EVALUERINGSPRAKSIS. Sygeplejerskeuddannelsen Randers. Jysk Center for Videregående Uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSPRAKSIS. Sygeplejerskeuddannelsen Randers. Jysk Center for Videregående Uddannelse"

Transkript

1 EVALUERINGSPRAKSIS Sygeplejerskeuddannelsen Randers Jysk Center for Videregående Uddannelse

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND Indledning Evaluering Evaluering og akkreditering SPØRGESKEMA Design, baggrund og kritik Skalering Hvor mange inddelinger skal vi vælge i skalaen? Reliabilitet Validitet Erfaringer med skemaet UNDERVISNING OG LÆRING Undervisning Læring Den gode undervisning STUDERENDES OG UNDERVISERES EVALUERING Hvem evaluerer? Studerendes evaluering af undervisningen Studerendes evaluering af semestret Undervisernes evaluering af egen undervisning HIIM OG HIPPES DIDAKTISKE RELATIONSMODEL De seks elementer Læreprocessen Læringsforudsætninger Indhold Rammefaktorer Mål Vurdering Eksempel på didaktisk refleksion Oplevelsesorientering Opgaveorientering Sammenhæng mellem teori og praksis Medbestemmelse Undervisningens tre trin Planlægning Gennemførelse Efter undervisningen Nyttige spørgsmål i didaktisk refleksion Fokus på forudsætninger, mål, indhold og undervisningsformer Fokus på rammefaktorer Fokus på de studerendes indsats og udbytte Sammenfatning EVALUERINGSPRAKSIS Hvad evalueres? Hvad og hvornår evalueres? Hvordan foregår evalueringen? Hvordan formidles resultaterne af evalueringen? Hvordan er ansvar og kompetence i forhold til evalueringen? Hvordan læses de studerendes evalueringer? Hvilke mulige handlinger kan evalueringerne afstedkomme?...32

3 EVALUERING AF UNDERVISNING SKEMA EVALUERING AF UNDERVISNING SKEMA EVALUERING AF SEMESTERPLANLÆGNING LITTERATURLISTE... 46

4 1 Baggrund 1.1 Indledning Gennem mange år har vi i uddannelsesinstitutionen haft en evalueringspraksis, hvor de studerende evaluerer undervisningen og semestrets tilrettelæggelse ud fra en række spørgsmål. Spørgsmålene lægger op til en beskrivelse af udvalgte elementer i undervisningen. Det er forskelligt, hvor mange besvarelser, der er kommet fra hvert hold, men typisk har besvarelserne været for få til, at der ud fra dem har kunnet udledes konstruktive ændringsforslag til undervisningen. Skolen besluttede derfor i foråret 2004 at implementere en anden form for evaluering af undervisningen, der på systematisk måde kunne opfange de studerendes opfattelse af undervisningen og uddannelsens tilrettelæggelse. Efter flere oplæg og drøftelser i det fælles underviserforum blev konklusionen, at der skulle udarbejdes et spørgeskema, som kunne besvares elektronisk af de studerende og som fokuserer på evaluering af undervisning og planlægning af uddannelsen målt pr. semester. Det vil sige, at evalueringen primært skulle være med til at skabe grundlag for udvikling af undervisningen og tilrettelæggelsen af uddannelsen. 1.2 Evaluering Evaluering betyder at værdsætte og er et centralt begreb ikke alene i uddannelsesverdenen, men generelt i samfundsdebatten. Måske derfor er der også flere paradigmer for evaluering. Den humanvidenskabelige, hvor det at kunne skabe fælles forståelse mellem involverede parter i et specifikt felt er det bærende element. I disse evalueringer vil der ofte anvendes beskrivelser af kvalitative udsagn og oplevelser og erfaringer af et afgrænset felt. I modsætning til den humanvidenskabeligt orienterede praksis er den mere tekniske evaluering, hvor man ved hjælp af skaleringer og præcise talværdier kan lave statiske beregninger og udregne gennemsnitlige værdier på kvaliteten af en ydelse. Talværdier, statistiske beregninger og kurver synes for nogle at have større gyldighed og validitet end de evalueringer, hvor man søger fælles forståelse gennem analyser af tekster. Det er væsentligt i en uddannelsesinstitution at udvikle en evalueringsform, som kan bidrage til undervisernes udvikling af didaktisk kompetence, og udvikling af uddannelsesinstitutionens samlede kompetence til at udvikle uddannelse og undervisningsplaner. Tanker om at ændre på en evalueringsstruktur i en uddannelsesinstitution i en tid med mange formelle krav om dokumentation og kvalitetsudvikling, akkreditering og åbenhed 4

5 og gennemsigtighed i uddannelsen indebærer overvejelser om, hvor fokus for den systematiske kontinuerlige evaluering skal være. Det er et komplekst fænomen at skulle evaluere i en uddannelsesinstitution. Umiddelbart vil de fleste mene at undervisningen, underviserens samarbejde med de studerende i uddannelsesinstitutionen, er organisationens kerneydelse. Undervisningen er en væsentligt del af uddannelsesinstitutionen, men undervisningen ville ikke kunne eksistere, hvis ikke organisationen også fungerede. Eksemplarisk kan nævnes studieoptaget, studievejledningen, serviceydelser, bibliotek, ledelse, økonomi, tjenestetidsregler og opgavefordeling. Undervisningen ville heller ikke fungere, hvis undervisernes faglige ansvar og kompetence ikke kunne tilgodese krav og forventninger til uddannelsens faglighed, vidensgrundlag, undervisnings- og arbejdsformer etc. Således kunne man diskutere, om der med fordel kunne skelnes mellem organisationsevaluering og undervisningsevaluering vel vidende, at ingen af de to former for evalueringspraksis ville fungere alene. 1.3 Evaluering og akkreditering I disse år udsender Undervisningsministeriet en række tilkendegivelser om, hvorledes den enkelte uddannelsesinstitution skal undersøge og dokumentere kvaliteten af deres undervisning og uddannelsesplanlægning. Evaluering er et krav dels i forhold til Undervisningsministeriets lov om åbenhed og gennemsigtighed (Lov om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne mv. LOV nr 414 af 06/06/2002) i uddannelserne og dels i relation til akkreditering, som bliver aktuelt i forbindelse med sygeplejeskolens indtræden i JCVU. I den forbindelse bad undervisningsministeriet Danmarks Evalueringsinstitut om at udarbejde en række kriterier, som uddannelsesinstitutioner, der uddanner professionsbachelorer skal leve op til for fortsat at have rettigheder til at uddanne professionsbachelorer. Kriterierne blev udsendt i et Katalog i De er opdelt i 5 overordnede temaer med en række underpunkter. Det er den enkelte institution, som er ansvarlig for at kunne dokumentere, at de lever op til de beskrevne krav. I katalogets afsnit 8.1 Kvalitetsvurdering er beskrevet, hvorledes den enkelte uddannelsesinstitution kan arbejde med selvevaluering og dermed kunne dokumentere at være berettiget til at fortsat at uddanne professionsbachelorer: 5

6 Kvalitetsvurdering 40. Institutioner, der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Der er etableret mekanismer til kvalitetsvurdering og -udvikling, som til stadighed kan belyse, om uddannelsen som helhed og uddannelsens enkeltelementer 1) lever op til regelfastlagte samt egne formål og målsætninger, og 2) har sammenhæng til aktuelle behov og erfaringer i professionen/erhvervslivet. Kvalitetsmekanismerne bygger på en procedure, der systematisk inddrager studerende (herunder evalueringer af uddannelsesdele) og kontakt til og tilbagemelding fra relevante erhverv/professioner og fra fagmiljøer. Desuden inddrages indberetninger fra censorformænd og censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer. Der er defineret kriterier for vurdering af henholdsvis gode og mindre gode underviserpræstationer. Kvaliteten af underviseres virksomhed og undervisningsforløb evalueres løbende og systematisk med aktiv studenterdeltagelse og ledelsesopfølgning, fx ved evalueringer af uddannelsesdele. Disse er omfattet af krav om skriftlighed og dokumentation. Der samles systematisk op på kursusevalueringer, hvilket producerer input til fremtidig koordinering og planlægning af undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Uddannelsesinstitutionen har en strategi til håndtering af situationer, hvor undervisningsaktiviteten gentagne gange vurderes negativt. De fornødne ressourcer er afsat til pågældende evaluering af undervisningsaktiviteten og opfølgning herpå. Uddannelsesinstitutionen overvåger udviklingen i eksamensvurderinger, -resultater og - karakterer samt disses forhold til uddannelsens formål og indhold. Der sikres troværdighed herom. Der foretages systematisk indsamling af dimittenders opfattelser af og erfaringer med uddannelsen. (Kilde: den ) 6

7 Evaluering af undervisningen og uddannelsesplanlægningen er således en væsentlig del af det, som uddannelsesinstitutionen skal udvikle og dokumentere for at opnå den ønskede akkreditering. Udover den ønskede akkreditering som en uddannelsesinstitution, der uddanner professionsbachelorer, er det JCVU s intention, at uddannelserne stiler efter at opnå akkreditering som University College 1. I professionsbachelorakkrediteringen fokuseres der på den enkelte uddannelses kvalitet og i akkrediteringen som University College fokuseres der på kvaliteten i og synergieffekten af det samlede uddannelsesudbud, jvf. (Undervisningsministeriet J.nr University College 22.december titel Kvalitetsbetegnelsen University College. Godkendelsesproces) Evalueringsinstituttet (EVA) har på deres hjemmeside beskrevet deres erfaringer med akkreditering af professionsbacheloruddannelserne (http://www.eva.dk/). Heraf fremgår det, at akkrediteringsmetoden og dokumentationsgrundlaget fortsat består af henholdsvis en selvevaluering foretaget af hver uddannelsesinstitution, besøg på hver uddannelsesinstitution og faglige vurderinger foretaget af en række eksterne eksperter. EVA tager udgangspunkt i det katalog over kriterier, som de udarbejdede for undervisningsministeriet i Det er nu, efter erfaringerne med de første akkrediteringer, beskrevet, hvorledes EVA vægter de forskellige kriterier. Således er kriterier 1,2,5,7,10,11,18 og 34 regelbundne, kriterier 9,12,15,16,17,19,20,21,31,og 32 centrale vurderingskriterier. Disse to hold kriterier tæller mere i den samlede vurdering end de resterende kriterier. Akkreditering og evaluering har forskellige formål, men hører sammen på den måde, at institutionens selvevaluering er en af betingelserne for at blive akkrediteret. Således resulterer en akkreditering i en formel indstilling eller ikke-godkendelse af en uddannelse eller institution baseret på en vurdering ud fra fastlagte standarder. I modsætning hertil er evaluering den systematisk planlagte kontinuerlige indsats for udvikling af undervisning og tilrettelæggelse af de enkelte semestre på den enkelte skole. 1 Et University College er en professions- og udviklingsbaseret uddannelsesinstitution, som løser uddannelsesog andre vidensopgaver for et bredt felt af brugere på grundlag af institutionens egen vidensamling og på grundlag af forskningstilknytning til relevante forskningsinstitutioner i ind- og udland. Tildeling af University College er en kvalitetsstempling af CVU et (Undervisningsministeriet J.nr University College 22.december titel Kvalitetsbetegnelsen University College. Godkendelsesproces.) 7

8 Sammenfattende kan man sige, at evaluering: medvirker til kontinuerlig udvikling af den pædagogiske praksis i sygeplejerskeuddannelsen tilgodeser kravet om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelser bidrager til den samlede eksterne evaluering, som EVA i 2006 gennemfører med henblik på at godkende sygeplejeskolen som fortsat uddannelsesinstitution med tilladelse til at uddanne professionsbachelorer 8

9 2 Spørgeskema 2.1 Design, baggrund og kritik Et væsentligt krav til et evalueringsskema er, at de spørgsmål, der søges svar på, stemmer overens med organisationens fælles værdier. Det er ligeledes vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder og begrænsninger skemaet vil få for det fortsatte arbejde med udvikling af institutionens pædagogiske praksis. Sagt på en anden måde er det væsentligt at formulere evalueringsstrategien efter den organisation, som evalueringen skal foregå i og senere bidrage til udvikling af samtidig med at skemaet tilgodeser de krav om dokumentation, som Undervisningsministeriet stiller. Institutionen har gennem flere år diskuteret og implementeret dele af L.E.Dales (Dale,1989) overvejelser relateret til den pædagogiske professionalitet i uddannelsestænkningen. Således er der i den nuværende studieordning implementeret dele af netop denne pædagogiske tænkning. Gennem de sidste år har institutionen også diskuteret syn på læring ud fra oplæg, artikler og tekster. Derfor var det ikke vanskeligt i forbindelse med udvikling af en ny evalueringsstrategi at beskrive det fælles værdigrundlag for evaluering af undervisning og uddannelsesplanlægning. I udviklingen af og evaluering af vores skala har vi ladet os inspirere af den beskrevne arbejdsproces hos Malhotra og Birks (2003:311 ff). Vi har som tidligere beskrevet afklaret, hvad der skal undersøges og dermed skaleres. Med udgangspunkt i dels vores erfaringer som undervisere og vores kendskab til evaluering af undervisning opstillede vi en række kriterier for, hvad vi mener, der kan evalueres og hvad der ikke kan evalueres i en underviserpraksis. Desuden studerede vi de formelle krav, der er til uddannelses- og undervisningstilrettelæggelse i bekendtgørelser og akkrediteringsmateriale. Kravene til det nye skema blev: at det skulle være sags- og ikke personorienteret at det skulle være vejledende mht. revision af læseplanen at det skulle være vejledende mht. revision af fagindhold og undervisningsform at den viden, som genereres gennem evalueringerne anvendes i organisationen med henblik på udvikling af skolens pædagogiske praksis og med henblik på videndeling at der kunne udarbejdes statistisk materiale på baggrund af det 9

10 at det elektroniske spørgeskema blev udformet både med en score og med plads til, at de studerende kunne kommentere deres besvarelse i prosatekst 2.2 Skalering Undersøgelser af anvendte skalaer i kvantitative undersøgelser afslører, at Likert-skalaer, som ordinalskala eller rangordningskala, meget ofte anvendes i forbruger-undersøgelser og især i de undersøgelser, som gerne vil behandle holdninger, præferencer og attituder. Vi vælger i vores evalueringsskema at anvende en rangordningsskala. Likert-skalering bygger på en type af spørgsmål, hvor tilbøjeligheden til at give et positivt svar eller erklære sig enig eller uenig stiger eller falder med stigende skalaværdi ofte udtrykt med adjektiver. Vi har valgt at anvende Likert-skalering i opbygningen af vores spørgeskema. I rangordningsskalaen foregår der en uering fra meget til lidt og svarfordelingen indikerer alene i hvilken et udsagn tillægges værdi / enighed og ikke en sammenligning af, hvor meget det ene udsagn frem for det andet tillægges værdi. Evalueringsresultatet fremkommer således ved at lægge alle informanters responsscore for et enkelt udsagn/spørgsmål sammen. Vi har dog haft behov for at supplere med enkelte spørgsmål, som afviger fra rangordningsskalaen. Eksempelvis har vi anvendt dikotomt spørgsmål og svar i ét af spørgsmålene nemlig spørgsmålet om, hvorvidt undervisningsplanen for lektionerne var tilgængelig i god tid. Desuden har vi anvendt talangivelse som svarmulighed ét sted i spørgeskemaet nemlig i spørgsmålet om, hvor mange ud af de i semesterplanen angivne lektioner den studerende har deltaget i. 2.3 Hvor mange inddelinger skal vi vælge i skalaen? Naresh K. Malhotra og David F. Birks (2003:304ff) beskriver, at der i konstruktionen af et spørgeskema opbygget efter Likert-skalaen udarbejdes en lang række af spørgsmål, som skal besvares ved at forholde sig til en af enighed på en skala fra 1 til 5/7. Traditional guidelines suggest that the appropriate number of categories should be between five and nine. Yet there is no single optimal number of categories. In situations where several scale items are added together to produce a single score for each respondent, five categories are sufficient. (Ibid 2003:307 og 308) 10

11 Undersøgelser har vist, at der mindst bør være 5 til 7 inddelinger, idet antallet har indvirkning på reliabilitetskoefficienten. Jo færre kategorier, en skala er inddelt i, desto lavere reliabilitet. Skal der være et lige eller et ulige antal inddelinger? I bipolare skalaer (uenig enig) med et ulige antal inddelinger gives mulighed for ikke at have nogen mening, altså være neutrale, hvorimod et lige antal kan tvinge respondenterne til at have en mening, uanset at det måtte være misvisende. En Likert skala er typisk konstrueret således, at der et ulige antal skaleringer, en midtersvarmulighed som udtrykker neutralitet eller tilfredshed og to svarmuligheder på hver side af midten. De to svarmuligheder på hver side af tilfredshed/neutral svaret skal have samme tyngde i værdien af det valgte adjektiv og skal således skabe balance i den samlede skalering. (Ibid 2003:308). I vores evalueringsskema er der 5 skaleringer med følgende værdiangivelser; ja, i meget høj, i høj, i tilfredsstillende, i mindre og nej, slet ikke. Vi har diskuteret, hvorvidt de 5 svarmuligheder skal være illustreret med enten talværdi eller tillægsord eller begge dele. Ligeledes har vi diskuteret, hvorvidt vi skal vælge kun at benævne højeste og mindste inddeling. Undersøgelser har vist, at der er relativ lille forskel i besvarelser mellem skalaer, hvor kun endepunkterne er givet betegnelser, og skalaer, hvor de intermediære tilstande ligeledes er givet en betegnelse. Vi vælger, at de 5 svarmuligheder skal illustreres med sproglige angivelser og angive en af enighed i det formulerede udsagn. Vi har været bevidste om, at netop valg af tillægsord til de enkelte inddelinger på skalaen indebærer usikkerheder i målingen, idet de studerende kan tillægge de valgte tillægsord forskellig tolkning. I øvrigt vil der kunne stilles spørgsmål til, hvorvidt vi med sikkerhed kunne antage, at afstanden mellem eksempelvis enig og meget enig ville være den samme som afstanden mellem enig og neutral-værdien. Vi har fravalgt at supplere tillægsordene med tal om end det måske kunne reducere ovennævnte bias. I behandlingen af data konstrueres søjlediagrammer, som illustrerer den %-vise andel af svar indenfor hver svarmulighed set i forhold til samlede antal afleverede skemaer. Vi har, som tidligere nævnt, valgt at anvende den samme rækkefølge om end svarene kan blive præget af monotoni i afkrydsningen. På den anden side vil der også kunne opstår forkerte besvarelser, hvis informanten ikke opdagede at inddelingen var vendt. I vores beskrivelse af, hvorledes vi vil anvende besvarelserne i den ønskede udvikling af den pædagogiske praksis har vi angivet, at besvarelsen i tilfredsstillende angiver, at de studerende har en oplevelse af, at have fået indfriet deres forventninger. Tilsvaren- 11

12 de vil besvarelser under tilfredsstillende sammenholdt med undervisernes refleksioner over undervisningen kunne være udgangspunkt for diskussion og forslag til ændringer af undervisningspraksis. Besvarelser over tilfredsstillende vil sammenholdt med underviser refleksioner kunne være udgangspunkt for tematisering af den gode undervisning i uddannelsesinstitutionen. 2.4 Reliabilitet Reliabiliteten er udtryk for den, hvori samme score kan opnås igen ved brug af samme måleinstrument under de samme betingelser. Graden af reliabilitet udtrykkes undertiden også som konsistens, reproducerbarhed og mulighed for gentagelse. Vi erfarede, at eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt der benyttes IT i undervisningen blev forstået meget forskelligt af de studerende. Således kunne de svare udpræget negativt til anvendelsen af IT samtidig med at de svarede meget positivt på undervisningsformen var velegnet til faget/indholdet og ligeledes at det faglige indhold indebar en tilpas udfordring i undervisningen. Såvel disse måske misvisende skriftlige besvarelser som de studerendes mundtlige kommentarer til den nye evalueringspraksis viste os, at formuleringen af teksten til, hvorvidt der blev anvendt IT i undervisningen lagde op til en meget ensidig og forenklet forståelse af begrebet IT. Spørgsmålet er nu ændret, således at der indbygget i spørgsmålet er angivet, hvad IT kan være. Spørgeskemaets længde / antal spørgsmål kan fremhæves som noget, der påvirker reliabiliteten. Vi har ni grundspørgsmål og max 5 underviservalgte spørgsmål til hvert fag/temaevaluering. Det indebærer i alt 14 spørgsmål, som alene kan besvares med afkrydsning i afmålte felter, men gerne må suppleres med skriftlige kommentarer: Der er angivet tre linier under hvert spørgsmål og i det elektroniske skema vil vi tildele et bestemt antal tegn i kommentarfeltet. 2.5 Validitet Ifølge Malhotra (2003:314ff) vil validitetsproblemer altid kunne opstå, når man behandler subjektive begreber. Det kan være vanskeligt at fastslå om den enkelte måling repræsenterer og afdækker de studerendes opfattelse af undervisningen. Ligeledes kan diskuteres, hvorvidt de studerendes besvarelse er udtryk for en generel vurdering af undervisningens kvalitet eller om besvarelserne alene er et udtryk for de studerendes oplevelse af at have været til stede i undervisningen. Vores evaluering er helt klart ment som en invitation til kritisk refleksion med henblik på udvikling af institutionens praksis relateret til undervisning og uddannelsesplanlægning. 12

13 Spørgeskemaet er bygget op ud fra en forståelse af undervisning som et samarbejde mellem underviseren og den studerende, hvor underviserens rolle er at tilrettelægge de bedste læringsbetingelser og den studerendes ansvar at tage imod dem. Det betyder, at der nødvendigvis i en evaluering af et fag/tema indgår refleksioner fra såvel studerende som undervisere. De studerende markerer deres tilfredshed med undervisningen ud fra angivelse af enighed i en række udsagn, som omhandler didaktiske overvejelser og underviserne beskriver deres didaktiske refleksioner før og efter undervisningens afvikling. Vi har overvejet nødvendigheden af at udarbejde en hjælpetekst til de enkelte spørgeskemaer. I hjælpeteksten kunne angives, hvilke hjælpemidler den studerende skal anvende i sin evaluering, eksempelvis semesterplan, fagplan og skema. Desuden kunne der i hjælpeteksten angives forklaringer på ord, som bliver brugt i de enkelte spørgsmål. Vi har fravalgt hjælpeteksten og ordforklaring. Vi har forsøgt at skrive meget mundret og reduceret bruge af begreber eller normfastsættelser, som ikke kan henvises til kendt tekst for de studerende. Desuden bruges der tid til at introducere de studerende til vores evalueringspraksis og i en forbindelse gennemgås skemaernes ordlyd. Ved det halvårlige møde mellem de studerende og uddannelseskoordinator og ved kontaktlærertimer i 1. og 2.semester er vi opmærksomme på, hvis de studerende er usikre på de anvendte begreber. I øvrigt lægger vi op til, at den underviser i de fag/temaer, som er udvalgt til evaluering naturligvis må diskutere, hvad de fastsatte og de valgte spørgsmål betyder. 2.6 Erfaringer med skemaet Udviklingen af de spørgeskemaer, som vi anvender i forårssemesteret 2007, har været en proces, der har strakt sig over knap 3 år. Diskussioner om hensigten med evalueringen, diskussioner af hvad og hvordan dét vi gerne vil evaluere kan evalueres har krævet mange, men også meget frugtbare diskussioner i blandt undervisere og ledelse. Vi har afprøvet skemaerne i to semestre og har på den baggrund lavet små justeringer, som angår såvel spørgsmål, sprog, systematik og hjælpetekst med henblik på at øge såvel validiteten som reliabiliteten af vores evalueringer. I de studerendes evalueringer kunne vi i nogle besvarelser se lav score på spørgsmål om den faglige udfordring, undervisnings og arbejdsform og holdets indsats i undervisningen, men høj score på egen indsats. Disse svar sammenholdt med undervisernes pædagogiske refleksioner over de studerendes mindre af såvel tilstedeværelse som del- 13

14 tagelse i den planlagte undervisning og eksempelvis planlagt gruppearbejde og fremlægninger gav anledning til spørgsmål om, hvorvidt spørgsmålene egentlig gav indblik i det, som vi reelt ønskede at evaluere på. Diskrepansen mellem de studerendes positive vurdering af egen indsats set i forhold til en mindre positiv vurdering af holdets indsats og underviserens indsats kunne selvfølgelig være et udtryk for, at undervisningen i faget/temaet ikke matchede de krav, som de studerende og uddannelsesinstitutionen generelt har til den enkelte undervisers planlægning og afvikling af undervisning. Men ved det halvårlige møde mellem de studerende og uddannelseskoordinator, hvor en skriftlig evaluering af den generelle uddannelsesplanlægning danner udgangspunkt for en mundtlig evaluering erfarede vi, at de studerendes lave score kunne hænge sammen med den generelle uddannelsesplanlægning, idet de studerende ofte ærligt udtrykte en lav deltagelsesprocent i nogle fag/temaer, men begrundede det med en samtidig alt for stor arbejdsbyrde i uddannelsen eller i de studerendes privatliv. Typisk blev nævnt sanktionsgivende skriftlige opgaver i andre fag, nærtstående eksamen og højtider eller typiske ferie perioder. Den lave score i fag/tema evalueringerne blev altså ofte begrundet i en nødvendig prioritering og et nødvendigt fravalg af nogle fag/temaer i uddannelsen. På baggrund af disse erfaringer besluttede vi at tilføje et spørgsmål i fag/tema evalueringsskemaet. De studerende skal nu markere, hvor mange ud af de planlagte lektioner i det aktuelle fag/tema, han/hun har deltaget i og mener derved at have styrket validiteten i evalueringen. 14

15 3 Undervisning og læring 3.1 Undervisning Beskrivelsen af begrebet undervisning har udgangspunkt i Studieordning for sygeplejerskolerne i Århus Amt 2005, kapitel 4. Undervisnings- og arbejdsformer. Denne tekst har taget afsæt i de relevante bekendtgørelser 2, i teori om uddannelse, undervisning og læring og til dels også i kriteriekatalogets for professionsbacheloruddannelserne inspirationerne hertil kan ses ud fra litteraturlisten. Beskrivelsen af undervisnings- og arbejdsformer i den fælles studieordning er det, både undervisere og uddannelsesplanlæggere stiler mod at gennemføre i henholdsvis undervisning og uddannelsesplanlægning. I evalueringssammenhæng definerer vi undervisning som et forløb bestående af flere lektioner enten relateret til et fag eller til et tema, hvor flere fag er integreret. Undervisning forstår vi som: En social interaktion mellem den lærende og læreren, hvor den lærende møder op med intention om at lære og læreren møder op med intentionen om at skabe de bedst mulige betingelser for at læring kan finde sted. 3.2 Læring Der er et ønske om, at læring ikke blot betyder ophobet viden eller behagelige eller ubrugelige oplevelser af læreprocesser, men at det lærte bliver indlejret i den studerende som tavs og eks-plicit erfaring, viden eller handlemåde. Ifl. Dewey er tænkning, handling og læring sammenvævede sider ved menneskets erfaring. Erfaring er grundlæggende set menneskets samspil med omverdenen og naturen, og et godt samspil er knyttet til lystfølelse og skabende virksomhed (Him og Hippe 1998:227). Deweys opfattelse af læring lægger vægt på, at undervisningen giver den studerende mulighed for at være aktiv og eksperimenterende. Undervisningen skal være meningsfuld og de problemer, der arbejdes med bør relatere sig til virkeligheden. 2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske. Bekendtgørelse nr af 07/11/2006. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor. Undervisnings-ministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 19/02/2001. Lov om de mellemlange videregående uddannelser. Lov nr. 481 af 31/05/

16 Den studerende har ansvaret for for egen læring for sig selv for samspillet med andre studerende og for læringsmiljøet Læreren har ansvaret for læseplaner og dermed at tilrettelægge sin undervisning således at såvel indhold, arbejdsform og pensum er tilpasset de studerendes aktuelle forudsætninger og de i semesterplaner beskrevne hensigter at efterleve skolens værdigrundlag og pædagogiske grundsyn samarbejdet med studerende, kollegaer og ledelse ansvar for læringsmiljø og udvikling af pædagogiske praksis Ledelsen har ansvaret for at være katalysator med henblik på at nå de intentioner, som er beskrevet for uddannelsesinstitutionens pædagogiske praksis at tildele de nødvendige ressourcer for at en systematisk og kontinuerlig evaluering kan implementeres og gennemføres og som meget vigtigt set i evalueringsperspektivet At skolen bliver mindre optaget af rigtigt / forkert og mere optaget af at undre sig og forsøge at blive klogere på, hvad den er i gang med (Ålvik i Hermansen 1999:75). 3.3 Den gode undervisning I den gode undervisning er: målene for undervisningen tydeligt beskrevet i fagplaner og semesterplaner undervisningens indhold og arbejdsform afstemt efter de studerendes forudsætninger og de beskrevne intentioner for uddannelsesinstitutionens værdigrundlag og pædagogiske praksis - herunder mulighed for, at den studerende har indflydelse på eget studie- og læringsforløb - herunder mulighed for, at den studerende udvikler selvstændighed, samarbejdsevne og kritisk refleksion pensum tydeligt angivet og involverer forsknings- og udviklingsarbejder fra indog udland undervisningen tilrettelagt således, at den studerende kan udvikle sin selvstændighed, sin evne til at samarbejde og en kritisk refleksion 16

17 der aftalt relevant evalueringspraksis med henblik på kontinuerligt udvikling af de bedst mulige betingelser for at skabe læring 17

18 4 Studerendes og underviseres evaluering 4.1 Hvem evaluerer? På baggrund af litteraturstudier og kommentarer fra møder med ledelse og undervisere blev der udarbejdet to spørgeskemaer. Et spørgeskema, som fokuserer på evaluering af undervisningen i et fag/tema i et semester og et spørgeskema, hvis spørgsmål fokuserer på evaluering af uddannelsesplanlægningen af et semester. 4.2 Studerendes evaluering af undervisningen Spørgeskemaet er udformet med en række statements om formidling af undervisningen, samarbejde og engagement, undervisningens indhold og læring og benytter sig af en 5- punkt score, der går fra ja, i meget høj til nej, slet ikke. Under hvert udsagn er der mulighed for at kommentere sin besvarelse. Spørgsmålene angiver det fælles ansvar, som undervisere og studerende, jvf. værdigrundlaget og det pædagogiske udgangspunkt, har for undervisningens gennemførelse. Som supplement til dette skema er der udarbejdet en udsagnsbank med 11 spørgsmål angående undervisningens indhold, læring og professionsrettethed. Underviseren skal ud fra denne udsagnsbank vælge spørgsmål, der tilgodeser de hensigter med indhold, undervisnings- og arbejdsformer eller evaluering, som har været højt prioriteret i den aktuelle undervisningsplanlægning. Det eksisterende spørgeskema må maximalt suppleres med 5 spørgsmål fra banken. 4.3 Studerendes evaluering af semestret Spørgeskemaet er udformet med en række statements om uddannelsestilrettelæggelse, vejledning og forberedelse til obligatoriske opgaver og interne og eksterne prøver med mulighed for kommentar til hvert spørgsmål. Spørgeskemaet benytter sig af en 5-punkt score, der går fra ja, i meget høj til nej, slet ikke. 4.4 Undervisernes evaluering af egen undervisning De studerendes evaluering af undervisningen og tilrettelæggelsen af semestrene har stor betydning for de ændringsforslag, der implementeres. Det samme gælder undervisernes refleksioner over undervisningens forløb. Underviserne implementerer evt. ændringer i undervisningen, og i det perspektiv er undervisernes refleksioner over undervisningen uundværlige. 18

19 Undervisernes evaluering skal indeholde følgende: En redegørelse for, hvordan undervisningsforløbet er planlagt. En beskrivelse af, hvad der skete i løbet af undervisningen. Forslag til evt. ændring af undervisningens indhold, litteratur og undervisningsformer. Underviserne evaluerer på forhånd udvalgte fag og temaer. De involverede undervisere får direkte besked om hvilke fag og temaer, det drejer sig om. 19

20 5. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel I modsætning til de studerendes tilbagemeldinger, der foregår via spørgeskemaer, er underviserernes evaluering beskrivende ud fra de elementer, der er beskrevet af Hiim og Hippe i deres didaktiske relationsmodel (Hiim og Hippe 1998: 93). Hiim og Hippe s didaktiske relationsmodel Kilde: Hiim og Hippe 1998: 93. Modellen består af seks elementer, der er indbyrdes forbundne. Det vil sige, at de enkelte elementer ikke kan stå alene, men må forstås i relation til modellens andre elementer. 5.1 De seks elementer Læreprocessen Læreprocessen forankrer Hiim og Hippe i en kritisk humanistisk pædagogik; Den didaktiske relationstænkning betragter læring i lyset af et kritisk, humanistisk udgangspunkt. Det humanistiske syn på læring som en kreativ proces indebærer, at både følelsesmæssige og intellektuelle sider ved læreprocessen bliver varetaget Læring foregår både i en per- 20

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU - Fyn igangsatte i 2003 et tværfagligt evalueringsprojekt

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen Indholdsfortegnelse Organisering af klinisk undervisning i Assens Kommune... 3 Formål... 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071

Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Hold: BSE16o-1 J.nr.: 4071 Semester: 1 Dato: 07. februar 2017 Status: 11 ud af 21 har besvaret evalueringen I hvilken grad vurderer du, at der har været sammenhæng mellem undervisningens indhold og semestrets

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Odense kommunale ældrepleje OKÆ sygepleje. Udd. koordinator Alice Helbak

Odense kommunale ældrepleje OKÆ sygepleje. Udd. koordinator Alice Helbak 1 Odense kommunale Ældrepleje, s evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen Periode. November 07 November 09 Evalueringspraksis er udarbejdet med udgangspunkt i skabelon for

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn

Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn Overordnet ramme for etablering af evalueringspraksis: Når de kliniske uddannelsessteder,

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck

Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Evaluering af 6. semester tilvalgsfag SIV forår 2011 Jeanne Strunck Tilvalg: Organisation og ledelse Der er i alt indleveret 29 besvarelser fra 2 fag: Retorik og mundtlig formidling; Styring og ansvarlighed

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 3 Dato for evaluering: 17/11 2016 Modul/semesteransvarlig: LM Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 15/18 83% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Hold: BSF17o-1 J.nr.: Status: 7½ ud af 17 har besvaret evalueringen (½ er en der har afgivet nogen svar )

Hold: BSF17o-1 J.nr.: Status: 7½ ud af 17 har besvaret evalueringen (½ er en der har afgivet nogen svar ) Hold: BSF17o-1 J.nr.: 4071 Modul: Semester 1 Dato: 31. juli 2017 Status: 7½ ud af 17 har besvaret evalueringen (½ er en der har afgivet nogen svar ) I hvilken grad vurderer du, at der har været sammenhæng

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling P Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus Odense Universitetshospital 1.

Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling P Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus Odense Universitetshospital 1. , Odense Det Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hus, Odense Lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. 1. Baggrund og ramme for etablering af lokal evalueringspraksis: CVSU

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere

Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere Projektbeskrivelse Udvikling af undervisning i færdighedslaboratoriet gennem samarbejde med kliniske vejledere VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Gitte Sylvester adjunkt cand,cur Anette

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Evaluering af den kliniske uddannelse

Evaluering af den kliniske uddannelse Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere