Din mad. Du skal have gæster. Blikket. smager bedre med tungt bestik. SPIS gastronomitrend

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Din mad. Du skal have gæster. Blikket. smager bedre med tungt bestik. SPIS gastronomitrend"

Transkript

1 SPIS gastronomitrend 8 POLITIKEN SPIS&BO Søndag 8. februar 2015 Din mad smager bedre med tungt bestik Hjernen er let at manipulere. Også når det kommer til mad. Bestikket, glassene og musikken har enorm indflydelse på, hvor godt vi kan lide den mad, vi får serveret. Neurogastronomi hedder fænomenet. Du skal have gæster. Blikket er rettet direkte mod skuffen med bestik. Skal det være det nye, lette alubestik eller det tunge, gamle sølvbestik, der skal flankere tallerkenerne? De færreste ved, at den beslutning, du træffer, får store konsekvenser for, hvor stort et uhmm der lyder, når maden møder gæsternes munde. STEPHEN HAAR Men det ved Charles Spence. Han er professor i fødevarepsykologi ved Oxford University og medforfatter til bogen The Perfect Meal, hvor han skriver om, at hvordan alle vores sanser påvirker opfattelsen af et måltid. SNYD. Bestikkets vægt og tallerkenens farve og form er blot nogle af de knapper, du kan skrue på for at påvirke smagsoplevelsen. Auberginen smager bedre spist med tungt bestik frem for plastik. En sort firkantet tallerken fremhæver det salte i en dessert. Foto: Janus Engell»På en hotelrestaurant i Edinburgh samlede vi 160 mennesker. Halvdelen af bordene var dækket med let bestik, mens den anden halvdel var dækket med tungt bestik. Selv om maden, der blev serveret, var den samme, så syntes de, der spiste med tungt bestik, at den smagte signifikant bedre, end de, der spiste med let bestik«, fortæller Charles Spence om et af de forskningsforsøg, som ligger til grund for bogen. Madens smag bliver nemlig kraftigt påvirket af de omgivelser, der danner rammen om maden. Eksperimentalpsykologi hedder fænomenet på universitetssprog. Det kan oversættes til, hvor meget syns-, lugte- og høresansen påvirker smagen af mad og drikke. Tag musik for eksempel. Sætter du klassisk musik på under en middag, vil dine gæster højst sandsynligt synes bedre om maden, end hvis tonerne af eks. Pink Floyd eller Kim Larsen satte stemningen. Derfor bliver maden på British Airways fly i dag serveret med musik, der er komponeret til den mad, der bliver serveret. Charles Spences forskning ligger ikke støvet hen på biblioteket ved Oxford University. Allerede i midten af 00 erne begyndte Charles Spence et tæt samarbejde med den i dag verdenskendte engelske kok Heston Blumenthal. Han er ejer af den trestjernede michelinrestaurant The Fat Duck i London og er kendt som en af de kokke, der har eksperimenteret mest med neurogastronomien. Specielt én ret gjorde Heston Blumenthal verdenskendt. I 2007 servere-

2 Søndag 8. februar 2015 SPIS&BO POLITIKEN 9 SNYDT IGEN. Kokken og konsulenten Rasmus Bredahl er en af dem, som gør en dyd ud af at manipulere med vores madhjerner. Foto: Janus Engell de han retten Sound of the Sea på sin restaurant, hvor havskum, østers, muslinger og ål blev anrettet på en glasplade oven på sand. Lyden fra en ipod, der lå gemt i en konkylie, henførte gæsten til at ligge på en strand, hvor bølgeskvulp og skrig fra havmåger mødte ørerne. Retten kom på kortet, efter at Spence og Blumenthal havde lavet et forsøg, hvor de serverede to østers til en forsøgsgruppe. Den ene med bølgeskvulp i ørerne. Den anden med lyde fra en gård. Deltagerne var enige om, at østersen serveret med bølgeskvulp i ørerne smagte bedst.»det er interessant at arbejde med nogle af de største kokke i verden og opdage, hvordan vores viden kan blive brugt til at skabe den bedst mulige oplevelse for gæsterne«, siger Charles Spence, der også har samarbejdet med Ferran Adria, manden bag den legendariske spanske restaurant El Bulli. Vil vi spise dekorative insekter? Charles Spences forskning har skabt så stor interesse fra dansk side, at han i september 2014 blev tilknyttet Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Her skal han over de næste fire et halvt år hjælpe danske restauranter og fødevarevirksomheder til at bruge elementer fra neurogastronomien. Det gælder bl.a. et samarbejde med Nordic Food Lab i København, som er et madlaboratorium stiftet af Noma-kokken René Redzepi. Målet med det samarbejde er at gøre det mere normalt at spise insekter.»insekter har et utroligt dårligt ry SÅDAN MANIPULERER DU MED SMAGEN Glas. Serverer du en gin og tonic i et tykt glas, vil den blive bedre modtaget, end hvis den er serveret i tynde glas. Vin serveret i et tungt glas, vil også blive opfattet som bedre, end hvis den var serveret i et let glas. Og så skal du overveje at servere fortyndet saftevand i røde glas. Det opfattes nemlig 10 procent sødere. Musik. Vær opmærksom, når du sætter musik på til middagen. De høje toner fremhæver sødme i smagen, mens de lave toner fremhæver de bitre smage. Sætter du klassisk musik på i baggrunden, vil madoplevelsen blive bedre. Tallerken. Hvide, runde tallerkener fremhæver sødmen i en ret, mens en mørk firkantet tallerken fremhæver den salte smag. Og så er der jo bestikket, som gør madoplevelsen bedre, desto tungere det er. Anretning. Hvis du anretter din mad flot, kan du få den til at smage op til 15 pct. bedre. Kilde: The Perfect Meal, Charles Spence ogtina Piqueras-Fiszman som fødevare i Vesten, og det selv om flere typer insekter anses som en delikatesse andre steder i verden. Insekters udseende opfattes som ulækkert, og den følelse overfører folk til, at et insekt også må smage ulækkert«, forklarer Charles Spence. Derfor udgiver han sammen med Ben Reade, der står i spidsen for Nordic Food Lab, snart en publikation, der giver nogle bud på, hvordan man kan få vestlige forbrugere til at synes bedre om insekter.»det er en meget svær opgave. Men ved f.eks. at forgylde insekterne ligesom man gør med chokolade og servere dem flot anrettet på en lækker restaurant kan man ændre folks opfattelse. Ved den rigtige præsentation kan insekterne gå fra at være ulækre til at være dekorative, sjældne og spændende i folks bevidsthed«, siger Charles Spence. Myrerne har allerede gjort Noma verdensberømte, senest i en servering sammen med en rå reje på Nomas popup restaurant i Tokyo. Men om der kommer forgyldte myrer ud af køkkenet i den nærmeste fremtid, er endnu uvist. Men bare det, at nogle af verdens bedste restauranter bruger insekter på menukortet, flytter på folks opfattelse af insekter som fødevare, vurderer Charles Spence. Kok snyder konsulenthjerner Der er endnu ingen insekter på menuen, når madkonsulenten Rasmus Bredahl serverer frokost til 85 personer i kommunikationsbureauet Mannov. Men han er en af de danske BAG OM CHARLES SPENCE Charles Spence er leder af forskningslaboratoriet Crossmodal ved Institut for Experimentalpsykologi på Oxford University. Siden september 2014 har han samarbejdet med Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Foto: Hans forskning har dannet grobund for samarbejde med nogle af verdens største fødevarevirksomheder såsom PepsiCo og Unilever. Derudover har han arbejdet tæt sammen med restauranter som The Fat Duck og El Bulli. Han er i dag en af verdens førende specialister i at bruge den nyeste viden om, hvordan mennesker opfatter smag.

3 spis gastronomitrend SIMPELT. Selv om frokostbuffeten er kogt ind til kun at indeholde én varm ret og nogle salater, får det ikke medarbejderne hos Mannov til at rynke på næsen. I hvert fald hvis man skal tro kokken, der laver maden, Rasmus Bredahl. Foto: Janus Engell kokke, der har taget videnskaben med ind i sit køkken, hvor han mætter medarbejdernes maver med de neurogastronomiske principper.»jeg fandt ud af, at når vi står ved en stor frokostbuffet, så tænker vores hjerner, at vi hellere må tage en stor portion. Samtidig går vi i en slags automatpilottilstand, hvor mændene nupper en mad med roastbeef, mens kvinderne tager salat. De rutiner udfordrer jeg. Min frokost består derfor kun af én varm ret og to salater«, siger Rasmus Bredahl. Han har dermed reduceret madspildet i sit køkken fra at være omkring 30 pct. til at ligge på omkring 2-3 pct., samtidig med at han sikrer, at folk prøver at smage mere forskellig mad. Manipulationen stopper dog ikke der. I tilberedningen af maden er Rasmus Bredahl også meget opmærksom på, hvordan vores hjerne spiser.»forskningen viser, at mennesker har en forkærlighed for noget sprødt. Derfor tilsætter jeg altid minimum ét sprødt element i mine salater. Og når jeg laver gullasch, tilsætter jeg røget paprika eller grillet grønt i stedet for røget bacon. Det giver den samme umamismag og de samme kødassociationer som baconen, og når folk spiser retten, tænker de ikke over, at baconen ikke er der«, siger Rasmus Bredahl. I flere omgange har han eksperimenteret med at lave vegetardage, hvor kødet får karantæne fra frokostbuffeten. Noget der hurtigt vil få rynkerne frem på panden hos de fleste mænd, men SELSKAB GIVER DIG STØRRE APPETIT Vi spiser omkring 35 procent mere mad, når vi spiser sammen med en person. Det stiger til ca. 75 procent mere, når vi spiser med tre andre. Og så er det en god idé at være den første, der bestiller maden på restauranten. Den person har nemlig oftest den bedste oplevelse af måltidet. fordi Rasmus Bredahl udnytter den vegetabilske umamismag fra oliven, parmesan, ansjoser eller kapers, påstår han, at han kan snyde selv en kødelskers hjerne.»jeg har i hvert fald ikke fået nogen klager. Tværtimod. Folk tager rigtig godt imod det, fordi umamismagene er de samme, som de kender fra kød. Ved at bruge neurogastronomi kan jeg få folk til at spise noget sundere mad uden at på kompromis med smagen. Og det er jo en fed opgave at få til at lykkes som kok«, siger Rasmus Bredahl. Industrien spidser ører At blive klogere på menneskers madhjerner er ikke et helt nyt fænomen. Siden starten af det 20. århundrede har fødevareindustrien udført test på forbrugere for at finde ud af, hvordan de reagerede på farver, indpakning og smag. I 1930 erne fandt den amerikanske marketingmand Louis Cheskin således ud af, at hvis man tilsatte 15 procent mere gul farve til en 7UP, kunne forbrugerne smage mere citrus. Det er de ideer, Charles Spence er gået videre med i sin forskning. Derfor bliver hans viden også brugt af nogle af verdens største fødevarevirksomheder. Han sidder blandt andet omkring bordet i PepsiCo s videnskabelige advisory board, som er en slags bestyrelse bare uden ansvar for virksomhedens drift. Men også danske fødevarevirksomheder viser interesse for neurogastronomi. I Danish Food Cluster, der er en organisation, som forsøger at skabe bindeled mellem forskningen og fødevarevirksomheder, mener adm. direktør, Lone Ryg Olsen, at Charles Spences forskning har stor relevans for danske virksomheder.»han kan gå et skridt dybere end f.eks. fremtidsforskerne, når det kommer til at afkode forbrugernes præferencer. Det gør hans resultater interessante for virksomhederne, når de skal udvikle nye produkter. Derfor er den type forskning vigtig for branchen«, siger Lone Ryg Olsen. En af de virksomheder, der har brugt neurogastronomien, er Isis. Virksomheden producerer slik uden tilsat sukker, og da den skulle udvikle en nyligt lanceret chokoladebar, var målet, at den skulle se ud, dufte, føles og smage som en Mars-bar.»Vi har brugt over et år på at udvikle den, da det er svært at lave karamel uden sukker og fedt. I stedet er proteiner og fibre hovedingredienserne«, fortæller Carl Bjarne Mikkelsen, innovationschef i Isis. På Isis facebookside fandt virksomheden 40 personer i Aarhus og 40 personer i København, der havde lyst til at deltage i en prøvesmagning.»der lavede vi både blindsmagninger og normale smagstests, som overbeviste os om, at vi havde ramt plet«, siger Carl Bjarne Mikkelsen. Derfor er chokoladebaren i dag at finde på supermarkedets hylder, og ifølge Lone Ryg Olsen vil vi i fremtiden se flere eksempler på, at neurogastronomi bliver tænkt ind i udviklingen af nye fødevarer.»for en fødevareproducent er det essentielt at vide, hvordan alle sanser påvirker smagsoplevelsen. Det er noget, der er kommet for at blive«, siger hun. TV LÆR MADFIF Lær at bruge neurogastronomien af kokken Rasmus Bredahl i et tv-indslag på politiken.dk/mad. Scan koden eller gå ind på WWW politiken.dk/ POLITIKEN SPIS&BO Søndag 8. februar 2015

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere Et annoncetillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen Mad Mad && Nøglehullet nemt at vælge sundere Sundhed Sundhed Hvad har du i posen? Det nye nøglehulsmærke gør det nemmere at finde de

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4 Nøglehullet breder sig Nøglehullsmærkede produkter solgte sidste år for mere end 4 milliarder kroner nu er der Nøglehuller på mere end 1045 produkter. SIDE 8 Nøglehullet hæver standarden Det er sundere

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter tilbereder hver dag sund, lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad. Mad, som gør en stor forskel for dem, som spiser

Læs mere

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin

Medicinpædagogik - så meget mere end medicin P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Forsikring. Tema. Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19. Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side 18

Forsikring. Tema. Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19. Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side 18 Nr. 7 - November 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Skal og må arbejdsgiveren blande sig i din sundhed side 6-19 Den nye kostpyramide vender tingene på hovedet side

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

ændre DIN sundhed der vil

ændre DIN sundhed der vil 10 der vil ændre DIN sundhed Du ved sikkert, at kost og motion har betydning for sund heden. At økologi er afgørende, ikke bare for miljøet. Og at alkohol og overvægt har en negativ effekt på hel bredet.

Læs mere

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge Tilhører Navn Telefon Enhed den lille kloge appetit på livet kan komme af et godt måltid! Hvordan kan du bruge dette hæfte? Mad og måltider spiller en stor rolle i alle menneskers liv! Jo ældre vi bliver,

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Kostvejlederens lynkur

Kostvejlederens lynkur Kostvejlederens lynkur Udarbejdet af kostvejleder og EFT-praktiserende, Lene B. Jensen. Indhold: Side 1-4 : Præsentation af forfatteren og baggrund for e-bogens tilblivelse Side 5 : Hvorfor nu en lynkur?

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

personlig udvikling POWER i dig selv

personlig udvikling POWER i dig selv POWER i dig selv spiritualitet Det nye paradigme Når man udlever sin passion, så kan man kun have succes. Når man arbejder sammen med sin passion hver dag, så får man al energi i hele verden, og så vokser

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Guide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression

Guide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression Foto: Iris Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Fædre får også fødselsdepressioner Sådan opdager du en fødselsdepression Test dig selv 16 sider Fødselsdepression INDHOLD

Læs mere