Opgavens opbygning Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgavens opbygning Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Bilag"

Transkript

1 Opgavens opbygning Vi har valgt at bygge opgaven op med 6 kapitler. Kapitel 1 er motivation, problemfelt og problemformulering, hvori vi klarlægger problemerne ved den manglende teori, omkring alternativ prisfastsættelse. Kapitel 2 er metodeafsnittet, hvori vores fremgangsmåde og metodiske overvejelser er beskrevet både de teoretiske og empiriske. Kapitel 3 har vi valgt at kalde oplevelsesøkonomi som ramme for projektet, da projektets fokus er på oplevelsesprodukter med særligt afsæt i Radioheads udgivelse af In Rainbows. Kapitel 4 er en gennemgang af de teorier vi har valgt at benytte i analysen, herunder Rational Choice-teorien, Bourdieu, skyld og skam og reciprocitet. Kapitel 5 vil præsentere vores empiri, i form af vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Kapitel 6 er analysen hvor vi tester teorien ud fra vores empiriske data, gennem brugen af hypoteser. Kapitel 7 indeholder konklusionen og perspektiveringen. Kapitel 8 er litteraturliste. Bilag består af spørgsmålene fra vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse samt udvalgte resultater.

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Metode Projektrapportens fremgangsmåde og formål Projektdesign Oplevelsesøkonomi som ramme for projektet Valg af teori Neoklassisk mikroøkonomi og Rational Choice-teorien Bourdieus kapitalformer og habitusbegreb Reciprocitet Skyld og skam Valg af empiri Valg af population Den kvantitative tilgang Overvejelser omkring spørgeskemaet Pilotundersøgelsen Spørgsmålenes udformning Internettet og som platform for undersøgelsen Enalyzer Oplevelsesøkonomi som ramme for projektet Traditionelle prisstrukturer inden for brancher i oplevelsesøkonomien Teoretisk grundlag Neoklassisk mikroøkonomi og Rational Choice-teorien Rational Choice-teorien Bourdieus kapitalformer og habitusbegreb Reciprocitet Skyld og skam... 47

3 4.6 Sammenfatning Kvantitativ undersøgelse Valg i forhold til problemformuleringen Undersøgelsens repræsentativitet Population Præsentation af resultater Analysen Genstandsfelt og iboende hypoteser Operationalisering af hypoteserne Analyse af hypoteserne Nyttemaksimering Den egoistiske forbruger Prismekanismen Den grådige forbruger Forbrug inden for oplevelsesøkonomi Er hver oplevelse en ny oplevelse? Økonomisk velstand og betalingsvillighed Rig og gavmild? Loyalitet og gensidighed - Betaler fans mere? Kollektivt forbrug Dine venner styrer dig Kampen om anerkendelse Ærens pris Sammenfatning af analysen Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 3

4 Indholdsfortegnelse over figurer Figur 1: Tabel over forskellige produkttyper, råvarer, varer, services og oplevelser 25 Figur 2: Bourdieus sociale rum 41 Figur 3: Søjlediagram over respondenters aldersfordeling 55 Figur 4: Tabel over månedligt rådighedsbeløb, efter faste udgifter 55 Figur 5: Tabel over respondenternes årlige indkomst 56 Figur 6: Tabel over respondenterne brug af teater, museum, restaurant og downloads, ved normal prisfastsættelse. 58 Figur 7: Tabel over respondenternes hypotetiske svar for, brug af teater, museum, restaurant og downloads, under alternativ prisfastsættelse. 59 Figur 8: Diagram over inddeling af betalende respondenter i kr. for downloadet af In Rainbows 64 Figur 9: Søjlediagram over respondenternes hypotetiske svar på prisen for deres yndlingsmusik 65 Figur 10: Diagram over respondenternes hypotetiske svar for betaling af sidste oplevelsesprodukt. 67 Figur 11: Diagram over respondenternes hypotetiske svar vedr. forbrug under alternativ prisfastsættelse 70 Figur 12: Tabel over respondenter der har betalt 0 kr. krydset med deres forhold til Radiohead 72 4

5 Figur 13: Krydsdiagram over ikke betalende respondenter som godt kan lide Radiohead og deres bud på hvad de vil give for deres yndlingskunstners musik 73 Figur 14: Diagram over betalingsvillighed for museum, teater og restaurantbesøg 75 Figur 15: Diagram over hypotetisk pris for yndlingsbands musik 77 Figur 16: Krydstabel over hypotetisk betaling for yndlingsmusik og årlig indkomst 81 Figur17: Diagram over månedligt rådighedsbeløb og betalingsvillighed for yndlingsbands musik 83 Figur 18: Tabel over forholdet til Radiohead, for respondenter der downloadede In Rainbows 85 Figur 19: Tabel over vennekredsens syn på Radiohead, krydset med hvorvidt respondenterne har downloadet In Rainbows 90 Figur 20: Krydsdiagram over respondenter der har downloadet In Rainbows og deres omgangskreds syn på Radiohead 93 5

6 1 Indledning I dette kapitel vil vi præsentere vores problemfelt og problemformulering, med tilhørende begrebsafklaringer. Formålet er at klarlægge projektets fokus, hvor problemstillingen og projektets genstandsfelt afgrænses, samt de væsentligste begreber defineres. 1.1 Problemfelt Med Internettets fremkomst har musikindustrien gennemgået en omfattende udvikling, bl.a. fordi det nu er muligt at distribuere musik digitalt. Denne distributionsform har for visse kunstnere muliggjort, at de kan udgive albums udenom pladeselskaberne, da de kan komme i direkte kontakt med forbrugerne via Internettet. Tidligere besad pladeselskaberne stor magt over albumudgivelserne, og de modtog også en stor andel af et musikalbums indtjening. Om end pladeselskaberne stadigvæk har en dominerende rolle i musikindustrien, har forholdet mellem pladeselskab og kunstner ændret sig i takt med fremkomsten af ny teknologi. Et aktuelt eksempel herpå var, da det engelske rockband Radiohead udgav deres seneste album In Rainbows i efteråret Her valgte bandet at gå uden om pladeselskabet, idet de selv producerede albummet og lagde det ud på deres hjemmeside. Endvidere lod Radiohead det være op til den enkelte forbruger at bestemme hvor meget han/hun ville betale for albummet (Politiken 2). Fastsættelsen af prisen på dette produkt var altså ikke styret af udbud og efterspørgsel, som i neoklassisk mikroøkonomisk forstand; der var således tale om en form for alternativ prisfastsættelse, da prisen var op til forbrugerne selv. Da Radiohead er et veletableret band, og konceptet om alternativ prisfastsættelse ikke er almindeligt, spredte nyheden sig hurtigt og mange downloadede efterfølgende albummet. En omfattende undersøgelse fra internetovervågningsfirmaet comscore viser, at 38 % af forbrugerne betalte for albummet, og at der i gennemsnit blev betalt seks dollars fra de betalende forbrugere (comscore: Press Release). Radioheads fremgangsmåde, og alternativ prisfastsættelse, vakte vores interesse. Det der i særlig grad optog os var forbrugernes irrationelle adfærd, idet nogle valgte at betale penge for et produkt der i udgangspunktet kunne erhverves gratis. Den økonomiske rationalitet, som udtrykkes i Homo Economicus-menneskesynet; at et menneske først og fremmest altid er et væsen, der stræber efter individuel nyttemaksimering (Pedersen 2000: 91), blev kraftigt anfægtet. 6

7 Den neoklassisk mikroøkonomi tager ikke højde for situationer med alternativ prisfastsættelse, hvor et produkt kan erhverves gratis (Gaden et al. 2007: 60). Rational Choiceteorien anvendes som en idealmodel bag rationelle handlinger, og de forbrugere der valgte at betale for In Rainbows kan her siges at have handlet irrationelt, medmindre der er en anden ikkeøkonomisk agenda bag deres valg. En rationel handling kan have andre end økonomiske årsager, hvis de betalende forbrugere fx holder af Radiohead som band, og gerne vil give dem økonomisk støtte til at producere endnu et album. Her træder begrebet utilitarisme (nyttefilosofi) ind i billedet, som dækker over de handlinger der foretages for at forøge den samlede nytte (Pedersen 2000: 82). Eksemplet med Radiohead og alternativ prisfastsættelse er ikke et enestående, eller for den sags skyld et nyt fænomen. Alternativ prisfastsættelse finder sted inden for en række forskellige brancher, særligt i de brancher der tilbyder produkter indenfor oplevelsesøkonomien. Oplevelsesøkonomien er et begreb der dækker over det marked, hvor de udbudte produkter ikke nødvendigvis efterlader et fysisk minde, og omfatter derfor både gademusikanten der spiller på strøget, vinbarer, naturoplevelser, teatre o.l. (Bærenholdt et. al 2007: 11). Af danske eksempler på alternativ prisfastsættelse findes bl.a. kunstnerkollektivet Spektakel 14 (Spektakel 14), der afholder vinbar en gang om måneden, hvor indgangen koster 20 kr. og vinen herefter er gratis. Udgangen fra vinbaren er dog ikke gratis, så her vurderer den enkelte gæst hvad hun/han vil betale for oplevelsen. Teatergruppen Mucca Divina (Urban) optræder tilsvarende under parolen Gå gratis i teatret betal for at slippe ud!, hvor publikum, efter at have set forestillingen, betaler alt efter hvad de finder forestillingen værd. Der findes desuden internationale eksempler, hvor alt lige fra hotelophold og restaurantbesøg, til et musikmagasin, udbydes under alternativ prisfastsættelse (CNN, Springwise og Trendhunter). En af oplevelsesøkonomiens teoretiske forudsætninger er, at forbrugeren orienterer sig mod forbrugsgoder, der tilfører en oplevelsesmæssig merværdi der kan tilfredsstille en lyst-tilstand, altså en form for hedonistisk utilitarisme (Jantzen & Vetner 2007: 39). Fokus inden for denne teori er ikke kun på hvad det er for et produkt eller tjeneste der udbydes, men mere hvordan dette udbydes. Radioheads udgivelse af In Rainbows kan bruges som eksempel på dette, da meget af den snak der har været om pladen, bl.a. i musikanmeldelser, ikke er gået så meget på hvordan musikken lyder, men mere hvordan den er blevet distribueret. 7

8 Alternativ prisfastsættelse kan ikke ses som et direkte modstykke eller konkurrence til de almene markedsmekanismer for prisfastsættelse, da det tager udgangspunkt i produkter der differentierer sig fra standardvarer. Produkterne opfylder ikke de grundlæggende behov for menneskets eksistens, som fødevarer og et tag over hovedet, men er derimod luksus, som vi kan tillade at vælge eller vrage alt efter smag og behag (Fink 2007: 3). I takt med den øgede økonomiske velstand i Vesten, er det blevet muligt og alment at forbruge luksusgoder. Derfor fylder oplevelsesøkonomien mere i husholdningernes budgetter end tidligere 1. Det interessante i denne sammenhæng er altså, hvad der motiverer nogle forbrugere til at betale for et produkt, der som udgangspunktet kan erhverves gratis. Formålet med vores projekt er at forsøge at finde en forklaringsmodel for forbrugeradfærden under alternativ prisfastsættelse, i grænsefeltet mellem økonomisk og sociologisk teori, da forbrugernes adfærd ikke kan forklares ud fra den neoklassiske teoris antagelser. Det er fx ikke utænkeligt at det i nogle sociale netværk, hvor musik har en høj status, vil være anset at betale en relativt høj pris for In Rainbows, da det er velanset at yde aktiv støtte til kunstnerne, da det sker som et led i individets behov for anerkendelse inden for det givne sociale netværk. En anden forklaring på hvorfor visse forbrugere vælger at betale for produkter og services, der som udgangspunkt kan erhverves gratis, kan muligvis findes ved at se på hvilke mekanismer der knytter sig til bytteforhold og udveksling af varer, services eller tjenester. Normen om reciprocitet opstiller, på normativ vis, regler for hvorledes man ved udveksling af varer, services eller tjenester, bør forvente positiv gengældelse af en handling. Sigtet med vores projekt er altså at opnå en mere nuanceret teoretisk forståelse af forbrugeradfærden på et marked, hvor der udbydes oplevelser under alternativ prisfastsættelse. Da feltet er forholdsvist nyt og uudforsket, vil vi gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse undersøge baggrunden for de der downloadede In Rainbows, med fokus på at søge en forklaring på hvorfor nogle frem for andre valgte at betale. 1 Oplevelsesøkonomien anslås til at udgøre et sted mellem 7 og 12 % af den samlede økonomi i de skandinaviske lande, alt afhængigt af hvordan dette måles og hvilken definition af begrebet der anvendes (Bærenholdt et al. 2007: 11). 8

9 1.2 Problemformulering Hvordan kan man inden for oplevelsesøkonomien, forklare forbrugernes adfærd under alternativ prisfastsættelse? 1.3 Begrebsafklaring Forbrugerne Forbrugerne udgøres i vores opgave af de 642 respondenter fra RUC s basisstudier, som har valgt at besvare vores online spørgeskemaundersøgelse (gennem enalyzer.dk), vedrørende deres adfærd og opfattelser knyttet til Radiohead-casen og alternativ prisfastsættelse generelt, samt forbrug af diverse oplevelsesprodukter. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen udgør desuden rapportens empiriske grundlag. Forbrugernes adfærd Den menneskelige adfærd i forbindelse med forbrug af varer og tjenester. Dette omhandler blandt andet; hvilke varer og tjenester forbrugeren foretrækker, hvor hyppigt disse forbruges og hvor stor en sum penge forbrugeren er villig til at spendere på de pågældende produkter. Altså kort sagt, hvorfor nogle vælger at betale frem for andre. Alternativ prisfastsættelse Begrebet alternativ prisfastsættelse anvendes i projektrapporten som en sammenfatning af en handelssituation, hvor en producent udbyder et produkt uden at fastsætte en pris, men blot lader denne være op til efterspørgerne i selve købsøjeblikket. Det er altså helt op til køberen, om han/hun vil betale 0 eller 1000 kr. for den udbudte vare eller tjeneste. Denne prisfastsættelse finder primært sted på markeder under oplevelsesøkonomien. Oplevelsesprodukter og -økonomi Med begrebet oplevelsesprodukter afgrænses forbrugsmarkedet til de produkter der relaterer til oplevelsesøkonomien (se kapitel 2 for dybere gennemgang af oplevelsesøkonomiens rammer). I denne forbindelse skelner man ofte mellem fremstillingen af de oplevelsesprodukter, som kan produceres og færdigudvikles i et industrielt distrikt og sendes ud på markeder over store afstande 9

10 (film, cd, pc-spil mm.), og dem som kræver forbrugerens fysiske tilstedeværelse (teater, museer, rejser, festivaler mm.). I opgaven bevæger vi os primært inden for den første distinktion, men vil i mindre grad også belyse den anden form. 10

11 2 Metode Vi vil i dette afsnit præsentere projektets struktur, samt hvorledes problemformuleringen besvares ud fra valg af teori og empiri. Der argumenteres for oplevelsesøkonomiens ramme for projektet, hvorefter de enkelte teorier fremlægges. Efterfølgende argumenterer vi for vores empiriske tilgang i forhold til vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse; valg af population og den kvantitative metode. Til sidst fremføres valg omkring gennemførslen og anvendelsen af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse; grundlaget for at lave en pilotundersøgelse, spørgsmålene udformning, Internettet og som platform samt brugen af internetprogrammet Enalyzer som redskab. 2.1 Projektrapportens fremgangsmåde og formål Da vi i opgaven har valgt en deduktiv og positivistisk fremgangsmåde, er rapporten struktureret således, at vi først forsøger at skabe et teoretisk grundlag bag vores forståelse af forbrugeradfærd. Da teorierne er baseret på antagelser om hvordan virkeligheden ser ud, opstiller vi herefter en række empiriske hypoteser på dette teoretiske fundament, men med udgangspunkt i Radiohead-casen og alternativ prisfastsættelse af oplevelsesprodukter (jvf. problemformuleringen). Teserne er udformet på en sådan måde, at de er analytisk operationaliserbare i forhold til vores selvindsamlede empiri, som udgøres af en kvantitativ online-spørgeskemaundersøgelse vi har foretaget blandt RUC s basisstuderende. Teserne er samtidig falsificerbare, dvs. de kan afprøves og eventuelt falsificeres ud fra de empiriske data gennem analysen. Formålet med denne fremgangsmåde er, at de teoretisk-funderede hypoteser i analysen søges efterprøvet på virkeligheden, ligesom vi tilstræber at forklare de empiriske resultater ud fra det teoretiske grundlag. Vi er stærkt bevidste om, at vi i forlængelse af vores analyse kun kan konkludere på adfærden inden for det afgrænsede segment, vores empiri beskæftiger sig med. Sagt på en anden måde vi undersøger i opgaven hvorvidt de opstillede teorier er i stand til at forklare forbrugeradfærden blandt en bestemt type forbrugere i en række bestemte forbrugssituationer. 11

12 2.1.1 Projektdesign Problemfelt Problemformulering Teori Rational Choice Teori Bourdieu Reciprocitet Skyld og skam Oplevelsesøkonomi Empiri Kvantitativt spørgeskema Teser Analyse af empirien på baggrund af de teoretisk-funderede hypoteser Konklusion og perspektivering 12

13 2.2 Oplevelsesøkonomi som ramme for projektet Oplevelsesøkonomien fungerer i dette projekt som en socioøkonomisk og samfundsmæssig ramme i vores forståelse af forbrugeradfærd knyttet til de omtalte produkter og tjenester. Vi har valgt denne afgrænsning, idet vi i vores research har observeret et mønster i branchetilknytning, når det gælder udbuddet af varer under alternativ prisfastsættelse (jvf. problemfeltet). Teorien og empirien fra litteraturen bag oplevelsesøkonomi beskæftiger sig netop med at klarlægge disse produkters og tjenesters struktur, produktionsformer og generelle karakteristika, sammenholdt med hvordan de konsumeres af forbrugeren. Vi har ikke valgt denne ramme fordi vi mener oplevelsesøkonomien på nogen måde er en universel optik på samfundet, men fordi vi i vores kontekst finder det belejligt at sætte en klar ramme om vores genstandsfelt. 2.3 Valg af teori Vi vil forsøge at besvare vores problemformulering, ved at forklare forbrugeradfærd ud fra et teoretisk grundlag. Dette fundament udgøres af neoklassisk mikroøkonomi og Rational Choiceteorien (RCT), reciprocitet, symbolsk kapital og skyld og skam, da teorierne repræsenterer hver sit syn på forbrugeradfærd. Da vi ikke mener at der findes en teori der forklarer forbrugeradfærd under alternativ prisfastsættelse, har vi valgt at tage udgangspunkt i disse teorier og lade dem supplere hinanden med hver deres forståelse af forbrugeradfærd Neoklassisk mikroøkonomi og Rational Choice-teorien Litteratur: Introduktion til Mikroøkonomi af Jesper Jespersen m.fl. og Hvad er rationalitet af Jan Pedersen. Da vi vil forklare forbrugeradfærden under alternativ prisfastsættelse, har vi valgt at tage vores udgangspunkt i den neoklassiske mikroøkonomi, ud fra Introduktion til Mikroøkonomi, og herunder RCT, ud fra Hvad er rationalitet. Formålet med at inddrage neoklassisk mikroøkonomi og RCT, er at opnå en forståelse af det økonomiske rationelle individs handlen. 13

14 Den neoklassiske mikroøkonomiske teori anvender vi til at fremstille forbrugeren som et rationelt handlende individ, ud fra de antagelser der gør sig gældende inden for mikroøkonomien, altså at forbrugeren handler efter evig nyttemaksimering. Vi anvender mikroøkonomiens forståelse for relationen mellem pris, nytte og betalingsvillighed, under dannelsen af et marked, og det der særligt har vores interesse er her forholdet mellem nytte og betalingsvillighed. RCT inddrager vi, da dens syn på mennesket som nyttemaksimerende individ ligger til grund for den neoklassiske mikroøkonomi. The Rational Economic Man er nyttemaksimerende i instrumentel økonomisk forstand, og ud fra den opfattelse giver RCT en oplagt forklaring på de tilfælde, hvor forbrugerne har valgt ikke at betale. RCT er dog i sit udgangspunkt mere end ren økonomisk nyttemaksimering, og rationel handlen kan derfor i visse forståelser, eller ifølge kritikere af den instrumentelle økonomiske rationalitetsteori, også være præget af normer, følelser eller andet. Grunden til at forbrugere fx betalte for Radioheads plade, er ifølge RCT det paradoksale, at de får mere udbytte (benefit i form af ikke-materiel nytte) ud af at betale end selve den udgift der er ved det (cost i form af penge). Dette udbytte kunne fx være bedre samvittighed, social anseelse eller lignende Bourdieus kapitalformer og habitusbegreb Litteratur: Klassisk og moderne samfundsteori og refleksiv sociologi af Pierre Bourdieu & Loïc J. D. Wacquant. Vi har valgt at bruge Pierre Bourdieu som teoretiker, da meget af hans arbejde, og specielt hans habitus begreb, beskæftiger sig med aktørers handelen i det sociale rum og menneskelig adfærd, hvilket er relevant i forhold til forbrugeradfærd. Bourdieus forskningen består ikke af en social teori men af et begrebsapparat som ikke kan stå alene, men må ses på samlet for at give sammenhæng (Andersen 2007: 345). En central tese i Bourdieus forfatterskab er kampen om anerkendelse: Kampen om anerkendelse udgør den helt fundamental dimension i menneskeligt samvær. Æren eksisterer kun i kraft af sit ry og kun i den udstrækning, medlemmerne i en gruppe er enige om at visse handlinger er ærefulde (Andersen 2007: 347) Det er denne centrale tese om symbolsk kapital vi gerne vil efterprøve. Altså om folk handler ud fra det deres omgangskreds gør og tænker om en given handling, hvilket vi kommer nærmere ind på 14

15 under vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Bourdieus begrebsapparat, og hans tese om anerkendelse, ser vi derfor som en måde, hvorpå vi kan forklare forbrugernes, i instrumentel økonomisk forstand, irrationelle adfærd Reciprocitet Litteratur: The norm of reciprocity: a preliminary statement af Alwin W. Gouldner. Reciprocitet bruger vi i vores forståelse af forbrugeradfærd, som et begreb der omhandler det indbyrdes bytteforhold mellem udbyder og forbruger. Vi bruger begrebet til at komme nærmere hvorfor nogle vælger at betale under alternativ prisfastsættelse, da de pågældende forbrugere anser sig selv som vigtige aktører i forhold til udbyderen. Da forbrugerne bestemmer fortjenesten af produktet, er der tale om en gensidig afhængighed, samtidig med der kan være tale om overvejelser for det der er fair at yde (at betale), når man modtager (får stillet produktet til rådighed). Vi benytter den amerikanske sociolog Alwin W. Gouldners gennemgang af reciprocitetsbegrebet som litteratur, men vi videreudvikler Gouldners gennemgang af den ækvivalente mængde, og opstiller selv præmisser for vurdering af en subjektive og objektive ækvivalent pris Skyld og skam I forståelsen af forbrugeradfærd under alternativ prisfastsættelse, finder vi det relevant at overveje forholdet mellem forbrugeradfærd og skyld og skam. Det kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af individets handlen, da skyld- og skamfølelse kan tænkes at påvirke adfærden ved alternativ prisfastsættelse. Vi anvender begreberne som en refleksiv tilgang til analysen, da der ikke foreligger en grundlæggende teori om skyld og skam. 2.4 Valg af empiri Vi har primært valgt at indsamle vores egen empiri gennem en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, da vi erfarede at vi ikke kunne finde tilstrækkeligt eksisterende empiri indenfor alternativ prisfastsættelse, og derfor vurderede at vi måtte indsamle vores egen empiri. 15

16 2.4.1 Valg af population Populationen, hvis adfærd vi ønsker at analysere på, har vi valgt ud fra to primære grundlag. For det første har vi en formodning om at gruppen har et højt kendskab til Radiohead, i forhold til gennemsnitsdanskeren, og for det andet har vi haft adgang til direkte kontakt med populationen. Vi er som sagt af den formodning at populationen har et højt kendskab til Radiohead, hvilket vi mener af flere grunde. Radioheads offentlige image er på mange måder politisk korrekt, da de bl.a. tager aktiv stilling i kampen for et bedre miljø. Fx har de afvist at give koncert på Glastonbury 2 i sommeren 2008, da den ringe offentlige transport til festivalen har en negativ effekt på miljøet (BBC News). De er desuden positivt anerkendt i anmelderkredse, og vi har også en klar fornemmelse af at vores valgte population tilhører Radioheads målgruppe, da vi selv er en del af denne. En anden faktor for vores valg af netop denne population, er at vi har haft adgang til at kontakte de enkelte medlemmer via . Vores ønske var som udgangspunkt at undersøge både de studerende på basisstudierne og overbygningsfagene 3 på RUC, men vi erfarede at vi ikke kunne få adgang til postlisterne for overbygningsfagene. Gruppen er desuden homogen, da de uafhængige variable såsom uddannelse, alder, indkomst og bopæl er tilnærmelsesvist ensartede for de enkelte medlemmer. Uanset hvad, tilhører de studerende den samme målgruppe, så derfor har vi valgt netop denne homogene population, frem for en anden Den kvantitative tilgang Et gennemgående aspekt ved vores projektvalg, er at der har været begrænsede materialer om forbrugeradfærd under alternativ prisfastsættelse. Derfor har vi valgt at indsamle vores egen empiri, da vi først og fremmest vurderer vi at en kvantitativ tilgang giver os de bedste betingelser. Da vi ikke mener at vi kan forklare forbrugeradfærd ud fra en enkelt teori, søger vi derfor at forklare forbrugeradfærden ved en kritisk rationalistisk tilgang, hvor vi opstiller en række hypoteser ud fra de enkelte teorier. Formålet er at undersøge dem en for en, for hele tiden at komme et skridt tættere på en egentlig forklaring af forbrugernes adfærd. Vi tester altså teorierne i relation til de 2 3 Britisk musikfestival Som RUC studerende påbegyndes et toårigt basisstudie, hvorefter et eller to overbygningsfag vælges. 16

17 indsamlede data, og vi anser denne fremgangsmåde for mest anvendelig, da hypoteserne tager afsæt i at der ikke findes én tilstrækkelig teori. Derfor har vi valgt en kvantitativ fremgangsmåde, da denne indebærer en deduktiv tilgang til forholdet mellem teori og data, hvor fokus er at teste teoriernes gyldighed (A. Bryman: 19). En kvalitativ undersøgelse har modsat oftest en induktiv tilgang, hvor formålet er at generere en gyldig teori ud fra data, frem for at efterprøve eksisterende teorier (A. Bryman: 20). Der kan argumenteres for at en kvalitativ tilgang også har sine fordele, da vi ved at indsamle kvalitative data kunne arbejde mod at opstille vores egen teori, frem for at efterprøve andre. Vores genstandsfelt er netop at der ikke eksisterer en tilstrækkelig teori indenfor forbrugeradfærd, men vi har alligevel vurderet at vi får mest ud af en kvantitativ undersøgelse. Det mener vi, eftersom vores arbejdsmetode er at analysere forbrugeradfærden ud fra tværfaglige teorier. Vi mener at netop disse teorier har hver sin forklaringskraft, og bidraget til en samlet forståelse. 2.5 Overvejelser omkring spørgeskemaet Her vil vi redegøre for de overvejelser vi har haft om brugen af vores spørgeskema, herunder vores grundlag for at lave en pilotundersøgelse, spørgsmålenes udformning, valg af Internettet og som platform, samt Enalyzer til dataindsamling Pilotundersøgelsen For at undgå mindst mulige fejlkilder ved den endelige spørgeskemaundersøgelse, udførte vi en pilotundersøgelse, som vi testede på de medstuderende på vores studiehold. Vi lod pilotundersøgelsen forløbe over seks dage, hvor vi indhentede svar fra 47 studerende, hvilket svarer til en svarprocent på ca. 50 % af de mulige respondenter 4. Grunden til at vi valgte at teste undersøgelsen på vores studiehold, er at vi har et personligt forhold til gruppen og derfor forventede at de ville hjælpe os. De kan identificere sig med vores situation, og vi opnåede som sagt også en høj svarprocent. 4 På 2. semester var der indskrevet 95 studerende på vores studiehold. 17

18 Formålet med at lave en pilotundersøgelse, var at få afklaret mulige problemstillinger omkring udformningen af spørgeskemaet. For det første ville vi teste om de enkelte spørgsmål fremstod klare, om svarmulighederne var tilstrækkelige og om vi selv ville få problemer med den tekniske del. Da vi anvender lukkede spørgsmål i den endelige undersøgelse, gjorde vi det muligt for respondenterne at skrive kritik/feedback i åbne tekstbokse under spørgsmålene (undtagen ved de personlige oplysninger), hvor meningen var at vi kunne få en fornemmelse af om de listede svarmuligheder var tilstrækkelig præcise. I praksis var vi for dårlige til at udnytte dette, da vi ved dataindsamling kun fokuserede på enkelte spørgsmål, og altså ikke gik i dybden med alle. Vi fulgte ikke den ideelle fremgangsmåde, hvilket vi kun kritisere os selv for, da det uden tvivl havde været os til gode at gå i dybden og tage højde for kritikkerne af samtlige spørgsmål. Vi lavede en åben tekstboks til afsluttende kommentarer, efter spørgsmålene, som vi lagde en del vægt på. Det viste sig at være en god beslutning, da vi modtog en del konstruktiv kritik fra respondenterne. Der var flere der fandt enkelte spørgsmålsformuleringer for kringlede, hvilket i særdeleshed fik os til at omformulere et par længere spørgsmål, så de fremstod enklere og klarere. Hertil var der flere der fandt enkelte spørgsmål for indforstået, fx i spørgsmålet om deres syn på Radioheads fremgangsmåde var et oprør mod pladebranchen osv., hvor respondenterne ikke vidste at bandet havde ladet det være op til forbrugerne at bestemme prisen. Vi valgte derfor at skrive en kort indledning til spørgeskemaets tre dele; henholdsvis omkring Radiohead casen, de hypotetiske spørgsmål for oplevelser og baggrundsspørgsmål, for at give respondenterne viden om baggrunden for spørgsmålene. Vi har siden erfaret at det ikke var tilstrækkeligt, i spørgsmålet omkring respondenternes opfattelse af Radioheads salgsstrategi, da 26 % svarede andet frem for at vælge en af de listede svarmuligheder (se bilag). Hvis vi havde kigget nærmere på kommentarerne til dette spørgsmål i pilotundersøgelsen, havde vi sandsynligvis kunne opstille nogle mere repræsentative svarmuligheder. Desuden ændrede vi spørgsmålet om rådighedsbeløb pr. måned fra en numerisk svarmulighed til intervaller, da respondenterne gav udtryk for at det ville være mere overskueligt at forholde sig til. Pilotundersøgelsen har været ret afgørende, da vi blev konfronteret med en række problemer vi ikke selv var opmærksomme på. Det har uden tvivl gjort vores endelige undersøgelse mere sikker, da vi har taget højde for (de fleste) af overstående kritikpunkter, og det har desuden bidraget til en forståelse af Enalyzer som værktøj. Det har været en god øvelse for at teste vores tekniske færdigheder, så vi har været sikre på hvordan vi skulle gribe den endelige undersøgelse an. 18

19 2.5.2 Spørgsmålenes udformning Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen kan deles ind i forskellige typer, som har hver sine karakteristika, fordele og ulemper. Overordnet set, er de alle formulerede som lukkede spørgsmål, hvilket betyder at svarmulighederne er faste konstanter, som vi har defineret, fx som Prøv at huske tilbage på sidste gang du tog i teatret, på restaurant eller på museum. Hvis du selv kunne have bestemt prisen på besøget, ville du da have betalt, hvor svarmulighederne er intet, mindre end jeg betalte dengang, det samme som jeg betalte dengang og mere end jeg betalte dengang (Jvf. spg. 12 i bilag 1). Formålet ved denne teknik er, at respondenternes svar er sammenlignelige, så vi fx kan lave krydsninger med to variable. Det er selve essensen ved den kvantitative tilgang. Desuden kan det have sin fordel for respondenterne at svarmulighederne er givet på forhånd, da de kan være med til at opklare meningen med spørgsmålet (A. Bryman: 148), og sidst men ikke mindst bidrager det til at undersøgelsen er hurtig at gennemføre. Ulempen er dog også at der netop ikke er plads til spontanitet, i den forstand at hvis svarmulighederne ikke er tilstrækkelige for respondenten, bliver respondenten nødt til at vælge et svar som denne ikke er enig i. Vi har overvejet situationen, og har derfor angivet andet som svarmulighed under visse spørgsmål og tilføjet en tekstboks for evt. kommentarer, for at respondenten ikke skal vælge et svar der ikke er repræsentativt. Et andet problem er at respondenterne kan opfatte spørgsmålene forskelligt, hvilket på sigt kan påvirke undersøgelsens validitet. Da vi anvender Internettet som platform for undersøgelsen, har vi ikke mulighed for at opklare evt. misforståelser for respondenterne face to face, men vi har gennem pilotundersøgelsen forsøgt at identificere sådanne problemer (jvf. afsnit om pilotundersøgelsen). Spørgsmålene kan som sagt kategoriseres i flere typer, og vi anvender tre typer i spørgeskemaet: personlige faktuelle spørgsmål, faktuelle spørgsmål om andre og hypotetiske spørgsmål (A. Bryman: 150, 151). De personlige faktuelle spørgsmål omhandler to aspekter. For det første respondenternes baggrund, altså alder, køn, bopæl, uddannelse, indkomst og rådighedsbeløb, og for det andet faktuel adfærd. Som et eksempel på faktuelle spørgsmål vedrørende respondenternes baggrund, kan der ses på spørgsmålene Hvilken region bor du i? og Er du studerende på RUC? (Jvf. spg

20 og 18 i bilag 1). Mht. respondenternes baggrund burde vi have inddelt intervallerne finere i spørgsmål 20, der omhandler respondenternes personlige indkomst før skat hvert år. Vi inddelte intervallerne, så de hver dækkede kr., med det resultat, at 98 % af alle respondenter havnede i et af de to første intervaller. Ved nærmere eftertanke virker det meget sandsynligt, at de fleste RUC-studerendes indkomst ligger et sted mellem niveauet for en person der har fuld udeboende SU som eneste indtægt, og en person der får fuld SU og samtidig er oppe og tjene det fulde fribeløb. Disse to tal danner altså et interval, der ifølge SU.dk er kr kr. 5 (SU). Havde vi valgt at inddele svarmulighederne finere, således at der fx var mulighed for at skelne mellem dem der tjente kr., dem der tjente kr. osv., ville vi muligvis kunne have udledt noget mere, end de grove inddelinger vi valgte tillader os. Den anden del af de faktuelle spørgsmål omhandler den faktuelle adfærd, der søges undersøgt i de spørgsmål, hvor respondenten bliver spurgt hvor hyppigt vedkommende benytter sig af teatre, museer, restauranter og køb af musik på Internettet (Jvf. spg 10 i bilag 1). Svagheden er her, at respondenten skal svare på den faktuelle adfærd ud fra hukommelsen, da det er de færreste der præcis ved hvor ofte de fx går på restaurant. Derfor har vi valgt at svarmulighederne være opdelt i intervaller, frem for numeriske, for at tage højde for usikkerheden. De faktuelle spørgsmål om andre, ses i det spørgsmål der omhandler respondentens vennegruppe og deres forhold til Radiohead (Jvf. spg. 6 i bilag 1). Svaret afhænger alene af respondentens syn på sagen, og hvorvidt det stemmer overens med virkeligheden eller ej, kan vi ikke vide. I øvrigt er her også forbundet et element af hukommelse, som i de personlige faktuelle spørgsmål, når respondenten skal svare. Svarmulighederne er lukkede, men vi har valgt at supplere med en tekstboks, da spørgsmålet er lidt komplekst. De hypotetiske spørgsmål stiller vi i forbindelse med oplevelsesprodukter, hvor respondenten bliver bedt om at forestille sig hvordan han/hun vil reagere i de opstillede situationer (Jvf. spg. 11 i bilag 1). Det tvinger altså respondenten til at reflektere over spørgsmålet, da svarmulighederne ikke giver sig selv som ved de foregående spørgsmål. Hvis respondenten skal kunne svare ud fra en hypotetisk situation, stiller det også et krav om at scenariet skal være troværdigt, så han/hun kan sætte sig ind i situationen. Kritikken retter sig dog hurtigt, da det kan diskuteres hvorvidt respondenten vil handle som han/hun siger, hvis situationen rent faktisk bliver en realitet. En ting er hvad man siger, en anden ting er hvad man gør. Vi er derfor kritisk stillede og 5 Det første tal udgør fuld udeboende SU og er udregnet således: 5007 kr x 12 måneder = kr/år. Det andet tal er fuld udeboende SU + maskimalt fribeløb = kr/år kr/år = kr/år 20

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Brugerkontekstuelle analyser

Brugerkontekstuelle analyser Brugerkontekstuelle analyser SMP Analyse og Model Da vi skal udvikle en app, forudsætter det at vi fastlægger vores konsumentenheder til at skulle have en Smartphone. Derudover er appen rettet mod en bestemt

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Opgave formulering : Projekt : Målgrupper og segmentering Dig og dit team er blevet hyret til at lave en målgruppeundersøgelse for et stort mediehus,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere