Indholdsfortegnelse. Christian Th. Østerby Elev nr: K1 Plan, by & proces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Christian Th. Østerby Elev nr: 44232 E-mail: chthoe@ruc.dk K1 Plan, by & proces"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Arbejdsspørgsmål 5 Projektstruktur 6 Afgrænsning 7 Samarbejdspartnere 8 Om Hjørring 9 Hjørring nu og i fremtiden 10 Spørgeskemaundersøgelse 12 Indledning 12 Afgrænsning af emne 12 Formulering af spørgsmål 13 Svarmuligheder 14 Design 15 Udsendelses metode 15 Data behandling 16 Formidling af resultater 16 Ekspertinterview 16 Analyse af spørgeskema 18 Forudsætning for analyse af svar på spørgeskema 18 De enkelte spørgsmål 19 De kvalitative svar 24 Delkonklusion 24 Hvilke tiltag bør Hjørring arbejde på 25 Et samlingssted 25 Mere uddannelse, bolig og transport 26 Noget at vende tilbage til 27 Delkonklusion 29 1

2 Spørgeskema som metode 30 Fordele og ulemper 30 Delkonklusion 32 Konklusion 33 Perspektivering 35 Litteraturliste 36 Bilag 2

3 Indledning Jeg er ikke født i Hjørring men i kraft af, at min far flyttede dertil da jeg var fire år gammel, har jeg altid haft et tæt forhold til byen. Jeg startede på byens handelsskole i 2003 og kort tid derefter flyttede jeg til byen. Jeg blev hurtigt involveret i skolens elevråd og i en af byens ungdomspolitiske organisationer. I gennem min indsats i de to instanser og min daglige gang i byen blev jeg snart bevidst om, at de kulturelle tilbud til byens unge mennesker var ret begrænsede. Det førte til, at jeg i 2005/2006 sammen med fire venner startede en musikforening. Det var ikke svært at få opbakning fra kommunens kulturforvalter, som gav udtryk for, at man længe havde ledt efter måder hvorpå man kunne gøre Hjørring mere attraktiv for de unge. Især var det i kommunens interesse at finde ud af, hvordan man kunne få unge mennesker til at flytte tilbage til byen efter endt uddannelse. Vi startede vores musikforening og fik bl.a. bands som: VETO, Magtens korridorer, Powersolo og mange flere, til byen. Det var nogle populære arrangementer, som nød stor opbakning fra byens unge. Men ligesom så mange andre flyttede vi ud af Hjørring for at tage en universitetsuddannelse og dermed lukkede vores musikforening. Det sker dog stadig når jeg er hjemme, at folk kommer hen og spørger mig om ikke godt nok jeg var med til at lave koncerter den gang. Så det tyder på, at det havde en effekt på folk. Da jeg flyttede fra byen var jeg godt træt af det hele. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok væk fra Hjørring. Jeg ville til København, hvor der skete noget. Jeg ville nærmest ikke vedkende mig mit forhold til Hjørring og jeg skulle i hvert fald aldrig tilbage dertil. I 2010 startede jeg på RUC. Her mødte jeg unge mennesker fra hele landet. Især én, gjorde stort indtryk på mig. Han var fra Lolland. Men til forskel fra mig havde han holdt fast i sin dialekt og sin afslappede attitude. Det gjorde dybt indtryk på mig og siden da er jeg blevet mere og mere bevidst om mit forhold til Hjørring og min lyst til en gang, at flytte tilbage. Det har også tændt en lyst i mig til at forsøge at ændre på nogle af de ting, der i sin tid gjorde, at jeg blev træt af byen og flyttede. Med dette udgangspunkt opstod ideen om at benytte mit kandidatforløb i Plan, by og proces & Performancedesign på over to år at arbejde med de problemstillinger omkring unge menneskers fraflytning som Hjørring kommune lider under. Det er således min hensigt på dette semester (K1 Plan, by og proces) at udarbejde en evaluering af situationen i Hjørring kommune sådan som den tegner sig nu. Jeg vil undersøge om der er konsensus mellem kommunens planer og de unges ønsker. 3

4 Resultaterne fra denne evaluering skal så bruges på næste semester (K1 Performancedesign) til at komme med forslag til, hvilke tiltag kommunen kan foretage for at gøre Hjørring til en mere interessant by at bo i og flytte tilbage til for unge mennesker. Som afslutning på mit kandidatforløb er det min hensigt at skrive et integreret speciale, hvor jeg inddrager resultaterne fra de to forgående semesterprojekter og forsøger at finde ud af om man kan spore en forandring i de unges tanker omkring det at bo i Hjørring. Problemfelt I de nyeste befolkningsprognoser for Hjørring kommune 1 kan man se, at der er en overvægt af indbyggere, som flytter fra byen. Især blandt unge i alderen er der en overvægt af indbyggere, som forlader byen. 2 Det er selvfølgelig ikke nogen ønskelig situation. Derfor arbejder kommunen også på højtryk for at komme med løsninger på, hvordan man vender denne kurve. Man har de seneste år søsat en række events som f.eks. Hjørring Live, 3 som havde til hensigt at involvere de unge i det politiske liv i byen. Men på trods af det er der stadig en stor procent del af de unge, der flytter ud af byen, efter de har taget deres ungdomsuddannelse. En stor del af fraflytningen skal selvfølgelig findes i, at rigtig mange fortsætter deres uddannelse på universiteter rundt om i landet. Det nærmeste tilbud findes i Aalborg, og selvom det ligger forholdsvis tæt på Hjørring, så vælger de fleste at flytte for at spare transporttid. Det er ikke min hensigt med dette projekt at tvinge de unge til at blive i Hjørring hele livet. Jeg mener tvært i mod, at det er en vigtig del af den personlige udvikling, at man drager ud i verden og skaber sig sine egne erfaringer og viden, men jeg mener det er vigtigt, at man ikke glemmer, hvor man kommer fra og, at man ikke er bange for at vende tilbage. Men det kræver også, at der er noget at vende tilbage til. Det er derfor vigtigt, at Hjørring kommune i fremtiden formår at skabe en række tilbud til byens unge således, at man blandt de unge får skabt et tilhørsforhold til den by og kommune de kommer fra. Et tilhørsforhold som man kan tage med sig ud i verden og når man så en gang begynder at tænke tanker om at slå sig ned og stifte familie så vil ens tilhørsforhold til sin gamle by spille ind på det valg man træffe om, hvor man ønsker, at ens børn skal vokse op og, hvilke værdier de skal opdrages med. Som sagt er det en problematik som Hjørring kommune har beskæftiget sig med i mange år. Jeg har

5 mulighed for over de næste to år at gå så meget i dybden med emnet som overhovedet muligt. Jeg har dog ingen forventning om fra den ene dag til den anden at ændre de unge menneskers flyttemønstre eller holdning til byen. Men ved at udarbejde en række spørgeskemaundersøgelser rettet i mod den samme gruppe unge mennesker samt ved at benytte besvarelserne fra skemaerne til at udarbejde en række forslag til, hvad kommunen kunne gøre for at skabe attraktive tilbud til byens unge. Dette skal bl.a. ske ved opfordrer til samarbejde mellem kommunen og byens unge. I arbejdet med denne rapport arbejdes ud fra følgende problemformulering: Hvordan løses Hjørring kommunes udfordringer med et faldende antal unge indbyggere? Problemformuleringen forsøges besvaret ud fra følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan er den nuværende situation i Hjørring kommune i forhold til de unge menneskers flyttemønstre? Hvilke nye tiltag bør Hjørring kommune foretage for at gøre byen og kommunen mere attraktiv for unge mennesker? Kan en spørgeskemaundersøgelse bruges til at skabe brugbar viden om, hvad Hjørring kommune kan gøre for at blive mere attraktiv for de unge? 5

6 Projektstruktur For at give læser en introduktion af grundlaget for den opstillede problemstilling, indledes dette projekt med en kort historisk præsentation af området omkring Hjørring. Her fokuseres hovedsageligt på den udvikling byen har gennemgået i løbet af de sidste ca. 30 år. Dette afsnit følges op af et afsnit, hvori der gøres rede for Hjørring kommunes egne planer og visioner for fremtiden i forhold til at gøre Hjørring mere attraktiv for unge mennesker. Her efter præsenteres det metodiske grundlag for denne rapport. Der på følger en dybere gennemgang af udarbejdelsen og analyse af resultaterne fra rapportens spørgeskemaundersøgelse. Direkte afledt af resultaterne fra spørgeskemaet sammen holdt med kommunens visioner og rapportens teoretiske grundlag diskuteres det, hvilke mulige tiltag kommunen kan og bør arbejde på. Afslutningsvis diskuteres det, hvorvidt en spørgeskemaundersøgelse kan bruges til at skabe ny viden samt de fordele, der er ved at benytte en spørgeskemaundersøgelse. Rapporten afrundes med en konklusion, hvor de enkelte arbejdsspørgsmål sammenfattes. Til sidst en perspektivering, som for denne rapport har til opgave at gøre rede for, hvordan resultaterne fra arbejdet bag denne rapport kan bruges som grundlag for efterfølgende rapporter om dette emne. 6

7 Afgrænsning En af de ting, som har overrasket mig mest og heldigvis positivt i mit arbejde med denne rapport og den opstillede problemstilling, er det engagement jeg er blevet mødt med fra alle involverede parter. Alle jeg har talt med har været meget åbne og imødekommende. De har givet indtryk af, at de mener det er en højaktuel problemstilling, som er vigtigt at tage hånd om. Det var bl.a. også et varmt emne blandt kommunens lokalpolitikkere i forbindelse med det nyligt overståede kommunalvalg. Rigtig mange er kommet med deres bud på, hvordan de mener man burde løse problemerne. Mange er også kommet med forslag til, hvad jeg burde have med i min rapport, folk jeg burde snakke med og elementer jeg burde gå mere i dybden med. Jeg har så vidt muligt forsøgt at tage positivt i mod alle de mange henvendelser, men jeg har hele tiden skulle holde mig for øje, at jeg både på grund af tidspres og begrænset skriveplads ikke kunne nå at få det hele med i denne rapport. I den forbindelse kunne det have været relevant at inddrage et økonomisk perspektiv i rapporten. Der tales meget om udkants Danmark og økonomisk krise og der er ingen tvivl om, at det er vigtige faktorer i udviklingen af Hjørring. Desværre har det ikke været muligt at få indsigt i Hjørring kommunes økonomiske situation samt budget. Det er dog vigtigt at påpege, at forslaget om at inddrage byens unge i beslutningen om byens udvikling ikke er økonomisk betinget. Hjørring kommune ligger i hjertet af Nordjylland.. Kommunen har et stort opland og mange byer at sammenligne sig med. Specielt kigger man mod Aalborg og Frederikshavn når det kommer til at finde ud af, hvad man som by kan og skal tilbyde sine indbyggere. Det ville også være oplagt at kigge på f.eks. Svendborg. Svendborg nævnes af mange som en kommune, hvor man gør meget for at tiltrække unge mennesker. Der er ingen tvivl om, at man i Hjørring kommune forsøger at tage ved lære af, hvordan andre kommuner arbejder. Desværre har det ikke været muligt at inddrage dette ellers interessante perspektiv i denne rapport. Som jeg nævnte i indledningen kommer jeg selv fra Hjørring. Det betyder selvfølgelig, at jeg kender rigtig mange, som er flyttet fra byen. I et forsøg på at skabe et billede af, hvorfor de unge flytter og, hvad man kan gøre for at få dem tilbage er der ingen tvivl om, at det kunne være interessant at opsøge og spørge en række af dem, som er flyttet fra byen, hvad der ligger til grund for deres beslutning. Jeg synes dog det er langt mere interessant at tage fat i de unge, der bor i byen nu og som er en del af byen de næste par år for at forsøge at påvirke dem, inden de drager ud i verden. På den måde får man også de mest aktuelle holdninger til forholdene i byen. 7

8 Samarbejdspartnere I forløbet omkring indsamling af empiri til dette projekt har jeg benyttet mig af en række samarbejdspartnere, som hver især på deres måde har bidraget til indholdet i rapporten. Først og fremmest drejer det sig om Hjørring kommune. Dorte Reinholt som er kommunikations- og udviklingskonsulent ved plan, kultur og udvikling i Hjørring kommune samt projektleder for HjørringLive, hun og en række af hendes kollegaer har bistået med udlevering af statistisk materiale om befolkningen i Hjørring kommune. Igennem dem har jeg også fået indsigt i kommunens planer for, hvordan kommunen i fremtiden ønsker at løse problematikken omkring at gøre Hjørring mere interessant for unge mennesker at bo i. I forbindelse med udarbejdelsen af rapportens spørgeskemaundersøgelse har tre kontaktpersoner fra henholdsvis byens gymnasium 4, handelsskole 5 og tekniskskole 6 været til stor hjælp i forhold til at finde og forberede egnede klasser og undervisere til deltagelse i undersøgelsen, samt oprettelse af spørgeskemaerne i skolernes interne kommunikations system. Uden deres hjælp var det aldrig lykkes at indsamle den ønskede data. Som afslutning på dette afsnit vil jeg gerne rette en stor tak til: Dorte Reinholt, Gert Aagaard Sørensen, Lars Høgh, Henrik Galalay og alle de studerende som valgte at besvare spørgeskemaet

9 Om Hjørring Ifølge kilder fra Vendsyssel historiske museum har man fundet spor af mennesker i området omkring det man i dag kender som Hjørring, så langt tilbage som ca år før vor tidsregning. Det er dog først i tiden omkring middelalderen at der opstår et rigtigt byområde med huse og gårde. Efter en periode med nedgangstider begyndte det i 1800 tallet igen at gå godt for Hjørring, hvilket betød at bl.a. at industrien begyndte at udvikle sig (bilag 1, S:1). I 1871 blev Hjørring forbundet med omverdenen via en togforbindelse til Frederikshavn og Aalborg. Tog forbindelsen havde stor betydning for byens udvikling. Store firmaer som Oxford og Nestlé anlagde virksomhed i byen. Byen fik et gasværk, vandværk, en biograf og byens gymnasium blev grundlagt. Byen fik også et centralsygehus for hele amtet. Hjørring var i 1940 blevet en rigtig købstad. På grund af anden verdens krig blev perioden frem til 1960 en stilstandsperiode for byen. I 1950 blev Hjørring udnævnt til Danmarks kedeligste by. På trods af det dårlige rygte fik byen dog et nyt stadion og et seminarium. Fra omkring 1960 kom der igen gang i hjulene og en lang række af landets store virksomheder kom til byen og man oplevede et bygge-boom (bilag 1, S: 2). I dag består Hjørring kommune efter den store sammenlægning af de gamle kommuner Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken/Vrå. Man regner med, at der bor ca i hele kommunen. Hjørring by har fået eget shopping center metropol 7 og et bryghus med spisested 8, samt et af verdens mest moderne biblioteker 9 og man er begyndt at bygge nyt på nogle af de gamle fabriksgrunde. På den sportslige front er Hjørring også godt med. Der er kommet nyt svømme og sports stadion 10. Hjørrings bedste herre fodboldhold spiller i landets anden bedste række 11 og på kvindesiden kan man faktisk prale af at have et af verdens bedste hold 12. Og så er der jo den årligt tilbagevendende begivenhed Danacup 13 som hvert år trækker tusindvis af mennesker til byen. På kultur fronten står det dog ikke helt så godt til. Det gamle Sysseltinget måtte lukke på grund af skimmelsvamp. Der er dog stadig liv i Vendelbohus og Vendsyssel Teater hvor man hvert år kan opleve den landskendte Hjørring revyen. Der er med andre ord mange gode muligheder for at skabe et godt liv for byen og for hele kommunen

10 Hjørring nu og i fremtiden Går man ind på Hjørring kommunes hjemmeside kan man her finde en befolkningsprognose, som går helt frem til Prognosen er fra 2010 og den viser tydeligt at man regner med et støt faldende antal indbyggere i byen. I dag bor der ca mennesker i kommunen i 2024 regner man med, at det tal er nede under På samme hjemmeside finder man også en graf over aldersfordelte til- og fraflyttere. Her kan man med al ønskelig tydelighed se, at der er en stor andel af unge i alderen som flytter fra byen. Det er selvfølgelig ikke nogen god udvikling for kommunen. Derfor lavede man også i 2008 den første erhverveudviklingsstrategi 15 for kommunen. Målet med denne strategi er bl.a. at udbygge kommunens position som førende videns, oplevelses og kultur center i Vendsyssel. I udviklingsplanen for kan man på side 8 læse, at man ud over at fastholde og udnytte kommunens aktuelle styrker (natur og turisme, infrastruktur og havn, kultur og håndværk samt stærke offentlige arbejdspladser) vil man frem mod 2025 styrke kommunen på tre kerneområder nemlig at satse fokuseret på unge og uddannelse, bygge på egne styrker i erhvervsudviklingen og skabe attraktive og differentierede by- og boligmiljøer. Det er især det første punkt, der er interessant i forhold til denne rapport. På spørgsmålet om, hvilke fremtidige tiltag Hjørring kommune har i støbeskeen for at gøre byen mere attraktiv for unge svare Dorte Reinholt at: Der arbejdes pt. på en samlet ungestrategi, hvori videreudvikling af HjørringLIVE, teateroplevelseshuset, tanker om ungdomshus, Ungeråd mv. indgår. I marts måned har Hjørring Kommune i øvrigt kvalificeret sig til at deltage i CityLAB-innovation med unge som ressource (CityLAB er støttet af EU-puljen aktive unge som et ungdomsseminar, med ønsket om at fremme samarbejdet på ungdomsrådet ved at opfordre til en øget dialog mellem beslutningstagere og unge )). (Bilag 2, S: 1) Dorte uddyber dette med en liste af nye initiativer, som bl.a. tæller en unge strategi, der samler alle indsatser, initiativer og ideer til konkret handling, et styrket studiemiljø på tværs af uddannelser, samspil mellem by og land unges mobilitet samt involvering af unge i forhold til Hjørrings nye Teater-oplevelseshus

11 På kommunens hjemmeside kan man læse, at det i november 2013 var arkitekt firmaet Schmidt Hammer Lassen Architects, der vandt konkurrencen om at tegne Hjørring kommunes nye Teateroplevelseshus 17. Det er meningen, at huset skal være med til at nytænke kulturinstitutioners rolle som en del af det offentlige rum. Det skal være et samlingssted og vækstlag for de lokale unge der interessere sig for musik, teater og kulturliv. Huset vil styrke udviklingen af Hjørring by, og fungere som en dynamo for kulturlivet i hele Nordjylland og dermed understøtte både bosætning, uddannelse og erhverv. (http://www.hjoerring.dk/borger/fritid-amp-kultur/vendsyssel-teateroplevelseshus.aspx) På spørgsmålene om, hvordan kommunen har tænkt sig at involvere de unge i brugen af dette nye teateroplevelseshus siger Dorte Reinholt, at de unge selv skal være med til at bestemme, tage initiativ til og ansvar. Der er store ambitioner om at imødekomme de unges ønsker om flere koncerter i byen. Men det er de unge selv, der skal være med til at tage initiativerne og komme med ideerne (Bilag 2, S: 2). Der er altså ingen tvivl om, at man i Hjørring kommune er meget bevidst om nødvendigheden af at få knækket den negative kurve af unge mennesker, der flytter fra byen. Kommunen arbejder tydeligvis målrettet på at forbedre forholdene i byen til de unges fordel og samtidig åbner man altså op for at bringe de kreative unges egne ideer og forslag i spil når det kommer til at beslutte, hvad dette nye teateroplevelseshus skal rumme og tilbyde

12 Spørgeskemaundersøgelse Som tidligere nævnt har jeg i forbindelse med indsamling af egen empiri, udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse. Her følger en gennemgang af den arbejdsproces, der ligger bag udformningen af det endelige spørgeskema. Senere i rapporten vil jeg gennemgå og gå i dybden med udvalgte og bemærkelsesværdige resultater fra besvarelserne af spørgeskemaet. I forbindelse med bearbejdelsen af spørgeskemaets udformning har jeg benyttet mig af bogen en ny undersøgelse viser eller gør den? skrevet af Kresten Roland Johansen & Lars Friis i De benytter sig i deres bog af begrebet rundspørge, som dækker over det jeg i denne rapport kalder spørgeskema da det er det begreb jeg normalt benytter Afgrænsning af emne Forud for det færdige spørgeskema er gået en lang række overvejelser af, hvad det egentlig er jeg ønsker at undersøge i denne rapport (Johansen og Friis.2011, S: 11). Den kan være svært at redegøre for disse overvejelser men slutproduktet af disse overvejelser kan ses i rapportens problemfelt. Valg af målgruppe en afgrænsning af svarpersonerne handler ikke bare om, hvilke kilder det kunne være interessant at interviewe, men også om, hvem det kunne være interessant at stille de samme spørgsmål, og hvilke kilder der er tilgængelige inden for emnet og med den teknik og de midler der er til rådighed. Som hovedregel kan man sige, at gruppen af svarpersoner skal være så homogen som muligt i forhold til emnet, der spørges til. (Johansen & Friis, S: 11). Hovedfokus for denne rapport er som tidligere nævnt at undersøge, hvordan man gør det mere attraktivt for unge mennesker at bo i Hjørring. Derfor er det også meget naturligt byens unge, der er målgruppen for denne spørgeskemaundersøgelse. Der findes en række forskellige uddannelses institutioner i Hjørring, som henvender sig til forskellige aldersgrupper. Der er dog tre af disse, som er lettere sammenlignelige end de andre. Det drejer sig henholdsvis om Gymnasiet (STX), handelsskolen (HHX) og tekniskskole (HTX). De tre 12

13 forkortelser er hver især betegnelser for skolernes tre årige forløb. Adgangskrav og undervisningsniveau på disse tre svare nogenlunde til hinanden. På samme måde er det også i grove træk den samme aldersgruppe, som er indskrevet på uddannelserne. Det drejer sig således om unge mennesker i alderen mellem år. Det skal dog siges, at der er enkelte tilfælde af elever over 19 år. Formulering af spørgsmål Formuleringen af de enkelte spørgsmål spiller selvsagt en vigtig rolle for de svar respondenterne kommer ned og for spørgeskemaets færdige resultat. Det er vigtigt at gøre sig klar hvilke informationer man ønsker at få ud af spørgsmålene (Johansen og Friis, 2011, S: 17). I et senere afsnit vil jeg gøre nærmere rede for de overvejelser, der ligger bag brugen af en spørgeskemaundersøgelse samt, hvordan den viden, der kommer ud af svarene kan bruges til at skabe en brugbar form for viden. Det er også vigtigt, at man får andre til at læse spørgsmålene igennem inden man sender spørgeskemaet ud til sine respondenter (Johansen og Friis, 2011, s: 17) Jeg formulerede selv en række spørgsmål som jeg mente det ville være relevant at stille mine respondenter. Efterfølgende sendte jeg dem ud til de tre vejledere fra de tre skoler samt til kommunen og min projektvejleder. Gert fra handelsskolen gjorde mig opmærksom på vigtigheden i, at spørgsmålene skulle formuleres i et sprog som de unge kunne forstå. Gert refererede til en række situationer, hvor personer, som ønskede at foretage en undersøgelse havde sammensat en række svært formulerede spørgsmål som de studerende ikke forstod og derfor ikke gad svare på. Han gjorde mig også opmærksom på at undgå misforståelser eller tvetydige spørgsmål. Med de mange gode inputs for øje fik jeg sammensat og formuleret en række spørgsmål. Jeg valgte at indlede med en række personlige eller baggrundsspørgsmål(johansen og Friis, S: 19). Dette valgte jeg at gøre for at varme respondenterne op samt for at give læser en karakteristik og et bedre indtryk af min målgruppe. Disse baggrundsspørgsmål er også relevante i en senere analyse da de kan være med til at tegne et billede af grundlaget for de enkelte respondenters svar på spørgeskemaets andre spørgsmål (Johansen og Friis, 2011 S: 19). Her efter starter de rigtige spørgsmål. Spørgeskemaet består hovedsageligt af lukkede spørgsmål (Johansen og Friis, 2011 S: 20) på nær spørgsmålene om, hvilke sportslige og kulturelle tiltag respondenterne ønsker sig mere af i Hjørring. 13

14 I formuleringen af spørgsmålene var jeg meget opmærksom på ikke at stille spørgsmål, hvor i jeg gav udtryk for min egen holdning og som således kunne virke ledende eller manipulerende (Johansen og Friis, 2011 S: 22). Jeg sørgede for at formulere spørgsmålene således, at der kun var et spørgsmål i hvert spørgsmål således, at respondenterne ikke skulle tage stilling til to forskellige ting i hvert spørgsmål (Johansen og Friis, 2011, S: 22). Jeg valgte at starte med at spørge til, hvor tilfreds respondenterne er med at bo i Hjørring og her efter, hvor tilfreds respondenterne er med kommunens arbejde. Ved begge spørgsmål er der fire svarmuligheder startende med tilfreds, tilfreds men kan blive bedre, meget utilfreds og til sidst det har jeg ikke tænkt over. I det næste spørgsmål spørger jeg ind til, hvilke tiltag eller arrangementer respondenterne kunne tænke sig mere af. Jeg valgte at dele spørgsmålet op i to. Den ene drejer sig om sport og den anden om kulturelle tilbud. Det var muligt at afgive flere svar i samme spørgsmål da jeg mente, at hver person godt kunne have flere præferencer. Svarmulighederne i de to spørgsmål bygger på min egen vurdering af, hvilke tilbud de unge benytter og ønsker at kunne benytte. Især valget af sportsgrene bygger på mit gæt på, hvilke der er de mest populære blandt unge. Som afrunding på de to spørgsmål valgte jeg at give respondenterne mulighed for at komme med uddybende kommentarer til deres svar således, at de havde mulighed for at tilføje deres egne specifikke ønsker. Som vi skal se senere var dette en populær mulighed som mange valgte at gøre brug af. Efter spørgsmålene om, hvilke tilbud de unge ønskede sig i byen valgte jeg at stille to spørgsmål til respondenternes overvejelser om det at bo i Hjørring samt, hvilke ting de lægger vægt på ved en god by. Som afslutning på spørgeskemaet stillede jeg to spørgsmål til de unges tanker om deres fremtidsplaner. Først spørgsmålet, hvad de skal efter deres nuværende studieforløb og til sidst, hvor de flytter hen efter deres nuværende studieforløb. Svarmuligheder Som nævnt består hovedandelen af spørgsmålene af lukkede svarmuligheder. Når man stiller et lukket spørgsmål har man ifølge Johansen og Friis, tre svar muligheder. Dikotomier, lister og skalaer (Johansen og Friis, 2011, S: 26). Jeg har valgt ikke at benytte dikotomier (ja/nej svar). I stedet har jeg benyttet mig af liste- og skalaformen. Jeg brugte listeformen i spørgsmålene om, hvilke tiltage de unge vil have flere af (bilag 3-5) på den måde var de ikke begrænsede af kun at vælge f.eks. en sportsgren men kunne i stedet vælge alle 14

15 dem de ville. På spørgsmålene om respondenternes holdning til at bo i Hjørring samt kommunens rolle valgte jeg at benytte udsagns skala spørgsmål (Johansen og Friis, 2011, S: 28). Jeg formulerede en række svar muligheder/udsagn sat op i en form startende med tilfreds og sluttende med ikke tilfreds. Jeg gjorde dog også plads til at svare at man ikke havde gjort sig overvejelser om dette spørgsmål. Jeg har i sammensætningen af spørgsmål så vidt muligt forsøgt at variere svarmulighederne i bestræbelserne på at undgå ensformighed og autosvar (Johansen og Friis, 2011, S: 30). Design På de tre skoler bliver eleverne jævnligt udsat for at skulle svare på spørgeskemaundersøgelser, om alt fra den daglige undervisning, til elevernes ve og vel eller holdning til politiske spørgsmål. Der er derfor stor risiko for at eleverne drukner i spørgeskemaer og dermed mister interessen for at besvare endnu et langt og kedeligt spørgeskema. Jeg gjorde mig derfor umage for at begrænse spørgeskemaets omfang (Johansen og Friis, 2011, S: 33) og kun stille de mest nødvendige spørgsmål (bilag 3-5). I formålet med kun at stille de mest nødvendige spørgsmål lå også et ønske om kun at stille spørgsmål som alle respondenter kunne og skulle svare på (Johansen og Friis, 2011, S: 37). Jeg ønskede således ikke at udelukke enkelte respondenter fra at svare på dele af spørgeskemaet men ville gerne have alle til at svare på samtlige spørgsmål Udsendelsesmetode De tre skoler bruger alle intranet systemet lectio 18. Dette program tilbyder, en spørgeskema funktion. Det var således oplagt at benytte denne, da det først og fremmest ville betyde et nogenlunde ensartet udseende spørgeskema på alle skolerne. Der ud over ville det også give et ensartet slutprodukt, som det efterfølgende ville være let at sammenligne på tværs af skolerne. I programmet kan man tilføje præcis de respondenter man ønsker og man sikre dermed at uønskede personer ikke får mulighed for at gå ind og svare på det. Jeg valgte at lægge spørgeskemaerne ud til eleverne for derefter at tage ud og besøge de enkelte klasser på skolerne. Jeg bad eleverne besvare spørgsmålene mens jeg var i lokalet. Det gjorde jeg i et forsøg på at få så høj en svarprocent som muligt. Alle respondenter er anonyme og ingen kan derfor stilles til regnskab for deres besvarelser. Ydre mere var det kun dem, som havde mulighed for

16 at besvare spørgsmålene samt mig selv som efterfølgende kunne se svarene på spørgsmålene. I afsnittet om analyse af spørgeskemaet gennemgås de enkelte respondentfordelinger nærmere. Data behandling Som tidligere nævnt blev spørgeskemaet oprettet på intranetsiden lectio, som til daglig bruges af de tre skoler til at kommunikere med eleverne. Når svarfristen er udløbet udarbejder spørgeskemafunktionen selv en række frekvenstabeller (Johansen og Friis, 2011, S: 57) i søjlediagram format (bilag 3-5). Da det ikke var muligt at overføre spørgeskemaet fra den ene skole til den anden blev der lavet tre stort set identiske undersøgelser. Efterfølgende har jeg udregnet det samlede resultat for de tre skoler for på den måde at kunne tegne et samlet billede af hele målgruppen. Da det i forbindelse med denne undersøgelse ikke har været muligt at nå ud til den samlede population af unge på de tre skoler vil det i analysen være nødvendigt at anvende en vis form for statistisk generalisering (Johansen og Friis, 2011, S: 61). I denne rapports diskussionsafsnit vil det blive diskuteret, hvorvidt jeg for denne undersøgelse har udvalgt en tilstrækkelig stor stikprøve samt, hvorvidt den er repræsentativt udvalgt (Johansen og Friis, 2011, S: 61). Det vil både for denne undersøgelse samt for spørgeskemaundersøgelser generelt blive diskuteret, om det er muligt at udvinde brugbar og valid viden herud fra. Formidling af resultater Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen ligger som bilag 3-5 bagest i denne rapport. Diagrammerne er printet direkte ud fra lectio. De samlede resultater som er udregnet efterfølgende vil blive præsenteret og analyseret nærmere i et senere afsnit. I sammen afsnit præsenteres forudsætningerne for at læse og forstå undersøgelsens resultater. På den måde håber jeg at give læser mulighed for at vurdere det jeg har skrevet, samt skabe et troværdigt grundlag for at bruge undersøgelsen som argument i et diskussions afsnit (Johansen og Friis, 2011, S: 74). Ekspertinterview En af de første ting jeg gjorde i bestræbelserne på at indsamle empiri til denne rapport, var at tage kontakt til Hjørring kommune. Jeg aftalte at komme på besøg hos kommunen, så jeg kunne se de nye lokaler og samtidig få mulighed for at fortælle om mine planer for projektet. Ligeledes mødte jeg også op på de tre skoler og præsenterede mig og mine ønsker om at lave en spørgeskemaundersøgelse. I løbet af dette semester er det blevet til rigtig mange møder, 16

17 telefonopkald og s. Jeg har mødt rigtig mange forskellige mennesker og alle har de været gode til at komme med hjælpende bemærkninger. Desværre er rigtig meget af den information jeg er blevet givet, gået tabt da der ikke var tale om direkte interview situationer. Derfor besluttede jeg at tage kontakt til to af de personer jeg har haft mest kontakt med i dette forløb, med henblik på at stille dem en række kvalitative spørgsmål, for på den måde at kunne dokumentere noget af den meget værdifulde viden, som kom frem under de mange samtaler. Spørgsmålene i de to interviews er skabt på baggrund af emnerne under samtalerne og de er rettet mod at komme frem til de udsagn som respondenterne kom med under møderne. Begge interviews kan ses som bilag 2 og 6 bagest i rapporten. Jeg vil ikke lave en mere dybdegående analyse af disse interviews, men blot inddrage citater her fra i det omfang det giver mening i løbet af rapporten. 17

18 Analyse af spørgeskema I dette afsnit vil spørgsmålene i bilag 3-6 blive analyseret mere dybdegående i forhold til de besvarelser respondenterne er kommet med. Analysen begrænser sig dog ved, at det ikke har været muligt at indhente informationer om, hver enkelt svarpersons specifikke svar på hvert spørgsmål. Det er derfor kun muligt i denne sammenhæng at komme med vurderinger af den samlede svar fordeling ved hvert spørgsmål. Hvorvidt det er fyldestgørende nok til at kunne svare på arbejdsspørgsmålene vil blive uddybet yderligere i et kommende diskussionsafsnit. Forudsætninger for analyse af svar på spørgeskema Inden selve analysen af de enkelte spørgsmål, er der en række forudsætninger, som ligger til grund for udformningen og afviklingen af spørgeskemaundersøgelsen og som derfor også har indvirkning på forståelsen hos den, som læser analysen. Det er derfor med her for at skabe rammerne for, hvordan analysen skal forstås. Først og fremmest vil man, hvis man ser billagene bagest i denne rapport, opdage at de tre spørgeskemaer ikke er helt ens i deres udformning og rækkefølge hvor i spørgsmålene kommer. Dette skyldes, at der er forskellige personer, som har stået for indtastningen af spørgsmålene på de forskellige skoler. Det er dog de samme spørgsmål og svarmuligheder i alle tre skemaer. Det var som udgangspunkt meningen at have tre klasser, fra hver af de tre årgange, på hver af de tre skoler med i undersøgelsen. Dette for at opnå så ligelig en fordeling af respondenter som overhovedet muligt, men også for at have et så brugbart udsnit af den samlede målgruppe som muligt. Det lykkedes dog ikke helt at opnå det ønskede antal respondenter. På HTX kunne det kun lade sig gøre at komme ud til elever fra første og anden årgang. Dette skyldes at eleverne på tredje årgang var i gang med at skrive en større opgave og derfor ikke var på skolen. Til gengæld fik jeg fire førsteårs klasser og fem anden års klasser. Dette sammenholdt med det faktum, at alle elever havde computer med gjorde, at jeg fik et højt antal respondenter og en forholdsvis høj svarprocent. På HHX var det af skemamæssige årsager kun muligt at få to klasser fra hver af de tre årgange. Dette giver et forholdsvis lavt antal respondenter. Til gengæld er svarprocenter høj fordi eleverne ligesom på HTX stort set alle sammen havde computer med. På STX lykkes det at få tre klasser fra hver årgang, hvilket også giver et højt antal respondenter. 18

19 Desværre er svarprocenter her ikke så høj som på de to andre skoler. Dette skyldes at der på STX ikke var lige så mange elever, som havde deres computer med, og som derfor ikke havde mulighed for at afgive svar. Der var dog mulighed for eleverne for at besvare spørgsmålene i nogle dage efter at jeg havde været ude og besøge dem, men desværre var der ikke ret mange, som benyttede sig af denne mulighed. Fordelingen af piger og drenge er samlet set for de tre skoler stort set lige. Den store overvægt af drenge på HTX og den store overvægt af piger på STX skyldes med stor sandsynligvis, at de klasser jeg besøgte hører under en faglinje, som af en eller anden årsag er dommineret af det ene køn. Det er dog ikke noget jeg har haft indflydelse på, og da det ikke er det enkelt individ, der analyseres men den samlede mængde, mener jeg ikke at kønsfordelingen har nogen indflydelse på selve analysen. De enkelte spørgsmål! Spørgeskemaets første spørgsmål spørger ind til, hvordan det er at bo i Hjørring kommune. Det er opstillet som et udsagns skalaspørgsmål (Johansen og Friis, 2011, S: 26). Der er fire svarmuligheder, startende med en positiv tilgang efterfulgt af en mere kritisk tilgang. Den sidste svarmulighed er, at respondenten ikke har gjort sig tanker om spørgsmålet. Ifølge (Johansen og Friis, 2011, S:37) skal man passe på med at opstille for mange liste spørgsmål med for mange valgmuligheder da der er risiko for at respondenterne svare i blinde da de ikke kan huske den ene svarmulighed fra den anden. Jeg mener dog langt fra at dette er tilfældet i denne sammenhæng. Ser man på den samlede svarfordeling på de tre skoler, svarer lidt over halvdelen (56,8 %), at de godt kan lide at bo i Hjørring men, at de mener, at det godt kunne blive bedre. Det er dog især udtalt på STX, hvor hele 62,8 % har svaret, at de mener der er plads til forbedring. Jeg mener dog det er værd at bemærke, at kun ca. 9 % (8,9 %) er godt tilfredse og dermed ikke mener det er nødvendigt med forbedringer. Hvis man kan tillade sig at gå ud fra, at den procentvise fordeling ikke ville ændre sig, hvis man havde stillet spørgsmålet til hele målgruppen vil jeg mene, at det er utilfredsstillende, at kun en tiendedel er tilfreds med at bo i byen. Jeg vil derfor mene, at det især er her der er mulighed for at spore en ændring i holdningen blandt de unge, hvis man forsøger at forbedre forholdene. Derfor vil dette også blive taget op i et senere diskussionsafsnit. Spørgeskemaets andet spørgsmål er ligesom det første opstillet som et udsagns skalaspørgsmål også 19

20 med fire svarmuligheder, startende med positiv, efterfulgt af mere negativ svarmuligheder. Til sidst muligheden for at svare, at man ikke har taget stilling til spørgsmålet. Der spørges her ind til respondenternes holdning til kommunens rolle, altså om de unge mener, at kommunen er god til at tilgodese deres behov med gode tilbud og arrangementer. På samme måde som ved det forrige spørgsmål svare ca. halvdelen af respondenterne, at de er godt tilfreds men, at det godt kunne blive bedre. Det er dog her værd at bemærke, at kun ca. 3,5 % er godt tilfreds og at hele 25 % mener, at der slet ikke er sammenhæng mellem kommunens tilbud og det de unge gerne vil have. Det er selvfølgelig en utrolig vigtig del af det at få unge til at bo i byen, at der er sammenhæng mellem tilbud og ønsker. Derfor vil jeg i diskussionsafsnittet gå mere i dybden med kommunens muligheder for at skabe bedre tilbud målrettet specifikt mod byens unge. I tredje spørgsmål spørger jeg ind til, hvilke sportsgrene respondenterne godt kunne tænke sig mere af i byen. Valgmulighederne er opstillet i listeform og der er mulighed for at afgive flere svar. De forskellige valgmuligheder bygger på mine bud på de mest populære sportsgrene men jeg har også givet mulighed for, at man ønsker noget andet end de muligheder jeg har opstillet. Svarene fordeler sig nogenlunde forventeligt mellem de forskellige sportsgrene. Dog har hele 54 % givet udtryk for at de ønsker anden sportsgren end de opstillede. Jeg tror, at svaret her på skal findes i, at der for de nævnte sportsgrene allerede er ret gode forhold og muligheder for udøvelse. Det, at halvdelen ønsker bedre forhold for andre sportsgrene, kan som jeg ser det betragtes på to måder. Enten mener respondenterne, at fordi der er så gode forhold for nogle sportsgrene så er det vigtigt at satse på dem som ikke har fået så meget opmærksomhed, dog uden at respondenterne har gjort sig det klart, hvilke sportsgrene der er tale om. Det kan selvfølgelig også være, at der er en stor andel af de unge som faktisk dyrker en specifik sportsgren som de derfor gerne vil have mere fokus på. Ser man nærmere på de kvalitative svar er der meget der tyder på at det er det sidste, der er tilfældet. Det er selvfølgelig svært for en kommune at tilfredsstille alle ønsker og behov. Men der er ingen tvivl om, at rigtig mange unge føre et aktivt liv og, at det derfor er en vigtig del af målet om at være en by for de unge, at man formnår at tilbyde de rigtige aktiviteter. Fjerde spørgsmål er stort set identisk med det foregående. Her er det i stedet de kulturelle ønsker der, bliver spurgt ind til. Her har jeg også valgt at stille svarmulighederne op i listeform og igen har jeg listet de svarmuligheder, som jeg mener, er de mest relevante og spændende for respondenterne. Jeg har dog også her givet mulighed for at vælge noget andet end de fire fastlagte valgmuligheder. 20

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Besøgsrapport 2010. Indhold

Besøgsrapport 2010. Indhold Besøgsrapport 2010 Indhold 1. Indledning. 2. Hvem besøger Fur & hvorfor? 3. Fakta om Ja-gruppen 4. Fakta om Nej-gruppen 5. Hvorfor vælges Fur fra el. til? 6. Status & afrunding. 1. Indledning Projektgruppen

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere