DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Nr.2 Efterår 2011 Münster i Basel

2 Konfirmation i Genève, fra venstre ses Cæcilie, Jeppe, Mikkel, Joachim og Christina. Konfirmation i Ascona afoliver Konfirmation i Zürich af fra venstre Amanda, Emil, Natalie og Sofie

3 Fremtidsvisio hvaffor no en? Den danske Kirke i Schweiz har haft fint besøg her i foråret: Margith Pedersen, generalsekretær for Danske Sømands og Udlandskirker (DSUK), og Peter Skov Jakobsen, Københavns biskop. Deres besøg her var del af en rundrejse i Europa til forskellige udlandskirker. De ville blandt andet gerne lytte til kirkekomitéernes og menigheds rådetsfremtidsvisioner for kirkenher i Schweiz?!? Før en så lille kirke som vores kan tillade sig den luksus at tænke visioner, mener jeg, at ét essentielt forhold bør være i orden. Ja, rigtigt gættet: Livskraftig økonomi! Dendanske Kirke i Schweiz er selvfinansierende, densindtægter hidrørerfra medlemsbidrag, donationer, brugerbetaling samt fundraising. Der bliver ikkesendt eneneste dansk skattekrone til Schweiztil atdrive kirke for. Vi er heldige athave nogle få megetgenerøse sponsorer. Menuanset hvor mange trofaste velgørere, der måtte findes i denne verden, mener jeg, at kirkens økonomiske fundament bør sikres af menigheden.hvis menigheden ikke støtter kirken, må det være fordi, der ikke er noget ønske om eller behov for, at der skal være en dansk kirke i Schweiz. Tidligere lagde vi et girokort i det kirkeblad, som blev sendt ud om foråret inden kirkens årsmøde. Via dette betalte man sit medlems bidrag og havde ret til at stemme på mødet. Nu lægger vi girokort i hvertnummer af kirkebladet. Så er det op til den enkelte at bestemme, hvornår det er belejligt at betænke kirken. Margith Pedersen kunne fortælle os, at alle danskere, som er medlem af folkekirken, i gennemsnit hvert år betaler DKK fra 3

4 vugge til grav. Det hedder kirkeskat. I menighedsrådet ser vi gerne, atmanbetalerchf 100 årligtpr. husstand til kirken. Deterikke forbudt atbetale mere. Hvismanbetaler skati Schweiz, kanman trække beløbet fra på sin selvangivelse. Så skal manbede vores kasserer om en kvittering. Og er man skattepligtig i Danmark er bidragetfradragsberettigetefterligningslovens 8A. Kanmandokumentere, atmanhar ettilhørsforhold til endansk kirke i udlandet tilknyttet DSUK, bevarer man automatisk sit medlemskabafdendanske folkekirke medalle dertilhørende rettigheder til kirkelig betjening hjemme i Danmark. Som nævnt hidrører kirkens indtægter fra flere kilder: Man kan støtte kirken ved at give til kollekten efter gudstjenesterne (den skulle gerne dække kirkeleje, organist og eventuelt kirkesanger). Og ved at værebrugeraf kirken (derer indført brugerbetaling på alle kirkelige handlinger bortset fra gudstjenesterne). Og vedat deltage i vores forskellige arrangementer så som Sankt Hans aften og præstegårdsaftener. Og ved at komme til vores julestuer rundt omkring i landet og købe rundhåndet ind i de forskellige boder. Og ved at deltage i landslotteriet. Og ved at tegne annoncer i kirkebladet. Og... Detvar fremtidsvisionerne for kirken, jegkom fra Helt overordnet bør kirkenhvile på etsundt økonomisk fundament tilvejebragt af menigheden. Hvis så en dag vi får luft i økonomien, skal vi have en dialog i menigheden om idéer og ønsker for kirken. Den tid den glæde!!! Indtil da: Gør en god gerning betal et bidrag til kirken, så er du med til at sikre, at den overhovedet har en fremtid. Vibeke Nyborg, formand for menighedsrådet 4

5 Valg Ikke to mennesker er ens. Derfor får du ikke en standardløsning du får en løsning, der er tilpasset dine behov. jyskebank.ch/hvorforjbpb JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG Private Banking Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr Services og produkter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, 5

6 Konfirmanderne forbereder gudstjenesten. Der synges introitus indgangsbøn ved gudstjenesten. Konfirmanderne vedreformationsmuren 6

7 Frankerkonvent I september2009 samledes præsterne fra Nice,Paris, Luxembourg, Belgien og Schweiz til et møde i den danske kirke i Paris for at drøfte evt.samarbejdsmuligheder. Med de flypriser,der eksisterer i øjeblikket, vil etsamarbejde på trods afafstandene ikke være uoverkommeligt.på tapetetvar spørgsmål om ferieafløsning, back up for hinanden i tilfælde afsygdom o.l., fællesforedragsholdere, konfirmandundervisning, indkøb til julebasarer og andre af samme slags rent praktiske ting. Ud oversådanne spørgsmål drøftedesden enkelte præsts arbejdssituation sådan i almindelighed. Detatværepræst er jopå én og samme tid et meget ensomt job og et meget udadvendt. Det gælder for præster i Danmark, men det gælder i endnu højere grad for præster uden for landets grænser. Her har man ved siden af de pastorale forpligtelser en hel mængde praktiskegøremål, som man i Danmark har andre ansat til at udføre. Af denne grund er det af uhyre værdi en gang imellem at mødes med kolleger, der mere eller mindre ståri samme situation. Vi blev da også hin dag i Paris enige om at fortsætte dette arbejde. Møderne skulle gå på skift, så man også kunne få et indtryk af de fysiske rammer, man de forskellige steder arbejderunder. Vi fastsatte etmøde hverthalve år. Dermedvar Frankerkonventet en realitet. Det har nu eksisteret i 1 ½ år, og udbyttet har været godt og stort. Konfirmandweekend En udløberaf dette samarbejde så dagens lys her i Genève den første weekend i april, hvor vi afholdt en konfirmandweekend for konfirmanderne fra Paris, Nice,Zürich og Genève.Der deltog 24 børn samt deres præster. Vi samledes fredag d. 1. april i 7

8 præsteboligen i Grand Saconnex. Her blev der serveret et lettere måltid. Efter at have fået stillet den værste sult gik aftenen med hyggeligt samvær børnene skulle jo lige lære hinanden at kende. Om lørdagen samledes vi så til morgenmad kl her hos os, hvorefter vi gik i gang med at forberede den gudstjeneste, børnene skulle afholde søndag kl i Chapelle St. Léger. Om eftermiddagen efter generalprøve på gudstjenesten tog vi på sightseeing i Genève.Her så vi bl.a. reformationsmuren og domkirken. Om aftenen blev der vist film, som bagefter blev debatteret livligt. Søndag formiddag var vi på besøg i Røde Kors Museet. Kl samledesvi så i Chapelle St. Légertil dengudstjeneste, børnene havde forberedt. Ud over børnene var de lokale konfirmandforældre indbudt tilatdeltage. Detblevenmegetgod og stor oplevelse. Det var konfirmanderne, der stod for det hele bortset fra altergangog velsignelse. De havde alle fået en opgave, og det var betagende at se med hvilken iver og alvor, de hver især udfyldte den plads, de havde fåettildelt. Efter gudstjenesten var det forbi, og man begav sig af sted hver til sit en stor oplevelse rigere. Jegfornemmede, at konfirmanderne havde haft engod weekend. Som præsterne vedkonventsmøderne syneskonfirmanderne også, at det var rart at møde kolleger fra andre steder, der var i samme båd, som de selv. Jeg tror bestemt ikke, at det bliver den eneste gang, der vil blive afholdt etsådant konfirmandtræf, lige såvelsom også frankerkonventet er kommet for at blive. Jens Barfod 8

9 Den danske Kirke i Schweiz Regnskab 2010 Indtægter CHF Udgifter CHF Kollekter 3.474,35 Leje lokaler 1.400,00 Sponsorer ,00 Præst ,15 Bidrag ,50 Vederlag 3.525,00 Renter 244,60 Kirkeblad ,59 Arrangementer ,00 Kontor 3.309,45 Annoncer 2.800,00 Bank/PTT 491,60 Lotteri 7.793,30 Rejse/hotel 7.019,88 Gebyrer 7.793,00 Arrangementer ,98 Diverse 2.564,10 Flytning 6.000,00 Istandsættelse 1.500,00 Hårde hvidevarer 500,00 Lotteri 1.068,40 Total indtægter ,75 Total udgifter ,15 Årsresultat ,60 Formue ,30 Formue ,90 STATUS AKTIVER PASSIVER Bank ,76 Formue ,30 Post ,82 Henlæggelse 8.000,00 Kasse 114,32 Årsresultat ,60 SUM ,90 SUM ,90 T R A N S P O R T - af større og mindre ladninger/forsendelser mellem Danmark og Schweiz, lokalt samt til og fra europæiske destinationer tilbydes af Kristian Christensen Tlf.: / mobil: kc@pj.dk 9

10 Referat af kirkens årsmødeden20. marts 2011 Kirkens årlige møde foregik i menighedslokalerne i Rue Sénebier, Genève. Valg af dirigent Ann Beth Møller blev foreslået og valgt til dirigent. Hun kunne konstatere, atmødet var lovligtindkaldt. Formandens beretning Vibeke Nyborg fortalte om kirkens aktiviteter udover selvede kirkelige handlinger. I åretsløb blev det til ni menighedsrådsmøder og to fællesmøder med kirkekomitéerne. Af arrangementerkan nævnes ti gange morgensang med morgenkaffe, fire præstegårdsaftener, en orgel og fløjtekoncert, SanktHans aften med Jacques Berg sombåltaler, denårlige kirkedag i Bolligen, hvor FN ambassadør Steffen Smidt causerede, landslotteriet samt femvelbesøgte julestuer i Genève, Bern, Basel, Lausanne og Zürich. Formanden fortalte videre om Onsdagsklubben,om kirkebladetoghjemmesiden ogomlitteraturgruppen, en ny aktivitet i kirkens regi. Et vigtigt arbejde er fundraising, som er nødvendig for at få kirkens økonomi til at hænge sammen. VibekeNyborg sluttede af med at takke alle de frivillige, som yder en indsats for kirken. En speciel tak gik til Jens og Kirsten Barfodfor deres storearbejde. Præstens beretning Jens Barfod kunne for første gang aflægge beretning for et helt år. Et travlt år med meget at se til i det store sogn. Det blev i alt til 28 gudstjenester med halvdelen i Genève og resten fordelt på Bern, Zürich og Basel foruden 3 barnedåb og en vielse ved bredden af Lago Maggiore. Der blev i maj afholdt konfirmation af 6 unge i Zürich og 4 i Genève, og i efteråret begyndte undervisningen afto nye holdkonfirmander. Nordisk Weekend, der i oktober blev afholdt i Genève, var denne gang arrangeret af danskerne. Præsten lagde stor vægt på den årlige kirkedag i Bolligen, som udgør bindeleddet mellemmenighederne i de forskellige dele af landet. 10

11 Jens Barfodnævnte til slut kirkens organistgennem mangeår, Helle Sauter, som døde efter længere tids sygdomfredageninden mødet. Formandens ogpræstens beretninger blev taget til efterretning. Kassererens beretning medregnskabogbudgetforslag Anders Gisselbæk omdelte årsresultatet for2010sammenlignet med budgettet for 2010 og regnskabet fra 2009 samt budgettet for Regnskabet viser et overskud på næsten SFr, selv efter en henlæggelse på 8000 SFr til fremtidige flytteudgifter, men det skyldes usædvanligt store sponsorbidrag i årets løb. Til gengæld er antallet af bidragydere gået ned fra 220 til 200. Julestuerne gav et samlet overskud på SFr, næsten 2000 SFr mere end i Dette skyldes især forøgetsalg i Zürich, Basel oglausanne. Revisoren, Karsten Hartmann, kunne bevidne, atregnskabetvar udført efter degældende regler. Budgettet for 2011 forudser et lille underskud grundet faldende sponsorbidrag. Detmå forsøgesopvejetafflerenormalemedlemsbidrag. Regnskabet og budgettet blev godkendt af alle mødedeltagerne. Indkomne forslag Dervarikke indkommet forslag. Valg til menighedsrådet Christina Buxtorf, Anders Gisselbæk, Lone Kortbæk og Vibeke Nyborg var på valg. De genopstillede alle og blev valgt uden afstemning. Desuden opstillede Ulla Darre og Per Johs til de to pladser, som har stået ledige siden sidste år. De blev begge valgt for ét år. Valg af revisor KarstenHartmann genopstillede og blev valgtuden afstemning. Eventuelt Til afslutning takkede dirigenten mødedeltagerne. Lars Olsen 11

12 Konfirmationsforberedelse Har man børn i års alderen som gerne vil konfirmeres på dansk i foråret 2012, bedes man henvende sig til Den danske Kirke på telefon eller på e mail: dankirke@bluewin.ch. Konfirmationsforberedelsen vil blive afholdt på udvalgte lørdage fra kl til kl. ca og vil finde sted i Zürich i den tyske Martin Luther kirkeog i Genève i præsteboligen. Kommende konfirmander bedes møde op til gudstjeneste søndag d. 11. september kl i Zürich eller søndag d. 18. september kl i Chapelle St. Léger i Genève. Jens Barfod Litteraturgruppen Litteraturgruppen startede i efteråret Vi er otte mænd og kvinder som mødes ca. hver 6. uge under hyggelige former og snakker om månedens bog. Mennesketerenstor fasani verdenen, Liberty, Hundehoved, Under den brændende sol og Ud at stjæle heste er bøger, som vi har læst og diskuteret i løbet af året. Vi har været i Rumænien, Tanzania,Afghanistan, Norge og Danmark,og snakketom kvindeundertrykkelse, totalitære regimer, bestikkelse, far søn relationer, slægter, opvækst, kærlighed og meget mere. Atvære delaf litteraturgruppen harafgjort berigetfornøjelsenved at læse. Jeg har fået læst bøger, som jeg ellers ikke ville have haft læst og har fået åbnet mine øjne for perspektiver som jeg ikke selv havde set. Er du interessereti atdeltage i litteraturgruppen bedesdu henvende dig til undertegnede på tlf.: +41 (0) eller e mail: ulladarre@gmail.com. Ulla Darre 12

13 13

14 Gudstjenester ogarrangementer september november 2011 September Søndagd. 4. kl Gudstjeneste i Basel Fredagd. 9. kl Gudstjeneste i Bern Søndagd. 11. kl Høstgudstjeneste i Zürich Onsdag d. 14. kl Morgenkaffe Onsdag d. 14. kl Onsdagsklub Søndagd. 18. kl Gudstjeneste i ChapelleSt. Léger, Genève Onsdag d. 21. kl Onsdagsklub Søndag d. 25. kl Nordisk gudstjeneste i Altes Bad Pfäfers (se omtale modstående side). Onsdag d. 28. kl Onsdagsklub Oktober Torsdag d. 6. kl Præstegårdsaften med Rolf Thomsen, tidligere dansk konsul i Basel. Se omtale side 26. Lørdag d. 8. kl Konfirmander i Zürich Onsdag d. 12. kl Morgenkaffe Onsdag d. 12. kl Onsdagsklub Lørdagd. 15. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 16. kl Gudstjeneste i Chapelle St. Léger, Genève Onsdag d. 19. kl Onsdagsklub Onsdag d. 26. kl Onsdagsklub 14

15 November Lørdag d. 5. kl Gudstjeneste og kirkedag i Bolligen, Bern. Se omtale på bagsiden. Onsdag d. 9. kl Onsdagsklub Lørdagd. 12. kl Konfirmander i Zürich Onsdag d. 16. kl Morgenkaffe Onsdag d. 16. kl Onsdagsklub Torsdag d.17. kl Præstegårdsaften: Piratjagt i Adenbugten. Nærmere omtale i næste nummer af kirkebladet. Lørdagd. 19. kl Konfirmander i Genève Søndag d. 20. kl Gudstjeneste i Chapelle St. Léger, Genève Onsdag d. 23. kl Onsdagsklub Søndagd. 27. kl Adventsgudstjeneste i le Lignon, Genève Søndagd. 27. kl Julestue i lelignon, Genève Nordisk Club Schweiz s 10. venskabsmøde Nordisk Club Schweiz afholderi år sit 10. venskabsmøde i weekenden d september. Mødet vil i år finde sted i Bad Ragaz i Sarganserland. Søndag vil der være gudstjeneste med deltagelse af de fire nordiske præster i Schweiz. Gudstjenesten vil finde sted i Altes Bad Pfäfers. Yderligereoplysningersamttilmeldingsblanketkanmanfinde på Bestyrelsen for Nordisk Club Schweiz Jens Barfod 15

16 Medlemmer af menighedsråd og kirkekomitéer PRÆST Jens Barfod 2, chemin Taverney 1218 Grand Saconnex Tlf. & fax: Mobil: E mail: dankirke@bluewin.ch GENÈVE Formand : Vibeke Nyborg Tlf.: Næstformand : Kirsten Bendixen Tlf.: Postmester : Per Johs Tlf.: Kasserer : Anders Gisselbæk Tlf.: Sekretær og webmaster : Lars Olsen Tlf.: Julestuekoordinator : Lone Kortbæk Tlf.: Kontakt til Onsdagsklubben : Christina Buxtorf Hey Tlf.: Kontakt til Litteraturgruppen : Ulla Darre Tlf.: BASEL Mette Moser Tlf.: BERN Karen Marie Schürch Tlf.: Rikke Berger Tlf.: ZÜRICH Kirsten Chvojka Tlf.: Bitten Pischdovdjian Lotinga Tlf.: Rita Stalder Tlf.: Kirsten Larsen Tlf.: Jenny Lisberg Tlf.:

17 Kontante informationer Betaling for kirkelige handlinger i Schweiz Barnedåbi forbindelse medgudstjeneste CHF 200 Barnedåbudenfor gudstjeneste CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmationsundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse afborgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet 1/1 side i tre numre CHF 600 1/1 side i farver i tre numre CHF /2 side i tre numre CHF 400 1/2 side i farver i tre numre CHF 600 Indstik (helside) pr. gang CHF 800 E banking oplysninger Navn: EgliseDanoise ensuisse Bank: UBS SA, Case Postale, 1211 Genève 2 Clearing no.: 0240 IBAN. no.: CH M1V BIC/Swift: UBSWCHZH80A Account no.: M1V CCP nr , Eglise Danoise en Suisse, 1200 Genève Kirkens hjemmeside : ch.com Kirkebladet udsendes af menighedsrådet for Den danske Kirke i Schweiz med præsten som ansvarshavende redaktør. 17

18 18

19 Onsdagsklubben Dansk Kultur til Dine Børn Har du lyst til at dine børn oplever lidt dansk børnekultur? Så ta dem med en tur i Onsdagsklubben i Genève. I Onsdagsklubben kan dine børn møde andre danske børn, og du kan møde andre forældre. Vi synger danske børnesange og laver årstidsbestemte aktiviteter (fastelavnsris, heks til Sankt Hans og juledekorationer) og holder selvfølgelig alle vores dejlige traditioner i live. Og der er allerede lagt et spændende program for efteråret med bl.a. skattejagt, sjove ting med kastanjer og besøg af julemanden. Klubben er arrangeret af forældrene i klubben. Og vi mødes hver onsdag (undtagen den første onsdag i måneden), fra kl. 14 til 16 i lokalet OPEN HOUSE i det Økumeniske center, Route de Ferney 150 i Grand Saconnex. Ingen tilmelding er nødvendig og alle er meget velkomne inkl. au pair og nannier. Og hvis du har gode ideer og har lyst til at være med til at planlægge osv. må du endelig sige til. Hvis dine børn har lyst til at gå i Luciaoptog, så øver vi i november. Hvert år får Onsdagsklubbens børn nemlig lov til at lave Luciaoptoget i forbindelse med 1. advent/ julestuegudstjenesten i Le Lignon (se omtale i næste kirkeblad). Og bagefter står Onsdagsklubben for æbleskivebodeni julestuen. Vi vil også gerne mødes til pigeaften igen, og måske arrangere et par familietræf i weekenderne i løbet af året, så familier der ikke kan komme i Klubben også kan mødes. Send os en e mail hvis du er interesseret, så holder vi dig orienteret. Hvis du vil høre mere om vores lille klub, er du meget velkommen til at kontakte: Karen McGeeney ( ) karenvandersen@hotmail.com ChristinaBuxtorf ( ) buxtorf@tele2.ch 19

20 Kristen tolerance midt i en flygtningestrøm I gamle dage betragtedes de øvrige religioner som oftest af kristendommen som mere eller mindre primitive. Man indordnede dem ligesom på en rangstige, men intet menneske skulle være i tvivl om, at øverst på denne stige stod kristendommen og i sammenhæng med denne den vestlige kultur. Den tid er imidlertid for længst forbi. Fra et rent religionshistorisk synspunkt betragter man i vore dage kristendommen som en religion blandt mange andre, og den må behandles som sådan. Rent religions og kulturhistorisk kan der ikke blive tale om nogen særstilling for kristendommen. Som de øvrige religioner indeholder kristendommen en lang række dogmer og religiøse riter. Den kristne dåb modsvares af andre religioners fødselsriter. Konfirmationen svarer til de religiøse riter og handlinger, man finder i andre trossamfund på overgangen mellem barnealder og voksenalder. Vielsen omgærdes i alle religioner af hellige ritualer. Aller klarest kommer denne mere overfladiske lighed frem i begravelsesceremonien. Denne har nemlig i alle religioner samme hensigt: at sikre sig over for det ukendte. Alle kulthandlinger i kristendommen såvel som i de øvrige religioner er set ud fra dette religionshistoriske synspunkt fælles om at søge garantier over for livet, men om muligt endnu mere over for døden. I disse år med den globalisering og det dermed forbundne møde med anderledes tænkende, som vi er vidne til, er spørgsmålet om den kristnes forhold til ikke kristne religioner blevet højaktuelt. I denne forbindelse må det slås fast, at der menneskeligt set kan være meget smukt og godt at hente i de såkaldte fremmede religioner. 20

21 Den der imidlertid lytter til det kristne evangeliums ord om sandheden om mennesket og menneskelivet og tager det til sig, kan ikke samtidig høre sandheden i en af de andre religioner. De supplerer ikke hinanden, men tværtimod så udelukker de hinanden. Hermed rykker toleranceproblematikken lige ind på livet af os. Mange henviser og med rette til kristendommens intolerance op gennem tiderne. Denne intolerance kan man aldrig nogensinde nå til at kunne forsvare. Man kan nemlig ikke bruge tvang i trossager. Det ligger jo i selve trosbegrebets væsen, at troen skal leve og kun kan udfolde sig i total frihed. Som den helt personlige sag, troen er, skal ethvert individ kunne vælge helt på eget ansvar. Når man imidlertid i vore dage møder det krav, at vi som kristne bør anerkende andres standpunkter som lige så sande som vore egne, så har tolerancekravet overskredet sin grænse. Tolerancebegrebet forudsætter nemlig en fast overbevisning. Den, der ikke besidder en sådan, kender dybest set heller ikke til at skulle kunne tolerere. Et sådant menneske er ikke bundet til noget som helst. For ham kan det ene standpunkt være lige så godt som det andet. For et sådant menneske gælder det blot om at holde alle på og nærgående spørgsmål fra livet. Det gør vedkommende bl.a. ved neutralt at erklære en trosholdning for intolerant eller ved at erklære de forskellige synspunkter for lige sande og værdifulde. Som Frederik den Store udtrykte det enhver er salig i sin tro. Helt anderledes personligt bliver tolerancekravet for det menneske, der tror og har en fast overbevisning om, at det, man tror på, er sandheden om menneskelivet. Det bliver ikke et krav til anderledes troende om at opgive sin overbevisning og bundethed til, at det, man tror på, er sandheden. Så ville vedkommende jo netop være intolerant. Næh, det bliver derimod et krav om, at andre skal have den samme frihed til på enhver måde at mene noget andet og leve 21

22 på noget andet end det, man selv gør. Naturligvis under forudsætning af, at det ikke overskrider de etiske og moralske normer og de borgerlige love, der er gældende i det land, hvor man har bosat sig. Andres overbevisning og samvittighed har man ikke ret til at herske over, men man har ret til at mene, at de lever på en usandhed. Hvis dette standpunkt er udtryk for intolerance, så er og skal kristendommen være intolerant. Jens Barfod ANNONCE MELGAARD IND HER FLYTNING... Annonce Meldgaard det er lige os! Et spørgsmål om tillid

23 Jan Thoftstrup Private Banker Find en Private Banking rådgiver, der har adgang til de bedste specialister Nordea Private Banking tilbyder kompetente og erfarne rådgivere, der giver et sammenhængende overblik over dine værdier. Et overblik baseret på samarbejdet med markedets bedste specialister, grundig research og seriøse analyser. En Private Banking rådgiver og mange specialister making it possible. Få mere at vide på eller ring på og aftal et møde. Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Nordea Bank er underkastet tilsyn af CSSF (110, route d Arlon L-2991 Luxembourg). R.C.S. Luxembourg No. B 14157, Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, Tel Zürich: Tlf *Yderligere information om undersøgelsen findes på 23

24 Danskejet familiehotel midt i centrum af Genève og 3 minuter fra søen. Alle værelser, studioer og lejligheder med fjernsyn, video VHS eller DVD spiller og gratis wifi/broadband. Continental morgenmad serveret på værelset og moms er inkluderet i alle priser. Ring bare og spørg efter Christine eller Erik Gangsted. 24

25 25

26 Præstegårdsaften Torsdag d. 6. oktober indbydes der til præstegårdsaften i præsteboligen i Genève. Aftenens foredragsholder, Rolf Thomsen, er forhenværende konsul i Basel. Rolf Thomsen er født 1937 i Århus. Efter endt skolegang blev Rolf ansat i træbranchen, hvor han har været lige siden. Allerede som 23 årig blev han af firmaet Danhoff Larsen og Hornemann udsendt til Afrika. I 1970 slog han sig ned i Basel. Her har han lige siden haft sit eget firma, der driver international handel med træ på samtlige kontinenter. Rolf udtaler selv, at han på eventyrlig vis har berejst det meste af kloden i forbindelse med opkøb af træ til industri og håndværk og mødt mange store personligheder. I 1980 blev Rolf Thomsen udnævnt til ulønnet dansk konsul i Basel. Denne stilling bestred han indtil 2005, hvor han med Dronning Margrethes samtykke trådte tilbage efter at have fejret 25 års jubilæum. Sit spændende globetrotterliv vil Rolf indvie os andre en smule i d. 6. oktober kl Efter foredraget vil der blive serveret et lettere traktement formedelst CHF Af hensyn til dette bedes man tilmelde sig på kirkens telefon: eller på e mail: dankirke@bluewin.ch Jens Barfod 26

27 Dåb af Anna og Emil Kjaer Porte Vielse i det fri brudeparret er Mia og Ulrik Overgaard.

28 Kirkedag i Bolligen Igen i år har vi den glæde at invitere til kirkedag i Bolligen, nærmere bestemt lørdag den 5. november. Dagens program ser således ud: Gudstjeneste kl Buffet kl Foredragved biskop Karsten Nissen, Viborg Musikalsk underholdning kl Farvel og tak for i dag ca. kl KarstenNissen er engammel kending af Den danske Kirke i Schweiz. Som nyordineret præst opholdt han sig i ved Kirkernes Verdensråd i Genève. Allerede dengang blevderholdt danske gudstjenester i Chapelle St. Léger, hvor også KarstenNissen har prædiket. I perioden var han med til at etablere et egentligt menighedsråd i Genève. Deltagelse i gudstjenesten er naturligvis gratis. Det efterfølgende arrangement med buffet med vin samt kaffe og kage koster CHF 30, som bedes betalt ved indgangen. Adressen er: Evangelisch ReformierteKircheBolligen, Kirchstrasse, 3065 Bolligen. Vibeke Nyborg