Et spørgeskema er en hyppigt anvendt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et spørgeskema er en hyppigt anvendt"

Transkript

1 Udarbejdelse af spørgeskema som man spørger, får man svar... Denne artikel giver en introduktion til den mest grundlæggende viden om spørgeskemaer, som den kliniske sygeplejerske må have kendskab til, hvis hun skal udarbejde et spørgeskema. De forskellige trin i udviklingen af et nyt spørgeskema gennemgås, og der diskuteres fordele og ulemper ved at anvende selvkonstruerede spørgeskemaer i stedet for at anvende eksisterende spørgeskemaer. Formålet med pilottestning af spørgeskemaer beskrives, herunder betydningen af at validere sit spørgeskema. I sidste del af artiklen beskrives væsentlige problemstillinger ved at udlevere og indsamle spørgeskemaer. Et spørgeskema er en hyppigt anvendt og meget relevant kilde til dataindsamling i daglig klinisk arbejde og i forsknings- og dokumentationsprojekter inden for forskellige videnskaber, herunder sundhedsvidenskab. Spørgeskemaer kan give information om personers viden, tro, personlige karakteristika, værdier, følelser og holdninger. Der er tale om et måleinstrument, som kan måle både observerbare data, fx vægt og højde, der ofte bliver kaldt de faktiske variable, samt ikke direkte observerbare data, fx angst og depression, som ofte bliver kaldt latente variable (1). I sygeplejen kan spørgeskemaundersøgelser udgøre et vigtigt element i forhold til dokumentation af hverdagsaktiviteter, udviklingsprojekter og forskningsprojekter. Spørgeskemaet bliver ofte betegnet som en semikvantitativ målemetode pga. dets evne til at afdække begreber både kvantitativt og kvalitativt. Spørgeskemadata kan gøres til genstand for kvantitative analyser og dermed anvendes i beskrivende og analytiske undersøgelser. I den beskrivende undersøgelse kan formålet være at bestemme forekomst af et givet fænomen, fx antallet af rygere i hver husstand. I analytiske studier er det relevant at undersøge sammenhænge mellem forskellige faktorer, fx sammenhæng mellem at være ryger og antal kopper kaffe per dag. Spørgeskemadata kan også anvendes i undersøgelser, hvor formålet med analyserne er at afdække et fænomen kvalitativt. Et eksempel her kan være, at respondenterne beskriver oplevelser vedrørende en bestemt behandling, så man får et så nuanceret billede som muligt. Spørgsmålene skal formuleres med det konkrete undersøgelsesformål for øje. Der eksisterer i alle hjørner af sundhedsvæsenet en mangfoldighed af spørgeskemaer udarbejdet med henblik på brug blandt forskellige patientkategorier og inden for forskellige problemfelter. Disse spørgeskemaer er ofte selvkonstruerede og rettet mod en konkret begivenhed eller et bestemt forløb. Et selvkonstrueret skema kan have sin berettigelse, men ofte er kvaliteten af de formulerede spørgsmål og svarkategorier for ringe. Mange værdifulde data og en masse velment arbejde går til spilde, fordi spørgsmålene i spørgeskemaet er konstrueret på en måde, så besvarelserne ikke er egnede Helle Terkildsen Maindal FORSKNING 23

2 24 til hverken kvalitativ eller kvantitativ statistisk analyse. Hvis man skal undgå de værste faldgruber, når man kaster sig ud i at konstruere et spørgeskema eller anvender et eksisterende, kan det være yderst hensigtsmæssigt at have et minimum af indsigt i relevante begreber og erfaringer. I det følgende vil den mest grundlæggende viden om følgende blive gennemgået: Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE At formulere spørgsmål og svar At sammensætte et spørgeskema At forholde sig kritisk til et spørgeskema At administrere og afprøve et spørgeskema. Der vil primært være fokus på udarbejdelse og anvendelse af spørgeskemaer med henblik på kvantitativ analyse. Hvad består et spørgeskema typisk af? I konstruktionen af et spørgeskema vil man i første omgang være meget fokuseret på det eller de konkrete forskningseller studiespørgsmål, der har fået en i gang med en undersøgelse. Det er også nødvendigt at overveje, hvilke supplerende oplysninger man kan få brug for i bearbejdningen og præsentationen af spørgeskemadata, fx til at beskrive den målgruppe, man har udleveret spørgeskemaet til. Typisk vil et spørgeskema derfor indeholde følgende emner: Personlige oplysninger, fx køn, alder Sociodemografiske data, fx civilstand, uddannelse, boligsituation Sundhedsvaner, fx kost, motion eller rygevaner Helbredsmæssige/kliniske data, fx antal år med en given sygdom Spørgsmål inden for det/de kerneområder, man ønsker at afdække, fx mestring, sundhedsvaner eller stressniveau Processuelle/organisatoriske spørgsmål, fx compliance, oplevelse af plejen eller behandlingen, forventninger til plejens betydning m.m. (2). Alle spørgeskemaer indeholder en række items og måske en eller flere spørgeskemaskalaer. Item og skala er hyppigt anvendte begreber i litteratur om spørgeskemaer: Et item er et enkelt spørgsmål i et spørgeskema En skala udgør en gruppe af items, der kombineres som mål for en bestemt egenskab eller et bestemt fænomen. Forskellige trin i spørgeskemakonstruktion Som i enhver undersøgelse må man gøre sig undersøgelses- eller forskningsspørgsmålet klart, inden man kan konstruere eller vælge sit spørgeskema. Første trin i konstruktionen er derfor at klargøre de studiespørgsmål eller hypoteser, der ønskes afdækket via spørgeskemaet. Ofte vil hypoteserne indeholde nogle konkrete begreber, som skal gøres operationelle, før man kan begynde at formulere relevante spørgsmål. Der er tale om en proces fra et konceptionelt, begrebsligt niveau til et operationelt niveau, hvor de variable, der skal gøres til genstand for analyse, identificeres og formuleres som spørgsmål. Først herefter kan man påbegynde opbygningen af et spørgeskema, så det fremtræder sammenhængende og relevant. De forskellige trin i konstruktionen vil blive gennemgået i det følgende i en umiddelbart logisk rækkefølge. Ofte vil processen dog foregå mere dynamisk som alle andre processer i det virkelige liv.

3 Hvilke dimensioner af det konkrete begreb ønskes undersøgt? Behovet for at undersøge et konkret fænomen udspringer ofte af teoretisk eller empirisk undren. Hvis man ønsker at undersøge fx patienternes generelle helbred, må man gøre sig klart, hvad dette begreb indebærer. Det er en kvalitativ proces, som kan foretages på forskellige måder. Ofte vil man foretage litteraturstudier af artikler med teoretiske konstruktioner og sammenligne dem med empiriske undersøgelser eller egne erfaringer med fænomenet. Hvis man ønsker at undersøge patienters oplevelse af eget helbred i forbindelse med en konkret sygdomsdiagnose, må man gøre sig klart, hvad begrebet helbred i denne sammenhæng dækker. Opfattelsen af helbred kan variere fra person til person, fra fagområde til fagområde og ikke mindst fra kultur til kultur. Der er flere perspektiver på helbred, fx fysisk, psykisk og/eller socialt helbred. I den danske version af spørgeskemaet Short Form Health Survey Questionnaire (SF- 36), som måler helbredsrelateret livskvalitet, indgår der et mål for helbred, der indeholder otte perspektiver, henholdsvis fysiske funktioner, fysiske begrænsninger, fysisk smerte, alment helbred, energi/vitalitet, social funktion, psykisk betingede begrænsninger og psykisk velbefindende. Disse otte dimensioner af begrebet helbred er udtryk for den forståelse af begrebet helbred, der findes hos forfatterne af netop dette spørgeskema (3). Et andet eksempel er forståelsen af begrebet coping. Sociologen Aaron Antonovsky fandt ud fra empiriske undersøgelser, at coping kunne karakteriseres ud fra tre perspektiver: håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed. Ud fra disse tre perspektiver begyndte han at udarbejde sit spørgeskema kaldet Sense of coherence (SOC), som er anvendt i flere danske studier (4). Hvis man bliver på det begrebslige niveau uden at gøre sit fænomen operationelt, når man formulerer sine spørgsmål, er der stor risiko for, at deltagerne ikke forstår spørgsmålet eller forstår noget andet end det, der bliver spurgt om. Det medfører fejlinformation. Hvis det begrebslige niveau er smerte, er det sjældent tilstrækkeligt, at spørge om respondenten føler smerte. Der kan være tale om fysisk, psykisk, social eller åndelig smerte. Den fysiske smerte kan gøres yderligere operationel i forhold til, fx i hvilken grad smerterne påvirker funktionsniveau, aktiviteter, dagligdag og humør. Hvis man spørger, om en person lider af hypertension (blodtryksforhøjelse), som er et begrebsligt niveau, vil der være risiko for, at vedkommende ikke kender begrebet og enten springer spørgsmålet over eller evt. svarer nej. De fremkomne svar kan således ikke anvendes som udtryk for, om deltagerne lider af forhøjet blodtryk, men er måske mere et udtryk for, hvor mange der kender begrebet hypertension. Der vil opstå bias i undersøgelsen og validiteten bliver dårlig (se senere). Formulering af spørgsmål og svarmuligheder Når man har konkretiseret de dimensioner af et fænomen, man ønsker at afdække i sit spørgeskema, kan næste fase i konstruktionen begynde. Her undersøges dels muligheden for, om allerede eksisterende spørgeskemaer kan være anvendelige, dels påbegyndes formuleringen af egne spørgsmål. Der findes flere hensyn at tage til selve spørgsmålsformuleringen, idet spørgsmålene skal: være meningsfulde og aktuelle for respondenten formuleres på hverdagssprog inden for den terminologi, der forventes kendt af målgruppen formuleres så tæt på respondentens egen oplevelse som muligt have en tydelig tidsdimension, dvs. datid, førnutid, nutid eller fremtid (fx inden for de syv foregående dage, inden for den sidste måned, i den kommende uge) 25

4 26 ikke indeholde ledende spørgsmål og spørgsmål, som man ikke har intention om at handle på, eller som skaber urealistisk håb (2, 5). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE Man kan formulere spørgsmål som en påstand eller som et eller flere udsagn, respondenten skal forholde sig til. Det afgørende for den videre analyse er, hvorvidt man formulerer sine spørgsmål som åbne spørgsmål uden standardiserede svarmuligheder, som lukkede spørgsmål med ja/nej-svarmulighed eller som lukkede spørgsmål med faste svarkategorier på forskellige skalaniveauer. De åbne spørgsmål giver respondenten mulighed for at skrive sin egen opfattelse og bruge sine egne ord og formuleringer. Denne spørgsmålstype kan være anvendelig ved et eller flere spørgsmål, men man skal være opmærksom på, at sådanne besvarelser lægger op til kvalitativ analyse. Hvis man finder det mest oplagt at formulere mange åbne spørgsmål, bør det overvejes, om man overhovedet har gjort sit forskningsspørgsmål operationelt, eller om spørgeskema er den mest hensigtsmæssige metode til afdækning af det fænomen, der ønskes undersøgt. Der er nogle helt enkelte regler for de lukkede, faste svarkategorier i et spørgeskema. De skal være logiske og klare, og de skal være udtømmende (ekshausive) og gensidigt udelukkende (eksklusive). En udtømmende svarkategori indebærer, at der skal være en svarmulighed for alle respondenter. Et eksempel kan være, at hvis man spørger respondenten, om han bor på Sjælland, Fyn eller i Jylland, er disse tre muligheder ikke udtømmende for en landsdækkende undersøgelse. Hvis udtømmende muligheder indebærer et utal af svarkategorier, og man på forhånd ved, at hovedparten af besvarelse vil være inden for de tre nævnte kategorier i eksemplet ovenover, kan man supplere med kategorien et andet sted og evt. hvilket andet sted som en åben svarmulighed. Hvis man til gengæld giver svarmulighederne: på Sjælland, Fyn, i Jylland eller Sønderjylland, er disse svarkategorier ikke gensidigt udelukkende. Det vil ikke være klart for den sønderjyske deltager, hvorvidt krydset skal sættes ved Jylland eller ved Sønderjylland. Sådanne svarkategorier vil ofte føre til forvirring hos respondenten, der evt. vil springe et sådant spørgsmål over. Der findes forskellige typer af svarkategorier som vist i figur 1. De kaldes henholdsvis de nominal, ordinal, interval- og ratioskalerede svarkategorier og lægger op til forskellige måder at analysere på (2, 5). De ordinalt skalerede svarkategorier er hyppigst anvendt i spørgeskemaer, formentligt fordi de har evnen til at afdække kvalitative udsagn og samtidig rangordne svarkategorierne, så de gøres tilgængelige for sammenlignende analyse. Den mest velkendte er Likert-skalaen af typen: Tag stilling til følgende postulat Som svar afkrydses et svar af fem-syv mulige mellem meget enig og helt uenig (6). Fordele og ulemper ved brug af eksisterende, validerede spørgeskemaer Inden man kaster sig ud i at formulere spørgsmål og svar, bør man overveje, om andre allerede har forfattet et spørgeskema, der indfanger det pågældende fænomen. Antallet af eksisterende, validerede (standardiserede) spørgeskemaer, der er oversat til dansk, er voksende. Det kan være en fordel at anvende eksisterende spørgeskemaer, da det kan være med til at sikre datakvaliteten, specielt hvis spørgsmålene er validerede til forhold, der minder om dem, man selv ønsker at udføre sin undersøgelse under. Det kan være tidsbesparende at anvende standardiserede spørgsmål. I visse tilfælde kan man springe fasen med pilottestning over, hvis spørgsmålene skal anvendes på en population, der svarer til den, hvortil spørgeskemaet tidligere er konstrueret. Man kan desuden i de fleste tilfælde hente hjælp til, hvorledes analyserne gribes an, i tidligere studier med det samme spørgeske-

5 Skalaens navn Nominal Ordinal Interval Ratio 27 Kendetegn Kvalitative Kvalitative Numeriske Numeriske udsagn udsagn værdier (tal) værdier (tal) i uden naturlig med naturlig i kontinuerlig kontinuerlig rangorden rangorden rækkefølge rækkefølge uden naturligt med naturligt nulpunkt nulpunkt Eksempler Køn, diagnose, Socialklasser, Temperatur, Alder, højde, religion, smerteoplevelse, Visual Analogue vægt, civilstand tilfredshed Scale (VAS- pulsmåling (meget, nogen- symptomskala) lunde, lidt) Figur 1. Forskellige skalaniveauer i svarkategorier. ma, og sidst, men ikke mindst vil man have mulighed for at sammenligne sine egne resultater med tidligere undersøgelsers resultater. På dansk findes en række validerede skalaer, hvoraf kan nævnes Short Form Health Survey Questionnaire (SF-36), Antonovskys 13-items Sense of Coherence-skala (SOC 13) og Nottingham Hill Profile, der alle er hyppigt anvendt i sundhedsvidenskabelige studier. Desuden kan nævnes standardspørgsmål fra sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed (tidligere Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi), der hyppigt anvendes til dataindsamling vedrørende personlige og sociodemografiske data, samt spørgsmål vedrørende helbred og sundhedsvaner. Fordelen ved at anvende disse spørgsmål er muligheden for, at man kan sammenligne med baggrundsbefolkningens og andre studiepopulationers data (7). Man skal ikke glemme ulemperne ved standardiserede spørgeskemaer. Først og fremmest kan et sådant spørgeskema indeholde en række unødvendige spørgsmål for ens egen undersøgelse, og samtidig afdækker det måske ikke præcist det fænomen eller den problemstilling, man vil undersøge. Når man vælger standardiserede spørgeskemaer, er det nødvendigt, at man opnår tilladelse til anvendelsen fra opretshaveren, oftest forfatteren. Det er sjældent et problem, da de fleste forfattere er meget åbne over for, at deres spørgeskema anvendes af andre. Internationalt findes en lang række standardiserede og validerede spørgeskemaer, der er meget relevante for udvikling af og forskning i klinisk sygepleje, men som endnu ikke er oversat til dansk. Udfordringen i forbindelse med en oversættelsesprocedure er at bevare meningen med det konkrete spørgsmål, hvilket ikke altid er muligt ved en direkte oversættelse. Der vil ofte være kulturelle forskelle, som skal medtænkes i oversættelsesproceduren. Det anbefales derfor at anvende en oversætter, der har en vis indsigt i målgruppen for spørgeskemaet og i det danske og det originale sprog. Det vil ikke altid være muligt, og i så fald anbefales det, at forskeren selv er koordinator i oversættelsesproceduren og skaber konsensus mellem de involverede oversættere. Det anbefales, at to uafhængige oversættere med dansk som modersmål oversætter fra originalsproget til dansk, hvorefter to uafhængige oversættere med originalsproget som modersmål foretager en tilbageoversættelse. Denne procedure koordineres af forskeren eller andre med faglig indsigt i den problemstilling, der ønskes undersøgt i spørgeskemaet (2).

6 28 Struktur på spørgeskemaet Pilottestning Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE De fleste spørgeskemaer består af en blanding af egne og standardiserede items og skalaer. Man vil ofte formulere mange flere spørgsmål, end det er rimeligt at medtage i et spørgeskema, og det kan være en fordel, når man skal sammensætte sit spørgeskema, at man har forskellige valgmuligheder i sine formuleringer. De spørgsmålsområder, man prioriterer at medtage i sit spørgeskema, skal organiseres i forhold til hinanden, således at det samlede spørgeskema fremstår som en logisk opbygget helhed. Spørgeskemaets omfang vil afhænge af formålet, den tid, der forventes afsat til besvarelsen, og ikke mindst den tid, det forventes, at man skal bruge til analysen. Opbygningen kan variere, men svarende til enhver anden kommunikationsform vil det virke naturligt at indlede med mindre følsomme emner såsom alder og køn. Det kan være en god idé at strukturere sine spørgsmål i egnede temaer, der præsenteres for respondenten i overskriftsform undervejs i spørgeskemaet. Klargøring til anvendelse Inden spørgeskemaet er klart til udlevering, bør man forholde sig kritisk til det. Det indebærer en afprøvning blandt relevante personer, relevante overvejelser om validitet og reliabilitet samt overvejelser vedrørende forskellige administrationsmåders fordele og ulemper. Hvis man ikke prioriterer tid til denne for nogle slaviske og mindre kreative proces, risikerer man at ende med et stort datamateriale, som aldrig kommer længere end til skrivebordsskuffen, da det ikke er fyldestgørende nok, ikke afdækker det ønskede eller er ubrugeligt til analyse. Inden et spørgeskema kan udleveres til deltagerne i ens undersøgelse, vil det oftest være relevant at afprøve (pilotteste) spørgsmålene i en mindre gruppe, der er repræsentativ for den påtænkte målgruppe med hensyn til fx køn, alder og sygdomsvarighed. Formålet er at afsløre svagheder i de enkelte formuleringer, fx spørgsmål, der er svære at forstå, virker provokerende eller krænker respondenterne. Det er også et formål at afsløre eventuelle validitetsproblemer eller andre problemer, der kan vanskeliggøre analysen. Pilottestningen skal så vidt muligt foregå i samme rammer som den egentlige undersøgelse. Antallet af deltagere i en pilottestning vil afhænge af den konkrete undersøgelse. Hvis man ikke har tid og ressourcer til pilottestningen, bør man nøje overveje, om man skal gennemføre sin undersøgelse. Ud over en testning blandt repræsentanter, der minder om målgruppen, kan det være relevant at diskutere forskellige aspekter i spørgeskemaet med en gruppe af specialister inden for det område, man ønsker at undersøge (peerreviewing) (5). Validering Sideløbende med udviklingen af et spørgeskema er det relevant at tage stilling til, i hvilket omfang det er muligt at validere sit spørgeskema før eller under anvendelsen. Validering er den proces, hvor man undersøger spørgeskemaet i forhold til dets evne til præcist og sandfærdigt at måle det fænomen, man ønsker at undersøge. Valideringsprocessen indebærer en vurdering af validitet og reliabilitet.

7 Validitet Validitet er et udtryk for den grad af nøjagtighed, hvormed et måleinstrument her et spørgeskema indfanger det fænomen, der ønskes undersøgt. Der vil i det følgende blive gennemgået tre aspekter af validitet, som ofte anvendes i litteratur om spørgeskemaer. Der findes mange validitetsbegreber, og der synes ikke at være enighed om terminologien i alle sammenhænge. Ofte anvendes den engelske terminologi også i dansk litteratur, og derfor angives den i parentes. Fælles er det, at hvis validiteten er lav, er der bias i undersøgelsen, dvs. en skævdrejning af resultater i den ene eller den anden retning, så de ikke længere fremstår troværdige. 1. Indholdsvaliditet (content validity) Når man undersøger indholdsvaliditeten, interesserer man sig for, hvorvidt de valgte items er dækkende for det fænomen, man har valgt at blive klogere på. Hvis man ønsker at afdække respondentens smerter, skal alle relevante perspektiver være operationaliseret i spørgeskemaet. Der opstår typisk problemer med indholdsvaliditeten, hvis man ikke definerer operationelle variable, når man formulerer sine spørgsmål, eller hvis man reducerer i en standardiseret skala, dvs. plukker i det uden at kende forfatterens bagvedliggende logik eller filosofi. Den mest relevante metode til at vurdere indholdsvaliditet er litteraturstudier af teoretiske konstruktioner og modeller, der synliggør nuancerne i et givet fænomen/begreb, dvs. begrebsanalyse. Hvis der ikke findes teori på området, kan ekspertudtalelser eller erfaringsudveksling være en del af vurderingen af indholdsvaliditet. 2. Kriterievaliditet (criterion validity) Kriterievaliditeten er et udtryk for, om spørgeskemaet stemmer overens med en kendt og accepteret målemetode (en guldstandard). Man interesserer sig for, om nogle items eller en skala kan forudsige den sande værdi inden for det givne område lige så godt som en anerkendt metode, eller hvor tæt de er på at kunne. Det forudsætter, at der er defineret en guldstandard. Hvis man vil undersøge kriterievaliditeten af sit spørgeskema, interesserer man sig eksempelvis for, om dets evne til at identificere en depression hos respondenten stemmer overens med resultatet af en grundig psykiatrisk undersøgelse. Det er kriterievaliditeten, man oftest tester i forbindelse med screeningsundersøgelser, og deres evne til at prædiktere eventuel sygdomstilstand. Inden for sygeplejefaget og andre sundhedsvidenskabelige discipliner vil der i mange tilfælde ikke være en guldstandard til rådighed, idet de såkaldte diagnostiske kriterier ikke er veldefinerede. Det kan derfor være relevant at undersøge andre validitetsformer. 3. Begrebsvaliditet (construct validity) Det har stor betydning for validiteten, hvorledes de enkelte items, der er valgt til at afdække det definerede fænomen, bliver konstrueret i forhold til hinanden. Spørgeskemaet skal virke logisk i sin opbygning, således at spørgsmålene hænger fornuftigt sammen og ikke er indbyrdes modstridende eller associerede. Hvorvidt opbygningen er logisk, kan afhænge af den pågældende målgruppe. Man undersøger begrebsvaliditeten med forskellige test, hvor man analyserer den interne sammenhæng mellem konkrete items og en given skala, fx faktoranalyse, Rasch test eller simple korrelationsanalyser (1, 8-9). Afhængigt af hvilken videnskabelig tradition man tilhører, vil der være forskellige opfattelser af, hvilke validitetsbegreber der er vigtige at undersøge. Inden for lægevidenskaben er der stor tradition for at interessere sig for kriterievaliditeten, mens sociologien og psykologien i højere grad interesserer sig for begrebsvaliditeten. Hvis man ønsker at lave 29

8 30 egentlige validitetsundersøgelser, må man sætte sig grundigt ind i feltet; ovenstående kan kun ses som en introduktion til emnet. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE Reliabilitet Et måleinstruments reliabilitet angiver graden af præcision og gentagelighed af de udførte målinger. Validiteten er et udtryk for, om et måleinstrument her en vægt viser et kilo, når et ideelt et kilo lod sættes på vægten, mens reliabiliteten er et udtryk for, om vægten viser det samme hver gang, man sætter det samme lod på. Ved spørgeskemaskalaer kan reliabiliteten undersøges ved forskellige analyser såsom Kappa-statistik, test-retest eller Cronbach Alpha (1, 8). Disse test vil ikke blive uddybet her. Udlevering og administration af spørgeskemaet Et af spørgeskemaets forcer er, at det kan administreres på forskellig vis. Afhængigt af formål og målgruppe bør man gøre sig tanker om, hvorvidt spørgeskemaet skal administreres postomdelt, ved telefonisk kontakt, personlig kontakt, evt. personlig guidning gennem spørgsmålene, eller elektronisk. De primære fordele ved postomdeling og elektronisk distribuering frem for personlige kontakter er færre omkostninger, anonymitet, mulighed for større antal respondenter, større geografisk dækning og i nogen tilfælde mere præcise data. Den overskyggende ulempe ved den ikke personlige kontakt er risikoen for en lav svarprocent. En anden ulempe er den manglende kontrol med, hvem der i virkeligheden udfylder skemaet. Følgende strategier kan være med til at øge svarprocenten: Vedlæg en udførlig beskrivelse af undersøgelsens formål Lav en letforståelig vejledning til udfyldelse af spørgeskemaet Udsend spørgeskemaet op til en frihedsperiode, fx en weekend Medsend en adresseret, frankeret svarkuvert Udsend et eller flere rykkerbreve med cirka 14 dages mellemrum (2). I daglig klinisk praksis vil den hyppigst anvendte administrationsform være den personlige kontakt, hvor spørgeskemaet udleveres og introduceres af en læge eller en sygeplejerske. Denne administrationsmåde er meget fordelagtig i forhold til, at dataindsamlingen kan foregå effektivt og med høj svarprocent. Den kan umiddelbart synes omkostningsfri, men det beror ofte på en manglende synliggørelse og prioritering af de ekstra ressourcer, der anvendes. En anden fordel ved denne administrationsmåde er muligheden for, at individuelle forståelsesspørgsmål kan blive afklaret. Det er omvendt en af de væsentlige ulemper, da den personlige relation kan påvirke respondentens besvarelse (informationsbias). En anden problematik, der kan påvirke besvarelsen, er den manglende anonymitet, som kan have stor betydning pga. den magtrelation, der oftest vil være mellem personale og patient. Selve spørgeskemaet samt følgebreve og eventuel procedure for udsendelse af rykkerbreve skal, hvis der er tale om biomedicinske forsøg, godkendes i den lokale videnskabsetiske komité (www.forsk.dk/cvk). Man skal desuden søge tilladelse til oprettelse af en såkaldt databank med alle de modtagne besvarelser hos Datatilsynet (www.datatilsynet.dk). Spørgeskemaets store force er, at det kan indfange både kvantitative og kvalitative data og dermed som metode indfange vigtige begreber for sygeplejen. Det er afgørende for kvaliteten af data, at spørgeskemaet konstrueres med en professionel tilgang. Et spørgeskema, der indeholder selvkonstruerede spørgsmål rettet præcist mod det, der ønskes undersøgt, kombineret med eksisterende validerede skalaer kan udgøre et meget fint redskab til do-

9 kumentation, udvikling og forskning i sygepleje. Et spørgeskema, der konstrueres uden indsigt i de mest elementære regler og råd, kan til gengæld medføre en række problemer. Allerede i dataindsamlingsperioden kan der opstå problemer med, at man ikke får svar på de ønskede spørgsmål, og der kan blive så store problemer i analysefasen, at en systematisk analyse ikke kan foretages. Et dårligt forarbejde med udviklingen af spørgeskemaet kan koste mange spildte arbejdstimer og være en uhensigtsmæssig udnyttelse af mange menneskers ressourcer og velvilje. Denne gennemgang af grundlæggende begreber inden for spørgeskemakonstruktion har forhåbentligt inspireret læseren til at igangsætte eller fortsætte projekter, hvor et spørgeskema udgør datakilden, og det kan anbefales at gå i gang det er en rigtig sjov og lærerig proces at arbejde med spørgeskemaer. Sygeplejelærer, SD, MPH Helle Terkildsen Maindal Sygeplejeskolen i Århus Halmstadgade Århus N LITTERATUR 1. Olesen F, Mainz J. Krav til spørgeskemaer I. Månedsskr Praktisk Lægegerning 1994; 72 (10): Norwood SL. Research strategies for advanced practice nurses. Upper Saddle River: Prentice Hall Health; Bjørner JB, Damsgaard MT, Watt T, Bech P, Rasmussen NK, Kristensen TS et al. Dansk manual til SF-36. København: Lif; Due P, Holstein B. Sense of coherence, social gruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. Ugeskr Læger 1998; 160 (51): Fink A, Kosecoff J. How to conduct surveys. A step-by-step guide. 2 nd edition. California: Sage Publications; Olesen F, Mainz J. Krav til spørgeskemaer II. Månedsskr Praktisk Lægegerning 1994; 72 (11): Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Spørgeskema til sundhed og sygelighed i Danmark med svarfordelinger. 2. udgave. København: DIKE; Bowling A. Measuring health: A review of quality of life measurements scales. 2 th ed. Buckingham: Open University Press; Abramson JH, Abramson ZH. Survey methods in community medicine, epidemiological research, programme evaluation, clinical trials. 5 th Edition. Edinburgh: Churchill Livingstone;

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Måling af relationel koordinering

Måling af relationel koordinering Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune - 2008

Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune - 2008 Struer Kommune Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune - 2008 Udarbejdet af: Sundhedskonsulent Henriette Haase Fischer Sundhedsmedarbejder Aino Skou Jensen & Sundhedsmedarbejder Mette Jaffke

Læs mere

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse

GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul. Læsevejledning. Indholdsfortegnelse GECKO Booking Vejledning til spørgeskema-modul Er der behov for at få et indgående kendskab til kunden, når de bruger bookingsystemet? Hvad siger brugerne efterfølgende om den service, de har fået? Ved

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Pilottest af prædialysespørgeskema

Pilottest af prædialysespørgeskema Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

Egen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod

Egen rundspørge opgave til d. 31/1-2012 grp. 3 Casper Grud Nielsen og Lars Thyregod Emnevalg: Journaliststuderendes generelle holdning til kommunikationsuddannelsen, og den anden vej rundt, de kommunikationsstuderendes holdning til de journaliststuderende. Målgruppe: Journaliststuderende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø VestKronik AmbuFlex Marts/ april 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Metode...3 2. Resultater...4 2.1 Kommentarer til de enkelte

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere