Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá"

Transkript

1 Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá februar Nyt fra forskningen Hana Malá februar Plasticitet Jesper Mogensen marts Sansning Hana Malá marts Hukommelse Thomas Alrik Sørensen 18. marts Påskeuge ingen undervisning marts Opmærksomhed Thomas Alrik Sørensen april Sprog Hana Malá april Følelser Hana Malá april Bevidsthed Thomas Alrik Sørensen april Nyt fra forskningen Hana Malá april Afslutning og opsamling Hana Malá

2 Hjernen og neuropsykologi Hold 2004 II. Hjernens opbygning og funktion ved Hana Malá Tirsdage, , CSS,

3 Program Neuron... Og dets spændinger og potentialer Synapse Signalstoffer Hjernen hvordan finder vi rundt i den Lapper og deres funktioner Dybereliggende strukturer Afbryd endeligt med spørgsmål undervejs

4 Den menneskelige hjerne

5 Hjernen kan ses gennem mange forskellige briller Med det blotte øje > MAKROSKOPISK Under mikrokopet > MIKROSKOPISK

6 Byggesten 125 mld hjerneceller

7 Netværk

8 Neuroner kan ikke klare det hele selv Nerveceller = Neuroner - Modtager og videresender det elektriske signal Glia celler - Har en støttende funktion

9 Hjernens volumen udgøres primært af gliaceller Gliaceller har en nærende funktion (astrocyter) Gliaceller står for oprydning (microglia) Gliaceller muliggør hurtigere spredning af signalet (oligodendrocyter og Swanske celler) Samarbejde ml. neuronerne og gliaceller

10 Neuronerne er ellers ganske almindelige celler Neuronerne har de samme indre organer = organeller og grundlæggende karakteristika som alle andre celler hos dyrearter SPECIELLE EGENSKABER: - Har specialiserede proteiner som fungerer som indre skelet - Har dendriter, som er specialiseret i at modtage signaler fra andre neuroner - Har et axon, som er specialiseret i at sende signaler videre til andre neuroner

11 NEURONERNE SER MEGET FORSKELLIGE UD Antal og distribution af dendritter er afhængig af hvilken rolle et givet neuron har i systemet Axonerne kan være korte (lokal neurale ruter) eller lange (projicerende neuroner på tværs af hjernestrukturer)

12 Hvordan spredes signalet? Zonen hvor det neurale signal overføres mellem neuronerne kaldes SYNAPSE. SENDER SIGNALET MODTAGER SIGNALET Presynaptic neuron Postsynaptic neuron SENDER SIGNALET

13 Neuroner genererer aktionspotentiale (AP) Når et neuron er i sin hvile-tilstand, er cellens indre (intracellulært rum) ladet negativt mens det ydre (ekstracelullært rum) er ladet positivt

14 HVILETILSTAND Denne negative spænding, som typisk er mellem - 40 to - 90 mv kaldes for resting membrane potential (hvilepotentiale). Eftersom der er tale om negativ ladning, er neuronet POLARISERET i sin hviletilstand

15 Hvilepotentialet ændres Hvilepotentiale ændres i respons på forskellige typer stimuli. DEPOLARISERING: cellens indre bliver mere positiv end hvilepotentialet HYPERPOLARISERING: cellens ydre bliver mere negativ end hvilepotentialet Artificial stimulation

16 HVILEPOTENTIALET ÆNDRES Forskellige typer af stimulation ændrer neuronernes hvilepotentiale: Lokale (passive) signaler Spredende (aktive) signaler Postsynaptiske potentiale Aktionspotentiale Receptor potentiale

17 AKTIONSPOTENTIALET (AP) Hvis depolariseringen når en given tærskelværdi, udløses aktionspotentialet Når tærsklen er nået, AP spredes på all-or-none vis AP spreder sig gennem axonet og er nødvendig for at information overføres til det postsynaptiske neuron

18 AKTIONSPOTENTIALET - faser (A) Rising phase: membranen bliver hurtigt depolariseret Overshoot phase: membranen bliver midlertidigt positiv i forhold til det ekstracelullære rum Falling phase: membranen bliver hurtigt negativ igen (repolarisering) Undershoot phase: kort periode af hyperpolarisering

19 IONER (LADEDE PARTIKLER) Ioner spiller en vigtig rolle Na+ K+ Ca+ Cl- Cations Anion IONER bevæger sig ind og ud af cellen 3 faktorer påvirker denne proces: 1. Koncentrationsgradient 2. Spændingsgradient 3. Membranens struktur (membranen er gennemtrængelig kun for nogle ioner)

20 KONCENTRATIONSGRADIENT -Gennem diffusion -Kræver ikke energi -Der er tendens i væsken til at koncentrationen af ioner er lige. Derfor vil de sprede sig fra områder med høj koncentration til steder hvor koncentrationen er lav

21 SPÆNDINGSGRADIENT - Et mål for relativ koncentration af elektrisk ladning - Opstår pga. af ioner, som er ladet enten positivt (kationer) eller negativt (anioner) - Ioner vil have en tendens til at bevæge sig hen imod områder med lavere elektrisk spænding (f.eks. Kationer vil bevæge sig hen imod områder, som er mere negativt ladet og omvendt)

22 Membranens struktur Neuronernes membran er selektivt gennemtrængelig. Dette betyder, at ikke alle ioner kan frit krydse den. Under normale omstændigheder er det kun K+ ioner, der kan passere den.

23 MEMBRANENS PERMEABILITET (GENNEMTRÆNGELIGHED) Hvordan er ioner distribueret på hver sin side af membranen? Na+ Na+ Na+ Na+ Na+ Na+ Na+ K+ K+ Na+ Na+ K+ Na+ K+ K+ K+ K+ K+ K+ K+ K+ K+ K+ Na+ Na+ K+ K+ Na+ K+ Na+ K+ Ekstracellulært rum Intracellulært rum

24 MEMBRANENS PERMEABILITET - skyldes tilstedeværelse af ionkanaler, som tillader bestemte ioner at krydse membranen i retning af koncentrationsgradienten - Koncentrationsgradient opretholdes takket være aktive transportører, som aktivt flytter ionerne ind og ud af cellen imod deres koncentrationsgradient

25 Aktiv iontransport over membranen Na+/K+ pumpe

26 TILBAGE TIL AKTIONSPOTENTIALET Hastighed med hvilken membranen depolariseres og repolariseres afgøres af tilstedeværelsen af spændingsafhængige ionkanaler I hviletilstand er spændingsafhængige ionkanaler lukkede, men de åbnes når membranen bliver depolariseret over tærsklen 2 typer af spændingsafhængige ionkanaler deltager: Na+ og K+ kanaler. De fungerer forskelligt mht. hvornår de åbnes og lukkes

27 SPREDNING AF AP I IKKE MYELINISEREDE AXONER

28 HURTIG SPREDNING OVER LANGE AFSTANDE? Hvis axonet er meget langt (f.eks. 1 meter), ville det tage al for lang tid at sprede signalet helt til den presynaptiske terminal. Løsning: Saltatorisk spredning

29 TILBAGE TIL SYNAPSER 2 typer: ELEKTRISKE SYNAPSER KEMISKE SYNAPSER

30 TILBAGE TIL SYNAPSER ELEKTRISK SYNAPSE Presynaptisk element kommer med elektrisk strøm Postsynaptisk element er det neuron hvor i strømmen går og fortsætter med at sprede sig De to neuroner forbindes gennem gap junctions - Extraordinær hurtig informationsoverførsel (uden den forsinkelse, der karakteriser kemiske synapser) - En af funktionerne af disse synapser er at synkronisere elektrisk aktivitet blandt populationer af neuroner

31 TILBAGE TIL SYNAPSER KEMISK SYNAPSE - Har synaptiske vesikler, som indeholder signalstoffer (neurotransmittorer) - Neurotransmittorer frigøres i den synaptiske kløft - I kløften vil de binde sig til receptorer som er tilstede på den postsynaptiske membran - Relativt langsom informationsoverførsel

32 SYNAPTISK TRANSMISSION

33 NETVÆRK og synaptiske kontaktmønstre

34 SIGNAL STOFFER = NEUROTRANSMITTORER Flere forskellige stoffer kan fungere som neurotransmittorer Neuroaktive peptider (f.eks. Substans P) Aminosyrer (Glutamat, Glycin, GABA) Aminer (Dopamin, Noradrenalin, Serotonin) Småmolekylære signalstoffer (Acetylcholin, ATP)

35 PROJEKTIONSRUTER FOR DA og 5-HT

36 PROJEKTIONSRUTER FOR NA og 5-HT

37 PROJEKTIONSRUTER FOR DA og NA

38 TAK FOR I DAG!

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals 1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Simulation af biologisk associativ hukommelse

Simulation af biologisk associativ hukommelse Simulation af biologisk associativ hukommelse Speciale i Datalogi af Anders Petersen Vejleder: Peter Johansen, DIKU 1. Juli 2005 I If the brain was so simple that we could understand it, we would be so

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Eukaryote celler arbejder

Eukaryote celler arbejder Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 2 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 1 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 527 1 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan.

Biofysik-kompendium Mark Niegsch 2003. Biofysik-Kompendium. Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch. manan. Biofysik-Kompendium Udarbejdet af 2.sem 2003 Stud. Med. Mark Niegsch manan.dk Side 1 af 48 Indhold INDHOLD 2 1.TRANSPORTPROCESSER. 4 1.1 STOFTRANSPORT I ET FRIT UBEGRÆNSET MEDIUM 4 J (FLUXEN) 4 FICK S

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior 1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ1: Summarize the historical and current understanding of the basic cellular structure of the neuron. - I

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet Nervesystemet Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller berøring bliver opfanget af sensoriske receptorer. Denne stimuli omdannes

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Nordisk Lægemiddelkongres 2002

Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom?

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Planter og salt set med en planteøkologs briller

Planter og salt set med en planteøkologs briller Planter og salt set med en planteøkologs briller Helge Ro-Poulsen Lektor i plante-økologi Studieleder for Biologistudiet Biologisk Institut, Københavns Universitet Det drejer sig om ioner: Na + og Cl

Læs mere

Introduktion til elektromyografi

Introduktion til elektromyografi Indledning Introduktion til elektromyografi Jens E. Wilhjelm, Martin Kristensson & O. Trier Andersen Ørsted DTU, Ørsteds Plads, Bygning 348 Danmarks tekniske universitet 28 Kgs. Lyngby Forord (Ver. 1.2

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th.

Den Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th. Folkeuniversitetet Introduktion Torsdag d. 6. november 17.15-19.00 Købmagergade 50, opgang B th. Auditorium 28 Forelæsningsrække Introduktion til hjernen og visuel perception ved Thomas Alrik Sørensen

Læs mere

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge

Cellular Physiology. Asma Bashir, læge Cellular Physiology Asma Bashir, læge RESUME Grundlæggende nerve/muskel/celle fysiologi med særligt vægt på membranfysiologi og synaptiske mekanismer. 1. Homeostase Homeostase handler om organismens evne

Læs mere

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Det generelle Overordnede formål: Kontakt: Inspiration: Inden besøget: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Pr6'1 k. l "' '5. :Fra.nsK. Studieretningsprojekt 2014/15. Odder Gymnasium. t Øvrigt fag på mindst B-niveau: Område: Nev J,f\'1. :J). Jlw..d..

Pr6'1 k. l ' '5. :Fra.nsK. Studieretningsprojekt 2014/15. Odder Gymnasium. t Øvrigt fag på mindst B-niveau: Område: Nev J,f\'1. :J). Jlw..d.. Odder Gymnasium Studieretningsprojekt 2014/15 Elevnavn: I ID: Studieretningsfag: Bioteknologi A - Matematik A - Fysik B Valgfag: Engelsk A, Psykologi C Valg af fag og område til 3g SRP: Studieretningsfag

Læs mere

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi

Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 - Anatomi og fysiologi... 2 Kapitel 3 Celler... 3 Kapitel 5 Væv... 9 Kapitel 6 Hud... 11 Kapitel 7 - Knogler... 13 Kapitel 8 Muskler... 16 Kapitel 9 - Nervesystemet... 21

Læs mere

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Kognitive funktioner Hjernecellen Styringsfunktioner Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Perceptuel opfattelse Genkendelse af form-sammenhæng

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Sjælskontakt giver højere tænkning Tanker er af natur elektrisk magnetiske og de styrer vores celleaktivitet. Vores tanker

Læs mere

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

EEG-TRÆNING Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen

EEG-TRÆNING Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen Hvem er EEGTRAINING Lidt neurologi til at starte med Hvordan fungerer EEG-træning i praksis Pause Frokost Undersøgelser og evidens Hvem kan trænes og hvad kan

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014

Carina Chrestensen og Lea Jun Witte K10 Bachelor Eksamen UCC Strandvejen, 10/1-2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 4 Begrebsafklaring... 5 Teori:... 6 Neuropædagogik:... 7 Hjernens mikroniveau:... 8 Neurotransmitterstoffer:... 9 Plasticitet:... 10

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

ALZHEIMERS DEMENS. Alzheimer s disease. RUC, Nat-bach. 1. Semesterprojekt 21. december 2015 Hus 14.1

ALZHEIMERS DEMENS. Alzheimer s disease. RUC, Nat-bach. 1. Semesterprojekt 21. december 2015 Hus 14.1 RUC, Nat-bach. Nat 1. Semesterprojekt 21. december 2015 Hus 14.1.1 Copyright Cancer Facts Central 2015 ALZHEIMERS DEMENS Alzheimer s disease Gruppe 10 Maria Juul Diekmann (56952), Louise Andreasson (56959),

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

# Histoner og alt det der

# Histoner og alt det der Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDAC-hæmmende middel beskytter hukommelsen i HC-mus CBP, et genregulerende protein, beskytter

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17

Forord 13. indledning 15. 1 Cellen 17 Indhold Forord 13 indledning 15 1 Cellen 17 Fra celle til menneske 17 Menneskets væskefaser 18 Transportsystemer i kroppen 18 Cellen 19 Cellemembranen 19 Cytoskelettet 21 Cellekernen 22 Cellens organeller

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

denskabeligt) ideal, hvor empiriske undersøgelser af hjernen og af kroppens biologi nødvendigvis måtte gå hånd i hånd med eller endda forud for en

denskabeligt) ideal, hvor empiriske undersøgelser af hjernen og af kroppens biologi nødvendigvis måtte gå hånd i hånd med eller endda forud for en hans netværksteori har i årtierne efter vist sig at være nyttig inden for forebyggelse, diagnose og behandling af sygdomme. Det har skabt en forståelse af organismen som et komplekst ligevægtssystem, der

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Blod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!!

Blod, en spotguide. Leukocytter 7.000 /µl Neutrofile gr. 60% manan.dk INGEN!!! Blod, en spotguide Blodet kan groft deles op i 2 dele: Formede og uformede del. Den formede består af celler og thrombocytter, mens den uformede del består af plasma, dvs væske med opløste proteiner og

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris

Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris NB: KLAUSULERET til 01.03. 2016 kl. 15.00 CET Banebrydende forskning i hukommelsen hædres med verdens største hjerneforskningspris Tre britiske topforskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg KAPITEL 6 Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg 206 er en relativt ung gren inden for toksikologien, der beskæftiger sig med stoffer, som har skadelige effekter på menneskets nervesystem.

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet side 35 Sovemedicin Sov godt! Giftstof som model for lægemiddel sovemedicin Mennesker, der spiser af tørret Rød Fluesvamp, risikerer at få alvorlige psykiske forstyrrelser. De fleste af os har da også

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere