Er#tiden#til#evolutionær#udvikling?#

Transkript

1 Er#tiden#til#evolutionær#udvikling?# En#kritisk#aktør4netværk#inspireret#policyanalyse## af#et#udfordret#uddannelsessystem#i#grønland# # Is#time#for#an#evolutionary#development?# A#critical#actor4network#inspired#policy#analysis#of#a#challenged#education#system#in#Greenland# # # Udarbejdet#af## Kristen#Gubi#Glintborg# # ## # # ## # Eksamensform#og#4termin# Skriftligt#speciale,#sommer#2015# Specialets#omfang# Specialevejleder## Kristian#Kindtler# Kandidatuddannelsen# Pædagogisk#Sociologi# #anslag# Danmarks#institut#for## #Pædagogik#og#Uddannelse## Aarhus#Universitet# # # Omfangskrav# #og# #anslag)# Foto:#Kristen#Gubi#Glintborg# Årskortnummer#

2 Abstract Climate change and the globalization are affecting the communities in Arctic and challengethelivingconditionsandopportunitiesofdevelopment.ingreenlandthe political strategies for the societal development rely on the improvement of the educationalstandardofthegreenlandicpeople,thustheworkforceisabletoad? justtothechangingdemandsfromaglobalrelatedtrade,industryandeconomy. Basedontheserealitiestheinterestofthisthesisishowtheeducationalsystemis usedasapoliticaltoolinthenationaldevelopmentstrategyofgreenland,andhow thisaffectstheeducationsandtermsofeducationalpolicymaking. ThethesisanalyseshowtheeducationalsysteminGreenlandisinfluenced byclimatechange,globalisationandthegreenlandicsociety,anddiscusseswhich implicationsthesechallengeswillgivetothefuturedevelopmentoftheeducation? alsystem. The theoretical basis is the actor?network?theorybybrunolatour.com? binedwithelementsfromthecriticalethnographyandthepolicyanalysistheap? proachgivesanopportunitytoshowhowtheeducationalsystemisaffectedbya complexrangeofhumanandnon?humanactors. Through the analysis of interrelated policy papers from the last eleven years of educational policy and the evaluation of the Greenlandic elementary schoolfrom2015,itisshownhowthetypeofactorsandtheirimpactsarediffer? ent according to the level of the educational system. The analysis finds that the generallevelofeducationalpolicyisaffectedbytheinterdepended relationship between the individual and the macroeconomic of Greenland, the economic and politicalrelationtotheeuropeanunionandtheneedofbeingapartoftheglobal marketofknowledge,jobsandindustrialinvestments.whentheanalysismovesin totheinstitutionallevelofthegreenlandicelementaryschool,theaffectionofthe humanactorsisexpressedasanoppositiontothewaytheeducationalsystemis developedandmanagedbythepoliticalsystem. Puttingtheanalyticalfindingsintoaclassicalsociologicalperspectiveinuse ofjürgenhabermas dualistictheoryofthesocial,thethesisarguesthattheoppo? sitionofthehumanactorsintheactor?networkoftheelementaryschoolisanex? pressionofasocietalimmanentcritiqueinsidethegreenlandiccommunity. Inafutureperspectivethethesisiscriticaltothewaythepoliticiansdevel? op the educational system if the goal is to improve the education level of the Greenlandicpeople.Thethesisfinallychallengesthepoliticalsystemtoinvolvethe immanent critique in the translation processes of policymaking to give the best frameforasocialreproductionandasocietaladaptiontotheincreasingimpactsof climatechangeandglobalisation.

3 Indholdsfortegnelse! 1.#Indledning#...#4 1.1.Afgrænsning Problemstilling Specialetsforskningsbidrag Specialetsbidragtildengrønlandskeuddannelses?ogklimaforskning Specialetsbidragtildenhumanistiskeklimaforskning Opsummering #Specialets#opbygning#...#12 3.#Grønland#...# Grønland etlandmedstoreafstandeogforskelle Folkeskolenshistorie Historiskinstitutionalismeogstiafhængighed #Aktør<netværk<teori#...# HvorforvælgeLatoursteori? Videnskabsteoretiskeposition Aktørbegrebet Netværkafformidlereellermediatorer Translationsprocesser Hvordanundersøgesdetsociale? enepistemologiskudfordring Opsummering #Empiri#...# Empiriudvælgelse Specialetsempiriskegrundlag #Metode#...# Kritisketnografi Policyanalyse Aktør?netværksmetode Specialetsmetodeogundersøgelsesdesign #Analyse#...# Hvadpåvirkerdetgenerelleuddannelsespolitiskeniveau? Indflydelsefradesamfundsidealistiskeaktører Indflydelsefradesamfundsøkonomiskeaktører Opsummering Hvadpåvirkerdetfolkeskolepolitiskeniveau? Politiskeidealermedindflydelse Dokumentermedindflydelse Institutionermedindflydelse Humaneaktørgruppermedindflydelse GeografiensogIKT sindflydelse Opsummering Hvadpåvirkerfolkeskolensinstitutionelleniveau?

4 7.3.1.Eksterneorganisationersoginstitutionersindflydelse Indflydelsefrafagligeforskrifter Skolernesindflydelse Skoleledernesindflydelse Forældrenesindflydelse Lærernesindflydelse Elevernesindflydelse Samfundetsindflydelse Opsummering #Konklusion#...#72 9.#Diskussion#...# Diskussionafspecialetsempiri Diskussionafspecialetsmetode Teoretiskperspektiveringafspecialetskonklusion #Sammenfatning#og#perspektivering#...#82 11.#Litteratur#...#85 3

5 1.Indledning UNESCO s tidligere generalsekretærkoïchiromatsuura, skrev i forordet til publi? kationenclimatechangeandarcticsustainabledevelopment:scientific,social,cul; turalandeducationalchallenges: Formanyofusclimatechangeremainsadistantfuturehazard.IntheArc? tic,however,climatechangeisverymuchareality.itsimpactsarealready beingseeninthephysicalenvironmentandbiologicalsystemsoftheregion, and are experienced directly by the region s many human inhabi? tants. UNESCO,2009,p.V) Verden påvirkes af klimaforandringerne og forandrer menneskers levevilkår og livsbetingelser.detkrævertilpasningibosætningsmønstre,erhvervsstrategierog samfundsforståelse, for at kunne skabe den samfundsmæssige mobilitet, der kan håndtere de klimarelaterede udfordringer og muligheder i fremtidenhastrup& Olwig,2012;Krupnik&Jolly,2002;Sørensen&Eskjær,2014;UNESCO,2009). Mikkel Sørensen og Mikkel Fugl Eskjær argumenterer i introduktionen til bogenklimaogmenneskerfor,atnårklimaforandringernepåvirkervoresliv [ ] kommer[vi]tilatændreadfærdogforestillinger,hvilketnæstenudenundtagelse implicererdybtliggendesocialerutinerogkulturelleregistre Sørensen&Eskjær, 2014,p.12).Detbliverderforcentraltfordenhumanistiskedelafklimaforsknin? gen at undersøge menneskers tilpasninger og modsvar til klimatiske forandrin? ger Sørensen&Eskjær,2014,p.17). Ietstudieafklimaetspåvirkningpåoprindeligebefolkningersforventnin? gertildefremtidigeudviklingsmuligheder,skriverfranksejersenfølgendeomtil? pasningogmobilitetiblandtarktiskefolk: [ ]Societiesare onthemove duetoclimatechange,butalsoduetoother reasons primarily related to self?determination processes and industrial development. Climate change is thus only one circumstance among many which drive mobility and wich influences the horizon af expectations. Sejersen,2012,p.195) At være on the move, er ikke bare at kunne håndtere de klimarelaterede foran? dringer,menerenkompleksmobilitet,derinflueresafpersonlige,politiske,indu? strielle og naturlige dagsordner. Specialet lægger sig op af Sejersens komplekse forståelseafsamfundstilpasning,som [ ]communitiesrenegotiating,redefining, and transforming themselves in order to deal with problems and to create new possibilities Sejersen, 2012, p. 194), og vil undersøge hvordan uddannelsessy? stemetpåvirkesienaktuelsamfundstilpasningogtransformationsproces,somden skeriarktis. 4

6 SpecialetharsitempiriskeudgangspunktiGrønlandogfokusererpå,hvor? dandetgrønlandskeuddannelsessystemudfordres,vedatværeendelafdenpoli? tiskstyredesamfundsudvikling,derbådeskalhåndtereforandringerforårsagetaf klimaets forandringer, globaliseringen og en række andre samfundsmæssige be? tingelser. IGrønlandersamfundsudviklingenogdepolitiskeidealerprægetafetønskeomat sikreenselvbærendeøkonomiogdervedskabegrundlagetforetselvstændigt,og bæredygtigtsamfund.disseidealerprægerdenpolitiskediskursogfungerersom fremtidens fælles mål for det politiske system i Grønland Departementet for Uddannelse,2014c;Kielsen,2015;Olsen,2015b). Den grønlandske økonomi er udfordret af et højt velfærdsniveau og be? grænsede samfundsøkonomiske indtægter, hvor indtægterne fra fiskeriet, råstof? udvindingogturisme,erafgørendeforudsigternetilatrealiseredepolitiskemål? sætningerøkonomiskråd,2014). Et af midlerne til at kunne sikre den fremtidige grønlandske velfærd og økonomiske vækst, skal ifølge de politiske strategier, være uddannelsessystemet DepartementetforUddannelse,2014b,2014c).Iindledningenafdengrønlandske Uddannelsesplan II fra 2014 udtrykkes en opmærksomhed på omverdenens ind? virkningogdenpåkrævedetilpasning: Verden ændrer sig, og ny viden og nye udfordringer dukker op. DepartementetforUddannelse,2014c,p.7) Uddannelsessystemetskalværegrundlagetfor,atGrønlandkanmodstådeudfor? dringerfremtidenbringerogværekernenidenønskedesamfundsudvikling. IlysetafSørensenogEskjærskonklusionomklimaetsindvirkningpådetsociale ogkulturelle,sejersens onthemove?begrebogtilpasningsforståelse,ogdenpoli? tiske prioritering af uddannelsessystemet, som et centralt udviklingsredskab, bli? verdetaktueltietpædagogisksociologiskperspektivatundersøge,hvilkekonse? kvenser denne strategiske samfundsrolle har for indholdet og udviklingen af ud? dannelsessystemet. Vedatfokuserepåbetingelserneforuddannelsespolitikkenoghvilkeaktø? rer, der påvirker uddannelsessystemet, gives der ifølge Sejersen mulighed for at udviderammenfortilpasning. [ ]thefocusonagencymayurgeustochangethefocusfremhowtoadapt tochangetohowtocreatechangewhenworkingwithclimatechangeadap? tionstrategies. Sejersen,2009) Denne analytiske udvidelse af tilpasningsforståelsen komplementerer specialets målomatsynliggøre,hvordandetgrønlandskeuddannelsessystemerpåvirketaf 5

7 enlangrækkepolitiske,naturligeogsamfundsmæssigeaktører,oghvilkeimplika? tionerdisseforholdgiverividereudviklingenafuddannelsessystemet. Foratfåindsigtihvilkeforholdogaktørerderpåvirkerhandlingerneidetgrøn? landske uddannelsessystem bygger specialet på Bruno Latours aktør?netværks? teoriant)latour,2008).antforstårdetsocialeogsamfundet,somassociatio? nermellemhumaneognon?humaneaktører.detteåbnerforenteoretiskogmeto? disk mulighed for at synliggøre heterogeniteten og kompleksiteten af de aktører derspillerindpåuddannelsessystemetsudvikling,indholdogkvalitet. SpecialetvilforsøgeatanvendeogefterleveLatoursmetodiskeidealer,så godtsomdetermuligtudfraderammerspecialetgiver.måleteratkommetætpå specialetsempiriskegrundlagogderigennemskabeetnuanceretogvelbeskrevet billedeafdiversitetenafdeaktører,derpåvirkerdetgrønlandskeuddannelsessy? stem,uansetderesentitet. Specialet har til mål at afprøve om [k]ritisk nærhed, og ikke kritisk di? stance,er,hvadvibørsigteefter. Latour,2008,p.293).Ogomsynliggørelsenaf aktør?netværk,derforbinderhumaneognon?humaneaktører,kanskabeen [ ] konstruktivpolitiskogvidenskabeligrelevans[ ] Blok&ElgaardJensen,2009,p. 213). IdenafsluttendediskussionvilanalysensfundbliveperspektiverettilJür? gen Habermas kritiske teori og begrebet immanent kritik Habermas, 1996/2011), som et klassisk sociologisk og teoretisk supplement til specialets brugafant. Valget af Latour som teoretisk grundlag for specialet deler den tendens, somsesidenhumanistiskeklimaforskning,hvorlatoursteoriomdetsocialein? spireroggørdetmuligtatindoptagenon?humaneaktører,somrelevanteaktøreri forståelse af det sociale Bjørst, 2014; Hastrup, 2013; Hastrup & Olwig, 2012; Sørensen&Eskjær,2014). 1.1.Afgrænsning Iindledningenerspecialetsgenstandsfeltogerkendelsesinteresseblevetafgræn? settildetgrønlandskeuddannelsessystem,ogvililøbetafanalysenindsnævresig tilatfokuserepådengrønlandskefolkeskole. Denanalytiskebevægelseigennemempirienvilgåfradetgenerelleuddan? nelsespolitiskeniveau, over policydokumenter med direkte relation til den grøn? landske folkeskole, for til sidst at afslutte med en analyse af den aktuelle evalue? ringafdengrønlandskefolkeskoledanmarksevalueringsinstitut,2015).detteer valgtpågrundaffolkeskolenscentralerolleiforholdtildengenerellekvalitetog udviklingiuddannelsessystemetdepartementetforuddannelse,2014a,p.28)og 6

8 foratfåstørstmuligindbliki,hvadderpåvirkerdeforskelligeniveaueriuddan? nelsessystemet. 1.2.Problemstilling Specialeforløbet tog afset i en problemstilling der kredsede om hvordan klimaet, globaliseringenoginuit?kulturenpåvirkeruddannelsessystemetigrønland.iløbet afanalysearbejdet,erdetblevetsynligt,hvordandetikkeermuligtindenfordette speciale atkonkludere, hvordan inuit;kulturen påvirker uddannelsessystemet og folkeskolen. Andre ikke?kulturelle faktorer har også en indvirkning på, hvordan uddannelserneudviklesogbliverrealiseret,hvorforinuit?kulturenblevændrettil detgrønlandskesamfund. IlysetafspecialetsANT?tilgangerbegrebetsamfundalligevelikketilstræk? keligt, fordi det ifølge Latour kun henviser til den ene side af samfundsvidenska? bernestraditionelleopdelingmellemnaturogsamfundlatour,2006,p.23).for begrebsmæssigtatkunnerummebådenaturogsamfund,humaneognon?humane aktørerispecialetsproblemstillingskalbegrebetsamfundispecialetforstås,som detgrønlandskekollektivafnaturogkulturlatour,2008,p.270). Igennemenkritiskaktør?netværk?inspireretanalyseafgrønlandskuddan? nelsespolicyvilspecialetarbejdetudfrafølgendeproblemstilling: Hvordanudfordrerklimaforandringerne,globaliseringenogdetgrønlandske samfund uddannelsessystemet i Grønland og hvilke implikationer får det for udviklingenafdetfremtidigeuddannelsessystem? Foratindsnævreproblemstillingensgenstandsfeltogopnådenønskedebevægelse ianalysen,byggeranalysearbejdetpåtreundersøgelsesspørgsmål: 1) Hvilke aktører er årsag eller motiverende kilde til at forbedre og udvikle detgenerelleuddannelsessystemigrønland? 2)Hvilkeaktørerfårtilskrevetenrolle,somkildetilhandlingerpådetfolke; skolepolitiskeniveau? 3)Hvilkeaktørerudfordrerfolkeskolenspraksisogtilskrivesatværekildentil folkeskolensaktuellekvalitet? 1.3.Specialetsforskningsbidrag Somdetblevnævntibegyndelsenafindledningen,bestårdenhumanistiskeklima? forskningsopgaveiatundersøge,hvordanvisommenneskerogsamfundtilpasser osdeklimarelateredeforandringer. 7

9 Specialeterethumanistiskforskningsbidrag,derhartilformålat [ ]lede til pluralisme, refleksion, selvindsigt og ultimativt til tillid Sørensen & Eskjær, 2014,p.12)iklimadebattenogidebattenomuddannelsernesrolleisamfundstil? pasning.særligtretterspecialetetkritiskblikpåudviklingenafuddannelsespolicy ogpådenfremtidigeudviklingafuddannelsessystemetigrønland. Medspecialetsteoretiskeogempiriskeforståelseafsamfundsudviklingeni Arktis,somenkomplekstilpasningsproces,erdetnærliggendeatundersøge,hvad specialetkanbidragetilindenforfolkeskole?ogklimaforskningigrønlandogfor denhumanistiskeklimaforskningiarktis Specialetsbidragtildengrønlandskeuddannelses?ogklimaforskning Detharikkeværetmuligtatfindeforskning,hvordetgrønlandskeuddannelsessy? stem eller den grønlandske folkeskole er blevet analyseret ud fra et aktør? netværks?teoretiskgrundlagmedfokuspåbetingelserneforpolicymakingogsam? fundsudviklingen i Grønland.Alligevel er der forskning om folkeskolen og klima? tilpasningigrønland,somspecialetkanpositioneresigiforholdtil. Studieromdengrønlandskefolkeskole Den grønlandske folkeskole og implementeringen af folkeskoleforordningen fra 2002,Atuarfitsialak,harværetgenstandforevaluerendeforskningsarbejdesiden indførelseniaugust2003boolsen,2010a,2010b). TashaWyatterenafdeforskerederimodsætningtilMereteBoolsen,har beskæftiget sig med implementeringen udfraetkultureltforskningsperspektiv. I artiklen Atuarfitsialak: Greenland s cultural compatible reform Wyatt, 2012) har hunundersøgtdenførstedelafimplementeringsfasen,baggrundenforvalgetafde EffektiveUndervisningsprincipperogudfordringernevedanvendelsenafdisseien grønlandsk kontekst. Igennem deltagerobservationer, semistrukturerede inter? viewsogdokumentanalyseafavisartiklerogpolitiskedokumenterfikhunindsigt i, hvordan en oprindelig folkegruppe responderede på en cultural compatible education Wyatt,2012,p.831). Wyatt fremhæver et fremtidig behov for at undersøge, hvordan den grøn? landskebefolkningbliverinddragetiforandringsprocesserisamfundetoghvilken effektdettevilhavepåskolereformenssucceswyatt,2012,p.833). SpecialetlæggersigitrådmedWyattsønsketilvidereforskningsfeltombe? folkningensinddragelse,ogvilsynliggørehvemoghvadderpåvirkerimplemente? ringen og realiseringen af folkeskoleforordningen, samt hvad der styrer den ud? dannelsespolitiskeudvikling. 8

10 StudieromklimatilpasningiGrønland FrankSejersenharbeskæftigetsigmedforskelligevinklerafsamfundsudviklingen igrønland.hanfremhæverisitbidragtilbogenthequestionofresilience,hvordan oprindeligefolkegrupperiarktisopleveratværepåvirketafbådeglobaliseringen ogklimaforandringerne,ogatdeenkeltesamfundssårbarhedogevnetilattilpas? sesignyeforhold,ertætforbundetmeddetgenerellepolitiskeoginstitutionelle setupsejersen,2009,p.223). I bidraget beskriver Sejersen, hvordandet politiske niveau i Grønland ar? bejder med en række up;scaled strategier, med den konsekvens at lokale forhold ogbekymringeroverhøressejersen,2009,p.234).indrammendeforhvordande politisketilpasningsstrategierudformesigrønlandskriverhan: Thediscourseisoneofsocietaltransformation,whereextralocalstructures e.g.theglobalfinancialmarket)areimportantindefiningadaptionstrate? gies.[ ]Theintegrationofelaboratelocalknowledgeandcommunitystud? iesinpolicymakingisnotgiventhesamepriorityasmacrostudiesofna? tional economy and the labour market. Greenland may thus be limited in their adaption strategies due to a lack of adequate research and local in? volvement. Sejersen,2009,pp.234?235) DenpolitisketilgangtilatskabetilpasningiGrønlandmedvidenframakrostudier, er ifølge Sejersen, en begrænsende faktor for, hvor god samfundets generelle til? pasningsevnevilvære. OmSejersenharenpointei,atdenmakroorienteredetilgangiGrønlandhar konsekvenserforhelesamfundetstilpasningsevneogimplementeringenafpoliti? skestrategier,bliveretrelevantperspektivispecialetsdiskussionomdenfremti? digeudviklingafuddannelsessystemet. Hvadstudietydermerekanbibringe,erengenereludvidelseaf,hvordanGrønland ogdengrønlandskesamfundsudviklingpåvirkesafbådelokaleogglobaleaktører. LillRastadBjørstharundersøgt,hvordanisbjørne,somikon,bliverbrugttilatsyn? liggøre, hvordan Arktis er budbringere af de klimatiske konsekvenser Bjørst, 2014).Hunafsluttersinartikelmedatfremhæve,hvordanderoftestgivesetfor? simpletbilledeafarktisirelationtilklimaforandringerogatdetmaniklimadebat? ten [ ]imindregrad[har]opbyggetenforståelseforlokaleprioriteringerogøn? sketomindustrieludviklingiforeksempelgrønland Bjørst,2014,p.140). Sejersen og Bjørst efterspørger i fællesskab et mere komplet billede af de samfundsvilkår og udviklingsbetingelser, der er i Arktis og Grønland, så demere komplekse aspekter af klimatilpasning også bliver italesat. Specialet vili det lyse forsøge at give en mere komplet og nuanceret beskrivelse af de forhold, der har indflydelsepåuddannelsessystemetigrønland,ogiforlængelseherafværemed 9

11 tilatskaberefleksionogindsigtidebetingelserhvorunderuddannelsernesudvik? lingsker Specialetsbidragtildenhumanistiskeklimaforskning Afslutningsvistidettelitteraturstudieperspektiveresspecialettiltendenseriden generelle humanistiske klimaforskning i Arktis. I den læsteog undersøgte forsk? ning,erdetsærligtinuitsamfundssårbarhedogtilpasningsevneoverforklimafor? andringerneidencanadiskedelafarktis,dererblevetfokuseretpå.detteergjort ud fra et indholdsmæssigt relevanskriterium, da denne region er sammenlignelig medgrønlandiforholdtilenrækkegeografiskeogkulturellekendetegn. Genstandsfeltetidenlæsteforskning,erprimærtdeenkelteInuitsamfunds evnetilathåndteredelokaleklimarelateredeudfordringer,udenatmistedentra? ditionelle levevis, der kendetegner disse samfund Ford et al., 2012; Ford & Pearce,2010;Krupnik&Jolly,2002).Påtrodsafenpublikationsratepå2,7artikel pr.1000indbyggereinetopdennedelafarktisvisertoreview?artiklern=420og n=117)overforskningidemenneskeligedimensionerafklimaforandringerne,at dererområderdermangleratblivebelystfordetal.,2012,p.815). James Ford og Tristan Pearce konkluderer, i et litteraturstudie af forsk? ningsarbejde fra den vestlige del afarktiskcanada,at [ ] our understanding of current vulnerability would be improved by further research on health systems, economicsectors,andcultureandeducation Ford&Pearce,2010,p.7). IartiklenMappingHumanDimensionsofClimateChangeResearchintheCa; nadianarcticfordetal.,2012)fremhæverfordyderligereenrækkehumanisti? skeforskningsfelter,sommangleratbliveundersøgt.ikategoriseringenafdefor? skelligeforskningsområderkonkludererartiklen,atstudier [ ]focusingoniden? tifying policy interventions for adaptation and resilience enhancement Ford et al.,2012,p.816),erdetnyesteogmindstundersøgteområde. Ennuance,somartiklenogsåskriverfrem,ogsomharmonerermedspecia? letsant?tilganger,hvordanmangeinitiativerpålokaltplanerunderlagt [ ]lar? gerspatialandtemporalscalesoverwhichthelocalhaslimitedinfluence[ ]Ford etal.,2012,p.817),ogatmåletmåværeatundersøge,hvordandisseniveauerkan arbejdesammen. DersynesidelæsteforskningsarbejderfraandreområderafArktis,atvære etgenereltbehovforatundersøgetilpasningietbredereogmerekomplekstper? spektiv indenfor den humanistiske klimaforskning. Herunder et behov for viden omkulturensoguddannelsernesbetydningforensuccesfuldklimatilpasning,hvil? ketspecialetviforsøgeatgiveindsigti. 10

12 1.3.3.Opsummering Specialet skriver sig med sit fokus på policy og uddannelse ind i et et aktuelt og mindrebelystforskningsfeltibådedengrønlandskeuddannelses?ogklimaforsk? ningogdenmeregenerellehumanistiskeklimaforskningiarktis. Særligtkanspecialetværemedtilatbelysepåvirkningerfrabådelokal,na? tionaleogglobaleaktør?netværk,ogderigennemskabeindsigtikompleksitetenaf forhold, der har indflydelse på uddannelsespolitikken og samfundsudviklingen i Grønland. Vedatindskrivespecialetiethumanistiskklimaforskningsparadigmemed særlig fokus på samfundstilpasning i Arktis, har det ikke været undersøgt hvilke metodiskeellerteoretiskebidragspecialetvilkunnegiveandredeleafdensocio? logiske og samfundsvidenskabelige forskning. Dette kan have haft betydning for specialetsstringensogperspektiveridemetodiskeoganalytiskeafsnit,menskal betragtes,sometudtrykspecialetsgenerelleerkendelsesinteresse.specialeterik? ke skrevet ud fra en særlig metodisk, analytisk eller teoretisk interesse, men er skrevetudfraensærliginteresseforarktisoguddannelsessystemersrolleklima? tilpasningogsamfundsudvikling. 11

13 2.Specialetsopbygning Efterdetindledendekapitel,hvorspecialetsgenstandsfelterblevetpræsenteret, problematiseretogperspektiverettilaktuelforskningindenforuddannelseogkli? matilpasning i Arktis, vil dette kapitel give et samlet overblik over specialets op? bygning. Tredje kapitel vil præsentere enrække kontekstuelle betingelser, som det grønlandske uddannelsessystem er underlagt, samt udviklingen af den grønland? skefolkeskoleparalleltmedetøgetpolitiskselvstyre.debeskrevnehistoriskeog politiske betingelser vil blive indrammet af begreber fra den politiske teori, for derigennem at give et teoretisk billede af de udviklingsbegrænsninger, der ligger indenfordetpolitiskesystem. KapitelfireerenbegrundelseforvalgetafBrunoLatoursaktør?netværks? teori,samtenpræsentationafderelevanteant?begreber.somhelhederkapitlets målatbeskrivespecialetsontologiskeogepistemologiskeudgangspunkt,ogdanne etsociologiskteoretiskgrundlagforspecialetsmetode,designoganalyse. Det femte kapitel beskriver, hvordan specialets empiri metodisk er blevet udvalgt,ogpræsentererspecialetsempirigrundlagirelationtilanalysenstredele. I kapitel seks bliver specialetsant?metode og undersøgelsesdesign kon? strueretmedenteoretiskforankringidenkritiskeetnografiogelementerfrapoli? cyanalyse. Kapitel syv, er specialets analyse. Analysens tredelingen har til formål at skabedenanalytiskebevægelseigennemuddannelsessystemet,somdetreunder? søgelsesspørgsmålfraproblemstillingenafspejler. Analysens fund bliver samlet i konklusionen i kapitel otte. Her gives sam? lende svar på problemstillingens analytiske del om, hvordan klimaforandringer, globalisering og det grønlandske samfund påvirker uddannelsessystemet i Grøn? land. I kapitel ni valideres og perspektiveres valget af empiri, den ANT? inspireredemetodeogspecialetskonklusionientredeltdiskussion.kapitletssid? stedelvilargumenterefordeanalytiskemulighedervedatkombinereantogden klassiskesociologiietfællesmetodiskdesign. Dettiendekapitelvilsammenfattediskussionensnuanceringietperspekti? verendesvarpåproblemstillingensdiskuterendeelementom,hvilkeimplikationer den konkluderede påvirkning fra klimaforandringerne, globaliseringen og det grønlandskesamfundvilfåfordenfremtidigeudviklingafuddannelsessystemeti Grønland. 12

14 3.Grønland Dette afsnit har til formål at belyse de grundlæggende geografiske, historiske og politiskerammebetingelser,somdengrønlandskeuddannelsespolitikogfolkesko? leerindlejreti.dehistoriskeogpolitiskeoplysningerbliverperspektiveretietaf? sluttende policyteoretisk afsnit, hvor begreberne historisk institutionalisme og stiafhængighedvildanneetpolitiskteorigrundlagispecialet. 3.1.Grønland etlandmedstoreafstandeogforskelle 1.januar2015boededer55.984indbyggereiGrønland,hvorafde48.216varre? gistrerettilatboienafde17byerogderesterendeindbyggereienbygd,etfåre? holderstedgrønlandsstatistik,2015a). Grønlanddækkeretarealpåca km 2,hvoraf km 2 eris? frit.de17byerog54bygdererfordeltpåensamletkystlinjepåover40.000km, ogstørstedelenliggerpådensydligedelafvestkystengrønlandsstatistik,2015b; Steenfos&Taagholt,2012).IhovedstadenNuukborderomkring17.000indbyg? gere.herholderlandtinget,inatsisartut,ogrestenafdecentraleuddannelsespoli? tiskeaktørertil. Derer83folkeskoleriGrønland.23byskolerog60bygdeskoler,forudento specialskoler og 11 fåreholdersteder i Sydgrønland. Kun6 af skolerne har mere end400eleverog44skolerharmindreend20eleverinerisaavik,2015). Ingenbyerellerbygdererforbundetmedfastvej.Transportskermedbåd, flyoghelikopterellermedsnescootereoghundeslæder,derhvorafstand,terræn ogklimaettilladerdet. Langsvestkystenerbyerneforbundetviaenradiokæde,somgiverindbyg? gerneogskolernemulighedfortelefoni,internetogtv/radio.byernenuukogqa? qortoqerforbundettilcanadaogislandviaenfiberforbindelse,hvilketgivermu? lighedforhurtigtelekommunikationoginternet.nord?ogøstgrønlanderforbun? detmedsatellitforbindelser,derkungiverbegrænsethastighedpåinternetogte? lekommunikationtelepost,2015). IlysetafLatoursnon?humaneaktørersbetydningfordetsociale,bliverdenævnte geografiske,demografiskeogtekniskerammebetingelserrelevanteatfremskrive, somgrundlæggendeaktørerforatdriveskole,udformepolitiskemålsætningerog udvikleetuddannelsespolicy,derkanrummedeinfrastrukturelleudfordringer. 13

15 3.2.Folkeskolenshistorie Udviklingenafdengrønlandskefolkeskoleskalsesitætrelationtiludviklingeni denpolitiskerelationtildanmarkogdetøgedeselvstyre.hvorandetikkeerangi? vetbyggerafsnittetpådenhistoriskepræsentationafskolenigrønland,fraudgi? velsenfolkeskolenigrønland2010;2011institutforlæring,2011). Fra1721til1953havdeGrønlandpolitiskstatusafkoloni.Undervisningen varideforegående100årvaretagetafseminarieuddannedekateketer,derunder? visteigrønlandsk,religionogregning. Efter1953blevGrønlandetamtogdetgrønlandskeskolevæsenvarunder det danske Ministerium for Grønland indtil hjemmestyrets indførelse i 1979 Underbjerg,2001,pp.112?113).Idenneperiodevarbehovetforuddannedelære? restigende,hvorformanbegyndteattilkaldedanskelærere.skolenblevopdeltia? ogb?linjeridestørrebyer;enb?linjeforelevermedgodedanskevnerogena?linje forandre. I1967blevdervedtagetennygrønlandskskolelov,somistoretræklåtæt op af den danske folkeskolelov fra Denne udformning af et dansklignende skolesystem blev diskuteret, men først ændret ved indførelsen af hjemmestyret i Her blev det vedtaget at rette skolens indhold mod de grønlandske sam? funds? og levevilkår, og styrke det grønlandske sprog ved at danske til første fremmedsprog. I1990blevskolengjortobligatoriski9årmedefterfølgendemulighedfor atfortsætteiento?årigforberedelsesskole,dervaropdeltitolinjer;enalmenlinje, rettet mod lokale erhvervsmuligheder, og en udvidet linje, rettet mod de gymna? sialeuddannelser.denneforordningfungeredeindtilindførelsenafdengodesko? le, Atuarfitsialak, i Landstingsforordningnr.8af21.maj2002forfolkeskolen blevdogførstindførtpåalleklassetrini2008. Med Atuarfitsialak blev der indført centralt fastsatte læringsmål og et æn? dretlæringssyn,enmerefleksibelplanlægningafundervisningenogetstørrefo? kuspåkulturdimensionenifolkeskoleninerisaavik,2003).foratstyrkemåletom etændretlæringssynogkulturdimensionenblevenrækkedidaktisketiltagogme? toder introduceret under betegnelsen Effektive Undervisningsprincipper Dan? marksevalueringsinstitut,2015;wyatt,2012).tashawyattkonkludereratvalget afprincipperne,blevsetsomenmodelmedtoformål: [ ]tostrengthenpeda? gogicalpracticesinthepublicschoolandtopromotegreenlandiccultureandiden? tity Wyatt, 2012, p. 827). Principperne vil blive nærmere omtalt og beskrevet i analysen, men skal her blot nævnes, som et forsøg på at gøre folkeskolen mere grønlandsk.# Sammenfattende skal det her fremhæves, at den grønlandske folkeskole? struktur fortsat ligner den danske, men at indførelsen af hjemmestyre, og senere selvstyre i 2009, har medført et politisk fokus på at gøre folkeskolen mere grøn? landsk.indflydelsenfradanskelærereerfortsatsynligogharbetydningforkultu? 14

16 reniskolerne,omendietlangtmindreomfangenddenvaropgennem60 erneog 70 ernedanmarksevalueringsinstitut,2015). Hvorderispecialeterbrugtcitaterellerhenvisttilindholdifolkeskolefor? ordningen,skerdettildensenestrevideredeudgave,inatsisartutlovnr.15af3.de; cember2012omfolkeskolen. Sideløbende med skolesystemets udvikling antyder ovenstående også, hvordan indflydelsen fra Danmark har været markant i udformningen af det politiske sy? stemigrønland.udviklingenfrakolonitiden,overamt?status,tilhjemmestyreog nuselvstyre,vidneromenlangsomforandringsproces,derbyggerviderepåtidli? gere forfatningsgrundlag. Den historiske institutionelle indflydelse fra relationen tildanmark,indrammersørenthueseniindledningenafsinbogomdegrønland? skekateketerikolonitiden. Siden kolonisationens begyndelse i 1700?tallet, har danske institutioner været tilstede i landet og har formidlet europæisk kultur i bred forstand. Thuesen,2007,p.8) Den europæiske kultur har siden kolonitiden været en del af grundlaget for den grønlandskeadministration,politikoguddannelse,ogerdetfortsatidagikraftaf selvstyrelovensforfatningsmæssigerelationmellemdanmarkoggrønland. Deterikkeindenforspecialetsrammeatudbrededenpolitiskeudviklingi Grønland, men er medtaget som historisk indrammende betingelse, som i næste afsnitvilblivefremhævetsomenudviklingspolitiskfaktor,derogsåidagharind? flydelsepårammerneforpolicyudviklingigrønland. 3.3.Historiskinstitutionalismeogstiafhængighed Foratsamledepræsenteredehistoriskeogpolitiskebetingelserienpolicyteore? tisk perspektivering anvendes begreberne historisk institutionalisme og stiaf; hængighed.vedatinddragedissebegreberbliverdetmuligtatsammenbindeant og policyanalyse i et pædagogiske sociologisk studie, der har til mål at afdække hvilkeaktørerogfaktorer,derpåvirkeretuddannelsessystem. Historiske institutionalisme [ ] anerkender betydningen af både formelle institutioner såsom regler, procedurer, statens strukturer, partisystemer, offentlige politikprogrammer og uformelle normer såsom bestemte politi? ske koalitionsmønstre og politiske idéer. Ligeledes anerkender historiske institutionalister, at aktøradfærd kan betinges af, hvad der betragtes som socialt legitimt, og hvad der formodes at være forbundet med maksimal nytte. Baggesen&Emmenegger,2012,p.100) BaggesenogEmmeneggerfremlæggerherenbreddefinitionaf,hvaddenhistori? skeinstitutionalismeargumentererfor,kanværeårsagertilenbestemtudviklingi 15

17 etpolitisksystem.hvaddererdetcentraleidennetilgangtilpolitiskeanalyser,er engrundantagelseom,atdepolitiskebeslutninger,derblivertruffet,afspejlerhi? storiskeerfaringer.samtidigmeddethistoriskeperspektiv,erdetpolitiskesystem ogsåbegrænsetisitudviklingstempoogantalaf [ ]valgmuligheder,fordibeslut? ningstagere hen ad vejen retter deres politik og institutioner ind efter den feed? back,demodtagerfraderesvælgere Campbell,2013,p.558).Denhistoriskein? stitutionalismebyggerdelspåethistoriskperspektivfordeforskelligeudviklings? stier som et land gennemgår, men også på en opmærksomhed på den feedback, somsamfundetsskiftendeforpligtelserogaktørerudfordrerdetpolitiskesystem medthelen,1999). Et begreb, som bruges indenfor den historiske institutionalisme, er stiaf; hængighed Thelen, 1999).Dettebegreb,kan ifølge John Campell forklares som den faktor, der [ ] antyder, at individer hellere vil blive på det institutionelle spor,deerslåetindpå,endatspringeoverpåetandet Campbell,2013,p.554). IlysetafThuesenspointeringafdedanskeinstitutionerneseuropæiskepå? virkningpåudviklingenigrønlandsidenkolonitiden,giverbeskrivelsenaffolke? skoleforordningens parallelle udvikling med et øget politisk selvstyre, stiaf? hængighedsbegrebetenempiriskforankring. Udfordringen med at gøre den grønlandske folkeskole mere grønlandsk, kanilysetafdenhistoriskeinstitutionalisme betragtes som en udvikling, der er forankretihistoriskebetingelser,hvordeeksisterende spor ogmåderatudforme politik og politiske processer på, er [ ] låst fast på en bestemt historisk udvik? lingssti Campbell,2013,p.562).Campbellfremhæverisammeafsnit,hvordande stiafhængigemekanismertiltidererdårligtbelystellerbliverignoreretcampbell, 2013,p.562).Irelationtilspecialetsproblemstillingogformål,erdenhistoriske institutionalisme et godt udgangspunkt for at sætte analysens fund og diskussio? nenindienpolicyteoretiskramme. KombineretmedspecialetsANT?idealomkritisknærhed,kananalysengive indsigti,hvilkebetingelserderpåvirkerdenpolitiske,stiafhængigeadfærd,ogbli? veenmuligforklaringpådengrønlandskefolkeskolesudviklings? sti samtgiveen forståelseaf,hvordandetpolitiskesystemselvudfordrerudviklingenafdengrøn? landskefolkeskole. 16

18 4.Aktør?netværk?teori SpecialetsteoretiskeudgangspunktbyggerpåBrunoLatoursteoriomdetsociale. DecentraledeleafLatoursteori,somliggertilgrundforspecialetsteoretiskevin? kel,erhansbudpåenamoderneforfatning,derfungerersomenontologiskogpo? litiskkritikafdenmåde,hvorpådenvestligeverdenforstårdetsociale,samthans associations?sociologiskebegrebsapparat,dergiverennyepistemologitilatforstå, hvaddetsocialebeståraf. De ANT?elementer som er anvendt i specialet, er primært beskrevet i bø? gerneviharaldrigværetmodernelatour,2006)ogennysociologiforetnytsam; fundlatour,2008),samtiandersblokogtorbenelgaardjensensdanskeintro? duktionbrunolatour hybridetankerienhybridverden2009).derudovererder inddragetartikler,antologiafsnitmv.aflatourogandreforfattere,hvordeterfun? detrelevantiforholdtilspecialetsproblemstilling. 4.1.HvorforvælgeLatoursteori? BaggrundenforatvælgeLatourskalfindesititlentilbogenEnnysociologiforet nyt samfundlatour, 2008). Det grønlandske samfund er et ungt moderne sam? fund, der er i hastig udvikling og balancerer mellem at være en del af et globalt vestligt samfund og være et oprindeligt folk med en stærk tradition og kultur. Hvordandennesamfundsudviklingkanforståssomenbevægelse,derskaberdet socialeoghvordetsocialeersamlingspunktforenlangrækkeassociationer,der repræsentererandretider,stederoghandlingsinstanser,finderjegsomensærlig relevantoptikatanvendetilatbelysespecialetsproblemstillinglatour,2008,pp. 199?200). AtGrønlandbefindersigienudviklings?ogtilpasningsproces,dererpåvir? ketafbådehumaneognon?humaneforholdaktualisererblotvalgetafant.anter ikkeenuniversal?sociologi,menkanbrugesisituationer,hvorsamfunderihastig forandringblok&elgaardjensen,2009,p.191;latour,2008,p.170).dennepoin? tegiveretteoretiskgrundlagforatundersøgespecialetsempirimedetideografisk perspektiv, der har en ambition om at være kritisk [ ] i nærhedentil objektet Blok&ElgaardJensen,2009,p.186). Blok og Jensen fremhæver, at associations?sociologien har en [ ] evne til atfornyrepertoiretafdetsocialesingredienser,atforeslånyekandidatertilsocial eksistens Blok&ElgaardJensen,2009,p.188),forderigennematblivepolitisk relevant Latour, 2008, p. 299ff.). Om specialets fund bliver politisk relevant er endnuuvist.dét,somherskalunderstregeser,atlatoursepistemologi,harpoten? tiale til at synliggøre en række politisk, historiskeog samfundsmæssige forhold, 17

19 som synes at blive overset eller ignoreret i udviklingen af uddannelsespolicy i Grønland. 4.2.Videnskabsteoretiskeposition VedatbyggespecialetopomBrunoLatoursaktør?netværksteorioghansmetodo? logi,udfordres de klassiske sociologiske dikotomier og grundforståelsen af, hvad der holder det sociale sammen, hvad et samfund er og hvordan vi erkender det Blok&ElgaardJensen,2009,p.30). [ ] ANT definere[r] en særlig ontologi vha. sine begreber om aktør net? værkogtranslation.derertaleomenheltigennemrelationelontologi.ant hævder,atenhveraktanterfuldstændigdefineretafsinerelationer.derer intetandetendnetværk:ingenessenser,ingenbagvedliggendefaktorer,in? genkontekst.antbeskriversåledesverdensomenmangfoldighedafpunk? terogforbindelsermenintetandet). Blok&ElgaardJensen,2009,pp.81? 82) DettecitatindrammerLatoursforståelseafverden,somrelationelogatmåletfor ANT,eratbeskriveverdenudfradisserelationer,uagtetomdeterhumaneeller non?humaneaktører,derkonstruererdissenetværk. Overordnet bygger ANT på en relationistisk og irreduktionistisk ontologi, derikkebetragterverdenudfradesociologiskedikotomiersomaktør/strukturel? lermikro/makro,menforsøgeratbeskrivesamfundetsomnetværkafhandlende aktører, der skaber og holderdet sammenbjerre, 2015, p. 116; Latour, 1996, p. 50;2008).LatourbetegnersigsomkonstruktivistfordihansANT?sociologikom? mertætterepådenobjektiverealitetogundgårdenreduktionsomsocialkonstruk? tivisterneanvenderlatour,2008,p.115).vedatsammenføjeforskelligeenheder uansetentitet,flyttesfokusfrastudietafrepræsentationerovertilstudieraf [ ] hvad tingene i virkeligheden er Høgh Laursen& Olesen, 1996, p. 274). Latours ontologi, indrammet i en konstruktivistisk forståelse af verden, udfordrer måden hvorpåsociologienkanerkendedetsocialeogsamfundet. Istedetforatstartemeduniversellelove socialeognaturlige [ ]star? ter den fra irreducible, inkommensurable, uforbundne lokaliteter, som så medstoreomkostningernoglegangeendermedforeløbigtkommensurable forbindelser. Latour,1996,p.49) DétsomLatouropfordrertil,eratundersøgedetsocialevedatværepåjagtefter momentane associationer mellem humane og non?humane enheder, der ikke kan beskrivesudfraforudindtagedesociologiskekategorier,menmåiagttagesogfor? klaresudfraaktørerneselvhøghlaursen&olesen,1996,p.274;latour,2008,p. 88).Ved at forstå samfundet som associationer, der kan bevæges af alt, liggeren 18

20 grundlæggende kritik af denklassiske sociologi, som den er repræsenteret ved blandtandetemiledurkheim,karlmarxogpierrebourdieu,hvordetsocialefor? klaresudfrasamfundetselvmedsocialeforklaringerogmedeksisterendebegre? berog kasser Latour,2008,pp.72?74). Latours ontologi og filosofiske udvidelse af samfundsbegrebet, som den blevvistirelationtilspecialetsproblemstilling,giverenrækkemetodiskeudfor? dringer,menogsåmuligheder.ispecialetfåranvendelsenafantdenanalysestra? tegiske konsekvens, at non?humane objekters påvirkning på uddannelsespolitik? kenskalmedtagespåligefodmedhumaneaktører,ligesomaktørernesplacering indenforsociologiensklassiskedikotomierellerniveauerblivermindrerelevant. 4.3.Aktørbegrebet ILatoursforfatterskaber aktører et gennemgående begreb for de deltagere, der skaberhandlingienassociation. En aktør i A[N]T er en semiotisk definition en aktant, dvs. noget, der handler,ellersomfåraktivitetfraandre.[ ]Enaktantkanbogstaveligttalt værehvadsomhelst,hvisdenneindrømmesatværekildentilenhandling. Latour,1996,p.53) SenereforklarerLatourenaktørpåfølgendemåde: [ ]enhvilkensomhelstting,dermodificererengiventilstandvedatgøre enforskel,[er]enaktør ellerenaktant,hvisdenendnuikkeharfåetenfi? guration.despørgsmålderskalstillestildenagerende,ersimpelthen:for? årsager den en forskel i en anden agerendes handling eller ikke? Latour, 2008,pp.94?95) I disse to citater ses hvordan aktører, med henvisning til det semiotiske aktant? begrebetskalforstås,somkildentilhandlinguansetderesformellerophav. Densemiotiskedefinitionafaktør?begrebetkæderLatoursammenmedbe? grebethandlingsinstanser,somerdét,derer [ ]ifærdmedatgørenoget,dvs.gø? reenforskelpåengiventilstand Latour,2008,p.78),ogdervedsættersigsynli? gesporidetsocialelatour,2008,p.29).envigtigpointesomlatourunderstreger flerestederer,ataktøreroghandlingsinstansermåanskuesfradetkonkretetildet abstrakteogkunhaveøjeforomdegørenforskelellerejlatour,1996,2008). For specialets analyse bliver det med udgangspunkt i ovenstående aktør? begreb interessantatundersøge, hvilkeaktørerder tilskrivesatværekilde eller handlingsinstans til de uddannelsespolitiske tiltag i Grønland og hvilke aktører, der sætter spor og udfordrer de uddannelsespolitiske idealer og målsætninger i folkeskolen,uansetomdeerhumane,non?humane,abstrakteellerkonkrete. 19

21 4.4.Netværkafformidlereellermediatorer ILatoursforståelseafsamfundetogdetsocialeerassociationernemellemaktører detafgørendeforomdetsocialebevæges,bliversynligtogeksisterer.deterasso? ciationerne der skaber aktør?netværkeneog kun der igennem bliver samfundet synligt. Aktørerkanindtageforskelligerollerietaktør?netværk,oguansethvilken rolledeindtager,transportererdeenmeningellerinformation,somfårdeassoci? eredeaktørertilatagere.hvisenaktørindtagerrollensommediator, [ ]trans? formerer, oversætter, forvrider og modificerer den betydning eller de elementer determeningen,de[n]skaltransportere Latour,2008,p.62),hvilkemedføreret uforudsigeligtoutput.dettebetyder,at [ ]deresspecificitetskaltagesibetragt? ningihvertenkelttilfælde Latour,2008,p.62). I modsætning til mediatorer, er formidlere [ ] intet mysterium, eftersom inputtet forudsiger outputtet i rimelig omfang Latour, 2008, p. 82). Dehar blot funktionenafattransporterebetydningudenattransformeredettransporterede. Formidlereerendelafdetsociale,menerikkedetsomskaberbevægelsenogfor? andringen,sålængedebloterformidlere. GrundentilatLatourlaverdistinktionenmellemmediatorerogformidlere, skalsesilysetafhansgentagnekritikafdentraditionellesociologissøgenefterår? sagernetildetsociale.istedetvilhanmedbegreberneunderstrege,atårsagerne tildetsocialesforandringskalfindesidenetværkafaktører,somverdenbeståraf ogat [h]vermediatorienkædeafhandlinger,erenindividualiseretbegivenhed, eftersom den er forbundet med mange andre individualiserede begivenheder Latour,2008,p.253).Vedatfremhævedenneindividualiseringafbegivenheder, udfordressociologentilatværedeskriptivogideografiskogpåjagtefterdefor? skelligartedeogmangfoldigeaktører,dersynliggørdensocialemomentaneassoci? ation, uden at reducere de empiriske fund til á priori kategorier Latour, 1996, 2006). At aktører befinder sig i kæder af handlinger eller handlingsnet Latour, 2008,p.159) erdétsomgiveraktør?netværkanalogien,sinsubstansogrelevans fordettespeciale.etaktør?netværker [ ]det,derfåstilatagereafetstort,stjer? neformetnetafmediatorer,derflyderindogudafdet Latour,2008,p.254).Det? tenetafmediatorerbliverspecialetsopgaveatsynliggøre,ved [ ]atopsporede konstante bevægelser, eller translationer, i forbindelserne mellem heterogene elementer Blok&ElgaardJensen,2009,p.157),ogderigennemgiveensåirre? duktionistiskbeskrivelseafbetingelsernefordengrønlandskeuddannelsespolitik, somspecialetsrammertillader. 20

22 4.5.Translationsprocesser Centralt for analysens redegørelse af de aktører der skaber bevægelse og foran? dringidetsociale,erbegrebettranslation.ifølgelatourerentranslation, [ ]en forbindelse, der så at sige transporterer transformationer [ ] Latour, 2008, p. 133). At noget transporterer transformationer betyder,atderheletidenskeren uforudsigelig forandring, så snart to mediatorer forbindes. Mediatorerne skaber forandringikraftafderesevnetilattransformere,hvorfortranslationsprocesser blivebegrebet,derkanrummekæderneafmediatorer,oggiverenforståelseafdet sociale, som en konstant transformationsprocesblok& Elgaard Jensen, 2009, p. 161). I en opsummerende formulering samler Latour associationssociologien til følgende: Dererikkesamfund,intetsocialtrigeogingensocialebånd.Derimodeksi; stererdertranslationermellemmediatorer,somkangenerereassociationer, derkanopspores. Latour,2008,p.133) Vedatundersøgeogbeskrivedeassociationerderskyldestranslationsprocesseri uddannelsespolitikken, vil vi, ifølge Latour, få en forklaring på det sociales eksi? stens uden at foregribe en kategorisering, men lade aktørerne være forklaringen pådetsocialesudformningogbevægelselatour,2008,p.212). 4.6.Hvordanundersøgesdetsociale? enepistemologiskudfordring Foratkunneopsporeaktør?netværkeneogdenheterogenitetsomdemomentane associationerbeståraf,måmangåhistoriskogempirisktilværksogundgåataf? gøredetteoretiskblok,2013,p.545).foratgøredettemuligtudformerlatouret epistemologiskidealforassociationssociologien. Følgstrømmen!Ja,følgaktørerne.Ellerrettere:Følgdet,derfårdemtilat agere,nemligdecirkulerendeenheder. Latour,2008,p.275) Disse cirkulerendeenheder af mediatorer, der får samfundet til at bevæge sig og deres associationer,erdet som sociologien må indfange. Ved at anvende ANT s ideal har sociologien til mål at undersøge, [ ] hvordan de forskellige aktører sameksisterer og påvirker hinanden gennem de netværk de indgår i Schick & Witzke,2014,p.84). Det metodiske ideal for sociologen, om at [ ] følge aktørerne, eller følge forbindelserne HøghLaursen&Olesen,1996,p.271),sammenfatterBlokogJen? sensåledes: [ ]pådeneneside[ ]erdetsociologensopgaveatstudere,hvordanak? tørerneselvopbyggerogordnerderessocialeverdener,ofteikonfliktmed hinanden.[ ]fordetandet,atsociologenskalfølgedemangeforbindelses? 21

23 linjer,somskaberogindrammerenbestemtinteraktionogenbestemaktør. Eninteraktionellerenaktøreraltidformetafforbindelsertilandretider, andrestederogandreaktanter. Blok&ElgaardJensen,2009,p.166) Ovenståendebeskrivelsebliverenepistemologiskudfordringforspecialetsanaly? seogmetode.måleteratfølgeuddannelsespolicy,somaktørisinbevægelsefra det politiske niveau og ned til det lokale institutionelle folkeskoleniveau, og der? igennemudbredeogforbindedeaktør?netværk,sompolitikkenogfolkeskolenbe? væges af Latour, 2008, pp. 91, 212). Dette undersøgende forfølgelsesideal Austrin & Farnsworth, 2005) er forsøgt afspejlet i specialets problemstilling og denanalytiskeprogressionidetreundersøgelsesspørgsmål. 4.7.Opsummering MedudgangspunktiLatoursassociations?sociologisketeoribyggerspecialetsme? todeoganalysepånedenståendeudfordringforsociologien. [ ]kunnevietøjeblikoverveje,hvaddetvillebetydeforvoresinstrumen? tersfølsomhed,hvisviændredearrangementetsforhåndsindstillingogbe? sluttede at forholde os til objekterne først i stedet for at gå rundt om den varme grød på evindelig jagt efter en social forklaring? Latour, 2008, p. 274) Detinteressantebliveratafprøve,omdetgørenforskel,hvisvianalysereruddan? nelsespolicyogfolkeskolensomaktører,derbevægesafmomentaneassociationer af humane og non?humane aktører og ikke forlader os på forudindtagede sam? fundsteoretiskeforklaringlatour,2008,p.212).somlatourskriver: [ ]theworldhastobemade common,whichissomethingthatcannotbe madefastandonthecheap.thisisnota relativist pointagainstuniversali? ty,itsimplysaysthatuniversalityisattheendnotatthebeginningofaslow and difficult process of composition that cannot take place without estab? lishing relations among all the entities that participate in the pluriverse Latour,2011,p.79) 22

24 5.Empiri Specialetsempiriskegrundlagerudvalgtepolicydokumentermednuværendeeller tidligere strategisk indflydelse på de uddannelsespolitiske indsatser i Grønland. Herundererudvælgelsenafempirienbeskrevet,samtenpræsentationaf,hvordan empirienerdeltopiforholdtilanalysearbejdet. 5.1.Empiriudvælgelse Valget af policydokumenter som det empiriske grundlag, er gjort på baggrundaf tre faktorer: 1) Opgavens politiske genstandsfelt, 2) Latours forståelse af lovgiv? ning,3)afpraktiskegrunde. Opgavens genstandsfelt, som den er præsenteret i indledningen, retter sit fokuspå,hvadderpåvirkeruddannelsessystemetigrønlandoghvilkenbetydning det får for videreudviklingen af uddannelsessystemet. Dette handlingsperspektiv sammensat med policydokumenternes retningsgivende karakter,gørpolicydoku? mentertiletrelevantempiriskmaterialeforspecialetsanalyse. I en ANT?forståelse [ ] handler lov om produktionen af forpligtelses? kæder,dermuliggørjuridiskkvalificering,afvejningogbeslutning.[ ][og]omso? liditetenideforbindelser,derkanskabestileksisterenderetsregler,eksisterende forpligtelser Blok&ElgaardJensen,2009,p.177).Detteteoretiskeudgangspunkt gør ligeledes policydokumenter til et interessant datagrundlag i arbejdet med at kortlæggedeforpligtelser,derifølgelatourkommertiludtrykipolicyoglovgiv? ning. Policydokumenterne bliver i analysen betragtet som empiriske eksempler på resultatet af de translationsprocesser, der konstruerer de politiske indsatser. Igennempolicydokumenternebliverdeforskelligeaktørersynligeogfårenform, der bliver til information for uddannelsesområdets interessenter. Dokumenterne kansessommomentanestabiliseringeraflangetranslationsprocesser,dererpå? virketafmangeaktøreroghvorkunetfåtalerblevetmaterialiseretiskriftform. Denneteoretiskeforståelseafpolicydokumenternesrollesomstabiliserin? ger,giverdokumenternemulighedforatværesamlendeudsagn,hvorigennemden socialeverdenformateresoghandlingerretfærdiggøreslatour,2008,p.269). Etsamlendeudsagnharingenstørrelse,menefterladersigsåatsige stør? relsesdannendeeffekter idereskølvand,eftersomdegørdetmuligtforfolk athierarkiserebådesigselvogobjekterneiendiskussion. Latour,2008,p. 269) Policydokumenternebliverpådenmådetiletredskab,derkanbrugessomargu? ment for indsatserne på det uddannelsespolitiske område, og giver den enkelte mulighedforattildeleforskelligeaktørerforskelligstatusienbegrundelse. 23

25 Policyharpådenmådeendobbeltsidetfunktionietsamfund:Atstrukture? redensocialeverdenogsikresoliditetenafdeforpligtelser,derfungerersombe? tingelserforpolicymaking. Densidsteårsagtilvalgetafpolicydokumenter,ogsomkanargumenteres for at svække et ANT?studie, er den manglende muligheder for at gennemføre et etnografisk feltarbejde i Grønland i løbet af specialeperioden. Valget af policydo? kumenter,erpådenmådeogsåetudtrykfordepragmatiskemulighederforspeci? aletsdataindsamling. De anvendte dokumenter er udvalgt efter sneboldmetoden Lynggård, 2010; Torfing,2004;Wright&Stein,2005)medmåletomatfindefremtilderelevante dokumenter,derrelaterertildecentraleuddannelsespolitiskepolicydokumenter, men også for at synliggøre det felt dokumenterne indskriver sig i Lynggård, 2010).Atafdækkefeltetfordokumenternestilblivelseogderesindbyrdesrelatio? ner,komplementererlatoursmetodiskeforskriftomatfølgeaktørerneogdefor? bindelseslinjer, [ ] som skaber og indrammer en bestemt interaktion og en be? stemtaktørblok&elgaardjensen,2009,p.166). Iarbejdetmedatudvælgedenrelevanteempiri,blevforordogindlednin? ger undersøgt for spor fra andre relaterede policydokumenter. Udvælgelsen tog udgangspunktidesenestepolicydokumenterpåuddannelsesområdetigrønland, NaalakkersuisutsUddannelsesstrategiDepartementetforUddannelse,2014b)og Naalakkersuisuts UddannelsesplanII Departementet for Uddannelse, 2014c) og spredtesighereftertilpolicyindenforogudenfordetuddannelsespolitiskefelt. Foratafgrænsedetempiriskematerialeogsamtidigsikreethistoriskper? spektiv i datamaterialet, blev dokumentudvælgelsen stoppet, da sporerne nåede detførsteuddannelsesrettedepolicydokumentefterikrafttrædelsenafdenseneste folkeskoleforordningi Specialetsempiriskegrundlag Førstedelafanalysenfokuseredepådeindledendeoguddannelsesrelateredeaf? snitidefølgendenationalepolicydokumenteroggavpladstildethistoriskeper? spektivianalysen:? NaalakkersuisutsUddannelsesstrategi DepartementetforUddannelse,2014b)? NaalakkersuisutsUddannelsesplanII DepartementetforUddannelse,2014c)? RedegørelseomNaalakkersuisutsUddannelsesstrategi DepartementetforUddannelseogforskning,2012) 24