Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader"

Transkript

1 Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader er meget udbredt. Værst ramt er de ansatte på slagterierne, hvor især mange ældre ansatte bliver ramt af sygdom efter et fysisk krævende arbejdsliv. 6 pct. af de anmeldte arbejdsskader i fødevareindustrien er erhvervssygdomme. Det er flere end blandt lønmodtagere generelt. af analytiker Emilie Agner Damm 13. september 16 Analysens hovedkonklusioner I fødevareindustrien anmeldes ca. 4 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede hvert år. Det er langt flere end blandt lønmodtagere generelt. Til sammenligning anmeldes der i gennemsnit 14 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede om året i Danmark. Slagterne er de mest udsatte, idet de tegner sig for lidt under halvdelen af alle arbejdsskaderne i fødevareindustrien. Slagtere rammes af tre gange så mange arbejdsskader som den gennemsnitlige lønmodtager. 6 pct. af de anmeldte arbejdsskader i fødevareindustrien er erhvervssygdomme. Det er flere end blandt lønmodtagere generelt, hvor en større andel er arbejdsulykker. Det er især de ældre ansatte i fødevareindustrien, der rammes af arbejdsskader. Skuldersygdomme er den mest udbredte arbejdsskade, hvilket indikerer, at der sker en stor grad af nedslidning i denne branche. Ansatte i fødevareindustrien udsættes i langt højere grad for fysiske belastninger end andre. Over 9 pct. af de fødevareansatte oplever fysiske belastninger på jobbet. Blandt alle lønmodtagere er det 7 pct. Halvdelen af de ansatte i fødevareindustrien udsættes for mellem og 8 fysiske belastninger på jobbet. Blandt lønmodtagere generelt er det kun 16 pct. Kontakt Analytiker Emilie Agner Damm Tlf Mobil Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Højere tilbagetrækningsalder rammer hårdt i fødevareindustrien Alderen for, hvornår vi som lønmodtagere kan trække os tilbage fra arbejdsmarkedet, er et varmt politisk emne i øjeblikket. Frem til 14 har man kunnet gå på efterløn som 6-årig og frem til man fyldte 6 år, hvor man kunne gå på folkepension. Fremover må danskerne dog blive længere på arbejdsmarkedet. Efterlønsreformen fra 11 betyder, at efterlønsalderen gradvist stiger, og samtidig diskuterer man, om den forhøjede pensionsalder, som blev vedtaget i Velfærdsaftalen fra 6, skal fremrykkes som en del af finansieringsgrundlaget for regeringens 2-plan. En forhøjet tilbagetrækningsalder vil ramme nogle grupper på arbejdsmarkedet hårdere end andre. Ofte er der fokus på håndværkere og bygningsarbejdere, som har mange tunge løft, et hårdt arbejdsmiljø og vil mærke konsekvenserne af ikke at kunne trække sig tilbage. I denne analyse har vi zoomet ind på en anden og i denne sammenhæng lidt overset branche der ligesom håndværkere og bygningsarbejdere har et meget hårdt fysisk arbejdsmiljø, løfter tungt og ofte står i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det er de ansatte i fødevareindustrien, fx på slagterierne, mejerierne og fødevarefabrikkerne. I denne analyse har vi defineret de fødevareansatte som alle dem, der er medlem af fødevareforbundet NNF, som netop organiserer slagtere, fabriksarbejdere, bagere, mv. Ser man på, hvem der trækker sig tidligt tilbage for at gå på efterløn, er de ansatte i fødevareindustrien faktisk den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage. Næsten hvert tredje medlem af NNF s a-kasse gik på efterløn som 6-årig i -13, hvor man stadig kunne trække sig tidligt tilbage. Det er flere end hos fx Metal og FOA. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Andel 6-årige, der går på efterløn, fordelt på a-kasse som 9-årig Pct. Pct AAK MA CA DANA ASE Ledere Business DSA JKAS El-faget Teknikere FFA PROSA Det Faglige Hus DLF_A Funktionærer og Servicefag FTF-A SL Kristelig a-kasse Metal HK Byggefagene BUPL-A FOA 3F NNF Anm.: 6-årige opgjort i nov. -13, dvs. personer født i , der kunne gå på efterløn som 6-årig, Personer, der ikke var medlem af a- kasse er udeladt. Figuren viser andelen, der gik på efterløn, af 6-årige fordelt på a-kasse som 9-årig. Sorteret stigende. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik I det følgende ser vi på, hvorfor nedslidningen er så stor i fødevareindustrien. Hvad er det for et arbejdsmiljø, der gælder på disse arbejdspladser? Konkret har vi kigget på, i hvor høj grad medlemmerne af Fødevareforbundet NNF anmelder arbejdsskader (både ulykke og arbejdsrelaterede sygdomme) sammenlignet med andre lønmodtagere, samt hvor 2

3 mange NNF ere der oplever et fysisk hårdt arbejdsmiljø og udsættes for fysiske belastninger sammenlignet med andre lønmodtagere. Konklusionerne er ret entydige. Hvis en forhøjet pensionsalder bliver en realitet, vil de ansatte i fødevareindustrien være blandt dem, der bliver hårdest ramt. Arbejdsmiljøet i denne branche er nemlig hårdere end i mange andre brancher, og nedslidningen er derfor større her end blandt lønmodtagerne generelt. Fødevareindustrien hårdt ramt af arbejdsskader Hvert år indberettes omkring 4. arbejdsskader i Danmark. Det gælder både arbejdsskader i form af ulykker og sygdomme, der er relateret til jobbet. Til analysen anvendes data fra Arbejdsskadestyrelsen over arbejdsskader anmeldt i perioden Der anvendes gennemsnitlige årlige tal for perioden. Data fra Arbejdsskadestyrelsen er koblet med data fra Danmarks Statistik samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdata DREAM. Hvert år anmeldes omkring 6 arbejdsskader blandt fødevareforbundet NNF s medlemmer. Det svarer til knap 4 arbejdsskader årligt pr. 1. i beskæftigelse. Sammenligner man dette med antallet af skader blandt alle lønmodtagere, ses det klart, at de fødevareansatte har langt flere arbejdsskader end andre. Faktisk anmeldes der til sammenligning årligt 14 arbejdsskader pr. 1. beskæftigede i Danmark. Det fremgår af figur 2 og bilagstabel 1. Figur 2. Antal arbejdsskader pr. beskæftiget for NNF ere og andre. Gennemsnit -13. Anmeldelser pr. beskæftigede 4 Anmeldelser pr. beskæftigede NNF'ere Ikke-NNF'ere Ulykker Erhvervssygdomme Anm: Figuren er beregnet som et gennemsnit over perioden -13. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Arbejdsskader inddeles overordnet i erhvervssygdomme og arbejdsulykker, hvor erhvervssygdomme er de arbejdsskader, som følger af nedslidning gennem en længere periode, mens arbejdsulykker er defineret ved at være opstået pludseligt som følge af en specifik hændelse. Af det samlede antal arbejdsskader, som har ramt danske lønmodtagere i perioden -13, har halvdelen af tilfældene været arbejdsulykker, mens den anden halvdel har været erhvervssygdomme. For ansatte i fødevareindustrien er billedet et andet. 6 pct. af de anmeldte arbejdsskader blandt NNF ere har været erhvervssygdomme, mens kun 3 pct. har været arbejdsulykker. 3

4 Tabel 1 viser, hvor gamle de personer, der rammes af en arbejdsskade, er. For både ansatte i fødevareindustrien og lønmodtagere i det hele taget anmeldes der flest arbejdsskader blandt de -9-årige, hvilket især skyldes, at denne gruppe rammes af flest erhvervssygdomme. Som det ses i tabel 1, er antallet af erhvervssygdomme pr. 1. beskæftigede i fødevareindustrien stigende med alderen, indtil 6-årsalderen nås. Dette ligner billedet for personer generelt (jf. bilagstabel 2). Tabel 1. Arbejdsskader blandt NNF ere fordelt på alder. Gennemsnit -13. Antal anmeldelser Antal anmeldelser pr. beskæftigede Ulykker Erhvervssygdomme I alt Ulykker Erhvervssygdomme I alt 1-29 år , 17,6 28, år ,6 21,4 33, år ,8 26,8 41,7-9 år , 3,7 4,2 Over 6 år ,3 19, 3,8 I alt ,4 24,7 38,1 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden -13. En del af forklaringen på, at flere ældre rammes af erhvervssygdomme er, at ældre mennesker typisk har arbejdet i flere år end unge mennesker. Erhvervssygdomme er netop arbejdsskader, der er resultat af længere tids nedslidning, og jo længere tid man har arbejdet, des mere nedslidt kan man også forventes at være. Antallet af arbejdsulykker pr. 1. beskæftigede varierer mindre med alderen end antallet af erhvervssygdomme, men igen er der flere ulykker blandt de ældste NNF ere end blandt de yngste. Slagterne er de mest udsatte I tabel 2 ses de fem brancher med flest arbejdsskader blandt ansatte i fødevareindustrien. Øverst ligger slagteribranchen med ca. halvdelen af de årlige arbejdsskader blandt NNFs medlemmer. Det svarer til over 4 anmeldte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse. Af andre brancher med mange arbejdsskader findes bagerier, brødfabrikker mv., mejerier, supermarkedet og varehuse samt anden fødevareindustri. Det bemærkes, at alle fødevarebrancherne ligger betydeligt over gennemsnittet for lønmodtagere generelt på 14 anmeldte arbejdsskader pr. beskæftigede. Slagtere bliver altså ramt af tre gange så mange arbejdsskader som alle lønmodtagerne i gennemsnit. 1 Tabel 2. Top brancher for arbejdsskader blandt NNF ere. Gennemsnit -13. Ulykker Antal anmeldelser Erhvervssygdomme Antal anmeldelser pr. beskæftigede I alt Ulykker Erhvervssygdomme Slagterier , 27,7 41,8 Bagerier, brødfabrikker mv. 37 7,4 18,8 29,2 Mejerier ,4 12,2 2,6 Supermarkeder og varehuse mv ,9 14, 21,4 Anden fødevareindustri , 22,7 33,2 Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt NNF-medlemmer over perioden -13. Brancherne er valgt ud fra det samlede antal af arbejdsskader. NNF-medlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. I alt 1 Det bemærkes, at tallene her alene bygger på de slagteriansatte, der er medlem af NNF. Der er imidlertid ikke grund til at tro, at de skulle være ramt af flere arbejdsskader end de slagtere, der ikke er medlem af NNF. 4

5 Skuldersygdomme er mest udbredt I fødevareindustrien tegner sygdomme sig for hovedparten af arbejdsskaderne. 6 pct. af arbejdsskaderne er erhvervssygdomme. Går man ned og kigger på, hvad det er for sygdomme, står skuldersygdomme frem som den mest udbredte. Det ses af tabel 3, der viser de hyppigst anmeldte erhvervssygdomme blandt de fødevareansatte (dvs. medlemmerne af NNF). Mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom er en skuldersygdom, mens ryg- og albuesygdomme begge udgør 13 pct. Diagnoserne for erhvervssygdomme blandt NNF ere adskiller sig dermed lidt fra det generelle billede, hvor mere end hver femte anmeldte erhvervssygdom er en psykisk sygdom. I fødevareindustrien er det altså især muskelog skeletrelaterede sygdomme, som kan komme af et hårdt fysisk og slidsomt arbejde, der er udbredt. Tabel 3. Top diagnoser for anmeldte erhvervssygdomme. I alt -13. Antal Andel af totalt antal erhvervssygdomme blandt NNF ere (pct.) Skuldersygdomme ,4 Rygsygdomme ,6 Albuesygdomme ,1 Hudsygdomme 9 12,3 Nervesygdomme 2 6, Høresygdomme 8, Håndsygdomme 7 4,1 Nakkesygdomme 68 4, Psykisk sygdom/gener 3,2 Underarmssygdomme 4 3,2 Anm: Når en arbejdsskade anmeldes, angives en såkaldt startdiagnose. Tabellen viser de mest udbredte diagnoser i perioden -13. Antallet af erhvervssygdomme er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på de anmeldte arbejdsulykker blandt NNF ere ligner billedet mere det generelle billede. For både NNF ere og andre er knap halvdelen af de anmeldte arbejdsskader enten forstuvninger, forvridninger eller forstrækninger, jf. tabel 4. Derudover er der for begge grupper knap 14 pct. af skaderne, der er knoglebrud. På tværs af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er der færre psykiske arbejdsskader blandt NNF ere end blandt ikke-nnf ere. Tabel 4. Top diagnoser for anmeldte arbejdsulykker. I alt -13. Antal ulykker Andel af totalt antal ulykker (pct.) Forstuvning, forvridning, forstrækning 43 46,7 Sårskade , Knoglebrud ,8 Bløddelsskade 44 4,8 Hjernerystelse og indre kvæstelser 26 2,8 Anm: Top diagnoser udvalgt ud fra antallet af ulykker med diagnosen i perioden -13. Antallet af ulykker er opgjort som det samlede antal over perioden. Kilde: AE på baggrund af data fra Arbejdsskadestyrelsen.

6 Tunge løft og krumme arbejdsstillinger er hverdag i fødevareindustrien Arbejdsskader særligt i form af arbejdsrelaterede sygdomme er altså et langt større problem i fødevareindustrien sammenlignet med det danske arbejdsmarked generelt. Medlemmer af Fødevareforbundet NNF har flere arbejdsskader end gennemsnittet, faktisk er arbejdsskader dobbelt så udbredt i fødevareindustrien som andre steder. Det hænger sammen med, at fødevareindustrien netop er en af de brancher, hvor flest er udsat for et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Vrid i ryggen, ondt i leddene og udmattelse efter en lang arbejdsdag er hverdag for mange NNF-medlemmer rundt omkring på de danske slagterier, bagerier og fødevarefabrikker. Mere end hvert femte NNF-medlem døjer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø, mens det blandt lønmodtagerne generelt er mindre end hver tiende. Det ses af figur 3, som viser andelen med et hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasser. Et hårdt fysisk arbejdsmiljø 2 er her defineret ud fra fire kriterier: 1) Man har høj anstrengelse ved udførsel af arbejdet. 2) Man har været begrænset i arbejdet pga. smerter inden for de sidste tre måneder. 3) Man er træt, meget træt eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag. 4) Man er udsat for mindst én af følgende fysiske belastninger: Går eller står mindst ¾ af tiden, arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden, har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden, gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering) mindst ¼ af tiden, sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden, skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, løfter 3 kg eller derover. Figur 3. Andel med et hårdt fysisk arbejdsmiljø opdelt på a-kasser, 14 Procent 2 Procent Akademikerne Alle lønmodtagere Metal FOA 3F NNF Anm: Medlemmer af NNF er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Stikprøven er vægtet op til alle beskæftigede i Danmark. Medlemmer af NNF indgår blandt alle lønmodtagere. De stiplede linjer i figuren angiver 9%-konfidensintervallet Det bemærkes, at usikkerheden er noget støre for NNFs a-kasse sammenlignet med de øvrige. Det skyldes, at NNF er en mindre a-kasse. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik At arbejdsskaderne i fødevareindustrien typisk rammer de ældre og i højere grad har karakter af sygdomme end ulykker, indikerer, at der tale om nedslidning. Medlemmer af NNF er da også langt mere udsat for fysiske belastninger end andre lønmodtagere. Det fremgår af tabel. Fysiske belastninger kan 2 Definitionen af et hårdt fysisk arbejdsmiljø er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der hvert andet år gennemfører en omfattende spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere. 6

7 fx være at have armene løftet over skulderhøjde i lang tid; at gøre de samme armbevægelser mange gange i minuttet, eller at arbejde i en foroverbøjet stilling, jf. boks 2. Hele 91 pct. af NNF s medlemmer oplever en eller flere fysiske belastninger i jobbet. Blandt alle lønmodtagere er det langt færre, nemlig 7 pct. Samtidig er halvdelen af NNF s medlemmer udsat for mellem fem og otte fysiske belastninger. Blandt andre lønmodtagere er det under halvt så mange, nemlig kun 16 pct. Tabel. Antal fysiske belastninger blandt NNF-medlemmer vs. alle lønmodtagere, 14 Ingen belastninger 1-2 belastninger 3-4 belastninger -8 belastninger I alt NNF 9 pct. 1 pct. 27 pct. pct. pct. Alle Lønmodtagere 43 pct. 26 pct. 1 pct. 16 pct. pct. Anm: Medlemmer af NNF er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Stikprøven er vægtet op til alle beskæftigede i Danmark. Medlemmer af NNF indgår blandt alle lønmodtagere. Tallene er afrundet til nærmeste heltal. Kilde: AE på baggrund af NFA og Danmarks Statistik. I øjeblikket er der politiske diskussioner om, hvornår man skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. En højere tilbagetrækningsalder vil kunne mærkes i fødevareindustrien, hvor mange ansatte i dag trækker sig tidligt tilbage for at gå på efterløn. Det skyldes, som denne analyse viser, at der er mange fysisk hårde job i fødevareindustrien, som giver en vis nedslidning. Nogle arbejdsskader vil kunne forebygges gennem et bedre arbejdsmiljø, men samtidig må man erkende, at nogle brancher er mere nedslidende at arbejde i end andre. Boks 1. Metodeboks Resultaterne er fundet ved at kombinere data fra Arbejdsskadestyrelsen med data fra Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase, DREAM. I størstedelen af analysen skelnes ikke mellem anerkendte og ikke-anerkendte arbejdsskader. Alle anmeldte arbejdsskader indgår i arbejdsskadestatistikken, uanset om de anerkendes eller ej. For at en arbejdsskade anerkendes, skal der bl.a. kunne dokumenteres en sammenhæng mellem arbejdet og skaden. Antallet af arbejdsskader kan ikke direkte tolkes som antallet af personer med en arbejdsskade, eftersom en person kan have anmeldt flere skader. I datagrundlaget for analysen er der årligt afgrænset til personer, der enten var i beskæftigelse i ultimo november året før eller anmeldte en arbejdsskade i året. Branchen er opgjort året før anmeldelsen af en arbejdsskade. Til gruppering af brancher er DST s standard-gruppering anvendt. NNF-medlemmer er årligt defineret ud fra a-kassemedlemsskab. Medlemsskabet opgøres i samme år som anmeldelsen. Boks 2. Fysiske belastninger Tallene vedrørende fysiske belastninger bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter fra Arbejdsmiljø, hvor der spørges til, om man er udsat for mindst én af følgende fysiske belastninger: Går eller står mindst ¾ af tiden Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering) mindst ¼ af tiden Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden Løfter 3 kg eller derover. 7

8 Bilag Bilagstabel 1. Kønsfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit -13. Antal anmeldelser Antal anmeldelser pr. beskæftigede Ulykker Erhvervssygdomme I alt Ulykker Erhvervssygdomme I alt Mænd ,6 6,3 13,9 Kvinder ,4 7,6 14, I alt , 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden -13. NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. Bilagstabel 2. Aldersfordeling af arbejdsskader blandt ikke-nnf ere. Gennemsnit -13. Antal anmeldelser Antal anmeldelser pr. beskæftigede Ulykker Erhvervssygdomme I alt Ulykker Erhvervssygdomme I alt 1-29 år ,6 3,4 8, år ,9,6 12, 4-49 år ,7 7,4 1,1-9 år ,7 9,7 18,4 Over 6 år , 9,2 14,6 I alt , 6,9 14, Anm: Tabellen viser det gennemsnitligt antal årlige arbejdsskader blandt personer, der ikke er medlem af NNF, over perioden -13. NNFmedlemmer er defineret som medlemmer af NNF s a-kasse. 8

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter

Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I september 2015 var der ca. 2.029.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Hillerød, fordelt

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø

Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, oktober 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Frederikssund,

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Albertslund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Albertslund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden

Læs mere

2008M M M M M M M M M M M M M12

2008M M M M M M M M M M M M M12 Ledigheden fordelt på køn i Norddjurs Kommune Mænd 223 36 342 47 421 37 357 333 33 358 374 417 463 Kvinder 163 218 224 219 235 213 23 221 226 233 262 271 278 I alt 386 579 566 626 656 583 587 554 556 591

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund Kommune

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn

Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig.

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Allerød Kommune Bruttoledige

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) ,0 4,1 3,9 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Næstved kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Næstved kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6

Dagpengemodtagere 3) 369-6,3 4,5 4,2 Kontanthjælpsmodtagere ,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Glostrup kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Glostrup kommune

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1

Dagpengemodtagere 3) 900-6,1 4,3 4,1 Kontanthjælpsmodtagere ,1 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5

Dagpengemodtagere 3) ,1 3,8 3,4 Kontanthjælpsmodtagere ,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Holbæk Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Holbæk Kommune Bruttoledige

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds februar 2013 i i % Ledighed i

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2013 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport, samt rapporten fra 4. kvartal 2012, for medlemsudvikling til og med

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4

Dagpengemodtagere 3) ,1 5,3 4,6 Kontanthjælpsmodtagere ,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Høje-Taastrup Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere