Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser. Røde klimaagenter vil ha en fair klimaaftale s. 4. De taler gennem tøjet i Tanzania s. 24.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser. Røde klimaagenter vil ha en fair klimaaftale s. 4. De taler gennem tøjet i Tanzania s. 24."

Transkript

1 # s. Røde klimaagenter vil ha en fair klimaaftale s. 4 De taler gennem tøjet i Tanzania s. 24 Tema: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser #4 2009

2 s.2 actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Peter Bischoff Redaktør: Henriette Winther Ansv: Vibeke Vinther Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N #4 december 2009 Oplag: ISSN: Redaktionelt koncept: Kontrabande Leder Verdens øjne hviler på verdens ledere Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke Skab bedre kystsikring, sørg for genplantning af træer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begræns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer. Sådan lyder Sivetlana Pintos råd til verdens ledere forud for klimatopmødet i København. Hun er lærer i Mozambique, og her i bladet kan du møde hende og andre kvinder med klimaforandringer tæt inde på livet. Hendes råd er enkelt, men vanskeligt at følge. Den opgave, verdens ledere står over for, når de samles til klimatopmøde i København den 7. til 18. december, er egentlig ganske klar: De skal lave en forpligtende klimaaftale, som holder temperaturstigningen på vores klode under halvanden til to grader. Der skal penge, store reduktioner i CO2-udslippet og nye teknologier på bordet, for at det kan lykkes. Men verdens rige lande bliver ved at overtrække på kassekreditten og det er netop det overtræk, som klimatopmødet skal sørge for bliver betalt tilbage, så der kommer balance i klimaregnskabet. Stiger temperaturen mere end to grader, vil alle lande på kloden blive ramt. Det ved især de fattigste lande, som allerede har ryggen mod muren. G77- landenes forhandlingsdelegation, der repræsenterer verdens fattige lande, har da også sat hårdt mod hårdt og kræver, at de rige lande forpligter sig til at nedbringe udslippet af drivhusgasser markant. En stærk og samlet gruppe af u-landene er en forudsætning for, at de rige landes uansvarlighed kan stoppes. Også i København vil vi forhåbentlig se stærke u-lands-alliancer. En global juridisk bindende aftale er den eneste vej frem for både fattig og rig. Vi kan som vestlige forbrugere spare en flyvetur dér og genbruge regnvand hér og i det hele taget handle ansvarligt, men det er og bliver verdens ledere, som har magten til at træffe de afgørende beslutninger, som klodens befolkning har krav på. Både når det handler om klimagæld, klimatilpasning og genopretning af nogle af de værste skader, som klimaforandringerne er skyld i. Sivetlana Pinto og hendes elever i det sydlige Mozambique har ret til en fremtid med flere træer, mindre erosion og mad på bordet hver dag. Den 12. december er Mellemfolkeligt Samvirke medarrangør af den fredelige demonstration Kloden først Mennesker først. Jo flere vi er, jo klarere bliver budskabet til verdens ledere: De globale klimaproblemer skal løses nu, mens de stadig kan og det er jer, der har ansvaret! Nogle danske politikere har forsøgt at skræmme den del af befolkningen, som gerne vil bruge deres demokratiske ret til at demonstrere for at lægge pres på klimatopmødet. Husk! De, der forsømmer at ændre deres klimaegoistiske adfærd, gambler med vores allesammens fremtid, og de er de virkelige klimalømler. Jeg håber, vi ses den 12. december klokken 13 på Christiansborg Slotsplads. actionmagazine

3 Indhold Blog vi anbefaler s. I like India <3 Jeg var stadig godt i gang med at fordøje de sidste to begivenhedsrige dage, da jeg vågnede i morges. Lidt for sent på den nåede jeg til yoga, fandt den indre ro frem og var snart parat til en ny dag. Mødet med Dadu og hans landsby havde gjort kæmpe indtryk på os alle, og vi fik lige debriefet og evalueret på gårsdagens besøg. Følg med når unge, der rejser med Global Contact blogger om deres oplevelser på Foto: Søren Bjerregaard Jepsen Græsset er grønnest i Nairobi Masaierne må drive deres kvæg og geder til storbyen for at finde græs til dem. Klimaforandringer har allerede haft store konsekvenser for især fattige mennesker i u-landene. Årstiden er ikke, som den plejer, hverken i Kenya, Mozambique, Uganda, Jordan eller Bangladesh. Læs om fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser. s. 8 Foto: Pernille Bærendtsen Kommunikation på tøjet Med et Hodi hodi naikome mwaka ujao naolewa på kangaen kan kvinden bede mændene om at stoppe med at banke på døren, for kvinden har besluttet, hvem hun skal giftes med. Pernille Bærendtsen har taget pulsen på østafrikanernes sprog også det uudtalte. S.24 Artikler Folk fra Himalaya-regionen har bidraget meget lidt til den globale opvarmning, alligevel er de blandt dem, der betaler den højeste pris. s. 8 Asiya Begum fra Bangladesh håber, hun kan blive boende. Nabolandsbyen er ædt af floden. s.12 Græsenke fra Kenya. Tembe Resukas mand er vandret 100 kilometer væk med deres tre køer for at finde græs til dem. s. 14 Sivetlana Pinto fra Mozambique er heldig. Hun er lærer og har råd til at købe nye afgrøder i stedet for dem, stormen tog fra marken. s.16 Angella Rose må arbejde som daglejer for at kunne give sine fire børn et måltid mad om dagen. s.18 Myriam Laamous fra Jordan bruger det samme vand tre gange ved at rense, koge og samle i baljer. s.20 Et skriftsprog og mange kasawanødder rigere efter et kursus hos Action Aid. s. 31 I hvert nummer Et døgn med... klimapiraten fra Kenya s. 6 MS-portræt Underviser skuespillere i bushen s. 22 Fem skarpe til... Ulla Tørnæs om Nicaragua s. 27 En heltinde på mit kontor Det stod ikke i mit stjernetegn, at jeg skulle møde verdensberømte heltinder eller modige kvinder, som sætter livet på spil for deres lands frihed. Alligevel har jeg nu mødt en af dem via mit job i Mellemfolkeligt Samvirke. Jestina Mukoko. Pludselig stod hun dér, på mit kontor, og smilede til mig. Hun kunne huske mig. Selvom hun har set døden i øjnene og er blevet uretfærdigt forfulgt i Zimbabwe, fordi hun insisterer på at fortælle sandheden om regimets overgreb på politiske modstandere og i det hele taget har fået uhyrligt meget at tænke på, siden vi sås sidst for et år siden. Jeg omfavner hende og har ikke ord nok. Det virker fjernt og upassende at tale om hendes rædsler i fængslerne i Zimbabwe hun kigger fremad. Kæmper. En heltinde. Hvordan kan vi andre andet end at støtte hende og Zimbabwes kvinder og mænd i retten til en fri og retfærdig fremtid. Dette blad er tilegnet de kvinder, der hver dag må kæmpe for at se fremad. Du kan møde mange af dem på de følgende sider. Henriette Winther, redaktør #4 2009

4 s.4 Gå med til klimademonstration den 12. december Kloden først mennesker først er overskriften på en fredelig og familievenlig demonstration den 12. december til fordel for en ambitiøs klimaaftale. MS, Verdensnaturfonden og Folkekirkens Nødhjælp er blandt initiativtagerne til demonstrationen, der anbefales af over 165 organisationer fra mere end 20 lande. Demonstrationen begynder klokken 13 på Christiansborg Slotsplads og går derfra til klimatopmødet i Bella Center. Tjek Vidste du: EU gav 43,3 mia euro i landbrugsstøtte i 2009 MS har regnet ud, at EU skal give 42 mia euro i klimagæld til u-landene Hvem synes du har mest brug for pengene, EU s landmænd eller verdens fattigste? Klimamøde på verdens tag I slutningen af november vil den nepalesiske regering holde møde i meters højde. Ved at holde et regeringsmøde på Mount Everest base camphåber regeringen at skabe opmærksomhed om de alvorlige konsekvenser, klimaforandringerne får og allerede har i Himalaya-regionen. I september holdt Maldivernes regering et møde under havets overflade. Iklædt iltflasker og dykkermasker viste de, hvordan fremtiden kan komme til at se ud for Maldiverne, der er alvorligt truet af oversvømmelser, når havenes vandstand stiger. Foto: Cris Coxon/ActionAid MS sætter EU s klimagæld på dagsordenen I røde jakkesæt demonstrerede Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter foran EU i Bruxelles. Anledningen var, at EU s regeringschefer mødtes for sidste gang inden klimatopmødet. Agenternes budskab var klart og blev citeret i medier verden over nemlig, at EU har en klimagæld at betale til verdens fattige, da EU har udledt en stor del af de drivhusgasser, som fører til klimaforandringer. Helt konkret skylder EU 42 milliarder euro i klimagæld fra Klimagældsagenterne er studerende på MS uddannelse Global Change samt andre fra MS klimakampagne. Eventen i Bruxelles blev koordineret sammen med Action Aid. Mellemfolkeligt Samvirkes klimagældsagenter har som mission at holde et vågent øje med politikerne og sikre, at de tager ansvar for, at klimagælden bliver betalt. Klimagældsagenterne vil under klimatopmødet være meget synlige. MS har 50 røde jakkesæt, og hvis du kunne tænke dig at tage en vagt som agent, så bliv frivillig via 83% Danmarks forbrug af beskidt energi Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2007 var kun 17 procent Dermed var 83 procent af den energi, danskerne brugte i 2007, udvundet af beskidt energi som kul, olie og gas samt af atomkraft, der afhængig af hvem man spørger både kan opfattes som ren og beskidt energi. Danmark er et af de lande, der bruger mest CO2 pr. indbygger og havde i 2007 et udslip på 12,2 tons pr. indbygger. Derfor er der langt til regeringens mål om at reducere mængden af drivhusgasser inden 2012 med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Indtil videre har Danmark nedsat udslippet af drivhusgasser med fire procent, mens for eksempel Sverige ligger ni procent under niveauet og derfor kan betegnes som Nordens klimaduks. Kilder: Danmarks Statistik og Klima- og Energiministeriet actionmagazine

5 Underskriftindsamling for asylbørn En halv million, så mange underskrifter vil Asylbørnene ud nu gerne samle for at underbygge kravet om at få de børn, der sidder i asylcentrene ud derfra og give dem nogle acceptable forhold at leve under mens deres forældres sag afprøves. Det er juraprofessor Eva Smith der har taget initiativ til kampagnen. Tjek for mere info og for at skrive under. s. Foto: Peter Bischoff Jeg skal stadig vænne mig til at være fri Zimbabwes højesteret har frifundet Jestina Mukoko for anklagen om landsforræderi. Jestina Mukoko er leder af Zimbabwe Peace Project og hendes kamp for retfærdighed i Zimbabwe har skabt stor international respekt og opmærksomhed. Mukoko fejrede bl.a. frifindelsen med en tur til Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke. Her deltog hun i et debatmøde om Zimbabwe sammen med blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs, som benyttede lejligheden til at invitere MS i dialog om den bedste måde at anvende nye bistandsmidler til Zimbabwe. En invitation, MS er glad for. I december modtager den 44-årige Jestina Mukoko en større tysk menneskerettighedspris. Foto: Lena Vind-Andersen Frugtbar jord uden skovrydning i Zambia I Zambia er skovfældning et stort problem. Hvert år rydder zambiske bønder over en million hektar skov for at få ny landbrugsjord og træ til trækulsbrænding og dermed øger de risikoen for jorderosion, fordi skovene er med til at holde på jorden og vandet. Nu har organisationen Nyimba District Farmer s Association indledt et projekt for bæredygtigt landbrug. Her skal bønderne dels lære at dyrke jorden bedre, så de får et større udbytte af deres jord uden at fælde træer, dels skal de avle mere mad, så de undgår den sult, de oplevede sidste år. MS støtter projektet. De vanlige dyrkningsmetoder udpiner jorden. Men med mere udbytte behøver bønderne hverken at rydde skove for at få mere jord eller brænde trækul for at få flere penge, forklarer Albert Chaala fra NDFA. Kina-boom i Afrika Kina vil låne afrikanske lande 10 milliarder dollars. Kina vil oprette en fond på en milliard dollars, der skal give lån til små og mellemstore virksomheder i Afrika. Kina vil give gældslettelse til afrikanske lande. Det kom frem på et todages Forum om Kina- Afrika-samarbejde. Det er ikke kommet frem, hvad Kina skal have til gengæld. Det er dog kendt, at Kina får lov at investere i fattige afrikanske staters oliesektor fx i Sudan. Frelimo holder Mozambique i jerngreb Mozambiques regeringsparti siden 1975, Frelimo, sidder nu enevældigt på magten i det ludfattige sydafrikanske land efter parlamentsvalget i oktober. Godt syv ud af ti mozambiquere satte kryds ved Frelimo og den siddende præsident Armando Guebuza, der dermed blev valgt til sin anden femårige præsidentperiode. Frelimo lever stadig højt på ryet om at have befriet Mozambique fra et brutalt portugisisk kolonistyre, men anderledes barske realiteter ligger også til grund for valgtriumfen. Partiets vidtforgrenede magt tvinger nemlig mange mozambiquere til et medlemskab af Frelimo, hvis de vil have et job, mens oppositionspolitikere hårdhændet bekæmpes. Internationale valgobservatører kritiserer optakten til valget, fordi en uigennemskuelig lovgivning udelukkede mange partier fra at stille op i samtlige valgkredse. Foto: Pernille Bærendtsen Frit marked skaber ikke demokrati De udviklingslande, der modtager flest private investeringer, er også nogle af de lande, hvor det står værst til, når det gælder demokrati, fattigdom og stabilitet. Forklaringen ligger ifølge FN-organet UNCTAD i, at multinationale selskaber ofte er villige til at indgå mere eller mindre uhellige alliancer med fattige afrikanske stater og deres lokale herskere for at få adgang til landets olie- og mineindustri. Ifølge Henrik Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder giver det anledning for Danmark til at revurdere Danmarks Afrika-strategi Det ville således klæde den danske regering, hvis den mere aktivt stillede krav til den private sektor i stedet for at stole blindt på, at de frie markedskræfter vil gøde jorden for demokrati og menneskerettigheder, skriver han i Politiken. #4 2009

6 s.6 Hvad Et døgn med... Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya Klimapiraten fra Kenya Dominic Walubengo er en mand med mange kasketter. Han er direktør for FAN (Forest Action Network), rådgiver for den kenyanske regering om klimaspørgsmål. Desuden har han stort set egenhændigt skrevet Kenyas lov om skovbeskyttelse i Kommer til København Dominic Walubengo er en del af ActionAids delegation ved klimatopmødet i Bella Center. Her bliver der brug for hans store viden indenfor klima og skovbeskyttelse. Han taler om klimaforandringer med bønderne i de tørkeramte områder, og han kæmper en utrættelig kamp for at få politikerne til at handle og afbøde virkningerne af de enorme tørkeproblemer i Kenya. Ikke to arbejdsdage er ens bortset fra, at de alle handler om klima. Også denne torsdag i starten af oktober Jeg vågner efter seks timers søvn. Det har været en travl uge, og jeg glæder mig efterhånden til lørdag. Til hverdag arbejder jeg det meste af tiden, mens weekenderne går med golf, kirke, familie og venner. Jeg bor sammen med min søn i en lejlighed i Embakasi ikke så langt fra lufthavnen. Morgenrutinerne tager lidt længere tid, fordi vand nu er stærkt rationeret ligesom strøm. Klimaforandringerne har givet mindre regn omkring Nairobi, og det betyder, at der er for lidt vand til strømproduktionen i vandkraftværker til husholdningernes forbrug. Vi går og håber på, at vejrsystemet El Niño vil give en masse nedbør, men håbet svinder, som tiden går Jeg starter bilen og begynder turen mod Nairobi. Jeg holder i kø det meste af vejen, nogle gange mens jeg venter på, at kvægflokke kommer af vejen. Hovedstadsområdet er ikke så hårdt ramt af tørken som resten af Kenya, og derfor har kvægnomaderne drevet deres køer til byen, så de kan finde græs i vejkanterne. De fleste dage kører jeg til FAN Forest Action Network, hvor jeg er direktør. I dag er første stop dog Metodist-konferencecenteret i Nairobi, hvor jeg skal undervise i klimaforandringer og politik Jeg stiller computeren op, og de første kursister begynder så småt at indfinde sig. Jeg fortæller klassen, at de fleste kenyanere er afhængige af kvæg eller afgrøder, der kræver regn. Vi er holdt op med at diskutere, om klimaet har ændret sig. For det har det. I mange områder af Kenya har det ikke regnet i fire år, og tørken er værre end nogensinde før. Vi diskuterer tilpasning og løsninger. En kursist fortæller, at han har oplevet, at regeringen deler nødhjælp ud på steder, hvor der stadig er frugtbar jord. Desværre har politikerne brugt nødhjælp til at købe stemmer, og det er trist, for nødhjælp pacificerer og stopper folk fra at dyrke deres egen jord. Millioner af kenyanere får nu fødevarer og vand fra staten og ngo er, og langt det meste er nødvendigt. Men det er en kortsigtet løsning. Vi skal skubbe og hjælpe, så folk involverer sig både i samfundet og i eget liv. Det er den eneste vej frem Næste stop er vores partnerorganisation NIA (Neighbours Initiative Alliance). Landskabet skifter hurtigt på vej sydpå til Kajiado fra grønt til brunt til sandfarvet. Det plejede at være frugtbart landbrugsland, men nu er de fleste marker visnet, og der ligger døde dyr i vejkanten. Efter en times tid ankommer vi til Kajiado. Tidligere arbejdede NIA mest med udvikling af lokalsamfund, uddannelse og træning i de politiske processer. Nu handler actionmagazine

7 s.7 det hele om nødhjælp. Organisationen distribuerer nødhjælp til mennesker i området og om få måneder til næsten dobbelt så mange. FAN får besøg af en gruppe unge danskere fra MS s Global Change-uddannelse sidst i august, og vi sender seks af dem til NIA. De kommer for at hjælpe og for at få ind under huden, hvordan klimaforandringerne rammer i Kenya. Jeg arrangerer nogle detaljer om besøget og forklarer, at de danske studerende ikke vælter sig i penge og sikkert ikke har råd til at bo på det dyreste hotel i området Jeg snakker med en kommunalpolitiker om, hvordan hans vælgere klarer sig, når de hverken har nok at drikke eller spise. Han forklarer, at byrådet kæmper en hård kamp for at få mere nødhjælp til området Syd for Kajiado kommer vi forbi den flod, der plejer at levere vand til området. Vi var der sidst i december 2008, hvor vi så, hvordan det før så vandrige vandløb var blevet til en svag strøm og nogle enkle dybe vandhuller. Nu er der intet vand tilbage. Vi går op til en vandingspost og løber ind i en gedehyrde med cirka 50 geder. Han forklarer, at masaierne i området tidligere havde over kvæg, og at der nu er omkring 60 tilbage. De fleste er døde, mens andre er drevet hundredvis af kilometer væk i søgen efter græsgange. For et par år siden kostede et stykke kvæg cirka shillings (2.000 kr.). Nu er de sidste kvæg til salg for cirka 500 shillings På vej tilbage til Nairobi kører vi forbi en håndfuld udtørrede floder. Det skulle være frodigt landbrugsland, men det meste ligger ørkenagtigt hen på grund af klimaforandringerne. I december skal jeg med den kenyanske delegation til COP15, klimatopmødet i København. De afrikanske lande møder op med krav om, at den vestlige verden skal sende milliarder af dollars mod syd. Vesten skal betale, for det er dem, der med enorme CO2-udslip har ødelagt klimaet i Afrika. Men penge er ikke nok. Vi skal have teknologisk hjælp til bæredygtige løsninger. Både vindmøller og solfangere har stort potentiale i Kenya. Landbruget skal effektiviseres, og vi skal arbejde med bæredygtig skovdrift. Der er masser af steder at sætte ind. Ud over at det koster penge, kræver det også en målrettet prioritering og indsats fra de kenyanske politikere Når nu min kone arbejder på et universitet langt fra Nairobi, er det rart at have én af sønnerne i huset. Mens vi spiser, fortæller han om genvordighederne på sit job som arkitekt og lægger øre til, når jeg fortæller mine frustrationer over forskellige klimaspørgsmål Den kenyanske delegation fra Bangkok-klimamødet har sendt mig opdateringer. Jeg giver mine inputs via mail. Der er knas med amerikanerne og ikke den store optimisme. Det er næstsidste forhandlingsrunde inden klimatopmødet i København. Den afrikanske delegation overvejer at true med at boykotte møderne. Jeg skriver, at det er en dårlig idé. Hvad skal det hjælpe, at vi ikke er der til at kæmpe for sagen Ser nyheder helst Al Jazeera. De opdaterer om jordskælv og stormflod i Sydøstasien. Klimaet ændrer sig ikke kun i Kenya. Det er hele verden, der bliver ramt. Forskellen er, at lande som Danmark og Holland kan bygge diger og har råd til den nyeste teknologi. Det har vi ikke i Syd. På klimatopmødet i København vil jeg argumentere for, at Vesten hjælper os med at indføre nye og bæredygtige teknologier. For at rense hovedet læser jeg tegneserier, før jeg lægger mig til at sove. Dilbert er favoritten for tiden. DOMINIC WALUBENGO, 55 år Direktør for Forest Action Network (FAN), der er partner til Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya. Organisationen arbejder især med at involvere lokalbefolkningen i arbejdet for at sikre et bæredygtigt miljø. Dominic Walubengo skrev ph.d. om bæredygtig skovdrift baseret på lokaldemokrati. Store dele af afhandlingen blev i 2005 implementeret i Kenyas nye skovbeskyttelseslov. Tidligere i 2009 startede Dominic Walubengo Kenya Klima-arbejdsgruppe med deltagelse af højtstående politikere. Han rådgiver den kenyanske regering i klimaspørgsmål og skal være en del af den kenyanske delegation ved klimatopmødet COP15 til december. #4 2009

8 s.8 Hvad Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser/overblik Tekst: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal Foto: Jeremy Horner/Corbis actionmagazine

9 s.9 Der er hul i verdens vandtårn #4 2009

10 s.10 Den femtedel af jordens befolkning, der er afhængig af vand fra Himalaya, har bidraget meget lidt til den globale opvarmning ligesom resten af verdens fattigste. Alligevel er det dem, der betaler den højeste pris. Usikker udsigt Der er brug for mere viden om, hvad der sker med permafrosten i Himalaya, og der er brug for overvågning af gletsjersøerne, så man kan advare befolkningerne længere nede ad bjergsiderne, hvis søerne brister. Seks måneder uden en dråbe regn i Nepal. Masaierne i Kenya kan kun finde græs til deres kvæg i Nairobis grøftekanter. Ekstremt vejr gør at Mozambiques kystlinje bliver ædt af havet. Saltvand trænger ind i landbrugsjord. Naturen ligner ikke sig selv, og tvivlen breder sig, om klimatopmødet kan genoprette de skader, som den vestlige verdens massive CO2-fest har forårsaget. Mens resten af verden har talt om, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller ej, er forandringer i det høje Himalaya blevet særdeles nærværende. Her stiger temperaturen mindst dobbelt så hurtigt som i resten af verden, og permafrosten smelter hurtigere end på polerne. De seneste tre år er vintermonsunen udeblevet, og med en forsinket sommermonsun i år lurer sultkatastrofen om hjørnet. Et af de tydeligste tegn på klimaforandringerne er gletsjersøer. De er opstået meget hurtigt. Når vi kigger på satellitbilleder fra 1960 erne kan vi næsten ikke se dem, men i dag er de kæmpestore, fortæller PradeepMool fra organisationen ICIMOD, der arbejder med klimaspørgsmål i hele Himalaya-regionen. Søerne dannes af hurtigtsmeltende gletsjere højt oppe i Himalaya, og når de brister, vælter en kæmpe flodbølge ned ad bjerget og tager veje, marker og landsbyer med sig. På kort sigt betyder afsmeltningen fra Himalaya, at der kommer mere vand i floderne og mere erosion, mens det på langt sigt kan betyde alvorlig vandmangel for hele regionen. Himalaya er vandtårn for 1,3 milliarder mennesker, og i Nordindien, Pakistan og Bangladesh er folk fuldstændigt afhængige af de over 50 procent af flodernes vand, der forår og efterår kommer fra Himalaya. Lurende katastrofe I landområderne i fx Nepal er folk ikke i tvivl om, at naturen ændrer sig. Nogle steder er der blevet for varmt til at dyrke de traditionelle afgrøder, og de actionmagazine

11 CO2- aftryk per indbygger Uganda, Mozambique, Nepal, Bangladesh, Kenya tilsammen 0,91 Jordan 3,62 Kina 4,62 Danmark 10,60 Se hele listen på: 0Kilde: United Nations 5 Statistic Division, Både dansk og engelsk blog under COP15 MS ere blogger på dansk og engelsk fra hele verden om klimakrise, klimagæld og topmøde-historier. Den danske med blandt andre MS s forkvinde Trine Pertou Mach og MS s klimakampagnekoordinator Nils Brøgger Jakobsen. Den engelske med blandt andre ActionAids klimakoordinator Tom Sharman og MS s politikmedarbejder Kirsten Hjørnholm Sørensen. s.11 fleste steder er der for lidt vand. ICIMOD peger på markante tegn på klimaforandringer i Himalaya-regionen, fx er der fundet malariamyg højere oppe end tidligere, og i det østlige Himalaya stiger trægrænsen med op mod en meter om året. Globalt er udsigten til Himalaya uden sne en lurende katastrofe. Når den evige sne smelter, blotlægges jord og tundra nedenunder, hvilket frigiver store mængder CO2. Dermed forværres de såkaldte positive feedbackmekanismer, der betyder, at jo varmere det bliver, jo flere drivhusgasser frigives i atmosfæren, hvilket igen holder på jordens varme og får temperaturen til at stige. Nepal og Bangladesh er som enkeltlande nogle af de er mest udsatte for klimaforandringerne. Men samlet set står Afrika syd for Sahara overfor den største udfordring. Selv FN s noget konservative klimapanel (IPCC) peger på, at fødevareproduktionen i store dele af Afrika syd for Sahara vil falde mellem 25 og 50 procent over de næste 70 år. Det vil specielt ramme landene, der grænser op til Sahara samt Mozambique, Zimbabwe og Zambia i Østafrika. Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke peger på, hvor vigtigt det er, at der kommer en fair klimaaftale i København. Verdens 48 fattigste lande står kun for cirka tre procent af verdens CO2- udledning, alligevel er det dem, der betaler den største pris i form af menneskeliv, oversvømmelser, erosion, tørke og tabt viden. Bønder i udviklingslandene har levet af tidligere generationers erfaringer, og de skal nu omstille sig til konstant skiftende klimasituationer. Disse mennesker har i forvejen meget lidt, alligevel sender verdens rige lande regningen videre til dem, siger Trine Pertou Mach. Verdens rige ser ikke klimagæld i øjnene Det er svært at se en løsning for verdens fattigste uden en forpligtende klimaaftale i København, og de politiske udmeldinger er foruroligende. EU har sagt, at de vil betale mellem to og 15 milliarder euro i klimagæld til verdens fattigste lande selvom udregninger baseret på officielle tal viser, at EU skylder 42 milliarder euro i klimagæld. Samlet skylder verdens rige lande 186 milliarder US dollars om året i klimagæld til verdens fattigste - men intet står skrevet i sol, måne og stjerner om at de rige faktisk vil se deres klimagæld i øjnene. Tværtimod tyder alt på at to af de store forurenere USA og Kina, vil fortsætte CO2-festen og lave en mindre ambitiøs aftale end den, der ligger på forhandlingsbordet. For nylig slog verden den absurde rekord, at over en milliard mennesker sulter, og for dem er der ingen tid at spilde. FN s World Food Program har varslet hungersnød i Nepal til vinter. Tørken i Østafrika overstiger tidligere rekorder, og organisationen Oxfam anslår, at 23 millioner mennesker her er akut truet af hungersnød. Med stigende fødevarepriser, en stor befolkningstilvækst og mindre vand til deling i mange af verdens udviklingslande bliver konsekvenserne sværere at overskue dag for dag. På de følgende sider kan du møde fem kvinder, der allerede er stærkt påvirket af klimaforandringer. Klimaet og fremtiden I-landes årlige klimagæld til u-lande Verdens samlede klimagæld: 186 milliarder US dollars EU s andel: 42 milliarder euro Danmarks andel: 6 milliarder kroner Klimagælden er udregnet ift. landenes udslip af drivhusgas siden 1990, samt landenes økonomiske formåen. Kilde: Hvem skal betale for at tackle klimaforandringer i verdens u-lande, Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid. Mangel på vand skaber hungersnød i Nepal Nepal dækker alle klimazoner, fra det tropiske lavland til det arktiske klima meter over havet. Med en af verdens fattigste befolkninger gør det Nepal særligt sårbar overfor klimaforandringer. FN s World Food Program beskriver situationen i dele af bjergområderne som en af de værste fødevarekriser i verden og forventer en hungersnød til vinter på grund af manglende nedbør. De kommende år vil byde på store omlægninger for landbruget i Nepal Først og fremmest taler mange eksperter for, at man skal omlægge fra den meget vandkrævende risproduktion til andre afgrøder, og derudover er der simpelthen en del afgrøder, der ikke kan gro mere, fx er der områder, hvor man tidligere dyrkede æbler, der nu er for varme. Brug for viden og handling FN s klimapanel forudsiger, at vandstanden vil stige 45 cm over de næste 40 år. Men andre eksperter betvivler dette. Generelt er der brug for viden, der kan øge folks mulighed for overlevelse i en omskiftelig fremtid. USA 19,70 #4 2009

12 s.12 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Bangladesh Tekst og foto: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal Floden æder vores jord I floddeltaet i Bangladesh kæmper Asiya Begum både med, at floden æder hendes landsby, og at havvandet trænger ind og gør jorden salt. Vi kan ikke forstå årstiderne mere. Tidligere havde vi seks sæsoner, men i løbet af de seneste fem-seks år er alt blevet vendt op og ned. Nu er vinteren blevet varm, og sommeren kold, fortæller Asiya Begum, som står og kigger ud på floden, der her er et par kilometer bred og mest af alt ligner et grumset hav. - For få år siden lå der en landsby derude, siger Asiya Begum og peger ud på floden. - Det er på grund af floden, vi er fattige i vores landsby. Floderosionen har taget en hel by, så nu bor der folk fra to landsbyer i vores. Hun bor i det sydligste Bangladesh, hvor Sydasiens store floder mødes og danner et af verdens største floddeltaer. Folk her har altid levet med floderosion og oversvømmelser, men de senere år har floden taget mere og mere land med sig ud i Den Bengalske Bugt. Hvis ikke det ændrer sig, bliver vi nødt til at flytte om nogle år, siger Asiya Begum, der er enke og bor med sine to drenge og sin gamle mor. Klimaforandring kræver nye metoder For at mindske truslen fra floden er Asiya Begum og andre fra landsbyen med i et eksperiment, der skal øge udbyttet fra jorden. Udfordringerne er store. I dag er de flere om den samme jord end tidligere, og jorden er mere saltholdig, fordi tiltagende orkaner blæser meget havvand ind. Ved hjælp af nye afgrøder og effektive kanaler til ferskvand har vi reduceret mængden af salt i jorden og øget vores udbytte. Før kunne vi måske kun høste en gang om året, nu kan vi høste tre gange. Vi kan endda dyrke grøntsager, hvad vi aldrig har kunnet før, siger Asiya Begum. Spørgsmålet er dog, hvor længe de får mulighed for det. Det vurderes, at havoverfladen vil stige mindst 45 centimeter over de næste 40 år. Det vil betyde, at fem en halv million mennesker over 10 procent af Bangladesh s befolkning vil miste den jord, de bor på. For Asiya Begum og landsbyen er det allerede alvor. Bliver der ikke gjort noget, kan deres kamp for at kunne dyrke jorden igen meget vel være tabt til floden og havet om få år. actionmagazine

13 Infotekst og andet relateret til historien Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden. s.13 Himalaya og klimaet Himalaya giver vand til Asiens floder Der er floder og gletsjere i Himalaya, og alle Asiens store floder har deres udspring højt oppe i bjergkæden. 1,3 milliarder mennesker bor i det område, floderne dækker. 700 familier får flere afgrøder Siden marts 2008 har ActionAid Bangladesh, med støtte fra Danida, hjulpet mere end 700 familier med at forøge udbyttet af deres afgrøder og finde alternative indtjeningsmuligheder. Begge dele for at familierne bedre kan tilpasse sig følgerne af klimaforandringerne. Sydasien vil have direkte adgang til klimakompensation På en netop afholdt klimakonference for landene i Sydasien blev man enige om denne udtalelse: Vi ønsker, at de rige lande skal reducere deres drivhusgasudledning, men vi ønsker også, at der bliver sat penge af til at afhjælpe skaderne i resten af verden. De penge skal kanaliseres gennem FN ( ) for at vi kan få direkte adgang til midlerne. Film om Asiya Begum kan ses: ms.dk/sw asp #4 2009

14 s.14 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Kenya Tekst og foto: Søren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya Tre køer, seks børn og en mand over alle bjerge Der er hvide skyer på himlen og et stolt smil over Tembe Resukas læber, mens hun forklarer, hvorfor regnen endelig er på vej efter tre år i træk, hvor de livgivende regntider har været afløst af spredte byger. Vi har brug for vand, og derfor kommer det nu, siger hun så selvsikkert, at der ikke kan være tvivl. Der er ingen desperation i stemmen og ingen afmagt, da hun fortæller, at hendes mand har drevet familiens køer flere hundrede kilometer væk, og at det er mange uger siden, hun så ham sidst. For masai-kvinderne er vant til at vente på regn og på, at deres mænd og ældste sønner kommer hjem. Det er heller ikke første gang, at landskabet er skiftet fra grønt til brunt i Nkodile ca. 100 kilometer syd for Nairobi. Vi har før haft tørre perioder de kom cirka hvert tiende år. Og så har vi spist mindre kød og drukket mindre mælk. Men denne gang er det værre. Min midterste søn på cirka 10 år har allerede oplevet tre tørker. Det har aldrig været så slemt før, fortæller Tembe Resuka. actionmagazine

15 Infotekst og andet relateret til historien Der kan afsluttes uden løse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet går der blandt om, at de vil sætte den over forbehold for tiden. s.15 Tørke truer masaifolket på eksistensen Klimaforandringer har ramt Østafrika så hårdt masaierne er truet på eksistensen, selvom de kan overleve på et minimum. Store tab af geder og kvæg kan denne gang blive svær at bygge videre på. Eksperterne er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne har ramt Kenya så hårdt, at masai-kulturen er truet på eksistensen. Det hårdføre naturfolk kan overleve på et minimum, og et år med tørke har blot fået kvægnomaderne til at vandre længere efter græsgange. Når en tørke har gjort indhug i bestanden af kvæg og geder, har den været efterfulgt af gode år, hvor de har genopbygget. Spørgsmålet er, om der denne gang bliver noget tilbage at bygge videre på. For et lille år siden havde vi 500 geder. Men de blev syge og døde alle sammen. Vi havde 20 stykker sundt kvæg, men de begyndte at dø, fordi de hverken fik nok græs eller vand. Da der var 10 tilbage, vandrede min mand med dem mod Mombassa for at finde grønt græs. Nu er han i Mlolongo (ca. 100 kilometer væk) og han har tre køer tilbage, siger masai-kvinden. Tembe Resukas familie deler et lille landbrug med mandens søster og hans brors familie. De dyrker ikke længere noget og lever af nødhjælp. Vi får især majsmel, nok til at overleve, forklarer Tembe Resuka. Her midt på eftermiddagen, har kvinderne fået stærk te til morgenmad og til frokost. Børnene har også fået en portion ugali de fleste kenyaneres basisføde, der minder om kartoffelmos, men er lavet af majsmel. Tembe Resuka kigger op på de hvide skyer og fortæller, at det dryppede lidt for et par dage siden. Et forvarsel om, at den første tunge regn i tre år er på vej, mener hun. Vestpå i Kenya har det regnet, og meteorologerne havde spået, at regnen også ville ramme de sydlige egne i september. Her i begyndelsen af oktober venter Tembe Resuka fortsat. Regnen kommer, siger hun igen, med stærke, lysende øjne og lige så overbevist som før. Hun fortæller med foragt i stemmen, at to masaier i området har begået selvmord den ene ved at drikke en dunk petroleum. Kenya og klimaet Kenya mangler majs Kenyas majsproduktion ventes ifølge regeringen at blive 28% lavere end normalt i år. En sæk majsmel, der er basisføde for de fleste kenyanere, koster nu fire geder, mens den tidligere kostede en enkelt ged. I år ventes den kenyanske majshøst nu at blive på 15 millioner 90-kilo-sække mod regeringens tidligere skøn på 20,4 millioner sække. Hver fjerde kenyaner trues af sult Én ud af fire eller i alt cirka 10 millioner kenyanere har ikke fødevaresikkerhed. De ved ikke, hvor meget de får at spise i næste uge. FN s globale fødevareprogram (WFP) vurderer, at 6 mio. kenyanere nu er ramt af fødevaremangel pga. tørke i store dele af landet. Omkring 4 mio. er afhængige af nødhjælp, men pga. mangel på penge og fødevarer er det langt fra alle, der får den. Kenya: Den vestlige verden skal betale Kenya vil ifølge premierminister Raila Odenga presse på for, at de vestlige lande opretter en klimafond, der skal støtte elproduktion i Afrika med vedvarende energikilder som solfangere og vindmøller. Kenyas budskab på klimatopmødet er, at de vestlige lande har udledt langt flest drivhusgasser og derfor skal betale for de klimaproblemer, Kenya og andre afrikanske lande kæmper med. #4 2009

16 s.16 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Mozambique Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique Heftige storme blæser Mozambique omkuld Mens voldsomme storme river træer op, ødelægger marker og skaber erosion, så forsvinder fisk, rejer og fiskere fra havet i det nordlige Mozambique. actionmagazine

17 Langt til det kolde Sovjet Sivetlana Pintos far var udstationeret seks måneder i USSR og blev så inspireret, at hans datter fik et russisk navn, Svetlana, tilføjet et i. Ellers er der langt mellem de fornøjelige detaljer. Der bliver varmere og varmere i Mozambique og alt er knastørt. s.17 Mozambique og klimaet Livet er blevet en forblæst affære i det nordlige Mozambique. Det siger Sivetlana Pinto, 24-årig lærerinde i byen Memba ved Det Indiske Ocean. De seneste år har vi haft mange kraftige storme, som vælter træer og river buske op med rode. I regntiden skyller regnen jorden væk, og der danner sig vandhuller, hvor myg trives. Det øger risikoen for malaria, fortæller Sivetlana Pinto. Den sygdom har hun undgået, men elementernes rasen er hun ikke sluppet for. Min mand og jeg dyrker majs, maniok og nødder på vores machamba (mark). Flere gange har storme ryddet marken, så vi har været nødt til at købe ind på markedet, siger SivetlanaPinto. Med en månedsløn på knap 900 kroner har hun råd til at købe de fødevarer, som blæsten tog. Men mange sulter, fordi deres høst bliver ødelagt. Det bliver ikke bedre af, at det er blevet varmere de seneste år. Hvor det før var grader, er det nu ofte grader og knastørt, så intet kan gro, påpeger Sivetlana Pinto. Også i det våde element har klimaforandringerne haft følger. Tunen er helt forsvundet, og fiskerne fanger i det hele taget færre fisk og rejer. Det har fået priserne til at stige. Tidligere kostede et kilo fisk 25 meticais (5 kr.), nu skal jeg af med meticais, fortæller Sivetlana Pinto. Andre må betale med livet for at få fat i havets indbyggere. Mange fiskere er druknet, fordi de er gået ud i deres små robåde og er blevet fanget af et uvejr. Det er sket for en del af vores naboer, konstaterer SivetlanaPinto. Kystsikring Flere steder langs den mozambiquiske kyst forsøger man at dæmme op for havet med sandsække og andre midler. Det er ofte en forgæves kamp. Erosion vil kunne skubbe det sydøstafrikanske lands km kystlinje ind i landet en katastrofe for de ca. 12 mio. mozambiquere, der lever i kystegne. Mit råd til klimatopmødet: Skab bedre kystsikring, sørg for genplantning af træer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begræns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer. Sivetlana Pinto, lærer, Memba, Mozambique Rapport: Sorte klimaudsigter for Mozambique Medmindre der handles øjeblikkeligt, vil Mozambique blive stadig mere plaget af cykloner, oversvømmelser, tørke og epidemier. Erosion vil kunne skubbe landets km kystlinje ca. 500 meter ind i landet. Da ca. 12. mio. mozambiquere ca. 60 procent af landets befolkning lever i kystegne, vil en sådan erosion være katastrofal for Mozambique. Ingen strategi mod klimaforandringer Regeringen har ikke viden nok om følgerne af klimaforandringer for Mozambique og om, hvordan de forandringer i løbet af de næste fem år vil ramme nøgleministerier indenfor fx transport, turisme og energi. Et for lidt og for sent-scenario vil betyde temperaturstigninger i Mozambique på 2,5 grader i 2050 og 6 grader i Gennemsnitstemperaturen for den mozambiquiske sommer er p.t. 30 grader. Floderne drænes Mindre regn i Zimbabwe og Zambia vil medføre store fald i vandstanden i mozambiquiske floder som Zambezi, Save og Pungué, som har deres udspring i det afrikanske hinterland. Det vil betyde forringet høst for de bønder, der dyrker de p.t. frugtbare jorder langs floderne. Mindre regn i Zambezi-flodbassinet vil reducere vandenergiproduktionen fra Cahora Bassa-dæmningen, som er en vigtig strømleverandør til Mozambique og resten af det sydlige Afrika. Varmere klima betyder hårdere vejr Et varmere klima vil medføre større variation i nedbøren, regntidens begyndelse vil ændres, risici for oversvømmelser vil vokse, og det centrale Mozambique vil rammes hårdere af cykloner og tørke. Kilde: Mozambiques institut for katastrofeberedskab (INGC) fra juni i år. #4 2009

18 s.18 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Uganda Tekst: Vibeke Quaade, informationsmedarbejder MS Uganda Foto: JamesAkena/ActionAid actionmagazine

19 Skovhugst Angela Rose har et bundt brænde med hjem fra markarbejdet hver dag for at kunne lave mad til børnene. Hun har ikke andet valg, men medvirker til Ugandas voldsomme skovhugst og klimaforandringer. s.19 Man kan ikke længere stole på vejret Først var det oversvømmelser, så kom tørken, og nu truer alt for meget regn med at ødelægge endnu en sæsons høst. Klimaforandringerne er til at føle på i Katakwi i det nordøstlige Uganda, hvor den 37-årige enke Angela Rose bor med sine fire børn. Sidste sæsons høst var en katastrofe. Der kom ingen regn, så vi fik næsten ikke noget ud af den, fortæller hun. Som eneforsørger har Angela Rose svært ved at give sine børn nok at spise. Hun har tre små marker, hvor hun tidligere kunne dyrke nok majs, sødkartofter og casava til familiens overlevelse. Men sådan er det ikke længere, og siden januar har børnene kun fået et måltid mad om dagen. Enten tørrer afgrøderne ud, eller også drukner de. Man kan ikke længere stole på vejret, sukker Angela Rose. Hun hentyder til, at klimaet har været ustabilt de senere år. Voldsomme oversvømmelser i2007 i hele det nordøstlige Uganda efterfulgt af perioder med enten tørke eller alt for megen regnfald har gjort livet yderst vanskeligt. Især hvis man, som Angela Rose, hører til blandt dem med mindst jord og færrest ressourcer. For at få det hele til at hænge sammen er jeg nødsaget til at arbejde som daglejer, fortæller hun. For en dags markarbejde får hun 1.500sh. (cirka 4,50 kr.) enten udbetalt i kontanter eller naturalier. For de seneste tre dages arbejde har hun fået 25 kilo casava, som hun kan lave grød af til børnene den næste uge. Efter sidste sæsons mislykkede høst har hun nu pløjet sine egne marker op og plantet igen. Alligevel er hun bange for, at familien skal igennem endnu en periode med for lidt mad. Der kommer for meget vand ned fra himlen for øjeblikket, og det tyder på, at vi ender med endnu en periode med sult på grund af oversvømmelser, forudser Angela Rose. Mad som løn Angela Rose støder mel af de cirka 6 kg casava, som er hendes løn for tre dages markarbejde. Høsten fra hendes egne marker slog fejl på grund af tørke. De næste tre-fire dage vil familiens daglige måltid bestå af grøden, som hun laver af melet. Uganda og klimaet Uganda kan være ørken om 40 år Uganda kan være uden træer og reduceret til ørkenland om 40 år. Det konkluderede miljørapporten The State of the Environment 2008, som udkom i juni i år. Siden 1990 er 30 % af Ugandas skov forsvundet, og fortsætter den udvikling, er der ikke mere skov i Den hurtigt svindende skovbestand skyldes først og fremmest landets uløste energiproblem. Skoven hugges ned, fordi 78 % af befolkningen fortsat er afhængig af brænde for at lave mad på bål eller til trækul. Først tørke og nu fare for oversvømmelser Fra juni måned frem til slutningen af august handlede det om sult pga. tørke i det nordøstlige Uganda. Nu er området i farezonen for ekstreme oversvømmelser ligesom i slutningen af 2007, hvor mistede deres hjem, markerne stod under vand, og høstudbyttet blev skyllet væk. Den ugandiske regering advarer om en lignende situation fra midten af oktober. HungerFREE Det meste af Uganda er ekstremt frodigt, og landet kunne være spisekammer for både sig selv og nabolandene. Alligevel viser regeringens egne tal fra den sidste tørkeperiode i juli 2009, at: 83% af befolkningen i det nordlige Uganda kun fik ét dagligt måltid eller slet ingen mad. De officielle tal peger også på, at den ringe fødevaresituation er af permanent karakter. 38% af alle ugandiske børn ikke har den højde, de bør have for deres alder. 16% er undervægtige pga. for lidt eller dårlig ernæring. 80% af landets befolkning bor på landet. 90% af disse lever af det, som de selv producerer. Regeringen holdes ansvarlig Under ActionAids internationale kampagne HungerFREE arbejder Action- Aid Uganda (AAU) på at få gennemført en fødelovgivning, som vil gøre regeringen juridisk ansvarlig for, at borgerne har mad nok. #4 2009

20 s.20 Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, når klimaet raser /Jordan Tekst og foto: Camilla Juul Bjørn, informationsmedarbejder, MS-MENA i Jordan Når hver en dråbe tæller I Zarqa, nord for Jordans hovedstad, Amman, er der støvet og varmt. Og tørt. Her er vandmangel ikke en artikel i et blad, men en daglig udfordring. Myriam Laamoush, mor til tre, er en af de kvinder, der med begrænsede vandressourcer forsøger at opretholde en værdig levestandard. Som resten af nabolaget får hendes hus kun vand en gang om ugen. Vandet skal række til hele husholdningen. Og der er ikke nok. Jeg er nødt til at overveje hver en dråbe, jeg bruger. Derfor samler jeg det brugte vand i spande og bruger det til rengøring. Det er hårdt arbejde altid at rense, koge, samle og genbruge vandet, fortæller Myriam Laamoush og viser de gamle vandrør, der leder rust ud i vandet og hendes spande og baljer på toilettet. Hvis regeringen indførte en lov, der fordelte vandet ligeligt i landet, eller i det mindste gjorde det en del dyrere at købe ekstra vand, så ville folk blive mere bevidste om deres forbrug, siger hun. Som det er nu, er de fattigste områder hårdest ramt: Zarqa, som er det tættest befolkede område i Jordan, og land-områderne, hvor landbruget lider under regeringens vandrestriktioner. Vandmangel er i det hele taget en overhængende trussel i Mellemøsten. Med temperaturstigninger, uregelmæssig regn, flygtningestrømme, befolkningstilvækst og forurening, er vandressourcerne udsat for stort pres og forudses at kunne blive år- actionmagazine

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp«

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp« Nyt fra Barnelandet EN FREMTID FOR FORÆLDRELØSE BØRN / SEPTEMBER 2009 d+ Levebrødet forsvinder + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp« Annelene

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen På mission med danske Egon Falk i Tanzania 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen Egon Falk er den eneste prædikant i Tanzania, der holder sine kampagner i landområderne, hvor ca. 70 procent af

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

[- Nyt fra juni 2013]

[- Nyt fra juni 2013] [- Nyt fra juni 2013] Af Mette og Alex Bjergbæk Klausen, udsendt af Mission Afrika [NB. Alle kan tilmelde sig vores åbne nyhedsbrev Dagbog fra Sierra Leone. Nyhedsbrevet bliver sendt ud én gang om måneden

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten!

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Forår 2013 Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Formålet med denne dag er, at give eleverne en oplevelse af de dilemmaer og valg, som skal træffes, når Røde Kors er på arbejde i krige og konflikter.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse

Sult på skemaet. Følgende materiale anvendes. Introduktion. Læreplanen. Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Sult på skemaet Emne: Sult og ernæring Klassetrin: 7-9 klasse Følgende materiale anvendes Internet forbindelse og computere Overheadprojektor / smart board Blyanter og kladdehæfter Introduktion I anledning

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

KONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016

KONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016 KONCEPTPAPIR MARTS 2015 CARE DANMARKS FORSLAG TIL PROJEKTTEMA FOR OPERATION DAGSVÆRK 2016 TEMA: Tanzanias unge går sammen i kampen for klimaet. Den smeltende sne på Kilimanjaro er symbolet på en overophedet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Bangladesh. Unge tackler klimaforandringer i

Bangladesh. Unge tackler klimaforandringer i Unge tackler klimaforandringer i Bangladesh Et uddannelsesprojekt, hvor 750 unge uddannes til at lede deres lokalsamfund til bedre at modstå klimaforandringer Unge tackler klimaforandringer i Bangladesh

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere