Reliabilitetsstudie af et spørgeskema

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reliabilitetsstudie af et spørgeskema"

Transkript

1 Reliabilitetsstudie af et spørgeskema - Pilottest af spørgeskema til undersøgelse af talentidentifikation -- A study of reliability within a questionnaire - Pilot test of a questionnaire for the study of talent identification - Antal anslag: Anslag her af fodnoter: 337 Udarbejdet af Søren Nissen, Fysioterapeutuddannelsen Odense Jan Intern vejleder: Heidi Klakk Christensen, Fysioterapeutunderviser ved UCL Ekstern vejleder: Christina Christiansen, Ph.d. studerende ved SDU Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter.

2 Indledning... 4 Problembaggrund... 4 Talent del... 5 Spørgeskema del... 6 Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den postomdelte spørgeskemametode?... 6 Formål... 8 Problemformulering... 8 Problemstillinger... 8 Nøglebegreber... 8 Afgrænsning af opgaven og metode... 9 Litteratursøgning... 9 Svar på Problemstilling Hvilke faktorer vurderes under begrebet talent, iflg. litteraturen? Fysiske parametre Fysiologisk kapacitet Motorik Delkonklusion ,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? Beskrivelse af spørgeskema Delkonklusion Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificering af unge talenter Delkonklusion Afsnit om spørgeskema Valg af respondenter Inklusions og eksklusionskriterier Beskrivelse af interviewguiden Tillæg til spørgeskema og interviewguide Databearbejdning Skalatype Besvarelse af problemstilling Hvordan opbygges et spørgeskema? Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen satte rammer for et godt spørgeskema? Delkonklusion Besvarelse af problemstilling Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i dette spørgeskema? Statistisk analyse Kappa for Binomialskala og Nominalskala Kappa på ordinalskala/vægtet Kappa Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema? Illustration af princippet for udtagede spørgsmåls reliabilitet Delkonklusion Prosaanalysen - Vurdering af spørgeskemaets helhed og de enkelte spørgsmål, inklusiv respondenternes kommentarer Delkonklusion Diskussion Konklusion... 37

3 Perspektivering Andre aspekter, spørgeskemaet kan bidrage med på sigt Litteraturliste Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3 54 Bilag 4 56 Bilag 5 57

4 Indledning Dette bachelorprojekt vil bl.a. omhandle emnet talentidentifikation. Jeg vil se på, hvilke faktorer der bliver vurderet på, hos de enkelte mulige talenter og hvad disse faktorer består af og herefter vil jeg opstille en fysioterapeutisk relevans til emnet talentidentifikation, begrebet talentudvikling, der ligger tæt op at talentidentifikation vil, ikke bliver behandlet. Endvidere vil jeg foretage et metodestudie af et i forvejen udfærdiget spørgeskema, hvor jeg vil vurdere opbygningen heraf og undersøge om der er god reliabilitet af de enkelte spørgsmål. Spørgeskemaet er udarbejdet af en Ph.d.-studerende på Svendborg-projektet ved Syddansk Universitet. Svendborg-projektet undersøger bl.a. forholdet mellem forældre og deres børns aktivitetsniveau i relation til talentidentifikation i en tidlig alder. Det omtalte spørgeskema skal danne basis for denne undersøgelse. Problembaggrund På 7.sem. af fysioterapeutuddannelsen deltog jeg i Svendborg-projektet, hvor jeg var en del af et større testhold, der assisterede med at udføre en række tests af elever fra klasse. Formålet med Svendborg projektet er at undersøge effekten af ekstra idrætstimer hos folkeskoleelever i 0. til 4. klasse. Det er et prospektivt interventionsstudie med ca deltagende skoleelever en interventionsgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4. klasse) fra 6 skoler, samt en kontrolgruppe bestående af 600 børn (0.-4. klasse) fra 4 matchede skoler i Svendborg kommune. Effektmålene vil bl.a. være eventuelle forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen indenfor nedenstående parametre, som sammenlignes flere gange i løbet af interventionsperioden: 1. Fysisk aktivitetsniveau (målt med accelerometre) 2. Fysisk form (bl.a. kondition) 3. Kropssammensætning 4. Blodtryk 5. Risikomarkører i blodet (bl.a. insulin, glukose, HDL- og LDL kolesterol og triglycerid) 6. Skadesincidents og rygproblemer (registeret vha. SMA-track) 7. Motoriske færdigheder (bl.a. balance, præcision og hurtighed) 8. Knogleudvikling (bl.a. knoglemineraltæthed og frakturrisiko) Det forventes desuden, at den ekstra idræt på sigt vil være medvirkende til udviklingen af en større talentmasse i Team Danmark regi, hvilket danner grundlag for det pågældende spørgeskema, der skal være med til at klarlægge disse forhold

5 (http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/rich/forskning/forskningsprojekter/svendbo rg%20projektet.aspx). I forbindelse med min deltagelse i Svendborgprojektet blev jeg præsenteret for et spørgeskema. Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem forældres nuværende/tidligere aktivitetsniveau i forhold til om dette har indvirkning på om børn af sportsaktive forældre har en større chance for at blive udtaget ved talentdetektion, end børn af mindre sportsaktive forældre. Jeg har ikke tidligere under min uddannelse til fysioterapeut, stiftet bekendtskab med talentbegrebet eller talentidentifikation. Hvilket fik mig til at tænke om det har nogen relevans for fysioterapeuter at have kendskab til dette emne. Jeg har søgt litteratur i Cochrane/PubMed og PeDro, der er de, for fysioterapeutuddannelsen normalt brugte databaser, men har ikke kunne fremskaffe relevant litteratur til emnet talentidentifikation, da disse overvejende er databaser der beskæftiger sig med patologiske problemstillinger/emner og behandling heraf, hvilket fik mig til at søge i andre databaser. I SportsDiscus, der er en database for Idræt og Idrætsfysiologi, fik jeg en del resultater, der var relevante for mit emne. Jeg filtrerede, så alle sprog væk udover engelsk, tysk og dansk. Jeg valgte enkelte artikler ud fra denne søgning og det er disse artikler, der vil danne grundlag for afklaringen af talentbegrebet senere i denne opgave. Talent del Politikens Nudansk ordbog, med Etymologi, 2003 definerer talent som: Medfødte evner inden for et bestemt område. Men dette besvarer ikke, hvad et talent reelt er eller hvad begrebet konkret dækker over. Et talent er en kombination af mange forskellige og afgørende faktorer. Simonsen D.K. giver denne definition: Talent er en medfødt kapacitet, som giver et individ mulighed for at udvise exceptionelt højt præstationsniveau i et domæne, som kræver specielle færdigheder og intensiv træning (Hansen, Stig E., i bogen Aldersrelateret træning, 2005). Denne definition skal forstås således, at det ikke alene er nok at have talent, man skal stadig undergå målrettet og intensiv træning for at udnytte dette potentiale. Endvidere dækker denne definition over nogle faktorer der er til stede i forskellig grad, så som kognitive evner, motivation, fysiologi, fysisk og trænerbarhed. Det medfødte er ikke evnen, men en mere omfattende kapacitet, der blot medvirker til at opnå præstationer inden for forskellige idrætsgrene ( Aldersrelateret træning, 2005) Talentbegrebet kan ifølge bogen Aldersrelateret træning deles ind i 5 hoved kategorier: Atropometri: Kropskomposition, højde, fod og hånd størrelse. Fysiologi: Muskelfibersammensætning, iltoptagelse, udholdenhed, styrke, hurtighed og trænerbarhed. Motorik: Koordinering af bestemte bevægelsesmønstre relateret i div. sportsgrene, som at kaste, gribe og at slå, med eksempelvis en ketcher.

6 Psykologi: Motivation, vilje, visualisering af delmål og mål, selvrealistisk, emotionel kontrol og evnen til at begrænse sine negative tanker. Sociologi: Familiebaggrund, træningsmiljø, uddannelse, trænere, støtteapparat og økonomi. Der er enighed om, at man præpubertært skal brede sine aktiviteter over flere forskellige discipliner, hvor træningen er målrettet leg nærmere end specifikke øvelser for en specifik sportsgren ( Aldersrelateret træning, 2005), hvor de unge måske hurtigt ville blive træt af træningen. I denne fase skal man arbejde hen i mod at personen får et motorisk alfabet, der skal danne base for senere mere disciplinspecifikke øvelser. Det er svært at udpege talenter i en meget ung alder, da alle ovennævnte faktorer kan udvikle sig forskelligt på genetisk niveau. Man kan via målrettet fysisk aktivitet godt fremme nogle af disse faktorer, men da det er et samspil mellem dem alle, nytter det ikke med eksempelvis kun forbedring i én eller to af disse faktorer. Da talent først kommer til udtryk sent, er det svært at sige noget om, hvorvidt en person har talent eller ej inden 17-års alderen ( Aldersrelateret træning, 2005) Spørgeskema del Da den Ph.d. studerende der har udfærdiget spørgeskemaet ikke har sat sig konkret ind i, hvordan man bedst opbygger et spørgeskema, er det vigtigt, for at sikre sig at spørgeskemaet er let forståeligt og at man får indsamlet de svar man ønsker fra respondenterne, at undersøge om spørgeskemaet lever op til de rammer, der er opstillet for udarbejdelse af et spørgeskema (Olsen, Henning, 2006). Endvidere skal reliabiliteten i de enkelte spørgsmål vurderes. Denne kan måles med en relativ sikkerhed via udregningen af Kappa-Koefficienten for de enkelte spørgsmål (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007), ved at stille det samme spørgsmål på eks. to forskellige måder. I denne opgave stilles spørgsmålene først via postomdelt spørgeskema og dernæst i telefoninterview. Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den postomdelte spørgeskemametode? Egentlig er det relevant for alle sundhedsfaglige studerende, studerende på de humanistiske studier og ikke mindst forskere generelt at have kendskab til spørgeskemametoden. Også andre faggrupper kan gøre brug af spørgeskemametoden. Metoden bliver da også brugt, f.eks. hvis en HR-assistent skal vurdere medarbejdertilfredsheden i en virksomhed.

7 For denne opgave drejer det sig om det postomdelte spørgeskema. Det postomdelte spørgeskema tilbyder en måde, hvorpå man kan indsamle data fra mange respondenter på relativ kort tid. Til forskel fra det personlige interview, hvor man skal pendle frem og tilbage mellem respondenterne eller man skal have overtalt respondenterne til at komme til det pågældende interview, hvilket i sig selv vil være enormt tidskrævende og ikke mindst omkostningsfyldt, da man højest sandsynligt skal betale for interviewerens arbejdstid. Derudover er det ofte nødvendigt med en gulerod, i form af en eller anden kompensation til respondenterne, for i det hele taget at få dem til at dukke op til interviewet. Med det postomdelte spørgeskema, har respondenterne mulighed for at besvare spørgsmålene i ro og mag, når de føler, at de har tid, hvilket også kan hjælpe på svarvilligheden og ikke mindst på at de kan tænke deres svar godt igennem uden at føle sig presset til et svar nu og her (Erdos, Paul L.1983). Både som studerende og færdiguddannet fysioterapeut, kan man relativt hurtigt indsamle en stor mængde data, til vurdering af en problemstilling i relation til opgaveskrivning eller forskning og herved opnå et større sample at arbejde ud fra, end hvis man kun udfører personlige interviews. Man kan endvidere som nævnt sende spørgeskemaet ud til større geografiske områder, hvilket kan være med til at give et mere korrekt billede af den type mennesker, man vil lave en undersøgelse af. Man vil herved kunne komme udover problemet med at man kun kan undersøge en lokal gruppe, som reelt kun kan sige noget om gruppen i det specifikke område. Et eksempel kan være, at man som fysioterapeut gerne vil lave en tilfredshedsundersøgelse blandt nyopererede knæpatienter, hvor det konkret handler om sygehusvæsnets præoperative genoptræningsmetoder, der udføres af fysioterapeuterne på flere forskellige sygehuse i Danmark. Her kan man sende et spørgeskema ud til alle patienter, der inden for eksempelvis den seneste måned, har gennemgået et præoperativt træningsprogram, for herigennem at opnå en relativ god base af data til vurdering af problemfeltet. Hvis man derimod kun tog udgangspunkt i eksempelvis Odense Universitets Hospitals (OUH) patienter og lavede et interview, så ville denne undersøgelse ikke kunne sige noget om patientoplevelsen i resten af landet, på trods af at OUH har patienter fra store dele af landet. Dette skyldes at man kun får spurgt dem, der er blevet opereret på OUH og derfor kun opnår deres oplevelse af præoperativ træning på OUH. Man kan derfor ikke drage nogen konklusion om den landsdækkende tilfredshed eller utilfredshed ud fra denne metode. Endvidere skal reliabiliteten undersøges/måles. Dette kan gøres med de data, der bliver indsamlet, ved hjælp af udregningen af Kappaværdien på de enkelte spørgsmål. Kappaværdien er med til at vurdere om, de spørgsmål, der bliver stillet vil blive besvaret ens, hvis de eksempelvis kom via et interview og via et spørgeskema. Dette skal så danne grundlag for vurderingen af

8 reproducerbarheden for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, der bliver vurderet i denne opgave (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007). Formål Formålet med denne opgave er at afdække talentbegrebet og at undersøge, om der i talentidentifikations processen er faglig baggrund for fysioterapeutisk virke, samt måle reliabiliteten i et i forvejen udarbejdet spørgeskema, der skal bruges til talent undersøgelse i Svendborgprojektet. Dette er med til at afhjælpe evt. svagheder i spørgeskemaet og herved styrke responssikkerheden for den Ph.d. studerende, der senere skal bruge dette spørgeskema. Endvidere vil opgaven evt. åbne op for et nyt arbejdsområde for fysioterapeuter i fremtiden, nemlig inden for talentidentifikation. Problemformulering Hvad er et talent, dækker spørgeskemaet talentbegrebet, er spørgeskemaets enkelte spørgsmål reliable, og hvad kan en fysioterapeut fagligt bidrage med ved talentidentifikation? Problemstillinger 1. Hvilke faktorer vurderes under begrebet Talent, iflg. litteraturen? 1.1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? 1.2 Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificeringen af unge talenter? 2. Hvordan opbygges et spørgeskema? 2.1 Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen fastsatte rammer for et godt spørgeskema? 3. Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i det eksisterende spørgeskema? 3.1 Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema? Nøglebegreber Talentidentifikation: At identificere et talent ud fra en række kriterier. Spørgeskema: Foruddefineret sæt spørgsmål der er indskrevet i et skema. Postomdelt spørgeskema: Et spørgeskema der er sendt personligt til respondenterne.

9 Reliabilitet: Pålidelighed, Reproducerbarhed. Afgrænsning af opgaven og metode I det følgende afsnit vil jeg beskrive opgavens afgrænsning, mine litteratursøgninger og litteraturvalg til vurdering af spørgeskemaet og dette bachelorprojekt. Jeg vil i denne opgave afdække hvilke faktorer, der ligger til grund for talentbegrebet. Dette vil jeg gøre via den litteratur jeg har fundet frem til, der omhandler begrebet talent. Jeg vil ikke gå i dybden med de metoder der bruges til at måle de enkelte kategorier for talentbegrebet og hvordan de udføres, men kort beskrive, hvad hver kategori dækker over. Endvidere vil jeg via litteratur om spørgeskemaopbygning/teori beskrive, hvordan et solidt spørgeskema opbygges, samt vurdere det spørgeskema, som bruges i denne opgave. Afslutningsvis vil jeg komme med rettelser og forslag hertil. Jeg har foretaget en pilottest af spørgeskemaet, hvor jeg sendte spørgeskemaet ud til en gruppe respondenter, som er et udpluk af den større gruppe, der senere skal have det færdige skema. Da disse spørgeskemaer var returneret, lavede jeg telefoninterviews for de skemaer, jeg kunne nå indenfor min tidsramme for bachelorprojektet. Formålet med disse telefoninterviews er at stille de samme spørgsmål igen, som respondenterne har besvaret i spørgeskemaet for herefter at undersøge, om de selvudfyldte svar stemmer overens med de svar jeg indhenter via telefoninterviewet, for på den måde at måle reliabiliteten i spørgsmålene. Dette gør jeg bl.a. ved en objektiv vurdering med baggrund i litteraturen for spørgeskemaer og ved at lave en statistisk vurdering ved hjælp af Kappa-Koefficienten, hvor jeg vurderer spørgeskemasvarene og telefoninterviewsvarenes balance i forhold til hinanden. Den statistiske del, som den Ph.d. studerende vil bruge, og som skal danne basis for de resultater, der opnås ved senere udsendelse af dette spørgeskema i dets færdige form, vil jeg ikke beskrive eller diskutere i denne opgave, da det ligger udover den opgave, jeg er blevet stillet i relation til at teste reliabiliteten af de spørgsmål som indgår i spørgeskemaet. Litteratursøgning Jeg har brugt obligatorisk litteratur på uddannelsen samt litteratur jeg har fået anbefalet af min vejleder. Til afdækning af begrebet Talent og Talentidentifikation har jeg på (PubMed), bib.sdu.dk:2048/ehost/search?vid=1&hid=113&sid=f30f8a90-10f7-4de2-b72f- 6839bda09977%40sessionmgr113 (SportsDiscus), og (Fagforeningen for fysioterapeuter) søgt med følgende afgrænsninger: Talentidentifikation, talentdetection, hvor jeg for at begrænse mængden af unødige artikler har tilvalgt: Youth, Young, Adolescens og Children, hvilket er mest relevant for denne del af studiet. Endvidere har jeg søgt på

10 og med flg. søgeord: Spørgeskema, Opbygning af spørgeskema, reliabilitet, spørgeskema og reliabilitet, for finde frem til relevant litteratur til afklaring af spørgeskemaopbygning og reliabilitets vurderingen af det konkrete spørgeskema. Endvidere har jeg i Fysioterapeuten af 27. februar 09, nr. 4 læst en anmeldelse af bogen Spørgeskemaundersøgelser af Merete Watt Boolsen, som jeg har inddraget i min litteratur. Jeg har også benyttet bibliotek på Syddansk universitets, hvor jeg har søgt i sektionen for Socialforskningslitteratur, hvor litteraturen her bl.a. omhandlende spørgeskemaopbygning/metoder. Her har jeg udvalgt 14 bøger, jeg finder relevante for min opgave da de beskæftiger sig med spørgeskemametodik på forskellige måder og områder I det følgende afsnit vil jeg besvare problemstilling 1, og herved gennemgå litteraturens definition af talentbegrebet, samt give en kort beskrivelse af talentbegrebets enkelte dele. Svar på Problemstilling 1 - Hvilke faktorer vurderes under begrebet talent, iflg. litteraturen? Som nævnt i indledningen er der forskellige måder at anskue et talent på, men der er dog efterhånden enighed om at man ikke kun kan definere et talent ud fra én eneste faktor, men at man derimod skal se på flere faktorer. Disse kan alle påvirkes gennem puberteten, hvilket er med til at vanskelig gøre en egentlig konkret talentidentifikation præpubertært (Pearson, D.T. et al, 2006). Den aldersgruppe der vil få det endelige spørgeskema tilsendt er klassetrin, hvor deres alder er år og er derfor lige i starten af puberteten. Dette gør det svært at sige noget konkret om deres endelige udvikling efter endt pubertet. Faktorer der påvirkes gennem puberteten står her i vilkårlig rækkefølge og er frit oversat og fortolket, fra artiklen skrevet af Pearson, D.T. et al. Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for adolescent team sports : Fysiske parametre: Højde Vægt Kropskomposition (Fedt/muskel/knogleforhold) Fysiologisk kapacitet: Aerob Anaerob Styrke Motorik: Færdighed (Frit oversat fra Eng. Skill)

11 Adræthed (Frit oversat fra Eng. Agility) Fysiske parametre Højde og vægt er afgørende i forhold til, hvilken sport der er tale om, da disse faktorer har en afgørende rolle for om man kan gøre sig forhåbninger om at kunne klare sig i forskellige sportsdiscipliner, endvidere vil man under puberteten vokse fra sin nu værende højde til mellem % af sin højde som voksen. Mange unge vil også opleve, at de tager ca. 40 % af deres voksenvægt på under puberteten (Pearson, D.T. et al, 2006). Her kan det umiddelbart være svært at sige noget konkret om, hvordan et talent vil udforme sig på sigt og disse faktorer kan også være med til at man frasorterer potentielle talenter, pga. nuværende fysisk status (Pearson, D.T. et al, 2006). Fysiologisk kapacitet Aerob kapacitet stiger i den første del af puberteten mellem års alderen. Hæmoglobinniveauet og kredsløbsstrukturen i det hele taget stiger/udvikler sig også meget i denne periode. Den anaerobe kapacitet ændres også drastisk under puberteten, da ens kropsmasse øges i form af fedt og/eller muskelmasse, afhængig af aktivitetsniveauet. Hvilket leder frem til muskelstyrke, der også er et resultat af genetik og træning/bevægelses forhold i den unges hverdag. Gennem puberteten er muskelstyrken/-udviklingen også influeret af hormonelle forandringer, der sker i kroppen. Endvidere mener man at styrkeforøgelsen skyldes øget testosteronmængde mere end udvikling af nervesystemet (Pearson, D.T. et al, 2006). Både aerob-kapacitet, anaerob-kapacitet og styrke er alle elementer der reagerer på træning, ikke alene gennem puberteten, men især hos drenge, hvor de anabolske hormoner er til stede i puberteten. Men for alle tre elementer er det usandsynligt at forudsige noget konkret om udviklingen af disse gennem puberteten, da det afhænger af synergien mellem, vækst og træning. (Pearson, D.T. et al, 2006) Motorik Schmidt & Lee definerer en færdighed som Movements that are dependent on practice and experience for their execution as opposed to being genetically defined (Pearson, D.T. et al, 2006) Her spiller indlæringsmønstrer fra de forskellige sportsgrene ind, så som kvaliteten af indlæringen og tiden brugt herpå, hvilket leder hen til ens erfaringsniveau. Endvidere vil en tidlig indlæring af bestemte bevægelsesmønstrer, gøre det nemmere for den unge senere at vende tilbage til et tidligere

12 præcisionsniveau, der måtte være gældende inden puberteten. Det er dog vigtigt at bibeholde træningsmønstrene genne puberteten, men disser skal nøje tilpasses den enkelte gennem puberteten for at undgå uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. Man skal dog holde sig for øje at noget af den forbedring man evt. kan opleve hos det enkelte talent under puberteten kan skyldes fysisk, fysiologisk og kognitiv udvikling, hvilket vil gøre abstrakte tests mere upræcise i forhold til, at sige noget om den enkelte persons udvikling senere i puberteten. Adræthed er ens evne til at bevæge sig elegant og velkoordineret (Nudansk ordbog, Politikens, 2003) Det er sværere at sige noget konkret om adræthed før end efter puberteten. Bl.a. fordi der ikke findes standardiserede testmetoder, der kan sige noget konkret om den enkeltes forventede niveau af adræthed efter puberteten. Endvidere vil ens adræthed forventes forbedret, som følge af ens træningstid på sigt. I artiklen Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for adolescent team sports (2006), konkluderer forfatterne at, for at man kan sige noget mere præcist om et talent, skal man også inddrage multidimentionelle aspekter af game intelligence og psychological attibutes sammen med de fysiske og fysiologiske aspekter. Delkonklusion Det sidstnævnte omkring game intelligence og psychological attributes behandles ikke i artiklen (Pearson, D.T. et al, 2006), game intelligence kan forstås som ens evne til at overskue regelsættet i en given disciplin, og ikke mindst evnen til at forstå sporten på både kognitivt og kropsligt niveau. Som nævnt i problembaggrunden, kan socioøkonomisk baggrund, bagland og ikke mindst personlighed, have stor betydning for om man i det hele taget bliver set i sportsmæssigt øjemed. Kroppen i både fysisk og fysiologisk forstand er sammen med den kognitive udvikling med til at bestemme, hvor langt man kan håbe på at nå i en given sportsdisciplin. For at kunne identificere et talent, og for reelt at kunne komme med et bud på om det enkelte barn har potentiale til at opnå internationalt niveau skal man have stor forståelse for og viden om dette, især når man har med så ung en målgruppe at gøre som klassetrin, der er målgruppen for Svendborg-projektet. Det kan godt se ud som om, at et ungt menneske umiddelbart opfylder de kriterier, der stilles inden for en given sportsdisciplin, men puberteten og de forandringer denne udvikling medfører, gør det svært at identificere et talent i en tidlig alder, da der stadig vil ske en del fysiske, fysiologiske og kognitive forandringer hos den enkelte udøver, og ikke mindst er det svært at sige noget om, hvorvidt den unge bibeholder lysten til at blive i den pågældende disciplin. Derfor er det som nævnt tidligere mere realistisk at et ungt menneske spreder sin interesse over en lidt bredere vifte af discipliner, og langsomt, med støtte fra en fagkyndig person, finder frem til den disciplin, der passer den enkelte bedst både i forhold til mulighed for at opnå et højt niveau og hvor den enkelte selv har motivationen for disciplinen.

13 I det kommende afsnit vil jeg give en beskrivelse af det eksisterende spørgeskema og vurdere det, i forhold til de af litteraturen opstillede faktorer, der dækker over talentbegrebet. Endvidere vil jeg prøve at klarlægge hvilken rolle en fysioterapeut evt. vil kunne bidrage med ved talentidentifikation. - 1,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? Beskrivelse af spørgeskema Det udsendte spørgeskema består af i alt 11 sider. Forsiden udgøres af et introduktionsbrev til respondenterne, hvor jeg beskriver, hvad dette spørgeskema skal bruges til, hvad det indeholder og at de vil blive kontaktet for at gennemgå spørgeskemaet via et telefoninterview, endvidere bliver de gjort opmærksom på, at alle data som vil blive brugt, vil være anonymiseret samt at de til enhver tid kan kontakte forskeren på projektet eller jeg, hvis der skulle være yderligere spørgsmål (Bilag 1). Side to er udformet som et skema med kontakt oplysninger, hvor de kan vælge to mulige datoer for ønsket telefonisk kontakt (Bilag 2). Her gøres der også opmærksom på, at denne side, med deres oplysninger vil blive destrueret efter opgavens afslutning, da den ikke har yderligere funktion i hverken min opgave eller i Svendborg Projektet. Side 2-4 i paginerede bilag (side 1-3 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til barnets deltagelse i aktiviteter, og hvilket niveau det evt. er på, om der evt. har været skader i forbindelse med udøvelsen af disse aktiviteter eller øvrige skader. Derudover er spørgsmål til alder og i tilfælde af at det er en pige, om hun har fået sin menstruation (Paginerede bilag 6). Side 5-7 i paginerede bilag (side 4-6 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til moren, som dækker biologisk relation til barnet, hendes menstruationsdebut, nuværende og tidligere aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter. Side 8-10 i paginerede bilag (side 7-9 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til faderen, som dækker biologisk relation til barnet, nuværende og tidligere aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter (Paginerede bilag 1). Dette spørgeskema dækker overordnende over nuværende aktivitetsniveau i forhold til antal discipliner og tiden bruget på dem hver især, for barn og forældre. Spørgeskemaet skal indledningsvis bruges til at vurdere om børn af aktive eller tidligere meget aktive forældre, er mere tilbøjelige til at blive udtaget ved en talentvurdering. Samtidig bliver der stillet spørgsmål til økonomisk og tidsmæssigt engagement/belastning fra forældresiden og vigtigheden for forældrene af deres barns aktivitetsniveau i relation til sport, hvilket skal danne data til vurdering om socioøkonomisk status har indflydelse på børns sportsmæssige aktivitetsniveau i fritiden og forældres engagement i børnenes fritidsaktiviteter. Der bliver også spurgt om de enkelte børns egen vurdering af deres præstationsniveau i de enkelte discipliner, hvilket der ikke helt er defineret baggrund for. Endvidere er

14 der for pigernes vedkommende et spørgsmål om menstruationsstatus, hvilket skal tjene som dataindsamling i relation til vurdering af sammenhæng i mellem aktivitetsniveau og menstruationsstart, hvilket også vil blive vurderet i relation til moderens menstruationsstart. Overordnet dækker dette spørgeskema kun enkelte dele, af de af litteraturen opstillede områder af talentbegrebet. Der stilles ikke specifikt spørgsmål til de enkelte faktorer, hvoraf mange af dem ikke vil kunne blive besvaret via et selvudfyldt spørgeskema, da det kræver standardiserede tests og fagkyndighed at vurdere disse mere præcist. Spørgeskemaet dækker endvidere ikke de fysiske og fysiologiske parametre så som højde, vægt, aerob/anaerob kapacitet, styrke osv. Mange af de parametre der ikke indgår i spørgeskemaet, kan hentes fra andre tests i Sevndborg-rojektet, da disse dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning, motorisk udvikling og knoglevækst. Disse vil ikke blive beskrevet nærmere i denne opgave. Delkonklusion Dette spørgeskema vil ikke, i den form det er nu, kunne bruges til direkte talentidentifikation, da det som nævnt ikke dække de faktorer, der er opstillet for begrebet talent. Det vil kunne sige noget om forholdet imellem barnets aktivitetsniveau og forældre, tidligere/nuværende, om et barn af økonomisk stærke forældre er mere forenings og klubmæssigt aktive og om der er sammenhæng i mellem forældres engagementsniveau i forhold til økonomi, opbakning og barnets aktivitetsniveau. Disse kan på sigt danne basis for en senere undersøgelse af, om der sammenhæng mellem disse faktorer og opnåede niveau i en given disciplin. Altså se retrospektivt, på om der sammenhæng mellem opnåede niveau og div. faktorer, der er samlet data ind om i dette spørgeskema. Spørgeskemaet kan dog i sammenhæng med andre tests/undersøgelser i Svendborg-projektet godt bruges til talentidentifikation, da disse dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning, motorisk udvikling og knoglevækst Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificering af unge talenter Fysioterapistuderende lærer via vores uddannelse om børns udvikling. Både på et overordnet og mere specifikt nivau. Hvilket kunne være baggrunden for vores faglige kompetencefelt. Eksempelvis ved at børn er i konstant udvikling gennem hele deres opvækst. Processen for udviklingen kan opfattes som et udviklingssamspil mellem indre biologiske, eksempelvis hormonelle forandringer og ydre miljømæssige faktorer, som eksempelvis fysisk aktivitetsniveau og det sociale miljø ( Idrættens Træningslære 2005). Som fysioterapeut er man allerede inde i talentudviklingsprocessen, hvor man bidrager som en ydre

15 faktor, på lige fod med andre sundhedsfaggrupper ( Idrættens træningslære, 2005). Her er vores funktion skadesforebyggelse, skadesbehandling og genoptræning. Fysioterapeuter ved også at børns koordinationsevnes trænerbarhed inden for reaktion, rytmisk sans og balance peaker omkring 8-10-års alderen, mens rumorienteringen først peaker omkring års alderen. Endvidere ved vi at trænerbarheden af de fysiske egenskaber, som hurtighed og bevægelighed peaker omkring de 8-9-år. Styrke og aerob udholdenhed peaker omkring års alderen, og sidst men ikke mindst peaker den anaerobe udholdenheds trænebarhed, først omkring års alderen. Stigningen af de enkelte dele sker allerede fra 5-8-års alderen og denne fase fra 5-8- års alderen og frem til puberteten kaldes også for Den motoriske guldalder. Her er det vigtigt for en optimal udvikling, ikke alene for optimering af sportsmæssige færdigheder, men også for et velfungerende motorisk niveau resten af livet, at der er god sammenhæng mellem træningsprocessen og udviklingsprocessen, og at udviklingen stimuleres så meget som muligt på alle områder ( Idrættens Træningslære, 2005). Fysioterapeuter ved, at vævet i knogle, sener og muskler styrkes ved træning, og at væv der ikke bliver trænet gradvist vil blive svagere. De fleste kan tåle at dyrke idræt, eller at være fysisk aktive på anden måde, også selvom de måske har skæve ben eller på anden måde er disponeret for idrætsskader, hvis man tilrettelægger træningen derefter ( Idrættens Træningslære, 2005). Denne viden kan fysioterapeuter bidrage med ved talentudvælgelsen, ved f.eks. at foretage screeninger af de enkelte unge, på et patologisk niveau og fra starten af laver målrettet træningsprogrammer til de enkelte, for at komme evt. gener eller problematikker, der kan være følge af uopdaget patologisk dysfunktion i forkøbet. Ved en uhensigtsmæssig bevægelse i eksempelvis knæet eller skulderen, hvor der måske er en større eller mindre patologisk problematik, vil kroppen ikke umiddelbart reagere på belastningen, men den vil over tid komme til udtryk som evt. træthed eller ømhed i området, hvilket kan lede til kompensation og unødig belastning andre steder i kroppen (Gross, Jeffry, et al, 2002). Med den fysioterapeutiske baggrund kan man bidrage med screening for mulige patologiske dysfunktioner ved talentidentifikation. Delkonklusion Med vores viden inden for motorisk og fysiologisk udvikling, samt risikofaktorer for skadesudvikling og ikke mindst vores fagligbaggrund til at tilegne os ny viden inden for det pågældende område, har vi som fysioterapeuter en solid baggrund for at deltage aktivt i processen vedrørende talentidentifikation. Det vi kan bidrage med, er en solid forståelse for patologiske dysfunktioner og undersøgelse herfor ved talentidentifikation. Dette kan bidrage ti, at børn bliver frasorteret eller får en mere målrettet træningsudvikling, der tager højde for evt. problematikker, inden de konkret udvikler patologiske gener af evt. problematikker, der vil blive forværret af bestemte træningsmønstre/metoder. Dette kan være

16 en mulig udvidelse eller et supplement til det fysioterapeutiske arbejdsområde. Afsnit om spørgeskema I dette afsnit vil jeg beskrive mit valg af respondenter, inklusions- og eksklusionskriterier samt beskrive min interviewguide. Der er nogle opsætningsfejl i det udsendte spørgeskema, som jeg har vurderet til at være irrelevante for opgaven, dette vil jeg uddybe nærmere i afsnittet Tillæg til spørgeskema og interviewguide. Jeg har af pladsmangel valgt kun at tage morens spørgeskema med i bilagene. Dette spørgeskema indeholder de samme spørgsmål som er i børneskemaet og spørgeskemaet til faderen, med undtagelse af menstruationsdebut spøgsmålet, da dette naturligvis ikke indgår i faderens spørgeskema. Endvidere indgår der et spørgsmål til barnets alder i spørgeskemaet til børnene, som ikke er med i morens spørgeskema. Jeg har også valgt at fjerne delene til niveauprofil II og niveauprofil III, da de i spørgeskemaet er de samme spørgsmål som niveauprofil I (se paginerede bilag 1 for helheden). Valg af respondenter Jeg har i samarbejde med den forsker, som skal bruge spørgeskemaet senere i Svendborg Projektet, fundet frem til to 4. klasser, på henholdsvis en interventionsskole og en kontrolskole på Sydfyn. Disse skoler vurderes til at være et godt gennemsnit for den større gruppe, der senere i projektforløbet skal modtage spørgeskemaet. Inklusions og eksklusionskriterier Respondentgruppen er udvalgt på baggrund af deres homogenitet, med den grupper der skal modtage det endelige spørgeskema, denne er udvalgt i samarbejde med den Ph.d. studerende, der har udarbejdet det eksisterende spørgeskema. Ved at sende det som pilotprojekt til to forskellige klasser på to forskellige skoler med forskellige placeringer, vil der være gode chancer for at ramme et så bredt respondentgrundlag som muligt og da disse skoler er en del af den konkrete samplegruppe, der skal have spørgeskemaet senere, anser jeg dem for at være kvalificeret som pilottestrespondenter. Beskrivelse af interviewguiden

17 Jeg har brugt spørgeskemaet som interviewguide, da det jeg konkret skulle have svar på var, om respondenterne svarede overensstemmende i spørgeskemaet og ved telefoninterviewet. Jeg har dog, hvor jeg kunne fornemme tilbageholdenhed eller misforståelse prøvet at stille det samme spørgsmål på en anden måde under interviewet. Afslutningsvis har jeg spurgt respondenterne om de har evt. tilføjelser eller spørgsmål til spørgeskemaet. Tillæg til spørgeskema og interviewguide Under Niveauprofilerne I til III for alle parter i spørgeskemaet er der et tal ud for hvert underspørgsmål (se evt. paginerede bilag 1 spørgsmål 3.3 side 50, 3.3 s. 51 spørgsmål 4.3 s. 53 og spørgsmål 3.3 s. 56), disse spørgsmål har eksempelvis tallene fra 1 til 12, disse tal skal ignoreres, da de ikke skulle stige kontinuerligt igennem alle Niveauprofilerne, men være i punktform. Som skrevet tidligere, mener jeg ikke at dette har nogen betydning for svarene på selve spørgsmålet som stilles. Databearbejdning I det følgende vil jeg beskrive, hvorledes databearbejdningen af resultaterne fra spørgeskemaet har fundet sted. Skalatype Jeg har i første omgang delt spørgsmålene fra spørgeskemaet op i de overordnede dele som det udgøres af, nemlig Barn, Moder og Fader for at lette overblikket, hvorefter jeg har indtastet deres svar i talform. Dette kaldes også for skalatyper og jeg arbejder i denne opgave med Binomiale, Nominale og Ordinale skalatyper (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007). For hver af disse skalatyper er der forskellige metoder for beregning af data og dette vil blive beskrevet nærmere i afsnitet Problemstilling 2 : Eksempelvis ved spørgsmål 1 til barnet, som er af binomialskala. Her har jeg givet tallet 1 for Ja og tallet 0 for Nej. 2 Hvis ja hvilke sportsgrene dyrker du? Denne inddeling har jeg brugt ved alle Ja / Nej spørgsmål og spørgsmål som kan besvares med Ja og Nej, som spørgsmål 4 og 5 for børnene, spørgsmål 5, 6 og 7 for moderen og spørgsmål 4, 5 og 6 for

18 faderen og tilføjet et felt med enheden 0 for blanke svar (hvor der hverken er svaret det ene eller det andet) (se evt. paginerede bilag 1). Ved spørgsmål 2 hos børnene, har jeg for dataanalysen skyld valgt at give 1 for en eller flere sportsgrene og 0 for ingen. 2. Hvis ja, hvilke sportsgrene dyrker du? og hvor lang tid har du dyrket denne/disse? For niveauprofilerne har jeg, f.eks. ved spørgsmål 3.1, givet 1 for en sportsgren og 0 for ingen sportsgren. 3.1 Sportsgren I (skriv hvilken) vælg herunder på hvilket niveau du dyrker din sport hvis du dyrker flere sportsgrene skal du udfylde en niveauprofil for hver: Ved spørgsmål 3.2 under niveauprofilerne har jeg givet 1 for svar i Motionskassen og 2 for Konkurrence/opvisningskassen (se bilag 1). Der hvor punkt 3.3, 3.4 osv. i niveauprofilerne er blanke, skyldes at spørgsmål 3.2 er svaret med afkrydsning i Motionskassen, disse har som beskrevet ovenfor fået værdien 0 i oversigten. Ved svar i konkurrence/opvisningskassen bruger jeg 1, 2 og 3 for de tre svarmuligheder: 3.3 Hvilket af nedenstående udsagn passer da bedst på din deltagelse i konkurrencer/opvisninger? 1. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn 2. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn og i Jylland 3. Jeg deltager i konkurrence/opvisning i hele Danmark Og ved spørgsmål 3.4 har jeg givet 1,2,3,4 og 5 for underkategorierne: Ved spørgsmål 17 (6 i spørgeskemaet) om alder hos børnene har jeg inddelt dem således: 1=10 år 2=11år, da jeg antager at der ikke er nogen under 9 år eller over 11 år i 4. klassetrin. Ved aldersspørgsmålet, spørgsmål 2 (2 i spørgeskemaet) i relation til moderens menstruationsdebut har jeg inddelt det således:

19 1=11år, 2=12 år, 3=13 år, 4=14 år, da dette er det aldersspænd jeg har i de indsamlede spørgeskemaer. Spørgsmål 8 og 9 for moderen og spørgsmål 7 og 8 for faderen er inddelt således: 1=nej 2=ja i let grad 3=ja i nogen grad 4=ja i høj grad. Denne kodning har jeg som nævnt foretaget for at skabe overblik. Herefter har jeg indtastet resultaterne i et Excel ark (Bilag 5), for at skabe et visuelt overblik over svarene fra det selvudfyldte spørgeskema og skemaet fra telefoninterviewet (Launsø, Laila & Rieper, Olaf, 2000). Reliabiliteten vil jeg undersøge ved hjælp af statistiske beregninger ud fra Kappa-Koefficienten. Denne metode vil jeg beskrive i dybden i afsnittet Statistisk analyse. Endvidere har jeg for at vurdere sværhedsgraden af de lange spørgsmål i spørgeskemaet, lavet en beregning for disses lixværdi (beskrives i afsnittet Hvordan opbygges et spørgeskema ). Jeg vil også gå ind og lave en prosaanalyse af udvalgte spørgsmål, for at sætte ord på den sammenhæng og eventuelle usammenhæng der er i de enkelte spørgsmål, under afsnittet Prosaanalysen. Dette gøres for et lettere forståeligt overblik og bl.a. for at få respondenternes overvejelser med i forhold til opbygning, læsebathed og forståelse af de enkelte spørgsmål og spørgeskemaet som helhed. Besvarelse af problemstilling 2 Hvordan opbygges et spørgeskema? I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan man iflg. litteraturen opbygger et spørgeskema. Senere i dette afsnit vil jeg vurdere om det eksisterende spørgeskema lever op til de af litteraturen stillede rammer. Der er som udgangspunkt seks ting som man skal være opmærksom på ved udarbejdelse af et spørgeskema ifølge bogen Professionel Mail Surveys (Erdos, Paul L, & Arthur, Morgan J, 1983): 1. The questionnaire must include questions on all subjects which are essential to the project; it should contain all the important questions on these subjects, but none which are not purposeful. 2. The questionnaire should appear brief and, easy to complete. 3. The reader must be made to feel that he is participating in an important and interesting project. 4. The form should not contain any questions which could bias the answers. 5. It must be designed to elicit clear and precise answers to all questions. 6. Phrasing, structure, and layout must be designed with the problems of tabulating in mind. The saving of money in data processing should be one of the considerations.

20 Dette betyder at det er vigtigt, at man på forhånd sikrer sig, hvad det er at man ønsker at vide og sørger for at man holder sig inden for rammen af sit projekt. Endvidere skal man holde sig fra lange og kludrede sætninger og ikke mindst passe på at man ikke bruger implicitte ord eller sprog, altså sprog og ord, der nok er dagligdagssprog/ord for en forsker eller i bestemte fagkredse, men som ikke vil være forståelig for den almene befolkning. Man skal også give respondenterne en følelse af at de deltager i noget vigtigt og at deres svar er vigtige for projektet. Spørgsmålene skal formuleres således at de ikke er farvet, altså at man ikke leder respondenten hen imod et svar, som denne ikke reelt selv ville have svaret. Man skal også sørge for, at det er nemt at svare på spørgsmålene, de må eksempelvis ikke indeholde svarmuligheder som er ligegyldige for projektet, men skal derimod være præcist formuleret. Sidst men ikke mindst skal man sikre sig at spørgeskemaet er let forståeligt, altså at det er overskueligt og sat op på en let tilgængelig måde, hvor spørgsmålene følger hinanden i en velovervejet rækkefølge. Som med andre undersøgelser er det vigtigt at man til sit spørgeskema laver en problembaggrund og opstiller nogle problemstillinger og sikrer sig, at man er tro overfor disse hele vejen igennem. Problemstillingerne skal belyse formålet med undersøgelsen og tage højde for fagteori og videnskabsteorien som man ønsker at arbejde under (Boolsen, Merete Watt, 2008). Endvidere skal man gøre sig overvejelser om, hvordan man har tænkt sig at indsamle svarene, om det er via telefon, Internettet eller udsendte spørgeskemaer. I denne opgave er den valgte metode, at spørgeskemaerne sendes ud til folk, hvor de selvstændigt skal svare, hvilket også er meningen med det endelige spørgeskema, der skal bruges i Svendborg Projektet. Dette stiller yderligere nogle krav til udformningen af spørgsmålene, da der her ikke er mulighed for at uddybe spørgsmålet, altså skal man (som man også bør gøre ved andre spørgemetoder), være yderst præcis i udformningen af spørgsmålene og vælge de rette ord for at det giver den rette mening i forskellige kontekster, da man ikke kan styre, hvilken tankestrøm folk har eller hvor de er, når de svarer på/udfylder spørgeskemaet. Når man har disse ting på plads, så udarbejder man de konkrete spørgsmål, hvor man sikrer sig at spørgsmålene bliver stillet således at de fører hen mod et konkret svar. Man skal være forsigtig med spørgsmål og ord, som ikke er neutrale 1 eller som har emotionelle betoning 2, da disse ofte kan stille respondenten i en ubehagelig overvejelse omkring deres svar, hvilket så kan resultere i, at de enten ikke svare oprigtigt eller helt undlader at svar (Erdos, Paul L, & Arthur, Morgan J, 1983). Det er også vigtigt at spørgsmålene blive formuleret så kort og præcist som muligt, for at undgå fejltolkning eller at respondenterne simpelthen ikke gider at læser dem igennem. Spørgsmålene skal således være relevante for projektet og for hvert spørgsmål skal der være en forklaring til stede, enten 1 Eks. Holdningsspørgsmål 2 Spørgsmål til emner, der kan have følelsesmæssig effekt på respondenten.

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN Klinisk professor, overlæge Niels Wedderkopp Rygforskningscentret, institut for regional sundhedsforskning og Center for Research in Childhood Health, IOB Syddansk Universitet

Læs mere

Session 2 - Idrætstimerne

Session 2 - Idrætstimerne Session 2 - Idrætstimerne Christina Christiansen, kiropraktor, ph.d.- studerende, RICH/IOB/SDU/DK RICH/IOB/SDU Odense 1 Sessionens indhold Interventionen i Svendborgprojektet Mængde & kvalitet Det voksende

Læs mere

Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem?

Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem? Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem? Stig Eiberg Team Danmark Indhold Arv eller miljø og definition af talent? Faser i identifikation og udvikling af talenter Afrunding Arv eller

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Aldersrelateret træning Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Dagens program Børns vækst og udvikling konsekvens Puberteten og køn konsekvens Træningens indflydelse konsekvens Motorisk

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen.

Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen. Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen. Svømmerne bliver vurderet på følgende parametre. Del 1: Objektive kriterier 1. Alder. 2. Konkurrence niveau. 3. Trænings niveau. 4. Fremmøde Del2: Subjektive

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg.

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Indhold Introduktion Talent Arv og/eller miljø? Definition af talent Identifikation af talenter Udvikling af talenter Fastholdelse

Læs mere

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers Physical Performance in Young Competitive Swimmers University College Lillebælt Tina Junge Lektor ved UCL, Ph.d. stud SDU Hans Knudsen Lektor ved UCL Svømmeprojekt Projekt ansvarlige: Tina Junge og Hans

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik Vejledning om videregivelse af personoplysninger til brug for forskning og statistik 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Definitioner 2.1. Personoplysning 2.2. Anonymiseret personoplysning (i persondatalovens

Læs mere

Aldersrelateret træning. Lektion A -3.december 2008

Aldersrelateret træning. Lektion A -3.december 2008 Aldersrelateret træning Lektion A -3.december Formål: Hvad er idrætsskolernes opgave? Udviklingstrappen Børn fysiologiske udvikling 3 gennemgående temaer Kroppen ABC Fysisk ABC Sportens ABC Besvarelse

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Betydningen af et øget antal idrætstimer for udviklingen af idræts- og fritidsskader hos børn

Betydningen af et øget antal idrætstimer for udviklingen af idræts- og fritidsskader hos børn Betydningen af et øget antal idrætstimer for udviklingen af idræts- og fritidsskader hos børn Eva Jespersen, Fysioterapeut, Ph.d Studerende, Centre of Research in Childhood Health - RICH, Institut for

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet

Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet Kultur, Miljø & Erhverv Elite Aabenraa Dato: 08.05.2014 Sagsbehandler: Ane Tarp Hansen Direkte tlf.: 7376 7676 E-mail: atha@aabenraa.dk Forslag til udvikling af Elite Aabenraa konceptet Forslaget til udvikling

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Uddannelsesseminar 26.11.2015 Martin Treumer Gregersen, ekstern lektor Sektion for Idræt, Aarhus

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Sundere, gladere og klogere børn

Sundere, gladere og klogere børn Sundere, gladere og klogere børn Vil I være med? Svendborgprojektet Aktive børn i dagtilbud Baggrund Svendborg Kommune sætter nu endnu mere fokus på krop og bevægelse i dagtilbuddene vi kalder projektet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere