Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser. Røde klimaagenter vil ha en fair klimaaftale s. 4. De taler gennem tøjet i Tanzania s. 24.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser. Røde klimaagenter vil ha en fair klimaaftale s. 4. De taler gennem tøjet i Tanzania s. 24."

Transkript

1 # s. Røde klimaagenter vil ha en fair klimaaftale s. 4 De taler gennem tøjet i Tanzania s. 24 Tema: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser #4 2009

2 s.2 actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Peter Bischoff Redaktør: Henriette Winther Ansv: Vibeke Vinther Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N #4 december 2009 Oplag: ISSN: Redaktionelt koncept: Kontrabande Leder Verdens øjne hviler på verdens ledere Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke Skab bedre kystsikring, sørg for genplantning af træer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begræns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer. Sådan lyder Sivetlana Pintos råd til verdens ledere forud for klimatopmødet i København. Hun er lærer i Mozambique, og her i bladet kan du møde hende og andre kvinder med klimaforandringer tæt inde på livet. Hendes råd er enkelt, men vanskeligt at følge. Den opgave, verdens ledere står over for, når de samles til klimatopmøde i København den 7. til 18. december, er egentlig ganske klar: De skal lave en forpligtende klimaaftale, som holder temperaturstigningen på vores klode under halvanden til to grader. Der skal penge, store reduktioner i CO2-udslippet og nye teknologier på bordet, for at det kan lykkes. Men verdens rige lande bliver ved at overtrække på kassekreditten og det er netop det overtræk, som klimatopmødet skal sørge for bliver betalt tilbage, så der kommer balance i klimaregnskabet. Stiger temperaturen mere end to grader, vil alle lande på kloden blive ramt. Det ved især de fattigste lande, som allerede har ryggen mod muren. G77- landenes forhandlingsdelegation, der repræsenterer verdens fattige lande, har da også sat hårdt mod hårdt og kræver, at de rige lande forpligter sig til at nedbringe udslippet af drivhusgasser markant. En stærk og samlet gruppe af u-landene er en forudsætning for, at de rige landes uansvarlighed kan stoppes. Også i København vil vi forhåbentlig se stærke u-lands-alliancer. En global juridisk bindende aftale er den eneste vej frem for både fattig og rig. Vi kan som vestlige forbrugere spare en flyvetur dér og genbruge regnvand hér og i det hele taget handle ansvarligt, men det er og bliver verdens ledere, som har magten til at træffe de afgørende beslutninger, som klodens befolkning har krav på. Både når det handler om klimagæld, klimatilpasning og genopretning af nogle af de værste skader, som klimaforandringerne er skyld i. Sivetlana Pinto og hendes elever i det sydlige Mozambique har ret til en fremtid med flere træer, mindre erosion og mad på bordet hver dag. Den 12. december er Mellemfolkeligt Samvirke medarrangør af den fredelige demonstration Kloden først Mennesker først. Jo flere vi er, jo klarere bliver budskabet til verdens ledere: De globale klimaproblemer skal løses nu, mens de stadig kan og det er jer, der har ansvaret! Nogle danske politikere har forsøgt at skræmme den del af befolkningen, som gerne vil bruge deres demokratiske ret til at demonstrere for at lægge pres på klimatopmødet. Husk! De, der forsømmer at ændre deres klimaegoistiske adfærd, gambler med vores allesammens fremtid, og de er de virkelige klimalømler. Jeg håber, vi ses den 12. december klokken 13 på Christiansborg Slotsplads. actionmagazine

3 Indhold Blog vi anbefaler s. I like India <3 Jeg var stadig godt i gang med at fordøje de sidste to begivenhedsrige dage, da jeg vågnede i morges. Lidt for sent på den nåede jeg til yoga, fandt den indre ro frem og var snart parat til en ny dag. Mødet med Dadu og hans landsby havde gjort kæmpe indtryk på os alle, og vi fik lige debriefet og evalueret på gårsdagens besøg. Følg med når unge, der rejser med Global Contact blogger om deres oplevelser på Foto: Søren Bjerregaard Jepsen Græsset er grønnest i Nairobi Masaierne må drive deres kvæg og geder til storbyen for at finde græs til dem. Klimaforandringer har allerede haft store konsekvenser for især fattige mennesker i u-landene. Årstiden er ikke, som den plejer, hverken i Kenya, Mozambique, Uganda, Jordan eller Bangladesh. Læs om fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser. s. 8 Foto: Pernille Bærendtsen Kommunikation på tøjet Med et Hodi hodi naikome mwaka ujao naolewa på kangaen kan kvinden bede mændene om at stoppe med at banke på døren, for kvinden har besluttet, hvem hun skal giftes med. Pernille Bærendtsen har taget pulsen på østafrikanernes sprog også det uudtalte. S.24 Artikler Folk fra Himalaya-regionen har bidraget meget lidt til den globale opvarmning, alligevel er de blandt dem, der betaler den højeste pris. s. 8 Asiya Begum fra Bangladesh håber, hun kan blive boende. Nabolandsbyen er ædt af floden. s.12 Græsenke fra Kenya. Tembe Resukas mand er vandret 100 kilometer væk med deres tre køer for at finde græs til dem. s. 14 Sivetlana Pinto fra Mozambique er heldig. Hun er lærer og har råd til at købe nye afgrøder i stedet for dem, stormen tog fra marken. s.16 Angella Rose må arbejde som daglejer for at kunne give sine fire børn et måltid mad om dagen. s.18 Myriam Laamous fra Jordan bruger det samme vand tre gange ved at rense, koge og samle i baljer. s.20 Et skriftsprog og mange kasawanødder rigere efter et kursus hos Action Aid. s. 31 I hvert nummer Et døgn med... klimapiraten fra Kenya s. 6 MS-portræt Underviser skuespillere i bushen s. 22 Fem skarpe til... Ulla Tørnæs om Nicaragua s. 27 En heltinde på mit kontor Det stod ikke i mit stjernetegn, at jeg skulle møde verdensberømte heltinder eller modige kvinder, som sætter livet på spil for deres lands frihed. Alligevel har jeg nu mødt en af dem via mit job i Mellemfolkeligt Samvirke. Jestina Mukoko. Pludselig stod hun dér, på mit kontor, og smilede til mig. Hun kunne huske mig. Selvom hun har set døden i øjnene og er blevet uretfærdigt forfulgt i Zimbabwe, fordi hun insisterer på at fortælle sandheden om regimets overgreb på politiske modstandere og i det hele taget har fået uhyrligt meget at tænke på, siden vi sås sidst for et år siden. Jeg omfavner hende og har ikke ord nok. Det virker fjernt og upassende at tale om hendes rædsler i fængslerne i Zimbabwe hun kigger fremad. Kæmper. En heltinde. Hvordan kan vi andre andet end at støtte hende og Zimbabwes kvinder og mænd i retten til en fri og retfærdig fremtid. Dette blad er tilegnet de kvinder, der hver dag må kæmpe for at se fremad. Du kan møde mange af dem på de følgende sider. Henriette Winther, redaktør #4 2009

4 s.4 Gå med til klimademonstration den 12. december Kloden først mennesker først er overskriften på en fredelig og familievenlig demonstration den 12. december til fordel for en ambitiøs klimaaftale. MS, Verdensnaturfonden og Folkekirkens Nødhjælp er blandt initiativtagerne til demonstrationen, der anbefales af over 165 organisationer fra mere end 20 lande. Demonstrationen begynder klokken 13 på Christiansborg Slotsplads og går derfra til klimatopmødet i Bella Center. Tjek Vidste du: EU gav 43,3 mia euro i landbrugsstøtte i 2009 MS har regnet ud, at EU skal give 42 mia euro i klimagæld til u-landene Hvem synes du har mest brug for pengene, EU s landmænd eller verdens fattigste? Klimamøde på verdens tag I slutningen af november vil den nepalesiske regering holde møde i meters højde. Ved at holde et regeringsmøde på Mount Everest base camphåber regeringen at skabe opmærksomhed om de alvorlige konsekvenser, klimaforandringerne får og allerede har i Himalaya-regionen. I september holdt Maldivernes regering et møde under havets overflade. Iklædt iltflasker og dykkermasker viste de, hvordan fremtiden kan komme til at se ud for Maldiverne, der er alvorligt truet af oversvømmelser, når havenes vandstand stiger. Foto: Cris Coxon/ActionAid MS sætter EU s klimagæld på dagsordenen I røde jakkesæt demonstrerede Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter foran EU i Bruxelles. Anledningen var, at EU s regeringschefer mødtes for sidste gang inden klimatopmødet. Agenternes budskab var klart og blev citeret i medier verden over nemlig, at EU har en klimagæld at betale til verdens fattige, da EU har udledt en stor del af de drivhusgasser, som fører til klimaforandringer. Helt konkret skylder EU 42 milliarder euro i klimagæld fra Klimagældsagenterne er studerende på MS uddannelse Global Change samt andre fra MS klimakampagne. Eventen i Bruxelles blev koordineret sammen med Action Aid. Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter har som mission at holde et vågent øje med politikerne og sikre, at de tager ansvar for, at klimagælden bliver betalt. Klimagældsagenterne vil under klimatopmødet være meget synlige. MS har 50 røde jakkesæt, og hvis du kunne tænke dig at tage en vagt som agent, så bliv frivillig via 83% Danmarks forbrug af beskidt energi Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2007 var kun 17 procent Dermed var 83 procent af den energi, danskerne brugte i 2007, udvundet af beskidt energi som kul, olie og gas samt af atomkraft, der afhængig af hvem man spørger både kan opfattes som ren og beskidt energi. Danmark er et af de lande, der bruger mest CO2 pr. indbygger og havde i 2007 et udslip på 12,2 tons pr. indbygger. Derfor er der langt til regeringens mål om at reducere mængden af drivhusgasser inden 2012 med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Indtil videre har Danmark nedsat udslippet af drivhusgasser med fire procent, mens for eksempel Sverige ligger ni procent under niveauet og derfor kan betegnes som Nordens klimaduks. Kilder: Danmarks Statistik og Klima- og Energiministeriet actionmagazine

5 Underskriftindsamling for asylbørn En halv million, så mange underskrifter vil Asylbørnene ud nu gerne samle for at underbygge kravet om at få de børn, der sidder i asylcentrene ud derfra og give dem nogle acceptable forhold at leve under mens deres forældres sag afprøves. Det er juraprofessor Eva Smith der har taget initiativ til kampagnen. Tjek for mere info og for at skrive under. s. Foto: Peter Bischoff Jeg skal stadig vænne mig til at være fri Zimbabwes højesteret har frifundet Jestina Mukoko for anklagen om landsforræderi. Jestina Mukoko er leder af Zimbabwe Peace Project og hendes kamp for retfærdighed i Zimbabwe har skabt stor international respekt og opmærksomhed. Mukoko fejrede bl.a. frifindelsen med en tur til Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke. Her deltog hun i et debatmøde om Zimbabwe sammen med blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs, som benyttede lejligheden til at invitere MS i dialog om den bedste måde at anvende nye bistandsmidler til Zimbabwe. En invitation, MS er glad for. I december modtager den 44-årige Jestina Mukoko en større tysk menneskerettighedspris. Foto: Lena Vind-Andersen Frugtbar jord uden skovrydning i Zambia I Zambia er skovfældning et stort problem. Hvert år rydder zambiske bønder over en million hektar skov for at få ny landbrugsjord og træ til trækulsbrænding og dermed øger de risikoen for jorderosion, fordi skovene er med til at holde på jorden og vandet. Nu har organisationen Nyimba District Farmer s Association indledt et projekt for bæredygtigt landbrug. Her skal bønderne dels lære at dyrke jorden bedre, så de får et større udbytte af deres jord uden at fælde træer, dels skal de avle mere mad, så de undgår den sult, de oplevede sidste år. MS støtter projektet. De vanlige dyrkningsmetoder udpiner jorden. Men med mere udbytte behøver bønderne hverken at rydde skove for at få mere jord eller brænde trækul for at få flere penge, forklarer Albert Chaala fra NDFA. Kina-boom i Afrika Kina vil låne afrikanske lande 10 milliarder dollars. Kina vil oprette en fond på en milliard dollars, der skal give lån til små og mellemstore virksomheder i Afrika. Kina vil give gældslettelse til afrikanske lande. Det kom frem på et todages Forum om Kina- Afrika-samarbejde. Det er ikke kommet frem, hvad Kina skal have til gengæld. Det er dog kendt, at Kina får lov at investere i fattige afrikanske staters oliesektor fx i Sudan. Frelimo holder Mozambique i jerngreb Mozambiques regeringsparti siden 1975, Frelimo, sidder nu enevældigt på magten i det ludfattige sydafrikanske land efter parlamentsvalget i oktober. Godt syv ud af ti mozambiquere satte kryds ved Frelimo og den siddende præsident Armando Guebuza, der dermed blev valgt til sin anden femårige præsidentperiode. Frelimo lever stadig højt på ryet om at have befriet Mozambique fra et brutalt portugisisk kolonistyre, men anderledes barske realiteter ligger også til grund for valgtriumfen. Partiets vidtforgrenede magt tvinger nemlig mange mozambiquere til et medlemskab af Frelimo, hvis de vil have et job, mens oppositionspolitikere hårdhændet bekæmpes. Internationale valgobservatører kritiserer optakten til valget, fordi en uigennemskuelig lovgivning udelukkede mange partier fra at stille op i samtlige valgkredse. Foto: Pernille Bærendtsen Frit marked skaber ikke demokrati De udviklingslande, der modtager flest private investeringer, er også nogle af de lande, hvor det står værst til, når det gælder demokrati, fattigdom og stabilitet. Forklaringen ligger ifølge FN-organet UNCTAD i, at multinationale selskaber ofte er villige til at indgå mere eller mindre uhellige alliancer med fattige afrikanske stater og deres lokale herskere for at få adgang til landets olie- og mineindustri. Ifølge Henrik Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder giver det anledning for Danmark til at revurdere Danmarks Afrika-strategi Det ville således klæde den danske regering, hvis den mere aktivt stillede krav til den private sektor i stedet for at stole blindt på, at de frie markedskræfter vil gøde jorden for demokrati og menneskerettigheder, skriver han i Politiken. #4 2009

6 s.6 Hvad Et døgn med... Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya Klimapiraten fra Kenya Dominic Walubengo er en mand med mange kasketter. Han er direktør for FAN (Forest Action Network), rådgiver for den kenyanske regering om klimaspørgsmål. Desuden har han stort set egenhændigt skrevet Kenyas lov om skovbeskyttelse i Kommer til København Dominic Walubengo er en del af ActionAids delegation ved klimatopmødet i Bella Center. Her bliver der brug for hans store viden indenfor klima og skovbeskyttelse. Han taler om klimaforandringer med bønderne i de tørkeramte områder, og han kæmper en utrættelig kamp for at få politikerne til at handle og afbøde virkningerne af de enorme tørkeproblemer i Kenya. Ikke to arbejdsdage er ens bortset fra, at de alle handler om klima. Også denne torsdag i starten af oktober Jeg vågner efter seks timers søvn. Det har været en travl uge, og jeg glæder mig efterhånden til lørdag. Til hverdag arbejder jeg det meste af tiden, mens weekenderne går med golf, kirke, familie og venner. Jeg bor sammen med min søn i en lejlighed i Embakasi ikke så langt fra lufthavnen. Morgenrutinerne tager lidt længere tid, fordi vand nu er stærkt rationeret ligesom strøm. Klimaforandringerne har givet mindre regn omkring Nairobi, og det betyder, at der er for lidt vand til strømproduktionen i vandkraftværker til husholdningernes forbrug. Vi går og håber på, at vejrsystemet El Niño vil give en masse nedbør, men håbet svinder, som tiden går Jeg starter bilen og begynder turen mod Nairobi. Jeg holder i kø det meste af vejen, nogle gange mens jeg venter på, at kvægflokke kommer af vejen. Hovedstadsområdet er ikke så hårdt ramt af tørken som resten af Kenya, og derfor har kvægnomaderne drevet deres køer til byen, så de kan finde græs i vejkanterne. De fleste dage kører jeg til FAN Forest Action Network, hvor jeg er direktør. I dag er første stop dog Metodist-konferencecenteret i Nairobi, hvor jeg skal undervise i klimaforandringer og politik Jeg stiller computeren op, og de første kursister begynder så småt at indfinde sig. Jeg fortæller klassen, at de fleste kenyanere er afhængige af kvæg eller afgrøder, der kræver regn. Vi er holdt op med at diskutere, om klimaet har ændret sig. For det har det. I mange områder af Kenya har det ikke regnet i fire år, og tørken er værre end nogensinde før. Vi diskuterer tilpasning og løsninger. En kursist fortæller, at han har oplevet, at regeringen deler nødhjælp ud på steder, hvor der stadig er frugtbar jord. Desværre har politikerne brugt nødhjælp til at købe stemmer, og det er trist, for nødhjælp pacificerer og stopper folk fra at dyrke deres egen jord. Millioner af kenyanere får nu fødevarer og vand fra staten og ngo er, og langt det meste er nødvendigt. Men det er en kortsigtet løsning. Vi skal skubbe og hjælpe, så folk involverer sig både i samfundet og i eget liv. Det er den eneste vej frem Næste stop er vores partnerorganisation NIA (Neighbours Initiative Alliance). Landskabet skifter hurtigt på vej sydpå til Kajiado fra grønt til brunt til sandfarvet. Det plejede at være frugtbart landbrugsland, men nu er de fleste marker visnet, og der ligger døde dyr i vejkanten. Efter en times tid ankommer vi til Kajiado. Tidligere arbejdede NIA mest med udvikling af lokalsamfund, uddannelse og træning i de politiske processer. Nu handler actionmagazine

7 s.7 det hele om nødhjælp. Organisationen distribuerer nødhjælp til mennesker i området og om få måneder til næsten dobbelt så mange. FAN får besøg af en gruppe unge danskere fra MS s Global Change-uddannelse sidst i august, og vi sender seks af dem til NIA. De kommer for at hjælpe og for at få ind under huden, hvordan klimaforandringerne rammer i Kenya. Jeg arrangerer nogle detaljer om besøget og forklarer, at de danske studerende ikke vælter sig i penge og sikkert ikke har råd til at bo på det dyreste hotel i området Jeg snakker med en kommunalpolitiker om, hvordan hans vælgere klarer sig, når de hverken har nok at drikke eller spise. Han forklarer, at byrådet kæmper en hård kamp for at få mere nødhjælp til området Syd for Kajiado kommer vi forbi den flod, der plejer at levere vand til området. Vi var der sidst i december 2008, hvor vi så, hvordan det før så vandrige vandløb var blevet til en svag strøm og nogle enkle dybe vandhuller. Nu er der intet vand tilbage. Vi går op til en vandingspost og løber ind i en gedehyrde med cirka 50 geder. Han forklarer, at masaierne i området tidligere havde over kvæg, og at der nu er omkring 60 tilbage. De fleste er døde, mens andre er drevet hundredvis af kilometer væk i søgen efter græsgange. For et par år siden kostede et stykke kvæg cirka shillings (2.000 kr.). Nu er de sidste kvæg til salg for cirka 500 shillings På vej tilbage til Nairobi kører vi forbi en håndfuld udtørrede floder. Det skulle være frodigt landbrugsland, men det meste ligger ørkenagtigt hen på grund af klimaforandringerne. I december skal jeg med den kenyanske delegation til COP15, klimatopmødet i København. De afrikanske lande møder op med krav om, at den vestlige verden skal sende milliarder af dollars mod syd. Vesten skal betale, for det er dem, der med enorme CO2-udslip har ødelagt klimaet i Afrika. Men penge er ikke nok. Vi skal have teknologisk hjælp til bæredygtige løsninger. Både vindmøller og solfangere har stort potentiale i Kenya. Landbruget skal effektiviseres, og vi skal arbejde med bæredygtig skovdrift. Der er masser af steder at sætte ind. Ud over at det koster penge, kræver det også en målrettet prioritering og indsats fra de kenyanske politikere Når nu min kone arbejder på et universitet langt fra Nairobi, er det rart at have én af sønnerne i huset. Mens vi spiser, fortæller han om genvordighederne på sit job som arkitekt og lægger øre til, når jeg fortæller mine frustrationer over forskellige klimaspørgsmål Den kenyanske delegation fra Bangkok-klimamødet har sendt mig opdateringer. Jeg giver mine inputs via mail. Der er knas med amerikanerne og ikke den store optimisme. Det er næstsidste forhandlingsrunde inden klimatopmødet i København. Den afrikanske delegation overvejer at true med at boykotte møderne. Jeg skriver, at det er en dårlig idé. Hvad skal det hjælpe, at vi ikke er der til at kæmpe for sagen Ser nyheder helst Al Jazeera. De opdaterer om jordskælv og stormflod i Sydøstasien. Klimaet ændrer sig ikke kun i Kenya. Det er hele verden, der bliver ramt. Forskellen er, at lande som Danmark og Holland kan bygge diger og har råd til den nyeste teknologi. Det har vi ikke i Syd. På klimatopmødet i København vil jeg argumentere for, at Vesten hjælper os med at indføre nye og bæredygtige teknologier. For at rense hovedet læser jeg tegneserier, før jeg lægger mig til at sove. Dilbert er favoritten for tiden. DOMINIC WALUBENGO, 55 år Direktør for Forest Action Network (FAN), der er partner til Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya. Organisationen arbejder især med at involvere lokalbefolkningen i arbejdet for at sikre et bæredygtigt miljø. Dominic Walubengo skrev ph.d. om bæredygtig skovdrift baseret på lokaldemokrati. Store dele af afhandlingen blev i 2005 implementeret i Kenyas nye skovbeskyttelseslov. Tidligere i 2009 startede Dominic Walubengo Kenya Klima-arbejdsgruppe med deltagelse af højtstående politikere. Han rådgiver den kenyanske regering i klimaspørgsmål og skal være en del af den kenyanske delegation ved klimatopmødet COP15 til december. #4 2009

8 s.8 Hvad Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser/overblik Tekst: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal Foto: Jeremy Horner/Corbis actionmagazine

9 s.9 Der er hul i verdens vandtårn #4 2009

10 s.10 Den femtedel af jordens befolkning, der er afhængig af vand fra Himalaya, har bidraget meget lidt til den globale opvarmning ligesom resten af verdens fattigste. Alligevel er det dem, der betaler den højeste pris. Usikker udsigt Der er brug for mere viden om, hvad der sker med permafrosten i Himalaya, og der er brug for overvågning af gletsjersøerne, så man kan advare befolkningerne længere nede ad bjergsiderne, hvis søerne brister. Seks måneder uden en dråbe regn i Nepal. Masaierne i Kenya kan kun finde græs til deres kvæg i Nairobis grøftekanter. Ekstremt vejr gør at Mozambiques kystlinje bliver ædt af havet. Saltvand trænger ind i landbrugsjord. Naturen ligner ikke sig selv, og tvivlen breder sig, om klimatopmødet kan genoprette de skader, som den vestlige verdens massive CO2-fest har forårsaget. Mens resten af verden har talt om, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller ej, er forandringer i det høje Himalaya blevet særdeles nærværende. Her stiger temperaturen mindst dobbelt så hurtigt som i resten af verden, og permafrosten smelter hurtigere end på polerne. De seneste tre år er vintermonsunen udeblevet, og med en forsinket sommermonsun i år lurer sultkatastrofen om hjørnet. Et af de tydeligste tegn på klimaforandringerne er gletsjersøer. De er opstået meget hurtigt. Når vi kigger på satellitbilleder fra 1960 erne kan vi næsten ikke se dem, men i dag er de kæmpestore, fortæller PradeepMool fra organisationen ICIMOD, der arbejder med klimaspørgsmål i hele Himalaya-regionen. Søerne dannes af hurtigtsmeltende gletsjere højt oppe i Himalaya, og når de brister, vælter en kæmpe flodbølge ned ad bjerget og tager veje, marker og landsbyer med sig. På kort sigt betyder afsmeltningen fra Himalaya, at der kommer mere vand i floderne og mere erosion, mens det på langt sigt kan betyde alvorlig vandmangel for hele regionen. Himalaya er vandtårn for 1,3 milliarder mennesker, og i Nordindien, Pakistan og Bangladesh er folk fuldstændigt afhængige af de over 50 procent af flodernes vand, der forår og efterår kommer fra Himalaya. Lurende katastrofe I landområderne i fx Nepal er folk ikke i tvivl om, at naturen ændrer sig. Nogle steder er der blevet for varmt til at dyrke de traditionelle afgrøder, og de actionmagazine

11 CO2- aftryk per indbygger Uganda, Mozambique, Nepal, Bangladesh, Kenya tilsammen 0,91 Jordan 3,62 Kina 4,62 Danmark 10,60 Se hele listen på: 0Kilde: United Nations 5 Statistic Division, Både dansk og engelsk blog under COP15 MS ere blogger på dansk og engelsk fra hele verden om klimakrise, klimagæld og topmøde-historier. Den danske med blandt andre MS s forkvinde Trine Pertou Mach og MS s klimakampagnekoordinator Nils Brøgger Jakobsen. Den engelske med blandt andre ActionAids klimakoordinator Tom Sharman og MS s politikmedarbejder Kirsten Hjørnholm Sørensen. s.11 fleste steder er der for lidt vand. ICIMOD peger på markante tegn på klimaforandringer i Himalaya-regionen, fx er der fundet malariamyg højere oppe end tidligere, og i det østlige Himalaya stiger trægrænsen med op mod en meter om året. Globalt er udsigten til Himalaya uden sne en lurende katastrofe. Når den evige sne smelter, blotlægges jord og tundra nedenunder, hvilket frigiver store mængder CO2. Dermed forværres de såkaldte positive feedbackmekanismer, der betyder, at jo varmere det bliver, jo flere drivhusgasser frigives i atmosfæren, hvilket igen holder på jordens varme og får temperaturen til at stige. Nepal og Bangladesh er som enkeltlande nogle af de er mest udsatte for klimaforandringerne. Men samlet set står Afrika syd for Sahara overfor den største udfordring. Selv FN s noget konservative klimapanel (IPCC) peger på, at fødevareproduktionen i store dele af Afrika syd for Sahara vil falde mellem 25 og 50 procent over de næste 70 år. Det vil specielt ramme landene, der grænser op til Sahara samt Mozambique, Zimbabwe og Zambia i Østafrika. Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke peger på, hvor vigtigt det er, at der kommer en fair klimaaftale i København. Verdens 48 fattigste lande står kun for cirka tre procent af verdens CO2- udledning, alligevel er det dem, der betaler den største pris i form af menneskeliv, oversvømmelser, erosion, tørke og tabt viden. Bønder i udviklingslandene har levet af tidligere generationers erfaringer, og de skal nu omstille sig til konstant skiftende klimasituationer. Disse mennesker har i forvejen meget lidt, alligevel sender verdens rige lande regningen videre til dem, siger Trine Pertou Mach. Verdens rige ser ikke klimagæld i øjnene Det er svært at se en løsning for verdens fattigste uden en forpligtende klimaaftale i København, og de politiske udmeldinger er foruroligende. EU har sagt, at de vil betale mellem to og 15 milliarder euro i klimagæld til verdens fattigste lande selvom udregninger baseret på officielle tal viser, at EU skylder 42 milliarder euro i klimagæld. Samlet skylder verdens rige lande 186 milliarder US dollars om året i klimagæld til verdens fattigste - men intet står skrevet i sol, måne og stjerner om at de rige faktisk vil se deres klimagæld i øjnene. Tværtimod tyder alt på at to af de store forurenere USA og Kina, vil fortsætte CO2-festen og lave en mindre ambitiøs aftale end den, der ligger på forhandlingsbordet. For nylig slog verden den absurde rekord, at over en milliard mennesker sulter, og for dem er der ingen tid at spilde. FN s World Food Program har varslet hungersnød i Nepal til vinter. Tørken i Østafrika overstiger tidligere rekorder, og organisationen Oxfam anslår, at 23 millioner mennesker her er akut truet af hungersnød. Med stigende fødevarepriser, en stor befolkningstilvækst og mindre vand til deling i mange af verdens udviklingslande bliver konsekvenserne sværere at overskue dag for dag. På de følgende sider kan du møde fem kvinder, der allerede er stærkt påvirket af klimaforandringer. Klimaet og fremtiden I-landes årlige klimagæld til u-lande Verdens samlede klimagæld: 186 milliarder US dollars EU s andel: 42 milliarder euro Danmarks andel: 6 milliarder kroner Klimagælden er udregnet ift. landenes udslip af drivhusgas siden 1990, samt landenes økonomiske formåen. Kilde: Hvem skal betale for at tackle klimaforandringer i verdens u-lande, Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid. Mangel på vand skaber hungersnød i Nepal Nepal dækker alle klimazoner, fra det tropiske lavland til det arktiske klima meter over havet. Med en af verdens fattigste befolkninger gør det Nepal særligt sårbar overfor klimaforandringer. FN s World Food Program beskriver situationen i dele af bjergområderne som en af de værste fødevarekriser i verden og forventer en hungersnød til vinter på grund af manglende nedbør. De kommende år vil byde på store omlægninger for landbruget i Nepal Først og fremmest taler mange eksperter for, at man skal omlægge fra den meget vandkrævende risproduktion til andre afgrøder, og derudover er der simpelthen en del afgrøder, der ikke kan gro mere, fx er der områder, hvor man tidligere dyrkede æbler, der nu er for varme. Brug for viden og handling FN s klimapanel forudsiger, at vandstanden vil stige 45 cm over de næste 40 år. Men andre eksperter betvivler dette. Generelt er der brug for viden, der kan øge folks mulighed for overlevelse i en omskiftelig fremtid. USA 19,70 #4 2009

12 s.12 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Bangladesh Tekst og foto: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal Floden æder vores jord I floddeltaet i Bangladesh kæmper Asiya Begum både med, at floden æder hendes landsby, og at havvandet trænger ind og gør jorden salt. Vi kan ikke forstå årstiderne mere. Tidligere havde vi seks sæsoner, men i løbet af de seneste fem-seks år er alt blevet vendt op og ned. Nu er vinteren blevet varm, og sommeren kold, fortæller Asiya Begum, som står og kigger ud på floden, der her er et par kilometer bred og mest af alt ligner et grumset hav. - For få år siden lå der en landsby derude, siger Asiya Begum og peger ud på floden. - Det er på grund af floden, vi er fattige i vores landsby. Floderosionen har taget en hel by, så nu bor der folk fra to landsbyer i vores. Hun bor i det sydligste Bangladesh, hvor Sydasiens store floder mødes og danner et af verdens største floddeltaer. Folk her har altid levet med floderosion og oversvømmelser, men de senere år har floden taget mere og mere land med sig ud i Den Bengalske Bugt. Hvis ikke det ændrer sig, bliver vi nødt til at flytte om nogle år, siger Asiya Begum, der er enke og bor med sine to drenge og sin gamle mor. Klimaforandring kræver nye metoder For at mindske truslen fra floden er Asiya Begum og andre fra landsbyen med i et eksperiment, der skal øge udbyttet fra jorden. Udfordringerne er store. I dag er de flere om den samme jord end tidligere, og jorden er mere saltholdig, fordi tiltagende orkaner blæser meget havvand ind. Ved hjælp af nye afgrøder og effektive kanaler til ferskvand har vi reduceret mængden af salt i jorden og øget vores udbytte. Før kunne vi måske kun høste en gang om året, nu kan vi høste tre gange. Vi kan endda dyrke grøntsager, hvad vi aldrig har kunnet før, siger Asiya Begum. Spørgsmålet er dog, hvor længe de får mulighed for det. Det vurderes, at havoverfladen vil stige mindst 45 centimeter over de næste 40 år. Det vil betyde, at fem en halv million mennesker over 10 procent af Bangladesh s befolkning vil miste den jord, de bor på. For Asiya Begum og landsbyen er det allerede alvor. Bliver der ikke gjort noget, kan deres kamp for at kunne dyrke jorden igen meget vel være tabt til floden og havet om få år. actionmagazine

13 Infotekst og andet relateret til historien Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden. s.13 Himalaya og klimaet Himalaya giver vand til Asiens floder Der er floder og gletsjere i Himalaya, og alle Asiens store floder har deres udspring højt oppe i bjergkæden. 1,3 milliarder mennesker bor i det område, floderne dækker. 700 familier får flere afgrøder Siden marts 2008 har ActionAid Bangladesh, med støtte fra Danida, hjulpet mere end 700 familier med at forøge udbyttet af deres afgrøder og finde alternative indtjeningsmuligheder. Begge dele for at familierne bedre kan tilpasse sig følgerne af klimaforandringerne. Sydasien vil have direkte adgang til klimakompensation På en netop afholdt klimakonference for landene i Sydasien blev man enige om denne udtalelse: Vi ønsker, at de rige lande skal reducere deres drivhusgasudledning, men vi ønsker også, at der bliver sat penge af til at afhjælpe skaderne i resten af verden. De penge skal kanaliseres gennem FN ( ) for at vi kan få direkte adgang til midlerne. Film om Asiya Begum kan ses: ms.dk/sw asp #4 2009

14 s.14 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Kenya Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya Tre køer, seks børn og en mand over alle bjerge Der er hvide skyer på himlen og et stolt smil over Tembe Resukas læber, mens hun forklarer, hvorfor regnen endelig er på vej efter tre år i træk, hvor de livgivende regntider har været afløst af spredte byger. Vi har brug for vand, og derfor kommer det nu, siger hun så selvsikkert, at der ikke kan være tvivl. Der er ingen desperation i stemmen og ingen afmagt, da hun fortæller, at hendes mand har drevet familiens køer flere hundrede kilometer væk, og at det er mange uger siden, hun så ham sidst. For masai-kvinderne er vant til at vente på regn og på, at deres mænd og ældste sønner kommer hjem. Det er heller ikke første gang, at landskabet er skiftet fra grønt til brunt i Nkodile ca. 100 kilometer syd for Nairobi. Vi har før haft tørre perioder de kom cirka hvert tiende år. Og så har vi spist mindre kød og drukket mindre mælk. Men denne gang er det værre. Min midterste søn på cirka 10 år har allerede oplevet tre tørker. Det har aldrig været så slemt før, fortæller Tembe Resuka. actionmagazine

15 Infotekst og andet relateret til historien Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden. s.15 Tørke truer masaifolket på eksistensen Klimaforandringer har ramt Østafrika så hårdt masaierne er truet på eksistensen, selvom de kan overleve på et minimum. Store tab af geder og kvæg kan denne gang blive svær at bygge videre på. Eksperterne er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne har ramt Kenya så hårdt, at masai-kulturen er truet på eksistensen. Det hårdføre naturfolk kan overleve på et minimum, og et år med tørke har blot fået kvægnomaderne til at vandre længere efter græsgange. Når en tørke har gjort indhug i bestanden af kvæg og geder, har den været efterfulgt af gode år, hvor de har genopbygget. Spørgsmålet er, om der denne gang bliver noget tilbage at bygge videre på. For et lille år siden havde vi 500 geder. Men de blev syge og døde alle sammen. Vi havde 20 stykker sundt kvæg, men de begyndte at dø, fordi de hverken fik nok græs eller vand. Da der var 10 tilbage, vandrede min mand med dem mod Mombassa for at finde grønt græs. Nu er han i Mlolongo (ca. 100 kilometer væk) og han har tre køer tilbage, siger masai-kvinden. Tembe Resukas familie deler et lille landbrug med mandens søster og hans brors familie. De dyrker ikke længere noget og lever af nødhjælp. Vi får især majsmel, nok til at overleve, forklarer Tembe Resuka. Her midt på eftermiddagen, har kvinderne fået stærk te til morgenmad og til frokost. Børnene har også fået en portion ugali de fleste kenyaneres basisføde, der minder om kartoffelmos, men er lavet af majsmel. Tembe Resuka kigger op på de hvide skyer og fortæller, at det dryppede lidt for et par dage siden. Et forvarsel om, at den første tunge regn i tre år er på vej, mener hun. Vestpå i Kenya har det regnet, og meteorologerne havde spået, at regnen også ville ramme de sydlige egne i september. Her i begyndelsen af oktober venter Tembe Resuka fortsat. Regnen kommer, siger hun igen, med stærke, lysende øjne og lige så overbevist som før. Hun fortæller med foragt i stemmen, at to masaier i området har begået selvmord den ene ved at drikke en dunk petroleum. Kenya og klimaet Kenya mangler majs Kenyas majsproduktion ventes ifølge regeringen at blive 28% lavere end normalt i år. En sæk majsmel, der er basisføde for de fleste kenyanere, koster nu fire geder, mens den tidligere kostede en enkelt ged. I år ventes den kenyanske majshøst nu at blive på 15 millioner 90-kilo-sække mod regeringens tidligere skøn på 20,4 millioner sække. Hver fjerde kenyaner trues af sult Én ud af fire eller i alt cirka 10 millioner kenyanere har ikke fødevaresikkerhed. De ved ikke, hvor meget de får at spise i næste uge. FN s globale fødevareprogram (WFP) vurderer, at 6 mio. kenyanere nu er ramt af fødevaremangel pga. tørke i store dele af landet. Omkring 4 mio. er afhængige af nødhjælp, men pga. mangel på penge og fødevarer er det langt fra alle, der får den. Kenya: Den vestlige verden skal betale Kenya vil ifølge premierminister Raila Odenga presse på for, at de vestlige lande opretter en klimafond, der skal støtte elproduktion i Afrika med vedvarende energikilder som solfangere og vindmøller. Kenyas budskab på klimatopmødet er, at de vestlige lande har udledt langt flest drivhusgasser og derfor skal betale for de klimaproblemer, Kenya og andre afrikanske lande kæmper med. #4 2009

16 s.16 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Mozambique Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique Heftige storme blæser Mozambique omkuld Mens voldsomme storme river træer op, ødelægger marker og skaber erosion, så forsvinder fisk, rejer og fiskere fra havet i det nordlige Mozambique. actionmagazine

17 Langt til det kolde Sovjet Sivetlana Pintos far var udstationeret seks måneder i USSR og blev så inspireret, at hans datter fik et russisk navn, Svetlana, tilføjet et i. Ellers er der langt mellem de fornøjelige detaljer. Der bliver varmere og varmere i Mozambique og alt er knastørt. s.17 Mozambique og klimaet Livet er blevet en forblæst affære i det nordlige Mozambique. Det siger Sivetlana Pinto, 24-årig lærerinde i byen Memba ved Det Indiske Ocean. De seneste år har vi haft mange kraftige storme, som vælter træer og river buske op med rode. I regntiden skyller regnen jorden væk, og der danner sig vandhuller, hvor myg trives. Det øger risikoen for malaria, fortæller Sivetlana Pinto. Den sygdom har hun undgået, men elementernes rasen er hun ikke sluppet for. Min mand og jeg dyrker majs, maniok og nødder på vores machamba (mark). Flere gange har storme ryddet marken, så vi har været nødt til at købe ind på markedet, siger SivetlanaPinto. Med en månedsløn på knap 900 kroner har hun råd til at købe de fødevarer, som blæsten tog. Men mange sulter, fordi deres høst bliver ødelagt. Det bliver ikke bedre af, at det er blevet varmere de seneste år. Hvor det før var grader, er det nu ofte grader og knastørt, så intet kan gro, påpeger Sivetlana Pinto. Også i det våde element har klimaforandringerne haft følger. Tunen er helt forsvundet, og fiskerne fanger i det hele taget færre fisk og rejer. Det har fået priserne til at stige. Tidligere kostede et kilo fisk 25 meticais (5 kr.), nu skal jeg af med meticais, fortæller Sivetlana Pinto. Andre må betale med livet for at få fat i havets indbyggere. Mange fiskere er druknet, fordi de er gået ud i deres små robåde og er blevet fanget af et uvejr. Det er sket for en del af vores naboer, konstaterer SivetlanaPinto. Kystsikring Flere steder langs den mozambiquiske kyst forsøger man at dæmme op for havet med sandsække og andre midler. Det er ofte en forgæves kamp. Erosion vil kunne skubbe det sydøstafrikanske lands km kystlinje ind i landet en katastrofe for de ca. 12 mio. mozambiquere, der lever i kystegne. Mit råd til klimatopmødet: Skab bedre kystsikring, sørg for genplantning af træer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begræns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer. Sivetlana Pinto, lærer, Memba, Mozambique Rapport: Sorte klimaudsigter for Mozambique Medmindre der handles øjeblikkeligt, vil Mozambique blive stadig mere plaget af cykloner, oversvømmelser, tørke og epidemier. Erosion vil kunne skubbe landets km kystlinje ca. 500 meter ind i landet. Da ca. 12. mio. mozambiquere ca. 60 procent af landets befolkning lever i kystegne, vil en sådan erosion være katastrofal for Mozambique. Ingen strategi mod klimaforandringer Regeringen har ikke viden nok om følgerne af klimaforandringer for Mozambique og om, hvordan de forandringer i løbet af de næste fem år vil ramme nøgleministerier indenfor fx transport, turisme og energi. Et for lidt og for sent-scenario vil betyde temperaturstigninger i Mozambique på 2,5 grader i 2050 og 6 grader i Gennemsnitstemperaturen for den mozambiquiske sommer er p.t. 30 grader. Floderne drænes Mindre regn i Zimbabwe og Zambia vil medføre store fald i vandstanden i mozambiquiske floder som Zambezi, Save og Pungué, som har deres udspring i det afrikanske hinterland. Det vil betyde forringet høst for de bønder, der dyrker de p.t. frugtbare jorder langs floderne. Mindre regn i Zambezi-flodbassinet vil reducere vandenergiproduktionen fra Cahora Bassa-dæmningen, som er en vigtig strømleverandør til Mozambique og resten af det sydlige Afrika. Varmere klima betyder hårdere vejr Et varmere klima vil medføre større variation i nedbøren, regntidens begyndelse vil ændres, risici for oversvømmelser vil vokse, og det centrale Mozambique vil rammes hårdere af cykloner og tørke. Kilde: Mozambiques institut for katastrofeberedskab (INGC) fra juni i år. #4 2009

18 s.18 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Uganda Tekst: Vibeke Quaade, informationsmedarbejder MS Uganda Foto: JamesAkena/ActionAid actionmagazine

19 Skovhugst Angela Rose har et bundt brænde med hjem fra markarbejdet hver dag for at kunne lave mad til børnene. Hun har ikke andet valg, men medvirker til Ugandas voldsomme skovhugst og klimaforandringer. s.19 Man kan ikke længere stole på vejret Først var det oversvømmelser, så kom tørken, og nu truer alt for meget regn med at ødelægge endnu en sæsons høst. Klimaforandringerne er til at føle på i Katakwi i det nordøstlige Uganda, hvor den 37-årige enke Angela Rose bor med sine fire børn. Sidste sæsons høst var en katastrofe. Der kom ingen regn, så vi fik næsten ikke noget ud af den, fortæller hun. Som eneforsørger har Angela Rose svært ved at give sine børn nok at spise. Hun har tre små marker, hvor hun tidligere kunne dyrke nok majs, sødkartofter og casava til familiens overlevelse. Men sådan er det ikke længere, og siden januar har børnene kun fået et måltid mad om dagen. Enten tørrer afgrøderne ud, eller også drukner de. Man kan ikke længere stole på vejret, sukker Angela Rose. Hun hentyder til, at klimaet har været ustabilt de senere år. Voldsomme oversvømmelser i2007 i hele det nordøstlige Uganda efterfulgt af perioder med enten tørke eller alt for megen regnfald har gjort livet yderst vanskeligt. Især hvis man, som Angela Rose, hører til blandt dem med mindst jord og færrest ressourcer. For at få det hele til at hænge sammen er jeg nødsaget til at arbejde som daglejer, fortæller hun. For en dags markarbejde får hun 1.500sh. (cirka 4,50 kr.) enten udbetalt i kontanter eller naturalier. For de seneste tre dages arbejde har hun fået 25 kilo casava, som hun kan lave grød af til børnene den næste uge. Efter sidste sæsons mislykkede høst har hun nu pløjet sine egne marker op og plantet igen. Alligevel er hun bange for, at familien skal igennem endnu en periode med for lidt mad. Der kommer for meget vand ned fra himlen for øjeblikket, og det tyder på, at vi ender med endnu en periode med sult på grund af oversvømmelser, forudser Angela Rose. Mad som løn Angela Rose støder mel af de cirka 6 kg casava, som er hendes løn for tre dages markarbejde. Høsten fra hendes egne marker slog fejl på grund af tørke. De næste tre-fire dage vil familiens daglige måltid bestå af grøden, som hun laver af melet. Uganda og klimaet Uganda kan være ørken om 40 år Uganda kan være uden træer og reduceret til ørkenland om 40 år. Det konkluderede miljørapporten The State of the Environment 2008, som udkom i juni i år. Siden 1990 er 30 % af Ugandas skov forsvundet, og fortsætter den udvikling, er der ikke mere skov i Den hurtigt svindende skovbestand skyldes først og fremmest landets uløste energiproblem. Skoven hugges ned, fordi 78 % af befolkningen fortsat er afhængig af brænde for at lave mad på bål eller til trækul. Først tørke og nu fare for oversvømmelser Fra juni måned frem til slutningen af august handlede det om sult pga. tørke i det nordøstlige Uganda. Nu er området i farezonen for ekstreme oversvømmelser ligesom i slutningen af 2007, hvor mistede deres hjem, markerne stod under vand, og høstudbyttet blev skyllet væk. Den ugandiske regering advarer om en lignende situation fra midten af oktober. HungerFREE Det meste af Uganda er ekstremt frodigt, og landet kunne være spisekammer for både sig selv og nabolandene. Alligevel viser regeringens egne tal fra den sidste tørkeperiode i juli 2009, at: 83% af befolkningen i det nordlige Uganda kun fik ét dagligt måltid eller slet ingen mad. De officielle tal peger også på, at den ringe fødevaresituation er af permanent karakter. 38% af alle ugandiske børn ikke har den højde, de bør have for deres alder. 16% er undervægtige pga. for lidt eller dårlig ernæring. 80% af landets befolkning bor på landet. 90% af disse lever af det, som de selv producerer. Regeringen holdes ansvarlig Under ActionAids internationale kampagne HungerFREE arbejder Action- Aid Uganda (AAU) på at få gennemført en fødelovgivning, som vil gøre regeringen juridisk ansvarlig for, at borgerne har mad nok. #4 2009

20 s.20 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Jordan Tekst og foto: Camilla Juul Bjørn, informationsmedarbejder, MS-MENA i Jordan Når hver en dråbe tæller I Zarqa, nord for Jordans hovedstad, Amman, er der støvet og varmt. Og tørt. Her er vandmangel ikke en artikel i et blad, men en daglig udfordring. Myriam Laamoush, mor til tre, er en af de kvinder, der med begrænsede vandressourcer forsøger at opretholde en værdig levestandard. Som resten af nabolaget får hendes hus kun vand en gang om ugen. Vandet skal række til hele husholdningen. Og der er ikke nok. Jeg er nødt til at overveje hver en dråbe, jeg bruger. Derfor samler jeg det brugte vand i spande og bruger det til rengøring. Det er hårdt arbejde altid at rense, koge, samle og genbruge vandet, fortæller Myriam Laamoush og viser de gamle vandrør, der leder rust ud i vandet og hendes spande og baljer på toilettet. Hvis regeringen indførte en lov, der fordelte vandet ligeligt i landet, eller i det mindste gjorde det en del dyrere at købe ekstra vand, så ville folk blive mere bevidste om deres forbrug, siger hun. Som det er nu, er de fattigste områder hårdest ramt: Zarqa, som er det tættest befolkede område i Jordan, og land-områderne, hvor landbruget lider under regeringens vandrestriktioner. Vandmangel er i det hele taget en overhængende trussel i Mellemøsten. Med temperaturstigninger, uregelmæssig regn, flygtningestrømme, befolkningstilvækst og forurening, er vandressourcerne udsat for stort pres og forudses at kunne blive år- actionmagazine

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Det var morgenmaden, vi afskaffede

Det var morgenmaden, vi afskaffede Af Peter Bengtsen Foto Villads Engel Det var morgenmaden, vi afskaffede I Uganda har familierne ikke længere råd til at købe brød. Spekulation og tørke kan presse priserne på mad endnu højere op Brød er

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika

Vi tror på udvikling gennem handel. Læs mere på www.handelmedafrika Afrika: Verdens 2. største kontinent Lande: 54 afrikanske lande findes på det afrikanske kontinent Befolkning: Ca. 1 milliard mennesker Antal afrikanske sprog: Der findes mere end 1000 afrikanske sprog

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten!

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Forår 2013 Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Formålet med denne dag er, at give eleverne en oplevelse af de dilemmaer og valg, som skal træffes, når Røde Kors er på arbejde i krige og konflikter.

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere