Indholdsfortegnelse. Christian Th. Østerby Elev nr: K1 Plan, by & proces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Christian Th. Østerby Elev nr: 44232 E-mail: chthoe@ruc.dk K1 Plan, by & proces"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Arbejdsspørgsmål 5 Projektstruktur 6 Afgrænsning 7 Samarbejdspartnere 8 Om Hjørring 9 Hjørring nu og i fremtiden 10 Spørgeskemaundersøgelse 12 Indledning 12 Afgrænsning af emne 12 Formulering af spørgsmål 13 Svarmuligheder 14 Design 15 Udsendelses metode 15 Data behandling 16 Formidling af resultater 16 Ekspertinterview 16 Analyse af spørgeskema 18 Forudsætning for analyse af svar på spørgeskema 18 De enkelte spørgsmål 19 De kvalitative svar 24 Delkonklusion 24 Hvilke tiltag bør Hjørring arbejde på 25 Et samlingssted 25 Mere uddannelse, bolig og transport 26 Noget at vende tilbage til 27 Delkonklusion 29 1

2 Spørgeskema som metode 30 Fordele og ulemper 30 Delkonklusion 32 Konklusion 33 Perspektivering 35 Litteraturliste 36 Bilag 2

3 Indledning Jeg er ikke født i Hjørring men i kraft af, at min far flyttede dertil da jeg var fire år gammel, har jeg altid haft et tæt forhold til byen. Jeg startede på byens handelsskole i 2003 og kort tid derefter flyttede jeg til byen. Jeg blev hurtigt involveret i skolens elevråd og i en af byens ungdomspolitiske organisationer. I gennem min indsats i de to instanser og min daglige gang i byen blev jeg snart bevidst om, at de kulturelle tilbud til byens unge mennesker var ret begrænsede. Det førte til, at jeg i 2005/2006 sammen med fire venner startede en musikforening. Det var ikke svært at få opbakning fra kommunens kulturforvalter, som gav udtryk for, at man længe havde ledt efter måder hvorpå man kunne gøre Hjørring mere attraktiv for de unge. Især var det i kommunens interesse at finde ud af, hvordan man kunne få unge mennesker til at flytte tilbage til byen efter endt uddannelse. Vi startede vores musikforening og fik bl.a. bands som: VETO, Magtens korridorer, Powersolo og mange flere, til byen. Det var nogle populære arrangementer, som nød stor opbakning fra byens unge. Men ligesom så mange andre flyttede vi ud af Hjørring for at tage en universitetsuddannelse og dermed lukkede vores musikforening. Det sker dog stadig når jeg er hjemme, at folk kommer hen og spørger mig om ikke godt nok jeg var med til at lave koncerter den gang. Så det tyder på, at det havde en effekt på folk. Da jeg flyttede fra byen var jeg godt træt af det hele. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok væk fra Hjørring. Jeg ville til København, hvor der skete noget. Jeg ville nærmest ikke vedkende mig mit forhold til Hjørring og jeg skulle i hvert fald aldrig tilbage dertil. I 2010 startede jeg på RUC. Her mødte jeg unge mennesker fra hele landet. Især én, gjorde stort indtryk på mig. Han var fra Lolland. Men til forskel fra mig havde han holdt fast i sin dialekt og sin afslappede attitude. Det gjorde dybt indtryk på mig og siden da er jeg blevet mere og mere bevidst om mit forhold til Hjørring og min lyst til en gang, at flytte tilbage. Det har også tændt en lyst i mig til at forsøge at ændre på nogle af de ting, der i sin tid gjorde, at jeg blev træt af byen og flyttede. Med dette udgangspunkt opstod ideen om at benytte mit kandidatforløb i Plan, by og proces & Performancedesign på over to år at arbejde med de problemstillinger omkring unge menneskers fraflytning som Hjørring kommune lider under. Det er således min hensigt på dette semester (K1 Plan, by og proces) at udarbejde en evaluering af situationen i Hjørring kommune sådan som den tegner sig nu. Jeg vil undersøge om der er konsensus mellem kommunens planer og de unges ønsker. 3

4 Resultaterne fra denne evaluering skal så bruges på næste semester (K1 Performancedesign) til at komme med forslag til, hvilke tiltag kommunen kan foretage for at gøre Hjørring til en mere interessant by at bo i og flytte tilbage til for unge mennesker. Som afslutning på mit kandidatforløb er det min hensigt at skrive et integreret speciale, hvor jeg inddrager resultaterne fra de to forgående semesterprojekter og forsøger at finde ud af om man kan spore en forandring i de unges tanker omkring det at bo i Hjørring. Problemfelt I de nyeste befolkningsprognoser for Hjørring kommune 1 kan man se, at der er en overvægt af indbyggere, som flytter fra byen. Især blandt unge i alderen er der en overvægt af indbyggere, som forlader byen. 2 Det er selvfølgelig ikke nogen ønskelig situation. Derfor arbejder kommunen også på højtryk for at komme med løsninger på, hvordan man vender denne kurve. Man har de seneste år søsat en række events som f.eks. Hjørring Live, 3 som havde til hensigt at involvere de unge i det politiske liv i byen. Men på trods af det er der stadig en stor procent del af de unge, der flytter ud af byen, efter de har taget deres ungdomsuddannelse. En stor del af fraflytningen skal selvfølgelig findes i, at rigtig mange fortsætter deres uddannelse på universiteter rundt om i landet. Det nærmeste tilbud findes i Aalborg, og selvom det ligger forholdsvis tæt på Hjørring, så vælger de fleste at flytte for at spare transporttid. Det er ikke min hensigt med dette projekt at tvinge de unge til at blive i Hjørring hele livet. Jeg mener tvært i mod, at det er en vigtig del af den personlige udvikling, at man drager ud i verden og skaber sig sine egne erfaringer og viden, men jeg mener det er vigtigt, at man ikke glemmer, hvor man kommer fra og, at man ikke er bange for at vende tilbage. Men det kræver også, at der er noget at vende tilbage til. Det er derfor vigtigt, at Hjørring kommune i fremtiden formår at skabe en række tilbud til byens unge således, at man blandt de unge får skabt et tilhørsforhold til den by og kommune de kommer fra. Et tilhørsforhold som man kan tage med sig ud i verden og når man så en gang begynder at tænke tanker om at slå sig ned og stifte familie så vil ens tilhørsforhold til sin gamle by spille ind på det valg man træffe om, hvor man ønsker, at ens børn skal vokse op og, hvilke værdier de skal opdrages med. Som sagt er det en problematik som Hjørring kommune har beskæftiget sig med i mange år. Jeg har

5 mulighed for over de næste to år at gå så meget i dybden med emnet som overhovedet muligt. Jeg har dog ingen forventning om fra den ene dag til den anden at ændre de unge menneskers flyttemønstre eller holdning til byen. Men ved at udarbejde en række spørgeskemaundersøgelser rettet i mod den samme gruppe unge mennesker samt ved at benytte besvarelserne fra skemaerne til at udarbejde en række forslag til, hvad kommunen kunne gøre for at skabe attraktive tilbud til byens unge. Dette skal bl.a. ske ved opfordrer til samarbejde mellem kommunen og byens unge. I arbejdet med denne rapport arbejdes ud fra følgende problemformulering: Hvordan løses Hjørring kommunes udfordringer med et faldende antal unge indbyggere? Problemformuleringen forsøges besvaret ud fra følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan er den nuværende situation i Hjørring kommune i forhold til de unge menneskers flyttemønstre? Hvilke nye tiltag bør Hjørring kommune foretage for at gøre byen og kommunen mere attraktiv for unge mennesker? Kan en spørgeskemaundersøgelse bruges til at skabe brugbar viden om, hvad Hjørring kommune kan gøre for at blive mere attraktiv for de unge? 5

6 Projektstruktur For at give læser en introduktion af grundlaget for den opstillede problemstilling, indledes dette projekt med en kort historisk præsentation af området omkring Hjørring. Her fokuseres hovedsageligt på den udvikling byen har gennemgået i løbet af de sidste ca. 30 år. Dette afsnit følges op af et afsnit, hvori der gøres rede for Hjørring kommunes egne planer og visioner for fremtiden i forhold til at gøre Hjørring mere attraktiv for unge mennesker. Her efter præsenteres det metodiske grundlag for denne rapport. Der på følger en dybere gennemgang af udarbejdelsen og analyse af resultaterne fra rapportens spørgeskemaundersøgelse. Direkte afledt af resultaterne fra spørgeskemaet sammen holdt med kommunens visioner og rapportens teoretiske grundlag diskuteres det, hvilke mulige tiltag kommunen kan og bør arbejde på. Afslutningsvis diskuteres det, hvorvidt en spørgeskemaundersøgelse kan bruges til at skabe ny viden samt de fordele, der er ved at benytte en spørgeskemaundersøgelse. Rapporten afrundes med en konklusion, hvor de enkelte arbejdsspørgsmål sammenfattes. Til sidst en perspektivering, som for denne rapport har til opgave at gøre rede for, hvordan resultaterne fra arbejdet bag denne rapport kan bruges som grundlag for efterfølgende rapporter om dette emne. 6

7 Afgrænsning En af de ting, som har overrasket mig mest og heldigvis positivt i mit arbejde med denne rapport og den opstillede problemstilling, er det engagement jeg er blevet mødt med fra alle involverede parter. Alle jeg har talt med har været meget åbne og imødekommende. De har givet indtryk af, at de mener det er en højaktuel problemstilling, som er vigtigt at tage hånd om. Det var bl.a. også et varmt emne blandt kommunens lokalpolitikkere i forbindelse med det nyligt overståede kommunalvalg. Rigtig mange er kommet med deres bud på, hvordan de mener man burde løse problemerne. Mange er også kommet med forslag til, hvad jeg burde have med i min rapport, folk jeg burde snakke med og elementer jeg burde gå mere i dybden med. Jeg har så vidt muligt forsøgt at tage positivt i mod alle de mange henvendelser, men jeg har hele tiden skulle holde mig for øje, at jeg både på grund af tidspres og begrænset skriveplads ikke kunne nå at få det hele med i denne rapport. I den forbindelse kunne det have været relevant at inddrage et økonomisk perspektiv i rapporten. Der tales meget om udkants Danmark og økonomisk krise og der er ingen tvivl om, at det er vigtige faktorer i udviklingen af Hjørring. Desværre har det ikke været muligt at få indsigt i Hjørring kommunes økonomiske situation samt budget. Det er dog vigtigt at påpege, at forslaget om at inddrage byens unge i beslutningen om byens udvikling ikke er økonomisk betinget. Hjørring kommune ligger i hjertet af Nordjylland.. Kommunen har et stort opland og mange byer at sammenligne sig med. Specielt kigger man mod Aalborg og Frederikshavn når det kommer til at finde ud af, hvad man som by kan og skal tilbyde sine indbyggere. Det ville også være oplagt at kigge på f.eks. Svendborg. Svendborg nævnes af mange som en kommune, hvor man gør meget for at tiltrække unge mennesker. Der er ingen tvivl om, at man i Hjørring kommune forsøger at tage ved lære af, hvordan andre kommuner arbejder. Desværre har det ikke været muligt at inddrage dette ellers interessante perspektiv i denne rapport. Som jeg nævnte i indledningen kommer jeg selv fra Hjørring. Det betyder selvfølgelig, at jeg kender rigtig mange, som er flyttet fra byen. I et forsøg på at skabe et billede af, hvorfor de unge flytter og, hvad man kan gøre for at få dem tilbage er der ingen tvivl om, at det kunne være interessant at opsøge og spørge en række af dem, som er flyttet fra byen, hvad der ligger til grund for deres beslutning. Jeg synes dog det er langt mere interessant at tage fat i de unge, der bor i byen nu og som er en del af byen de næste par år for at forsøge at påvirke dem, inden de drager ud i verden. På den måde får man også de mest aktuelle holdninger til forholdene i byen. 7

8 Samarbejdspartnere I forløbet omkring indsamling af empiri til dette projekt har jeg benyttet mig af en række samarbejdspartnere, som hver især på deres måde har bidraget til indholdet i rapporten. Først og fremmest drejer det sig om Hjørring kommune. Dorte Reinholt som er kommunikations- og udviklingskonsulent ved plan, kultur og udvikling i Hjørring kommune samt projektleder for HjørringLive, hun og en række af hendes kollegaer har bistået med udlevering af statistisk materiale om befolkningen i Hjørring kommune. Igennem dem har jeg også fået indsigt i kommunens planer for, hvordan kommunen i fremtiden ønsker at løse problematikken omkring at gøre Hjørring mere interessant for unge mennesker at bo i. I forbindelse med udarbejdelsen af rapportens spørgeskemaundersøgelse har tre kontaktpersoner fra henholdsvis byens gymnasium 4, handelsskole 5 og tekniskskole 6 været til stor hjælp i forhold til at finde og forberede egnede klasser og undervisere til deltagelse i undersøgelsen, samt oprettelse af spørgeskemaerne i skolernes interne kommunikations system. Uden deres hjælp var det aldrig lykkes at indsamle den ønskede data. Som afslutning på dette afsnit vil jeg gerne rette en stor tak til: Dorte Reinholt, Gert Aagaard Sørensen, Lars Høgh, Henrik Galalay og alle de studerende som valgte at besvare spørgeskemaet

9 Om Hjørring Ifølge kilder fra Vendsyssel historiske museum har man fundet spor af mennesker i området omkring det man i dag kender som Hjørring, så langt tilbage som ca år før vor tidsregning. Det er dog først i tiden omkring middelalderen at der opstår et rigtigt byområde med huse og gårde. Efter en periode med nedgangstider begyndte det i 1800 tallet igen at gå godt for Hjørring, hvilket betød at bl.a. at industrien begyndte at udvikle sig (bilag 1, S:1). I 1871 blev Hjørring forbundet med omverdenen via en togforbindelse til Frederikshavn og Aalborg. Tog forbindelsen havde stor betydning for byens udvikling. Store firmaer som Oxford og Nestlé anlagde virksomhed i byen. Byen fik et gasværk, vandværk, en biograf og byens gymnasium blev grundlagt. Byen fik også et centralsygehus for hele amtet. Hjørring var i 1940 blevet en rigtig købstad. På grund af anden verdens krig blev perioden frem til 1960 en stilstandsperiode for byen. I 1950 blev Hjørring udnævnt til Danmarks kedeligste by. På trods af det dårlige rygte fik byen dog et nyt stadion og et seminarium. Fra omkring 1960 kom der igen gang i hjulene og en lang række af landets store virksomheder kom til byen og man oplevede et bygge-boom (bilag 1, S: 2). I dag består Hjørring kommune efter den store sammenlægning af de gamle kommuner Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken/Vrå. Man regner med, at der bor ca i hele kommunen. Hjørring by har fået eget shopping center metropol 7 og et bryghus med spisested 8, samt et af verdens mest moderne biblioteker 9 og man er begyndt at bygge nyt på nogle af de gamle fabriksgrunde. På den sportslige front er Hjørring også godt med. Der er kommet nyt svømme og sports stadion 10. Hjørrings bedste herre fodboldhold spiller i landets anden bedste række 11 og på kvindesiden kan man faktisk prale af at have et af verdens bedste hold 12. Og så er der jo den årligt tilbagevendende begivenhed Danacup 13 som hvert år trækker tusindvis af mennesker til byen. På kultur fronten står det dog ikke helt så godt til. Det gamle Sysseltinget måtte lukke på grund af skimmelsvamp. Der er dog stadig liv i Vendelbohus og Vendsyssel Teater hvor man hvert år kan opleve den landskendte Hjørring revyen. Der er med andre ord mange gode muligheder for at skabe et godt liv for byen og for hele kommunen

10 Hjørring nu og i fremtiden Går man ind på Hjørring kommunes hjemmeside kan man her finde en befolkningsprognose, som går helt frem til Prognosen er fra 2010 og den viser tydeligt at man regner med et støt faldende antal indbyggere i byen. I dag bor der ca mennesker i kommunen i 2024 regner man med, at det tal er nede under På samme hjemmeside finder man også en graf over aldersfordelte til- og fraflyttere. Her kan man med al ønskelig tydelighed se, at der er en stor andel af unge i alderen som flytter fra byen. Det er selvfølgelig ikke nogen god udvikling for kommunen. Derfor lavede man også i 2008 den første erhverveudviklingsstrategi 15 for kommunen. Målet med denne strategi er bl.a. at udbygge kommunens position som førende videns, oplevelses og kultur center i Vendsyssel. I udviklingsplanen for kan man på side 8 læse, at man ud over at fastholde og udnytte kommunens aktuelle styrker (natur og turisme, infrastruktur og havn, kultur og håndværk samt stærke offentlige arbejdspladser) vil man frem mod 2025 styrke kommunen på tre kerneområder nemlig at satse fokuseret på unge og uddannelse, bygge på egne styrker i erhvervsudviklingen og skabe attraktive og differentierede by- og boligmiljøer. Det er især det første punkt, der er interessant i forhold til denne rapport. På spørgsmålet om, hvilke fremtidige tiltag Hjørring kommune har i støbeskeen for at gøre byen mere attraktiv for unge svare Dorte Reinholt at: Der arbejdes pt. på en samlet ungestrategi, hvori videreudvikling af HjørringLIVE, teateroplevelseshuset, tanker om ungdomshus, Ungeråd mv. indgår. I marts måned har Hjørring Kommune i øvrigt kvalificeret sig til at deltage i CityLAB-innovation med unge som ressource (CityLAB er støttet af EU-puljen aktive unge som et ungdomsseminar, med ønsket om at fremme samarbejdet på ungdomsrådet ved at opfordre til en øget dialog mellem beslutningstagere og unge )). (Bilag 2, S: 1) Dorte uddyber dette med en liste af nye initiativer, som bl.a. tæller en unge strategi, der samler alle indsatser, initiativer og ideer til konkret handling, et styrket studiemiljø på tværs af uddannelser, samspil mellem by og land unges mobilitet samt involvering af unge i forhold til Hjørrings nye Teater-oplevelseshus

11 På kommunens hjemmeside kan man læse, at det i november 2013 var arkitekt firmaet Schmidt Hammer Lassen Architects, der vandt konkurrencen om at tegne Hjørring kommunes nye Teateroplevelseshus 17. Det er meningen, at huset skal være med til at nytænke kulturinstitutioners rolle som en del af det offentlige rum. Det skal være et samlingssted og vækstlag for de lokale unge der interessere sig for musik, teater og kulturliv. Huset vil styrke udviklingen af Hjørring by, og fungere som en dynamo for kulturlivet i hele Nordjylland og dermed understøtte både bosætning, uddannelse og erhverv. (http://www.hjoerring.dk/borger/fritid-amp-kultur/vendsyssel-teateroplevelseshus.aspx) På spørgsmålene om, hvordan kommunen har tænkt sig at involvere de unge i brugen af dette nye teateroplevelseshus siger Dorte Reinholt, at de unge selv skal være med til at bestemme, tage initiativ til og ansvar. Der er store ambitioner om at imødekomme de unges ønsker om flere koncerter i byen. Men det er de unge selv, der skal være med til at tage initiativerne og komme med ideerne (Bilag 2, S: 2). Der er altså ingen tvivl om, at man i Hjørring kommune er meget bevidst om nødvendigheden af at få knækket den negative kurve af unge mennesker, der flytter fra byen. Kommunen arbejder tydeligvis målrettet på at forbedre forholdene i byen til de unges fordel og samtidig åbner man altså op for at bringe de kreative unges egne ideer og forslag i spil når det kommer til at beslutte, hvad dette nye teateroplevelseshus skal rumme og tilbyde

12 Spørgeskemaundersøgelse Som tidligere nævnt har jeg i forbindelse med indsamling af egen empiri, udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse. Her følger en gennemgang af den arbejdsproces, der ligger bag udformningen af det endelige spørgeskema. Senere i rapporten vil jeg gennemgå og gå i dybden med udvalgte og bemærkelsesværdige resultater fra besvarelserne af spørgeskemaet. I forbindelse med bearbejdelsen af spørgeskemaets udformning har jeg benyttet mig af bogen en ny undersøgelse viser eller gør den? skrevet af Kresten Roland Johansen & Lars Friis i De benytter sig i deres bog af begrebet rundspørge, som dækker over det jeg i denne rapport kalder spørgeskema da det er det begreb jeg normalt benytter Afgrænsning af emne Forud for det færdige spørgeskema er gået en lang række overvejelser af, hvad det egentlig er jeg ønsker at undersøge i denne rapport (Johansen og Friis.2011, S: 11). Den kan være svært at redegøre for disse overvejelser men slutproduktet af disse overvejelser kan ses i rapportens problemfelt. Valg af målgruppe en afgrænsning af svarpersonerne handler ikke bare om, hvilke kilder det kunne være interessant at interviewe, men også om, hvem det kunne være interessant at stille de samme spørgsmål, og hvilke kilder der er tilgængelige inden for emnet og med den teknik og de midler der er til rådighed. Som hovedregel kan man sige, at gruppen af svarpersoner skal være så homogen som muligt i forhold til emnet, der spørges til. (Johansen & Friis, S: 11). Hovedfokus for denne rapport er som tidligere nævnt at undersøge, hvordan man gør det mere attraktivt for unge mennesker at bo i Hjørring. Derfor er det også meget naturligt byens unge, der er målgruppen for denne spørgeskemaundersøgelse. Der findes en række forskellige uddannelses institutioner i Hjørring, som henvender sig til forskellige aldersgrupper. Der er dog tre af disse, som er lettere sammenlignelige end de andre. Det drejer sig henholdsvis om Gymnasiet (STX), handelsskolen (HHX) og tekniskskole (HTX). De tre 12

13 forkortelser er hver især betegnelser for skolernes tre årige forløb. Adgangskrav og undervisningsniveau på disse tre svare nogenlunde til hinanden. På samme måde er det også i grove træk den samme aldersgruppe, som er indskrevet på uddannelserne. Det drejer sig således om unge mennesker i alderen mellem år. Det skal dog siges, at der er enkelte tilfælde af elever over 19 år. Formulering af spørgsmål Formuleringen af de enkelte spørgsmål spiller selvsagt en vigtig rolle for de svar respondenterne kommer ned og for spørgeskemaets færdige resultat. Det er vigtigt at gøre sig klar hvilke informationer man ønsker at få ud af spørgsmålene (Johansen og Friis, 2011, S: 17). I et senere afsnit vil jeg gøre nærmere rede for de overvejelser, der ligger bag brugen af en spørgeskemaundersøgelse samt, hvordan den viden, der kommer ud af svarene kan bruges til at skabe en brugbar form for viden. Det er også vigtigt, at man får andre til at læse spørgsmålene igennem inden man sender spørgeskemaet ud til sine respondenter (Johansen og Friis, 2011, s: 17) Jeg formulerede selv en række spørgsmål som jeg mente det ville være relevant at stille mine respondenter. Efterfølgende sendte jeg dem ud til de tre vejledere fra de tre skoler samt til kommunen og min projektvejleder. Gert fra handelsskolen gjorde mig opmærksom på vigtigheden i, at spørgsmålene skulle formuleres i et sprog som de unge kunne forstå. Gert refererede til en række situationer, hvor personer, som ønskede at foretage en undersøgelse havde sammensat en række svært formulerede spørgsmål som de studerende ikke forstod og derfor ikke gad svare på. Han gjorde mig også opmærksom på at undgå misforståelser eller tvetydige spørgsmål. Med de mange gode inputs for øje fik jeg sammensat og formuleret en række spørgsmål. Jeg valgte at indlede med en række personlige eller baggrundsspørgsmål(johansen og Friis, S: 19). Dette valgte jeg at gøre for at varme respondenterne op samt for at give læser en karakteristik og et bedre indtryk af min målgruppe. Disse baggrundsspørgsmål er også relevante i en senere analyse da de kan være med til at tegne et billede af grundlaget for de enkelte respondenters svar på spørgeskemaets andre spørgsmål (Johansen og Friis, 2011 S: 19). Her efter starter de rigtige spørgsmål. Spørgeskemaet består hovedsageligt af lukkede spørgsmål (Johansen og Friis, 2011 S: 20) på nær spørgsmålene om, hvilke sportslige og kulturelle tiltag respondenterne ønsker sig mere af i Hjørring. 13

14 I formuleringen af spørgsmålene var jeg meget opmærksom på ikke at stille spørgsmål, hvor i jeg gav udtryk for min egen holdning og som således kunne virke ledende eller manipulerende (Johansen og Friis, 2011 S: 22). Jeg sørgede for at formulere spørgsmålene således, at der kun var et spørgsmål i hvert spørgsmål således, at respondenterne ikke skulle tage stilling til to forskellige ting i hvert spørgsmål (Johansen og Friis, 2011, S: 22). Jeg valgte at starte med at spørge til, hvor tilfreds respondenterne er med at bo i Hjørring og her efter, hvor tilfreds respondenterne er med kommunens arbejde. Ved begge spørgsmål er der fire svarmuligheder startende med tilfreds, tilfreds men kan blive bedre, meget utilfreds og til sidst det har jeg ikke tænkt over. I det næste spørgsmål spørger jeg ind til, hvilke tiltag eller arrangementer respondenterne kunne tænke sig mere af. Jeg valgte at dele spørgsmålet op i to. Den ene drejer sig om sport og den anden om kulturelle tilbud. Det var muligt at afgive flere svar i samme spørgsmål da jeg mente, at hver person godt kunne have flere præferencer. Svarmulighederne i de to spørgsmål bygger på min egen vurdering af, hvilke tilbud de unge benytter og ønsker at kunne benytte. Især valget af sportsgrene bygger på mit gæt på, hvilke der er de mest populære blandt unge. Som afrunding på de to spørgsmål valgte jeg at give respondenterne mulighed for at komme med uddybende kommentarer til deres svar således, at de havde mulighed for at tilføje deres egne specifikke ønsker. Som vi skal se senere var dette en populær mulighed som mange valgte at gøre brug af. Efter spørgsmålene om, hvilke tilbud de unge ønskede sig i byen valgte jeg at stille to spørgsmål til respondenternes overvejelser om det at bo i Hjørring samt, hvilke ting de lægger vægt på ved en god by. Som afslutning på spørgeskemaet stillede jeg to spørgsmål til de unges tanker om deres fremtidsplaner. Først spørgsmålet, hvad de skal efter deres nuværende studieforløb og til sidst, hvor de flytter hen efter deres nuværende studieforløb. Svarmuligheder Som nævnt består hovedandelen af spørgsmålene af lukkede svarmuligheder. Når man stiller et lukket spørgsmål har man ifølge Johansen og Friis, tre svar muligheder. Dikotomier, lister og skalaer (Johansen og Friis, 2011, S: 26). Jeg har valgt ikke at benytte dikotomier (ja/nej svar). I stedet har jeg benyttet mig af liste- og skalaformen. Jeg brugte listeformen i spørgsmålene om, hvilke tiltage de unge vil have flere af (bilag 3-5) på den måde var de ikke begrænsede af kun at vælge f.eks. en sportsgren men kunne i stedet vælge alle 14

15 dem de ville. På spørgsmålene om respondenternes holdning til at bo i Hjørring samt kommunens rolle valgte jeg at benytte udsagns skala spørgsmål (Johansen og Friis, 2011, S: 28). Jeg formulerede en række svar muligheder/udsagn sat op i en form startende med tilfreds og sluttende med ikke tilfreds. Jeg gjorde dog også plads til at svare at man ikke havde gjort sig overvejelser om dette spørgsmål. Jeg har i sammensætningen af spørgsmål så vidt muligt forsøgt at variere svarmulighederne i bestræbelserne på at undgå ensformighed og autosvar (Johansen og Friis, 2011, S: 30). Design På de tre skoler bliver eleverne jævnligt udsat for at skulle svare på spørgeskemaundersøgelser, om alt fra den daglige undervisning, til elevernes ve og vel eller holdning til politiske spørgsmål. Der er derfor stor risiko for at eleverne drukner i spørgeskemaer og dermed mister interessen for at besvare endnu et langt og kedeligt spørgeskema. Jeg gjorde mig derfor umage for at begrænse spørgeskemaets omfang (Johansen og Friis, 2011, S: 33) og kun stille de mest nødvendige spørgsmål (bilag 3-5). I formålet med kun at stille de mest nødvendige spørgsmål lå også et ønske om kun at stille spørgsmål som alle respondenter kunne og skulle svare på (Johansen og Friis, 2011, S: 37). Jeg ønskede således ikke at udelukke enkelte respondenter fra at svare på dele af spørgeskemaet men ville gerne have alle til at svare på samtlige spørgsmål Udsendelsesmetode De tre skoler bruger alle intranet systemet lectio 18. Dette program tilbyder, en spørgeskema funktion. Det var således oplagt at benytte denne, da det først og fremmest ville betyde et nogenlunde ensartet udseende spørgeskema på alle skolerne. Der ud over ville det også give et ensartet slutprodukt, som det efterfølgende ville være let at sammenligne på tværs af skolerne. I programmet kan man tilføje præcis de respondenter man ønsker og man sikre dermed at uønskede personer ikke får mulighed for at gå ind og svare på det. Jeg valgte at lægge spørgeskemaerne ud til eleverne for derefter at tage ud og besøge de enkelte klasser på skolerne. Jeg bad eleverne besvare spørgsmålene mens jeg var i lokalet. Det gjorde jeg i et forsøg på at få så høj en svarprocent som muligt. Alle respondenter er anonyme og ingen kan derfor stilles til regnskab for deres besvarelser. Ydre mere var det kun dem, som havde mulighed for

16 at besvare spørgsmålene samt mig selv som efterfølgende kunne se svarene på spørgsmålene. I afsnittet om analyse af spørgeskemaet gennemgås de enkelte respondentfordelinger nærmere. Data behandling Som tidligere nævnt blev spørgeskemaet oprettet på intranetsiden lectio, som til daglig bruges af de tre skoler til at kommunikere med eleverne. Når svarfristen er udløbet udarbejder spørgeskemafunktionen selv en række frekvenstabeller (Johansen og Friis, 2011, S: 57) i søjlediagram format (bilag 3-5). Da det ikke var muligt at overføre spørgeskemaet fra den ene skole til den anden blev der lavet tre stort set identiske undersøgelser. Efterfølgende har jeg udregnet det samlede resultat for de tre skoler for på den måde at kunne tegne et samlet billede af hele målgruppen. Da det i forbindelse med denne undersøgelse ikke har været muligt at nå ud til den samlede population af unge på de tre skoler vil det i analysen være nødvendigt at anvende en vis form for statistisk generalisering (Johansen og Friis, 2011, S: 61). I denne rapports diskussionsafsnit vil det blive diskuteret, hvorvidt jeg for denne undersøgelse har udvalgt en tilstrækkelig stor stikprøve samt, hvorvidt den er repræsentativt udvalgt (Johansen og Friis, 2011, S: 61). Det vil både for denne undersøgelse samt for spørgeskemaundersøgelser generelt blive diskuteret, om det er muligt at udvinde brugbar og valid viden herud fra. Formidling af resultater Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen ligger som bilag 3-5 bagest i denne rapport. Diagrammerne er printet direkte ud fra lectio. De samlede resultater som er udregnet efterfølgende vil blive præsenteret og analyseret nærmere i et senere afsnit. I sammen afsnit præsenteres forudsætningerne for at læse og forstå undersøgelsens resultater. På den måde håber jeg at give læser mulighed for at vurdere det jeg har skrevet, samt skabe et troværdigt grundlag for at bruge undersøgelsen som argument i et diskussions afsnit (Johansen og Friis, 2011, S: 74). Ekspertinterview En af de første ting jeg gjorde i bestræbelserne på at indsamle empiri til denne rapport, var at tage kontakt til Hjørring kommune. Jeg aftalte at komme på besøg hos kommunen, så jeg kunne se de nye lokaler og samtidig få mulighed for at fortælle om mine planer for projektet. Ligeledes mødte jeg også op på de tre skoler og præsenterede mig og mine ønsker om at lave en spørgeskemaundersøgelse. I løbet af dette semester er det blevet til rigtig mange møder, 16

17 telefonopkald og s. Jeg har mødt rigtig mange forskellige mennesker og alle har de været gode til at komme med hjælpende bemærkninger. Desværre er rigtig meget af den information jeg er blevet givet, gået tabt da der ikke var tale om direkte interview situationer. Derfor besluttede jeg at tage kontakt til to af de personer jeg har haft mest kontakt med i dette forløb, med henblik på at stille dem en række kvalitative spørgsmål, for på den måde at kunne dokumentere noget af den meget værdifulde viden, som kom frem under de mange samtaler. Spørgsmålene i de to interviews er skabt på baggrund af emnerne under samtalerne og de er rettet mod at komme frem til de udsagn som respondenterne kom med under møderne. Begge interviews kan ses som bilag 2 og 6 bagest i rapporten. Jeg vil ikke lave en mere dybdegående analyse af disse interviews, men blot inddrage citater her fra i det omfang det giver mening i løbet af rapporten. 17

18 Analyse af spørgeskema I dette afsnit vil spørgsmålene i bilag 3-6 blive analyseret mere dybdegående i forhold til de besvarelser respondenterne er kommet med. Analysen begrænser sig dog ved, at det ikke har været muligt at indhente informationer om, hver enkelt svarpersons specifikke svar på hvert spørgsmål. Det er derfor kun muligt i denne sammenhæng at komme med vurderinger af den samlede svar fordeling ved hvert spørgsmål. Hvorvidt det er fyldestgørende nok til at kunne svare på arbejdsspørgsmålene vil blive uddybet yderligere i et kommende diskussionsafsnit. Forudsætninger for analyse af svar på spørgeskema Inden selve analysen af de enkelte spørgsmål, er der en række forudsætninger, som ligger til grund for udformningen og afviklingen af spørgeskemaundersøgelsen og som derfor også har indvirkning på forståelsen hos den, som læser analysen. Det er derfor med her for at skabe rammerne for, hvordan analysen skal forstås. Først og fremmest vil man, hvis man ser billagene bagest i denne rapport, opdage at de tre spørgeskemaer ikke er helt ens i deres udformning og rækkefølge hvor i spørgsmålene kommer. Dette skyldes, at der er forskellige personer, som har stået for indtastningen af spørgsmålene på de forskellige skoler. Det er dog de samme spørgsmål og svarmuligheder i alle tre skemaer. Det var som udgangspunkt meningen at have tre klasser, fra hver af de tre årgange, på hver af de tre skoler med i undersøgelsen. Dette for at opnå så ligelig en fordeling af respondenter som overhovedet muligt, men også for at have et så brugbart udsnit af den samlede målgruppe som muligt. Det lykkedes dog ikke helt at opnå det ønskede antal respondenter. På HTX kunne det kun lade sig gøre at komme ud til elever fra første og anden årgang. Dette skyldes at eleverne på tredje årgang var i gang med at skrive en større opgave og derfor ikke var på skolen. Til gengæld fik jeg fire førsteårs klasser og fem anden års klasser. Dette sammenholdt med det faktum, at alle elever havde computer med gjorde, at jeg fik et højt antal respondenter og en forholdsvis høj svarprocent. På HHX var det af skemamæssige årsager kun muligt at få to klasser fra hver af de tre årgange. Dette giver et forholdsvis lavt antal respondenter. Til gengæld er svarprocenter høj fordi eleverne ligesom på HTX stort set alle sammen havde computer med. På STX lykkes det at få tre klasser fra hver årgang, hvilket også giver et højt antal respondenter. 18

19 Desværre er svarprocenter her ikke så høj som på de to andre skoler. Dette skyldes at der på STX ikke var lige så mange elever, som havde deres computer med, og som derfor ikke havde mulighed for at afgive svar. Der var dog mulighed for eleverne for at besvare spørgsmålene i nogle dage efter at jeg havde været ude og besøge dem, men desværre var der ikke ret mange, som benyttede sig af denne mulighed. Fordelingen af piger og drenge er samlet set for de tre skoler stort set lige. Den store overvægt af drenge på HTX og den store overvægt af piger på STX skyldes med stor sandsynligvis, at de klasser jeg besøgte hører under en faglinje, som af en eller anden årsag er dommineret af det ene køn. Det er dog ikke noget jeg har haft indflydelse på, og da det ikke er det enkelt individ, der analyseres men den samlede mængde, mener jeg ikke at kønsfordelingen har nogen indflydelse på selve analysen. De enkelte spørgsmål! Spørgeskemaets første spørgsmål spørger ind til, hvordan det er at bo i Hjørring kommune. Det er opstillet som et udsagns skalaspørgsmål (Johansen og Friis, 2011, S: 26). Der er fire svarmuligheder, startende med en positiv tilgang efterfulgt af en mere kritisk tilgang. Den sidste svarmulighed er, at respondenten ikke har gjort sig tanker om spørgsmålet. Ifølge (Johansen og Friis, 2011, S:37) skal man passe på med at opstille for mange liste spørgsmål med for mange valgmuligheder da der er risiko for at respondenterne svare i blinde da de ikke kan huske den ene svarmulighed fra den anden. Jeg mener dog langt fra at dette er tilfældet i denne sammenhæng. Ser man på den samlede svarfordeling på de tre skoler, svarer lidt over halvdelen (56,8 %), at de godt kan lide at bo i Hjørring men, at de mener, at det godt kunne blive bedre. Det er dog især udtalt på STX, hvor hele 62,8 % har svaret, at de mener der er plads til forbedring. Jeg mener dog det er værd at bemærke, at kun ca. 9 % (8,9 %) er godt tilfredse og dermed ikke mener det er nødvendigt med forbedringer. Hvis man kan tillade sig at gå ud fra, at den procentvise fordeling ikke ville ændre sig, hvis man havde stillet spørgsmålet til hele målgruppen vil jeg mene, at det er utilfredsstillende, at kun en tiendedel er tilfreds med at bo i byen. Jeg vil derfor mene, at det især er her der er mulighed for at spore en ændring i holdningen blandt de unge, hvis man forsøger at forbedre forholdene. Derfor vil dette også blive taget op i et senere diskussionsafsnit. Spørgeskemaets andet spørgsmål er ligesom det første opstillet som et udsagns skalaspørgsmål også 19

20 med fire svarmuligheder, startende med positiv, efterfulgt af mere negativ svarmuligheder. Til sidst muligheden for at svare, at man ikke har taget stilling til spørgsmålet. Der spørges her ind til respondenternes holdning til kommunens rolle, altså om de unge mener, at kommunen er god til at tilgodese deres behov med gode tilbud og arrangementer. På samme måde som ved det forrige spørgsmål svare ca. halvdelen af respondenterne, at de er godt tilfreds men, at det godt kunne blive bedre. Det er dog her værd at bemærke, at kun ca. 3,5 % er godt tilfreds og at hele 25 % mener, at der slet ikke er sammenhæng mellem kommunens tilbud og det de unge gerne vil have. Det er selvfølgelig en utrolig vigtig del af det at få unge til at bo i byen, at der er sammenhæng mellem tilbud og ønsker. Derfor vil jeg i diskussionsafsnittet gå mere i dybden med kommunens muligheder for at skabe bedre tilbud målrettet specifikt mod byens unge. I tredje spørgsmål spørger jeg ind til, hvilke sportsgrene respondenterne godt kunne tænke sig mere af i byen. Valgmulighederne er opstillet i listeform og der er mulighed for at afgive flere svar. De forskellige valgmuligheder bygger på mine bud på de mest populære sportsgrene men jeg har også givet mulighed for, at man ønsker noget andet end de muligheder jeg har opstillet. Svarene fordeler sig nogenlunde forventeligt mellem de forskellige sportsgrene. Dog har hele 54 % givet udtryk for at de ønsker anden sportsgren end de opstillede. Jeg tror, at svaret her på skal findes i, at der for de nævnte sportsgrene allerede er ret gode forhold og muligheder for udøvelse. Det, at halvdelen ønsker bedre forhold for andre sportsgrene, kan som jeg ser det betragtes på to måder. Enten mener respondenterne, at fordi der er så gode forhold for nogle sportsgrene så er det vigtigt at satse på dem som ikke har fået så meget opmærksomhed, dog uden at respondenterne har gjort sig det klart, hvilke sportsgrene der er tale om. Det kan selvfølgelig også være, at der er en stor andel af de unge som faktisk dyrker en specifik sportsgren som de derfor gerne vil have mere fokus på. Ser man nærmere på de kvalitative svar er der meget der tyder på at det er det sidste, der er tilfældet. Det er selvfølgelig svært for en kommune at tilfredsstille alle ønsker og behov. Men der er ingen tvivl om, at rigtig mange unge føre et aktivt liv og, at det derfor er en vigtig del af målet om at være en by for de unge, at man formnår at tilbyde de rigtige aktiviteter. Fjerde spørgsmål er stort set identisk med det foregående. Her er det i stedet de kulturelle ønsker der, bliver spurgt ind til. Her har jeg også valgt at stille svarmulighederne op i listeform og igen har jeg listet de svarmuligheder, som jeg mener, er de mest relevante og spændende for respondenterne. Jeg har dog også her givet mulighed for at vælge noget andet end de fire fastlagte valgmuligheder. 20

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 Udarbejdet af: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Adresse: Vibevej 31 2400 København NV Kontakt: Maria Hansen maria@dgsnet.dk Dato: 21-03- 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø

Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked. udført for. Magasinet Arbejdsmiljø Spørgeskema undersøgelse om holdningen til æstetisk kompetence på det offentlige og private arbejdsmarked udført for Magasinet Arbejdsmiljø 17. februar 2009 Udarbejdet af Lars Wiinblad Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Din kollega er syg! Er du fraværende?

Din kollega er syg! Er du fraværende? Din kollega er syg! Er du fraværende? Rapport December 2005 / februar 2006 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Frederiks Allé 112 B 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Fax: 70 237 228 Seniorprojektleder Allan Falch

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere