Et spørgeskema er en hyppigt anvendt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et spørgeskema er en hyppigt anvendt"

Transkript

1 Udarbejdelse af spørgeskema som man spørger, får man svar... Denne artikel giver en introduktion til den mest grundlæggende viden om spørgeskemaer, som den kliniske sygeplejerske må have kendskab til, hvis hun skal udarbejde et spørgeskema. De forskellige trin i udviklingen af et nyt spørgeskema gennemgås, og der diskuteres fordele og ulemper ved at anvende selvkonstruerede spørgeskemaer i stedet for at anvende eksisterende spørgeskemaer. Formålet med pilottestning af spørgeskemaer beskrives, herunder betydningen af at validere sit spørgeskema. I sidste del af artiklen beskrives væsentlige problemstillinger ved at udlevere og indsamle spørgeskemaer. Et spørgeskema er en hyppigt anvendt og meget relevant kilde til dataindsamling i daglig klinisk arbejde og i forsknings- og dokumentationsprojekter inden for forskellige videnskaber, herunder sundhedsvidenskab. Spørgeskemaer kan give information om personers viden, tro, personlige karakteristika, værdier, følelser og holdninger. Der er tale om et måleinstrument, som kan måle både observerbare data, fx vægt og højde, der ofte bliver kaldt de faktiske variable, samt ikke direkte observerbare data, fx angst og depression, som ofte bliver kaldt latente variable (1). I sygeplejen kan spørgeskemaundersøgelser udgøre et vigtigt element i forhold til dokumentation af hverdagsaktiviteter, udviklingsprojekter og forskningsprojekter. Spørgeskemaet bliver ofte betegnet som en semikvantitativ målemetode pga. dets evne til at afdække begreber både kvantitativt og kvalitativt. Spørgeskemadata kan gøres til genstand for kvantitative analyser og dermed anvendes i beskrivende og analytiske undersøgelser. I den beskrivende undersøgelse kan formålet være at bestemme forekomst af et givet fænomen, fx antallet af rygere i hver husstand. I analytiske studier er det relevant at undersøge sammenhænge mellem forskellige faktorer, fx sammenhæng mellem at være ryger og antal kopper kaffe per dag. Spørgeskemadata kan også anvendes i undersøgelser, hvor formålet med analyserne er at afdække et fænomen kvalitativt. Et eksempel her kan være, at respondenterne beskriver oplevelser vedrørende en bestemt behandling, så man får et så nuanceret billede som muligt. Spørgsmålene skal formuleres med det konkrete undersøgelsesformål for øje. Der eksisterer i alle hjørner af sundhedsvæsenet en mangfoldighed af spørgeskemaer udarbejdet med henblik på brug blandt forskellige patientkategorier og inden for forskellige problemfelter. Disse spørgeskemaer er ofte selvkonstruerede og rettet mod en konkret begivenhed eller et bestemt forløb. Et selvkonstrueret skema kan have sin berettigelse, men ofte er kvaliteten af de formulerede spørgsmål og svarkategorier for ringe. Mange værdifulde data og en masse velment arbejde går til spilde, fordi spørgsmålene i spørgeskemaet er konstrueret på en måde, så besvarelserne ikke er egnede Helle Terkildsen Maindal FORSKNING 23

2 24 til hverken kvalitativ eller kvantitativ statistisk analyse. Hvis man skal undgå de værste faldgruber, når man kaster sig ud i at konstruere et spørgeskema eller anvender et eksisterende, kan det være yderst hensigtsmæssigt at have et minimum af indsigt i relevante begreber og erfaringer. I det følgende vil den mest grundlæggende viden om følgende blive gennemgået: Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE At formulere spørgsmål og svar At sammensætte et spørgeskema At forholde sig kritisk til et spørgeskema At administrere og afprøve et spørgeskema. Der vil primært være fokus på udarbejdelse og anvendelse af spørgeskemaer med henblik på kvantitativ analyse. Hvad består et spørgeskema typisk af? I konstruktionen af et spørgeskema vil man i første omgang være meget fokuseret på det eller de konkrete forskningseller studiespørgsmål, der har fået en i gang med en undersøgelse. Det er også nødvendigt at overveje, hvilke supplerende oplysninger man kan få brug for i bearbejdningen og præsentationen af spørgeskemadata, fx til at beskrive den målgruppe, man har udleveret spørgeskemaet til. Typisk vil et spørgeskema derfor indeholde følgende emner: Personlige oplysninger, fx køn, alder Sociodemografiske data, fx civilstand, uddannelse, boligsituation Sundhedsvaner, fx kost, motion eller rygevaner Helbredsmæssige/kliniske data, fx antal år med en given sygdom Spørgsmål inden for det/de kerneområder, man ønsker at afdække, fx mestring, sundhedsvaner eller stressniveau Processuelle/organisatoriske spørgsmål, fx compliance, oplevelse af plejen eller behandlingen, forventninger til plejens betydning m.m. (2). Alle spørgeskemaer indeholder en række items og måske en eller flere spørgeskemaskalaer. Item og skala er hyppigt anvendte begreber i litteratur om spørgeskemaer: Et item er et enkelt spørgsmål i et spørgeskema En skala udgør en gruppe af items, der kombineres som mål for en bestemt egenskab eller et bestemt fænomen. Forskellige trin i spørgeskemakonstruktion Som i enhver undersøgelse må man gøre sig undersøgelses- eller forskningsspørgsmålet klart, inden man kan konstruere eller vælge sit spørgeskema. Første trin i konstruktionen er derfor at klargøre de studiespørgsmål eller hypoteser, der ønskes afdækket via spørgeskemaet. Ofte vil hypoteserne indeholde nogle konkrete begreber, som skal gøres operationelle, før man kan begynde at formulere relevante spørgsmål. Der er tale om en proces fra et konceptionelt, begrebsligt niveau til et operationelt niveau, hvor de variable, der skal gøres til genstand for analyse, identificeres og formuleres som spørgsmål. Først herefter kan man påbegynde opbygningen af et spørgeskema, så det fremtræder sammenhængende og relevant. De forskellige trin i konstruktionen vil blive gennemgået i det følgende i en umiddelbart logisk rækkefølge. Ofte vil processen dog foregå mere dynamisk som alle andre processer i det virkelige liv.

3 Hvilke dimensioner af det konkrete begreb ønskes undersøgt? Behovet for at undersøge et konkret fænomen udspringer ofte af teoretisk eller empirisk undren. Hvis man ønsker at undersøge fx patienternes generelle helbred, må man gøre sig klart, hvad dette begreb indebærer. Det er en kvalitativ proces, som kan foretages på forskellige måder. Ofte vil man foretage litteraturstudier af artikler med teoretiske konstruktioner og sammenligne dem med empiriske undersøgelser eller egne erfaringer med fænomenet. Hvis man ønsker at undersøge patienters oplevelse af eget helbred i forbindelse med en konkret sygdomsdiagnose, må man gøre sig klart, hvad begrebet helbred i denne sammenhæng dækker. Opfattelsen af helbred kan variere fra person til person, fra fagområde til fagområde og ikke mindst fra kultur til kultur. Der er flere perspektiver på helbred, fx fysisk, psykisk og/eller socialt helbred. I den danske version af spørgeskemaet Short Form Health Survey Questionnaire (SF- 36), som måler helbredsrelateret livskvalitet, indgår der et mål for helbred, der indeholder otte perspektiver, henholdsvis fysiske funktioner, fysiske begrænsninger, fysisk smerte, alment helbred, energi/vitalitet, social funktion, psykisk betingede begrænsninger og psykisk velbefindende. Disse otte dimensioner af begrebet helbred er udtryk for den forståelse af begrebet helbred, der findes hos forfatterne af netop dette spørgeskema (3). Et andet eksempel er forståelsen af begrebet coping. Sociologen Aaron Antonovsky fandt ud fra empiriske undersøgelser, at coping kunne karakteriseres ud fra tre perspektiver: håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed. Ud fra disse tre perspektiver begyndte han at udarbejde sit spørgeskema kaldet Sense of coherence (SOC), som er anvendt i flere danske studier (4). Hvis man bliver på det begrebslige niveau uden at gøre sit fænomen operationelt, når man formulerer sine spørgsmål, er der stor risiko for, at deltagerne ikke forstår spørgsmålet eller forstår noget andet end det, der bliver spurgt om. Det medfører fejlinformation. Hvis det begrebslige niveau er smerte, er det sjældent tilstrækkeligt, at spørge om respondenten føler smerte. Der kan være tale om fysisk, psykisk, social eller åndelig smerte. Den fysiske smerte kan gøres yderligere operationel i forhold til, fx i hvilken grad smerterne påvirker funktionsniveau, aktiviteter, dagligdag og humør. Hvis man spørger, om en person lider af hypertension (blodtryksforhøjelse), som er et begrebsligt niveau, vil der være risiko for, at vedkommende ikke kender begrebet og enten springer spørgsmålet over eller evt. svarer nej. De fremkomne svar kan således ikke anvendes som udtryk for, om deltagerne lider af forhøjet blodtryk, men er måske mere et udtryk for, hvor mange der kender begrebet hypertension. Der vil opstå bias i undersøgelsen og validiteten bliver dårlig (se senere). Formulering af spørgsmål og svarmuligheder Når man har konkretiseret de dimensioner af et fænomen, man ønsker at afdække i sit spørgeskema, kan næste fase i konstruktionen begynde. Her undersøges dels muligheden for, om allerede eksisterende spørgeskemaer kan være anvendelige, dels påbegyndes formuleringen af egne spørgsmål. Der findes flere hensyn at tage til selve spørgsmålsformuleringen, idet spørgsmålene skal: være meningsfulde og aktuelle for respondenten formuleres på hverdagssprog inden for den terminologi, der forventes kendt af målgruppen formuleres så tæt på respondentens egen oplevelse som muligt have en tydelig tidsdimension, dvs. datid, førnutid, nutid eller fremtid (fx inden for de syv foregående dage, inden for den sidste måned, i den kommende uge) 25

4 26 ikke indeholde ledende spørgsmål og spørgsmål, som man ikke har intention om at handle på, eller som skaber urealistisk håb (2, 5). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE Man kan formulere spørgsmål som en påstand eller som et eller flere udsagn, respondenten skal forholde sig til. Det afgørende for den videre analyse er, hvorvidt man formulerer sine spørgsmål som åbne spørgsmål uden standardiserede svarmuligheder, som lukkede spørgsmål med ja/nej-svarmulighed eller som lukkede spørgsmål med faste svarkategorier på forskellige skalaniveauer. De åbne spørgsmål giver respondenten mulighed for at skrive sin egen opfattelse og bruge sine egne ord og formuleringer. Denne spørgsmålstype kan være anvendelig ved et eller flere spørgsmål, men man skal være opmærksom på, at sådanne besvarelser lægger op til kvalitativ analyse. Hvis man finder det mest oplagt at formulere mange åbne spørgsmål, bør det overvejes, om man overhovedet har gjort sit forskningsspørgsmål operationelt, eller om spørgeskema er den mest hensigtsmæssige metode til afdækning af det fænomen, der ønskes undersøgt. Der er nogle helt enkelte regler for de lukkede, faste svarkategorier i et spørgeskema. De skal være logiske og klare, og de skal være udtømmende (ekshausive) og gensidigt udelukkende (eksklusive). En udtømmende svarkategori indebærer, at der skal være en svarmulighed for alle respondenter. Et eksempel kan være, at hvis man spørger respondenten, om han bor på Sjælland, Fyn eller i Jylland, er disse tre muligheder ikke udtømmende for en landsdækkende undersøgelse. Hvis udtømmende muligheder indebærer et utal af svarkategorier, og man på forhånd ved, at hovedparten af besvarelse vil være inden for de tre nævnte kategorier i eksemplet ovenover, kan man supplere med kategorien et andet sted og evt. hvilket andet sted som en åben svarmulighed. Hvis man til gengæld giver svarmulighederne: på Sjælland, Fyn, i Jylland eller Sønderjylland, er disse svarkategorier ikke gensidigt udelukkende. Det vil ikke være klart for den sønderjyske deltager, hvorvidt krydset skal sættes ved Jylland eller ved Sønderjylland. Sådanne svarkategorier vil ofte føre til forvirring hos respondenten, der evt. vil springe et sådant spørgsmål over. Der findes forskellige typer af svarkategorier som vist i figur 1. De kaldes henholdsvis de nominal, ordinal, interval- og ratioskalerede svarkategorier og lægger op til forskellige måder at analysere på (2, 5). De ordinalt skalerede svarkategorier er hyppigst anvendt i spørgeskemaer, formentligt fordi de har evnen til at afdække kvalitative udsagn og samtidig rangordne svarkategorierne, så de gøres tilgængelige for sammenlignende analyse. Den mest velkendte er Likert-skalaen af typen: Tag stilling til følgende postulat Som svar afkrydses et svar af fem-syv mulige mellem meget enig og helt uenig (6). Fordele og ulemper ved brug af eksisterende, validerede spørgeskemaer Inden man kaster sig ud i at formulere spørgsmål og svar, bør man overveje, om andre allerede har forfattet et spørgeskema, der indfanger det pågældende fænomen. Antallet af eksisterende, validerede (standardiserede) spørgeskemaer, der er oversat til dansk, er voksende. Det kan være en fordel at anvende eksisterende spørgeskemaer, da det kan være med til at sikre datakvaliteten, specielt hvis spørgsmålene er validerede til forhold, der minder om dem, man selv ønsker at udføre sin undersøgelse under. Det kan være tidsbesparende at anvende standardiserede spørgsmål. I visse tilfælde kan man springe fasen med pilottestning over, hvis spørgsmålene skal anvendes på en population, der svarer til den, hvortil spørgeskemaet tidligere er konstrueret. Man kan desuden i de fleste tilfælde hente hjælp til, hvorledes analyserne gribes an, i tidligere studier med det samme spørgeske-

5 Skalaens navn Nominal Ordinal Interval Ratio 27 Kendetegn Kvalitative Kvalitative Numeriske Numeriske udsagn udsagn værdier (tal) værdier (tal) i uden naturlig med naturlig i kontinuerlig kontinuerlig rangorden rangorden rækkefølge rækkefølge uden naturligt med naturligt nulpunkt nulpunkt Eksempler Køn, diagnose, Socialklasser, Temperatur, Alder, højde, religion, smerteoplevelse, Visual Analogue vægt, civilstand tilfredshed Scale (VAS- pulsmåling (meget, nogen- symptomskala) lunde, lidt) Figur 1. Forskellige skalaniveauer i svarkategorier. ma, og sidst, men ikke mindst vil man have mulighed for at sammenligne sine egne resultater med tidligere undersøgelsers resultater. På dansk findes en række validerede skalaer, hvoraf kan nævnes Short Form Health Survey Questionnaire (SF-36), Antonovskys 13-items Sense of Coherence-skala (SOC 13) og Nottingham Hill Profile, der alle er hyppigt anvendt i sundhedsvidenskabelige studier. Desuden kan nævnes standardspørgsmål fra sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed (tidligere Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi), der hyppigt anvendes til dataindsamling vedrørende personlige og sociodemografiske data, samt spørgsmål vedrørende helbred og sundhedsvaner. Fordelen ved at anvende disse spørgsmål er muligheden for, at man kan sammenligne med baggrundsbefolkningens og andre studiepopulationers data (7). Man skal ikke glemme ulemperne ved standardiserede spørgeskemaer. Først og fremmest kan et sådant spørgeskema indeholde en række unødvendige spørgsmål for ens egen undersøgelse, og samtidig afdækker det måske ikke præcist det fænomen eller den problemstilling, man vil undersøge. Når man vælger standardiserede spørgeskemaer, er det nødvendigt, at man opnår tilladelse til anvendelsen fra opretshaveren, oftest forfatteren. Det er sjældent et problem, da de fleste forfattere er meget åbne over for, at deres spørgeskema anvendes af andre. Internationalt findes en lang række standardiserede og validerede spørgeskemaer, der er meget relevante for udvikling af og forskning i klinisk sygepleje, men som endnu ikke er oversat til dansk. Udfordringen i forbindelse med en oversættelsesprocedure er at bevare meningen med det konkrete spørgsmål, hvilket ikke altid er muligt ved en direkte oversættelse. Der vil ofte være kulturelle forskelle, som skal medtænkes i oversættelsesproceduren. Det anbefales derfor at anvende en oversætter, der har en vis indsigt i målgruppen for spørgeskemaet og i det danske og det originale sprog. Det vil ikke altid være muligt, og i så fald anbefales det, at forskeren selv er koordinator i oversættelsesproceduren og skaber konsensus mellem de involverede oversættere. Det anbefales, at to uafhængige oversættere med dansk som modersmål oversætter fra originalsproget til dansk, hvorefter to uafhængige oversættere med originalsproget som modersmål foretager en tilbageoversættelse. Denne procedure koordineres af forskeren eller andre med faglig indsigt i den problemstilling, der ønskes undersøgt i spørgeskemaet (2).

6 28 Struktur på spørgeskemaet Pilottestning Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE De fleste spørgeskemaer består af en blanding af egne og standardiserede items og skalaer. Man vil ofte formulere mange flere spørgsmål, end det er rimeligt at medtage i et spørgeskema, og det kan være en fordel, når man skal sammensætte sit spørgeskema, at man har forskellige valgmuligheder i sine formuleringer. De spørgsmålsområder, man prioriterer at medtage i sit spørgeskema, skal organiseres i forhold til hinanden, således at det samlede spørgeskema fremstår som en logisk opbygget helhed. Spørgeskemaets omfang vil afhænge af formålet, den tid, der forventes afsat til besvarelsen, og ikke mindst den tid, det forventes, at man skal bruge til analysen. Opbygningen kan variere, men svarende til enhver anden kommunikationsform vil det virke naturligt at indlede med mindre følsomme emner såsom alder og køn. Det kan være en god idé at strukturere sine spørgsmål i egnede temaer, der præsenteres for respondenten i overskriftsform undervejs i spørgeskemaet. Klargøring til anvendelse Inden spørgeskemaet er klart til udlevering, bør man forholde sig kritisk til det. Det indebærer en afprøvning blandt relevante personer, relevante overvejelser om validitet og reliabilitet samt overvejelser vedrørende forskellige administrationsmåders fordele og ulemper. Hvis man ikke prioriterer tid til denne for nogle slaviske og mindre kreative proces, risikerer man at ende med et stort datamateriale, som aldrig kommer længere end til skrivebordsskuffen, da det ikke er fyldestgørende nok, ikke afdækker det ønskede eller er ubrugeligt til analyse. Inden et spørgeskema kan udleveres til deltagerne i ens undersøgelse, vil det oftest være relevant at afprøve (pilotteste) spørgsmålene i en mindre gruppe, der er repræsentativ for den påtænkte målgruppe med hensyn til fx køn, alder og sygdomsvarighed. Formålet er at afsløre svagheder i de enkelte formuleringer, fx spørgsmål, der er svære at forstå, virker provokerende eller krænker respondenterne. Det er også et formål at afsløre eventuelle validitetsproblemer eller andre problemer, der kan vanskeliggøre analysen. Pilottestningen skal så vidt muligt foregå i samme rammer som den egentlige undersøgelse. Antallet af deltagere i en pilottestning vil afhænge af den konkrete undersøgelse. Hvis man ikke har tid og ressourcer til pilottestningen, bør man nøje overveje, om man skal gennemføre sin undersøgelse. Ud over en testning blandt repræsentanter, der minder om målgruppen, kan det være relevant at diskutere forskellige aspekter i spørgeskemaet med en gruppe af specialister inden for det område, man ønsker at undersøge (peerreviewing) (5). Validering Sideløbende med udviklingen af et spørgeskema er det relevant at tage stilling til, i hvilket omfang det er muligt at validere sit spørgeskema før eller under anvendelsen. Validering er den proces, hvor man undersøger spørgeskemaet i forhold til dets evne til præcist og sandfærdigt at måle det fænomen, man ønsker at undersøge. Valideringsprocessen indebærer en vurdering af validitet og reliabilitet.

7 Validitet Validitet er et udtryk for den grad af nøjagtighed, hvormed et måleinstrument her et spørgeskema indfanger det fænomen, der ønskes undersøgt. Der vil i det følgende blive gennemgået tre aspekter af validitet, som ofte anvendes i litteratur om spørgeskemaer. Der findes mange validitetsbegreber, og der synes ikke at være enighed om terminologien i alle sammenhænge. Ofte anvendes den engelske terminologi også i dansk litteratur, og derfor angives den i parentes. Fælles er det, at hvis validiteten er lav, er der bias i undersøgelsen, dvs. en skævdrejning af resultater i den ene eller den anden retning, så de ikke længere fremstår troværdige. 1. Indholdsvaliditet (content validity) Når man undersøger indholdsvaliditeten, interesserer man sig for, hvorvidt de valgte items er dækkende for det fænomen, man har valgt at blive klogere på. Hvis man ønsker at afdække respondentens smerter, skal alle relevante perspektiver være operationaliseret i spørgeskemaet. Der opstår typisk problemer med indholdsvaliditeten, hvis man ikke definerer operationelle variable, når man formulerer sine spørgsmål, eller hvis man reducerer i en standardiseret skala, dvs. plukker i det uden at kende forfatterens bagvedliggende logik eller filosofi. Den mest relevante metode til at vurdere indholdsvaliditet er litteraturstudier af teoretiske konstruktioner og modeller, der synliggør nuancerne i et givet fænomen/begreb, dvs. begrebsanalyse. Hvis der ikke findes teori på området, kan ekspertudtalelser eller erfaringsudveksling være en del af vurderingen af indholdsvaliditet. 2. Kriterievaliditet (criterion validity) Kriterievaliditeten er et udtryk for, om spørgeskemaet stemmer overens med en kendt og accepteret målemetode (en guldstandard). Man interesserer sig for, om nogle items eller en skala kan forudsige den sande værdi inden for det givne område lige så godt som en anerkendt metode, eller hvor tæt de er på at kunne. Det forudsætter, at der er defineret en guldstandard. Hvis man vil undersøge kriterievaliditeten af sit spørgeskema, interesserer man sig eksempelvis for, om dets evne til at identificere en depression hos respondenten stemmer overens med resultatet af en grundig psykiatrisk undersøgelse. Det er kriterievaliditeten, man oftest tester i forbindelse med screeningsundersøgelser, og deres evne til at prædiktere eventuel sygdomstilstand. Inden for sygeplejefaget og andre sundhedsvidenskabelige discipliner vil der i mange tilfælde ikke være en guldstandard til rådighed, idet de såkaldte diagnostiske kriterier ikke er veldefinerede. Det kan derfor være relevant at undersøge andre validitetsformer. 3. Begrebsvaliditet (construct validity) Det har stor betydning for validiteten, hvorledes de enkelte items, der er valgt til at afdække det definerede fænomen, bliver konstrueret i forhold til hinanden. Spørgeskemaet skal virke logisk i sin opbygning, således at spørgsmålene hænger fornuftigt sammen og ikke er indbyrdes modstridende eller associerede. Hvorvidt opbygningen er logisk, kan afhænge af den pågældende målgruppe. Man undersøger begrebsvaliditeten med forskellige test, hvor man analyserer den interne sammenhæng mellem konkrete items og en given skala, fx faktoranalyse, Rasch test eller simple korrelationsanalyser (1, 8-9). Afhængigt af hvilken videnskabelig tradition man tilhører, vil der være forskellige opfattelser af, hvilke validitetsbegreber der er vigtige at undersøge. Inden for lægevidenskaben er der stor tradition for at interessere sig for kriterievaliditeten, mens sociologien og psykologien i højere grad interesserer sig for begrebsvaliditeten. Hvis man ønsker at lave 29

8 30 egentlige validitetsundersøgelser, må man sætte sig grundigt ind i feltet; ovenstående kan kun ses som en introduktion til emnet. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 17. årgang nr. 2 maj 2003 KLINISK SYGEPLEJE Reliabilitet Et måleinstruments reliabilitet angiver graden af præcision og gentagelighed af de udførte målinger. Validiteten er et udtryk for, om et måleinstrument her en vægt viser et kilo, når et ideelt et kilo lod sættes på vægten, mens reliabiliteten er et udtryk for, om vægten viser det samme hver gang, man sætter det samme lod på. Ved spørgeskemaskalaer kan reliabiliteten undersøges ved forskellige analyser såsom Kappa-statistik, test-retest eller Cronbach Alpha (1, 8). Disse test vil ikke blive uddybet her. Udlevering og administration af spørgeskemaet Et af spørgeskemaets forcer er, at det kan administreres på forskellig vis. Afhængigt af formål og målgruppe bør man gøre sig tanker om, hvorvidt spørgeskemaet skal administreres postomdelt, ved telefonisk kontakt, personlig kontakt, evt. personlig guidning gennem spørgsmålene, eller elektronisk. De primære fordele ved postomdeling og elektronisk distribuering frem for personlige kontakter er færre omkostninger, anonymitet, mulighed for større antal respondenter, større geografisk dækning og i nogen tilfælde mere præcise data. Den overskyggende ulempe ved den ikke personlige kontakt er risikoen for en lav svarprocent. En anden ulempe er den manglende kontrol med, hvem der i virkeligheden udfylder skemaet. Følgende strategier kan være med til at øge svarprocenten: Vedlæg en udførlig beskrivelse af undersøgelsens formål Lav en letforståelig vejledning til udfyldelse af spørgeskemaet Udsend spørgeskemaet op til en frihedsperiode, fx en weekend Medsend en adresseret, frankeret svarkuvert Udsend et eller flere rykkerbreve med cirka 14 dages mellemrum (2). I daglig klinisk praksis vil den hyppigst anvendte administrationsform være den personlige kontakt, hvor spørgeskemaet udleveres og introduceres af en læge eller en sygeplejerske. Denne administrationsmåde er meget fordelagtig i forhold til, at dataindsamlingen kan foregå effektivt og med høj svarprocent. Den kan umiddelbart synes omkostningsfri, men det beror ofte på en manglende synliggørelse og prioritering af de ekstra ressourcer, der anvendes. En anden fordel ved denne administrationsmåde er muligheden for, at individuelle forståelsesspørgsmål kan blive afklaret. Det er omvendt en af de væsentlige ulemper, da den personlige relation kan påvirke respondentens besvarelse (informationsbias). En anden problematik, der kan påvirke besvarelsen, er den manglende anonymitet, som kan have stor betydning pga. den magtrelation, der oftest vil være mellem personale og patient. Selve spørgeskemaet samt følgebreve og eventuel procedure for udsendelse af rykkerbreve skal, hvis der er tale om biomedicinske forsøg, godkendes i den lokale videnskabsetiske komité (www.forsk.dk/cvk). Man skal desuden søge tilladelse til oprettelse af en såkaldt databank med alle de modtagne besvarelser hos Datatilsynet (www.datatilsynet.dk). Spørgeskemaets store force er, at det kan indfange både kvantitative og kvalitative data og dermed som metode indfange vigtige begreber for sygeplejen. Det er afgørende for kvaliteten af data, at spørgeskemaet konstrueres med en professionel tilgang. Et spørgeskema, der indeholder selvkonstruerede spørgsmål rettet præcist mod det, der ønskes undersøgt, kombineret med eksisterende validerede skalaer kan udgøre et meget fint redskab til do-

9 kumentation, udvikling og forskning i sygepleje. Et spørgeskema, der konstrueres uden indsigt i de mest elementære regler og råd, kan til gengæld medføre en række problemer. Allerede i dataindsamlingsperioden kan der opstå problemer med, at man ikke får svar på de ønskede spørgsmål, og der kan blive så store problemer i analysefasen, at en systematisk analyse ikke kan foretages. Et dårligt forarbejde med udviklingen af spørgeskemaet kan koste mange spildte arbejdstimer og være en uhensigtsmæssig udnyttelse af mange menneskers ressourcer og velvilje. Denne gennemgang af grundlæggende begreber inden for spørgeskemakonstruktion har forhåbentligt inspireret læseren til at igangsætte eller fortsætte projekter, hvor et spørgeskema udgør datakilden, og det kan anbefales at gå i gang det er en rigtig sjov og lærerig proces at arbejde med spørgeskemaer. Sygeplejelærer, SD, MPH Helle Terkildsen Maindal Sygeplejeskolen i Århus Halmstadgade Århus N LITTERATUR 1. Olesen F, Mainz J. Krav til spørgeskemaer I. Månedsskr Praktisk Lægegerning 1994; 72 (10): Norwood SL. Research strategies for advanced practice nurses. Upper Saddle River: Prentice Hall Health; Bjørner JB, Damsgaard MT, Watt T, Bech P, Rasmussen NK, Kristensen TS et al. Dansk manual til SF-36. København: Lif; Due P, Holstein B. Sense of coherence, social gruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. Ugeskr Læger 1998; 160 (51): Fink A, Kosecoff J. How to conduct surveys. A step-by-step guide. 2 nd edition. California: Sage Publications; Olesen F, Mainz J. Krav til spørgeskemaer II. Månedsskr Praktisk Lægegerning 1994; 72 (11): Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Spørgeskema til sundhed og sygelighed i Danmark med svarfordelinger. 2. udgave. København: DIKE; Bowling A. Measuring health: A review of quality of life measurements scales. 2 th ed. Buckingham: Open University Press; Abramson JH, Abramson ZH. Survey methods in community medicine, epidemiological research, programme evaluation, clinical trials. 5 th Edition. Edinburgh: Churchill Livingstone;

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS DISPOSITION Intro Spørgeskema generelt Insamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Validitet, reliabilitet mv. Case anvendelse

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Patienthoteller i Århus Amt. Oversigtsrapport

Patienthoteller i Århus Amt. Oversigtsrapport Patienthoteller i Århus Amt Oversigtsrapport Konceptet er udviklet af Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg e-mail: amu@ag.aaa.dk Rapporten kan bestilles ved henvendelse til Kvalitetsafdelingen,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

X - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik

Læs mere

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Surveys. processer, muligheder og faldgruber Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Af Karl Bang Christensen Associate Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet kach@sund.ku.dk Ved dannelsen

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere