Reliabilitetsstudie af et spørgeskema

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reliabilitetsstudie af et spørgeskema"

Transkript

1 Reliabilitetsstudie af et spørgeskema - Pilottest af spørgeskema til undersøgelse af talentidentifikation -- A study of reliability within a questionnaire - Pilot test of a questionnaire for the study of talent identification - Antal anslag: Anslag her af fodnoter: 337 Udarbejdet af Søren Nissen, Fysioterapeutuddannelsen Odense Jan Intern vejleder: Heidi Klakk Christensen, Fysioterapeutunderviser ved UCL Ekstern vejleder: Christina Christiansen, Ph.d. studerende ved SDU Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter.

2 Indledning... 4 Problembaggrund... 4 Talent del... 5 Spørgeskema del... 6 Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den postomdelte spørgeskemametode?... 6 Formål... 8 Problemformulering... 8 Problemstillinger... 8 Nøglebegreber... 8 Afgrænsning af opgaven og metode... 9 Litteratursøgning... 9 Svar på Problemstilling Hvilke faktorer vurderes under begrebet talent, iflg. litteraturen? Fysiske parametre Fysiologisk kapacitet Motorik Delkonklusion ,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? Beskrivelse af spørgeskema Delkonklusion Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificering af unge talenter Delkonklusion Afsnit om spørgeskema Valg af respondenter Inklusions og eksklusionskriterier Beskrivelse af interviewguiden Tillæg til spørgeskema og interviewguide Databearbejdning Skalatype Besvarelse af problemstilling Hvordan opbygges et spørgeskema? Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen satte rammer for et godt spørgeskema? Delkonklusion Besvarelse af problemstilling Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i dette spørgeskema? Statistisk analyse Kappa for Binomialskala og Nominalskala Kappa på ordinalskala/vægtet Kappa Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema? Illustration af princippet for udtagede spørgsmåls reliabilitet Delkonklusion Prosaanalysen - Vurdering af spørgeskemaets helhed og de enkelte spørgsmål, inklusiv respondenternes kommentarer Delkonklusion Diskussion Konklusion... 37

3 Perspektivering Andre aspekter, spørgeskemaet kan bidrage med på sigt Litteraturliste Bilag 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3 54 Bilag 4 56 Bilag 5 57

4 Indledning Dette bachelorprojekt vil bl.a. omhandle emnet talentidentifikation. Jeg vil se på, hvilke faktorer der bliver vurderet på, hos de enkelte mulige talenter og hvad disse faktorer består af og herefter vil jeg opstille en fysioterapeutisk relevans til emnet talentidentifikation, begrebet talentudvikling, der ligger tæt op at talentidentifikation vil, ikke bliver behandlet. Endvidere vil jeg foretage et metodestudie af et i forvejen udfærdiget spørgeskema, hvor jeg vil vurdere opbygningen heraf og undersøge om der er god reliabilitet af de enkelte spørgsmål. Spørgeskemaet er udarbejdet af en Ph.d.-studerende på Svendborg-projektet ved Syddansk Universitet. Svendborg-projektet undersøger bl.a. forholdet mellem forældre og deres børns aktivitetsniveau i relation til talentidentifikation i en tidlig alder. Det omtalte spørgeskema skal danne basis for denne undersøgelse. Problembaggrund På 7.sem. af fysioterapeutuddannelsen deltog jeg i Svendborg-projektet, hvor jeg var en del af et større testhold, der assisterede med at udføre en række tests af elever fra klasse. Formålet med Svendborg projektet er at undersøge effekten af ekstra idrætstimer hos folkeskoleelever i 0. til 4. klasse. Det er et prospektivt interventionsstudie med ca deltagende skoleelever en interventionsgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4. klasse) fra 6 skoler, samt en kontrolgruppe bestående af 600 børn (0.-4. klasse) fra 4 matchede skoler i Svendborg kommune. Effektmålene vil bl.a. være eventuelle forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen indenfor nedenstående parametre, som sammenlignes flere gange i løbet af interventionsperioden: 1. Fysisk aktivitetsniveau (målt med accelerometre) 2. Fysisk form (bl.a. kondition) 3. Kropssammensætning 4. Blodtryk 5. Risikomarkører i blodet (bl.a. insulin, glukose, HDL- og LDL kolesterol og triglycerid) 6. Skadesincidents og rygproblemer (registeret vha. SMA-track) 7. Motoriske færdigheder (bl.a. balance, præcision og hurtighed) 8. Knogleudvikling (bl.a. knoglemineraltæthed og frakturrisiko) Det forventes desuden, at den ekstra idræt på sigt vil være medvirkende til udviklingen af en større talentmasse i Team Danmark regi, hvilket danner grundlag for det pågældende spørgeskema, der skal være med til at klarlægge disse forhold

5 (http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/rich/forskning/forskningsprojekter/svendbo rg%20projektet.aspx). I forbindelse med min deltagelse i Svendborgprojektet blev jeg præsenteret for et spørgeskema. Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem forældres nuværende/tidligere aktivitetsniveau i forhold til om dette har indvirkning på om børn af sportsaktive forældre har en større chance for at blive udtaget ved talentdetektion, end børn af mindre sportsaktive forældre. Jeg har ikke tidligere under min uddannelse til fysioterapeut, stiftet bekendtskab med talentbegrebet eller talentidentifikation. Hvilket fik mig til at tænke om det har nogen relevans for fysioterapeuter at have kendskab til dette emne. Jeg har søgt litteratur i Cochrane/PubMed og PeDro, der er de, for fysioterapeutuddannelsen normalt brugte databaser, men har ikke kunne fremskaffe relevant litteratur til emnet talentidentifikation, da disse overvejende er databaser der beskæftiger sig med patologiske problemstillinger/emner og behandling heraf, hvilket fik mig til at søge i andre databaser. I SportsDiscus, der er en database for Idræt og Idrætsfysiologi, fik jeg en del resultater, der var relevante for mit emne. Jeg filtrerede, så alle sprog væk udover engelsk, tysk og dansk. Jeg valgte enkelte artikler ud fra denne søgning og det er disse artikler, der vil danne grundlag for afklaringen af talentbegrebet senere i denne opgave. Talent del Politikens Nudansk ordbog, med Etymologi, 2003 definerer talent som: Medfødte evner inden for et bestemt område. Men dette besvarer ikke, hvad et talent reelt er eller hvad begrebet konkret dækker over. Et talent er en kombination af mange forskellige og afgørende faktorer. Simonsen D.K. giver denne definition: Talent er en medfødt kapacitet, som giver et individ mulighed for at udvise exceptionelt højt præstationsniveau i et domæne, som kræver specielle færdigheder og intensiv træning (Hansen, Stig E., i bogen Aldersrelateret træning, 2005). Denne definition skal forstås således, at det ikke alene er nok at have talent, man skal stadig undergå målrettet og intensiv træning for at udnytte dette potentiale. Endvidere dækker denne definition over nogle faktorer der er til stede i forskellig grad, så som kognitive evner, motivation, fysiologi, fysisk og trænerbarhed. Det medfødte er ikke evnen, men en mere omfattende kapacitet, der blot medvirker til at opnå præstationer inden for forskellige idrætsgrene ( Aldersrelateret træning, 2005) Talentbegrebet kan ifølge bogen Aldersrelateret træning deles ind i 5 hoved kategorier: Atropometri: Kropskomposition, højde, fod og hånd størrelse. Fysiologi: Muskelfibersammensætning, iltoptagelse, udholdenhed, styrke, hurtighed og trænerbarhed. Motorik: Koordinering af bestemte bevægelsesmønstre relateret i div. sportsgrene, som at kaste, gribe og at slå, med eksempelvis en ketcher.

6 Psykologi: Motivation, vilje, visualisering af delmål og mål, selvrealistisk, emotionel kontrol og evnen til at begrænse sine negative tanker. Sociologi: Familiebaggrund, træningsmiljø, uddannelse, trænere, støtteapparat og økonomi. Der er enighed om, at man præpubertært skal brede sine aktiviteter over flere forskellige discipliner, hvor træningen er målrettet leg nærmere end specifikke øvelser for en specifik sportsgren ( Aldersrelateret træning, 2005), hvor de unge måske hurtigt ville blive træt af træningen. I denne fase skal man arbejde hen i mod at personen får et motorisk alfabet, der skal danne base for senere mere disciplinspecifikke øvelser. Det er svært at udpege talenter i en meget ung alder, da alle ovennævnte faktorer kan udvikle sig forskelligt på genetisk niveau. Man kan via målrettet fysisk aktivitet godt fremme nogle af disse faktorer, men da det er et samspil mellem dem alle, nytter det ikke med eksempelvis kun forbedring i én eller to af disse faktorer. Da talent først kommer til udtryk sent, er det svært at sige noget om, hvorvidt en person har talent eller ej inden 17-års alderen ( Aldersrelateret træning, 2005) Spørgeskema del Da den Ph.d. studerende der har udfærdiget spørgeskemaet ikke har sat sig konkret ind i, hvordan man bedst opbygger et spørgeskema, er det vigtigt, for at sikre sig at spørgeskemaet er let forståeligt og at man får indsamlet de svar man ønsker fra respondenterne, at undersøge om spørgeskemaet lever op til de rammer, der er opstillet for udarbejdelse af et spørgeskema (Olsen, Henning, 2006). Endvidere skal reliabiliteten i de enkelte spørgsmål vurderes. Denne kan måles med en relativ sikkerhed via udregningen af Kappa-Koefficienten for de enkelte spørgsmål (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007), ved at stille det samme spørgsmål på eks. to forskellige måder. I denne opgave stilles spørgsmålene først via postomdelt spørgeskema og dernæst i telefoninterview. Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den postomdelte spørgeskemametode? Egentlig er det relevant for alle sundhedsfaglige studerende, studerende på de humanistiske studier og ikke mindst forskere generelt at have kendskab til spørgeskemametoden. Også andre faggrupper kan gøre brug af spørgeskemametoden. Metoden bliver da også brugt, f.eks. hvis en HR-assistent skal vurdere medarbejdertilfredsheden i en virksomhed.

7 For denne opgave drejer det sig om det postomdelte spørgeskema. Det postomdelte spørgeskema tilbyder en måde, hvorpå man kan indsamle data fra mange respondenter på relativ kort tid. Til forskel fra det personlige interview, hvor man skal pendle frem og tilbage mellem respondenterne eller man skal have overtalt respondenterne til at komme til det pågældende interview, hvilket i sig selv vil være enormt tidskrævende og ikke mindst omkostningsfyldt, da man højest sandsynligt skal betale for interviewerens arbejdstid. Derudover er det ofte nødvendigt med en gulerod, i form af en eller anden kompensation til respondenterne, for i det hele taget at få dem til at dukke op til interviewet. Med det postomdelte spørgeskema, har respondenterne mulighed for at besvare spørgsmålene i ro og mag, når de føler, at de har tid, hvilket også kan hjælpe på svarvilligheden og ikke mindst på at de kan tænke deres svar godt igennem uden at føle sig presset til et svar nu og her (Erdos, Paul L.1983). Både som studerende og færdiguddannet fysioterapeut, kan man relativt hurtigt indsamle en stor mængde data, til vurdering af en problemstilling i relation til opgaveskrivning eller forskning og herved opnå et større sample at arbejde ud fra, end hvis man kun udfører personlige interviews. Man kan endvidere som nævnt sende spørgeskemaet ud til større geografiske områder, hvilket kan være med til at give et mere korrekt billede af den type mennesker, man vil lave en undersøgelse af. Man vil herved kunne komme udover problemet med at man kun kan undersøge en lokal gruppe, som reelt kun kan sige noget om gruppen i det specifikke område. Et eksempel kan være, at man som fysioterapeut gerne vil lave en tilfredshedsundersøgelse blandt nyopererede knæpatienter, hvor det konkret handler om sygehusvæsnets præoperative genoptræningsmetoder, der udføres af fysioterapeuterne på flere forskellige sygehuse i Danmark. Her kan man sende et spørgeskema ud til alle patienter, der inden for eksempelvis den seneste måned, har gennemgået et præoperativt træningsprogram, for herigennem at opnå en relativ god base af data til vurdering af problemfeltet. Hvis man derimod kun tog udgangspunkt i eksempelvis Odense Universitets Hospitals (OUH) patienter og lavede et interview, så ville denne undersøgelse ikke kunne sige noget om patientoplevelsen i resten af landet, på trods af at OUH har patienter fra store dele af landet. Dette skyldes at man kun får spurgt dem, der er blevet opereret på OUH og derfor kun opnår deres oplevelse af præoperativ træning på OUH. Man kan derfor ikke drage nogen konklusion om den landsdækkende tilfredshed eller utilfredshed ud fra denne metode. Endvidere skal reliabiliteten undersøges/måles. Dette kan gøres med de data, der bliver indsamlet, ved hjælp af udregningen af Kappaværdien på de enkelte spørgsmål. Kappaværdien er med til at vurdere om, de spørgsmål, der bliver stillet vil blive besvaret ens, hvis de eksempelvis kom via et interview og via et spørgeskema. Dette skal så danne grundlag for vurderingen af

8 reproducerbarheden for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, der bliver vurderet i denne opgave (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007). Formål Formålet med denne opgave er at afdække talentbegrebet og at undersøge, om der i talentidentifikations processen er faglig baggrund for fysioterapeutisk virke, samt måle reliabiliteten i et i forvejen udarbejdet spørgeskema, der skal bruges til talent undersøgelse i Svendborgprojektet. Dette er med til at afhjælpe evt. svagheder i spørgeskemaet og herved styrke responssikkerheden for den Ph.d. studerende, der senere skal bruge dette spørgeskema. Endvidere vil opgaven evt. åbne op for et nyt arbejdsområde for fysioterapeuter i fremtiden, nemlig inden for talentidentifikation. Problemformulering Hvad er et talent, dækker spørgeskemaet talentbegrebet, er spørgeskemaets enkelte spørgsmål reliable, og hvad kan en fysioterapeut fagligt bidrage med ved talentidentifikation? Problemstillinger 1. Hvilke faktorer vurderes under begrebet Talent, iflg. litteraturen? 1.1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? 1.2 Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificeringen af unge talenter? 2. Hvordan opbygges et spørgeskema? 2.1 Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen fastsatte rammer for et godt spørgeskema? 3. Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i det eksisterende spørgeskema? 3.1 Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema? Nøglebegreber Talentidentifikation: At identificere et talent ud fra en række kriterier. Spørgeskema: Foruddefineret sæt spørgsmål der er indskrevet i et skema. Postomdelt spørgeskema: Et spørgeskema der er sendt personligt til respondenterne.

9 Reliabilitet: Pålidelighed, Reproducerbarhed. Afgrænsning af opgaven og metode I det følgende afsnit vil jeg beskrive opgavens afgrænsning, mine litteratursøgninger og litteraturvalg til vurdering af spørgeskemaet og dette bachelorprojekt. Jeg vil i denne opgave afdække hvilke faktorer, der ligger til grund for talentbegrebet. Dette vil jeg gøre via den litteratur jeg har fundet frem til, der omhandler begrebet talent. Jeg vil ikke gå i dybden med de metoder der bruges til at måle de enkelte kategorier for talentbegrebet og hvordan de udføres, men kort beskrive, hvad hver kategori dækker over. Endvidere vil jeg via litteratur om spørgeskemaopbygning/teori beskrive, hvordan et solidt spørgeskema opbygges, samt vurdere det spørgeskema, som bruges i denne opgave. Afslutningsvis vil jeg komme med rettelser og forslag hertil. Jeg har foretaget en pilottest af spørgeskemaet, hvor jeg sendte spørgeskemaet ud til en gruppe respondenter, som er et udpluk af den større gruppe, der senere skal have det færdige skema. Da disse spørgeskemaer var returneret, lavede jeg telefoninterviews for de skemaer, jeg kunne nå indenfor min tidsramme for bachelorprojektet. Formålet med disse telefoninterviews er at stille de samme spørgsmål igen, som respondenterne har besvaret i spørgeskemaet for herefter at undersøge, om de selvudfyldte svar stemmer overens med de svar jeg indhenter via telefoninterviewet, for på den måde at måle reliabiliteten i spørgsmålene. Dette gør jeg bl.a. ved en objektiv vurdering med baggrund i litteraturen for spørgeskemaer og ved at lave en statistisk vurdering ved hjælp af Kappa-Koefficienten, hvor jeg vurderer spørgeskemasvarene og telefoninterviewsvarenes balance i forhold til hinanden. Den statistiske del, som den Ph.d. studerende vil bruge, og som skal danne basis for de resultater, der opnås ved senere udsendelse af dette spørgeskema i dets færdige form, vil jeg ikke beskrive eller diskutere i denne opgave, da det ligger udover den opgave, jeg er blevet stillet i relation til at teste reliabiliteten af de spørgsmål som indgår i spørgeskemaet. Litteratursøgning Jeg har brugt obligatorisk litteratur på uddannelsen samt litteratur jeg har fået anbefalet af min vejleder. Til afdækning af begrebet Talent og Talentidentifikation har jeg på (PubMed), bib.sdu.dk:2048/ehost/search?vid=1&hid=113&sid=f30f8a90-10f7-4de2-b72f- 6839bda09977%40sessionmgr113 (SportsDiscus), og (Fagforeningen for fysioterapeuter) søgt med følgende afgrænsninger: Talentidentifikation, talentdetection, hvor jeg for at begrænse mængden af unødige artikler har tilvalgt: Youth, Young, Adolescens og Children, hvilket er mest relevant for denne del af studiet. Endvidere har jeg søgt på

10 og med flg. søgeord: Spørgeskema, Opbygning af spørgeskema, reliabilitet, spørgeskema og reliabilitet, for finde frem til relevant litteratur til afklaring af spørgeskemaopbygning og reliabilitets vurderingen af det konkrete spørgeskema. Endvidere har jeg i Fysioterapeuten af 27. februar 09, nr. 4 læst en anmeldelse af bogen Spørgeskemaundersøgelser af Merete Watt Boolsen, som jeg har inddraget i min litteratur. Jeg har også benyttet bibliotek på Syddansk universitets, hvor jeg har søgt i sektionen for Socialforskningslitteratur, hvor litteraturen her bl.a. omhandlende spørgeskemaopbygning/metoder. Her har jeg udvalgt 14 bøger, jeg finder relevante for min opgave da de beskæftiger sig med spørgeskemametodik på forskellige måder og områder I det følgende afsnit vil jeg besvare problemstilling 1, og herved gennemgå litteraturens definition af talentbegrebet, samt give en kort beskrivelse af talentbegrebets enkelte dele. Svar på Problemstilling 1 - Hvilke faktorer vurderes under begrebet talent, iflg. litteraturen? Som nævnt i indledningen er der forskellige måder at anskue et talent på, men der er dog efterhånden enighed om at man ikke kun kan definere et talent ud fra én eneste faktor, men at man derimod skal se på flere faktorer. Disse kan alle påvirkes gennem puberteten, hvilket er med til at vanskelig gøre en egentlig konkret talentidentifikation præpubertært (Pearson, D.T. et al, 2006). Den aldersgruppe der vil få det endelige spørgeskema tilsendt er klassetrin, hvor deres alder er år og er derfor lige i starten af puberteten. Dette gør det svært at sige noget konkret om deres endelige udvikling efter endt pubertet. Faktorer der påvirkes gennem puberteten står her i vilkårlig rækkefølge og er frit oversat og fortolket, fra artiklen skrevet af Pearson, D.T. et al. Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for adolescent team sports : Fysiske parametre: Højde Vægt Kropskomposition (Fedt/muskel/knogleforhold) Fysiologisk kapacitet: Aerob Anaerob Styrke Motorik: Færdighed (Frit oversat fra Eng. Skill)

11 Adræthed (Frit oversat fra Eng. Agility) Fysiske parametre Højde og vægt er afgørende i forhold til, hvilken sport der er tale om, da disse faktorer har en afgørende rolle for om man kan gøre sig forhåbninger om at kunne klare sig i forskellige sportsdiscipliner, endvidere vil man under puberteten vokse fra sin nu værende højde til mellem % af sin højde som voksen. Mange unge vil også opleve, at de tager ca. 40 % af deres voksenvægt på under puberteten (Pearson, D.T. et al, 2006). Her kan det umiddelbart være svært at sige noget konkret om, hvordan et talent vil udforme sig på sigt og disse faktorer kan også være med til at man frasorterer potentielle talenter, pga. nuværende fysisk status (Pearson, D.T. et al, 2006). Fysiologisk kapacitet Aerob kapacitet stiger i den første del af puberteten mellem års alderen. Hæmoglobinniveauet og kredsløbsstrukturen i det hele taget stiger/udvikler sig også meget i denne periode. Den anaerobe kapacitet ændres også drastisk under puberteten, da ens kropsmasse øges i form af fedt og/eller muskelmasse, afhængig af aktivitetsniveauet. Hvilket leder frem til muskelstyrke, der også er et resultat af genetik og træning/bevægelses forhold i den unges hverdag. Gennem puberteten er muskelstyrken/-udviklingen også influeret af hormonelle forandringer, der sker i kroppen. Endvidere mener man at styrkeforøgelsen skyldes øget testosteronmængde mere end udvikling af nervesystemet (Pearson, D.T. et al, 2006). Både aerob-kapacitet, anaerob-kapacitet og styrke er alle elementer der reagerer på træning, ikke alene gennem puberteten, men især hos drenge, hvor de anabolske hormoner er til stede i puberteten. Men for alle tre elementer er det usandsynligt at forudsige noget konkret om udviklingen af disse gennem puberteten, da det afhænger af synergien mellem, vækst og træning. (Pearson, D.T. et al, 2006) Motorik Schmidt & Lee definerer en færdighed som Movements that are dependent on practice and experience for their execution as opposed to being genetically defined (Pearson, D.T. et al, 2006) Her spiller indlæringsmønstrer fra de forskellige sportsgrene ind, så som kvaliteten af indlæringen og tiden brugt herpå, hvilket leder hen til ens erfaringsniveau. Endvidere vil en tidlig indlæring af bestemte bevægelsesmønstrer, gøre det nemmere for den unge senere at vende tilbage til et tidligere

12 præcisionsniveau, der måtte være gældende inden puberteten. Det er dog vigtigt at bibeholde træningsmønstrene genne puberteten, men disser skal nøje tilpasses den enkelte gennem puberteten for at undgå uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. Man skal dog holde sig for øje at noget af den forbedring man evt. kan opleve hos det enkelte talent under puberteten kan skyldes fysisk, fysiologisk og kognitiv udvikling, hvilket vil gøre abstrakte tests mere upræcise i forhold til, at sige noget om den enkelte persons udvikling senere i puberteten. Adræthed er ens evne til at bevæge sig elegant og velkoordineret (Nudansk ordbog, Politikens, 2003) Det er sværere at sige noget konkret om adræthed før end efter puberteten. Bl.a. fordi der ikke findes standardiserede testmetoder, der kan sige noget konkret om den enkeltes forventede niveau af adræthed efter puberteten. Endvidere vil ens adræthed forventes forbedret, som følge af ens træningstid på sigt. I artiklen Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for adolescent team sports (2006), konkluderer forfatterne at, for at man kan sige noget mere præcist om et talent, skal man også inddrage multidimentionelle aspekter af game intelligence og psychological attibutes sammen med de fysiske og fysiologiske aspekter. Delkonklusion Det sidstnævnte omkring game intelligence og psychological attributes behandles ikke i artiklen (Pearson, D.T. et al, 2006), game intelligence kan forstås som ens evne til at overskue regelsættet i en given disciplin, og ikke mindst evnen til at forstå sporten på både kognitivt og kropsligt niveau. Som nævnt i problembaggrunden, kan socioøkonomisk baggrund, bagland og ikke mindst personlighed, have stor betydning for om man i det hele taget bliver set i sportsmæssigt øjemed. Kroppen i både fysisk og fysiologisk forstand er sammen med den kognitive udvikling med til at bestemme, hvor langt man kan håbe på at nå i en given sportsdisciplin. For at kunne identificere et talent, og for reelt at kunne komme med et bud på om det enkelte barn har potentiale til at opnå internationalt niveau skal man have stor forståelse for og viden om dette, især når man har med så ung en målgruppe at gøre som klassetrin, der er målgruppen for Svendborg-projektet. Det kan godt se ud som om, at et ungt menneske umiddelbart opfylder de kriterier, der stilles inden for en given sportsdisciplin, men puberteten og de forandringer denne udvikling medfører, gør det svært at identificere et talent i en tidlig alder, da der stadig vil ske en del fysiske, fysiologiske og kognitive forandringer hos den enkelte udøver, og ikke mindst er det svært at sige noget om, hvorvidt den unge bibeholder lysten til at blive i den pågældende disciplin. Derfor er det som nævnt tidligere mere realistisk at et ungt menneske spreder sin interesse over en lidt bredere vifte af discipliner, og langsomt, med støtte fra en fagkyndig person, finder frem til den disciplin, der passer den enkelte bedst både i forhold til mulighed for at opnå et højt niveau og hvor den enkelte selv har motivationen for disciplinen.

13 I det kommende afsnit vil jeg give en beskrivelse af det eksisterende spørgeskema og vurdere det, i forhold til de af litteraturen opstillede faktorer, der dækker over talentbegrebet. Endvidere vil jeg prøve at klarlægge hvilken rolle en fysioterapeut evt. vil kunne bidrage med ved talentidentifikation. - 1,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i litteraturen? Beskrivelse af spørgeskema Det udsendte spørgeskema består af i alt 11 sider. Forsiden udgøres af et introduktionsbrev til respondenterne, hvor jeg beskriver, hvad dette spørgeskema skal bruges til, hvad det indeholder og at de vil blive kontaktet for at gennemgå spørgeskemaet via et telefoninterview, endvidere bliver de gjort opmærksom på, at alle data som vil blive brugt, vil være anonymiseret samt at de til enhver tid kan kontakte forskeren på projektet eller jeg, hvis der skulle være yderligere spørgsmål (Bilag 1). Side to er udformet som et skema med kontakt oplysninger, hvor de kan vælge to mulige datoer for ønsket telefonisk kontakt (Bilag 2). Her gøres der også opmærksom på, at denne side, med deres oplysninger vil blive destrueret efter opgavens afslutning, da den ikke har yderligere funktion i hverken min opgave eller i Svendborg Projektet. Side 2-4 i paginerede bilag (side 1-3 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til barnets deltagelse i aktiviteter, og hvilket niveau det evt. er på, om der evt. har været skader i forbindelse med udøvelsen af disse aktiviteter eller øvrige skader. Derudover er spørgsmål til alder og i tilfælde af at det er en pige, om hun har fået sin menstruation (Paginerede bilag 6). Side 5-7 i paginerede bilag (side 4-6 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til moren, som dækker biologisk relation til barnet, hendes menstruationsdebut, nuværende og tidligere aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter. Side 8-10 i paginerede bilag (side 7-9 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til faderen, som dækker biologisk relation til barnet, nuværende og tidligere aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter (Paginerede bilag 1). Dette spørgeskema dækker overordnende over nuværende aktivitetsniveau i forhold til antal discipliner og tiden bruget på dem hver især, for barn og forældre. Spørgeskemaet skal indledningsvis bruges til at vurdere om børn af aktive eller tidligere meget aktive forældre, er mere tilbøjelige til at blive udtaget ved en talentvurdering. Samtidig bliver der stillet spørgsmål til økonomisk og tidsmæssigt engagement/belastning fra forældresiden og vigtigheden for forældrene af deres barns aktivitetsniveau i relation til sport, hvilket skal danne data til vurdering om socioøkonomisk status har indflydelse på børns sportsmæssige aktivitetsniveau i fritiden og forældres engagement i børnenes fritidsaktiviteter. Der bliver også spurgt om de enkelte børns egen vurdering af deres præstationsniveau i de enkelte discipliner, hvilket der ikke helt er defineret baggrund for. Endvidere er

14 der for pigernes vedkommende et spørgsmål om menstruationsstatus, hvilket skal tjene som dataindsamling i relation til vurdering af sammenhæng i mellem aktivitetsniveau og menstruationsstart, hvilket også vil blive vurderet i relation til moderens menstruationsstart. Overordnet dækker dette spørgeskema kun enkelte dele, af de af litteraturen opstillede områder af talentbegrebet. Der stilles ikke specifikt spørgsmål til de enkelte faktorer, hvoraf mange af dem ikke vil kunne blive besvaret via et selvudfyldt spørgeskema, da det kræver standardiserede tests og fagkyndighed at vurdere disse mere præcist. Spørgeskemaet dækker endvidere ikke de fysiske og fysiologiske parametre så som højde, vægt, aerob/anaerob kapacitet, styrke osv. Mange af de parametre der ikke indgår i spørgeskemaet, kan hentes fra andre tests i Sevndborg-rojektet, da disse dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning, motorisk udvikling og knoglevækst. Disse vil ikke blive beskrevet nærmere i denne opgave. Delkonklusion Dette spørgeskema vil ikke, i den form det er nu, kunne bruges til direkte talentidentifikation, da det som nævnt ikke dække de faktorer, der er opstillet for begrebet talent. Det vil kunne sige noget om forholdet imellem barnets aktivitetsniveau og forældre, tidligere/nuværende, om et barn af økonomisk stærke forældre er mere forenings og klubmæssigt aktive og om der er sammenhæng i mellem forældres engagementsniveau i forhold til økonomi, opbakning og barnets aktivitetsniveau. Disse kan på sigt danne basis for en senere undersøgelse af, om der sammenhæng mellem disse faktorer og opnåede niveau i en given disciplin. Altså se retrospektivt, på om der sammenhæng mellem opnåede niveau og div. faktorer, der er samlet data ind om i dette spørgeskema. Spørgeskemaet kan dog i sammenhæng med andre tests/undersøgelser i Svendborg-projektet godt bruges til talentidentifikation, da disse dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning, motorisk udvikling og knoglevækst Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificering af unge talenter Fysioterapistuderende lærer via vores uddannelse om børns udvikling. Både på et overordnet og mere specifikt nivau. Hvilket kunne være baggrunden for vores faglige kompetencefelt. Eksempelvis ved at børn er i konstant udvikling gennem hele deres opvækst. Processen for udviklingen kan opfattes som et udviklingssamspil mellem indre biologiske, eksempelvis hormonelle forandringer og ydre miljømæssige faktorer, som eksempelvis fysisk aktivitetsniveau og det sociale miljø ( Idrættens Træningslære 2005). Som fysioterapeut er man allerede inde i talentudviklingsprocessen, hvor man bidrager som en ydre

15 faktor, på lige fod med andre sundhedsfaggrupper ( Idrættens træningslære, 2005). Her er vores funktion skadesforebyggelse, skadesbehandling og genoptræning. Fysioterapeuter ved også at børns koordinationsevnes trænerbarhed inden for reaktion, rytmisk sans og balance peaker omkring 8-10-års alderen, mens rumorienteringen først peaker omkring års alderen. Endvidere ved vi at trænerbarheden af de fysiske egenskaber, som hurtighed og bevægelighed peaker omkring de 8-9-år. Styrke og aerob udholdenhed peaker omkring års alderen, og sidst men ikke mindst peaker den anaerobe udholdenheds trænebarhed, først omkring års alderen. Stigningen af de enkelte dele sker allerede fra 5-8-års alderen og denne fase fra 5-8- års alderen og frem til puberteten kaldes også for Den motoriske guldalder. Her er det vigtigt for en optimal udvikling, ikke alene for optimering af sportsmæssige færdigheder, men også for et velfungerende motorisk niveau resten af livet, at der er god sammenhæng mellem træningsprocessen og udviklingsprocessen, og at udviklingen stimuleres så meget som muligt på alle områder ( Idrættens Træningslære, 2005). Fysioterapeuter ved, at vævet i knogle, sener og muskler styrkes ved træning, og at væv der ikke bliver trænet gradvist vil blive svagere. De fleste kan tåle at dyrke idræt, eller at være fysisk aktive på anden måde, også selvom de måske har skæve ben eller på anden måde er disponeret for idrætsskader, hvis man tilrettelægger træningen derefter ( Idrættens Træningslære, 2005). Denne viden kan fysioterapeuter bidrage med ved talentudvælgelsen, ved f.eks. at foretage screeninger af de enkelte unge, på et patologisk niveau og fra starten af laver målrettet træningsprogrammer til de enkelte, for at komme evt. gener eller problematikker, der kan være følge af uopdaget patologisk dysfunktion i forkøbet. Ved en uhensigtsmæssig bevægelse i eksempelvis knæet eller skulderen, hvor der måske er en større eller mindre patologisk problematik, vil kroppen ikke umiddelbart reagere på belastningen, men den vil over tid komme til udtryk som evt. træthed eller ømhed i området, hvilket kan lede til kompensation og unødig belastning andre steder i kroppen (Gross, Jeffry, et al, 2002). Med den fysioterapeutiske baggrund kan man bidrage med screening for mulige patologiske dysfunktioner ved talentidentifikation. Delkonklusion Med vores viden inden for motorisk og fysiologisk udvikling, samt risikofaktorer for skadesudvikling og ikke mindst vores fagligbaggrund til at tilegne os ny viden inden for det pågældende område, har vi som fysioterapeuter en solid baggrund for at deltage aktivt i processen vedrørende talentidentifikation. Det vi kan bidrage med, er en solid forståelse for patologiske dysfunktioner og undersøgelse herfor ved talentidentifikation. Dette kan bidrage ti, at børn bliver frasorteret eller får en mere målrettet træningsudvikling, der tager højde for evt. problematikker, inden de konkret udvikler patologiske gener af evt. problematikker, der vil blive forværret af bestemte træningsmønstre/metoder. Dette kan være

16 en mulig udvidelse eller et supplement til det fysioterapeutiske arbejdsområde. Afsnit om spørgeskema I dette afsnit vil jeg beskrive mit valg af respondenter, inklusions- og eksklusionskriterier samt beskrive min interviewguide. Der er nogle opsætningsfejl i det udsendte spørgeskema, som jeg har vurderet til at være irrelevante for opgaven, dette vil jeg uddybe nærmere i afsnittet Tillæg til spørgeskema og interviewguide. Jeg har af pladsmangel valgt kun at tage morens spørgeskema med i bilagene. Dette spørgeskema indeholder de samme spørgsmål som er i børneskemaet og spørgeskemaet til faderen, med undtagelse af menstruationsdebut spøgsmålet, da dette naturligvis ikke indgår i faderens spørgeskema. Endvidere indgår der et spørgsmål til barnets alder i spørgeskemaet til børnene, som ikke er med i morens spørgeskema. Jeg har også valgt at fjerne delene til niveauprofil II og niveauprofil III, da de i spørgeskemaet er de samme spørgsmål som niveauprofil I (se paginerede bilag 1 for helheden). Valg af respondenter Jeg har i samarbejde med den forsker, som skal bruge spørgeskemaet senere i Svendborg Projektet, fundet frem til to 4. klasser, på henholdsvis en interventionsskole og en kontrolskole på Sydfyn. Disse skoler vurderes til at være et godt gennemsnit for den større gruppe, der senere i projektforløbet skal modtage spørgeskemaet. Inklusions og eksklusionskriterier Respondentgruppen er udvalgt på baggrund af deres homogenitet, med den grupper der skal modtage det endelige spørgeskema, denne er udvalgt i samarbejde med den Ph.d. studerende, der har udarbejdet det eksisterende spørgeskema. Ved at sende det som pilotprojekt til to forskellige klasser på to forskellige skoler med forskellige placeringer, vil der være gode chancer for at ramme et så bredt respondentgrundlag som muligt og da disse skoler er en del af den konkrete samplegruppe, der skal have spørgeskemaet senere, anser jeg dem for at være kvalificeret som pilottestrespondenter. Beskrivelse af interviewguiden

17 Jeg har brugt spørgeskemaet som interviewguide, da det jeg konkret skulle have svar på var, om respondenterne svarede overensstemmende i spørgeskemaet og ved telefoninterviewet. Jeg har dog, hvor jeg kunne fornemme tilbageholdenhed eller misforståelse prøvet at stille det samme spørgsmål på en anden måde under interviewet. Afslutningsvis har jeg spurgt respondenterne om de har evt. tilføjelser eller spørgsmål til spørgeskemaet. Tillæg til spørgeskema og interviewguide Under Niveauprofilerne I til III for alle parter i spørgeskemaet er der et tal ud for hvert underspørgsmål (se evt. paginerede bilag 1 spørgsmål 3.3 side 50, 3.3 s. 51 spørgsmål 4.3 s. 53 og spørgsmål 3.3 s. 56), disse spørgsmål har eksempelvis tallene fra 1 til 12, disse tal skal ignoreres, da de ikke skulle stige kontinuerligt igennem alle Niveauprofilerne, men være i punktform. Som skrevet tidligere, mener jeg ikke at dette har nogen betydning for svarene på selve spørgsmålet som stilles. Databearbejdning I det følgende vil jeg beskrive, hvorledes databearbejdningen af resultaterne fra spørgeskemaet har fundet sted. Skalatype Jeg har i første omgang delt spørgsmålene fra spørgeskemaet op i de overordnede dele som det udgøres af, nemlig Barn, Moder og Fader for at lette overblikket, hvorefter jeg har indtastet deres svar i talform. Dette kaldes også for skalatyper og jeg arbejder i denne opgave med Binomiale, Nominale og Ordinale skalatyper (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007). For hver af disse skalatyper er der forskellige metoder for beregning af data og dette vil blive beskrevet nærmere i afsnitet Problemstilling 2 : Eksempelvis ved spørgsmål 1 til barnet, som er af binomialskala. Her har jeg givet tallet 1 for Ja og tallet 0 for Nej. 2 Hvis ja hvilke sportsgrene dyrker du? Denne inddeling har jeg brugt ved alle Ja / Nej spørgsmål og spørgsmål som kan besvares med Ja og Nej, som spørgsmål 4 og 5 for børnene, spørgsmål 5, 6 og 7 for moderen og spørgsmål 4, 5 og 6 for

18 faderen og tilføjet et felt med enheden 0 for blanke svar (hvor der hverken er svaret det ene eller det andet) (se evt. paginerede bilag 1). Ved spørgsmål 2 hos børnene, har jeg for dataanalysen skyld valgt at give 1 for en eller flere sportsgrene og 0 for ingen. 2. Hvis ja, hvilke sportsgrene dyrker du? og hvor lang tid har du dyrket denne/disse? For niveauprofilerne har jeg, f.eks. ved spørgsmål 3.1, givet 1 for en sportsgren og 0 for ingen sportsgren. 3.1 Sportsgren I (skriv hvilken) vælg herunder på hvilket niveau du dyrker din sport hvis du dyrker flere sportsgrene skal du udfylde en niveauprofil for hver: Ved spørgsmål 3.2 under niveauprofilerne har jeg givet 1 for svar i Motionskassen og 2 for Konkurrence/opvisningskassen (se bilag 1). Der hvor punkt 3.3, 3.4 osv. i niveauprofilerne er blanke, skyldes at spørgsmål 3.2 er svaret med afkrydsning i Motionskassen, disse har som beskrevet ovenfor fået værdien 0 i oversigten. Ved svar i konkurrence/opvisningskassen bruger jeg 1, 2 og 3 for de tre svarmuligheder: 3.3 Hvilket af nedenstående udsagn passer da bedst på din deltagelse i konkurrencer/opvisninger? 1. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn 2. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn og i Jylland 3. Jeg deltager i konkurrence/opvisning i hele Danmark Og ved spørgsmål 3.4 har jeg givet 1,2,3,4 og 5 for underkategorierne: Ved spørgsmål 17 (6 i spørgeskemaet) om alder hos børnene har jeg inddelt dem således: 1=10 år 2=11år, da jeg antager at der ikke er nogen under 9 år eller over 11 år i 4. klassetrin. Ved aldersspørgsmålet, spørgsmål 2 (2 i spørgeskemaet) i relation til moderens menstruationsdebut har jeg inddelt det således:

19 1=11år, 2=12 år, 3=13 år, 4=14 år, da dette er det aldersspænd jeg har i de indsamlede spørgeskemaer. Spørgsmål 8 og 9 for moderen og spørgsmål 7 og 8 for faderen er inddelt således: 1=nej 2=ja i let grad 3=ja i nogen grad 4=ja i høj grad. Denne kodning har jeg som nævnt foretaget for at skabe overblik. Herefter har jeg indtastet resultaterne i et Excel ark (Bilag 5), for at skabe et visuelt overblik over svarene fra det selvudfyldte spørgeskema og skemaet fra telefoninterviewet (Launsø, Laila & Rieper, Olaf, 2000). Reliabiliteten vil jeg undersøge ved hjælp af statistiske beregninger ud fra Kappa-Koefficienten. Denne metode vil jeg beskrive i dybden i afsnittet Statistisk analyse. Endvidere har jeg for at vurdere sværhedsgraden af de lange spørgsmål i spørgeskemaet, lavet en beregning for disses lixværdi (beskrives i afsnittet Hvordan opbygges et spørgeskema ). Jeg vil også gå ind og lave en prosaanalyse af udvalgte spørgsmål, for at sætte ord på den sammenhæng og eventuelle usammenhæng der er i de enkelte spørgsmål, under afsnittet Prosaanalysen. Dette gøres for et lettere forståeligt overblik og bl.a. for at få respondenternes overvejelser med i forhold til opbygning, læsebathed og forståelse af de enkelte spørgsmål og spørgeskemaet som helhed. Besvarelse af problemstilling 2 Hvordan opbygges et spørgeskema? I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan man iflg. litteraturen opbygger et spørgeskema. Senere i dette afsnit vil jeg vurdere om det eksisterende spørgeskema lever op til de af litteraturen stillede rammer. Der er som udgangspunkt seks ting som man skal være opmærksom på ved udarbejdelse af et spørgeskema ifølge bogen Professionel Mail Surveys (Erdos, Paul L, & Arthur, Morgan J, 1983): 1. The questionnaire must include questions on all subjects which are essential to the project; it should contain all the important questions on these subjects, but none which are not purposeful. 2. The questionnaire should appear brief and, easy to complete. 3. The reader must be made to feel that he is participating in an important and interesting project. 4. The form should not contain any questions which could bias the answers. 5. It must be designed to elicit clear and precise answers to all questions. 6. Phrasing, structure, and layout must be designed with the problems of tabulating in mind. The saving of money in data processing should be one of the considerations.

20 Dette betyder at det er vigtigt, at man på forhånd sikrer sig, hvad det er at man ønsker at vide og sørger for at man holder sig inden for rammen af sit projekt. Endvidere skal man holde sig fra lange og kludrede sætninger og ikke mindst passe på at man ikke bruger implicitte ord eller sprog, altså sprog og ord, der nok er dagligdagssprog/ord for en forsker eller i bestemte fagkredse, men som ikke vil være forståelig for den almene befolkning. Man skal også give respondenterne en følelse af at de deltager i noget vigtigt og at deres svar er vigtige for projektet. Spørgsmålene skal formuleres således at de ikke er farvet, altså at man ikke leder respondenten hen imod et svar, som denne ikke reelt selv ville have svaret. Man skal også sørge for, at det er nemt at svare på spørgsmålene, de må eksempelvis ikke indeholde svarmuligheder som er ligegyldige for projektet, men skal derimod være præcist formuleret. Sidst men ikke mindst skal man sikre sig at spørgeskemaet er let forståeligt, altså at det er overskueligt og sat op på en let tilgængelig måde, hvor spørgsmålene følger hinanden i en velovervejet rækkefølge. Som med andre undersøgelser er det vigtigt at man til sit spørgeskema laver en problembaggrund og opstiller nogle problemstillinger og sikrer sig, at man er tro overfor disse hele vejen igennem. Problemstillingerne skal belyse formålet med undersøgelsen og tage højde for fagteori og videnskabsteorien som man ønsker at arbejde under (Boolsen, Merete Watt, 2008). Endvidere skal man gøre sig overvejelser om, hvordan man har tænkt sig at indsamle svarene, om det er via telefon, Internettet eller udsendte spørgeskemaer. I denne opgave er den valgte metode, at spørgeskemaerne sendes ud til folk, hvor de selvstændigt skal svare, hvilket også er meningen med det endelige spørgeskema, der skal bruges i Svendborg Projektet. Dette stiller yderligere nogle krav til udformningen af spørgsmålene, da der her ikke er mulighed for at uddybe spørgsmålet, altså skal man (som man også bør gøre ved andre spørgemetoder), være yderst præcis i udformningen af spørgsmålene og vælge de rette ord for at det giver den rette mening i forskellige kontekster, da man ikke kan styre, hvilken tankestrøm folk har eller hvor de er, når de svarer på/udfylder spørgeskemaet. Når man har disse ting på plads, så udarbejder man de konkrete spørgsmål, hvor man sikrer sig at spørgsmålene bliver stillet således at de fører hen mod et konkret svar. Man skal være forsigtig med spørgsmål og ord, som ikke er neutrale 1 eller som har emotionelle betoning 2, da disse ofte kan stille respondenten i en ubehagelig overvejelse omkring deres svar, hvilket så kan resultere i, at de enten ikke svare oprigtigt eller helt undlader at svar (Erdos, Paul L, & Arthur, Morgan J, 1983). Det er også vigtigt at spørgsmålene blive formuleret så kort og præcist som muligt, for at undgå fejltolkning eller at respondenterne simpelthen ikke gider at læser dem igennem. Spørgsmålene skal således være relevante for projektet og for hvert spørgsmål skal der være en forklaring til stede, enten 1 Eks. Holdningsspørgsmål 2 Spørgsmål til emner, der kan have følelsesmæssig effekt på respondenten.

Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem?

Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem? Hvad er talent? Hvor er talenterne? Hvordan skal vi finde dem? Stig Eiberg Team Danmark Indhold Arv eller miljø og definition af talent? Faser i identifikation og udvikling af talenter Afrunding Arv eller

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg.

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Indhold Introduktion Talent Arv og/eller miljø? Definition af talent Identifikation af talenter Udvikling af talenter Fastholdelse

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Der vil desuden løbende blive udsendt nyhedsbreve, hvor I vil blive informeret om hvordan undersøgelserne skrider frem.

Der vil desuden løbende blive udsendt nyhedsbreve, hvor I vil blive informeret om hvordan undersøgelserne skrider frem. Centre for Research in Childhood Health, Svendborg, den xx.xx.xxxx Til elever og forældre på xxxxxxxx Skole Vi skriver til jer for at spørge om I vil deltage i forskningsprojektet I forbindelse med Svendborg

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT

SYNOPSIS 1. SEMESTER 2013 E-CONCEPT DEVELOPMENT SYNOPSIS E-CONCEPT DEVELOPMENT INDHOLD 1. JONAS KROGSLUND HVEM ER JEG?... Side 3 2. PRÆSENTATION & MOTIVATION... Side 3 3. FAGLIGE UDFORDRINGER & PROBLEMER... Side 4 3.1 SCRUM...... Side 4 3.2 KRAVSPECOFIKATION...

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge

Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge Svendborgprojektet Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge Et interventionsstudie over 3 år på folkeskoler i Svendborg Kommune Syddansk Universitet 1 Projektleder:

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

Club OB- medlemmernes adfærd på OB s medier og platforme

Club OB- medlemmernes adfærd på OB s medier og platforme Indhold Baggrund og formål... 2 Afgrænsning... 2 Metode... 2 Spørgeskemaundersøgelse... 3 Spørgeundersøgelsen fra november 2012... 3 Telefoninterviews... 4 Sammenfatning og konklusioner... 4 Medier...

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Idræt i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg - En tværsnitsundersøgelse af elevernes motivation til faget

Idræt i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg - En tværsnitsundersøgelse af elevernes motivation til faget Idræt i folkeskolens 8. og 9. klasse i Nyborg - En tværsnitsundersøgelse af elevernes motivation til faget Professionsbacheloropgave Juni 2010. University College Lillebælt Udarbejdet af: Jakob Carstens

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere