Reliabilitetsstudie af et spørgeskema

Transkript

1 Reliabilitetsstudie af et spørgeskema - Pilottest af spørgeskema til undersøgelse af talentidentifikation -- A study of reliability within a questionnaire - Pilot test of a questionnaire for the study of talent identification - Antal anslag: Anslag her af fodnoter: 337 Udarbejdet af Søren Nissen, Fysioterapeutuddannelsen Odense Jan Intern vejleder: Heidi Klakk Christensen, Fysioterapeutunderviser ved UCL Ekstern vejleder: Christina Christiansen, Ph.d. studerende ved SDU Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter.

2 Indledning... 4 Problembaggrund... 4 Talent del... 5 Spørgeskema del... 6 Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den postomdelte spørgeskemametode?... 6 Formål... 8 Problemformulering... 8 Problemstillinger... 8 Nøglebegreber... 8 Afgrænsning af opgaven og metode... 9 Litteratursøgning... 9 Svar på Problemstilling Hvilke faktorer vurderes under begrebet talent, iflg. litteraturen? Fysiske parametre Fysiologisk kapacitet Motorik Delkonklusion ,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? Beskrivelse af spørgeskema Delkonklusion Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificering af unge talenter Delkonklusion Afsnit om spørgeskema Valg af respondenter Inklusions og eksklusionskriterier Beskrivelse af interviewguiden Tillæg til spørgeskema og interviewguide Databearbejdning Skalatype Besvarelse af problemstilling Hvordan opbygges et spørgeskema? Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen satte rammer for et godt spørgeskema? Delkonklusion Besvarelse af problemstilling Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i dette spørgeskema? Statistisk analyse Kappa for Binomialskala og Nominalskala Kappa på ordinalskala/vægtet Kappa Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema? Illustration af princippet for udtagede spørgsmåls reliabilitet Delkonklusion Prosaanalysen - Vurdering af spørgeskemaets helhed og de enkelte spørgsmål, inklusiv respondenternes kommentarer Delkonklusion Diskussion Konklusion... 37

3 Perspektivering Andre aspekter, spørgeskemaet kan bidrage med på sigt Litteraturliste Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3 54 Bilag 4 56 Bilag 5 57

4 Indledning Dette bachelorprojekt vil bl.a. omhandle emnet talentidentifikation. Jeg vil se på, hvilke faktorer der bliver vurderet på, hos de enkelte mulige talenter og hvad disse faktorer består af og herefter vil jeg opstille en fysioterapeutisk relevans til emnet talentidentifikation, begrebet talentudvikling, der ligger tæt op at talentidentifikation vil, ikke bliver behandlet. Endvidere vil jeg foretage et metodestudie af et i forvejen udfærdiget spørgeskema, hvor jeg vil vurdere opbygningen heraf og undersøge om der er god reliabilitet af de enkelte spørgsmål. Spørgeskemaet er udarbejdet af en Ph.d.-studerende på Svendborg-projektet ved Syddansk Universitet. Svendborg-projektet undersøger bl.a. forholdet mellem forældre og deres børns aktivitetsniveau i relation til talentidentifikation i en tidlig alder. Det omtalte spørgeskema skal danne basis for denne undersøgelse. Problembaggrund På 7.sem. af fysioterapeutuddannelsen deltog jeg i Svendborg-projektet, hvor jeg var en del af et større testhold, der assisterede med at udføre en række tests af elever fra klasse. Formålet med Svendborg projektet er at undersøge effekten af ekstra idrætstimer hos folkeskoleelever i 0. til 4. klasse. Det er et prospektivt interventionsstudie med ca deltagende skoleelever en interventionsgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4. klasse) fra 6 skoler, samt en kontrolgruppe bestående af 600 børn (0.-4. klasse) fra 4 matchede skoler i Svendborg kommune. Effektmålene vil bl.a. være eventuelle forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen indenfor nedenstående parametre, som sammenlignes flere gange i løbet af interventionsperioden: 1. Fysisk aktivitetsniveau (målt med accelerometre) 2. Fysisk form (bl.a. kondition) 3. Kropssammensætning 4. Blodtryk 5. Risikomarkører i blodet (bl.a. insulin, glukose, HDL- og LDL kolesterol og triglycerid) 6. Skadesincidents og rygproblemer (registeret vha. SMA-track) 7. Motoriske færdigheder (bl.a. balance, præcision og hurtighed) 8. Knogleudvikling (bl.a. knoglemineraltæthed og frakturrisiko) Det forventes desuden, at den ekstra idræt på sigt vil være medvirkende til udviklingen af en større talentmasse i Team Danmark regi, hvilket danner grundlag for det pågældende spørgeskema, der skal være med til at klarlægge disse forhold

5 ( rg%20projektet.aspx). I forbindelse med min deltagelse i Svendborgprojektet blev jeg præsenteret for et spørgeskema. Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem forældres nuværende/tidligere aktivitetsniveau i forhold til om dette har indvirkning på om børn af sportsaktive forældre har en større chance for at blive udtaget ved talentdetektion, end børn af mindre sportsaktive forældre. Jeg har ikke tidligere under min uddannelse til fysioterapeut, stiftet bekendtskab med talentbegrebet eller talentidentifikation. Hvilket fik mig til at tænke om det har nogen relevans for fysioterapeuter at have kendskab til dette emne. Jeg har søgt litteratur i Cochrane/PubMed og PeDro, der er de, for fysioterapeutuddannelsen normalt brugte databaser, men har ikke kunne fremskaffe relevant litteratur til emnet talentidentifikation, da disse overvejende er databaser der beskæftiger sig med patologiske problemstillinger/emner og behandling heraf, hvilket fik mig til at søge i andre databaser. I SportsDiscus, der er en database for Idræt og Idrætsfysiologi, fik jeg en del resultater, der var relevante for mit emne. Jeg filtrerede, så alle sprog væk udover engelsk, tysk og dansk. Jeg valgte enkelte artikler ud fra denne søgning og det er disse artikler, der vil danne grundlag for afklaringen af talentbegrebet senere i denne opgave. Talent del Politikens Nudansk ordbog, med Etymologi, 2003 definerer talent som: Medfødte evner inden for et bestemt område. Men dette besvarer ikke, hvad et talent reelt er eller hvad begrebet konkret dækker over. Et talent er en kombination af mange forskellige og afgørende faktorer. Simonsen D.K. giver denne definition: Talent er en medfødt kapacitet, som giver et individ mulighed for at udvise exceptionelt højt præstationsniveau i et domæne, som kræver specielle færdigheder og intensiv træning (Hansen, Stig E., i bogen Aldersrelateret træning, 2005). Denne definition skal forstås således, at det ikke alene er nok at have talent, man skal stadig undergå målrettet og intensiv træning for at udnytte dette potentiale. Endvidere dækker denne definition over nogle faktorer der er til stede i forskellig grad, så som kognitive evner, motivation, fysiologi, fysisk og trænerbarhed. Det medfødte er ikke evnen, men en mere omfattende kapacitet, der blot medvirker til at opnå præstationer inden for forskellige idrætsgrene ( Aldersrelateret træning, 2005) Talentbegrebet kan ifølge bogen Aldersrelateret træning deles ind i 5 hoved kategorier: Atropometri: Kropskomposition, højde, fod og hånd størrelse. Fysiologi: Muskelfibersammensætning, iltoptagelse, udholdenhed, styrke, hurtighed og trænerbarhed. Motorik: Koordinering af bestemte bevægelsesmønstre relateret i div. sportsgrene, som at kaste, gribe og at slå, med eksempelvis en ketcher.

6 Psykologi: Motivation, vilje, visualisering af delmål og mål, selvrealistisk, emotionel kontrol og evnen til at begrænse sine negative tanker. Sociologi: Familiebaggrund, træningsmiljø, uddannelse, trænere, støtteapparat og økonomi. Der er enighed om, at man præpubertært skal brede sine aktiviteter over flere forskellige discipliner, hvor træningen er målrettet leg nærmere end specifikke øvelser for en specifik sportsgren ( Aldersrelateret træning, 2005), hvor de unge måske hurtigt ville blive træt af træningen. I denne fase skal man arbejde hen i mod at personen får et motorisk alfabet, der skal danne base for senere mere disciplinspecifikke øvelser. Det er svært at udpege talenter i en meget ung alder, da alle ovennævnte faktorer kan udvikle sig forskelligt på genetisk niveau. Man kan via målrettet fysisk aktivitet godt fremme nogle af disse faktorer, men da det er et samspil mellem dem alle, nytter det ikke med eksempelvis kun forbedring i én eller to af disse faktorer. Da talent først kommer til udtryk sent, er det svært at sige noget om, hvorvidt en person har talent eller ej inden 17-års alderen ( Aldersrelateret træning, 2005) Spørgeskema del Da den Ph.d. studerende der har udfærdiget spørgeskemaet ikke har sat sig konkret ind i, hvordan man bedst opbygger et spørgeskema, er det vigtigt, for at sikre sig at spørgeskemaet er let forståeligt og at man får indsamlet de svar man ønsker fra respondenterne, at undersøge om spørgeskemaet lever op til de rammer, der er opstillet for udarbejdelse af et spørgeskema (Olsen, Henning, 2006). Endvidere skal reliabiliteten i de enkelte spørgsmål vurderes. Denne kan måles med en relativ sikkerhed via udregningen af Kappa-Koefficienten for de enkelte spørgsmål (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007), ved at stille det samme spørgsmål på eks. to forskellige måder. I denne opgave stilles spørgsmålene først via postomdelt spørgeskema og dernæst i telefoninterview. Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den postomdelte spørgeskemametode? Egentlig er det relevant for alle sundhedsfaglige studerende, studerende på de humanistiske studier og ikke mindst forskere generelt at have kendskab til spørgeskemametoden. Også andre faggrupper kan gøre brug af spørgeskemametoden. Metoden bliver da også brugt, f.eks. hvis en HR-assistent skal vurdere medarbejdertilfredsheden i en virksomhed.

7 For denne opgave drejer det sig om det postomdelte spørgeskema. Det postomdelte spørgeskema tilbyder en måde, hvorpå man kan indsamle data fra mange respondenter på relativ kort tid. Til forskel fra det personlige interview, hvor man skal pendle frem og tilbage mellem respondenterne eller man skal have overtalt respondenterne til at komme til det pågældende interview, hvilket i sig selv vil være enormt tidskrævende og ikke mindst omkostningsfyldt, da man højest sandsynligt skal betale for interviewerens arbejdstid. Derudover er det ofte nødvendigt med en gulerod, i form af en eller anden kompensation til respondenterne, for i det hele taget at få dem til at dukke op til interviewet. Med det postomdelte spørgeskema, har respondenterne mulighed for at besvare spørgsmålene i ro og mag, når de føler, at de har tid, hvilket også kan hjælpe på svarvilligheden og ikke mindst på at de kan tænke deres svar godt igennem uden at føle sig presset til et svar nu og her (Erdos, Paul L.1983). Både som studerende og færdiguddannet fysioterapeut, kan man relativt hurtigt indsamle en stor mængde data, til vurdering af en problemstilling i relation til opgaveskrivning eller forskning og herved opnå et større sample at arbejde ud fra, end hvis man kun udfører personlige interviews. Man kan endvidere som nævnt sende spørgeskemaet ud til større geografiske områder, hvilket kan være med til at give et mere korrekt billede af den type mennesker, man vil lave en undersøgelse af. Man vil herved kunne komme udover problemet med at man kun kan undersøge en lokal gruppe, som reelt kun kan sige noget om gruppen i det specifikke område. Et eksempel kan være, at man som fysioterapeut gerne vil lave en tilfredshedsundersøgelse blandt nyopererede knæpatienter, hvor det konkret handler om sygehusvæsnets præoperative genoptræningsmetoder, der udføres af fysioterapeuterne på flere forskellige sygehuse i Danmark. Her kan man sende et spørgeskema ud til alle patienter, der inden for eksempelvis den seneste måned, har gennemgået et præoperativt træningsprogram, for herigennem at opnå en relativ god base af data til vurdering af problemfeltet. Hvis man derimod kun tog udgangspunkt i eksempelvis Odense Universitets Hospitals (OUH) patienter og lavede et interview, så ville denne undersøgelse ikke kunne sige noget om patientoplevelsen i resten af landet, på trods af at OUH har patienter fra store dele af landet. Dette skyldes at man kun får spurgt dem, der er blevet opereret på OUH og derfor kun opnår deres oplevelse af præoperativ træning på OUH. Man kan derfor ikke drage nogen konklusion om den landsdækkende tilfredshed eller utilfredshed ud fra denne metode. Endvidere skal reliabiliteten undersøges/måles. Dette kan gøres med de data, der bliver indsamlet, ved hjælp af udregningen af Kappaværdien på de enkelte spørgsmål. Kappaværdien er med til at vurdere om, de spørgsmål, der bliver stillet vil blive besvaret ens, hvis de eksempelvis kom via et interview og via et spørgeskema. Dette skal så danne grundlag for vurderingen af

8 reproducerbarheden for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, der bliver vurderet i denne opgave (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007). Formål Formålet med denne opgave er at afdække talentbegrebet og at undersøge, om der i talentidentifikations processen er faglig baggrund for fysioterapeutisk virke, samt måle reliabiliteten i et i forvejen udarbejdet spørgeskema, der skal bruges til talent undersøgelse i Svendborgprojektet. Dette er med til at afhjælpe evt. svagheder i spørgeskemaet og herved styrke responssikkerheden for den Ph.d. studerende, der senere skal bruge dette spørgeskema. Endvidere vil opgaven evt. åbne op for et nyt arbejdsområde for fysioterapeuter i fremtiden, nemlig inden for talentidentifikation. Problemformulering Hvad er et talent, dækker spørgeskemaet talentbegrebet, er spørgeskemaets enkelte spørgsmål reliable, og hvad kan en fysioterapeut fagligt bidrage med ved talentidentifikation? Problemstillinger 1. Hvilke faktorer vurderes under begrebet Talent, iflg. litteraturen? 1.1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? 1.2 Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificeringen af unge talenter? 2. Hvordan opbygges et spørgeskema? 2.1 Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen fastsatte rammer for et godt spørgeskema? 3. Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i det eksisterende spørgeskema? 3.1 Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema? Nøglebegreber Talentidentifikation: At identificere et talent ud fra en række kriterier. Spørgeskema: Foruddefineret sæt spørgsmål der er indskrevet i et skema. Postomdelt spørgeskema: Et spørgeskema der er sendt personligt til respondenterne.

9 Reliabilitet: Pålidelighed, Reproducerbarhed. Afgrænsning af opgaven og metode I det følgende afsnit vil jeg beskrive opgavens afgrænsning, mine litteratursøgninger og litteraturvalg til vurdering af spørgeskemaet og dette bachelorprojekt. Jeg vil i denne opgave afdække hvilke faktorer, der ligger til grund for talentbegrebet. Dette vil jeg gøre via den litteratur jeg har fundet frem til, der omhandler begrebet talent. Jeg vil ikke gå i dybden med de metoder der bruges til at måle de enkelte kategorier for talentbegrebet og hvordan de udføres, men kort beskrive, hvad hver kategori dækker over. Endvidere vil jeg via litteratur om spørgeskemaopbygning/teori beskrive, hvordan et solidt spørgeskema opbygges, samt vurdere det spørgeskema, som bruges i denne opgave. Afslutningsvis vil jeg komme med rettelser og forslag hertil. Jeg har foretaget en pilottest af spørgeskemaet, hvor jeg sendte spørgeskemaet ud til en gruppe respondenter, som er et udpluk af den større gruppe, der senere skal have det færdige skema. Da disse spørgeskemaer var returneret, lavede jeg telefoninterviews for de skemaer, jeg kunne nå indenfor min tidsramme for bachelorprojektet. Formålet med disse telefoninterviews er at stille de samme spørgsmål igen, som respondenterne har besvaret i spørgeskemaet for herefter at undersøge, om de selvudfyldte svar stemmer overens med de svar jeg indhenter via telefoninterviewet, for på den måde at måle reliabiliteten i spørgsmålene. Dette gør jeg bl.a. ved en objektiv vurdering med baggrund i litteraturen for spørgeskemaer og ved at lave en statistisk vurdering ved hjælp af Kappa-Koefficienten, hvor jeg vurderer spørgeskemasvarene og telefoninterviewsvarenes balance i forhold til hinanden. Den statistiske del, som den Ph.d. studerende vil bruge, og som skal danne basis for de resultater, der opnås ved senere udsendelse af dette spørgeskema i dets færdige form, vil jeg ikke beskrive eller diskutere i denne opgave, da det ligger udover den opgave, jeg er blevet stillet i relation til at teste reliabiliteten af de spørgsmål som indgår i spørgeskemaet. Litteratursøgning Jeg har brugt obligatorisk litteratur på uddannelsen samt litteratur jeg har fået anbefalet af min vejleder. Til afdækning af begrebet Talent og Talentidentifikation har jeg på (PubMed), bib.sdu.dk:2048/ehost/search?vid=1&hid=113&sid=f30f8a90-10f7-4de2-b72f- 6839bda09977%40sessionmgr113 (SportsDiscus), og (Fagforeningen for fysioterapeuter) søgt med følgende afgrænsninger: Talentidentifikation, talentdetection, hvor jeg for at begrænse mængden af unødige artikler har tilvalgt: Youth, Young, Adolescens og Children, hvilket er mest relevant for denne del af studiet. Endvidere har jeg søgt på

10 og med flg. søgeord: Spørgeskema, Opbygning af spørgeskema, reliabilitet, spørgeskema og reliabilitet, for finde frem til relevant litteratur til afklaring af spørgeskemaopbygning og reliabilitets vurderingen af det konkrete spørgeskema. Endvidere har jeg i Fysioterapeuten af 27. februar 09, nr. 4 læst en anmeldelse af bogen Spørgeskemaundersøgelser af Merete Watt Boolsen, som jeg har inddraget i min litteratur. Jeg har også benyttet bibliotek på Syddansk universitets, hvor jeg har søgt i sektionen for Socialforskningslitteratur, hvor litteraturen her bl.a. omhandlende spørgeskemaopbygning/metoder. Her har jeg udvalgt 14 bøger, jeg finder relevante for min opgave da de beskæftiger sig med spørgeskemametodik på forskellige måder og områder I det følgende afsnit vil jeg besvare problemstilling 1, og herved gennemgå litteraturens definition af talentbegrebet, samt give en kort beskrivelse af talentbegrebets enkelte dele. Svar på Problemstilling 1 - Hvilke faktorer vurderes under begrebet talent, iflg. litteraturen? Som nævnt i indledningen er der forskellige måder at anskue et talent på, men der er dog efterhånden enighed om at man ikke kun kan definere et talent ud fra én eneste faktor, men at man derimod skal se på flere faktorer. Disse kan alle påvirkes gennem puberteten, hvilket er med til at vanskelig gøre en egentlig konkret talentidentifikation præpubertært (Pearson, D.T. et al, 2006). Den aldersgruppe der vil få det endelige spørgeskema tilsendt er klassetrin, hvor deres alder er år og er derfor lige i starten af puberteten. Dette gør det svært at sige noget konkret om deres endelige udvikling efter endt pubertet. Faktorer der påvirkes gennem puberteten står her i vilkårlig rækkefølge og er frit oversat og fortolket, fra artiklen skrevet af Pearson, D.T. et al. Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for adolescent team sports : Fysiske parametre: Højde Vægt Kropskomposition (Fedt/muskel/knogleforhold) Fysiologisk kapacitet: Aerob Anaerob Styrke Motorik: Færdighed (Frit oversat fra Eng. Skill)

11 Adræthed (Frit oversat fra Eng. Agility) Fysiske parametre Højde og vægt er afgørende i forhold til, hvilken sport der er tale om, da disse faktorer har en afgørende rolle for om man kan gøre sig forhåbninger om at kunne klare sig i forskellige sportsdiscipliner, endvidere vil man under puberteten vokse fra sin nu værende højde til mellem % af sin højde som voksen. Mange unge vil også opleve, at de tager ca. 40 % af deres voksenvægt på under puberteten (Pearson, D.T. et al, 2006). Her kan det umiddelbart være svært at sige noget konkret om, hvordan et talent vil udforme sig på sigt og disse faktorer kan også være med til at man frasorterer potentielle talenter, pga. nuværende fysisk status (Pearson, D.T. et al, 2006). Fysiologisk kapacitet Aerob kapacitet stiger i den første del af puberteten mellem års alderen. Hæmoglobinniveauet og kredsløbsstrukturen i det hele taget stiger/udvikler sig også meget i denne periode. Den anaerobe kapacitet ændres også drastisk under puberteten, da ens kropsmasse øges i form af fedt og/eller muskelmasse, afhængig af aktivitetsniveauet. Hvilket leder frem til muskelstyrke, der også er et resultat af genetik og træning/bevægelses forhold i den unges hverdag. Gennem puberteten er muskelstyrken/-udviklingen også influeret af hormonelle forandringer, der sker i kroppen. Endvidere mener man at styrkeforøgelsen skyldes øget testosteronmængde mere end udvikling af nervesystemet (Pearson, D.T. et al, 2006). Både aerob-kapacitet, anaerob-kapacitet og styrke er alle elementer der reagerer på træning, ikke alene gennem puberteten, men især hos drenge, hvor de anabolske hormoner er til stede i puberteten. Men for alle tre elementer er det usandsynligt at forudsige noget konkret om udviklingen af disse gennem puberteten, da det afhænger af synergien mellem, vækst og træning. (Pearson, D.T. et al, 2006) Motorik Schmidt & Lee definerer en færdighed som Movements that are dependent on practice and experience for their execution as opposed to being genetically defined (Pearson, D.T. et al, 2006) Her spiller indlæringsmønstrer fra de forskellige sportsgrene ind, så som kvaliteten af indlæringen og tiden brugt herpå, hvilket leder hen til ens erfaringsniveau. Endvidere vil en tidlig indlæring af bestemte bevægelsesmønstrer, gøre det nemmere for den unge senere at vende tilbage til et tidligere

12 præcisionsniveau, der måtte være gældende inden puberteten. Det er dog vigtigt at bibeholde træningsmønstrene genne puberteten, men disser skal nøje tilpasses den enkelte gennem puberteten for at undgå uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. Man skal dog holde sig for øje at noget af den forbedring man evt. kan opleve hos det enkelte talent under puberteten kan skyldes fysisk, fysiologisk og kognitiv udvikling, hvilket vil gøre abstrakte tests mere upræcise i forhold til, at sige noget om den enkelte persons udvikling senere i puberteten. Adræthed er ens evne til at bevæge sig elegant og velkoordineret (Nudansk ordbog, Politikens, 2003) Det er sværere at sige noget konkret om adræthed før end efter puberteten. Bl.a. fordi der ikke findes standardiserede testmetoder, der kan sige noget konkret om den enkeltes forventede niveau af adræthed efter puberteten. Endvidere vil ens adræthed forventes forbedret, som følge af ens træningstid på sigt. I artiklen Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for adolescent team sports (2006), konkluderer forfatterne at, for at man kan sige noget mere præcist om et talent, skal man også inddrage multidimentionelle aspekter af game intelligence og psychological attibutes sammen med de fysiske og fysiologiske aspekter. Delkonklusion Det sidstnævnte omkring game intelligence og psychological attributes behandles ikke i artiklen (Pearson, D.T. et al, 2006), game intelligence kan forstås som ens evne til at overskue regelsættet i en given disciplin, og ikke mindst evnen til at forstå sporten på både kognitivt og kropsligt niveau. Som nævnt i problembaggrunden, kan socioøkonomisk baggrund, bagland og ikke mindst personlighed, have stor betydning for om man i det hele taget bliver set i sportsmæssigt øjemed. Kroppen i både fysisk og fysiologisk forstand er sammen med den kognitive udvikling med til at bestemme, hvor langt man kan håbe på at nå i en given sportsdisciplin. For at kunne identificere et talent, og for reelt at kunne komme med et bud på om det enkelte barn har potentiale til at opnå internationalt niveau skal man have stor forståelse for og viden om dette, især når man har med så ung en målgruppe at gøre som klassetrin, der er målgruppen for Svendborg-projektet. Det kan godt se ud som om, at et ungt menneske umiddelbart opfylder de kriterier, der stilles inden for en given sportsdisciplin, men puberteten og de forandringer denne udvikling medfører, gør det svært at identificere et talent i en tidlig alder, da der stadig vil ske en del fysiske, fysiologiske og kognitive forandringer hos den enkelte udøver, og ikke mindst er det svært at sige noget om, hvorvidt den unge bibeholder lysten til at blive i den pågældende disciplin. Derfor er det som nævnt tidligere mere realistisk at et ungt menneske spreder sin interesse over en lidt bredere vifte af discipliner, og langsomt, med støtte fra en fagkyndig person, finder frem til den disciplin, der passer den enkelte bedst både i forhold til mulighed for at opnå et højt niveau og hvor den enkelte selv har motivationen for disciplinen.

13 I det kommende afsnit vil jeg give en beskrivelse af det eksisterende spørgeskema og vurdere det, i forhold til de af litteraturen opstillede faktorer, der dækker over talentbegrebet. Endvidere vil jeg prøve at klarlægge hvilken rolle en fysioterapeut evt. vil kunne bidrage med ved talentidentifikation. - 1,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? Beskrivelse af spørgeskema Det udsendte spørgeskema består af i alt 11 sider. Forsiden udgøres af et introduktionsbrev til respondenterne, hvor jeg beskriver, hvad dette spørgeskema skal bruges til, hvad det indeholder og at de vil blive kontaktet for at gennemgå spørgeskemaet via et telefoninterview, endvidere bliver de gjort opmærksom på, at alle data som vil blive brugt, vil være anonymiseret samt at de til enhver tid kan kontakte forskeren på projektet eller jeg, hvis der skulle være yderligere spørgsmål (Bilag 1). Side to er udformet som et skema med kontakt oplysninger, hvor de kan vælge to mulige datoer for ønsket telefonisk kontakt (Bilag 2). Her gøres der også opmærksom på, at denne side, med deres oplysninger vil blive destrueret efter opgavens afslutning, da den ikke har yderligere funktion i hverken min opgave eller i Svendborg Projektet. Side 2-4 i paginerede bilag (side 1-3 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til barnets deltagelse i aktiviteter, og hvilket niveau det evt. er på, om der evt. har været skader i forbindelse med udøvelsen af disse aktiviteter eller øvrige skader. Derudover er spørgsmål til alder og i tilfælde af at det er en pige, om hun har fået sin menstruation (Paginerede bilag 6). Side 5-7 i paginerede bilag (side 4-6 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til moren, som dækker biologisk relation til barnet, hendes menstruationsdebut, nuværende og tidligere aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter. Side 8-10 i paginerede bilag (side 7-9 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til faderen, som dækker biologisk relation til barnet, nuværende og tidligere aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter (Paginerede bilag 1). Dette spørgeskema dækker overordnende over nuværende aktivitetsniveau i forhold til antal discipliner og tiden bruget på dem hver især, for barn og forældre. Spørgeskemaet skal indledningsvis bruges til at vurdere om børn af aktive eller tidligere meget aktive forældre, er mere tilbøjelige til at blive udtaget ved en talentvurdering. Samtidig bliver der stillet spørgsmål til økonomisk og tidsmæssigt engagement/belastning fra forældresiden og vigtigheden for forældrene af deres barns aktivitetsniveau i relation til sport, hvilket skal danne data til vurdering om socioøkonomisk status har indflydelse på børns sportsmæssige aktivitetsniveau i fritiden og forældres engagement i børnenes fritidsaktiviteter. Der bliver også spurgt om de enkelte børns egen vurdering af deres præstationsniveau i de enkelte discipliner, hvilket der ikke helt er defineret baggrund for. Endvidere er

14 der for pigernes vedkommende et spørgsmål om menstruationsstatus, hvilket skal tjene som dataindsamling i relation til vurdering af sammenhæng i mellem aktivitetsniveau og menstruationsstart, hvilket også vil blive vurderet i relation til moderens menstruationsstart. Overordnet dækker dette spørgeskema kun enkelte dele, af de af litteraturen opstillede områder af talentbegrebet. Der stilles ikke specifikt spørgsmål til de enkelte faktorer, hvoraf mange af dem ikke vil kunne blive besvaret via et selvudfyldt spørgeskema, da det kræver standardiserede tests og fagkyndighed at vurdere disse mere præcist. Spørgeskemaet dækker endvidere ikke de fysiske og fysiologiske parametre så som højde, vægt, aerob/anaerob kapacitet, styrke osv. Mange af de parametre der ikke indgår i spørgeskemaet, kan hentes fra andre tests i Sevndborg-rojektet, da disse dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning, motorisk udvikling og knoglevækst. Disse vil ikke blive beskrevet nærmere i denne opgave. Delkonklusion Dette spørgeskema vil ikke, i den form det er nu, kunne bruges til direkte talentidentifikation, da det som nævnt ikke dække de faktorer, der er opstillet for begrebet talent. Det vil kunne sige noget om forholdet imellem barnets aktivitetsniveau og forældre, tidligere/nuværende, om et barn af økonomisk stærke forældre er mere forenings og klubmæssigt aktive og om der er sammenhæng i mellem forældres engagementsniveau i forhold til økonomi, opbakning og barnets aktivitetsniveau. Disse kan på sigt danne basis for en senere undersøgelse af, om der sammenhæng mellem disse faktorer og opnåede niveau i en given disciplin. Altså se retrospektivt, på om der sammenhæng mellem opnåede niveau og div. faktorer, der er samlet data ind om i dette spørgeskema. Spørgeskemaet kan dog i sammenhæng med andre tests/undersøgelser i Svendborg-projektet godt bruges til talentidentifikation, da disse dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning, motorisk udvikling og knoglevækst Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificering af unge talenter Fysioterapistuderende lærer via vores uddannelse om børns udvikling. Både på et overordnet og mere specifikt nivau. Hvilket kunne være baggrunden for vores faglige kompetencefelt. Eksempelvis ved at børn er i konstant udvikling gennem hele deres opvækst. Processen for udviklingen kan opfattes som et udviklingssamspil mellem indre biologiske, eksempelvis hormonelle forandringer og ydre miljømæssige faktorer, som eksempelvis fysisk aktivitetsniveau og det sociale miljø ( Idrættens Træningslære 2005). Som fysioterapeut er man allerede inde i talentudviklingsprocessen, hvor man bidrager som en ydre

15 faktor, på lige fod med andre sundhedsfaggrupper ( Idrættens træningslære, 2005). Her er vores funktion skadesforebyggelse, skadesbehandling og genoptræning. Fysioterapeuter ved også at børns koordinationsevnes trænerbarhed inden for reaktion, rytmisk sans og balance peaker omkring 8-10-års alderen, mens rumorienteringen først peaker omkring års alderen. Endvidere ved vi at trænerbarheden af de fysiske egenskaber, som hurtighed og bevægelighed peaker omkring de 8-9-år. Styrke og aerob udholdenhed peaker omkring års alderen, og sidst men ikke mindst peaker den anaerobe udholdenheds trænebarhed, først omkring års alderen. Stigningen af de enkelte dele sker allerede fra 5-8-års alderen og denne fase fra 5-8- års alderen og frem til puberteten kaldes også for Den motoriske guldalder. Her er det vigtigt for en optimal udvikling, ikke alene for optimering af sportsmæssige færdigheder, men også for et velfungerende motorisk niveau resten af livet, at der er god sammenhæng mellem træningsprocessen og udviklingsprocessen, og at udviklingen stimuleres så meget som muligt på alle områder ( Idrættens Træningslære, 2005). Fysioterapeuter ved, at vævet i knogle, sener og muskler styrkes ved træning, og at væv der ikke bliver trænet gradvist vil blive svagere. De fleste kan tåle at dyrke idræt, eller at være fysisk aktive på anden måde, også selvom de måske har skæve ben eller på anden måde er disponeret for idrætsskader, hvis man tilrettelægger træningen derefter ( Idrættens Træningslære, 2005). Denne viden kan fysioterapeuter bidrage med ved talentudvælgelsen, ved f.eks. at foretage screeninger af de enkelte unge, på et patologisk niveau og fra starten af laver målrettet træningsprogrammer til de enkelte, for at komme evt. gener eller problematikker, der kan være følge af uopdaget patologisk dysfunktion i forkøbet. Ved en uhensigtsmæssig bevægelse i eksempelvis knæet eller skulderen, hvor der måske er en større eller mindre patologisk problematik, vil kroppen ikke umiddelbart reagere på belastningen, men den vil over tid komme til udtryk som evt. træthed eller ømhed i området, hvilket kan lede til kompensation og unødig belastning andre steder i kroppen (Gross, Jeffry, et al, 2002). Med den fysioterapeutiske baggrund kan man bidrage med screening for mulige patologiske dysfunktioner ved talentidentifikation. Delkonklusion Med vores viden inden for motorisk og fysiologisk udvikling, samt risikofaktorer for skadesudvikling og ikke mindst vores fagligbaggrund til at tilegne os ny viden inden for det pågældende område, har vi som fysioterapeuter en solid baggrund for at deltage aktivt i processen vedrørende talentidentifikation. Det vi kan bidrage med, er en solid forståelse for patologiske dysfunktioner og undersøgelse herfor ved talentidentifikation. Dette kan bidrage ti, at børn bliver frasorteret eller får en mere målrettet træningsudvikling, der tager højde for evt. problematikker, inden de konkret udvikler patologiske gener af evt. problematikker, der vil blive forværret af bestemte træningsmønstre/metoder. Dette kan være

16 en mulig udvidelse eller et supplement til det fysioterapeutiske arbejdsområde. Afsnit om spørgeskema I dette afsnit vil jeg beskrive mit valg af respondenter, inklusions- og eksklusionskriterier samt beskrive min interviewguide. Der er nogle opsætningsfejl i det udsendte spørgeskema, som jeg har vurderet til at være irrelevante for opgaven, dette vil jeg uddybe nærmere i afsnittet Tillæg til spørgeskema og interviewguide. Jeg har af pladsmangel valgt kun at tage morens spørgeskema med i bilagene. Dette spørgeskema indeholder de samme spørgsmål som er i børneskemaet og spørgeskemaet til faderen, med undtagelse af menstruationsdebut spøgsmålet, da dette naturligvis ikke indgår i faderens spørgeskema. Endvidere indgår der et spørgsmål til barnets alder i spørgeskemaet til børnene, som ikke er med i morens spørgeskema. Jeg har også valgt at fjerne delene til niveauprofil II og niveauprofil III, da de i spørgeskemaet er de samme spørgsmål som niveauprofil I (se paginerede bilag 1 for helheden). Valg af respondenter Jeg har i samarbejde med den forsker, som skal bruge spørgeskemaet senere i Svendborg Projektet, fundet frem til to 4. klasser, på henholdsvis en interventionsskole og en kontrolskole på Sydfyn. Disse skoler vurderes til at være et godt gennemsnit for den større gruppe, der senere i projektforløbet skal modtage spørgeskemaet. Inklusions og eksklusionskriterier Respondentgruppen er udvalgt på baggrund af deres homogenitet, med den grupper der skal modtage det endelige spørgeskema, denne er udvalgt i samarbejde med den Ph.d. studerende, der har udarbejdet det eksisterende spørgeskema. Ved at sende det som pilotprojekt til to forskellige klasser på to forskellige skoler med forskellige placeringer, vil der være gode chancer for at ramme et så bredt respondentgrundlag som muligt og da disse skoler er en del af den konkrete samplegruppe, der skal have spørgeskemaet senere, anser jeg dem for at være kvalificeret som pilottestrespondenter. Beskrivelse af interviewguiden

17 Jeg har brugt spørgeskemaet som interviewguide, da det jeg konkret skulle have svar på var, om respondenterne svarede overensstemmende i spørgeskemaet og ved telefoninterviewet. Jeg har dog, hvor jeg kunne fornemme tilbageholdenhed eller misforståelse prøvet at stille det samme spørgsmål på en anden måde under interviewet. Afslutningsvis har jeg spurgt respondenterne om de har evt. tilføjelser eller spørgsmål til spørgeskemaet. Tillæg til spørgeskema og interviewguide Under Niveauprofilerne I til III for alle parter i spørgeskemaet er der et tal ud for hvert underspørgsmål (se evt. paginerede bilag 1 spørgsmål 3.3 side 50, 3.3 s. 51 spørgsmål 4.3 s. 53 og spørgsmål 3.3 s. 56), disse spørgsmål har eksempelvis tallene fra 1 til 12, disse tal skal ignoreres, da de ikke skulle stige kontinuerligt igennem alle Niveauprofilerne, men være i punktform. Som skrevet tidligere, mener jeg ikke at dette har nogen betydning for svarene på selve spørgsmålet som stilles. Databearbejdning I det følgende vil jeg beskrive, hvorledes databearbejdningen af resultaterne fra spørgeskemaet har fundet sted. Skalatype Jeg har i første omgang delt spørgsmålene fra spørgeskemaet op i de overordnede dele som det udgøres af, nemlig Barn, Moder og Fader for at lette overblikket, hvorefter jeg har indtastet deres svar i talform. Dette kaldes også for skalatyper og jeg arbejder i denne opgave med Binomiale, Nominale og Ordinale skalatyper (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007). For hver af disse skalatyper er der forskellige metoder for beregning af data og dette vil blive beskrevet nærmere i afsnitet Problemstilling 2 : Eksempelvis ved spørgsmål 1 til barnet, som er af binomialskala. Her har jeg givet tallet 1 for Ja og tallet 0 for Nej. 2 Hvis ja hvilke sportsgrene dyrker du? Denne inddeling har jeg brugt ved alle Ja / Nej spørgsmål og spørgsmål som kan besvares med Ja og Nej, som spørgsmål 4 og 5 for børnene, spørgsmål 5, 6 og 7 for moderen og spørgsmål 4, 5 og 6 for

18 faderen og tilføjet et felt med enheden 0 for blanke svar (hvor der hverken er svaret det ene eller det andet) (se evt. paginerede bilag 1). Ved spørgsmål 2 hos børnene, har jeg for dataanalysen skyld valgt at give 1 for en eller flere sportsgrene og 0 for ingen. 2. Hvis ja, hvilke sportsgrene dyrker du? og hvor lang tid har du dyrket denne/disse? For niveauprofilerne har jeg, f.eks. ved spørgsmål 3.1, givet 1 for en sportsgren og 0 for ingen sportsgren. 3.1 Sportsgren I (skriv hvilken) vælg herunder på hvilket niveau du dyrker din sport hvis du dyrker flere sportsgrene skal du udfylde en niveauprofil for hver: Ved spørgsmål 3.2 under niveauprofilerne har jeg givet 1 for svar i Motionskassen og 2 for Konkurrence/opvisningskassen (se bilag 1). Der hvor punkt 3.3, 3.4 osv. i niveauprofilerne er blanke, skyldes at spørgsmål 3.2 er svaret med afkrydsning i Motionskassen, disse har som beskrevet ovenfor fået værdien 0 i oversigten. Ved svar i konkurrence/opvisningskassen bruger jeg 1, 2 og 3 for de tre svarmuligheder: 3.3 Hvilket af nedenstående udsagn passer da bedst på din deltagelse i konkurrencer/opvisninger? 1. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn 2. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn og i Jylland 3. Jeg deltager i konkurrence/opvisning i hele Danmark Og ved spørgsmål 3.4 har jeg givet 1,2,3,4 og 5 for underkategorierne: Ved spørgsmål 17 (6 i spørgeskemaet) om alder hos børnene har jeg inddelt dem således: 1=10 år 2=11år, da jeg antager at der ikke er nogen under 9 år eller over 11 år i 4. klassetrin. Ved aldersspørgsmålet, spørgsmål 2 (2 i spørgeskemaet) i relation til moderens menstruationsdebut har jeg inddelt det således:

19 1=11år, 2=12 år, 3=13 år, 4=14 år, da dette er det aldersspænd jeg har i de indsamlede spørgeskemaer. Spørgsmål 8 og 9 for moderen og spørgsmål 7 og 8 for faderen er inddelt således: 1=nej 2=ja i let grad 3=ja i nogen grad 4=ja i høj grad. Denne kodning har jeg som nævnt foretaget for at skabe overblik. Herefter har jeg indtastet resultaterne i et Excel ark (Bilag 5), for at skabe et visuelt overblik over svarene fra det selvudfyldte spørgeskema og skemaet fra telefoninterviewet (Launsø, Laila & Rieper, Olaf, 2000). Reliabiliteten vil jeg undersøge ved hjælp af statistiske beregninger ud fra Kappa-Koefficienten. Denne metode vil jeg beskrive i dybden i afsnittet Statistisk analyse. Endvidere har jeg for at vurdere sværhedsgraden af de lange spørgsmål i spørgeskemaet, lavet en beregning for disses lixværdi (beskrives i afsnittet Hvordan opbygges et spørgeskema ). Jeg vil også gå ind og lave en prosaanalyse af udvalgte spørgsmål, for at sætte ord på den sammenhæng og eventuelle usammenhæng der er i de enkelte spørgsmål, under afsnittet Prosaanalysen. Dette gøres for et lettere forståeligt overblik og bl.a. for at få respondenternes overvejelser med i forhold til opbygning, læsebathed og forståelse af de enkelte spørgsmål og spørgeskemaet som helhed. Besvarelse af problemstilling 2 Hvordan opbygges et spørgeskema? I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan man iflg. litteraturen opbygger et spørgeskema. Senere i dette afsnit vil jeg vurdere om det eksisterende spørgeskema lever op til de af litteraturen stillede rammer. Der er som udgangspunkt seks ting som man skal være opmærksom på ved udarbejdelse af et spørgeskema ifølge bogen Professionel Mail Surveys (Erdos, Paul L, & Arthur, Morgan J, 1983): 1. The questionnaire must include questions on all subjects which are essential to the project; it should contain all the important questions on these subjects, but none which are not purposeful. 2. The questionnaire should appear brief and, easy to complete. 3. The reader must be made to feel that he is participating in an important and interesting project. 4. The form should not contain any questions which could bias the answers. 5. It must be designed to elicit clear and precise answers to all questions. 6. Phrasing, structure, and layout must be designed with the problems of tabulating in mind. The saving of money in data processing should be one of the considerations.

20 Dette betyder at det er vigtigt, at man på forhånd sikrer sig, hvad det er at man ønsker at vide og sørger for at man holder sig inden for rammen af sit projekt. Endvidere skal man holde sig fra lange og kludrede sætninger og ikke mindst passe på at man ikke bruger implicitte ord eller sprog, altså sprog og ord, der nok er dagligdagssprog/ord for en forsker eller i bestemte fagkredse, men som ikke vil være forståelig for den almene befolkning. Man skal også give respondenterne en følelse af at de deltager i noget vigtigt og at deres svar er vigtige for projektet. Spørgsmålene skal formuleres således at de ikke er farvet, altså at man ikke leder respondenten hen imod et svar, som denne ikke reelt selv ville have svaret. Man skal også sørge for, at det er nemt at svare på spørgsmålene, de må eksempelvis ikke indeholde svarmuligheder som er ligegyldige for projektet, men skal derimod være præcist formuleret. Sidst men ikke mindst skal man sikre sig at spørgeskemaet er let forståeligt, altså at det er overskueligt og sat op på en let tilgængelig måde, hvor spørgsmålene følger hinanden i en velovervejet rækkefølge. Som med andre undersøgelser er det vigtigt at man til sit spørgeskema laver en problembaggrund og opstiller nogle problemstillinger og sikrer sig, at man er tro overfor disse hele vejen igennem. Problemstillingerne skal belyse formålet med undersøgelsen og tage højde for fagteori og videnskabsteorien som man ønsker at arbejde under (Boolsen, Merete Watt, 2008). Endvidere skal man gøre sig overvejelser om, hvordan man har tænkt sig at indsamle svarene, om det er via telefon, Internettet eller udsendte spørgeskemaer. I denne opgave er den valgte metode, at spørgeskemaerne sendes ud til folk, hvor de selvstændigt skal svare, hvilket også er meningen med det endelige spørgeskema, der skal bruges i Svendborg Projektet. Dette stiller yderligere nogle krav til udformningen af spørgsmålene, da der her ikke er mulighed for at uddybe spørgsmålet, altså skal man (som man også bør gøre ved andre spørgemetoder), være yderst præcis i udformningen af spørgsmålene og vælge de rette ord for at det giver den rette mening i forskellige kontekster, da man ikke kan styre, hvilken tankestrøm folk har eller hvor de er, når de svarer på/udfylder spørgeskemaet. Når man har disse ting på plads, så udarbejder man de konkrete spørgsmål, hvor man sikrer sig at spørgsmålene bliver stillet således at de fører hen mod et konkret svar. Man skal være forsigtig med spørgsmål og ord, som ikke er neutrale 1 eller som har emotionelle betoning 2, da disse ofte kan stille respondenten i en ubehagelig overvejelse omkring deres svar, hvilket så kan resultere i, at de enten ikke svare oprigtigt eller helt undlader at svar (Erdos, Paul L, & Arthur, Morgan J, 1983). Det er også vigtigt at spørgsmålene blive formuleret så kort og præcist som muligt, for at undgå fejltolkning eller at respondenterne simpelthen ikke gider at læser dem igennem. Spørgsmålene skal således være relevante for projektet og for hvert spørgsmål skal der være en forklaring til stede, enten 1 Eks. Holdningsspørgsmål 2 Spørgsmål til emner, der kan have følelsesmæssig effekt på respondenten.