Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Thomas Humphrey Marshall ( ) og medborgerskabet...3 Medborgerskab som trikotom rettighedstypologi...3 En civilisatorisk evolution...4 Centrale positioner på rettigheder...6 Frihed, individ og samfundspagt...6 Locke individets gudgivne rettigheder...8 Humes kritik af naturlige menneskerettigheder...9 Historiske processer og rettigheder...10 Durkheims sociale integration...11 Aktiveringsparadigmet en velfærdspolitisk tredjevej...12 Litteratur...14 Side 1

2 Indledning Eksamensopgave i Politisk teori og idéhistorie & videnskabsteori og klassikere Medborgerskab er et populært begreb i samfundsvidenskaben generelt; især i de sociologiske og socialpolitiske studier. Denne opgavebesvarelse vil fokusere på dette begreb og i den kontekst diskutere centrale positioner på rettigheder indenfor den politiske teori og idéhistorie. En rød tråd i opgaven er rettigheder, hvilke besvarelsen afsluttende vil en diskutere i forhold til historiske sociale processer. Side 2

3 Thomas Humphrey Marshall ( ) og medborgerskabet Begrebet medborgerskab har rødder langt tilbage i historien, men indtager en central placering i sociologiske og socialpolitiske studier og i samfundsvidenskaben generelt. Mange nyere studier om medborgerskab og borgerrettigheder benytter og sættes i relation til den britiske sociolog T. H. Marshall og dennes berømte essay fra 1949: Citizenship and Social Class 1 - en distinkt moderne, verdslig og teoretisk elaboreret formulering af begrebet. Jeg redegør i besvarelsen kort og successivt for opgavebilagets indhold og præsenterer hovedtemaerne i dette, hvilket være udgangspunkt for at kunne vurdere Marshalls medborgerskabsteori med en mere normativ tilgang for øje. Medborgerskab som trikotom rettighedstypologi Det væsentligste interessefelt i opgavebilaget 2 er den universale udformning af det moderne medborgerskab, hvilket forudsætter en række strukturelle, samfundsmæssige forhold. Generelt lægges der vægt på sekulær samfundskultur, idéen om et offentligt rum samt en dynamisk produktionsform som kapitalismen. Medborgerskab som centralt sociologisk og politologisk koncept benyttes i en juridisk snæver forstand til at karakterisere forholdet mellem borger og stat, og i en bredere sociologisk betydning, til at analysere individets og sociale gruppers integration i større fællesskaber. Universale borgerrettigheder kobles tæt med begrebet, hvilket Marshall netop beskriver udviklingen af frem til sin samtid. Marshall ser det moderne medborgerskabs begrebsliggørelse som en successiv og kumulativ udvikling, fra det 18. århundrede og frem til sin samtid, af tre typer rettigheder: de civile, de politiske og de sociale. Han benævner selv disse rettigheder som dele eller elementer, hvorfor man kan tale om en trikotom rettighedstypologi bestående af tre medborgerskabsdimensioner der hver især er konsolideret via en samfundsmæssig institutionalisering. Marshall anser de civile rettigheders hovedprincip som den individuelle frihed under hvilken de følgende, typiske områder gør sig gældende: Habeas Corpus 3, ytrings-, tros- og organiseringsfrihed samt frihed til at indgå juridiske kontrakter; dette institutionaliseret ved domstolene. Han forstår de politiske rettigheders hovedprincip som den politiske frihed udmøntet i stemmeret og demokratisk deltagelse institutionaliseret ved 1 Opgavens bilag er et uddrag af denne i dansk udgivelse fra 2003, Medborgerskab og Social Klasse. 2 Referencer til dette angives herefter som Marshall, T. H, Af Habeas Corpus-loven ; bestemmelse som det engelske parlament vedtog i 1679: ingen fri mand må sættes fast eller holdes i fængsel uden forudgående dommerkendelse (Lund, E. m.fl., 1980: 258). Side 3

4 parlamentet og lokale rådsforsamlinger (Marshall, T. H., 2003: 54). Sidst forstår Marshall de sociale rettigheders hovedprincip som social velfærd tydeliggjort ved hele spektret fra retten til et mindstemål af økonomisk velfærd og sikkerhed, til retten til at få fuld andel i den sociale arv og at leve et civiliseret menneskes liv (ibid., 54) i institutionen velfærdsstaten. Fra et historisk perspektiv hvor [r]ettighederne lappede ( ) over hinanden[,] fordi institutionerne var flettet sammen (ibid., 54), deles de tre rettighedsdimensioner og antager efterhånden selvstændige positioner i det moderne (britiske) samfund. Marshall argumenterer for, at adskillelsen af de tre elementer er så fuldstændig at det er muligt, uden at gøre videre vold på den historiske nøjagtighed, at henføre hver enkelt modningstid til forskellige århundreder civile rettigheder til det attende, politiske til det nittende og sociale til det tyvende (ibid., 58). Trods denne sekventielle opfattelse af medborgerskabets udvikling gør Marshall opmærksom på, at den historiske kategorisering skal opfattes lidt fleksibelt og at der tydeligvis [er] et overlap mellem udviklingen og indførslen af politiske og sociale rettigheder (ibid., 58). Marshall ser i sin samtid det moderne medborgerskab som på vej mod sin fuldendelse, hvor hans tre elementer af rettighedstyper står i et komplementært forhold til hinanden. En civilisatorisk evolution Medborgerskab og Social Klasse var en teoretisk konstruktion, som jeg finder åben for flere fortolkninger. Læseren kan derfor sidde tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt essayet repræsenterer det empiriske eller normative eller indeholder en fortælling om menneskets civilisatoriske evolution. Som Marshall selv betoner, skal udviklingen af medborgerskabet sættes i et historisk perspektiv det er vigtigt at forholde sig til teksten ud fra dens egne præmisser og sammenhæng. I hans samtid (omkring 1950) ville medborgerskabets triade (civile-, politiskeog sociale rettigheder) hovedsageligt være en socialpolitisk problematik. I 1800-tallet er den store engelske arbejderklasses sociale situation - under laissez faire-kapitalismen - præget af fattigdom og nød. Og set i det lys er Medborgerskab og Social Klasse en reformulering af Side 4

5 samme problemkompleks; blot i en nyere historisk kontekst - forstået som integration af proletariatet i efterkrigens universelle velfærdsstatsprojekt. Marshalls essay synes i det hele taget at antage en positiv holdning til gennemgribende sociale reformer af det engelske samfund. I denne sammenhæng benyttes et metaforisk citat fra en navnebror, økonomen Alfred Marshall: Da Marshall holdt sit foredrag i Cambridge Reform Club, var staten netop ved at påtage sig det ansvar han tilskrev den når han sagde at den var forpligtet til at tvinge dem [børnene] og hjælpe dem til at tage det første skridt opad. Men det ville ikke række langt i retning af at virkeliggøre hans ideal om at gøre hver mand til en gentleman, og det var heller ikke hensigten overhovedet. Og der var endnu ikke mange tegn på nogen intention om at hjælpe dem, hvis de ønsker det, til at tage mange skridt opad (ibid., 74). I henhold til ovenstående Marshall-læsning udtrykker dette citat helt centralt og paradigmatisk bilagets tema. Jeg læser T. H. Marshalls forståelse af ordet gentleman som en tilnærmelse af civiliseret (jf. ibid., 73-4), hvilket kan siges etymologisk at nærme sig medborgerskab. Paradigmet består i den successive integration af proletariatet som nyttige borgere i velfærdsstaten. Desuden indeholder dette tekststykke en anden bitter pointe, nemlig den vedvarende sociale ulighed: ikke ( ) nogen intention om at hjælpe dem ( ) til at tage mange skridt opad (ibid., 74). Det står altså klart, at essayets titel Medborgerskab og Social Klasse skal tages helt alvorligt. Side 5

6 Centrale positioner på rettigheder Marshalls teori om borgerrettighedernes evolutive udvikling tager et historisk udgangspunkt i 1700-tallet. Tidspunktet markerer en demarkationslinje mellem den kontinentale organiske, kristne enhedskultur og den tidlige liberalisme. En væsentlig kondition for udvikling af medborgerskab og dertilhørende universale rettigheder er mennesket som individ med indlejrede egne rettigheder. Som udgangspunkt for at diskutere centrale positioner på rettigheder, hvilke er fundamentale for visionen om Marshalls lige medborgerskab, synes det oplagt at indlede en gennemgang med en kort, historisk præsentation af datidens nye strømninger i England. Senmiddelalderlig mystik og nominalisme ledte til dybdegående angreb på hele den middelalderlige livsforståelse og fordrede en skelsættende og frembrydende individualismetanke. Tanker som abstrakte størrelser og kollektive enheder etc. måtte vige til side for konkrete, individuelle enkeltting, som forberedte den nye tid, der skulle bryde med enhedskulturen (Lund, E. m.fl., 1980: ). Filosofisk er der tale om en stigende accentuering af det enkelte menneske i middelalderens sidste århundreder dette i forbindelse med enorme politiske, sociale og økonomiske forandringer. Disse epoker rummede genfødte ideer, hvorfor de ofte benævnes renæssance og humanisme. Sammenfattende for denne brydningstid kan den individuelle menneskeopfattelse fremhæves som en af de ideer, hvorfra nye tanker virkelig har haft grobund et aksiomatisk grundlag for at kunne anerkende absolutte menneskerettigheder. Men hvad er rettigheder, og hvordan retfærdiggøres de? Frihed, individ og samfundspagt Den humant indstillede Hugo Grotius ( ) 4 mente, at mennesket er indehaver af visse medfødte rettigheder, der tilkommer det som menneske, og hvis eksistens samfundet derfor må sikre. Grotius erfarede antikke, beslægtede tanker; Aristoteles havde sluttet, at mennesket er et polisvæsen, og stoikerne 5 fremhævede selve menneskeværdigheden. Retten til liv, ejendom og opfyldelse af modtagne løfter en retfærdig behandling mente Grotius at udgøre naturlige rettigheder. Der var tale om uskrevne love som havde deres gyldighed fra naturen og var selvfølgelige for mennesket. Disse måtte endog også gælde i krig, idet 4 lærd hollandsk jurist og statsmand. Hans meget omfattende forfatterskab dækker poesi og drama og en lang række historiske, filologiske, teologiske og juridiske studier; hovedværk: De jure belli ac pacis (Om krigens og fredens ret). 5 græsk-romersk filosofisk skole fra ca. 300 f.kr. til ca. 200 e.kr. (opkaldt efter sit samlingssted, en søjlegang). Side 6

7 mennesket i denne tilstand forblev menneske, også selvom det identificeredes som fjende (Lübcke, 1983: 158). En egentlig naturretslære synes cementeret i det 18. århundrede, fra hvilken der lages afstand til Bibel- og kirkelige henvisninger. Naturretten fordrede nye ideer om lov og ret og således også om menneskerettigheder. En naturretslig opfattelse hviler på et fast moralsk grundlag, således at rettighedernes hjemmel bør vurderes ud fra principper, der er objektive, almengyldige og grundet på naturen. Grotius skubbede Gud i baggrunden og fremhævede fornuften som kilden til naturens orden, hvilket fordrede idéen om mennesket som et frit og uafhængigt individ med ukrænkelige rettigheder. Forskellige tænkeres vurderinger er knyttet til deres erkendelsesteori; men frihedsbegrebet og ideen om menneskelige rettigheder er ikke blot ontologisk og epistemologisk indlejret der er i høj grad tale om normative begreber. Denne normative frihedsdiskussion koncentreres især omkring formålsspørgsmål. Og med Locke som eksponent for den liberale tradition bliver individets frihed og rettigheder endemålet. Andre traditioner hævder, at der eksisterer formål som transcenderer det enkelte individs frihed og rettigheder. Således hævder Immanuel Kant ( ), at friheden kun er reel, hvis den anvendes i overensstemmelse med det kategoriske imperativ ; og flere af antikkens store tænkere (bl.a. Platon) opstillede realisering af Det godes idé som det højeste mål. Den liberale tradition arbejder med det moralsk autonome individ, mens den kommunitære dimensions menneske er indlejret i en meningsfuld, social realitet (Poulsen, J., 1996; Lund, E, 1980). Hos begge traditioner spiller fornuften en vigtig rolle som én af de definerede egenskaber ved individet, dog med væsentlige forskelle i accentuering. Fornuften bliver ligeledes kendetegnende for en metode, hvor indgåelsen af en egentlig samfundskontrakt understøttes qua rationel rekonstruktion af en fiktiv før-social naturtilstand. Denne specificerer og legitimerer en social orden og universale rettigheder, og beskaffenheden heraf hænger nøje sammen med individopfattelsen, som igen er intrikat forbundet med teoretikernes frihedsbegreb. Jeg eksemplificerer med Hobbes individopfattelse, der udspringer af hans bevægelseslære. Vitale kropsfunktioner er bevægelser, som det fornuftige menneske søger at opretholde. Fornuften virker via matematisk-inspirerede nytteberegninger. Med udgangspunkt i denne og selvopholdelsesdriftens primat rekonstruerer Hobbes naturtilstanden som oprindelig position og udleder heraf sin rationelt funderede narturret. Naturtilstanden præges af permanent usikkerhed og krigslignende tilstande, idet enkeltindividernes interesser og hensyn kolliderer og leder til stridigheder. Ifølge Hobbes er Side 7

8 menneskets fundamentale rettighed at forsvare sig selv ved alle midler (Hobbes, 1968 [1651]: 157). Der eksisterer ikke nogen gudgiven morallov, hvorfor synd kun giver menig forudsat, at der etableres en positiv ret. Hobbes menneske er det egoistiske og afgrænsede individ, der kun føler sorg af at leve sammen med andre mennesker, hvis der ikke er en magt til at styre dem alle (ibid., 152-3). Denne magt indstiftes som suverænen Leviathan 6 (dvs. staten). Konturerne af en sammenhæng mellem individopfattelse, frihed og menneskets rettigheder begynder at kunne anes. Et grundlag for moderne positioner på rettighedstænkning er hermed ridset op, hvilket i nærværende opgave tjener som fundament for en diskussion af forskellige tilgange. For at honorere opgavebesvarelses pladsbegrænsning, er to opponerende positioner valgt ud fra et komparativt hensyn. Naturretten er kardinalpunktet i min diskussion, da denne er Lockes fundament for sin filosofiske fremstilling af en optimistisk liberalisme og naturgivne menneskerettigheder; mens empiristen Hume forkaster enhver naturlig retfærdighed og gudgivne rettigheder. Locke individets gudgivne rettigheder Idéen om samfundspagten fik en udformning, der i særdeleshed kom til at fængsle eftertiden, dels fordi den cementerede, at den velordnede stat lod sig opbygge med naturlovene som grundlag; men især på grund af dens letforståelige og håndgribelige idéer og retfærdiggørelse af naturlige rettigheder. John Locke ( ) hævder i Two Treatises of Government fra 1690, at menneskene i naturtilstanden alle er født lige, frie og uafhængige og er i besiddelse af ejendom, idet de ejer deres liv, frihed og gods (Lübcke, P. (red.) m.fl., 1983: 251). Da naturtilstandens menneske var dommer i egne anliggender, indgik man ved fælles samtykke samfundspagten for at kunne nyde ejendomsretten bekvemt, sikkert og frit. Lockes legitimering af naturlige rettigheder hviler først og fremmest på det teologiske fundament for naturretten en moralsk lov, der har hjemmel i antagelsen, at vi alle er skabt af Gud, hvorfor naturloven dikterer menneskehedens bevarelse som Guds vilje (i forlængelse af skabelsen). Denne Locke-læsning kan udlægges som beslægtet med Kants respekt for lige og uafhængige moralske agenter - dvs. et deontologisk ræsonnement (jf. pligtetikken). Desuden ligger der en antagelse om, at målet (opretholdelse af mennesket) bedst fremmes, når individer 6 Navnet på et urtidshavuhyre omtalt i Biblen (bl.a. Jes. 27, I). Hobbes anvender det, fordi dragen (naturtilstandens kaos) kun kan sluges af et endnu vældigere uhyre Livjatan (staten). Side 8

9 nyder visse rettigheder. Hermed spores en både en religiøs og sekulær tone i Lockes moralfilosofi. Han kombinerer idéen om menneskets pligter overfor Gud med dets rettigheder i forhold til andre (Lund, E.; mfl., 1980: 251-2). Lockes rettighedsbegreb omfatter både frihedsrettigheder og claim-rights, hvor sidstnævnte igen kan deles: (1) de som direkte følger individets pligter overfor andre (obligatoriske) og (2) de hvis udøvelse er frivillige. De obligatoriske claim-rights kan ses som midler til at gøre sin pligt, mens de frivillige ligger i området mellem pligter og grænserne for naturloven. Konsekvensen af denne kategorisering er, at det bliver sværere at fastslå hvorvidt Lockes moralfilosofi er pligt- eller rettighedsbaseret (Simmons, 1992: 75-7). Lockes opfattelse ligner på dette punkt Thomas Aquinas, der opfattede naturretten som både naturlig og gudgiven (Fink, H., 1995: 55-6). Humes kritik af naturlige menneskerettigheder I overensstemmelse med den kausale perceptionsteori skrev Locke en række erkendelsesteoretiske skrifter, hvori han argumenterede for sanseerfaringen som kilde til al viden. Han anvender imidlertid ikke dette empiriske princip konsekvent, når han tager menneskets naturlige rettigheder for apriorisk givet ved fornuften. På dette punkt afviger Locke markant fra den skotske filosof og historiker hovedfiguren i den britiske empirisme - David Hume ( ). Hume opponerer markant mod Lockes legitimering af individuelle rettigheder, idet han hævder, at intet sanseindtryk svarer til forestillingen om en naturlig ret til liv, legeme og resultaterne af eget arbejde. Forestillingen er imaginær, og kan derfor ikke tjene som gyldigt fundament for en samfundsopfattelse. Hume er altså meget mere konsekvent i sin empiristiske metode han frigør sig fra det metafysiske, idet han finder perceptionen som eneste kilde til sikker viden. I forbindelse med årsagsanalysen illustrerer Hume allegorisk med billardballerne, at man ikke kan observere, endsige bevise årsagssammenhænge og kausalitet. I sin ontologi fascineres Hume af den geometriske metode i Euklids Elementer med dennes tvingende og entydige gyldighed. Inspireret af Galilei og Descartes søgte han at opbygge et rationelt filosofisk system, der kunne forklare både den fysiske og den sociale virkelighed. Hume kritiserer Locke for at bedrive kristen empirisme, grundet den modsætning der er forbundet heri. Dels anerkender Locke aprioriske medfødte idéer, og dels slår han sig til fortaler for empirismen med gudsbeviset/designargumentet. Side 9

10 I sit ungdomsværk, A Treatise of Human Nature ( En afhandling om menneskets natur ) fra 1738, ville Hume skabe en videnskab om mennesket udelukkende baseret på perception og erfaring. Hertil fik han bl.a. inspiration fra Newtons Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica ( Naturvidenskabens matematiske grundsætninger ) fra Menneskets sind indeholder dels sanseindtryk og følelser og dels idéer (opfattelse af fakta og moralske standpunkter), og mellem disse to dimensioner eksisterer der et rekursivt forhold. Idéer er kopier af perceptioner fremkaldt fra hukommelsen eller produkter af kognitive processer i hjernen. Følelserne er kilden til det moralske. De handlinger og karaktertræk, der fremkalder moralsk behag, er samfundsnyttige handlinger. Moralske egenskaber er virkelige nok, men vi kan aldrig udlede en moralsk vurdering, et normativt bør, selv med nok så meget empirisk grundlag. Historiske processer og rettigheder Marshalls (socialliberale) teori om medborgerskabets historiske udvikling er en fantastisk beretning om samfundets progressive evolution fra det moderne gennembrud. Den historiske og kumulative proces mod velfærdsstaten kan læses normativt, hvor sociale rettigheder udgør det sidste og kompletterende element i medborgerskabets rettighedstriade. Velfærdsstaten har hermed udviklet sig til en universel institution, hvis maksime er at imødegå kapitalismens tilbøjelighed til at skabe sociale uligheder og statusforskelle i samfundet. Institutionaliseringen af velfærdsstaten markerer et historisk brud med en gammel samfundsorden baseret på hierarki og statusforskel; i stedet grundlægges et meritbaseret og socialliberalt samfund dette anskueliggjort ved Ferdinand Tönnies distinktion mellem Gemeinscaft und Gesellschaft (Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (red.), 2003: 60). Idet alle individer opnår lige status i det almengyldige medborgerskab (~rettigheder), integreres de evolutivt i en organisk solidaritet. Denne socialintegration (fra gemeinschaft til gesellschaft) er udtryk for en historisk social proces, der determinerer borgernes almene rettigheder dette indbyrdes forhold danner derfor ramme for nedenstående diskussion. Jeg tager udgangspunk i Émile Durkheims ( ) bud på en analyse af overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund i hovedværket, Om den sociale arbejdsdeling (Durkheim, É., 2000 [1902/1930]). Side 10

11 Durkheims sociale integration Integration betegner den proces, hvorved noget indlemmes og gøres til et delelement i en helhed. I Om den sociale arbejdsdeling er Durkheim især optaget af, hvorledes den sociale kohæsion kan bevares eller genskabes i moderne, differentierede samfund; således spørger han til, i hvilken udstrækning den solidaritet, som den [arbejdsdelingen] udvikler, bidrager til samfundets almindelige integration: thi det er kun på den måde, vi vil blive klar over, ( ) om den [solidariteten] er en væsentlig faktor for den sociale kohæsion (ibid.: 87). Socialintegration skaber social kohæsion, som er det normative kardinalpunkt for Durkheim. Gennem historiske analyser af strafferettens funktion udsondrer han to distinkte samfundsformer med korresponderende solidaritetsformer, henholdsvis den mekaniske og den organiske. Den første forbinder individet direkte med samfundet ( ). I den anden er det afhængigt af samfundet, fordi det er afhængigt af dele, som samfundet er sammensat af (ibid.: 138). I klassiske samfund med mekanisk solidaritet var straffens sande funktion ( ) at opretholde den sociale kohæsion ubeskadiget ved at bevare den fælles bevidstheds hele livskraft (ibid.: 122), mens den i arbejdsdelte samfund bliver genoprettende. Her opstår den individuelle bevidsthed, og helhedens individualitet [styrkes] da samtidigt med delenes (ibid.: 140). Både den mekaniske og organiske solidaritet eksisterer i alle samfund. Det traditionelle samfund er kendetegnet ved en solidarisk lighed, idet individerne deler værdier og lader den mekaniske solidaritet gå i aktion - personligheden forsvinder på bekostning af det kollektive væsen. De individuelle rettigheder er i denne samfundstilstand ikke udprægede; endsige eksisterende - herfor fremstår feudalismen meget symptomatisk. Netop feudalsamfundets krise i 1300-tallet og følgevirkningerne frem til det 16. århundrede fordrede menneskets individualisering og udviklingen af den liberale tradition, fra hvilken idéerne om individets basale rettigheder opstod. Den organiske solidaritet ved forskelle er dominerende i det moderne samfund med fremskreden arbejdsdeling. Denne bygger ikke på kollektive værdier; men på den gensidige og anonyme afhængighed, der opstår ved den samfundsmæssige Side 11

12 arbejdsdeling. På trods af færre fælles værdier og identiteter vil en fælles bevidsthed stadig eksistere; men som generel måde at tænke på med den konsekvens at det kollektive værdifællesskab bliver svagere. Sammenfattende kan en historisk social proces som individernes integration fordres af almene rettigheder Aktiveringsparadigmet en velfærdspolitisk tredjevej I 1990 erne indvarsles en ny kaldsetik, selvrealisering gennem arbejde, som en art parafrase over Max Webers historiske analyse af protestantismens etik og kapitalismens ånd; arbejdet er desuden og frem for alt et af Gud foreskrevet mål i sig selv her i livet (Weber, M., 1995: 106) Den manifesterede sig i et aktiveringsparadigme med princippet noget for noget. I Jørn Loftagers Aktivering som (ny) velfærdspolitisk tredje vej (Loftager, J.,2002) fremføres, at aktiveringslinjen i den danske velfærdspolitik er drejet ind på den tredje vej. På helt centrale punkter markerer dette nye paradigme et brud i forhold til den tidligere tredje vej, hvis grundlag bedst betegnes som Marshalls vision om et universalt medborgerskab og Durkheims omtalte teori om den moderne organiske solidaritet. Loftager skriver: Fællesskabet tænkes ikke længere liberalt som et politisk-socialt fællesskab baseret på universelle borgerrettigheder og pligter, men kommunitaristisk som et værdi- og identitetsfællesskab, hvor den afgørende nøgle til inklusion er det at arbejde, henholdsvis det ikke at være passivt forsørget (Loftager, 2002: 296). Marshalls rettighedstriade og teori om det moderne medborgerskab der ofte kædes sammen med den skandinaviske velfærdsstat, som hyppigt omtales den socialdemokratiske. Marshalls teori er koncentreret om rettigheder, men pligtdimensionen indgår også bl.a. ved skattepligt, værnepligt og undervisningspligt (Marshall, 2003: 72). Det må dog ekspliciteres, at han ikke lader pligterne tegne fællesskabet og rettighederne individet, hvilket i sig selv er et argument for, at den Marshall ske udformning af velfærdsstaten kunne betegnes som den tidligere tredje danske vej. I forhold til denne lancerer Loftager aktiveringsparadigmet som hovedbestanddel i den nye tredje vej. Om aktiveringslinjen skriver han: [en] kopernikansk vending der gør det rimeligt at tale om et paradigmeskifte. Inspirationen stammer tydeligvis fra den forestilling om workfare frem for welfare, som på sin side udgør en hovedingrediens i den [ny] tredje vejs politik (Loftager, 2002: 303), hvilket faktisk må betegnes som i strid med Side 12

13 den liberale medborgerskabstradition. Loftager bringer i sin artikel et citat, der må siges at repræsentere den britiske tredje vej ved New Labours styrmand: The most meanigful stake anyone can have in society is the ability to earn a living and support a family Tony Blair (Loftager, 2002: 296) Der er her tale om et brud med den socialliberale velfærdsstats universalisme og Marshalls grundforestilling om, at solidaritet skabes gennem medborgerskabets fælles rettigheder. I stedet bliver fællesskabet identisk med arbejdsmarkedsfællesskabet. Motivationen kunne angiveligt være arbejdsløshedens dårlige indflydelse på samfundets økonomi og solidaritet samt den arbejdsløses selvrealisering (disse argumenter er dog svære at finde empirisk belæg for). Aktiveringsparadigmet synes at hvile på den forudsætning, at individer skal tvinges til solidaritet, hvorved det vigtige forhold mellem magt og socialintegration igen aktualiseres. Den danske diskursændring leder til tesen, at den fremherskende solidaritetsforståelse svarer til Durkheims mekaniske, hvorved der opereres med et antikveret begreb om fællesskab og solidaritet. Med udgangspunkt i Durkheims teori om den sociale arbejdsdeling, kohæsion samt begrebsparret mekanisk og organisk solidaritet har jeg - sammenholdt med Loftagers artikel søgt at belyse en sammenhæng mellem historiske sociale processer og rettigheder. For at honorere opgavebesvarelses omfang har jeg imidlertid udelukkende holdt mig til at fokusere på de sociale rettigheder i det moderne velfærdssamfund. En anden interessant approach kunne f.eks. være at diskutere historiske sociale processers indvirkning på basale menneskerettigheder udtrykt ved FNs menneskerettighedscharter. Side 13

14 Litteratur 7 Eksamensopgave i Politisk teori og idéhistorie & videnskabsteori og klassikere Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red.) (2003): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag A/S. Durkheim, Émile (2000 [1902/1930]): Om den sociale arbejdsdeling (dansk oversættelse; inkl. introduktion og fortolkning ved Harste, Gorm) København: Hans Reitzels Forlag. Durkheim, Émile (2000 [1895]): Den sociologiske metodes regler (dansk oversættelse; inkl. introduktion og fortolkning ved Harste, Gorm). København: Hans Reitzels Forlag. Fink, Hans (1995): Samfundsfilosofi. Århus: Aarhus University Press. Hobbes, Thomas (1968 [1651]): Leviathan. København: Berlingske Forlag. Locke, John (1988 [1690]): Two Treatises of Government. Cambridge: Cambridge University Press. Loftager, Jørn (2002): Aktivering som (ny) velfærdspolitik tredjevej. Århus: Politica, vol. 34, nr. 3, pp Lund, Erik; Pihl, Mogens; Sløk, Johannes (1980 [1962]): De europæiske ideers historie. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Lübcke, Poul (red.) (1983): Politikens filosofi leksikon. København: Politikens Forlag A/S Poulsen, Jørgen J. (1996): Retfærdighed og/eller fællesskab et grundrids af politisk filosofi. Århus: Politica, vol. 28, pp Simmons, A. John (1992): The Lockean Theory of Rigths. Princeton: Princeton University Press. Weber, Max (1995 [1920]): Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. København: Nansensgade Antikvariat. Bilag: Marshall, T. H. (2003 [1949]): Medborgerskab og Social Klasse, kap. 2. København: Hans Reitzels Forlag. 7 Nogle værker er udgivet posthumt, hvorfor jeg foruden copyright-årstallet anfører det oprindelige udgivelsesår. Side 14