Hvad skaber en lystlæser? - en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skaber en lystlæser? - en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur."

Transkript

1 Hvad skaber en lystlæser? - en undersøgelse gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne og Center for Børnelitteratur.

2 Indhold Forord.. s.3 Af Kulturdirektør Lone Gladbo Hvad skaber en lystlæser?..... s.4 Undersøgelse af meget læsende børns læsevaner via spørgeskemaer og interview i forbindelse med Smart-Parat-Svar-quizzen. Af Henriette Romme Lund, Center for Børnelitteratur, DPU. Formidlingsmæssige perspektiver i undersøgelsen Hvad skaber en lystlæser? s.30 Af Nina Rasmussen, Centerleder ved Center for Børnelitteratur. Idekatalog s.40 Strategier til fornyelse af bibliotekets formidling af litteratur og læselyst. Af Berit Lærkes, Gentofte Bibliotekerne, bibliotekar og redaktør af Spørg Olivia. Bilagsoversigt Henriette Romme Lunds undersøgelse..s.48 2

3 Forord Formidling af læsning og litteratur er en af bibliotekernes væsentligste opgaver, og der er gennem de sidste år igangsat mange initiativer med læselyst som omdrejningspunkt og børn som fokusgruppe. Trods dette viser et tydeligt fald i såvel antallet af bogudlån som antallet af spørgsmål om bøger og litteratur i bibliotekerne, at de 9 til 14årige, der traditionelt ses som børnebibliotekernes kernelæsere, i langt mindre omfang end tidligere, bruger bibliotekerne til at finde inspiration til lystlæsning. Betyder det, at bogen har mistet sin centrale rolle, som kilde til oplevelser for denne brugergruppe? Eller er det snarere et vink med en vognstang om, at bibliotekernes hidtidige formidlingspraksis, når det drejer sig om bøger og læsning, ikke matcher den moderne børnekarakter, der er resultatet af mange års pædagogisk satsning på udvikling af selvstændighed og ligeværd? Der findes heldigvis stadig mange lystlæsere. Også blandt børn og unge. Hvad skaber dem? Hvem eller hvad inspirerer dem? Hvad er deres baggrund og læsevaner? Med andre ord: Hvad skal der til, for at bibliotekerne kan fastholde formidling af læsning og litteratur som kernekompetence og fortsat skabe og inspirere lystlæsere? For at tilvejebringe et værktøj til udvikling af børnebibliotekernes fremtidige formidlingspraksis har Gentofte Bibliotekerne i samarbejde med Center for Børnelitteratur taget initiativ til denne undersøgelse, hvor vi er gået til lystlæserne selv og har bedt dem svare på vores spørgsmål. Deres svar og undersøgelsens konklusioner har efterfølgende inspireret til de forslag til konkrete handleplaner, der er formuleret i rapportens idékatalog. God læselyst Lone Gladbo Kulturdirektør 3

4 Hvad skaber en lystlæser? Undersøgelse af meget læsende børns læsevaner via spørgeskemaer og interview i forbindelse med Smart-Parat-Svar-quizzen Af Henriette Romme Lund Maj 2007 Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. s Præsentation af spørgeskemaundersøgelsen..s Så ofte læser børnene s Børnenes brug af skole- og folkebiblioteket s Højtlæsning s Her finder børnene inspiration til deres læsning s Børnenes læsning i forhold til andre medier s Opsummering s Præsentation af interviewundersøgelsen s Hvad skaber en lystlæser? s Børnenes brug af skole- og folkebiblioteket s Børnenes oplevelse af Smart-Parat-Svar-quizzen s Opsummering s Konklusion. s. 26 Litteraturliste.s.29 5

6 1. Indledning Med deltagerne i den landsdækkende Smart parat svar quiz som fokusgruppe står Center for Børnelitteratur i efteråret 2006 for udarbejdelse og behandling af henholdsvis en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse. Undersøgelserne sætter begge fokus på børns læse- og biblioteksvaner. De adspurgte er udelukkende børn, der er tilmeldt quizzen enten i kraft af at være elev i klassen, der er tilmeldt denne, eller i kraft af at være med på det hold, der repræsenterer klassen i quizzen. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for en generel forståelse af danske børns læse- og biblioteksvaner anno For det første er samtlige børn i undersøgelsen tilmeldt quizzen. For det andet går de på en skole og har en lærer, der må formodes at have et særligt fokus på bøger og læsning, blandt andet fordi man her står for klassens deltagelse i quizzen og derfor har prioriteret dette tilbud frem for andre 1. Samtidig må man formode, at klasselæreren har tilmeldt klassen ud fra en viden om, at den kan stille med et kompetent hold, samt at eleverne selv er interesserede i at deltage i en sådan quiz. Endelig må især de interviewede børn forventes at læse meget, idet de som hold har vundet quizzens regionsrunder 2. De børn der deltager i undersøgelsen udgør altså en skare af særligt læsende børn. Intentionen med nærværende rapport er derfor ikke at drage generaliserende konklusioner på baggrund af de indkomne svar, men at beskrive det som kendetegner de børn, der deltager i quizzen. I det følgende præsenteres og behandles først spørgeskemaundersøgelsen, dernæst interviewundersøgelsen. Begge afsnit opfølges af en opsummering. Rapporten afsluttes med en konklusion. 1 Andre tilbud kunne være lokale, kommunale eller landsdækkende projekter som eksempelvis Dansk Naturvidenskabsfestival, der blev afholdt fra september 2006, samt fortællekonkurrencen Gi en historie, der blev afholdt i efteråret af de hold som deltager i interviewundersøgelsen kommer efterfølgende i quizzens finale (Fjerritslev og Svendborg). Da jeg også foretager et interview med børnene på det vindende hold (Skjern) betyder det, at jeg samlet interviewer 3 ud af finalens 4 hold. 6

7 2. Præsentation af spørgeskemaundersøgelsen I løbet af september og oktober måned 2006 udsendes et 4-siders spørgeskema til klasser på 20 skoler i Danmark. Skolerne udvælges ud fra et ønske om at sikre en geografisk spredning (se bilag 1) samt en spredning i skolernes profil. Blandt de 20 deltagende skoler er der derfor både privat- og folkeskoler, skoler med et flertal af tosprogede børn, små skoler med omkring 100 elever og store skoler med omkring 700 elever. Dertil kommer skoler, der ligger på landet samt skoler i Danmarks største byer. Hensigten med spredningen er at tegne et generelt billede af de deltagende børns læse- og biblioteksvaner, hvor og hvordan de finder inspiration til deres læsning, samt i hvor høj grad de prioriterer læsning i deres fritid. Det udsendte spørgeskema er opdelt i to dele (se bilag 2). Samtlige af klassens elever, i alt 399 børn, besvarer skemaets 1. del, mens de børn, der deltager på et hold i quizzen, i alt 98, også besvarer skemaets 2. del. I spørgeskemaundersøgelsen arbejdes der altså med to forskellige antal respondenter, hvorfor undersøgelsens statistiske grundlag formindskes i besvarelsen af skemaets 2. del. En stor del af spørgsmålene er udarbejdet, så de er sammenlignelige med tidligere undersøgelser foretaget på området 3. Når der i den følgende behandling af spørgeskemaundersøgelsen refereres til disse, vil den aktuelle undersøgelse blive betegnet som 2006-undersøgelsen. De resultater, som fremgår af behandlingen af spørgeskemaundersøgelsen, skal tages med nogle forbehold. Som nævnt i indledningen, er undersøgelsen ikke repræsentativ for en generel forståelse af børns læse- og biblioteksvaner, da de børn der deltager i den må forventes at være særligt læsende børn. Ud over det, skal man holde sig for øje, at der ikke har været angivet nogen specifikke retningslinjer for besvarelsen af skemaet. Det kan derfor være blevet udfyldt på forskellige tidspunkter af en skoledag, der kan være afsat forskellig tid til det og lærere kan have introduceret undersøgelsen på hver deres måde, forhold der kan have betydning for børnenes motivation og koncentration. Endvidere kan børnene have forstået og vurderet deres læse- og biblioteksvaner forskelligt samt have forskellige opfattelser, når de eksempelvis bedes om at vurdere sig selv som læsere eller angive deres daglige forbrug af forskellige medier. Der er altså flere faktorer, der kan have en indvirkning på besvarelserne. Endelig skal man være opmærksom på, at de undersøgelser, som spørgeskemaundersøgelsen sammenlignes med, er foretaget i henholdsvis 1994, 2000, 2001 og 2004, hvorfor der er forskellig tidsmæssig afstand mellem dem og den aktuelle undersøgelse. Grundet den store og hastige udvikling i medieudbuddet, må det forventes, at der over denne periode er sket en tilsvarende udvikling i børns mediebrug og dermed også i deres læse- og biblioteksvaner, hvorfor man, i fald undersøgelserne blev gentaget i 2006, kunne forvente ligeledes nye resultater. Når den aktuelle undersøgelse sammenlignes med tidligere undersøgelser skal man derfor have in mente, at de forskelle som fremkommer, også kan skyldes en generel udvikling på området. 3 Det drejer sig om Anette Steffensens og Torben Weinreichs Børn læser bøger. Læsevaner, læsefærdighed og højtlæsning (2000) (sp. 4, 7 og 12), Trine Billes Tal om børnekultur (2006), her refereres til tal fra kulturvaneundersøgelsen foretaget i 2004 (sp. 5 og 6), Torben Weinreichs Bøger kan brænde (1996) (sp.5, 6 og 8) samt Kirsten Drotners, Medier for fremtiden (2001) (sp.11). 7

8 2.1. Så ofte læser børnene Ud af de 399 børn der deltager i undersøgelsen er 48 % drenge og 52 % piger 4. Omtrent samme kønsfordeling ses hos de børn, der deltager på et hold i quizzen 5. Langt de fleste af børnene er år gamle 6. Samtlige børn stilles spørgsmålet om hvor ofte de læser bøger i deres fritid, hvor det i parentes understreges, at der ikke er tale om lektier (model 1). Det er vigtigt, at børnene er bevidste om dette skel, da hensigten med undersøgelsen er at undersøge den læsning, som børnene foretager af lyst, frem for den skolerelaterede læsning, som de må formodes at foretage af pligt. Hvor tit læser du bøger i din fritid (ikke lektier)? Næsten hver dag 41 % 25 % Flere gange om ugen 24 % 20 % Flere gange om måneden 13 % 25 % Sjældent 20 % 29 % Aldrig 2 % 2 % Model 1 En stor del af børnene, 41 %, svarer, at de læser bøger i deres fritid næsten hver dag. Til sammenligning viste en undersøgelse fra , at 25 % af børnene i 6. klasse læste næsten hver dag. Der kan altså noteres en forskel på 20 %, der kan tolkes som et udtryk for, at de børn, der deltager i quizzen, læser langt oftere i deres fritid end deres jævnaldrende har gjort. Dette synes at blive understreget af, at kun 22 % angiver, at de sjældent eller aldrig læser, mens der i undersøgelsen fra 2000 var tale om 31 % Børnenes brug af skole- og folkebiblioteket En stor del af børnene, 82 %, låner bøger mindst en gang måneden på skolebiblioteket (model 2). Kun 4 % af børnene tilkendegiver, at de aldrig låner bøger her. 4 Trods en lille overvægt af piger, afspejler kønsfordelingen fint landsgennemsnittet. I 2006 er fordelingen af de 11- årige på landsplan: drenge: 51,15%, piger: 48,48%. Fordelingen af de 12-årige er på landsplan: drenge: 51,29%, piger: 48,70%. Kilde, Danmarks Statistik, 5 Af de 98 børn, der deltager i quizzen er 49 % drenge og 51 % piger % af børnene er mellem 11 og 12 år gamle. 7 Kilde, Anette Steffensen og Torben Weinreich, Børn læser bøger, s. 12 8

9 Hvor tit låner du bøger på skolebiblioteket? Næsten hver dag 2 % 1 % Et par gange om ugen 11 % 7 % En gang om ugen 33 % 37 % Et par gange om måneden 22 % 18 % En gang om måneden 14 % 17 % Et par gange om året 14 % 16 % Aldrig 4 % 5 % Model 2 En lignende undersøgelser blev udført i Denne viste, at 82 % af børnene brugte skolebiblioteket mindst en gang om måneden, hvorfor der ikke kan noteres nogen markant ændring i børnenes lån af bøger her. Det er interessant at se på børnenes ugentlige lån af bøger, idet en kulturvaneundersøgelse foretaget i viste, at 69 % af børnene besøgte skolebiblioteket med denne hyppighed, mens den aktuelle undersøgelse viser et tal på 33 %. Her skal det understreges, at det i 2004 blev undersøgt hvor ofte børnene besøgte skolebiblioteket, og ikke hvor ofte de lånte bøger. Sammenholdes de to undersøgelser tegnes altså det billede, at børnene besøger skolebiblioteket særdeles hyppigt, men ikke kun for at låne bøger, hvorfor man må formode, at de også foretager sig andre ting her. Dette kan blandt andet skyldes, at skolebibliotekerne har udviklet sig til pædagogiske centre eller læringscentre med en bredere funktion og med et bredere mediemæssigt udbud i form af eksempelvis computere med adgang til Internet. Eleverne kan derfor også bruge skolebiblioteket til eksempelvis opgaveskrivning og til lektielæsning 10. Børnene benytter ikke folkebiblioteket i nær så høj en grad som skolebiblioteket (model 3). En tredjedel af børnene, 31 %, låner bøger her mindst et par gange om måneden, mens 57 % angiver, at de bruger det et par gange om året eller aldrig. Til sammenligning viste en undersøgelse fra , at 38 % af børnene i 6. klasse lånte bøger her mindst et par gange om måneden, mens 37 % gjorde det et par gange om året eller aldrig. Der kan altså noteres et fald på 7 % i hvor ofte børnene låner bøger på folkebiblioteket, og en stigning på 20 % i antallet af børn, der næsten aldrig låner bøger her. Det er interessant at se på antallet af børn, der bruger folkebiblioteket en gang om måneden, da det svarer til den periode, hvor barnet kan låne en bog inden den skal fornyes eller afleveres. Fra at være 26 % af børnene i 1993 viser den aktuelle undersøgelse et tal på 12 %. Der kan altså 8 Undersøgelsen præsenteres i Torben Weinreichs, Bøger kan brænde, s Kilde, Trine Bille Tal om børnekultur, her gengives tal fra Kulturvaneundersøgelsen foretaget i 2004, s Kilde, Carl Christian Rasmussen, formand for Danmarks Skolebibliotekarer 11 Kilde, Torben Weinreich, Bøger kan brænde, s. 28 9

10 også noteres et fald i børnenes månedlige brug af folkebiblioteket. Samlet kan dette tolkes som et udtryk for, at de børn, der deltager i undersøgelsen, ikke bruger folkebiblioteket særlig ofte, og at de bruger det sjældnere end deres jævnaldrende har gjort før dem. Hvor tit låner du bøger på folkebiblioteket? Næsten hver dag 0 % 2 % Et par gange om ugen 5 % 3 % En gang om ugen 7 % 9 % Et par gange om måneden 19 % 24 % En gang om måneden 12 % 26 % Et par gange om året 29 % 21 % Aldrig 28 % 16 % Model 3 Den sjældne brug af folkebiblioteket er interessant, da børnene, som tidligere nævnt, kendetegnes ved at læse langt oftere i deres fritid end deres jævnaldrende har gjort. Dog kan det formentligt forklares af deres tilsvarende store brug af skolebiblioteket. Børnene må formodes at låne deres bøger her, da skolebiblioteket er langt lettere tilgængeligt i kraft af at ligge på deres skole. Endvidere henviser 67 % af de børn, der deltager på et hold i quizzen, til lærere når de spørges om hvem, der giver dem idéer til hvad de skal læse i fritiden (model 6). På et spørgsmål om de får inspiration fra bibliotekaren på enten skole- eller børnebiblioteket angiver 54 % af børnene, at de får inspirationen fra denne, mens næsten lige så mange, 46 %, angiver, at de sjældent eller aldrig får inspirationen herfra. Børnenes svar peger altså i to retninger 12. En forklaring på dette kan være, at der i spørgsmålet ikke er foretaget en adskillelse af skole- og folkebibliotekarer. Dog må det formodes, at børnene, grundet deres store brug af skolebiblioteket, i højere grad finder inspiration hos skolebibliotekaren end de gør hos folkebibliotekaren. Dette understøttes af en undersøgelse foretaget i 1994/ , der viste, at 31 % fandt inspiration hos skolebibliotekaren, mens 11 % fandt den hos folkebibliotekaren Højtlæsning En stor del af børnene har fået læst højt derhjemme (model 4). 40 % har fået læst højt næsten hver dag, mens antallet af børn, der har fået læst højt jævnligt, det vil sige mindst flere gange om måneden, er helt oppe på 84 %. Kun 16 % af børnene har sjældent eller aldrig fået læst højt. Børnene 12 Dette gælder også børnenes angivelse af, om de får inspiration fra deres far: 52 % får tit eller en gang imellem inspiration hos denne, mens 48 % angiver, at de sjældent eller aldrig får inspiration hos denne, samt kategorien andre, hvor 47% af børnene finder deres inspiration, mens 53 % angiver at de sjældent eller aldrig finder inspiration her. 13 Kilde, Torben Weinreich, Bøger kan brænde, s. 39. Undersøgelsen er foretaget af læsende børns læsevaner, i undersøgelsen deltager 100 børn på 5. klassetrin. 10

11 bedes fortælle hvor ofte de har fået læst højt derhjemme, så de frasorterer oplæsning i daginstitution og skoleregi til fordel for oplæsning i fritiden ud fra det givne barns og oplæsers lyst. Det er vigtigt, at de foretager dette skel, da hensigten med undersøgelsen, som allerede nævnt, er at undersøge børnenes lystlæsning. Fik du læst højt derhjemme, da du var mindre og ikke selv kunne læse? Næsten hver dag 40 % 33 % Flere gange om ugen 33 % 30 % Flere gange om måneden 11 % 15 % Sjældent 13 % 17 % Aldrig 3 % 4 % Model 4 En tilsvarende undersøgelse foretaget i viste, at 78 % af børnene i 6. klasse fik læst op jævnligt, mens 21 % enten aldrig eller sjældent fik læst højt. Sammenlignes undersøgelserne, kan man altså notere at langt de fleste børn, såvel dengang som nu, er vokset op med hyppig højtlæsning. Kendetegnende for de børn, der deltager i undersøgelsen er dog, at lidt flere, i forhold til den tidligere undersøgelse, har fået læst højt næsten hver dag. Sammenholdes ovenstående spørgsmål med spørgsmålet om hvor ofte børnene læser bøger i deres fritid (model 5) ses en tydelig sammenhæng. Hvor tit læser du bøger i din fritid (ikke lektier)? Tit Mellem Sjældent Fik du læst højt derhjemme, da du var mindre og ikke selv kunne læse Tit 70 % 14 % 16 % Mellem 55 % 16 % 29 % Sjældent 50 % 8 % 42 % Model 5 Således læser en stor del af de børn, der har fået læst højt derhjemme næsten hver dag, selv bøger næsten hver dag i deres fritid, mens de børn, der sjældent eller aldrig har fået læst højt, læser lige så 14 Kilde, Anette Øster Steffensen og Torben Weinreich, Børn læser bøger, s

12 sjældent i deres fritid 15. Det samme er gældende, hvis man udelukkende ser på de 98 børn, der deltager på et hold i quizzen. En sådan prioritering af tid og samvær med børnene i hjemmet synes altså at have stor betydning for en senere interesse for bøger og en prioritering af at læse i fritiden Her finder børnene inspiration til deres læsning De 98 børn, der deltager på et hold i quizzen, spørges om hvilke personer, der tit eller en gang imellem giver dem idéer til deres læsning (model 6). Her peger børnene især på kammerater, 63 %, en af deres lærere, 67 %, og deres mor, 72 %. Det er altså personer og nære relationer i børnenes omgivelser, der spiller en stor rolle for dem i deres valg af bøger 16. Dette understøttes af børnenes skriftlige udsagn under kategorien Andre, hvor de typisk peger på deres familie, så som mormor, faster, fætre og kusiner 17. En lignende undersøgelse, gennemført i 1994/1995, viste samme tendens 18. Hvem giver dig idéer til tit en gang sjældent aldrig 1994/1995 hvad du skal læse i fritiden? imellem Min far 10 % 42 % 31 % 17 % Min mor 29 % 43 % 23 % 5 % 40 % (forældre) Mine søskende 5 % 26 % 33 % 36 % 24 % Bibliotekaren på enten skole- 20 % 34 % 17 % 29 % 31 % (skolebib.) eller børnebiblioteket 11 % (folkebib.) En af mine lærere 22 % 45 % 26 % 7 % 36 % Kammerater 21 % 42 % 19 % 18 % 50 % Andre 26 % 21 % 26 % 27 % - Model 6 Børnene spørges endvidere, om de får inspiration til deres læsning fra TV/radio, Internettet eller fra Andet (model 7), og bedes udspecificere hvilke programmer og hjemmesider der i så fald er tale om 19. Her angiver næsten en tredjedel, 30 %, at de får inspiration fra TV/radio 20. Det høje procenttal synes at stemme overens med den gennemsnitlige tid, som børnene angiver at bruge på TV om dagen, nemlig 2 timer og 6 minutter (model 10). Kun 21 % finder inspiration til deres læsning på Internettet. Det lave tal er bemærkelsesværdigt, da børnene angiver, at de bruger gennemsnitligt 1 time og 26 minutter om dagen på dette medie. Man må på baggrund af dette formode, at børnene i 15 Samme resultat fremgår af undersøgelsen i Kilde, Anette Øster Steffensen og Torben Weinreich, Børn læser bøger, s Det er dog kun 31 % af børnene, der tit eller en gang imellem finder inspiration hos deres søskende. 17 I alt 40,7 % af børnene peger på deres nære familie som inspirationskilde. 18 Her blev børnene dog udelukkende spurgt om hvem der gav dem idéer til deres læsning, ikke i hvilken grad. Kilde, Torben Weinreich, Bøger kan brænde, s I alt 93 børn ud af de 98 adspurgte besvarer dette spørgsmål. 20 Børnene henviser til forskellige filmatiserede bøger eller programmer om dyr som deres inspirationskilde, og en stor del af dem henviser direkte til Troldspejlet, et program for børn på DR1 hvor der anmeldes spil, tegneserier og bøger. 12

13 deres fritid primært anvender computeren, og dermed også Internettet, til andre formål end litteratursøgning. Hvor får du ellers idéer til, hvad du skal læse? TV/radio 30 % Nettet 21 % Andet 49 % Model 7 Dette understøttes af, at det kun er ganske få børn, der kender til eller anvender hjemmesider, der har en decideret litteraturformidlende funktion og henvender sig til børn (model 8). Kender du til og har du brugt disse hjemmesider Kender til Har brugt Model 8 Anmelderklub.dk 10 % 0 % Således har DotBot.dk 24 % 10 % kun 10 % af SpoergOlivia.dk 16 % 11 % børnene Childbooks.dk 0 % 0 % brugt Dot- Bot.dk, 11 % har brugt SpoergOlivia.dk, mens ikke et eneste af børnene angiver, at de kender til eller har brugt childbooks.dk. Børnene henviser heller ikke til disse 4 hjemmesider i deres egne angivelser af hvilke sider de bruger, når de finder inspiration på nettet til deres læsning. Ligeledes henviser børnene ikke til Orla-prisen 21, der lanceres via både TV og hjemmeside. Dette er interessant, da 68 % af børnene senere svarer bekræftende på et direkte spørgsmål, om de kender denne pris (model 9). Noget der kan tolkes som et udtryk for, at børnene kender prisen, men at den ikke giver dem inspiration til deres læsning. De hjemmesider, som børnene i stedet angiver at få inspiration fra er så forskellige, at de må formodes at afspejle børnenes egne interesser frem for at vise en tendens til at anvende særlige hjemmesider, når de ønsker at få inspiration 22. Kender du? Orla-prisen, Danmarks radio 68 % Læselyst-kampagnen 0 % Den Gode Historie-festivalerne (sidst afholdt 2005) 0 % Model 9 21 Kun et barn ud af de 98 skriver, at der er vist noget der hed et eller andet med Orla som jeg gik ind på og fandt nogle bøger. 22 Børnene henviser eksempelvis til hjemmesider for bestemte bøger og forfattere, og hjemmesider som og 13

14 Dette understøttes af, at børnene i kategorien Andre (model 6), hvor de skriftligt bedes udspecificere hvilke øvrige personer 23, der giver dem inspiration til deres læsning, ofte definerer inspirationskilden som værende mig selv 24. Svaret kan tolkes som et udtryk for en begyndende, pubertær selvstændiggørelse, i form af, at børnene gerne vil fremstå som individer, der træffer deres egne valg uafhængigt af andres råd og vurderinger. Endvidere kan det tolkes som et udtryk for børnenes manglende selvrefleksion, idet de i kraft af deres unge alder ikke er bevidste om, at deres valg af litteratur er påvirket af ydre instanser, miljø og givne relationer. Børnene henviser imidlertid selv til disse kilder i spørgeskemaets åbne svarmuligheder (model 6 og 7). Endelig kan svaret tolkes som et udtryk for det, som børnene ganske enkelt siger: at inspirationen til læsningen kommer fra dem selv, og dermed som et udtryk for, at de også finder nye bøger ud fra deres egne interesser og præferencer Børnenes læsning i forhold til andre medier De 98 børn, der deltager på et hold i quizzen, spørges om den tid, som de gennemsnitligt bruger om dagen på 6 forskellige medier uden for skoletid (model 10). Lægges deres gennemsnitlige forbrug sammen, viser det et dagligt forbrug på 6 timer og 2 minutter. Ud af døgnets 24 timer, hvor de formentlig tilbringer 5-6 timer i skole, tid på fritidshjem, SFO og sammen med venner og familie, samt en natlig søvn på omkring 8-9 timer kan man mene, at børnene anvender en temmelig stor del af deres fritid på disse medier. Det skal dog understreges, at børnenes forbrug af de forskellige medier ikke udelukker hinanden. Eksempelvis kan de sagtens kan se fjernsyn samtidig med, at de læser eller bruger computer 25. Højest er børnenes daglige forbrug af TV med 2 timer og 6 minutter, efterfulgt af deres brug af computer som er på 1 time og 26 minutter. Børnenes læsning befinder sig på en tredjeplads med daglige 57 minutter. En lignende undersøgelse foretaget i viste, at børn på omtrent samme alder (12-13 år) i gennemsnit brugte 2 timer og 38 minutter om dagen på at se TV, hvilket er 32 minutter mere, end de børn der deltager i undersøgelsen. Det fald, som dermed kan noteres i brugen af TV skal dog ikke udelukkende tolkes som et udtryk for, at børnene i den aktuelle undersøgelse bruger mindre tid på dette medie end deres jævnaldrende har gjort. Det kan også ses som et udtryk for en samtidig og generel udvikling, idet en kulturvaneundersøgelse fra 2004 viste et mindre fald i børns brug af netop TV Ud af de i alt 98 børn der besvarer denne del af spørgeskemaet, har 32 valgt at beskrive hvilke andre der giver den idéer til deres læsning i fritiden. 24 Børnene introducerer en ny inspirationskilde. Undersøgelsen fra 1994/1995 havde ikke denne svarmulighed, i stedet var der mulighed for at svare ingen, hvorfor det ikke er muligt at drage sammenligninger. Kilde, Torben Weinreich, Bøger kan brænde, s Kilde, Anette Øster Steffensen og Torben Weinreich, Den dyrebare tid de åriges læsevaner (2001) 26 Medier for fremtiden, børn, unge og det nye medielandskab, Kirsten Drotner (2001), s Tal om børnekultur, Trine Bille (2006), s ( ) børn og unges brug af tv (er) ikke steget i samme periode ( ) det er snarere faldet en anelse. Konklusionen er retningsgivende, men ikke sammenlignelig med den aktuelle undersøgelses time og minutangivelser, idet den baserer sig på det antal årige, der, i procent, ser TV næsten hver dag. Her er tallet 92% i 1993, 96% i 1998 og 89% i

15 Hvor mange timer og minutter om dagen bruger du på følgende medier uden for skoletid (angiv gennemsnit) 2006 timer 2006 min timer 2001 min. Ser TV Ser video/dvd Bruger computer Læser bøger Læser tegneserier Læser blade og magasiner Model 10 Sammenlignes den aktuelle undersøgelse med undersøgelsen fra 2001 synes børnene i højere grad at prioritere at læse i deres fritid end deres jævnaldrene har gjort. Gennemsnitligt læser de 57 minutter dagligt, mens børnene i undersøgelsen fra 2001 læste 21 minutter dagligt 28. Altså en forskel på 36 minutter. Hvis man dertil lægger den tid som børnene bruger på at læse blade og tegneserier bruger de sammenlagt 1 time og 55 minutter, mens børnene i undersøgelsen fra 2001 brugte i alt 47 minutter 29. Altså en forskel på 1 time og 8 minutter. Den tid børnene bruger på at læse kan dog ses som en naturlig følge af, som tidligere nævnt, at en stor del af dem, 41 %, læser næsten hver dag i deres fritid 30. Børnenes prioritering af læsning i fritiden kan tolkes til at have betydning for på hvilket niveau de mener, at de befinder sig på som læsere (model 11). I alt 44 % af børnene anser sig selv som meget gode læsere. Til sammenligning viste en undersøgelse fra , at kun 14 % af børnene anså sig selv som værende på samme niveau. Hovedvægten af børnene, 42 %, mente i stedet, at de var almindelig gode læsere. Sammenlignes de to undersøgelser, ses altså en signifikant forskel i børnenes selvopfattelse vedrørende deres læseniveau, idet børnene i den aktuelle undersøgelse udviser en meget høj selvopfattelse på dette område. Synes du selv, at du er god til at læse? (sæt kryds) Meget god 44 % 14 % Ret god 43 % 33 % Almindelig god 11 % 42 % Ikke så god 2 % 11 % Dårlig 0 % 1 % Model I undersøgelsen er der ligeledes tale om læsning i fritiden, da aktiviteten er beskrevet således: Læser en bog (ikke skolebog). Kilde, Medier for fremtiden, børn, unge og det nye medielandskab, s Tallet baserer sig på en sammenlægning af den brugte tid på: læser en bog, læser et blad, læser en tegneserie. Medier for fremtiden, børn, unge og det nye medielandskab, s Kilde, Anette Steffensen og Torben Weinreich, Børn læser bøger, s Børn læser bøger. Læsevaner, læsefærdighed, højtlæsning, Anette Steffensen og Torben Weinreich (2000) 15

16 2.6. Opsummering Børnene der deltager i spørgeskemaundersøgelsen låner oftere bøger på skolebiblioteket end på folkebiblioteket. Der er ikke nogen ændring at spore i hyppigheden af børnenes brug af skolebiblioteket, når denne sammenlignes med en tidligere undersøgelse. Omvendt ses et fald i børnenes brug af folkebiblioteket. De bruger det ikke særlig ofte, og sjældnere end deres jævnaldrende har gjort før dem. Børnene læser langt oftere i deres fritid end andre, tidligere undersøgelser har vist, at deres jævnaldrende gør, og langt de fleste er vokset op med hyppig højtlæsning i hjemmet. En sådan prioritering af tid og samvær med børnene i hjemmet synes at have stor betydning for deres senere prioritering af at læse i fritiden, idet der er en tydelig sammenhæng at spore hvis spørgsmålet omkring hyppigheden af højtlæsning sammenholdes med hvor ofte børnene læser i deres fritid. Børnene finder primært inspiration til deres læsning via personlige relationer i deres nære miljø og omgivelser. Mange får også inspiration fra TV og radio, mens færre får det via Internettet. Børnene finder ikke inspiration til læsningen via hjemmesider med en decideret litteraturformidlende funktion, men via hjemmesider, som de har fundet ud fra en egen interesse. Endelig peger en stor del af børnene på sig selv som en inspirationskilde, hvilket kan tolkes som et udtryk for, at de vælger at læse bøger ud fra deres egne interesser og præferencer. Børnene bruger en stor del af deres fritid på at se TV og bruge computer. Dog bruger de, sammenlignet med en tidligere undersøgelse, mere tid på at læse end deres jævnaldrende. Endelig anser næsten samtlige af børnene sig selv om særdeles kompetente læsere, og udviser dermed, sammenlignet med en lignende undersøgelse, en meget høj selvopfattelse på dette område. Sammenfattende kan det siges, at børnenes læsevaner generelt placerer de sig over de tal, som er fremkommet via tidligere undersøgelser, hvilket kan tolkes som et udtryk for, at de børn der deltager i quizzen adskiller sig fra deres jævnaldrende ved at være særligt læsende børn. 16

17 3. Præsentation af interviewundersøgelsen I løbet af november og december måned 2006 foretages 5 gruppeinterview med børn på de hold, som har vundet quizzens regionsrunder 32, samt 1 gruppeinterview med børnene på det hold, som vinder Smart-Parat-Svar-quizzen 33. Formålet med interviewene er at få børnenes eget perspektiv på deres læsevaner, et indblik i deres brug af skole- og folkebibliotek samt deres oplevelse af quizzen. I alt interviewes 29 børn fordelt på 6 hold 34. For atter at sikre en geografisk spredning, foretages der interview med hold fra både Jylland, Fyn og Sjælland (se bilag 3), fra store og små skoler, fra både folke- og privatskoler samt fra skoler der ligger både på landet og i byer 35. Hvert interview tager omkring minutter og foretages i en skoletime i et lokale på børnenes skole. Samtlige interview er aftalt med både klasselærer og skoleinspektør, og børnene samt deres forældre er orienterede via et brev (se bilag 4). I brevet beskrives interviewets formål, at det skal anvendes i forbindelse med en evaluering af Smart-Parat-Svar-quizzen samt at børnene er anonyme. Interviewene foretages alle som kvalitative, halvstrukturerede gruppeinterview. De anses med andre ord som professionelle samtaler med det formål, at få et indblik i et bestemt område af børnenes livsverden 36. Gruppeinterviewet vælges som form, da det forventes at give børnene en større følelse af tryghed i interviewsituationen, idet de er sammen med nogen de kender. Endvidere forventes formen at give dem mulighed for at reagere på hinandens svar og dermed selv uddybe disse yderligere. For at sikre at interviewene hele tiden forholder sig til undersøgelsens formål, baserer spørgsmålene sig på en interviewguide (se bilag 5), der angiver de overordnede emner som ønskes berørt samt de dertil hørende interviewspørgsmål 37. For at sikre en god og flydende dialog med børnene stilles spørgsmålene dog i den rækkefølge som forekommer naturlig i interviewsituationen. Der er flere faktorer der gør, at man kan sætte et spørgsmålstegn ved interviewenes validitet 38. For det første kan man pege på undersøgelsens omfang, idet kun 6 hold, ud af de i alt 620 hold der var tilmeldt quizzen, interviewes. For det andet introduceres interviewer og børn først for hinanden i det øjeblik interviewet påbegyndes, samtidig med, at selve interviewet kun tager minutter. Med andre ord bedes børnene om, på ganske kort tid og uden at interviewer og de interviewede kender hinanden, om at give et realistisk indblik i deres vaner, oplevelser og holdninger. 32 I alt 15 hold vinder quizzens regionsrunder. Ud af disse vælges 5 hold ud fra et ønske om en geografisk spredning. 33 Det vindende hold er fra Skjern. 34 På hvert hold er 5 børn. På en af skolerne ønsker et af børnene dog ikke at deltage i gruppeinterviewet. 35 Der foretages interview med børn fra Fjerritslev, Haderslev, Svendborg, København, Korsør og Skjern. 3 af skolerne har også deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, deriblandt den vindende skole fra Skjern. 36 Forskeren Steinar Kvale beskriver i værket InterView det kvalitative forskningsinterview som, et interview der har til formål at indhente beskrivelse af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener Kilde InterView, s Se Steinar Kvale, InterView, s Se Steinar Kvale, InterView s

18 Det indkomne materiale må dog alligevel anses som validt i forhold til undersøgelsens formål, idet flere af børnenes svar gentager sig fra interview til interview, hvorfor nogle overordnede tendenser tegner sig. Dette kan tolkes som et udtryk for, at det rette antal interviewpersoner er blevet inddraget, og at den information, som er relevant i forhold til undersøgelses formål, er blevet indhentet 39. Formålet med analysen og fortolkningen af de 6 gruppeinterview er ikke at lave en udtømmende analyse. I så fald kunne man også anskue selve interviewsituationen som et møde mellem kulturer og en manifestering af kulturudtryk. Førstnævnte opstår via samspillet mellem interviewer og børn, mødet mellem voksen- og børnekultur, sidstnævnte fremgår via de kulturelle forskelle som fornemmes i børnenes udsagn og deres forskellige måder at udtrykke sig på, noget der blandt andet kan skyldes interviewenes geografiske spredning. Denne vinkel er dog ikke relevant i forhold til undersøgelsens formål, hvorfor der i analysen og fortolkningen af de 6 gruppeinterview udelukkende fokuseres på de af børnenes svar, som er interessante i forhold til dette, nemlig: A. At undersøge hvad der skaber en lystlæser: hvilken rolle spiller hjemmet, forældre, familie, venner, skole og børnenes egen lyst til at læse? Er der andre faktorer, og i så fald hvilke, der har indflydelse på børnenes læsning? B. At undersøge børnenes brug af henholdsvis skole- og folkebibliotek: hvilken rolle spiller disse institutioner samt bibliotekarerne i forhold til børnenes læsning? Hvilke muligheder ser børnene for at skabe større opmærksomhed omkring boglæsning og hvad er bibliotekets rolle i den forbindelse? C. At undersøge børnenes oplevelse af Smart-Parat-Svar-quizzen: hvorfor deltager børnene i quizzen og hvordan har de oplevet det at være med? Har deres deltagelse haft indflydelse på deres læsning og skaber de rollemodeller for andre børn i kraft af deres deltagelse? 3.1. Hvad skaber en lystlæser? Børnene på de 6 hold læser meget. Noget der tydeligt kommer til udtryk via deres klingende ja på det direkte spørgsmål læser I meget? og bekræfter spørgeskemaundersøgelsens dokumentering af, at de børn der deltager i quizzen er flittige læsere. Børnene beretter om deres læsnings mængde og længde ved at fortælle, at de læser hver dag, at de gerne læser serier, samt at de kan lide at læse bøger på mange sider. 40 De understreger dog, at det vigtigste er, at bogen er spændende, underholdende og at de kan leve sig ind i den. Sådanne bøger læser de gerne mange gange 41. Der er flere grunde til, at børnene kan lide at læse. De mener, at bogen giver dem mulighed for at få oplevelser uden at skulle bevæge sig et sted hen, og mulighed for at danne sig egne 39 Interviewene transskriberes ikke. I stedet laves en grundig opsummering af hvert gruppeinterview. Samlet fylder dette 25 sider. 40 For nogle af børnene synes der at være præstige i at læse bøger på mange sider. 41 Børnene læser overvejende fantasy, manga og serier. Børnene holder meget af serier, da det betyder, at historien fortsætter selvom det enkelte bind er læst til ende. 18

19 billeder i hovedet af personer og steder 42. De peger på, at bogen kan læses når som helst og hvor som helst: i bilen, i sengen og når man venter på nogen, da den er let at transportere og da man selv vælger hvornår man starter og stopper læsningen. Børnene beskriver altså deres læsning i positive og engagerede vendinger, de fokuserer udelukkende på de fordele, som de mener bogen har, og på det den kan som medie og synes dermed at udvise en særlig kærlighed til bogen. Børnene får inspiration til deres læsning hos deres venner, klassekammerater og familie, og de finder det sjovt og berigende selv at anbefale bøger til andre, idet de på den måde er med til at give disse en god oplevelse. Især synes børnenes forældre at spille en stor og aktiv rolle i forhold til børnenes læsning. De forærer ofte deres børn bøger, tager dem med i boghandlen eller på biblioteket og næsten samtlige børn har fået læst højt af deres forældre da de var mindre - nogle får stadig læst højt. Forældrene udviser altså en egen interesse for bøger, samtidig med, at de bakker op om børnenes interesse for at læse. Børnene får endvidere inspiration til deres læsning i kraft af deres egne valg og interesser. De beskriver hvorledes de får idéer via de bøger de allerede har læst, idet de enten læser nogen der minder om dem eller læser flere bøger af samme forfatter. De får ligeledes idéer til deres læsning ved at finde bøger, der handler om de ting, som de interesserer sig for eller som de gerne vil vide mere om. Endelig har bogens udseende og bagsidetekst stor betydning, når børnene skal finde nye bøger. Den må gerne have en spændende forside 43 og en bagsidetekst, der giver dem lyst til at læse mere. Ud over at få inspiration til deres læsning via sociale relationer samt forældre, er børnenes valg af bøger altså i høj grad styret af deres personlige interesser og præferencer, hvilket viser, at de også opfører sig meget selvstændigt og lystbetonet i deres valg af bøger. På mit spørgsmål om hvordan deres klassekammerater opfatter børnenes megen læsning er det generelle svar, at de ikke oplever nogen særlig reaktion. Noget der kan tolkes som et udtryk for, at disse anser læsningen som en fritidsinteresse på lige fod med andre fritidsinteresser. Børnene fortæller, at de bare laver nogle andre ting end at tale om bøger, når de er sammen med klassekammeraterne 44. Der er altså en naturlig accept fra disses side af deres læsning, ligesom børnene selv har forståelse for, at læsning ikke nødvendigvis er i alles interesse. Deres interesse for bøger synes dog også at være med til at danne kontakt og smede venskaber læsere imellem. Under interviewet udveksler børnene ofte synspunkter omkring bøger og forfatterskaber, som de finder enten gode eller dårlige, samtidig med, at de anbefaler bøger til hinanden. Endvidere er de ofte gode venner indbyrdes på holdet. 42 Nogle børn udtrykker deres frustration over filmatiseringer og de bøger der indeholder for mange billeder, da de mener, at det ødelægger det de havde forestillet sig. 43 Børnene forstår en spændende forside, som en forside med fantastiske væsener, der er godt tegnet. Noget der igen må tolkes til at referere til deres valg af fantasy-genren. 44 Børnene har ikke dannet læseklubber eller skriveklubber, idet de peger på, at de også skal have tid til at lave andre ting end at læse i deres fritid. 19

20 Næsten samtlige børn fortæller om læseinitiativer for dem på skolen såsom læseuger på skolebiblioteket eller emneuger om en bestemt forfatter 45. Børnenes klasselærer står typisk for læseinitiativer i selve klassen. Således skal nogle børn læse 10 sider eller ½ time hver dag, nogle skal læse 10 klassikere hvert år 46 og nogle skal lave boganmeldelser i løbet af skoleåret. Det er ligeledes børnenes klasselærer, der har præsenteret Smart-Parat-Svar-quizzen for dem. Denne udviser altså også lyst og overskud til at engagere sig i projekter omkring læsning, der ikke nødvendigvis ligger indenfor skema og pensum 47. Endelig har de fleste af børnene stadig en ugentlig bibliotekstime, selvom denne ikke længere er obligatorisk for børn i 6. klasse. Børnene går altså på en skole og har en klasselærer, der sætter fokus på og er engageret i netop læsning og bøger. Børnene fortæller, at deres læsning i skolen har betydning for deres læsning i fritiden. De læste bøger i skolen kan give dem inspiration til at læse andre værker af samme forfatter eller hele serien, i fald de har læst det første bind i denne. En bog kan endda blive in i klassen, ved at gå på skift mellem børnene. De understreger dog, at de finder det sjovere at læse i fritiden end at læse i skolen. Dette er imidlertid ikke det eneste, de mener, de får ud af deres læsning. De peger på, at de bliver bedre til at læse højt, til at stave og bedre til at læse, hvorfor de eksempelvis kan læse bøger på flere sider end de børn i klassen, som ikke er så stærke læsere. De fortæller, at de bliver bedre til at forstå det de læser i kraft af at lære flere nye og svære ord, at de får en god fantasi af det og at de får kendskab til en handlings forløb og opbygning. Noget de drager nytte af i deres skolearbejde, eksempelvis når de skal skrive stil. Endelig fortæller de, at de via bøgerne både erhverver sig mere viden, og at de kan erhverve sig ny ønsket viden. Børnene beskriver altså hvordan læsningen udvider deres ordforråd, giver dem et kendskab til narrative strukturer, giver dem viden og gør dem kloge. De mener med andre ord, at der er et nytte- og dannelsesaspekt knyttet til deres læsning, samt at læsningen giver dem nogle kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge Børnenes brug af skole- og folkebiblioteket Modsat den tendens, som fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, nemlig at færre børn end tidligere benytter folkebiblioteket, er de interviewede børn flittige besøgende her. Børnene kan især lide at være i børnebiblioteket. Der er en hyggelig stemning, stole, sofaer og fred og ro, så de kan fordybe 45 Endvidere har samtlige skoler deltaget i Smart-Parat-Svar quizzen. 46 I 6., 7., 8. og 9. klasse. 47 Samtidig viser det, at klasselæreren prioriterer og formidler netop dette tilbud frem for andre. Dette understreges af, at børnene ikke mener, at alle 6. klasser har fået tilbuddet, da de kender børn på andre skoler, der aldrig har hørt om Smart-Parat-Svar. Alle skoler i landet har dog modtaget en invitation. 48 Dette er interessant i forhold til værket Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik (2004) hvor professor Torben Weinreich beskriver hvordan teksten i og med læsningen producerer kompetencer hos læseren (barnet), samt hvordan disse nye kompetencer senere kan udnyttes når andre tekster læses. Weinreich beskriver her 5 kompetencer som han mener barnet opøver via sin læsning: læsekompetence (en teknisk læsefærdighed), konventionskompetence (en viden om bogen som konkret medie), encyklopædisk kompetence (viden om sociale normer og om den verden som er værkets kontekst), intertekstuel kompetence (viden om værkets henvisning til andre værker via eks. genre og tema) og retorisk kompetence (kendskab til værkets litterære virkemidler). Kilde, Torben Weinreich, Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik, s

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

5: Hvor tit læser du en bog i din fritid (ikke lektier)?

5: Hvor tit læser du en bog i din fritid (ikke lektier)? 5.5: Næsten hver dag 5.4: Flere gange om ugen 5.3: Flere gange om måneden 5.2: Sjældent 5.1: Aldrig 4: Hvilken klasse går du i? 3: Hvilken skole går du på? 2: Hvad er din alder? 1: Er du 5: Hvor tit læser

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

SMS-FIX DIN MOTIVATION TIL LÆSNING

SMS-FIX DIN MOTIVATION TIL LÆSNING SMS-FIX DIN MOTIVATION TIL LÆSNING 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Resumé...3 Indledning...4 Præsentation af projekt SMS-fix...4 Evalueringens metode...4 En baggrundsrapport og en artikel...4 De to

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen

Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Endeligt spørgeskema Analyse om bogmarkedet Konkurrencestyrelsen Adfærd og holdninger i dag Tak fordi du vil deltage i denne undersøgelse om dine holdninger til og køb af bøger. Undersøgelsen fokuserer

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen

Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug!

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Klasse; 6.y. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Tema; Modsat

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere