Analyse af svage og udsatte ledige på Lolland-Falster. Bilag

Transkript

1 Analyse af svage og udsatte ledige på Lolland-Falster Bilag August 2005

2 1. Bilag til delanalyse I Herunder er de tabeller, som vedrører analysen af såvel alle ledige i Lolland- Falster som gruppen af svage og udsatte ledige samlet. For at få et mere overordnet sammenligningsgrundlag er karakteristika ved den samlede arbejdsstyrke på Lolland-Falster også indsat. Dog er det her værd af være opmærksom på, at statistikken over forskellige karakteristika ved arbejdsstyrken bygger på forskellige opgørelser, og derfor varierer omfanget af arbejdsstyrken. 1.1 Karakteristika Herunder ses aldersfordelingen blandt samtlige ledige, svage og udsatte ledige samt den samlede arbejdsstyrke på Lolland-Falster. Tabel 1: Aldersfordeling Alder Svage og udsatte ledige Andel (i pct.) Samtlige ledige Arbejdsstyrken Under 20 år 0,5 2,4 5, år 18,8 19,6 13, år 28,2 25,9 21, år 26,1 24,7 26, år 24,0 24,7 27, år 2,3 2,7 4,8 I alt ( i pct.) 100,0 100,0 100,0 I alt (N) og Danmarks Statistik Statistikbanken:RAS33 Tabellen herunder viser kønsfordelingen. Tabel 2: Kønsfordeling Køn Andel (i pct.) Svage og udsatte ledige Samtlige ledige Arbejdsstyrken Mænd 45,0 46,2 53,4 Kvinder 55,0 53,8 46,6 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 I alt (N) og Danmarks Statistik Statistikbanken: RAS33 2

3 Herunder ses nationalitetsfordelingen blandt hhv. de svage og udsatte ledige og samtlige ledige. Tabel 3: Fordelingen på nationalitet Nationalitet Svage og udsatte ledige Andel (i pct.) Samtlige ledige Danskere 83,8 87,5 Mere udviklede lande 1 10,0 7,5 Mindre udviklede lande 2 6,3 5,0 I alt (i pct.) 100,0 100,0 I alt (N) Fordelingen på udvalgte a-kasser illustreres herunder. Tabel 4: Fordeling på a-kasser a-kasser Svage og udsatte ledige Andel (i pct.) Samtlige ledige 3F 17,5 19,0 HK 8,3 9,8 Offentlige ansattes A-kasse 5,8 6,7 Metalarbejdernes A-kasse 2,8 4,1 Kristelig A-kasse 3,5 3,8 FTF-A 2,1 2,4 Ingen A-kasse/uoplyst 44,2 33,5 LVU - A-kasser 3 1,6 2,0 MVU og KVU - A-kasser 4 3,1 4,8 A-kasser for faglærte 5 3,4 4,1 Øvrige A-kasser 6 7,7 9,9 I alt (i pct.) 100,0 100,0 I alt (N) Tabellen herunder viser fordelingen på udvalgte a-kasser blandt de forsikrede ledige og blandt de forsikrede i arbejdsstyrken. 1 Mere udviklede lande består af Finland, Island, Liechtenstein, Luxembourg, Monaco, Norge, Sverige, Albanien, Andorra, Belgien, Bulgarien, tidl. Tjekkoslovakiet, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Serbien & Montenegro, tidl. Jugoslavien, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, tidl. Sovjetunionen, Spanien, Storbritannien, Ungarn, Vatikanstaten, tidl. Vesttyskland, Østrig, tidl. DDR, Europa, Canada, USA, Nord Amerika, Uoplyst Nord Amerika, Japan, Australien, New Zealand, Estland, Letland, Litauen, Rusland, Belarus, Moldova, Kroatien, Slovenien, Bosnien-Herzegovina, Makedonien, Tjekkiske Rep. Slovakiet, Færøerne, jf. DREAM-databasen. 2 Mindre udviklede lande omfatter alle andre lande, jf. DREAM-databasen. 3 I denne gruppe indgår følgende A-kasser: Erhvervssproglig A-kasse, Ingeniørernes A-kasse, Magistrenes A- kasse, Akademikernes A-kasse, Ledernes A-kasse og Civiløkonomernes A-kasse. 4 I denne gruppe indgår følgende A-kasser: Socialpædagogernes Landsdækkende A-kasse, Danmarks Læreres Fælles A-kasse, Teknikernes A-kasse, Danske Sygeplejerskers A-kasse, Børne og ungdomspædagogernes A- kasse, IT-fagets og Merkonomernes A-kasse. 5 I denne gruppe indgår følgende A-kasser: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasse, Blik og Rørarbejdernes A-kasse, El-Fagets A-kasse, Malersvendenes A-kasse og Træ-Industri-Bygs A-kasse. 6 I denne gruppe indgår følgende A-kasser: Danske Lønmodtageres A-kasse, Stats- og Teleansattes A-kasse, Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, Danske Sælgeres A-kasse, Frie Lønmodtageres A-kasse, A- kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende, DANA A-kasse for Selvstændige, Restaurationsbranchens A-kasse og Pædagogiske Medhjælperes Fælles A-kasse. 3

4 Tabel 5: Fordelingen på udvalgte a-kasser (andel i pct.) Forsikrede svage og udsatte ledige Forsikrede ledige Forsikrede i arbejdsstyrken 3F 31,3 28,6 19,5 HK 14,9 14,7 14,0 Offentlige ansattes A- kasse 10,3 10,0 Øvrige a-kasser 43,5 46,7 56,8 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Kilde: 9,7 Fordelingen på forsørgelsesgrad blandt de svage og udsatte ledige ses herunder. Tabel 6: Fordeling på forsørgelsesgrad for svage og udsatte ledige (målt over 2 år) Ledighedsgrad Andel (i pct.) 0,61-0,65 5,0 0,66-0,70 5,2 0,71-0,75 5,8 0,76-0,80 4,6 0,81-0,85 5,5 0,86-0,90 5,8 0,91-0,95 9,3 0,96 1,00 58,9 I alt (i pct.) 100,0 I alt (N) Karakteristika ved de fire segmenter Nedenstående tabeller viser karakteristika ved de fire segmenter af svage og udsatte ledige på Lolland-Falster. Her ses først fordelingen af aldersgrupperne mellem de segmenter og herefter aldersfordelingen i de fire segmenter Tabel 7: Fordelingen af aldersgrupperne mellem de fire segmenter Alder Segmenter (andel i pct.) A B C D I alt (i pct.) I alt (N) Under 20 år 14,7 0 64,7 20,6 100, år 16,2 18,9 18,7 46,2 100, år 16,4 24,4 12,4 46,9 100, år 18,9 25,8 12,2 43,2 100, år 24,0 40,0 8,7 27,3 100, år 25,0 23,6 8,1 43,2 100,0 148 I alt (N) ,

5 Tabel 8: Aldersfordelingen i de fire segmenter Alder Segmenter (andel i pct.) A B C D Alle segmenter Under 20 år 0,4 0 2,7 0,3 0, år 16,0 13,0 27,5 21,3 18, år 24,3 25,2 27,3 32,4 28, år 25,9 24,7 24,8 27,6 26, år 30,3 35,1 16,3 16,0 24, år 3,1 2,0 1,5 2,5 2,3 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Nedenfor vises kønsfordelingen i de fire segmenter Tabel 9: Kønsfordelingen i de fire segmenter Køn Segmenter (andel i pct.) A B C D Alle segmenter Mænd 49,0 41,8 50,6 43,6 45,0 Kvinder 51,0 58,2 49,4 56,4 55,0 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Fordelingen af nationalitet i de fire segmenter ses herunder, og herefter vises fordelingen af nationalitet mellem de fire segmenter. Tabel 10: Nationalitet i de fire segmenter Nationalitet Segmenter (andel i pct.) A B C D Alle segmenter Danskere 93,1 89,8 87,7 74,2 83,8 Mere udviklede lande 4,8 7,3 6,8 15,1 10,0 Mindre udviklede lande 2,1 2,9 5,5 10,7 6,3 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Tabel 11: Fordelingen af nationalitet mellem de fire segmenter Nationalitet Segmenter (andet i pct.) A B C D I alt (i pct.) I alt (N) Danskere 21,2 29,3 13,4 36,2 100, Mere udviklede lande 9,2 20,0 8,7 62,1 100,0 630 Mindre udviklede lande 6,3 12,6 11,3 69,8 100,0 397 I alt (N)

6 Herunder er de fire segmenter opdelt geografisk. Tabel 12: Geografisk fordeling af de fire segmenter Segmenter (andel i pct.) Kommune A B C D Alle segmenter I alt (N) Lolland kommune Holeby 3,6 3,3 4,2 4,1 3,8 241 Højreby 3,6 4,2 2,7 3,1 3,5 219 Maribo 10,6 10,1 11,8 9,9 10,3 654 Nakskov 16,1 20,7 13,7 22,7 19, Ravnsborg 5,8 5,3 5,2 4,6 5,1 322 Rudbjerg 2,6 3,1 2,6 3,3 3,0 190 Rødby 5,0 6,1 8,8 10,4 8,0 505 Guldborgsund Nysted 5,0 4,7 3,8 3,1 4,0 253 Nørre Alslev 7,1 5,0 6,7 3,6 5,1 320 Sakskøbing 8,9 6,8 9,5 5,8 7,2 453 Stubbekøbing 5,4 5,4 5,7 4,4 5,0 318 Nykøbing 20,4 20,3 21,1 20,3 20, Sydfalster 5,9 4,9 4,3 4,7 4,9 312 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Kilde: Fordelingen på udvalgte a-kasser ses her. Tabel 13: De fire segmenters fordeling på udvalgte a-kasser a-kasser Segmenter (andel i pct.) A B C D Alle segmenter 3F 24,3 20,9 19,3 11,4 17,5 HK 16,2 12,2 5,5 3,0 8,3 Offentlige ansattes A- kasse 6,7 7,0 7,5 4,0 5,8 Metalarbejdernes A-kasse 6,0 3,2 2,2 1,2 2,8 Kristelig A-kasse 6,2 4,9 2,5 1,7 3,5 FTF-A 3,4 3,5 1,8 0,5 2,1 Ingen A-kasse/uoplyst 10,9 28,0 45,1 70,2 44,2 LVU - A-kasser 3,8 2,1 1,0 0,4 1,6 MVU og KVU - A-kasser 5,6 4,0 3,6 1,2 3,1 A-kasser for faglærte 4,4 4,7 3,0 2,3 3,4 Øvrige A-kasser 12,6 9,4 8,4 4,0 7,7 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N)

7 Uddannelsesniveauet i de fire segmenter samt niveauet i den samlede arbejdsstyrke illustreres nedenfor. Tabel 14: Uddannelsesniveau Segmenter (andel i pct.) Uddannelsesniveau A B C D Ikke-faglærte 30,4 26,7 47,7 60,3 38,5 39,9 53,0 58,6 38,7 27,6 47,0 41,6 16,5 13,8 12,6 10,3 13,8 16,4 Andet - 0,9 0,9 1,7 0,8 2,1 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Kilde: Spørgeskema blandt 400 svage og udsatte ledige udvalgt via DREAM samt Danmarks Statistik Statistikbanken HFU2 Herunder er uddannelsesniveauet illustreret mere detaljeret. Tabel 15: Udvidet oversigt over uddannelsesniveauet Uddannelsesniveau Segmenter (andel i pct.) A B C D Vægtet gns. af segmenter Alle segmenter Arbejdsstyrken Erhvervsuddannede Videreuddannede Arbejdsstyrken 7. klasse 4,3 6,9 9,9 6,9 6, klasse 11,3 6,9 13,5 31,0 18,5-10. klasse 7,8 7,8 18,0 12,1 10,9 - I alt grundskole 23,5 21,6 41,4 50,0 36,2 35,5 Almen gymnasial uddannelse og erhvervsgymnasialuddannelse 7,0 5,2 6,3 10,3 4,6 7,8 Erhvervsuddannelse 53,0 58,6 38,7 27,6 42,2 41,6 KVU 3,5 3,4 2,7 1,7 2,6 3,3 MVU 8,7 7,8 9,9 6,9 7,9 10,5 LVU 4,3 2,6-1,7 2,2 2,3 Andet - 0,9 0,9 1,7 1,1 2,4 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Kilde: Spørgeskema blandt 400 svage og udsatte ledige udvalgt via DREAM samt Statistikbanken:HFU2 De to tabeller herunder viser fordelingen i forsørgelsesgrad målt over 2 år. Tabellerne er opdelt i henhold til modellen, således at de to segmenter, hvor forsørgelsesgraden ligger mellem 0,6 og 0,9 er i en tabel, og de to segmenter med en forsørgelsesgrad over 0,9 i den anden tabel. Tabel 16: Fordelingen i forsørgelsesgrad i segmenterne A og C Forsørgelsesgrad Segmenter (andel i pct.) A C 0,61 0,65 15,9 15,2 0,66 0,70 16,0 16,8 0,71 0,75 18,8 17,0 0,76 0,80 14,7 13,9 0,81 0,85 17,0 17,9 0,86 0,90 17,5 19,2 I alt (i pct.) 100,0 100,0 I alt (N)

8 Tabel 17: Fordelingen i forsørgelsesgrad i segmenterne B og D Forsørgelsesgrad Segmenter (andel i pct.) 0,91 0,95 20,7 8,9 0,96 1,00 79,3 91,1 I alt (N) B D Nedenfor gives et statusbillede at forsørgelsesgrundlaget i uge for de fire segmenter. Tabel 18: Statusbillede for de fire segmenter (målt i uge ) Segmenter (andel i pct.) Forsørgelsesgrundlag A B C D Alle segmenter (andel i pct.) Fuld ledighed 40,6 26,9 5,5 1,2 16,2 Ledighed (> 50 pct. om ugen) 8,7 1,5 0,4 0,1 2,2 AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere uden aktivering AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere med aktivering AF-tilmeldte introduktionsydelse med/uden aktivering 5,3 8,7 6,5 5,4 6,4 1,2 3,3 1,2 3,1 2,0 0,1 0,2 0,1 0,1 0,9 AF-tilmeldte starthjælp med/uden aktivering 0, Forsikrede ledige i privat/offentlig løntilskud 12,8 14,2 0,2 0,1 6,3 Forsikrede ledige i virksomhedspraktik 1,2 0,6 0 0,1 0,9 Forsikrede ledige i korte vejlednings- og afklaringsforløb Forsikrede ledige i uddannelse (ordinær og særlig tilrettelagt) 3,4 2,3 0,2 0,1 1,3 8,6 4,1 0,2 0,2 2,3 Kontanthjælp uden aktivering 4,3 8,3 33,0 49,1 27,4 Kontanthjælp med aktivering 1,5 4,5 12,9 23,8 12,9 Introduktionsydelse med/uden aktivering 0 0 2,7 2,2 1,3 Starthjælp ,1 0 Ledighedsydelse med/uden aktivering 0,1 0,9 6,8 4,3 2,9 Forrevalidering 0,7 3,4 0,7 0,8 1,4 Revalidering 2,6 16,3 2,0 2,3 6,1 Sygedagpenge 8,8 5,1 27,3 7,2 9,5 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt

9 I tabellen vises civilstand for de svage og udsatte ledige. Tabel 19: Svage og udsatte ledige fordelt på civilstand (andel i pct.) Civilstand Segment A Segment B Segment C Segment D I alt Enkemand M/K 1,9 2,7 1,4 1,3 1,8 Fraskilt 18,9 18,8 16,0 18,1 18,2 Gift 42,3 44,3 33,7 27,9 35,8 Ophævet partnerskab 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 Partnerskab 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 Ugift 35,8 31,8 39,5 38,7 36,4 Uoplyst 0,8 2,2 9,3 13,7 7,5 I alt ( i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) I tabellen herunder er vist fordelingen af de ikke-aktiverede i forhold til størrelsen af deres dominerende ydelse. Den dominerende ydelse er defineret som minimum 50 pct. af den ydelsesgruppe. Tabellen viser, hvor stor andelen af den dominerende ydelse er blandt de ikke-aktiverede fordelt på de fire segmenter. Tabel 20: Fordelingen på det dominerende forsørgelsesgrundlag blandt de ledige, som ikke har været aktiveret Det dominerende Segmenter (andel i pct.) forsørgelsesgrundlag A B C D 0,50 0,55 10,0 4,8 4,6 3,3 0,56 0,60 8,0 2,8 5,1 2,3 0,61 0,65 5,0 5,3 3,7 1,7 0,66 0,70 5,5 7,3 4,6 2,2 0,71 0,75 8,0 5,0 6,5 2,8 0,76 0,80 7,5 2,8 3,9 2,8 0,81 0,85 5,0 4,4 5,3 3,0 0,86 0,90 3,5 3,4 5,6 3,1 0,91 0,95 10,0 7,5 2,8 5,0 0,96 1,00 37,5 56,8 57,8 73,6 I alt (i pct.) 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt (N) Tilgangen til gruppen af svage og udsatte ledige Tabellen herunder viser andelene uden offentlig forsørgelse målt hhv. 3 og 5 år tilbage for de fire segmenter. Tabel 21: Status for de fire segmenter 3 år før (uge ) andel i procent Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D I alt Ingen off. forsørgelse 47,3 22,9 47,8 16,5 28,1 Forsikrede ledige - fuld/delvis ledighed 22,8 17,2 4,6 3,0 10,8 AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere m/u aktivering 2,3 8,0 5,9 12,5 8,5 Forsikrede ledige i aktivering 10,1 16,0 3,8 2,6 7,8 Kontanthjælp med/uden aktivering 4,0 12,7 18,7 48,2 26,3 Forrevalidering/revalidering 3,6 11,7 2,6 2,5 5,2 SU-berettiget uddannelse 2,3 1,1 3,5 1,4 1,8 Orlov: børnepasningsorlov, uddannelsesorlov, barselsorlov 2,0 1,4 1,7 0,4 1,2 Sygedagpenge 4,9 7,1 7,9 4,6 5,8 Andet 0,7 2,0 3,5 8,3 4,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 samt egne beregninger 9

10 Tabel 22: Status for de fire segmenter 5 år før (uge ) andel i procent Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D I alt Ingen off. forsørgelse 51,0 36,6 52,2 28,8 38,2 Forsikrede ledige - fuld/delvis ledighed 20,4 16,1 11,7 5,5 12,0 AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere m/u aktivering 1,2 4,6 5,3 9,8 6,2 Forsikrede ledige i aktivering 9,2 13,5 3,2 4,2 7,6 Kontanthjælp med/uden aktivering 6,1 15,9 16,4 41,7 24,6 Forrevalidering/revalidering 1,9 4,0 1,6 2,9 2,8 SU-berettiget uddannelse 3,1 2,0 2,5 2,2 2,3 Orlov: børnepasningsorlov, uddannelsesorlov, barselsorlov 2,7 2,0 2,7 1,2 1,9 Sygedagpenge 4,5 5,1 4,1 3,4 4,2 Andet 0,0 0,1 0,4 0,2 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 samt egne beregninger Her under ses udviklingen i andele uden offentlig forsørgelse hhv. 3 og 5 år tilbage. Figur 2.4: Andel uden off. forsørgelse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A B C D 3 år før 5 år før samt egne beregninger 1.3 Karakteristika ved mønsterbrydere Herunder ses aldersfordelingen og fordelingen på udvalgte a-kasser samt fordelingen på aktiveringsuger målt over to år blandt mønsterbryderne. Tabel 23: Aldersfordeling blandt mønsterbrydere Alder Andel i pct år 13, år 30, år 32, år 17, år 5,1 I alt (i pct.) 100,0 I alt (N) 79 10

11 Tabel 24: Mønsterbrydere fordelt på udvalgte a-kasser Udvalgte a-kasser Andel i pct. 3F 13,9 HK 11,4 Offentlige ansattes A-kasse 15,2 Metalarbejdernes A-kasse 3,8 Kristelig A-kasse 8,9 FTF-A 2,5 Ingen A-kasse/uoplyst 29,1 LVU - A-kasser 1,3 MVU og KVU - A-kasser 7,6 A-kasser for faglærte 1,3 Øvrige A-kasser 5,1 I alt (i pct.) 100,0 I alt (N) 79 Tabel 25: Aktiveringsuger i 2002 og 2003 for mønsterbrydere Antal aktiveringsuger Andel i pct. 0 uger 34, uger 6, uger 7, uger 16, uger 15, uger 20,3 I alt (i pct.) 100,0 I alt (N) De fire segmenter Herunder er modellen for opdeling af segmenter af svage og udsatte ledige illustreret. Modellen viser de to faktorer, hvor ud fra segmenterne vil blive konstrueret forsørgelsesgrad og forsørgelsesgrundlag. Model 1: Opdeling af gruppen af svage og udsatte ledige Forsørgelsesgrundlag Primært ledighed som problem Problemer ud over ledighed Forsørgelsesgrad Stor tilknytning til arbejdsmarkedet (0,60-0,90) Lille tilknytning til arbejdsmarkedet (0,91-) A B C D Kilde: New Insight Nedenfor gennemgås overvejelserne i forhold til en mere præcis afgrænsning af de to faktorer. 11

12 Forsørgelsesgrad Første faktor for udvælgelsen af svage og udsatte ledige er forsørgelsesgraden. Inkluderet i forsørgelsesgraden er de forskellige former for ledighed med/uden aktivering, delvis ledighed med supplerende dagpenge, sygedagpenge, starthjælp og introduktionsydelse (for nærmere gennemgang se de opstillede koder herunder). I definitionen medtages ikke barsel eller andre former for orlov samt ledighed under 50 pct. af ugen med supplerende dagpenge. Fravalget skyldes, at disse ydelsesformer ikke umiddelbart kan kategoriseres som ledighed. Derudover har vi fravalgt de ydelser, som er knyttet til en permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet efterløn, pension og førtidspension. Vores forslag til opdelingen af forsørgelsesgrad er følgende: Stor tilknytning til arbejdsmarkedet - denne gruppe defineres som ledige med relativ stor/større tilknytning til arbejdsmarkedet. Der udtrækkes i DREAM de ledige, som har en forsørgelsesgrad på 0,6 0,9 over to sammenhængende år (hvilket svarer til uger ud af 104 uger, hvor de ledige har modtaget én af de former for offentlig forsørgelse, som er medtaget i vores ledighedsdefinition). Lille tilknytning til arbejdsmarkedet denne gruppe defineres som ledige med en forsørgelsesgrad på ,00 over 2 sammenhængende år (hvilket svarer til ugers ledighed ud af 104 uger). Måletidspunktet er fra uge og 2 år tilbage. Uge er det seneste tidspunkt, som DREAM pt. er opdateret med. Forsørgelsesgrundlag Forsørgelsesgrundlaget er med til at nuancere forsørgelsesgraden, idet forsørgelsesgrundlaget knytter sig til de lediges afstand til arbejdsmarkedet. Overordnet set sker opdelingen på følgende måde: Ledige med ledighed som eneste problem og som vurderes at være tæt på arbejdsmarkedet. Ledige med andre problemer ud over ledighed og som vurderes at være langt fra arbejdsmarkedet. Herunder er de ydelser (og DREAM-koder), som skal anvendes til at definere de to grupper, inddelt i de to overordnede kategorier. Tabel 26: Typologi Typologi DREAM-koder Ydelsestype Ledige med ledighed som eneste 111 Fuld ledighed m. dagpenge problem (tæt på arbejdsmarkedet) 112 Ledighed > 50 pct. i ugen med supplerende dagpenge Forsikrede ledige med/uden 121 og 122 Ferieledighed aktivering 131 AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere uden aktivering Kontanthjælpsmodtagere, personer på introduktionsydelse AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere med aktivering eller starthjælp tilmeldt AF Personer på forrevalidering og revalidering AF-tilmeldte personer på starthjælp eller introduktionsydelse med/uden aktivering AF-aktivering af forsikrede ledige 12

13 Tabel 26: Typologi Typologi DREAM-koder Ydelsestype Ledige med andre problemer ud over ledighed (langt fra arbejdsmarkedet) Kontanthjælp med/uden kommunal aktivering Introduktionsydelse og starthjælp med/uden kommunal aktivering Sygedagpenge 791 Forrevalidering 792 Revalidering Introduktionsydelse med/uden kommunal aktivering Starthjælp med/uden kommunal aktivering Kontanthjælp med/uden kommunal aktivering Ledighedsydelse med/uden kommunal aktivering Kommunal aktivering i form af løntilskud til ledige på kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse 891 Sygedagpenge Placeringen af de ledige ud fra forsørgelsesgrundlag baseres på en optælling af ugerne med forsørgelse, hvorefter den ledige placeres i den af de to grupper, hvor vedkommende har modtaget mere end halvdelen af sine ydelser. I optællingen er der taget højde for, at ikke alle ledige har modtaget ydelser i samtlige tilgængelige uger inden for de sidste to år. Her følger et udregningseksempel: Hvis en person i segment A har været ledig i 75 uger ud af de 104 mulige og alle uger har modtaget en af de overførsler, der er defineret som ledighed som primære problem, vil vedkommende have en dominerende ydelsesgrad på 100. Hvis personen har været på ydelser, der er defineret som ledighed som primære problem i kun 40 uger af de i 75 ledighedsuger, så er den dominerende ydelsesgrad 53 pct. 1.5 Survey Der er gennemført 400 telefoninterview med personer fra de fire segmenter. Udgangspunktet for interviewene var en jævn fordeling mellem de fire grupper, men det var vanskeligt at opnå 100 interview med segment D, idet mange ikke kunne træffes hjemme inden for perioden, samt at mange telefonnumre var forkerte. Derfor er de 400 interview fordelt på følgende måde blandt de fire segmenter: Segment A 115 interview Segment B 116 interview Segment C 111 interview Segment D 58 interview Udarbejdelse af model over motivation og kompetence Motivation og kompetencer defineres ud fra følgende spørgsmål i surveyen: Vil: Vil du gerne have et arbejde nu? (spg. 11) skal svare: ja, og Søger du aktivt et arbejde? (spg. 12) skal svare: ja, og Hvordan har du det med at være arbejdsløs? (spg. 37) skal ikke svare: fint Resten kategoriseres som vil ikke. Kan: 13

14 Hvad er årsagen til, at du nu er arbejdsløs (spg. 7) skal ikke svare: at de blev syge, og Hvornår har du sidst haft ordinært arbejde? (spg. 8) skal ikke svare: at de aldrig har haft et arbejde, og Hvis du fik tilbudt et job, hvornår ville du så kunne begynde? (spg. 28) skal svare: enten i morgen/over morgen eller inden for en uge Resten kategoriseres som kan ikke. 2. Bilag til delanalyse II 1.6 Datakilder anvendt i delanalyse II Statistisk materiale I kapitlet er det primære statistiske materiale baseret på fremskrivninger lavet i AKF s LINE-model. Derudover anvendes data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken. Interview med virksomheder Der fokuseres i analysen på de otte centrale brancher for de kortuddannedes arbejdsmarked. Brancherne er valgt ud fra deres nuværende og forventede beskæftigelsesmæssige betydning (andel af job). Der er foretaget i alt 20 interviews med personaleansvarlige på virksomheder indenfor de otte brancheområder. Der er gennemført fem personlige interviews og 15 telefoninterview. Interviewvirksomhederne er identificeret og udvalgt på følgende måde: Der er udskrevet lister med alle virksomheder over 20 ansatte inden for de otte brancher fra Købmandsstandens Oplysningsbureau. Derefter er der lavet en bruttoliste med de største og ud fra New Insights vurdering mest interessante virksomheder. AF-Storstrøm har kommenteret og tilføjet mulige interviewvirksomheder. Derefter er virksomhederne blevet kontaktet telefonisk og truffet aftale med den personaleansvarlige for interview. Der er lagt vægt på, at der er blevet interviewet forskellige typer virksomheder inden for brancherne. Ressourcepersoner Der er gennemført interview med: Bjarne Hansen, a-kasseleder, 3F i Nakskov Pia Kjær, socialformidler, Maribo Kommune Tonie Brabrand, leder, Arbejdsmarkedscenteret, Nykøbing F. Kommune Studievejleder, Social- og sundhedsskolen, Nykøbing F. 14

15 Projektscannning Der er gennemført interview/diskussion med kontorchef Tonni Kragh og to medarbejdere fra kontoret for Regional Udvikling, Storstrøms Amt. Derudover er Socialfondens database over mål 2 og 3 projekter i regionen scannet. Branchefremskrivninger opdelt på de to fremtidige storkommuner ses herunder. Tabel 27: Procentvis udvikling i antallet af jobs 2004 til 2011, fordelt efter uddannelsesniveau og område Lolland 1.7 Efterspørgselsudviklingen i de to fremtidige storkommuner Guldborgsund Ufaglært/Uoplyst -6% -7% Faglært 5% 9% Kort videregående uddannelse 36% 29% Mellemlang videregående uddannelse 25% 13% Lang videregående uddannelse 33% 20% Alle i uddannelse 5% 5% Kilde: Fremskrivning, LINE-AKF. Bearbejdet af New Insight A/S. Tabel 28: Andel jobs fordelt på brancher og storkommuner, år 2011 DB9 Lolland Guldborgsund I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 6% 6% 6% Fremstillingsvirksomhed 16% 11% 13% Energi- & vandforsyning 1% 1% 1% Bygge- & anlægsvirksomhed 6% 8% 7% Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed 16% 18% 17% Transportvirksomhed, post og telekommunikation 8% 6% 6% Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice 7% 8% 8% Offentlige og personlige tjenesteydelser 40% 42% 41% Alle erhverv 100% 100% 100% Kilde: Fremskrivning, LINE-AKF. Bearbejdet af New Insight A/S. 15

16 Tabel 29: Antal jobs fordelt på brancher og storkommuner, år 2011 DB9 Lolland Guldborgsund I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Fremstillingsvirksomhed Energi- & vandforsyning Bygge- & anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Alle erhverv Kilde: Fremskrivning, LINE-AKF. Bearbejdet af New Insight A/S. Tabel 30: Udvikling fra 2004 til 2011 i antallet af jobs fordelt på brancher og storkommuner DB udvikling Lolland Guldborgsund I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Fremstillingsvirksomhed Energi- & vandforsyning Bygge- & anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Alle erhverv Kilde: Fremskrivning, LINE-AKF. Bearbejdet af New Insight A/S. Tabel 31: Udvikling fra 2004 til 2011 i antallet af jobs fordelt på brancher og storkommuner DB udvikling kortuddannede Lolland Guldborgsund I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Fremstillingsvirksomhed Energi- & vandforsyning Bygge- & anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed post og telekommunikation Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Alle erhverv Kilde: Fremskrivning, LINE-AKF. Bearbejdet af New Insight A/S. 16

17 1.8 Efterspørgselsudviklingen i centrale brancher for kortuddannede Landbrug Landbruget er stadig beskæftigelsesmæssigt et ret vigtigt erhverv på Lolland- Falster. Der er i dag jobs i landbruget på Lolland-Falster, hvor halvdelen er for kortuddannede. Landbruget er en af de brancher, hvor der forventes, at forsvinde flest job for kortuddannede. Frem mod 2011 forventes det, at hver tredje job (i alt 520 jobs) for ufaglærte forsvinder. Kvalifikationskravene øges, og der vil blive markant flere faglærte og jobs, som kræver en kort videregående uddannelse. Totalt set falder antallet af arbejdspladser til i Denne tendens bekræftes af formanden for Sydhavsøernes Landboforening, Henning Rasmussen, som forventer, at den stigende mekanisering af landbruget vil forsætte, og at landbrugenes størrelse også vil vokse. Landbrugserhvervet sammenlignes med industrien i kravene til produktudvikling og optimering af produktionen. Landbruget er ikke, som det var for en generation siden, et erhverv med arbejdspladser for samfundets svage og skæve eksistenser. Den løn- og arbejdstunge produktion - som f.eks. bær - forventes at blive betydeligt mindre. Kvalifikationskravene vil vokse. Der er både inden for svineproduktion og planteavl krav om, at de fastansatte har en faglig viden og selvstændigt kan lede og styre et arbejdsområde. Det er generelt svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hovedparten af alle ledige jobs slås op i avisen eller på nettet. Fra juli og året ud, hvor der er travlt med høsten, forberedelse af jorden til næste afgrøde og såning, er der behov for ekstra arbejdskraft. Det er typisk uddannet arbejdskraft eller i hvert fald folk med erfaring indenfor landbruget, som hjælper til i denne periode, hvor er er gode muligheder for at arbejde en masse timer dagligt. Det er både unge under landbrugsuddannelse, men også i et vist omfang uddannet arbejdskraft fra Østeuropa, som hjælper til i højsæsonen Industri Indenfor fremstillingserhvervene vil der være en svag vækst, som dækker over både forventet vækst og tilbagegang i antallet af arbejdspladser. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri og træ, papir og grafisk industri er der i dag ca arbejdspladser på Lolland-Falster. Der forventes et stort fald i antallet af kortuddannede (i alt 350 Danisco Sukkerfabrikkerne Fabrikken i Nakskov har ca. 190 fastansatte og 40 løsarbejdere fra oktober til januar. På fabrikken i Nykøbing er de ca. 200 fastansatte. Halvdelen af de fastansatte og alle løsarbejderne er kortuddannede. Høj gennemsnitsalder og lave udskiftning De ansatte bliver her i en menneskealder. 17 jobs) og en mindre stigning i antallet af jobs, der kræver en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov udgør de suverænt største arbejdspladser inden for nærings- og

18 nydelsesmiddelindustrien med i alt ca. 400 fastansatte og knap 100 løsarbejdere i roekampagnen. Her forventes det, at der på sigt vil være behov for færre ansatte på grund af stigende automatisering. Erik Rosendahl Hansen, direktør Danisco Nakskov, bekræfter, at det især vil gå udover de kortuddannede. Fremover vil de primært ansætte uddannede elektrikere, smede og procesoperatører. De kortuddannede er sværere at beskæftige i lavsæsonen før roekampagnen fra oktober til januar, i modsætning til de uddannede, primært smede og elektrikere, som har nemmere ved selv at udføre vedligeholdelses- og reparationsarbejde på anlægget. Samtidig vil der fortsat ske en automatisering, der stiller større krav til de ansattes forståelse for produktionsprocessen. Der forventes en bemærkelsesværdig høj vækst inden for mineralolie, kemisk og plastindustri. Her er det især plastvirksomhederne som K. Balling Englesen, Raaco Produktion af opbevaringsmoduler af plast. Ca. 150 ansatte, hvoraf der er mange kortuddannede. Få jobåbninger og lille jobomsætning. Stigende krav til de kortuddannedes kompetencer, hvorfor virksomheden aktuelt gennemfører et kompetenceudviklingsprojekt for alle medarbejdere i produktionen. Raaco og Codan Medical, der er store arbejdspladser i området. I modsætning til alle andre erhverv forventes der en stor vækst i antallet af ufaglærte jobs (160 flere jobs) og et fald på 100 faglærte. Ifølge fremskrivningen forventes væksten især at være på Midtlolland. På kort sigt stemmer denne udvikling ikke overens med situationen på Raaco 7. Efter en periode hvor man har haft opnormeret i produktionen, er der nu mærkbart færre ordrer fra udlandet, hvor 95% af produktionen eksporteres til. Derfor har man reduceret antallet af medarbejdere Rustfri DK Produktion af stål artikler til storkøkkener, hospitaler, slagterier og restaurationer. Ca. 90 ansatte, Rekruttering sker primært gennem Jobvækst i Nakskov. Nogen jobomsætning afhængig af antallet af opgaver. i produktionen. Det betragtes som et midlertidigt afsætningsproblem, men det er usikkert, hvor længe det vil stå på. Det forventes dog ikke, at der vil ske stigninger i efterspørgsel, som betyder, at der vil være et markant behov for et øget antal kortuddannede. De kortuddannede varetager maskinbetjening, overvågning og montageopgaver. Det er mere sandsynligt, at der vil ske en stigning i antallet af faglærte. Jern- og metalindustrien er stadig med knap arbejdspladser det største fremstillingserhverv på Lolland-Falster. Branchen er central for beskæftigelsen på Midt- og Vestlolland og udgjorde hhv. 11% og 12% af arbejdspladserne i de to områder. Frem mod 2011 forventes det, at der forsvinder yderligere 70 arbejdspladser. På sigt forventes der en svag vækst i arbejdspladser, hvor der kræves faglærte og videregående uddannelse og et stort fald på 130 ufaglærte jobs. Branchen har traditionelt set været af stor betydning for selvopfattelsen af udviklingen i området. Det er vigtigt at fastholde proportionerne og ikke overfokusere på, at der fortsat vil forsvinde mange arbejdspladser inden for jern- og metalindustrien. Branchen 7 Interview med personalechef Marianne Rasmussen, Raaco 18

19 er - allerede i dag - kun den syvendestørste branche på Lolland-Falster. I 2011 vil branchen kun være den niendestørste for ufaglærte jobs. Serviceerhvervene er af langt større betydning for udviklingen af jobs og ikke mindst jobmuligheder for gruppen af svage og udsatte ledige. De øvrige fremstillingserhverv, (Møbelindustri, tekstil og beklædningsindustri, sten- ler og glasindustri) har mindre betydning beskæftigelsesmæssigt. Der forventes en vækst inden for møbelindustri på knap 80 nye arbejdspladser, som kræver faglærte eller videregående uddannelse Bygge- og anlægsvirksomhed I 2004 var der arbejdspladser i bygge- anlægsbranchen, og dermed var det den tredjestørste branche på Lolland Bygge- og anlægsvirksomhed Falster beskæftigelsesmæssigt. Det er Per Hansen Anlægsgartner. Ca. 38 fastansatte. I perioder op til 50 afhængigt af antallet af der er for kortuddannede. Det for- omkring hver tredje job i branchen, opgaver. ventes, at antallet af disse jobs vil MN Enterprise. Ca. 50 ansatte. Store udsving være svagt vigende, og at der vil være afhængig af opgavemængden for alle faggrupper. en lille fremgang på knap 70 arbejdspladser i området frem mod Der er meget store udsving i antallet af beskæftigede og antal arbejdspladser inden for bygge- anlægsbranchen. Intet tyder på, at det vil ændre sig Detailhandel Detailhandel og reparationsvirksomhed er med arbejdspladser den største branche inden for det private erhvervsliv. Antallet af arbejdspladser forventes at vokse med 360 frem til Det er bemærkelsesværdigt, at hovedparten af de nye job vil være for ufaglærte. Halvdelen af jobbene er allerede i dag for ufaglærte og frem til 2011 forventes en stigning på 11% i antallet af ufaglærte arbejdspladser. I de tre detailhandelsvirksomheder, der er interviewet, er der positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen også for branchen som helhed på Lolland- Falster. I Føtex forventes der er en svag stigning i antallet af ansatte, fordi butikken kalkulerer med flere kunder på grund af befolkningstilvæksten i Nykøbing området. I SuperBrugsen i Nakskov og Nysted forventes et stigende behov for arbejdskraft fra efteråret, hvor de overtager nogle af posthusets funktioner, og fordi de i kampen mod det stigende antal discountbutikker i området er nødsaget til at specialisere sig inden for nye varegrupper. I dagligvarebutikkerne er der en kerne af fuldtidsansatte og en stor gruppe af deltidsansatte og løsarbejdere. Det må Detailhandel Netto i Nakskov. Ca.25 ansatte, heraf 6 på fuldtid. Meget lille udskiftning blandt de 6 faste, og ret stor i forhold til deltidsansættelserne. Der er bl.a. ansat 5 nye indenfor sidste to måneder. Føtex i Nykøbing. Ca. 250 ansatte, heraf er knap hver femte fuldtidsansat. Lille udskiftning blandt de faste fuldtidsansatte. Sakskøbing og Nysted Brugsforeninger. Ca. 45 ansatte i de to butikker 19

20 forventes, at en del af de arbejdspladser, der ifølge fremskrivningen vil blive skabt på sigt, er deltidsjob og job for løsarbejdere og ungarbejdere under 18 år. De fuldtidsansatte er som hovedregel uddannet personale fx butiksuddannet, slagtere eller bagere. Der er i alle interviewvirksomheder meget begrænset udskiftning blandt de fuldtidsansatte, mens der er ret mange jobåbninger blandt ungarbejderne. I Føtex og Netto er der desuden nogen udskiftning blandt de deltidsansatte, som ikke kun er unge, mens personalet i SuperBrugsen bliver der længe Turisme Turisme er et væksterhverv med stor betydning for beskæftigelsen på Lolland og Falster. På sigt kan erhvervet få endnu større betydning for jobskabelsen i landsdelen, og der er flere erhvervspolitiske satsninger inden for branchen. Der findes ikke en egentlig statistisk opgørelse for turismeerhvervet som branche. Erhvervet dækker dele af flere forskellige brancher - både hotel- og restaurationsvirksomheder, dele af detailhandel, udlejning og ejendomsformidling og branchekoden renovation, foreninger og forlystelser. Lalandia. 350 ansatte heraf mange deltids- og ungarbejdere. I alt ca. 200 fuldtidsstillinger. Der er ikke længere nogen decideret lavsæson. Relativ stor udskiftning af personale, også i de faste stillinger inden for restaurations- og rengøringsområdet. Hotel Maribo Søpark. 25 fastansatte og ca. 25 løsarbejdere der især hjælper til i højsæsonen i sommerperioden. Mindre personaleudskiftning end der typisk er i hotel- og restaurationsbranchen. Knuthenborg Gods og Safaripark. Har en fast stab på ca. 50 medarbejdere, alle uddannede. De varetager landbrugs- og havnedrift og passer parken og dens dyr. Dertil kommer ca. 50 løsarbejdere i sæsonen, der sørger for billettering, udfører servicefunktioner i Småland, kører abebussen mv. Hovedparten af løsarbejderne er unge under 18. Der meget begrænset udskiftning i den faste stab. Maribo Stiftsmuseum og Kunstmuseum. 4 faste medarbejdere på ordinære vilkår, inklusiv lederen. Alle har en relevant akademisk uddannelse. Dertil kommer i alt 12 medarbejdere i fleksjob, arbejdspraktik eller jobtræning. Indimellem er der også militærnægtere og praktikanter fra uddannelser. Der forventes en stor vækst inden for detailhandelen (som nævnt ovenfor). Inden for de øvrige brancher forventes en vækst på knap 200 arbejdspladser. Total set vil disse tre brancheområder udgøre arbejdspladser i 2011, men det er ikke alle disse jobs, som er inden for turismeerhvervet. Væksten vil især være for gruppen af faglærte. Det er kun inden for hotel- og restaurationsbranchen, at der forventes flere ufaglærte arbejdspladser. Her udgør de ufaglærte jobs allerede to tredjedele af jobbene i branchen. Turisterhvervet er kendetegnet ved, at der er mange jobåbninger, og typisk er der få formelle kvalifikationskrav. Interview med centrale virksomheder inden for erhvervet bekræfter det billede, men viser også, at der er vigtige forskelle mellem de enkelte arbejdspladser. I karakteristikken af jobmulighederne for svage ledige er der væsentligt at sondre mellem de faste jobs, der typisk bestrides af kernemedarbejdere med uddannelse og en stor gruppe af især unge løsarbejdere, der sikrer numerisk fleksibilitet ved sæsonudsving. Ingen af interviewvirksomhederne forventer større vækst i antallet af fastansatte i de kommende år. Det bekræfter dermed billedet, som fremskrivningen af efterspørgselsudviklingen tegner. I Lalandia har man ved udvidelse af indendørsarea- 20

21 ler, overdækning af arkadeområde og bygning af idrætshal formået at tiltrække gæster i vinterhalvåret, så der i princippet er højsæson hver weekend. Det har ført til en jævn stigning af antallet af ansatte i de senere år særlig til rengøring. Der forventes ikke et lignende spring inden for de kommende år. Hotel Maribo Søpark har fordoblet værelseskapaciteten, men har ved ændret arbejdsorganisering formået at øge produktivitet og omsætning uden at ansætte flere faste medarbejdere. De har derimod tilknyttet lidt flere medhjælpere til bl.a. rengøring af værelser, når der er mange gæster. Det er flere år siden, at Knuthenborg Safari Park har ansat en ny medarbejder i den faste stab, og der forventes ikke umiddelbart et behov for flere nyansættelser Sociale institutioner Nørre Alslev Plejecenter. 54 ansatte, overvejende SOSU-hjælpere og få SOSU-assistenter. Ingen ufaglærte. Lille udskiftning i personalet og stabilt antal ansatte inden for de senere år. Margrethe-centret, Maribo. Omfatter kommunens tre plejecentre for ældre med stort plejebehov. Inden for de senere år har der på grund af omlægninger og besparelser været en nedgang i antallet af ansatte på de tre plejecentre. Ca. 150 ansatte. Udelukkende uddannet personale. Lav personaleomsætning 2-4 personer stopper årligt, primært på grund af nedslidning eller pension. Kofoedsminde, Rødby. Sikret institution for behandlingsdømte. Ca. 200 ansatte, hvoraf 60% er uddannet personale. Institutionen har udvidet en del inden for de senere år. Børnehaven Blishøj, Væggerløse. Børnehave med ca. 15 ansatte, heraf 5 pædagoger og 8 pædagogmedhjælpere, hvoraf nogle er ufaglærte og andre har en PGU. Lav personaleomsætning, som primært skyldes naturlig udskiftning pga. alder. De har ansat en sidste år. Naturlig udskiftning Frem til 2011 vil der komme ca. 420 flere beskæftigede, så der i alt vil være beskæftigede i branchen på Lolland Falster. Ifølge fremskrivningen udarbejdet i LINE-modellen vil næsten hver fjerde job for kortuddannede forsvinde, hvilket svarer til et fald på 470 jobs. Samtidig vil der være en vækst på 500 faglærte og 370 jobs med mellemlang uddannelse. Sociale institutioner dækker især børne- og ældre institutioner. Frem til 2011 forventes der færre børn og unge og flere ældre på Lolland- Falster, og det vil påvirke arbejdskraftbehovet i perioden. Det må forventes, at antallet af arbejdspladser i vuggestuer, børnehaver og fritidshjem vil være svagt faldende. Børnehaven Blishøj i Væggerløse har gennem de sidste par år fastholdt antallet af ansatte, men de ansatte er dog frivilligt gået ned i timetal. Det er lederens vurdering 8, at kommunesammenlægningen kan have betydning for institutionens normering, men hun forventer, at den forbliver den samme. Hun tror ikke, at der kommer flere ansatte inden for børneinstitutionsområdet, men hælder mere til, at andelen af ansatte vil blive reduceret. På både Margrethe-centeret og Nørre Alslev plejecenter forventes det, at der på længere sigt bliver lidt flere ansatte, fordi der kommer flere ældre og mere plejekrævende borgere. Ikke mindst fordi sygehusene søger at udskrive deres ældre patienter hurtigere og begrænse antallet af indlæggelsesdage, som betyder, at bl.a. ældreplejen får flere opgaver. Der er relativt få jobåbninger, da de ansatte bliver længe i deres job. 8 Interview med Hanne Andersen, leder af Børnehaven Blishøj, Væggerløse. 21

22 Desuden er der på Lolland-Falster flere sociale institutioner, som også løser opgaver for borgere, der kommer uden for lokalområdet. Dette gælder f.eks. den sikrede institution Kofoedsminde. Beslutningen om opførelse af et super-fængsel Gundslev på Nordfalster for op til 300 indsatte vil betyde et stort behov for uddannet arbejdskraft, bl.a. fængselsfunktionærer, der bekræfter de positive forventninger til efterspørgslen inden for området. Spørgsmålet er, om et faldende behov for pædagoger inden for børneinstitutionsområdet betyder, at denne arbejdskraft kan indgå som pædagogisk personale inden for andre områder, f.eks. på Kofoedsminde, værksteder og væresteder (specialområdet) Rengøring (forretningsservice) og renovation Rengøring og renovation er brancher, hvor der har været relativt gode jobmuligheder for kortuddannede. Det vil der fortsat være. Efterspørgslen efter kortuddannede forventes at være stabil inden for disse to brancheområder indtil 2011, og mere end 40% af jobbene vil stadig være for kortuddannede. ISS. Rengøring og vedligehold. ca. 230 ansatte fordelt på forretningsområderne Facility service, Offentlig service og Trafik-service. Mange deltidsstillinger. Ikke forventninger om store udsving i antallet af ansatte i de kommende år. Branchen forretningsservice er på Lolland-Falster primært virksomheder, der varetager rengøring og andre servicefunktioner, hvor de ansatte er kortuddannede. Branchen består dog kun i mindre omfang - også af konsulentfirmaer, revisorer, reklamebureauer og advokatfirmaer, der typisk beskæftiger højtuddannede. Der vil være en svag vækst i antallet af beskæftigede. I 2011 vil der være mod ca i dag. Væksten sker jævnt fordelt på grupperne af kortuddannede og der forventes faktisk et svagt fald i antallet af jobs for højtuddannede (LVU), hvilket også indikerer, at efterspørgselsudviklingen er inden for rengøringsområdet. Inden for branchen renovation, foreninger og forlystelser forventes ligeledes en svag fremgang på 60 nye jobs, så der i 2011 formentlig vil være arbejdspladser inden for branchen på Lolland- Falster. Der forventes et lille fald i gruppen af kortuddannede, mens der vil komme lidt flere jobs, hvor der er brug for personer med en videregående uddannelse. De jobs vil dog i 2011 stadig kun udgøre 10 pct. af alle jobs i branchen. Det billede, der tegnes af den forventede udvikling i fremskrivningen, bekræftes af interviews med personaleansvarlige i tre af områdets centrale virksomheder inden for de to brancheområder. Amtsvaskeriet Nykøbing F. Vaskeri med 46 fuldtidsansatte fordelt på afdelingerne i Nykøbing F. og Fakse. Lukning af de små sygehuse har ført til mindre tøjmængder, som skal vaskes. Fyringer undgået ved, at de ansatte er gået lidt ned i tid. Strukturreformen kan betyde, at der kommer flere kunder og dermed behov for lidt flere ansatte. F.eks. Køge Sygehus, der ellers får vasket ved andre, private, firmaer. REFA I/S. Affaldsbehandling. 60 ansatte. Forventning om at antallet af ansatte vil stige lidt, hvis de i de kommende år får mulighed for at overtage ansvaret for flere af kommunernes genbrugspladser. 22

23 Det helt centrale budskab fra de tre virksomheder er en bekræftelse af, at der ikke forventes nogle større ændringer i jobfunktioner og hvilke grupper, der kan varetage dem. Der er ikke inden for de nærmeste år en strukturel forandring af arbejdskraftbehovet på vej inden for rengørings- og renovationsområdet. Både REFA og Amtsvaskeriet har en positiv forventning til, at strukturreformen kan betyde, at de vil få flere opgaver og dermed større behov for arbejdskraft. ISS mener ikke, at der er noget, der indikerer, at markedet for rengøring vil blive markant større, og de har ikke noget klart billede af, hvordan deres position på rengøringsmarkedet vil udvikle sig. Det er overraskende, at der er en ret begrænset jobomsætning i de tre interviewede virksomheder. Inden for denne del af serviceerhvervene er der normalt en meget høj udskiftning af ansatte ofte på helt op til 60 pct.. ISS ansætter ca nye hvert år, og på både REFA og Amtsvaskeriet har flere 20 og 25 års jubilarer Øvrige brancher Transporterhvervet er en af de brancher, hvor der forventes den største vækst i antallet af arbejdspladser. Frem mod 2011 vil der blive skabt ca. 450 nye jobs. Det vil primært være jobs for faglærte, mens der vil være et mindre fald i gruppen af kortuddannede. Erhvervet er allerede med sine ca arbejdspladser i dag et relativt stort erhverv på Lolland-Falster, særligt på Midtlolland på grund af færgefarten. Der er mange faglærte beskæftiget i branchen formentlig en del som er blevet ledige inden for deres oprindelige fag. Transporterhvervet kan også rumme jobmuligheder for ufaglærte. 23

24 1.9 Beskrivelse af EU-puljer En meget stor del af de projekter, der har været på Lolland-Falster de senere år, har været delfinansieret af Socialfondens mål 2 og 3 og i nogen grad også Leader+ programmet. Det er særligt Mål 3 programmets erfaringer, som omhandler integration af svage og marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet, der er interessante i forhold til analysen af svage og udsatte ledige. Fokus i Mål 2 programmet er regional udvikling af udkantsområder 9. Projekterne under mål 2 programmet har primært været med til at styrke kompetenceniveauet blandt de allerede ansatte 10 og udvikle virksomhedernes konkurrenceevne ved bl.a. omorganisering af produktionsvirksomheder og støtte til generationsskifter. Det har i nogle tilfælde resulteret i flere jobs og dermed skabt en større efterspørgsel, men det har ikke haft større betydning for gruppen af svage og udsatte ledige. LEADER+ er et EU-program til udvikling af landdistrikterne. Lolland-Falster dækkes undtagen Nakskov og Nykøbing. De lokale temaer for programmet er bl.a. Kvalitetsfødevarer, Kulturaktiviteter og Særligt miljøvenlige produktioner. Inden for programmet er der også mulighed for at starte projekter med fokus på beskæftigelse, men der har endnu ikke været projekter, som har haft betydning for gruppen af svage og udsatte ledige. Projekterne under Leader+ er typisk mindre projekter også økonomisk. Administrationen af projekterne er imidlertid noget nemmere end inden for Socialfonden, og programmet udgør en oplagt finansieringskilde for nogle typer projekter for svage og udsatte ledige. Uden for det enkelte projekt er det alene kontoret for Regional Udvikling og bevillingsudvalget, der har viden om projekterne i Storstrøms Amt. Kontoret for Regional Udvikling i Storstrøms Amt er gået i gang med at systematisere deres viden på området ved at opsamle projekt- og programerfaringer. Samtidig er man begyndt at stille projekternes summariske evalueringer til rådighed for udvalget. Alle projekters oplysninger om deltagere og økonomi afrapporteres via OPUS+ programmet. Det er en omstændelig og tung administration for de enkelte projekter, der dog gør det muligt i et vist omfang at vurdere aktiviteternes effekt hvor f.eks. ledige deltagere på et projekt udsluses til. Der er ikke tilgængelige effektdata for projekterne i Storstrøms amt. 9 Styrke betingelserne for en udvikling og omstilling, der sikrer velstand, beskæftigelse og ligestilling samt et bæredygtigt miljø i regioner med strukturproblemer. 10 Opkvalificering af de ansatte er sket i projekter på f.eks. Lalandia og Raaco 24

25 25