EVALUERINGSPRAKSIS. Sygeplejerskeuddannelsen Randers. Jysk Center for Videregående Uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSPRAKSIS. Sygeplejerskeuddannelsen Randers. Jysk Center for Videregående Uddannelse"

Transkript

1 EVALUERINGSPRAKSIS Sygeplejerskeuddannelsen Randers Jysk Center for Videregående Uddannelse

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND Indledning Evaluering Evaluering og akkreditering SPØRGESKEMA Design, baggrund og kritik Skalering Hvor mange inddelinger skal vi vælge i skalaen? Reliabilitet Validitet Erfaringer med skemaet UNDERVISNING OG LÆRING Undervisning Læring Den gode undervisning STUDERENDES OG UNDERVISERES EVALUERING Hvem evaluerer? Studerendes evaluering af undervisningen Studerendes evaluering af semestret Undervisernes evaluering af egen undervisning HIIM OG HIPPES DIDAKTISKE RELATIONSMODEL De seks elementer Læreprocessen Læringsforudsætninger Indhold Rammefaktorer Mål Vurdering Eksempel på didaktisk refleksion Oplevelsesorientering Opgaveorientering Sammenhæng mellem teori og praksis Medbestemmelse Undervisningens tre trin Planlægning Gennemførelse Efter undervisningen Nyttige spørgsmål i didaktisk refleksion Fokus på forudsætninger, mål, indhold og undervisningsformer Fokus på rammefaktorer Fokus på de studerendes indsats og udbytte Sammenfatning EVALUERINGSPRAKSIS Hvad evalueres? Hvad og hvornår evalueres? Hvordan foregår evalueringen? Hvordan formidles resultaterne af evalueringen? Hvordan er ansvar og kompetence i forhold til evalueringen? Hvordan læses de studerendes evalueringer? Hvilke mulige handlinger kan evalueringerne afstedkomme?...32

3 EVALUERING AF UNDERVISNING SKEMA EVALUERING AF UNDERVISNING SKEMA EVALUERING AF SEMESTERPLANLÆGNING LITTERATURLISTE... 46

4 1 Baggrund 1.1 Indledning Gennem mange år har vi i uddannelsesinstitutionen haft en evalueringspraksis, hvor de studerende evaluerer undervisningen og semestrets tilrettelæggelse ud fra en række spørgsmål. Spørgsmålene lægger op til en beskrivelse af udvalgte elementer i undervisningen. Det er forskelligt, hvor mange besvarelser, der er kommet fra hvert hold, men typisk har besvarelserne været for få til, at der ud fra dem har kunnet udledes konstruktive ændringsforslag til undervisningen. Skolen besluttede derfor i foråret 2004 at implementere en anden form for evaluering af undervisningen, der på systematisk måde kunne opfange de studerendes opfattelse af undervisningen og uddannelsens tilrettelæggelse. Efter flere oplæg og drøftelser i det fælles underviserforum blev konklusionen, at der skulle udarbejdes et spørgeskema, som kunne besvares elektronisk af de studerende og som fokuserer på evaluering af undervisning og planlægning af uddannelsen målt pr. semester. Det vil sige, at evalueringen primært skulle være med til at skabe grundlag for udvikling af undervisningen og tilrettelæggelsen af uddannelsen. 1.2 Evaluering Evaluering betyder at værdsætte og er et centralt begreb ikke alene i uddannelsesverdenen, men generelt i samfundsdebatten. Måske derfor er der også flere paradigmer for evaluering. Den humanvidenskabelige, hvor det at kunne skabe fælles forståelse mellem involverede parter i et specifikt felt er det bærende element. I disse evalueringer vil der ofte anvendes beskrivelser af kvalitative udsagn og oplevelser og erfaringer af et afgrænset felt. I modsætning til den humanvidenskabeligt orienterede praksis er den mere tekniske evaluering, hvor man ved hjælp af skaleringer og præcise talværdier kan lave statiske beregninger og udregne gennemsnitlige værdier på kvaliteten af en ydelse. Talværdier, statistiske beregninger og kurver synes for nogle at have større gyldighed og validitet end de evalueringer, hvor man søger fælles forståelse gennem analyser af tekster. Det er væsentligt i en uddannelsesinstitution at udvikle en evalueringsform, som kan bidrage til undervisernes udvikling af didaktisk kompetence, og udvikling af uddannelsesinstitutionens samlede kompetence til at udvikle uddannelse og undervisningsplaner. Tanker om at ændre på en evalueringsstruktur i en uddannelsesinstitution i en tid med mange formelle krav om dokumentation og kvalitetsudvikling, akkreditering og åbenhed 4

5 og gennemsigtighed i uddannelsen indebærer overvejelser om, hvor fokus for den systematiske kontinuerlige evaluering skal være. Det er et komplekst fænomen at skulle evaluere i en uddannelsesinstitution. Umiddelbart vil de fleste mene at undervisningen, underviserens samarbejde med de studerende i uddannelsesinstitutionen, er organisationens kerneydelse. Undervisningen er en væsentligt del af uddannelsesinstitutionen, men undervisningen ville ikke kunne eksistere, hvis ikke organisationen også fungerede. Eksemplarisk kan nævnes studieoptaget, studievejledningen, serviceydelser, bibliotek, ledelse, økonomi, tjenestetidsregler og opgavefordeling. Undervisningen ville heller ikke fungere, hvis undervisernes faglige ansvar og kompetence ikke kunne tilgodese krav og forventninger til uddannelsens faglighed, vidensgrundlag, undervisnings- og arbejdsformer etc. Således kunne man diskutere, om der med fordel kunne skelnes mellem organisationsevaluering og undervisningsevaluering vel vidende, at ingen af de to former for evalueringspraksis ville fungere alene. 1.3 Evaluering og akkreditering I disse år udsender Undervisningsministeriet en række tilkendegivelser om, hvorledes den enkelte uddannelsesinstitution skal undersøge og dokumentere kvaliteten af deres undervisning og uddannelsesplanlægning. Evaluering er et krav dels i forhold til Undervisningsministeriets lov om åbenhed og gennemsigtighed (Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne mv. LOV nr 414 af 06/06/2002) i uddannelserne og dels i relation til akkreditering, som bliver aktuelt i forbindelse med sygeplejeskolens indtræden i JCVU. I den forbindelse bad undervisningsministeriet Danmarks Evalueringsinstitut om at udarbejde en række kriterier, som uddannelsesinstitutioner, der uddanner professionsbachelorer skal leve op til for fortsat at have rettigheder til at uddanne professionsbachelorer. Kriterierne blev udsendt i et Katalog i De er opdelt i 5 overordnede temaer med en række underpunkter. Det er den enkelte institution, som er ansvarlig for at kunne dokumentere, at de lever op til de beskrevne krav. I katalogets afsnit 8.1 Kvalitetsvurdering er beskrevet, hvorledes den enkelte uddannelsesinstitution kan arbejde med selvevaluering og dermed kunne dokumentere at være berettiget til at fortsat at uddanne professionsbachelorer: 5

6 Kvalitetsvurdering 40. Institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Der er etableret mekanismer til kvalitetsvurdering og -udvikling, som til stadighed kan belyse, om uddannelsen som helhed og uddannelsens enkeltelementer 1) lever op til regelfastlagte samt egne formål og målsætninger, og 2) har sammenhæng til aktuelle behov og erfaringer i professionen/erhvervslivet. Kvalitetsmekanismerne bygger på en procedure, der systematisk inddrager studerende (herunder evalueringer af uddannelsesdele) og kontakt til og tilbagemelding fra relevante erhverv/professioner og fra fagmiljøer. Desuden inddrages indberetninger fra censorformænd og censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer. Der er defineret kriterier for vurdering af henholdsvis gode og mindre gode underviserpræstationer. Kvaliteten af underviseres virksomhed og undervisningsforløb evalueres løbende og systematisk med aktiv studenterdeltagelse og ledelsesopfølgning, fx ved evalueringer af uddannelsesdele. Disse er omfattet af krav om skriftlighed og dokumentation. Der samles systematisk op på kursusevalueringer, hvilket producerer input til fremtidig koordinering og planlægning af undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Uddannelsesinstitutionen har en strategi til håndtering af situationer, hvor undervisningsaktiviteten gentagne gange vurderes negativt. De fornødne ressourcer er afsat til pågældende evaluering af undervisningsaktiviteten og opfølgning herpå. Uddannelsesinstitutionen overvåger udviklingen i eksamensvurderinger, -resultater og - karakterer samt disses forhold til uddannelsens formål og indhold. Der sikres troværdighed herom. Der foretages systematisk indsamling af dimittenders opfattelser af og erfaringer med uddannelsen. (Kilde: den ) 6

7 Evaluering af undervisningen og uddannelsesplanlægningen er således en væsentlig del af det, som uddannelsesinstitutionen skal udvikle og dokumentere for at opnå den ønskede akkreditering. Udover den ønskede akkreditering som en uddannelsesinstitution, der uddanner professionsbachelorer, er det JCVU s intention, at uddannelserne stiler efter at opnå akkreditering som University College 1. I professionsbachelorakkrediteringen fokuseres der på den enkelte uddannelses kvalitet og i akkrediteringen som University College fokuseres der på kvaliteten i og synergieffekten af det samlede uddannelsesudbud, jvf. (Undervisningsministeriet J.nr University College 22.december titel Kvalitetsbetegnelsen University College. Godkendelsesproces) Evalueringsinstituttet (EVA) har på deres hjemmeside beskrevet deres erfaringer med akkreditering af professionsbacheloruddannelserne (http://www.eva.dk/). Heraf fremgår det, at akkrediteringsmetoden og dokumentationsgrundlaget fortsat består af henholdsvis en selvevaluering foretaget af hver uddannelsesinstitution, besøg på hver uddannelsesinstitution og faglige vurderinger foretaget af en række eksterne eksperter. EVA tager udgangspunkt i det katalog over kriterier, som de udarbejdede for undervisningsministeriet i Det er nu, efter erfaringerne med de første akkrediteringer, beskrevet, hvorledes EVA vægter de forskellige kriterier. Således er kriterier 1,2,5,7,10,11,18 og 34 regelbundne, kriterier 9,12,15,16,17,19,20,21,31,og 32 centrale vurderingskriterier. Disse to hold kriterier tæller mere i den samlede vurdering end de resterende kriterier. Akkreditering og evaluering har forskellige formål, men hører sammen på den måde, at institutionens selvevaluering er en af betingelserne for at blive akkrediteret. Således resulterer en akkreditering i en formel indstilling eller ikke-godkendelse af en uddannelse eller institution baseret på en vurdering ud fra fastlagte standarder. I modsætning hertil er evaluering den systematisk planlagte kontinuerlige indsats for udvikling af undervisning og tilrettelæggelse af de enkelte semestre på den enkelte skole. 1 Et University College er en professions- og udviklingsbaseret uddannelsesinstitution, som løser uddannelsesog andre vidensopgaver for et bredt felt af brugere på grundlag af institutionens egen vidensamling og på grundlag af forskningstilknytning til relevante forskningsinstitutioner i ind- og udland. Tildeling af University College er en kvalitetsstempling af CVU et (Undervisningsministeriet J.nr University College 22.december titel Kvalitetsbetegnelsen University College. Godkendelsesproces.) 7

8 Sammenfattende kan man sige, at evaluering: medvirker til kontinuerlig udvikling af den pædagogiske praksis i sygeplejerskeuddannelsen tilgodeser kravet om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelser bidrager til den samlede eksterne evaluering, som EVA i 2006 gennemfører med henblik på at godkende sygeplejeskolen som fortsat uddannelsesinstitution med tilladelse til at uddanne professionsbachelorer 8

9 2 Spørgeskema 2.1 Design, baggrund og kritik Et væsentligt krav til et evalueringsskema er, at de spørgsmål, der søges svar på, stemmer overens med organisationens fælles værdier. Det er ligeledes vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder og begrænsninger skemaet vil få for det fortsatte arbejde med udvikling af institutionens pædagogiske praksis. Sagt på en anden måde er det væsentligt at formulere evalueringsstrategien efter den organisation, som evalueringen skal foregå i og senere bidrage til udvikling af samtidig med at skemaet tilgodeser de krav om dokumentation, som Undervisningsministeriet stiller. Institutionen har gennem flere år diskuteret og implementeret dele af L.E.Dales (Dale,1989) overvejelser relateret til den pædagogiske professionalitet i uddannelsestænkningen. Således er der i den nuværende studieordning implementeret dele af netop denne pædagogiske tænkning. Gennem de sidste år har institutionen også diskuteret syn på læring ud fra oplæg, artikler og tekster. Derfor var det ikke vanskeligt i forbindelse med udvikling af en ny evalueringsstrategi at beskrive det fælles værdigrundlag for evaluering af undervisning og uddannelsesplanlægning. I udviklingen af og evaluering af vores skala har vi ladet os inspirere af den beskrevne arbejdsproces hos Malhotra og Birks (2003:311 ff). Vi har som tidligere beskrevet afklaret, hvad der skal undersøges og dermed skaleres. Med udgangspunkt i dels vores erfaringer som undervisere og vores kendskab til evaluering af undervisning opstillede vi en række kriterier for, hvad vi mener, der kan evalueres og hvad der ikke kan evalueres i en underviserpraksis. Desuden studerede vi de formelle krav, der er til uddannelses- og undervisningstilrettelæggelse i bekendtgørelser og akkrediteringsmateriale. Kravene til det nye skema blev: at det skulle være sags- og ikke personorienteret at det skulle være vejledende mht. revision af læseplanen at det skulle være vejledende mht. revision af fagindhold og undervisningsform at den viden, som genereres gennem evalueringerne anvendes i organisationen med henblik på udvikling af skolens pædagogiske praksis og med henblik på videndeling at der kunne udarbejdes statistisk materiale på baggrund af det 9

10 at det elektroniske spørgeskema blev udformet både med en score og med plads til, at de studerende kunne kommentere deres besvarelse i prosatekst 2.2 Skalering Undersøgelser af anvendte skalaer i kvantitative undersøgelser afslører, at Likert-skalaer, som ordinalskala eller rangordningskala, meget ofte anvendes i forbruger-undersøgelser og især i de undersøgelser, som gerne vil behandle holdninger, præferencer og attituder. Vi vælger i vores evalueringsskema at anvende en rangordningsskala. Likert-skalering bygger på en type af spørgsmål, hvor tilbøjeligheden til at give et positivt svar eller erklære sig enig eller uenig stiger eller falder med stigende skalaværdi ofte udtrykt med adjektiver. Vi har valgt at anvende Likert-skalering i opbygningen af vores spørgeskema. I rangordningsskalaen foregår der en uering fra meget til lidt og svarfordelingen indikerer alene i hvilken et udsagn tillægges værdi / enighed og ikke en sammenligning af, hvor meget det ene udsagn frem for det andet tillægges værdi. Evalueringsresultatet fremkommer således ved at lægge alle informanters responsscore for et enkelt udsagn/spørgsmål sammen. Vi har dog haft behov for at supplere med enkelte spørgsmål, som afviger fra rangordningsskalaen. Eksempelvis har vi anvendt dikotomt spørgsmål og svar i ét af spørgsmålene nemlig spørgsmålet om, hvorvidt undervisningsplanen for lektionerne var tilgængelig i god tid. Desuden har vi anvendt talangivelse som svarmulighed ét sted i spørgeskemaet nemlig i spørgsmålet om, hvor mange ud af de i semesterplanen angivne lektioner den studerende har deltaget i. 2.3 Hvor mange inddelinger skal vi vælge i skalaen? Naresh K. Malhotra og David F. Birks (2003:304ff) beskriver, at der i konstruktionen af et spørgeskema opbygget efter Likert-skalaen udarbejdes en lang række af spørgsmål, som skal besvares ved at forholde sig til en af enighed på en skala fra 1 til 5/7. Traditional guidelines suggest that the appropriate number of categories should be between five and nine. Yet there is no single optimal number of categories. In situations where several scale items are added together to produce a single score for each respondent, five categories are sufficient. (Ibid 2003:307 og 308) 10

11 Undersøgelser har vist, at der mindst bør være 5 til 7 inddelinger, idet antallet har indvirkning på reliabilitetskoefficienten. Jo færre kategorier, en skala er inddelt i, desto lavere reliabilitet. Skal der være et lige eller et ulige antal inddelinger? I bipolare skalaer (uenig enig) med et ulige antal inddelinger gives mulighed for ikke at have nogen mening, altså være neutrale, hvorimod et lige antal kan tvinge respondenterne til at have en mening, uanset at det måtte være misvisende. En Likert skala er typisk konstrueret således, at der et ulige antal skaleringer, en midtersvarmulighed som udtrykker neutralitet eller tilfredshed og to svarmuligheder på hver side af midten. De to svarmuligheder på hver side af tilfredshed/neutral svaret skal have samme tyngde i værdien af det valgte adjektiv og skal således skabe balance i den samlede skalering. (Ibid 2003:308). I vores evalueringsskema er der 5 skaleringer med følgende værdiangivelser; ja, i meget høj, i høj, i tilfredsstillende, i mindre og nej, slet ikke. Vi har diskuteret, hvorvidt de 5 svarmuligheder skal være illustreret med enten talværdi eller tillægsord eller begge dele. Ligeledes har vi diskuteret, hvorvidt vi skal vælge kun at benævne højeste og mindste inddeling. Undersøgelser har vist, at der er relativ lille forskel i besvarelser mellem skalaer, hvor kun endepunkterne er givet betegnelser, og skalaer, hvor de intermediære tilstande ligeledes er givet en betegnelse. Vi vælger, at de 5 svarmuligheder skal illustreres med sproglige angivelser og angive en af enighed i det formulerede udsagn. Vi har været bevidste om, at netop valg af tillægsord til de enkelte inddelinger på skalaen indebærer usikkerheder i målingen, idet de studerende kan tillægge de valgte tillægsord forskellig tolkning. I øvrigt vil der kunne stilles spørgsmål til, hvorvidt vi med sikkerhed kunne antage, at afstanden mellem eksempelvis enig og meget enig ville være den samme som afstanden mellem enig og neutral-værdien. Vi har fravalgt at supplere tillægsordene med tal om end det måske kunne reducere ovennævnte bias. I behandlingen af data konstrueres søjlediagrammer, som illustrerer den %-vise andel af svar indenfor hver svarmulighed set i forhold til samlede antal afleverede skemaer. Vi har, som tidligere nævnt, valgt at anvende den samme rækkefølge om end svarene kan blive præget af monotoni i afkrydsningen. På den anden side vil der også kunne opstår forkerte besvarelser, hvis informanten ikke opdagede at inddelingen var vendt. I vores beskrivelse af, hvorledes vi vil anvende besvarelserne i den ønskede udvikling af den pædagogiske praksis har vi angivet, at besvarelsen i tilfredsstillende angiver, at de studerende har en oplevelse af, at have fået indfriet deres forventninger. Tilsvaren- 11

12 de vil besvarelser under tilfredsstillende sammenholdt med undervisernes refleksioner over undervisningen kunne være udgangspunkt for diskussion og forslag til ændringer af undervisningspraksis. Besvarelser over tilfredsstillende vil sammenholdt med underviser refleksioner kunne være udgangspunkt for tematisering af den gode undervisning i uddannelsesinstitutionen. 2.4 Reliabilitet Reliabiliteten er udtryk for den, hvori samme score kan opnås igen ved brug af samme måleinstrument under de samme betingelser. Graden af reliabilitet udtrykkes undertiden også som konsistens, reproducerbarhed og mulighed for gentagelse. Vi erfarede, at eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt der benyttes IT i undervisningen blev forstået meget forskelligt af de studerende. Således kunne de svare udpræget negativt til anvendelsen af IT samtidig med at de svarede meget positivt på undervisningsformen var velegnet til faget/indholdet og ligeledes at det faglige indhold indebar en tilpas udfordring i undervisningen. Såvel disse måske misvisende skriftlige besvarelser som de studerendes mundtlige kommentarer til den nye evalueringspraksis viste os, at formuleringen af teksten til, hvorvidt der blev anvendt IT i undervisningen lagde op til en meget ensidig og forenklet forståelse af begrebet IT. Spørgsmålet er nu ændret, således at der indbygget i spørgsmålet er angivet, hvad IT kan være. Spørgeskemaets længde / antal spørgsmål kan fremhæves som noget, der påvirker reliabiliteten. Vi har ni grundspørgsmål og max 5 underviservalgte spørgsmål til hvert fag/temaevaluering. Det indebærer i alt 14 spørgsmål, som alene kan besvares med afkrydsning i afmålte felter, men gerne må suppleres med skriftlige kommentarer: Der er angivet tre linier under hvert spørgsmål og i det elektroniske skema vil vi tildele et bestemt antal tegn i kommentarfeltet. 2.5 Validitet Ifølge Malhotra (2003:314ff) vil validitetsproblemer altid kunne opstå, når man behandler subjektive begreber. Det kan være vanskeligt at fastslå om den enkelte måling repræsenterer og afdækker de studerendes opfattelse af undervisningen. Ligeledes kan diskuteres, hvorvidt de studerendes besvarelse er udtryk for en generel vurdering af undervisningens kvalitet eller om besvarelserne alene er et udtryk for de studerendes oplevelse af at have været til stede i undervisningen. Vores evaluering er helt klart ment som en invitation til kritisk refleksion med henblik på udvikling af institutionens praksis relateret til undervisning og uddannelsesplanlægning. 12

13 Spørgeskemaet er bygget op ud fra en forståelse af undervisning som et samarbejde mellem underviseren og den studerende, hvor underviserens rolle er at tilrettelægge de bedste læringsbetingelser og den studerendes ansvar at tage imod dem. Det betyder, at der nødvendigvis i en evaluering af et fag/tema indgår refleksioner fra såvel studerende som undervisere. De studerende markerer deres tilfredshed med undervisningen ud fra angivelse af enighed i en række udsagn, som omhandler didaktiske overvejelser og underviserne beskriver deres didaktiske refleksioner før og efter undervisningens afvikling. Vi har overvejet nødvendigheden af at udarbejde en hjælpetekst til de enkelte spørgeskemaer. I hjælpeteksten kunne angives, hvilke hjælpemidler den studerende skal anvende i sin evaluering, eksempelvis semesterplan, fagplan og skema. Desuden kunne der i hjælpeteksten angives forklaringer på ord, som bliver brugt i de enkelte spørgsmål. Vi har fravalgt hjælpeteksten og ordforklaring. Vi har forsøgt at skrive meget mundret og reduceret bruge af begreber eller normfastsættelser, som ikke kan henvises til kendt tekst for de studerende. Desuden bruges der tid til at introducere de studerende til vores evalueringspraksis og i en forbindelse gennemgås skemaernes ordlyd. Ved det halvårlige møde mellem de studerende og uddannelseskoordinator og ved kontaktlærertimer i 1. og 2.semester er vi opmærksomme på, hvis de studerende er usikre på de anvendte begreber. I øvrigt lægger vi op til, at den underviser i de fag/temaer, som er udvalgt til evaluering naturligvis må diskutere, hvad de fastsatte og de valgte spørgsmål betyder. 2.6 Erfaringer med skemaet Udviklingen af de spørgeskemaer, som vi anvender i forårssemesteret 2007, har været en proces, der har strakt sig over knap 3 år. Diskussioner om hensigten med evalueringen, diskussioner af hvad og hvordan dét vi gerne vil evaluere kan evalueres har krævet mange, men også meget frugtbare diskussioner i blandt undervisere og ledelse. Vi har afprøvet skemaerne i to semestre og har på den baggrund lavet små justeringer, som angår såvel spørgsmål, sprog, systematik og hjælpetekst med henblik på at øge såvel validiteten som reliabiliteten af vores evalueringer. I de studerendes evalueringer kunne vi i nogle besvarelser se lav score på spørgsmål om den faglige udfordring, undervisnings og arbejdsform og holdets indsats i undervisningen, men høj score på egen indsats. Disse svar sammenholdt med undervisernes pædagogiske refleksioner over de studerendes mindre af såvel tilstedeværelse som del- 13

14 tagelse i den planlagte undervisning og eksempelvis planlagt gruppearbejde og fremlægninger gav anledning til spørgsmål om, hvorvidt spørgsmålene egentlig gav indblik i det, som vi reelt ønskede at evaluere på. Diskrepansen mellem de studerendes positive vurdering af egen indsats set i forhold til en mindre positiv vurdering af holdets indsats og underviserens indsats kunne selvfølgelig være et udtryk for, at undervisningen i faget/temaet ikke matchede de krav, som de studerende og uddannelsesinstitutionen generelt har til den enkelte undervisers planlægning og afvikling af undervisning. Men ved det halvårlige møde mellem de studerende og uddannelseskoordinator, hvor en skriftlig evaluering af den generelle uddannelsesplanlægning danner udgangspunkt for en mundtlig evaluering erfarede vi, at de studerendes lave score kunne hænge sammen med den generelle uddannelsesplanlægning, idet de studerende ofte ærligt udtrykte en lav deltagelsesprocent i nogle fag/temaer, men begrundede det med en samtidig alt for stor arbejdsbyrde i uddannelsen eller i de studerendes privatliv. Typisk blev nævnt sanktionsgivende skriftlige opgaver i andre fag, nærtstående eksamen og højtider eller typiske ferie perioder. Den lave score i fag/tema evalueringerne blev altså ofte begrundet i en nødvendig prioritering og et nødvendigt fravalg af nogle fag/temaer i uddannelsen. På baggrund af disse erfaringer besluttede vi at tilføje et spørgsmål i fag/tema evalueringsskemaet. De studerende skal nu markere, hvor mange ud af de planlagte lektioner i det aktuelle fag/tema, han/hun har deltaget i og mener derved at have styrket validiteten i evalueringen. 14

15 3 Undervisning og læring 3.1 Undervisning Beskrivelsen af begrebet undervisning har udgangspunkt i Studieordning for sygeplejerskolerne i Århus Amt 2005, kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer. Denne tekst har taget afsæt i de relevante bekendtgørelser 2, i teori om uddannelse, undervisning og læring og til dels også i kriteriekatalogets for professionsbacheloruddannelserne inspirationerne hertil kan ses ud fra litteraturlisten. Beskrivelsen af undervisnings- og arbejdsformer i den fælles studieordning er det, både undervisere og uddannelsesplanlæggere stiler mod at gennemføre i henholdsvis undervisning og uddannelsesplanlægning. I evalueringssammenhæng definerer vi undervisning som et forløb bestående af flere lektioner enten relateret til et fag eller til et tema, hvor flere fag er integreret. Undervisning forstår vi som: En social interaktion mellem den lærende og læreren, hvor den lærende møder op med intention om at lære og læreren møder op med intentionen om at skabe de bedst mulige betingelser for at læring kan finde sted. 3.2 Læring Der er et ønske om, at læring ikke blot betyder ophobet viden eller behagelige eller ubrugelige oplevelser af læreprocesser, men at det lærte bliver indlejret i den studerende som tavs og eks-plicit erfaring, viden eller handlemåde. Ifl. Dewey er tænkning, handling og læring sammenvævede sider ved menneskets erfaring. Erfaring er grundlæggende set menneskets samspil med omverdenen og naturen, og et godt samspil er knyttet til lystfølelse og skabende virksomhed (Him og Hippe 1998:227). Deweys opfattelse af læring lægger vægt på, at undervisningen giver den studerende mulighed for at være aktiv og eksperimenterende. Undervisningen skal være meningsfuld og de problemer, der arbejdes med bør relatere sig til virkeligheden. 2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske. Bekendtgørelse nr af 07/11/2006. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor. Undervisnings-ministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 19/02/2001. Lov om de mellemlange videregående uddannelser. Lov nr. 481 af 31/05/

16 Den studerende har ansvaret for for egen læring for sig selv for samspillet med andre studerende og for læringsmiljøet Læreren har ansvaret for læseplaner og dermed at tilrettelægge sin undervisning således at såvel indhold, arbejdsform og pensum er tilpasset de studerendes aktuelle forudsætninger og de i semesterplaner beskrevne hensigter at efterleve skolens værdigrundlag og pædagogiske grundsyn samarbejdet med studerende, kollegaer og ledelse ansvar for læringsmiljø og udvikling af pædagogiske praksis Ledelsen har ansvaret for at være katalysator med henblik på at nå de intentioner, som er beskrevet for uddannelsesinstitutionens pædagogiske praksis at tildele de nødvendige ressourcer for at en systematisk og kontinuerlig evaluering kan implementeres og gennemføres og som meget vigtigt set i evalueringsperspektivet At skolen bliver mindre optaget af rigtigt / forkert og mere optaget af at undre sig og forsøge at blive klogere på, hvad den er i gang med (Ålvik i Hermansen 1999:75). 3.3 Den gode undervisning I den gode undervisning er: målene for undervisningen tydeligt beskrevet i fagplaner og semesterplaner undervisningens indhold og arbejdsform afstemt efter de studerendes forudsætninger og de beskrevne intentioner for uddannelsesinstitutionens værdigrundlag og pædagogiske praksis - herunder mulighed for, at den studerende har indflydelse på eget studie- og læringsforløb - herunder mulighed for, at den studerende udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og kritisk refleksion pensum tydeligt angivet og involverer forsknings- og udviklingsarbejder fra indog udland undervisningen tilrettelagt således, at den studerende kan udvikle sin selvstændighed, sin evne til at samarbejde og en kritisk refleksion 16

17 der aftalt relevant evalueringspraksis med henblik på kontinuerligt udvikling af de bedst mulige betingelser for at skabe læring 17

18 4 Studerendes og underviseres evaluering 4.1 Hvem evaluerer? På baggrund af litteraturstudier og kommentarer fra møder med ledelse og undervisere blev der udarbejdet to spørgeskemaer. Et spørgeskema, som fokuserer på evaluering af undervisningen i et fag/tema i et semester og et spørgeskema, hvis spørgsmål fokuserer på evaluering af uddannelsesplanlægningen af et semester. 4.2 Studerendes evaluering af undervisningen Spørgeskemaet er udformet med en række statements om formidling af undervisningen, samarbejde og engagement, undervisningens indhold og læring og benytter sig af en 5- punkt score, der går fra ja, i meget høj til nej, slet ikke. Under hvert udsagn er der mulighed for at kommentere sin besvarelse. Spørgsmålene angiver det fælles ansvar, som undervisere og studerende, jvf. værdigrundlaget og det pædagogiske udgangspunkt, har for undervisningens gennemførelse. Som supplement til dette skema er der udarbejdet en udsagnsbank med 11 spørgsmål angående undervisningens indhold, læring og professionsrettethed. Underviseren skal ud fra denne udsagnsbank vælge spørgsmål, der tilgodeser de hensigter med indhold, undervisnings- og arbejdsformer eller evaluering, som har været højt prioriteret i den aktuelle undervisningsplanlægning. Det eksisterende spørgeskema må maximalt suppleres med 5 spørgsmål fra banken. 4.3 Studerendes evaluering af semestret Spørgeskemaet er udformet med en række statements om uddannelsestilrettelæggelse, vejledning og forberedelse til obligatoriske opgaver og interne og eksterne prøver med mulighed for kommentar til hvert spørgsmål. Spørgeskemaet benytter sig af en 5-punkt score, der går fra ja, i meget høj til nej, slet ikke. 4.4 Undervisernes evaluering af egen undervisning De studerendes evaluering af undervisningen og tilrettelæggelsen af semestrene har stor betydning for de ændringsforslag, der implementeres. Det samme gælder undervisernes refleksioner over undervisningens forløb. Underviserne implementerer evt. ændringer i undervisningen, og i det perspektiv er undervisernes refleksioner over undervisningen uundværlige. 18

19 Undervisernes evaluering skal indeholde følgende: En redegørelse for, hvordan undervisningsforløbet er planlagt. En beskrivelse af, hvad der skete i løbet af undervisningen. Forslag til evt. ændring af undervisningens indhold, litteratur og undervisningsformer. Underviserne evaluerer på forhånd udvalgte fag og temaer. De involverede undervisere får direkte besked om hvilke fag og temaer, det drejer sig om. 19

20 5. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel I modsætning til de studerendes tilbagemeldinger, der foregår via spørgeskemaer, er underviserernes evaluering beskrivende ud fra de elementer, der er beskrevet af Hiim og Hippe i deres didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe 1998: 93). Hiim og Hippe s didaktiske relationsmodel Kilde: Hiim og Hippe 1998: 93. Modellen består af seks elementer, der er indbyrdes forbundne. Det vil sige, at de enkelte elementer ikke kan stå alene, men må forstås i relation til modellens andre elementer. 5.1 De seks elementer Læreprocessen Læreprocessen forankrer Hiim og Hippe i en kritisk humanistisk pædagogik; Den didaktiske relationstænkning betragter læring i lyset af et kritisk, humanistisk udgangspunkt. Det humanistiske syn på læring som en kreativ proces indebærer, at både følelsesmæssige og intellektuelle sider ved læreprocessen bliver varetaget Læring foregår både i en per- 20

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere