Kulturforståelse C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturforståelse C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010"

Transkript

1 Kulturforståelse C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning / Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål Identitet Formål 2 2. Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof 6 3. Tilrettelæggelse Didaktik Arbejdsformer It Samspil med andre fag Progression Særlige overvejelser over C- og B-niveau 9 4. Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier 12 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 1

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse handler om, at alle mennesker indgår i relationer, hvor de tager del i kulturel betydningsproduktion. Faget kulturforståelse beskæftiger sig med, hvordan kultur produceres og reproduceres, og det afdækker, hvilken rolle kultur spiller for os selv og for andre. Faget beskæftiger sig med kulturelle udtryk, identitetsdannelse som en kulturel proces og giver redskaber med henblik på at møde og forstå kulturer. Læreplanens identitetsafsnit rummer mange centrale formuleringer. Den vigtigste er måske sætningen, at faget afdækker, hvilken rolle kultur spiller for os selv og for andre: Eleverne skal naturligvis have indsigt i andre kulturer. Men at nå dertil, hvor de ser sig selv som produkter af en kulturel proces, er langt vigtigere og langt vanskeligere. Er man nået dertil, hvor man kan se sig selv udefra, er man kommet langt i retning af en generel kulturel kompetence. Det hører ikke til fagets identitet, at eleverne skal blive kulturrelativister, eller at de skal acceptere nærmere angivne eksempler på kulturel betinget adfærd. Men eleverne skal nå frem til at forstå baggrunden for en given kulturel adfærd. Herefter kan de på et kvalificeret grundlag afklare egne holdninger hertil. I identitetsafsnittet er anført, at faget giver redskaber med henblik på at møde og forstå kulturer. Dette skal forstås således, at det ikke er tilstrækkeligt at anvende en impressionistisk tilgang til forskellige kulturer. Der skal anvendes en systematik, således at eksempelvis de forskellige elementer i en given kultur kan adskilles og analyseres. Formuleringen om, at faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe, skyldes i hovedsagen to forhold. For det første omhandler kulturforståelse en række emner, der hører under samfundsvidenskaberne. Her tænkes især på adfærd i relation til skrevne (juridiske) og uskrevne regler i det givne samfund. For det andet anvender kulturforståelse metoder fra samfundsvidenskaberne. Her tænkes især på indsamling, bearbejdning og præsentation af forskellige typer af materiale. Umiddelbart vil eleverne måske forbinde kultur med takt og tone. Takt og tone er en del af en kultur, men det må aldrig blive fagets kerne. Men om ikke andet kan man via takt og tone behandle spørgsmålet: Skal man opføre sig som en indfødt i en anden kultur? 1.2 Formål Formålet med kulturforståelse er, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere såvel inden for som på tværs af kulturer. Gennem arbejdet med kulturelle processer fremmes mulighederne for at begå sig i en verden præget af kulturel mangfoldighed. Endelig skal eleverne udvikle deres viden om og forståelse af kulturel forandring. I formålsformuleringen lægges hovedvægten på nogle centrale kompetencer. Eleverne skal udvikle evnen til at kommunikere på tværs af kulturer. Naturligvis, kunne man sige. Men hvorfor skal de også udvikle evnen til at kommunikere inden for egen kultur? Det beror på, at (også) egen kultur dækker over mange lag og abstraktionsniveauer. Hvis eleverne primært definerer og opfatter kultur ud fra en forholdsvis afgrænset gruppe af jævnaldrende, med et givet sprog og andre kulturelle udtryk, er forudsætningerne for at kommunikere med andre grupper næppe de bedste selv om disse andre grupper på et højere abstraktionsniveau befinder sig inden for samme kultur som eleverne. Uden at komme ind på en nærmere definition heraf behøver der ikke at være tale om Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 2

3 egentlige subkulturer. Men alene forskelle i alder, geografisk tilhørsforhold og social baggrund kan danne støj i en kommunikation mellem forskellige grupper. Evnen til at kommunikere på tværs af kulturer er naturligvis det centrale formål. Formuleret kort styrkes denne evne via fokusering på en trekant bestående af a) et kulturelt beredskab (herunder teorier og modeller), b) viden om og forståelse af andre kulturer og c) viden om og forståelse af egen kultur. De tre led er principielt lige vigtige. Ifølge formålsformuleringen skal elevernes muligheder for at begå sig i en kulturel mangfoldig verden fremmes. Denne kompetence, at kunne begå sig i flere kulturer, opnås ikke mindst via indsigt i to grundlæggende forhold. Det ene er, at der findes kulturer, der er anderledes end min egen. Intellektuelt er dette let forståeligt. Men at opnå en dybere indsigt heri, er en vanskelig øvelse. Det andet drejer sig om indsigt i egen kulturel identitet. Al erfaring viser, at den, som har indsigt i egen kulturel baggrund, typisk har lettere ved at færdes i andre kulturer end den, som er usikker på sin egen baggrund. Til sidst i formålsformuleringen anføres, at eleverne skal udvikle deres viden om og forståelse af kulturel forandring. Det er vanskeligt at betragte sin egen kultur udefra. Det er ikke mindre vanskeligt at se kultur som en dynamisk størrelse: Man forledes let til at tro, at den kultur, man indgår i, er fast og uforanderlig. Forklaringen herpå kan måske findes i det forhold, at kulturelle elementer ofte optages/internaliseres på et forholdsvist lavt bevidsthedsniveau. Man registrerer ikke ændringerne. En yderligere forklaring kan ligge i, at kulturelle ændringer typisk sker gradvist de kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Erhvervelsen af viden om og forståelse af fremmede kulturer foregår på et højere bevidsthedsniveau end tilegnelsen af egen kultur. Men dermed er det ikke sagt, at det derfor er lettere at forstå de fremmede kulturers dynamiske karakter. Der er en tendens til, at når man har tilegnet sig et billede af en given kultur, fryser billedet fast. Man har ikke øje for ændringerne i denne kultur. Det er naturligvis vigtigt, at man har et retvisende billede af en given kultur. Hvis billedet hviler på forældede typisk stereotype opfattelser, er det modproduktivt i forhold til fagets formål. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål De faglige mål spiller en central rolle i læreplanen. De kan opfattes som værende omdrejningspunktet for læreplanens øvrige indholdselementer, især kernestof, supplerende stof og evaluering. Målene udtrykker de kompetencer, som eleven ideelt set skal beherske, når undervisningen er forbi. Det er derfor op til slutevalueringen at bedømme, i hvilken grad målene er blevet nået. I det følgende anføres de enkelte mål suppleret med kommentarer. Eleverne skal kunne identificere og beskrive kulturelle udtryksformer. Formuleringen kulturelle udtryksformer er særdeles vidtfavnende. Uden at gå nærmere i detaljer har udtryksformerne med kulturens ydre dimension at gøre. Det kan i øvrigt være en god øvelse at lade eleverne pege på en række kulturelle udtryksformer for således at indkredse fænomenet. Kulturelle udtryksformer skal kunne identificeres. Det vil sige, at eleverne skal blive i stand til at registrere, at der dels er tale om et kulturelt udtryk, dels tale om et udtryk, der repræsenterer (et element i) en bagvedliggende kultur. De kulturelle udtryksformer skal også kunne beskrives. Det vil sige, at eleverne skal kunne sætte ord på og karakterisere udtryksformerne i sammenhæng med en kultur. Eleverne skal kunne redegøre for forskellige materialetyper ud fra udvalgte kulturteorier. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 3

4 Her lægges hovedvægten på typer af materiale, som de forskellige kulturteorier benytter og fokuserer på i forbindelse med arbejdet med forskellige kulturer. Som det gælder målpunktet om kulturelle udtryksformer, gælder det også om materialer, at der er tale om et meget bredt spekter. Eleverne vil måske i første omgang have en forholdsvis snæver opfattelse af, hvad der er relevant materiale eksempelvis informationer om religiøsiteten hos en given kulturgruppe. Derfor er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på, at der er mange materialetyper, som er relevante i arbejdet med kultur. Eleverne skal kunne reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturel proces. Som det blev anført i kommentarerne til såvel læreplanens identitets- som formålsafsnit, er det ikke nogen let sag hverken at se sig selv udefra eller at se de mange forandringer, der er gået forud af dannelsen af egne kulturelle værdier. Men eleverne skal ideelt set nå dertil, hvor de kan betragte sig selv som resultater af en kulturel proces på samme måde, som de kan betragte andre som produkter af en kultur. Det bemærkes, at målpunktet koncentrerer sig om værdier. Definitorisk vil det sige: tilbøjeligheden til at foretrække en bestemt tilstand. Man kan dårligt undgå også at beskæftige sig med moral eller religiøsitet. Men værdierne skal altså være i centrum. Målet om at reflektere over egne værdier samtidig med, at man forstår baggrunden for andres værdier, kan nås ad forskellige veje. Eksempelvis kan man præsentere eleverne for udefra kommende betragtninger over deres kultur. Eller man kan inddrage en historisk dimension og således belyse forskelle mellem før og nu. Eleverne skal kunne anvende relevant kulturteori med henblik på at foretage en tværkulturel sammenligning. For at anvende en kulturteori skal man naturligvis kende den. Valget af teori (eller teorier) skal ifølge målpunktet foretages ud fra hensynet til den tværkulturelle sammenligning, man ønsker at arbejde med. Hvis man forestiller sig en situation, hvor man ønsker at sammenligne mange forskellige kulturer på et forholdsvist højt abstraktionsniveau, vil det være hensigtsmæssigt at anvende en generel, aggregeret teori. Hvis man derimod ønsker en dybtgående analyse af nogle få kulturer, vil det være hensigtsmæssigt at anvende en mere helhedsorienteret teori. Eleverne skal kunne præsentere en kulturanalytisk problemstilling med udgangspunkt i eget indsamlet materiale. Elevernes skal kunne præsentere/formidle et stof. Det er vigtigt, at eleverne kan give en sammenhængende, veldisponeret fremlæggelse af en problemstilling og/eller et materiale. Man kan formulere det således, at der her er tale om en aktiv kompetence. Elevernes viden og evner skal lægges frem og vel at mærke ikke ved hjælp af énstavelsessvar på spørgsmål fra læreren. Når det gælder valg af medie(r) til brug ved formidlingen, er der ifølge dette målpunkt ingen umiddelbare begrænsninger. Det bemærkes, at der er tale om eget indsamlet materiale vel at mærke som udgangspunkt for præsentationen. Det er vigtigt at afgrænse materialeindsamlingen, således at den ikke tager overhånd. Materialeindsamlingen kan i øvrigt foregå på mange måder. Egentlige feltstudier er en mulighed, jævnfør afsnittene om arbejdsformer og om prøveformer. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det obligatoriske faglige indhold i kulturforståelse. Kernestoffet tjener først og fremmest til at bidrage til målopfyldelsen. Målene kan imidlertid ikke opfyldes uden også at inddrage det supplerende stof. Herom mere nedenfor. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 4

5 Kernestoffet er knyttet til målene, men ikke i et én-til-én forhold: Man kan ikke behandle/gennemgå et kernestofpunkt og derpå krydse et tilsvarende målpunkt af. Der er dels tale om forskellige dimensioner, henholdsvis mål og stof, dels tale om, at de forskellige kernestofpunkter i samspil bidrager til målopfyldelsen. I det følgende gengives kernestofpunkterne suppleret med kommentarer. Kernestoffet er: Kulturelle udtryksformer i tid og rum. Som tidligere anført drejer kulturelle udtryksformer sig om kulturens ydre eller synlige del. Udtryksformerne skal behandles i tid og rum. Det vil sige, at der skal inddrages en historisk dimension, et før og et nu, og der skal inddrages en (kultur-) geografisk dimension flere sæt af kulturelle udtryksformer. Det er derimod ikke et krav, at hver og én af de behandlede kulturelle udtryksformer (eller sæt af udtryksformer) skal tilføjes såvel en tidslig som en rumlig dimension. Teorier om kultur og identitet. Teoridannelsen inden for fagets område er mangfoldig. Og der er stor variation i teoriernes ambitionsniveau, i deres indre konsistens og i deres evne til at spille sammen med empiriske data. Kernestofpunktet omtaler teorier i flertal. Der skal altså behandles mere end én teori, jævnfør målpunktet om at anvende relevant kulturteori. Valget af konkrete teorier kan ske ud fra flere kriterier. Et af disse kunne være teoriernes hensigtsmæssighed i forhold til at foretage en konkret tværkulturel sammenligning og/eller i forhold til at præsentere en kulturanalytisk problemstilling, jævnfør målpunktet herom. Kulturanalytisk terminologi. Kulturteorier og kulturbegreber vil ofte være tæt forbundne. Når terminologi (begreber) er anført i et særligt kernestofpunkt, skyldes det, at der her tænkes på terminologi, som skal anvendes i forbindelse med et konkret feltarbejde. Terminologien skal være hensigtsmæssig i forhold til dette feltarbejde. Derfor kan bl.a. svarene på følgende spørgsmål føre frem til valget af en relevant terminologi: Hvilken kultur ønsker man at udforske, hvilke dele af kulturen har særlig interesse, henholdsvis ingen interesse, hvilke variable ønsker man at måle værdien af og naturligvis overordnet: Hvad er formålet med undersøgelsen? Kulturmøder. Som anført i kommentarerne til fagets formål er dette kernestofpunkt centralt for faget. Som også anført forudsætter et vellykket kulturmøde viden om andre kulturer og ikke mindst indsigt i egen kultur. Eftersom kulturbarrierer ofte befinder sig på et forholdsvist lavt bevidsthedsniveau hvor de er vanskelige at håndtere, er det vigtigt, at der sker en erkendelsesmæssig afklaring af disse barrierer. I forbindelse med kulturmøder vil spørgsmålet om accept/ikke accept af en given kulturel adfærd ofte dukke op. En diskussion heraf kan være givtig. Men spørgsmålet ligger principielt uden for såvel mål som kernestof. Kultursammenligning. En kultursammenligning kan foretages på flere dimensioner. Man kan sammenligne to eller flere kulturer (eller udvalgte dele heraf) i samme periode (fx i nutiden). Man kan også vælge en kultur og foretage en sammenligning (af dennes udtryk m.v.) i forskellige perioder. Og man kan naturligvis Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 5

6 krydse de to dimensioner:. En given kultur i en given periode vil ofte have ligheder med en anden kultur i en anden periode. Det nationale og det globale. Forståelsen af det nationale i forhold til det globale har ændret sig meget gennem de senere år. Og forholdet mellem de to er i konstant bevægelse. Man kan angribe dette kernestofpunkt via spørgsmål som: Hvad er national identitet (dansk national identitet), hvordan dannes national identitet, forstærkes eller svækkes national identitet af globaliseringen? Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med andre niveauer end det nationale og det globale, fx et regionalt niveau (fx vestlig kultur). Interaktion og kommunikation på tværs af kulturer. Dette kernestofpunkt skal ses i forlængelse af punktet om kulturmøder. Kulturmødet som sådan indebærer ofte såvel erkendelsesmæssige som mere ubevidste reaktioner. I nærværende kernestofpunkt drejer det sig om at kunne håndtere disse størrelser. Hvordan foregår eksempelvis kommunikation på tværs af kulturer? Hvad betyder den verbale i forhold til den non-verbale kommunikation? Hvilke kulturelle støjkilder kan der være tale om? Hvordan agerer man konkret i forhold til en anden kultur. Skal man tilegne sig denne kulturs koder eller bevare egne koder? Kulturelle undersøgelsesmetoder. Når kulturelle undersøgelsesmetoder nævnes som kernestofpunkt, skyldes det primært, at der i forbindelse med en konkret undersøgelse skal ske nogle metodiske overvejelser. Repræsenterer et givet indsamlet materiale fx den population og/eller den problemstilling, man ønsker at undersøge? Hvis der indsamles information via personlige interviews, skal man være opmærksom på den kulturelle påvirkning, der kan forekomme i selve interviewsituationen. Ifølge læreplanen skal undervisningen organiseres i 4 forløb. Der er ikke angivet noget timetalsinterval for de enkelte forløb. De kan således have forskellig varighed. Hovedvægten i de enkelte forløb skal lægges på henholdsvis: kulturteori kulturmøde ikke-vestlig kultur kultursammenligning For punkterne kulturmøde og kultursammenligning gælder, at der er et ordret sammenfald mellem disse punkter og et tilsvarende kernestofpunkt. For de øvrige to punkter gælder, at der er et tæt indholdsmæssigt sammenfald mellem disse og et eller flere kernestofpunkter. Punktet ikke-vestlig kultur er ganske vist ikke anført som kernestofpunkt. Men det vil ikke være vanskeligt at behandle fx i tilknytning til kernestofpunkterne om henholdsvis kulturelle udtryksformer og om interaktion og kommunikation på tværs af kulturer. Som afslutning på dette afsnit om kernestoffet og de 4 forløb skal det gentages, at man konstant skal have opfyldelse af de faglige mål for øje. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det i samarbejde med kernestoffet medvirker til opfyldelse af de faglige Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 6

7 mål. Det supplerende stof består fortrinsvis af aktuelle problemstillinger med relation til faget. Det supplerende stof skal bidrage til at styrke det faglige samspil. I læreplanens afsnit om supplerende stof er der ikke anført konkret stof, i modsætning til afsnittet om kernestof. Der er med andre ord flere valgmuligheder under supplerende stof end under kernestof. Valgmulighederne er dog ikke ubegrænsede, jævnfør formuleringen om, at eleverne ikke vil kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Man skal naturligvis have de faglige mål i erindring, også når der vælges supplerende stof. Fx drejer et af de faglige mål sig om, at eleverne skal kunne reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturel proces. Men tilgangsvinklen: reflektere over egne værdier er ikke anført som kernestof. Derfor må man som supplerende stof arbejde med kultur som en faktor bag dannelsen af værdier. Valget af supplerende stof vil i øvrigt typisk afhænge af de emner, der danner tyngden i et givet forløb. Valget kan desuden afhænge af, om faget indgår i samspil med andre fag, fx i en studieretning. Som læreplanen anfører, skal det supplerende stof fortrinsvis bestå af aktuelle problemstillinger. Her følger et par eksempler på emner eller discipliner, hvorfra der kan hentes inspiration til valg af supplerende stof: socialisering majoriteter og minoriteter religion køn sprog virksomhedskultur teknologi. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktik Undervisningen i faget skal foregå som en vekselvirkning mellem teori og empiri. Tilrettelægges undervisningen deduktivt, skal det teoretiske stof efterfølgende anvendes på virkelighedsnære problemstillinger. Hovedvægten skal lægges på anvendelse af induktive metoder, hvor eleverne selv formulerer problemstillinger, indsamler og bearbejder materiale og præsenterer resultatet heraf. Undervisningens indhold defineres ud fra et grundlæggende didaktisk princip om subjektivt og objektivt betydningsindhold. Indholdet skal have relevans for elevernes levede erfaringsverden og samtidig for det indhold, der defineres i læreplanen. Selve undervisningen i faget skal foregå som en vekselvirkning mellem teori og empiri. Undervisningen gennemføres altså dels som traditionel klasseundervisning, hvor det primært er læreren der introducerer fagets teori og metode, dels ved at anvende mere induktive metoder, som aktiverer eleverne i højere grad. Læringen skal udvikle sig i retning fra en overvejende deduktiv til en overvejende induktiv metode. Som induktiv metode kan man anvende projektorganiseret undervisning, hvor eleverne selv formulerer og gennemfører studier i tilknytning til stoffet. Projektarbejdet skal træne eleverne i selvstændigt og kritisk at forholde sig til faget relevans og forklaringskraft ved at reflektere det Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 7

8 teoretiske og metodologiske grundlag på baggrund af empiriske studier og virkelighedsnære problemstillinger. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af arbejdsformer, således at eleverne i stigende grad reflekterer over valg af materiale, teori og metode. Arbejdsformerne skal veksle inden for og mellem de forskellige forløb. Hovedvægten skal lægges på elevaktiverende arbejde. I ét af forløbene skal der indgå materiale, som er indsamlet via egne feltstudier. Det er læreplanens krav, at eleverne i højere og højere grad reflekterer over, hvilket materiale der skal anvendes, hvilken teori der er den rigtige og hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige. Faget lægger naturligt op til elevaktiverende arbejde, og der kan være tale om en lang række af arbejdsformer. I forbindelse med klasseundervisning kan man aktivere eleverne gennem elevforedrag, rollespil, diskussioner, film. Gruppearbejde er generelt en velegnet arbejdsform i faget. Det opøver eleverne til samarbejde og styrker samtidig evnen til selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere egen læring. Sådanne kompetencer er vigtige for eleverne at erhverve sig med henblik på deres videre uddannelse. Inden for gruppearbejdet er den projektorganiserede undervisning især velegnet. Både fordi den rummer mulighed for at arbejde med problemstillinger af såvel praktisk som abstrakt karakter, altså både empiri og teori, og fordi projektarbejdet er deltagerstyret. Især kan det anbefales, at man anvender projektorienteret undervisning i forbindelse med det forløb, hvor der indgår en kulturanalyse baseret på selvindsamlet materiale. Under projektarbejdet fungerer læreren som kritisk samtalepartner, igangsætter og konsulent snarere end som lærer i mere traditionel forstand. Selvom der ikke i læreplanen er noget krav om skriftlighed, udelukker det ikke, at der kan være en eller anden form for skriftlig dimension i faget, jf. bilag 4 i uddannelsesbekendtgørelserne. Kulturforståelse giver mulighed for at arbejde med en række materialer, som er forskellige fra dem, man arbejder med i andre fag. Udover undervisningsbøger, dokumentarfilm og tv-udsendelser om den kultur, man undersøger, kan man se spillefilm, læse skønlitteratur, børnelitteratur, kigge på (billed)kunst, arkitektur, design og mode og invitere gæsteforelæsere som udtryk for kulturen. Det er også et krav i læreplanen, at eleverne selv skal indsamle og bearbejde materiale. Her kunne man foruden det ovenfor nævnte materiale forestille sig, at eleverne gennem en slags feltarbejde lavede dataindsamling over egne iagttagelser, fotografier, interviews og spørgeskemaer. 3.3 It Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår i forbindelse med informationssøgning, materialeindsamling og præsentation. 3.4 Samspil med andre fag Kulturforståelse C indgår i samspil med andre humanistiske og samfundsvidenskabelige fag om internationale og tværkulturelle problemstillinger. Når faget er studieretningsfag, skal dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. 3.5 Progression De forskellige forløb skal ikke læses i en bestemt rækkefølge, dog anbefales det, at man starter med at læse det forløb hvor hovedvægten lægges på kulturteorier, fordi eleverne her opnår en viden og nogle redskaber, som forudsættes i de øvrige forløb. Udover kontinuitet og progression i det enkelte Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 8

9 forløb skal man som lærer også sikre, at der sker en progression generelt. Den viden, som eleverne netop har fået accentueret, knyttes løbende til tidligere gennemgået stof og perspektiveres til andre forløb og evt. andre fag. Da hovedvægten af undervisningen skal lægges på den induktive metode, anbefales det, at man tidligt opfordrer eleverne til at deltage aktivt med at opstille problemer og finde løsningsmodeller, og at man i stadigt stigende omfang involverer eleverne i valg af arbejdsformer og fastlæggelsen af det konkrete indhold i de forskellige undervisningsforløb. 3.6 Særlige overvejelser over C- og B-niveau Det er muligt at vælge kulturforståelse på både C og B- niveau, alt efter hvilke valgfag, der udbydes på de forskellige skoler, og hvilken studieretning, eleven har valgt. Valget kan foregå således, at eleven vælger C-niveau og derefter afslutter faget. Eleven kan også vælge C-niveau og først året efter B-niveau. Endelig kan eleven også straks vælge B-niveau. Dette giver anledning til følgende pædagogiske og faglige overvejelser: Faget kan tilrettelægges således, at de 4 første emner placeres på fagets 1. år og følger de faglige mål for C-niveau, og de 4 efterfølgende emner placeres på 2. år og følger de faglige mål for B-niveau. Fordelen ved dette er, at elever fra kulturforståelse på C-niveau uden problemer kan fortsætte med faget på B-niveau sammen med et oprindeligt B-niveau hold. Består holdet af en klasse, der alle har valgt B-niveau fra starten, kan de faglige mål for B-niveau følges i alle 8 forløb, stadigvæk med progression. Det overordnede formål for kulturforståelse på C- og B-niveau er, at faget skal give eleverne nogle redskaber til at møde og forstå kulturer med. Den afgørende forskel på formålet med C- og B- niveau er, at B-niveau er karakteriseret ved en højere grad af analyse, selvstændighed, overblik og abstraktionsniveau. Samtidig indeholder B-niveau flere faglige mål, da 8 forløb indgår. Den større grad af analyse kommer til udtryk ved at eleverne skal beskrive og analysere forskellige kulturelle udtryksformer, mens de på C-niveau kun skal identificeres og beskrives. Der kræves en højere grad af analyse og abstraktionsniveau på B-niveau. På begge niveauer skal eleverne beherske viden om kulturteori. På C-niveau til at redegøre for forskellige materialetyper og til at foretage en tværkulturel sammenligning. På B-niveau skal eleverne redegøre for kulturteorierne i sig selv, anvende dem i en konkret sammenhæng og kunne foretage en kulturanalyse inden for et afgrænset problemfelt. Her kræves et større abstraktionsniveau, overblik og en større viden. Den større selvstændighed kommer også til udtryk i de specifikke faglige mål for B-niveau. Eleverne skal fx formulere egne handlemuligheder på baggrund af en kulturel udvikling og forklare kompleksiteten i interaktion mellem kulturer. 4. Evaluering Ved såvel den løbende evaluering som ved prøverne anvendes 7-trinsskalaen. Her følger et eksempel på beskrivelse af karaktererne 12, 7 og 02 i kulturforståelse niv. C efter 7-trinsskalaen: Kulturforståelse C Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 9

10 Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eksaminanden behandler faglige problemstillinger systematisk og med anvendelse af relevant teori. Eksaminanden kan perspektivere et givet stof til fagets øvrige stof. Eksaminanden kan formidle en kulturanalytisk problemstilling via anvendelse af et relevant begrebsapparat. 7 Godt Eksaminanden kan redegøre sammenhængende for en faglig problemstilling. I redegørelsen anvendes relevant teori. Eksaminanden kan foretage sammenligninger på tværs af kulturer. Eksaminanden kan i et vist omfang generalisere ud fra konkrete iagttagelser. 02 Tilstrækkeligt Eksaminanden demonstrerer kendskab til de væsentligste dele af fagets stof. Eksaminanden kan redegøre for dele af en faglig problemstilling. I redegørelsen anvendes nogle af fagets begreber. Eksaminanden kan kun i ringe omfang foretage perspektiveringer mellem de forskellige dele af fagets stof. 4.1 Løbende evaluering Efter hvert forløb foretages en evaluering, således at eleverne får en klar opfattelse af det faglige standpunkt og udviklingen heri. Evalueringen danner desuden grundlag for den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Et forløb kan evalueres ved en fælles samtale på holdet, hvor målet for forløbet gennemgås sammenholdt med, hvilke emner der er blevet arbejdet med. I evalueringssamtalen inddrages tilrettelæggelsen af forløbet. Samtalen kunne, ud over at danne grundlag for tilrettelæggelsen af efterfølgende forløb, eventuelt være oplæg til en mundtlig prøve, hvor udgangspunktet er en opgave, der kunne være et eksempel på en eksamensopgave. Det ville være optimalt, hvis der var tid og ressourcer til individuelle samtaler efter hvert forløb, men i praksis vil det nok kun lade sig gøre at gennemføre samtaler med den enkelte én eller to gange i løbet af året. For også at støtte underviserens løbende vurdering af elevens standpunkt kan det være en idé at give eleven en skriftlig melding om opfattelsen af standpunktet efter det første undervisningsforløb. Denne skriftlige tilbagemelding kan tage udgangspunkt i en af eleven formuleret beskrivelse af ambitionsniveau samt af eget standpunkt på baggrund af opstillede kriterier. Efterfølgende kan denne kommentar følges op af skriftlige tilføjelser efter hvert forløb. Har elevens deltagelse og standpunkt ændret sig? Ovenstående kan også tage form af en logbog, hvor eleven selv tager stilling til egen udvikling, men udvidet i forhold til en traditionel logbog ved at underviseren kommenterer. På de skoler, hvor man benytter konferencesystem, kan den skriftlige kommunikation om standpunkt og udvikling heri foregå i en konference. Det anbefales, at underviseren allerede i planlægningen af undervisningsforløbet tænker evalueringen ind, således at der bliver sammenhæng mellem undervisning og evaluering. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 10

11 Fx vil det være naturligt at gennemføre gruppeevalueringer i forbindelse med projektevaluering. Projektarbejde lægger op til brug af logbog, hvor eleverne kan tage stilling til egen læringsstil som en del af refleksionen over egen læring. Evalueringen af de enkelte forløb vil afhænge af, om undervisningen er gennemført som enkelteller tværfaglig forløb. 4.2 Prøveformer Læreplanen opererer med to prøveformer, a) og b). Det er skolen, der vælger, hvilken prøveform, der skal afholdes. Dette valg træffes ud fra, hvilke prøveformer eleverne ellers har deltaget i. Alle elever fra samme hold, der skal til prøve i faget, eksamineres efter samme prøveform. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af dels eksaminandens egne feltstudier, dels et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del omfatter en præsentation af eksaminandens feltstudier suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det ukendte materiale. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Det, der adskiller de to prøveformer, er, at ca. halvdelen af eksaminationstiden ved prøveform b) skal anvendes til en præsentation og samtale om eksaminandens feltstudier. Begge prøveformer bygger på et ekstemporalmateriale med spørgsmål. Spørgsmålene skal afspejle flere taksonomiske niveauer. Teksten samt spørgsmålene danner grundlag for en samtale, der skal give eleven lejlighed til med læreplanens ord at demonstrere (jf. pkt. 4.3): overblik over fagets indholdselementer evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed evne til at anvende relevant faglig argumentation. Det direkte krav om et antal spørgsmål er indført, fordi der er tale om en prøve på C-niveau på basis af en begrænset forberedelsestid. Det er derfor også vigtigt at begrænse omfanget af det materiale, der indgår i en opgave, så det er overkommeligt både at iagttage eller gennemlæse og at vurdere inden for de 40 minutters forberedelsestid. Der kan ikke udstikkes nogen præcis kvantitativ overgrænse for materialets omfang. Hvor omfattende det med rimelighed kan være, må afhænge af dets sværhedsgrad. Men det kan som hovedregel anbefales, at det skal kunne 'gennemlæses' af en gennemsnitselev i løbet af cirka 15 minutter, dvs. 2-4 A-4 sider, så eksaminanden har mindst halvdelen af forberedelsestiden til at vurdere materialet, besvare spørgsmålene og planlægge, hvordan svarene bedst kan præsenteres. Indgår der video-materiale i opgaven, bør det maksimalt have en spilletid på 10 minutter. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 11

12 Disse overvejelser om omfanget af ekstemporalmaterialet gælder for både prøveform a) og b), da forberedelsestiden kommer til at skulle anvendes på dette materiale. Præsentationen af feltstudierne i forbindelse med prøveform b) kan forberedes inden eksamen. Alle hjælpemidler alle hjælpemidler er tilladt, bortset fra kommunikation med omverdenen, herunder brug af internettet. Prøvematerialet må højst anvendes tre gange på samme hold. Undervisningsbeskrivelsen Ved afslutningen af hvert skoleår udarbejdes en undervisningsbeskrivelse i overensstemmelse med den skabelon, som Undervisningsministeriet har udsendt. Af beskrivelsen skal det fremgå, hvilke forløb, der har været gennemført. Det skal ligeledes fremgå, hvilket materiale, der har været anvendt. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for censor. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens: evne til at demonstrere overblik over fagets indholdselementer evne til at perspektivere en given problemstilling til faget som helhed evne til at anvende relevant faglig argumentation færdighed i at disponere og formidle en faglig problemstilling. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Kulturforståelse C 12

Kulturforståelse B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Kulturforståelse B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Kulturforståelse B Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Kulturforståelse B Valgfag Undervisningsvejledning Januar 2008

Kulturforståelse B Valgfag Undervisningsvejledning Januar 2008 Kulturforståelse B Valgfag Undervisningsvejledning Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål 2 1.1 Identitet 2 1.2 Formål 2 2. Faglige mål og fagligt indhold 3 2.1 Faglige mål 3 2.2 Kernestof

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kulturforståelse C, valgfag

Kulturforståelse C, valgfag Kulturforståelse C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Kulturforståelse B, valgfag

Kulturforståelse B, valgfag Kulturforståelse B, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kulturforståelse C, valgfag

Kulturforståelse C, valgfag Kulturforståelse C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb

Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng

Læs mere

Studieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar

Studieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar Studieplan HF Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar 2017 11. maj 2017 Uddannelsestid: 125 timer Faglige mål: Eleverne skal

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar juni 2016 Institution Erhvervsskole / Kontor, handel og forretningsforståelse/erhvervsskolerne Aars

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

FIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock

FIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock FIP retorik 14/12-17 Sofia Amanda Mortensen Lektor, Innovationsgymnasiet, Niels Brock Undervisningsportfolio Hele skoleåret/kurset Prøveportfolio Slutningen af skoleåret/kurset Til prøven Elev og lærer

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC

Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere