Læger ved ikke nok om seponering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læger ved ikke nok om seponering"

Transkript

1 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling konkluderer, at lægerne mangler vejledning behandling. Derfor holder de fast i medicinering, som ikke er til gavn for patienten, og det kan have store helbredsmæssige konsekvenser. Lægerne føler sig usikre, når det handler om seponering. De synes, det er svært at finde ud af, om det at stoppe en behandling skader mere, end det gør at behandle videre. Den manglende seponering Af Signe Juul Kraft er et stort problem, fordi en af de førende årsager til dødelighed og sygdom er den medicin, patienterne Flere end fire ud af ti polyfarmacipatienter tager får. Vi giver medicin, fordi folk skal have gavn af medicin, som kan være uhensigtsmæssig det, men mange får skader. Det er for at rette op for dem, viser tal fra Apotekerforenin- gen. En ny ph.d.-afhandling med titlen Organising medication discontinuation kaster lys over den unødige medicinering ved at konkludere, at praktiserende læger ikke ved nok om, hvornår og hvordan de på det problem, at det er vigtigt at seponere, siger manden bag ph.d.-afhandlingen, Michael Nixon fra Afdeling for Almen Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Michael Nixons analyse viser, at en af de vigtigste skal seponere, det vil sige afslutte en medicinsk årsager til, at praktiserende læger ikke får se- Apotekerne kan helt klart spille en rolle. Farmaceuter har en kæmpe viden om medicin, så jeg synes, det er en oplagt mulighed, at medicingennemgang på apotekerne kan være en støtte for almen praksis. Michael Nixon, forfatter til ph.d.-afhandlingen Organising medication discontinuation

2 7 Om ph.d.-afhandlingen Ph.d.-afhandlingen Organising medication discontinuation bygger på interviews med 24 praktiserende læger, observation af tre lægers samtaler med patienter samt en gennemgang af materiale om seponering fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) og Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske vejledning om hjerte-kar-sygdomme, eftersom fokus i afhandlingen er statiner.

3 8 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING poneret medicin, er, at de mangler støtte fra myndighedernes side. Lægernes usikkerhed skyldes manglende institutionel opbakning. Mens der er meget fokus på opstartskriterier og på fortsættelse af behandling, findes der ingen kriterier for seponering. De fleste læger er meget interesserede i at seponere, men ved ikke, hvordan de bedst griber det an. De har ikke rigtigt noget materiale, de kan bruge til at retfærdiggøre en seponering, siger Michael Nixon. Medicingennemgang afslører problemer 10. april 2013 blev der foretaget i alt 519 medicingennemgange på 103 apoteker og fire apoteksfilialer landet over. Målgruppen var alle medicinbrugere, der bruger mindst fem forskellige lægemidler. I gennemsnit brugte medicinbrugerne 10 forskellige lægemidler. 94 pct. af alle de personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apoteket, fik afdækket et Apotekerne kan hjælpe Selv om der er betydeligt mere hjælp at hente for lægerne, når det handler om opstart af en behandling, er seponering ikke et ubelyst område. Som hjælp til at screene medicinlister for kandidater til seponering har Sundhedsstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) eksempelvis udgivet flere artikler om seponering og udarbejdet en såkaldt lægemiddelrelateret problem. 40 pct. blev anbefalet at tale med lægen om at stoppe brugen af mindst et lægemiddel. 43 pct. af patienterne anvendte mindst ét uhensigtsmæssigt præparat. 42 pct. oplevede bivirkninger. 32 pct. havde uhensigtsmæssig anvendelse hos patienten (complianceproblemer). 22 pct. anvendte medicin uden begrundet indikation. rød-gul-grøn-liste over risikopræparater, der bør undgås til ældre. Hertil kommer adskillige materialer om medicingennemgang, som ofte handler om seponering, samt et kapitel om seponering i Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske vejledning Den ældre patient. Det nuværende materiale er dog ikke tilstrækkeligt, mener Michael Nixon. Han foreslår, at myndighederne gennemgår deres guidelines og sikrer, at der for hvert anbefalet lægemiddel mål op, siger Michael Nixon. Udover en mere systematisk og grundig information fra myndighedernes side mener Michael Nixon, at apotekerne kan hjælpe lægerne med at få seponeret uhensigtsmæssig medicin. Apotekerne kan helt klart spille en rolle. Farmaceuter har en kæmpe viden om medicin, så jeg synes, det er en oplagt mulighed, er angivet, i hvilke situationer medicinen kan eller skal seponeres. Det skal beskrives, hvad status er for at medicingennemgang på apoteker- ne kan være en støtte for almen praksis. Det skal bare ikke være sådan, at det bliver hvert lægemiddel. Det vil sige, kan det seponeres, og hvis det kan, hvordan seponerer man det så. Der skal, ligesom ved ordination, laves nogle tommelfingerregler og sættes behandlingskriterier og en ekstra opgave for lægen at tage stilling til. Man skal sikre sig, at der er et velfungerende samarbejde, og at lægen er villig til at prioritere det, siger han. Stort set al forskning lægger vægt på, hvornår man skal starte medicin, og meget sjældent på, hvornår og hvordan man stopper. Derfor bliver der ikke genereret viden om det. Thor Grønlykke, speciallæge i klinisk farmakologi på Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF)

4 11 Samarbejde og dialog Polyfarmaci Tidligere formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Bruno Melgaard Jensen er ikke afvisende over for et samarbejde med apotekerne om medicingennemgang, men mener ikke, at det er løsningen Omkring danskere bruger mindst fem forskellige lægemidler og er dermed polyfarmacipatienter. De har en betydelig risiko for interaktioner på den manglende seponering. Han foreslår, at og bivirkninger, ligesom polyfarmaci også er forbundet med dårlig compliance. en ydelse med fokus på medicingennemgang hos Det er ikke blot antallet af lægemidler, der er afgørende patienter med mange medikamenter vil kunne være det incitament, der skal til. Samtidig er det vigtigt at for patienternes livskvalitet, men også typen af lægemidler. Særligt hos ældre patienter kan det give anledning til utilsigtede hændelser, hvis de behandles med et eller flere risikolægemidler. se på ansvarsfordelingen hos de forskellige aktører, mener han. Op mod personer bliver hvert år indlagt Det er ikke almen praksis, der styrer alt omkring medicinering, der ordineres også medicin på hospitalerne. på grund af medicinproblemer, der kunne have været forhindret. Nogle gange sker det for eksempel, at en be- 75 procent af de indlæggelser, som skyldes forkert medicinordination eller medicinhåndtering, udgøres af blodfortyndende medicin, NSAID er og vandhandling, som almen praksis har seponeret, bliver sat i gang igen, når patienten kommer på hospitalet. En af de vigtigste grupper at sætte mere fokus på er de patienter, der får mange medikamenter og går drivende medicin. Kilder: Danmarks Apotekerforening og Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) frem og tilbage mellem almen praksis, speciallæger og sygehusene. Her skal sikres et bedre samarbejde om medicineringen, siger Bruno Melgaard Jensen. Han understreger desuden vigtigheden af dialog med patienten: Jeg er sikker på, de fleste patienter har den indstilling, at de ikke vil have mere medicin mange måder en del af et system, og det er hele systemet, der har ansvaret. Jeg synes, at vi i Sundhedsstyrelsen skal bidrage, men også klinikere, forskere samt andre strukturer i sundhedsvæsnet, for eksempel regionerne end højst nødvendigt. Men omvendt er de ikke interesserede i at afgive medicin, som de tænker, vil hjælpe på længere sigt. Derfor er vi altid nødt til at gå i dialog med den enkelte patient. og specialeselskaberne, må bidrage mere. Stør- steparten af guidelinene bliver jo lavet i specialeselskaber og internationalt, og her skal det vel også med, siger han. Problematikken omkring seponering hænger sammen Et fælles ansvar Speciallæge i klinisk farmakologi på Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Thor Grønlykke fortæller, at IRF har meget fokus på seponering og løbende prøver at være med til at klæde de praktiserende læger på til at tage beslutningen om at stoppe medicinering. Han giver dog Michael Nixon medhold i, at der ikke er nok vejledning på seponeringsområdet, og er enig med ham i, at guidelines på området bør tænke seponering ind allerede ved ordination. Thor Grønlykke understreger, at tilstrækkeligt materiale ikke kun er myndigheders opgave, men et fælles ansvar for de forskellige aktører i sundhedsvæsnet. Det er naivt at tro, at man kan have en myndighed, som har hele ansvaret. Sundhedsstyrelsen er på med manglende forskning på området, ikke bare i Danmark, men internationalt, fortæller Thor Grønlykke: Stort set al forskning lægger vægt på, hvornår man skal starte medicin, og meget sjældent på, hvornår og hvordan man stopper. Derfor bliver der ikke genereret viden om det. Hertil kommer, at informationsdelen er underprioriteret. Det gælder også de faglige miljøer selv, som interesserer sig mere for, hvornår man skal starte en behandling, end hvornår man skal stoppe eller ikke gøre noget. Han oplyser, at der i næste måneds udgave af IRF s månedsblad Rationel Farmakoterapi, som kommer ud til alle læger, vil blive bragt en såkaldt stop-liste over, hvornår man skal stoppe med medicin inden for forskellige lægemiddelgrupper. n

5 12 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Apotekerne: Medicingennemgang kan sætte seponering på dagsordenen Når medicinskabet bugner, mister mange medicinbrugere overblikket, og det kan have både personlige og økonomiske konsekvenser. Via medicingennemgang kan apoteket gøre lægen opmærksom på, hvornår det er relevant at revurdere medicin Af Julie Vinding Bengtson Knap danskere tager mere end fem forskellige slags medicin, men meget af den medicin kan være unødvendig for en god behandling. Det viser undersøgelser fra Apotekerforeningen. Tallene bakker således op om den tendens, at lægerne i vid udstrækning ikke seponerer medicin, som beskrevet i ph.d.-afhandlingen Organising medication discontinuation. Ud af 500 medicingennemgange på landets apoteker i april 2013 blev 40 procent af medicinbrugerne således anbefalet at tale med deres læge om at stoppe brugen af et eller flere lægemidler. Alle deltagerne brugte mindst fem forskellige lægemidler. Den potentielt uhensigtsmæssige medicinering kan have store konsekvenser for patienterne. Det forklarer sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen Birthe Søndergaard: Vi ved, at jo flere lægemidler, en patient tager, jo sværere har vedkommende ved at efterleve behandlingen. For eksempel tager hver tredje kroniske patient ikke sin medicin efter lægens anvisning. Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet i form af øgede sundhedsudgifter, siger hun og uddyber, hvorfor det i den forbindelse er vigtigt, at patienternes lange medicinlister ikke indeholder unødvendige lægemidler: Ved at seponere én eller flere slags medicin kan man sikre, at patienterne bliver bedre til at passe den resterende behandling, der er nødvendig. Mindre medicin på plejecentre Netop den fordel er et resultat af den indsats med medicingennemgang, som apotekerne i København i efteråret 2013 gennemførte for de ældre på byens plejecentre. Her er mængden af udskrevne risikolægemidler og antallet af medicingivninger sat ned, og på den måde er helbredet for borgerne forbedret, konkluderer en rapport. I gennemsnit er antallet af præparater reduceret med 0,5 per borger, og antallet af medicingivninger er sat ned med cirka en per dag. Ved at seponere én eller flere slags medicin kan man sikre, at patienterne bliver bedre til at passe den resterende behandling, der er nødvendig. Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen

6 13 Med baggrund i resultaterne fra København og andre lignende projekter og aftaler peger Birthe Søndergaard på, at apoteksfarmaceuters gennemgang af polyfarmacipatienters medicin kan være en måde at italesætte og foreslå seponering af medicin på over for de praktiserende læger. Apotekets lægemiddelfagligt uddannede personale har særlige kompetencer til at vurdere, om den medicinske behandling er hensigtsmæssig. Og idéen med medicingennemgang er netop, at man tager stilling til den samlede medicinering og de enkelte lægemidler. Derfor kan apotekerne via medicingennemgang hjælpe lægerne med at spotte, hvornår det er relevant at tage stilling til seponering, siger hun. Birthe Søndergaard understreger, at det ikke kun bør være ved medicingennemgang, at der tages stilling til medicin: Via rådgivningen i skranken kan apoteket hjælpe medicinbrugerne til at forholde sig til den medicin, de tager. Det er for eksempel, når apotekspersonalet spørger til brug og bivirkninger, og eventuelt foreslår patienten at tage kontakt til lægen, hvis vedkommende har fået medicinen længe uden kontrol eller stillingtagen. n

7 15 Det vigtigste er at tage stilling Medicingennemgang får patienterne til at reflektere over deres gener og bivirkninger, apoteker, er det de svageste og mest medicinerede ældre under hjemmeplejen, der har fået foretaget medicingennemgang ved en apoteksfarmaceut. og det er et vigtigt skridt på vejen mod, at Konceptet er, at den ældre sammen med plejepersonalet udfylder et skema om symptomer og diagno- der tages stilling til medicinen. Det er erfaringen hos farmaceut Lonni Mellin ser. Det bliver sammen med borgerens medicinskema sendt til apoteket. Herefter gennemgår farmaceuten det skriftlige materiale inden et møde med Af Julie Vinding Bengtson plejepersonalet. Ud fra det kan vi se, om vedkommende for eksempel bliver svimmel eller har andre gener, der Lonni Mellin er farmaceut på Fredericia Axeltorvs Apotek og har lavet medicingennemgang for kunne være bivirkninger. Samtidig giver det os relevant ældre, som er tilknyttet Fredericia Kommunes hjemmepleje. Hun oplever, at mange ældre får medicin, som der i årevis ikke er taget stilling til. Når vi laver medicingennemgang, er en stor del viden om diagnoser og tilstande som for ek- sempel depression og søvnbesvær. Efterfølgende mødes jeg med plejepersonalet og taler om, hvilke ændringer det kan være relevant at foreslå lægen. af opgaven at kigge på, om borgerne får medicin, der er unødvendig. Det er ikke i sig selv en måde at seponere medicin på. Det er et redskab til at gøre borgeren bevidst om eventuelle bivirkninger og foreslå lægen at tage aktivt stilling til medicinen, siger Lonni Forslag baseres på vejledninger Lonni Mellin tjekker ved hjælp af IRF s vejledninger, diverse rekommendationslister og behandlingsvejledninger fra de forskellige faglige selskaber samt regionernes basislister, Mellin. Hun har oplevet, at mange patienter har gået længe med gener og bivirkninger af deres medicin uden at gøre nogen opmærksom på det. Det kan være medvirkende til, at nogle behandlinger fortsætter i årevis uden lægens stillingtagen. Mange har aldrig nævnt over for lægen, at de faktisk har gener eller bivirkninger af medicinen. Det åbner de først op for, når der bliver spurgt aktivt ind til det i vores medicingennemgang, forklarer hun. at medicineringen af borgeren følger de nyeste anbefalinger. Diagnoseskemaet, medicinlisterne og diverse vejledninger giver os viden nok til at stille forslag om eventuel seponering. Men det vil altid være nødvendigt, at egen læge selv laver vurderingen, da vi ikke kender patientens fulde sygehistorie og eventuelt tidligere forsøg på seponering, understreger Lonni Mellin. Sygeplejersken i hjemmeplejen sender forslagene til lægen og har den efterfølgende dialog. Lonni Mellin har oplevet, at lægerne indtil videre har været Borgere bidrager med baggrundsviden I aftalen mellem Fredericia Kommune og byens positive over for de ændringsforslag, hun er kommet med. n Når vi laver medicingennemgang, er en stor del af opgaven at kigge på, om borgerne får medicin, der er unødvendig. Lonni Mellin, farmaceut på Fredericia Axeltorvs Apotek

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Kommuner opruster på medicinsikkerhed 6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening

Læs mere

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering

Læs mere

Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering

Læs mere

Farmaci. Ny lov for apotekerne

Farmaci. Ny lov for apotekerne Farmaci 05 MAJ 2015 Ny lov for apotekerne Apotekerne bliver i sundhedssektoren Mulighed for nye enheder Medicinsamtaler til nye kronikere Omlægning af regler for filialtilskud Ny vagtordning Læs mere inde

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser

Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning Utilsigtede hændelser Formål med dagen Ved utilsigtet hændelse forstås : En på forhånd kendt og ukendt hændelse og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Patientsikkerhedspakke

Patientsikkerhedspakke Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Sammen forebygger vi bedst

Sammen forebygger vi bedst Sammen forebygger vi bedst Sundhedsprofilen 2017 viser, at danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Det er et fælles ansvar. Apotekerne er, som en del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,

Læs mere

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Polyfarmaci og multisygdom

Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner

Læs mere

Kriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang

Kriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMSOT Koordineret med: Sagsnr.: 1606899 Dok. nr.: 179739 Dato: 17. november 2016 Kriterier for ansøgning til pulje til medicingennemgang

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers Medicin uden skade Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers 1 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers 2 Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 232498 Brevid. 1917807 Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune 15. september 2014 - Et samarbejdsprojekt mellem Roskilde

Læs mere

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL 4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019

Læs mere

Sosu er til kamp mod medicinfejl

Sosu er til kamp mod medicinfejl Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,

Læs mere

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 21. december 2017 FMK AAGS/ FMK NATIONAL KLINIKS BRUGERGRUPPE. Best practice på FMK Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 18.12.2017 Gældende bekendtgørelser og vejledninger for

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Sct. Nicolai apotek Besøg af Sundhedssamordningsudvalget

Sct. Nicolai apotek Besøg af Sundhedssamordningsudvalget Sct. Nicolai apotek Besøg af Sundhedssamordningsudvalget Program Lidt om Sct. Nicolai apotek Apotekerne i Danmark Den nye apotekerlov Apotekernes samarbejde med regionen Rundvisning 2 Sct. Nicolai apotek

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010. Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen

Læs mere

Medicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012

Medicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis 2011/2012 Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Polyfarmaci hos ældre

Polyfarmaci hos ældre Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der

Læs mere

Medicinsamtaler løfter kronikerne

Medicinsamtaler løfter kronikerne Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Utke Schiøler Medicinsamtaler løfter kronikerne Fra 1. januar 2016 blev det apoteksfarmaceuternes opgave at tilbyde medicinsamtaler til 8 nydiagnosticerede pharma

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatriens Medicinrådgivning Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark Ved farmaceut Mette Gulløv mette.gullov@rsyd.dk Tlf. 21 28 46 66 Sikker Psykiatri, maj 2017 2 Fordeling af de 4 (-5) normeringer

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Skærpet tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83 og 84 i plejeboliger. Indledning. Godkendte leverandør: Ældrecentret Sydvestvej

GLOSTRUP KOMMUNE. Skærpet tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83 og 84 i plejeboliger. Indledning. Godkendte leverandør: Ældrecentret Sydvestvej GLOSTRUP KOMMUNE Skærpet tilsyn for tilbud efter Servicelovens 83 og 84 i plejeboliger Godkendte leverandør: Ældrecentret Sydvestvej Dato for tilsynsbesøg: 3. december 2013 Start- og sluttidspunkt for

Læs mere

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Møllegården Plejecenter d. 28. juli 2014

Handleplan - Embedslægens tilsyn v. Møllegården Plejecenter d. 28. juli 2014 KONKLUSION Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden. Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet arbejdede for at imødekomme Sundhedsstyrelsens

Læs mere

VEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse

VEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse VEJLEDNING OM EPIKRISER Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Krav til epikrisens indhold... 2 2.1 Stamdata... 2 2.2. Anbefaling om opfølgning hos egen læge... 2 2.3 Patientinformation og -aftale...

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner

Danmarks Apotekerforening. Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner Danmarks Apotekerforening Analyse 16. november 2017 Store kommunale forskelle: Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner Knap 1 million danskere indløste

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Søren Ilsøe Moreno : Seponering af medicin Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Effekt Bivirkninger pris

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

for kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og samtidig indebære en serviceforbedring for patienterne i form af forbedret tilgængelighed.

for kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og samtidig indebære en serviceforbedring for patienterne i form af forbedret tilgængelighed. Formanden Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Telefon 33 76 76 00 Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K 13-08-2018 BIS/TAN/412/00061 Svar på høring om udkast

Læs mere

Somatiske sygehusafdelinger

Somatiske sygehusafdelinger Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

guide Spar en formue på din medcin Se prisforskellen: Oversigt og fakta sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Spar en formue på din medcin Se prisforskellen: Oversigt og fakta sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Se prisforskellen: Spar en formue på din medcin 16 sider Oversigt og fakta Dyr medicin INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar en formue på

Læs mere

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9 FMK vejledning 1. Kom godt i gang... 2 2. Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Rettigheder i FMK... 4 Genvejstaster... 4 Højrekliksmenuer... 5 Præparatvælgeren... 7 3. Opret ny medicin... 9 Dosering...

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK

Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK Jacob Nielsen, Overlæge, risikomanager Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Jacob Nielsen, forudsætninger 1994, speciallæge i anæstesiologi

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere