegns , , Prognose , ,4 4-årigt flyttegns , ,0 2-årigt flyttegns , , Prognose , ,9 4-årigt flyttegns , ,6 2-årigt flyttegns , , Prognose , ,0 4-årigt flyttegns , ,0 2-årigt flyttegns , , Prognose , ,2 4-årigt flyttegns , ,9 2-årigt flyttegns , , Prognose , ,1 4-årigt flyttegns , ,1 2-årigt flyttegns , ,1 85+ Prognose , ,9 4-årigt flyttegns , ,5 2-årigt flyttegns , ,3 I alt Prognose , ,6 4-årigt flyttegns , ,6 2-årigt flyttegns , ,7 Fra tabellen kan det for budgetperioden beregnes: At antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) vil være 97 børn flere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. At antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) vil være 75 børn flere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. At antallet af børn i skolealderen (6-16 år) vil være 11 børn lavere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. At antallet af unge i alderen år vil være 610 personer flere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. At antallet af personer i alderen år vil være 341 personer flere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. 22

23 At antallet af personer i alderen år vil være 27 personer lavere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. At antallet af yngre ældre i alderen år vil være 51 personer flere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. At antallet af ældre ældre i alderen 85+ år vil være 1 person lavere i budgetperioden, hvis flyttemønstret er baseret på et toårigt gennemsnit. 23

24 Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, samt det planlagte boligbyggeri, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix, som har været anvendt siden sommeren Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste syv år samt folketallet pr. 1. januar De seks historiske år vægter ikke ligeligt i beregningerne, jf. nedenfor. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 406 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig 24

25 Figur 10: Kommunen opdelt på parameterområder Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes for både mænd og kvinder. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder baseret på tal for perioden 2000 til Der korrigeres for den lokale, frederiksbergske, middellevealder beregnet for perioden , som ligger 4,1 pct. over landsgennemsnittet. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, således at der er en årlig reduktion i dødeligheden på hhv. 1,8 pct. for mænd og 1,6 pct. for kvinder. 25

26 Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Der er anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2006 til 2010, svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. Områdetype Fertilitetsniveau 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 0,89 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 0,94 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 0,82 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 1,13 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 0,99 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 1,03 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 1,12 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 1,23 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 1,11 80 = Kollegieboliger 0,03 90 = Plejeboliger 0,00 91 = Pleje- og handicapboliger 4 1,46 Værdier over en betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end i kommunen i gennemsnit. Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden, svarende til den udvikling der i Danmarks Statistik kaldes hovedforløb, der giver en stigning i fertiliteten på 2,45 pct. i perioden. Tilflytning til nye boliger Til beregning af den historiske tilflytning til nye boliger er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden fra 2004 og frem til Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at alene nyopførte boliger som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken. Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, etageboliger, ungdoms/kollegieboliger og ældreboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig. I prognosen er anvendt følgende vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen 5 : Parcelhuse/villaer Rækkehuse Etageboliger Ungdoms-/kollegieboliger Ældreboliger 2,99 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 2,02 tilflyttere pr. ny bolig 1,19 tilflyttere pr. ny bolig 1,00 tilflyttere pr. ny bolig 4 Den høje fertilitet i pleje- og handicap boliger skyldes, at når der er børn i handicapboliger, giver dette en uforholdsmæssig høj fertilitet, da antallet af personer i parameterområdet er meget lille. På grund af det få antal personer i parameterområdet, har den høje fertilitet heller ikke væsentlig indflydelse på befolkningsprognosen. 5 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Derfor bygger antagelserne vedr. tilflytning til netop disse kategorier ikke på data fra Frederiksberg Kommune, men på erfaringer fra Viborg og Vejle. 26

27 Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune. Graferne viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 100 nyopførte etageboliger vil flytte 4 personer på 0 år ind. Figur 11: Tilflytningsprofiler for boligtyperne der indgår i prognosen 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune. På baggrund af betragtninger af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra egen kommune. Til og fraflytninger Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at den ekstreme fortætning, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2015 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage, med en mere neutral nettotilflytning til følge. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning som gennemsnit af årene 2007, 2008, 2009 og 2010, mens der for årene 2015 og frem er anvendt et syvårigt gennemsnit, hvor de høje flyttefrekvenser for alene vægter med en halv, mens de resterende år vægter med 1, jævnfør Tabel

28 Tabel 11: Flyttebalance og vægtninger Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Vægt Vægt ,5 0,5 0,5 0,5 Det betyder at der i perioden er en positiv flyttebalance på mellem 650 og 850, mens den fra 2015 bliver negativ omkring Nedenstående figur viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der netto er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning til Frederiksberg. Figur 12: Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner Tabellen nedenfor viser hvilke kommuner, der har været størst flytteaktivitet med i henholdsvis 2005 og Den største flytteaktivitet er der mellem Frederiksberg og København, herefter følger Gentofte og Århus. Generelt er der færre der flytter fra byen i 2010 set i forhold til

29 Tabel 12: Til- og fraflytning mellem Frederiksberg og udvalgte kommuner By Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflytning Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflytning København Aarhus Gentofte Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Hvidovre Rudersdal Odense Roskilde Rødovre Furesø Helsingør Aalborg Forventet nybyggeri Udviklingen i boligmassen har indflydelse på kommunens samlede befolkningstal, hvorfor forventninger til nybyggeri indarbejdes. Udgangspunktet er Bygge-, Plan og Miljøafdelingens boligbyggeprogram for forventet nybyggeri samt oplysninger fra Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet vedrørende nybyggeri af plejeboliger. De enkelte boligtyper tildeles en husstandsstørrelse og aldersprofil som beskrevet under afsnittet Tilflytning til nye boliger. Boligbyggeprogrammet indeholder konkrete forventninger til nybyggeri i en fireårig periode, det vil sige fra 2011 til 2014 i dette års prognose. For årene 2015 til 2023 skønnes der opførelse af boliger årligt, samt nedlæggelse af 20 boliger årligt (primært pga. lejlighedssammenlægninger). Det i er i år antaget et nyt skøn for antallet af nyopførte boliger Tabel 13: Boligtillæg Parcelhus/villa Rækkehus Etagebolig Kollegiebolig Ældrebolig* I alt *Mht. plejehjemsmoderniseringen er der ikke indarbejdet nogen ændringer, idet antallet af nye plejehjemspladser som følge af nybyggeri går nogenlunde lige op med antallet af reducerede pladser som følge af moderniseringen samt planlagte effektiviseringer. Endvidere er plejehjemmene placeret i selvstændige parameterområder, med et fast antal boliger. Forskydningen af antal boliger mellem disse distrikter i takt med moderniseringsplanen er således ikke indarbejdet. 29

30 Sammenligning med prognoser fra 2010 Figur 13 viser dette års prognose, Frederiksberg Kommunes prognose fra 2010 samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra juli Det er høje statustal for 1. januar 2011 samt forventning om fortsat fortætning, der betyder en opjustering af prognosen set i forhold til sidste års prognoser. Figur 13: Sammenligning af prognoser Prognose 2011 Prognose 2010 DST befolkningsprognose Nedenstående tabel viser forskellen på Frederiksberg Kommunes prognoser fra henholdsvis dette og sidste år fordelt på aldersklasser. De største ændringer ses for aldersgrupperne år. For børnene samlet set ligger de to prognoser tæt på hinanden, dog med en forskydning fra de 0-2- årige til de større børn. For stort set samtlige aldersgrupper har den nye prognose højere skøn end den gamle. Tabel 14: Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2011 og 2010 (2011 minus 2010) på udvalgte aldersgrupper år år år år år år år år år I alt

31 Sammenligning mellem sidste års prognose og statustal I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2011, herefter kaldet statustal, med skønnet for befolkningens størrelse i 2011, som det var forventet i prognose Det viser sig, at prognosen fra 2010 skønnede befolkningstallet for lavt. I 2010 prognosen var der en forventning om en befolkningsfremgang fra 1. januar 2010 til 1. januar 2011 på samlet personer, svarende til 1,2 pct. Den reelle stigning er på personer, svarende til 2,1 pct. Der er således en befolkningstilvækst på 889 personer mere end forudsagt. Tabel 15: Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2010 (statustal) 1. januar 2011 (statustal) 1. januar 2011 (FK prognose 2010) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 år år år år år år år år år I alt De for budgettet væsentligste forskelle mellem det prognosticerede og statustallene for 2011 findes blandt andet i gruppen af 0-2 og 3-5-årige. Fejlskøn kan give knaphed i budgetter og kapacitet, idet disse er bundet op på den forventede udvikling i demografien. Samlet er der for aldersgruppen 0-5- årige skønnet 13 personer for lavt, og 2010 prognosen har således ramt næsten rigtigt for denne aldersgruppe. Udviklingen i gruppen af ældre borgere over 65 år er ligeledes væsentlig for kommunens udgiftsudvikling. Af statustallene fremgår, at der fra 2010 til 2011 har været et fald i antallet af personer over 85 år, mens gruppen af personer mellem 65 og 84 år er stigende. Samlet er der for aldersgrupperne over 64 år skønnet 83 personer for lavt. Nedenstående tabel viser forskellen mellem statustal, og den forventning som Danmarks Statistik havde til udviklingen i befolkningsantallet på Frederiksberg. Heraf fremgår, at DSTs samlede fejlskøn er større end Frederiksberg Kommunes, idet det udgør en undervurdering på personer. Tabel 16: Forskel mellem prognoseskøn fra DST og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2010 (statustal) 1. januar 2011 (statustal) 1. januar 2011 (DST prognose Forskel (+ = overvurdering) sommer 2010) 0-2 år år år år år år år år år I alt