DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

Transkript

1 DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8

2 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 827 Højbjerg, tlf info@udviklingsforum.dk Århus Kommune, Børn og Unge, Grøndalsvej 2, 826 Viby J., tlf. 89 Undersøgelsen er af udarbejdet for Århus Kommune af UdviklingsForum v/ John Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Udgivet i Århus 8 Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Kan downloades på ISBN Det talende Spørgeskema er udarbejdet i samarbejde med 16 afdelinger i Århus Kommune (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og dagplejeafdelinger) i forbindelse med projekt Børnemiljøvurderinger for Børn og Unge, Århus Kommune 7 8. Det talende Spørgeskema er inspireret af DCUM s netbaserede udgave. Idé og manuskript til Det talende Spørgeskema: UdviklingsForum, IT udvikling: Kram Consult, speak: Sacha World, melodi: Mikkel Jakobsen, lydstudie: Henrik Winther Hansen. UdviklingsForum side 2

3 Indhold Sammenfatning... 4 Lov om børnemiljø... 6 At tage børnenes perspektiv... 6 Om Det Talende Spørgeskema... 6 Børnenes besvarelser Referencer UdviklingsForum side 3

4 Sammenfatning Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 747 børn heraf 388 drenge og 359 piger i 79 børnehaver og integrerede institutioner i Århus Kommune. Her gennemgås i kort form børnenes svar: Er der rart at være i børnehaven? 79 af børnene svarer Ja, tit 14 svarer Nogle gange 7 svarer Nej. Næsten dobbelt så mange drenge som piger svarer Nej. Leger du sjove og spændende ting i børnehaven? 76 af børnene svarer, at de leger sjove og spændende ting i børnehaven. Har du en god ven i børnehaven? 92 af børnene svarer, at de har en god ven i børnehaven hvilket af både dem selv, deres forældre, de ansatte og af mange børneforskere vurderes til at være vigtigt måske det vigtigste for det enkelte barn. Imidlertid er der 4 af alle børn og flere drenge end piger, der svarer, at de ikke har en god ven i børnehaven. 4 svarer Nogle gange. Bliver du drillet af de andre børn i børnehaven? af alle svarer Ja, tit til at blive drillet af andre børn, og svarer Nogle gange. Det vækker til eftertanke, at kun ca. af børnene svarer Nej til, om de bliver drillet i børnehaven. Driller du de andre børn i børnehaven? 11 svarer Ja, tit til, at de driller de andre børn. Af de børn, der svarer nej, er forskellen mellem piger og drenge på procentpoint. Hjælper de voksne, hvis der er nogen, der driller? 84 svarer, at de voksne hjælper, hvis der er nogle, der driller. Cirka 6 svarer nej til, at de voksne hjælper, hvis der er nogen, der driller, og svarer Nogle gange. Synes du, de voksne er søde ved børnene i børnehaven? Der er her forskel mellem piger og drenge: 83 af pigerne svarer, at det er de voksne tit, og det samme gælder 75 af drengene. Bliver du skældt ud af de voksne i børnehaven? Her ses en meget markant forskel mellem drenge og piger: 23 af drengene svarer Ja, tit imod 15 af pigerne. UdviklingsForum side 4

5 Af dem, der svarer nej, er forskellen på procentpoint: 49 af pigerne og 29 af drengene. Kan du lide at lege alene i børnehaven? Her er der ca. 56 af børnene, der svarer nej. Kan du lide at lege i tumlerummet? Et meget stort flertal af børnene 88 kan lide at lege i tumlerummet. Kan du lide at være ude på legepladsen? 8 af børnene svarer Ja, tit til, at de kan lide at være på legepladsen. Kan du lide at være på tur med børnehaven? Ca. 25 svarer nogle gange eller nej til dette spørgsmål Om Det talende Spørgeskema Det talende Spørgeskema er en metode, der har været anvendt i forbindelse med gennemførelse af første runde af børnemiljøvurderingen. Det er et IT baseret program, hvor det enkelte barn selv svarer på spørgsmål, som læses højt for det i programmet. Barnet svarer ved at klikke med musen på én af tre svarmuligheder (ja, tit nogle gange nej). Det er nemt for 5 6 årige børn at bruge programmet, og det er en styrke, at man direkte fra børnene selv således kan få svar om børnemiljøet. Pointen ved spørgsmål og svar er, at de ansatte får en lang række informationer fra børnene selv som kan bruges til at overveje, hvordan man kan gøre børnemiljøet endnu bedre. Det talende Spørgeskema kan videreudvikles til at kunne anvendes på andre emner, hvor man ønsker at høre børnenes egne, selvstændige meninger. UdviklingsForum side 5

6 Lov om børnemiljø Dagtilbudsloven fastslår, at børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring, og at alle dagtilbud i Danmark skal lave en skriftlig børnemiljøvurdering. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang, det er muligt, skal børnenes egen oplevelse af deres miljø inddrages i vurderingen. Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrerådet og dagtilbudsbestyrelsen. I Århus Kommune fik alle 6 års afdelinger i december 7 til opgave i løbet af første kvartal 8 at udarbejde en børnemiljøvurdering. Alle fik derfor i december 7 tilsendt materiale til deres børnemiljøvurdering, som UdviklingsForum og Århus Kommune i fællesskab havde udviklet, ligesom der blev afholdt informationsmøder. For at støtte og styrke den del af opgaven, som handler om at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv, blev der samtidig udviklet et redskab (blandt flere) til dette: Det talende Spørgeskema. De øvrige redskaber, der blev bragt i spil, var blandt andet børneinterview og praksisfortællinger samt fotodokumentation. Samtidig med materialet til selve børnemiljøvurderingen blev Det talende Spørgeskema i form at et ITprogram på en USB pen uddelt til alle århusianske 3 6 års institutioner i december 7. Denne rapport sætter fokus på børnenes besvarelser. At tage børnenes perspektiv Efter Dagtilbudsloven skal børnenes perspektiv være et afgørende omdrejningspunkt i udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen. At inddrage børneperspektivet er ikke en metode i sig selv. Det er en særlig måde at anskue sine indsamlede resultater på resultater, der kan indsamles, så det er mere eller mindre let at anlægge et børneperspektiv. Det centrale er, at der er tale om en stræben efter at tage børnenes perspektiv. Det vil sige at lægge et bestemt perspektiv børnenes ind over en situation eller problemstilling. Det er ligeledes et alment menneskeligt perspektiv, som vi kan lægge til grund for vores indlevelse i et enkelt barns eller børnegruppes særlige oplevelser i en bestemt situation. Om Det talende spørgeskema Det talende Spørgeskema kan anvendes af 5 7 årige børn. Det er IT baseret og henvender sig til det enkelte barn. Det er i praksis et spørgeskema på pc skærmen med lyd fra hovedtelefoner. Barnet bliver først bedt om at svare på, om det er en dreng eller en pige, skrive sit navn samt at krydse sin alder af. Derefter får det enkelte barn stillet 13 spørgsmål om dets vurdering af børnemiljøet. Barnet har tre svarmuligheder. Barnet krydser af ved hjælp af museklik. I princippet medvirker den voksne ikke og vil endda oftest være helt ude af rummet, men er i nærheden, hvis barnet har praktiske problemer, det skal have hjælp til. Efterfølgende kan de voksne se, hvad hele børnegruppen har svaret opdelt på piger og drenge. Det kan ikke ses, hvad det enkelte barn har svaret. Det enkelte barns besvarelse er således anonym. Det talende Spørgeskema er udviklet sammen med otte børnehaver og integrerede institutioner, og erfaringerne viser, at stort set alle børn i aldersgruppen 5 6 årige ret hurtigt kan finde ud af UdviklingsForum side 6

7 fremgangsmåden. De er vant til computere og til at bruge en mus, og under alle omstændigheder er det enkelt og let at lære fremgangsmåden. Målgruppe Målgruppen er de 5 7 årige børn i børnehaven. Afprøvninger viser, at yngre børn næppe kan overskue, hvad spørgeskemaet går ud på. USB pennen Når en institution skal bruge Det talende Spørgeskema, får de spørgeskemaet tilsendt på en USB pen. Programmet ligger på USB pennen. Programmet afvikles via USB pennen, og alle data gemmes på USB pennen. Pc en skal have en USB port, og den skal kunne afspille lyd i hovedtelefoner. Programmets afvikling Hver gang barnet har svaret på et spørgsmål, skal det klikke på et gå videre ikon. Derefter kommer næste spørgsmål. I bunden af skærmen er der et lokomotiv med togvogne. Hver gang et spørgsmål er besvaret, farves én vogn mere med en tydelig farve. Når barnet er helt færdigt, fløjter toget fornøjet og kører ud af skærmen. Man er færdig, og skærmbilledet vender tilbage til starten af programmet, klar til næste barn. Barnet bliver i starten af instruktionen bedt om at skrive sit navn og alder. Dette er udelukkende af pædagogiske årsager for at knytte barnet og programmet til hinanden. Det er dig, Janni, vi spørger og ikke en hvem som helst. De voksne kan ikke efterfølgende taste sig frem til barnet i programmet og finde ud af, hvad det har svaret. Institutionerne kan se deres egne besvarelser Når alle de børn, der kan og vil medvirke i besvarelserne, er igennem disse, kan den eller de voksne gennemgå resultaterne. Fordele og begrænsninger ved Det talende Spørgeskema Det talende Spørgeskema har samme fordele og begrænsninger som spørgeskemaundersøgelser i almindelighed. For eksempel er spørgsmålene givne på forhånd, og det samme er svarmulighederne. Fordele Fordelene er, at barnet svarer på de enkelte spørgsmål uafhængigt af en umiddelbar personlig relation som for eksempel det personlige interview, i hvilket barnet ofte vil søge at aflæse, hvilke svar den voksne eller andre børn finder ønskelige. Barnet er alene med sine spørgsmål og skal svare uafhængigt af den voksnes implicitte vurderinger af barnets svarmuligheder. Institutionen får svar fra det enkelte barn på, hvordan det oplever hele dagligdagen i børnehaven. Spørgsmål som Bliver du drillet af de andre børn? svarer barnet på, uden at personalet skal høre eller se på det, og uden at nogen kan kommentere det. Metoden har også sin styrke i, at der er tale om afprøvede, standardiserede spørgsmål, der giver mulighed for, at alle 5 7 årige børn i institutionen deltager med hver sin individuelle stemme. Barnet er anonymt, og de samlede svar kan efterfølgende let aflæses i en tabel. UdviklingsForum side 7

8 En yderligere fordel er, at man i princippet kan nå omkring alle børn. Erfaringer viser, at tæt på op mod af børn i de angivne aldre er villige til dette, og de synes faktisk, det er sjovt og spændende at være med. De oplever også, at de voksne tager dem alvorligt. De vil vide, hvad jeg mener om. Personalet på stuen eller i institutionen får syn for sagn på, hvordan børnene selv ser deres egen dagligdag i børnehaven. De svar, børnene har givet, kan bagefter printes ud, så man kan se for eksempel, hvor mange af børnene der svarer, at de bliver drillet. Man kan se, om det mest er pigerne, der har det sådan, eller om det mest er drengene. Personalet får med andre ord en oversigt over livet i børnegruppen, som de udover ved deres udarbejdelse af børnemiljøvurderingen kan bruge i relation til pædagogiske debatter og/eller i relation til for eksempel forældremøder. En sidste fordel, der kan fremhæves, er, at programmet kan videreudvikles til brug i andre sammenhænge. Der kan lægges spørgsmål ind, som handler om for eksempel pædagogiske læreplaner, børnenes vurdering af aktuelle forløb, ønske til ny legeplads osv. I den nuværende version kan den enkelte institution ikke redigere i spørgsmålene. Begrænsninger Begrænsningerne er, at et spørgeskema ikke kan indfange de mange vigtige nuancer, som er styrken ved for eksempel det personlige interview, iagttagelser o.l. Der er også mulighed for, at barnet laver tastefejl og for, at barnets svar lader sig farve overdrevent af en stemning, som er opstået kort før han/hun skal besvare Det talende Spørgeskema. Barnet kan kun svare på det, der bliver spurgt om, og skal følge den måde, som spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt på, idet spørgsmål og svarmuligheder er givne på forhånd. Barnets egne frie kommentarer i form af Yderligere kommentarer: skriv her, som man kender det fra gængse spørgeskemaer, kan selvsagt ikke anvendes her, idet børnene endnu ikke mestrer skriftsproget. Man får at vide, at så og så mange børn føler sig drillet, men ikke hvad de bliver drillet med, eller om det mest er bestemte børn, eller om det er noget, der er sket for nylig eller for nogle uger siden. Dette illustrerer, at resultaterne fra Det talende Spørgeskema ikke kan stå alene, men bør suppleres med andre kvalitative metoder som for eksempel af iagttagelser, samtaler og andet. Metodeanvisninger For at komme i gang med at bruge Det talende Spørgeskema, er der udformet en instruktion til den voksne, der står for det. Sådan skal du gøre, når du gør klar til, at børnene skal bruge Det talende Spørgeskema: Pc en skal stå i et særligt rum. Inden børnene introduceres til spørgeskemaet, skal den voksne selv foretage en prøvebesvarelse. De deltagende børn skal introduceres til programmet og pc en. Ved selve besvarelsen er det vigtigt at følge denne fremgangsmåde: Når det enkelte barn sidder med pc en og svarer, er det kun de 2 3 børn, der har tur efterfølgende, der skal være i lokalet eventuelt sammen med en voksen. Den voksne skal placere sig neutralt bag barnet, så barnet ikke kan se den voksnes ansigt, når barnet svarer på spørgsmålene. De eventuelt andre børn i lokalet skal også være placeret ude af svar barnets synsfelt. Hvis barnet spørger den voksne til råds om, hvad han/hun skal svare på et spørgsmål, så skal den voksne svare at det må du helt selv bestemme. UdviklingsForum side 8

9 Den voksne kan vejlede børnene i, hvad de tre svarkategorier hedder på skærmen, og hvor man skal klikke for at bekræfte og komme videre. Benyt ikke pc ens højttalere. Barnet skal lytte til instruktionen og til spørgsmål i hovedtelefonen. Derved sikrer man sig, at barnet hører spørgsmålene, og at barnet ikke lader sig forstyrre. Barnet skal bruge skærm og mus. Tastaturet skal kun benyttes til at taste navn og alder. Der er tre svarkategorier: Ja, tit Nogle gange Nej Hvis barnet svarer Ja,tit, så skal barnet klikke på den blå firkant, Nogle gange på gul trekant og Nej på hvid cirkel. Udsagn og spørgsmål i Det talende Spørgeskema Programmet starter med musik og et lille tog kører ind. Herefter starter en kort instruktion, og så kommer spørgsmålene. Efter musikken vil barnet høre en instruktion idet den næste instruks naturligvis først kommer, når barnet har skrevet eller krydset af. Her følger den speak, som barnet hører i hovedtelefonerne: Hej. Dav med dig. Det er godt, at du vil være med til at svare på nogle spørgsmål om, hvordan det er at gå i børnehaven. Hvis der er noget, du ikke kan finde ud af, så bare spørg en af de voksne. Først skal jeg høre, hvad du hedder. Skriv dit navn i firkanten. Hvor gammel er du? Skriv din alder i firkanten. Er du en pige eller en dreng? Klik på det, der passer. Nu skal du høre, hvad det går ud på. Først kommer der et spørgsmål, som jeg læser op. Bare svar så godt du kan. Hvis du svarer ja til spørgsmålet, så skal du klikke på den blå firkant. Altså Ja, tit blå firkant. Hvis du svarer Nogle gange til spørgsmålet, så skal du klikke på den gule trekant. Altså Nogle gange gul trekant. Hvis du svarer Nej til spørgsmålet, så skal du klikke på den hvide cirkel. Altså Nej hvid cirkel. Nu kommer det første spørgsmål. UdviklingsForum side 9

10 1. Bliver du drillet af de andre børn i børnehaven? 2. Bliver du skældt ud af de voksne i børnehaven? 3. Kan du lide at være ude på legepladsen? 4. Driller du de andre børn i børnehaven? 5. Hjælper de voksne, hvis der er nogen, der driller? 6a. Kan du lide at lege i tumlerummet? 1 6b. Kan du lide at lege i puderummet? 2 6c. Kan du lide at lege i tumleren? 3 7. Kan du lide at lege alene i børnehaven? 8. Har du en god ven i børnehaven? 9. Leger du spændende og sjove ting i børnehaven?. Kan du lide at være på tur med børnehaven? 11. Synes du, at de voksne er søde ved børnene i børnehaven? 12. Kan du finde det legetøj, du gerne vil lege med i børnehaven? 13. Er det rart at være i børnehaven? Nu er det slut. Klik på den lille mand nede i hjørnet. 1 Pædagogen skal, inden programmet sættes i gang, vælge enten spørgsmål 6a, 6b eller 6c 2 Samme 3 Samme UdviklingsForum side

11 Børnenes besvarelser I september 8 udsendte Århus Kommune, Børn og Unge, en mail til alle 3 6 års afdelinger med anmodning om at sende deres USB pen til UdviklingsForum med henblik på at indsamle data fra Det talende Spørgeskema. UdviklingsForum indlæste data og returnerede USB pennen til afdelingerne. Nedenstående oversigt bygger på besvarelser fra 747 børn. Heraf 388 drenge og 359 piger. De er fra 79 børnehaver og integrerede institutioner i Århus Kommune. I det følgende vil vi kommentere ret grundigt på den første tabel for at tydeliggøre, hvordan man læser disse, hvorimod vi kommenterer kortere på de følgende tabeller. Diagram 1 Er det rart at være i børnehaven? Er der rart at være i børnehaven? 78,6 74,2 83,3 14,3 16,8 7,1 9, 11,7 5, Som det fremgår af søjlen yderst til højre har 5 af pigerne svaret nej til, at det er rart at være i børnehaven. 11,7 af pigerne svarer Nogen gange. 83,3 af pigerne svarer Ja, tit. De samme tal for drengene fremgår af de midterste søjler: 9 svarer Nej, 16,8 svarer Nogle gange og 74,2 svarer Ja, tit. Den venstre søjle er gennemsnitlig for alle: 7,1 svarer Nej. 14,3 svarer Nogle gange og 78,6 svarer Ja, tit. UdviklingsForum side 11

12 Disse tal kan læses med mange slags briller på. Man kan med glæde sig over, at så mange børn synes, der er rart i børnehaven. Man kan være bekymret over, at 7,1 ikke synes, der er rart, og at 14,3 kun siger nogen gange. Det vil sige, at hvert femte barn svarer ikke rart eller kun rart nogle gange. Man kan også hæfte sig ved, at der er næsten dobbelt så mange drenge som piger, der ikke synes, det er rart. Under alle omstændigheder er der tale om et stort antal børn. Resultaterne både de positive og de problematiske bør derfor ikke ignoreres eller bagatelliseres. UdviklingsForum side 12

13 Diagram 2 Leger du spændende og sjove ting i børnehaven? Leger du spændende og sjove ting i børnehaven? ,3 73,5 79,4 16,2 17,3 15, 7,5 9,3 5,6 Disse tal følger som tendens tallene fra diagram 1. 76,3 af børnene synes, de leger sjove og spændende ting. Bemærk også, at forskellen mellem drenge og piger følger samme mønster. UdviklingsForum side 13

14 Diagram 3 Har du en god ven i børnehaven? Har du en god ven i børnehaven? 5 92,5 91,8 93,3 3,9 3,6 3,9 4,4 3,9 2,8 Her skifter resultatet karakter. Over 9 af børnene svarer, at de har en god ven i børnehaven hvilket af både dem selv, deres forældre, de ansatte og af mange børneforskere vurderes til at være vigtigt måske det vigtigste for det enkelte barn. Imidlertid er der 3,6 af alle børn og flere drenge end piger, der svarer, at de ikke har en god ven i børnehaven. 3,9 svarer Nogle gange. UdviklingsForum side 14

15 Diagram 4 Bliver du drillet af de andre børn i børnehaven? Bliver du drillet af de andre børn i børnehaven? ,4,8,2 39,4 38,4 42, ,8,4 19,2 5 Her ses et nyt mønster. 19,8 af alle svarer Ja, tit til, at de bliver drillet af andre børn, og 39,4 svarer Nogle gange. Forskellen mellem drenge og piger er her ikke markant. Det vækker til eftertanke, at kun ca. af børnene svarer nej til, om de bliver drillet i børnehaven. Set i lyset af det stærke fokus på drilleri og mobning er der tankevækkende mange, der svarer Ja, tit. UdviklingsForum side 15

16 Diagram 5 Driller du de andre børn i børnehaven? Driller du de andre børn i børnehaven? ,5 56,7 74,9 32, 23,6 11, 11,3,6 14,5 Svarene i diagram 4 viser, at der er ca., der svarer Ja, tit. Så kunne man forvente, at der også er, der svarer, at de driller de andre børn. Imidlertid viser børnenes svar, at det kun er 11, der svarer Ja, tit til, at de driller de andre børn. Dette kan hænge sammen med, at der er forskel på, hvordan børn inde i sig selv registrerer at blive drillet og det at drille. Det er to meget forskellige processer, oplevelsesmæssigt. Det kan også have den sammenhæng, at der er færre børn, der driller, men at de driller flere børn. Forskellen mellem piger og drenge er her på næsten procentpoint. Populært sagt er det ifølge pigerne mest drengene, der driller. UdviklingsForum side 16

17 Diagram 6 Hjælper de voksne, hvis der er nogen, der driller? Hjælper de voksne, hvis der er nogen der driller? ,8 82,7 85, 9,9,8 8,9 6,3 6,4 6,1 Mange i alt 83,8 svarer heldigvis, at de voksne hjælper, hvis der er nogen, der driller. Cirka 6 svarer nej til, at de voksne hjælper, hvis der er nogen, der driller, og 9,9 svarer Nogle gange. Hvis de voksne hertil svarer: Det kan ikke passe vi hjælper altid, så fortæller tallene: Måske, men sådan opfatter (nogle af) børnene det ikke og det er, hvad børneperspektiv handler om. Svarene erindrer os også om, at der foregår mange ting i en børnehave, som de ansatte både af pædagogiske og praktiske grunde hverken kan eller skal have indsigt i. UdviklingsForum side 17

18 Diagram 7 Synes du, at de voksne er søde ved børnene i børnehaven? Synes du, at de voksne er søde ved børnene i børnehaven? ,7 75,3 82,5 17, 19,8 13,9 4,3 4,9 3,6 Her ses en forskel mellem piger og drenge. 82,5 af pigerne svarer, at de voksne tit er søde ved børnene, det samme gælder kun 75,3 af drengene. UdviklingsForum side 18

19 Diagram 8 Bliver du skældt ud af de voksne i børnehaven? Bliver du skældt ud af de voksne i børnehaven? , 38,7 47,9 29,1 35,7 49, 5 19,3 22,9 15,3 Her kan man se en meget markant forskel mellem drenge og piger. 22,9 af drengene svarer Ja, tit mod 15,3 af pigerne, og 49 af pigerne og 29,1 af drengene svarer nej. Svarene her kan give anledning til pædagogiske drøftelser blandt personalet. Opfatter personalet drenges adfærd så meget mere skæld ud berettiget, eller er det de voksne, der skælder mere ud, fordi drenges adfærd af personalet opfattes som mere skæld ud vækkende? Svarene aktualiserer også diskussionerne om drenges opvækst i det feminine univers. UdviklingsForum side 19

20 Diagram 9 Kan du lide at lege alene i børnehaven? Kan du lide at lege alene i børnehaven? 55,8 56,2 55,4 28,4 28,9 27,9 15,8 14,9 16,7 Her ses ikke nogen markant forskel mellem piger ogdrenge. Dog ses et temmeligt stort antal i begge grupper, der ikke kan lide at lege alene. Hvorfor nu ikke det? Er de ikke gode til det, eller lægger miljøet ikke op til det? Og er det i det hele taget godt, at man kan lide at lege alene? Måske forstår børnene det at lege alene som at være isoleret fra kammeraterne? UdviklingsForum side

21 Diagram Kan du finde det legetøj, du gerne vil lege med i børnehaven? Kan du finde det legetøj, du gerne vil lege med i børnehaven? ,5 69,1 69,9 22,5 22,9 22, 8, 8, 8,1 Spørgsmålet her kan ses som børnenes vurdering af, om der er rod eller organisering i børnehaven og måske også, om man i børnehaven har vænnet børnene til at være gode eftersøgere. UdviklingsForum side 21

22 Diagram 11 Kan du lide at lege i tumlerummet? Kan du lide at lege i tumlerummet? 5 88, 89,7 86,1 7,9 4,1 6,2 4,1 9,7 4,2 Blandt en del medarbejdere bliver tumlerummet betragtet som et usikkert sted for mange børn specielt dem, der har det vanskeligt med at være sammen med urolige børn og have kropslig udfoldelse tæt omkring sig. Svarene viser, at dette ikke gælder mange børn. Under 5 svarer nej til, at de kan lide at være i tumlerummet. Når man sammenholder svarene på dette spørgsmål om tumlerummet med svarene på de to efterfølgende spørgsmål om henholdsvis at være på legepladsen og at være på tur, så er det tumlerummet, der har den højeste score det vil sige den største popularitet blandt de børn, der har svaret. UdviklingsForum side 22

23 Diagram 12 Kan du lide at være ude på legepladsen? Kan du lide at være ude på legepladsen? 79,7 78,9 8,5 11,4,3 12,5 9,,8 7, Mange, cirka 8 ud af børn, kan lide at være på legepladsen. Ofte formoder voksne, at børn altid er glade for eller bør være glade for at være udendørs. svarer, at de enten ikke kan lide det eller kun nogle gange kan lide at være på legepladsen. UdviklingsForum side 23

24 Diagram 13 Kan du lide at være på tur med børnehaven? Kan du lide at være på tur med børnehaven? 74,2 7,9 77,7 13,9 11,9 15,2 13,9 12,5 9,7 Og som med ophold på legepladsen er det måske med ture ude af huset. Mange medarbejdere går måske ud fra, at dette altid er populært. Når man lægger Nogle gange og Nej sammen, så viser tabellen, at der er mellem, der har det noget blandet med dette. Herunder er det lidt mindre populært hos drengene end hos pigerne. UdviklingsForum side 24

25 Referencer Dagtilbudsloven Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune. UdviklingsForum. Udgivet af Århus Kommune 8. UdviklingsForum side 25