Pædagogisk læreplan for Brændgård

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Brændgård

2 Forord Denne udgave af Brændgårds pædagogiske læreplan er udarbejdet efter Herning Kommunes overordnede mål og retningslinjer. Da vi reviderede vores pædagogiske læreplan lagde vi vægt på at beskrive vores hverdags pædagogiske praksis indenfor de seks læringstemaer, således at det er et dynamisk arbejdsredskab, men også kan bruges som et opslagsværk for forældre. Vi har bestræbt os på at skrive de pædagogiske læreplaner, så de afspejler vores hverdag på en troværdig måde. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, som er styrende for den måde, vi er sammen med børnene på. De pædagogiske læreplaner er et udtryk for personalets ønske om at skabe nærvær, kvalitet og pædagogisk udvikling i børnenes hverdag. Det er vigtigt for os, at alle der kommer på Brændgård oplever, at her er det godt og trygt at være. At barndommen har de bedst mulige betingelser og børnene får mulighed for udvikling, dannelse og læring gennem leg og aktivitet. I udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan har vi valgt at benytte SMTTE-modellen, som er et redskab til planlægning, udvikling og dokumentation. Det er en model med fem hovedpunkter - sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. De fire første punkter beskrives under hvert af de 6 temaer. Mens evaluering omtales senere. Desuden er læreplanen skrevet på en måde, så den viser udviklingen fra de yngste børn til de ældste og er dermed gældende for hele huset. Vi har valgt at sætte vores fokus på udviklingstråden, da det skaber helhed og viser det pædagogiske arbejde. Af samme grund har vi fravalgt en opremsning af specifikke tiltag for de enkelte aldersgrupper, da vi finder det mere meningsfuldt at disse specifikke tiltag løbende kan ses på opslag rundt om i huset ofte underbygget med billeder af aktiviteten. Desuden er nogle tiltag gældende for alle børn, her sørger de voksne for at tilpasse det barnets niveau og formåen. I en stor børneflok vil der altid være børn, som har eller får brug for en særlig pædagogisk bevågenhed i større eller mindre omfang. Det er de børn, der i oplægget til udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner fra politisk hold, benævnes som børn med særlige behov. Vi har valgt at beskrive børn med særlige behov i ét samlet afsnit efter de 6 temaer. Siden 2011 har børnemiljøet skulle integreres i læreplanen. Børnemiljøet beskrives og vurderes ud fra en psykisk, fysisk og æstetisk tilgang. Det gøres også som et samlet punkt. Evaluering og dokumentation og vores anvendelse af it fremstår hver især som ét samlet afsnit til sidst. Essenserne af arbejdet med den pædagogiske læreplan og kvalitetsrapporten forelægges årlig bestyrelsen. Læreplanen er sidst revideret i 2013 og fungerer som en vigtig grundsten i vores pædagogiske fundament. Vi håber, at vores læreplan kan bidrage til en realistisk opfattelse og spændende læsning af vores pædagogiske praksis. God læselyst! Med venlig hilsen Personalet og ledelsen på Brændgård 1

3 Brændgårds overordnede formål og vision Det er institutionens formål og vision, der danner fundamentet for det pædagogiske arbejde, der foregår på Brændgård. Institutionens formål er, ud fra en kristen grundholdning, at give børn og unge de bedst mulige udviklingsbetingelser fysisk, psykisk og socialt. Vores overordnede mål er i henhold til gældende lovgivning at give børnene en vifte af kompetencer, så de bliver livsduelige. Det udviklingsfremmende miljø søges skabt gennem pædagogisk idræt. Vores vision På Brændgård vil vi skabe et aktivt, trygt og anerkendende miljø med mangfoldige udviklingsmuligheder for børnene i vores unikke rammer. De pædagogiske principper På Brændgård er de vigtigste pædagogiske principper følgende: Det udviklingsfremmende miljø skabes gennem brug af en mangfoldig vifte af aktiviteter og pædagogisk idræt. Hverdagen indrammes af et varmt, trygt, anerkendende og genkendeligt miljø. Gode relationer understøtter barnets udvikling. Vi arbejder med differentieret deltagelse og pædagogiske bagdøre for at fremme såvel det enkelte barns som gruppens udvikling. Vi inkluderer børn, der i større eller mindre omfang har brug for særlig pædagogisk bevågenhed. Vi ser barnets aktive deltagen og ageren som et bærende element i barnets læring. Vores unikke lokaler fungerer som inspirerende læringsrum. Vores læringsforståelse Læring er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Dette skal ses som en proces, hvor barnet er en aktivt skaber af egen læring enten alene eller sammen med andre i et spontant eller planlagt læringsrum. Vores læringssyn er kendetegnet ved, at barnets leg, nysgerrighed, motivation og interesse er grundlæggende for læringen. Barnets læring tager udgangspunkt i dets behov, forudsætninger og potentialer. Børn inspireres, udfordres og udvikles i samspil med andre børn. Deres læring skabes gennem indlevelse, eksperimentering og fordybelse samt understøttes og udfordres af engagerede voksne. Dermed er den voksnes rolle og relation til barnet vigtig, da han/hun har flere muligheder for at understøtte læringen for eksempel gennem voksenskabte aktiviteter (den voksne går foran barnet) samt gennem voksenstøttede aktiviteter (den voksne går ved siden af barnet) og gennem spontane oplevelser og leg (den voksne går bag ved barnet). De tre læringsrum svarer til pædagogens forskellige roller og arbejdsmåder, som anvendes i hverdagen på Brændgård. Vi betragter pædagogiske læringsmål gennem planlagte aktiviteter, temauger med mere som et supplement til det aktive liv, som børnene spontant udlever i deres hverdag. Det er ved at gribe hverdagens aktuelle aktiviteter og børnenes idéer, at pædagogen kan udarbejde spændende læringsmiljøer og bringe input på banen. Vi ser tegn på læring gennem børnenes konkrete handlinger, ord eller kropsudtryk, der viser at børnene lærer og udvikler sig. Ved at have fokus på læring skabes der gode vilkår for børnene. De får et solidt fundament for deres videre udvikling og mulighed for at udvikle deres potentialer. Desuden skaber det grobund for at videreudvikle pædagogikken og højnelse af den faglige bevidsthed i institutionen. 2

4 Det overordnede mål for den pædagogiske læreplan Det fælles mål for arbejdet med de seks læreplanstemaer er: At skabe et spændende dagtilbud med mangeartede aktiviteter, der tilgodeser de forskellige sider af barnets udvikling i et tæt samarbejde med forældrene. At skabe læringsrum, der fremmer et varmt og udbytterigt børnemiljø. Gennem bevidst arbejde med den pædagogiske praksis at øge de voksnes bevidstgørelse og højne kvaliteten yderligere. I vores arbejde gør vi brug af mange forskellige metoder, da de hver især bidrager med nye vinkler, der kan åbne for nye handlemuligheder. De metoder, som vi anvender, er bl.a.: SMTTE, pædagogisk idrætsskemaer K1 og K2, TRAS, SPU, iagttagelse og refleksion, dialog og underen. Det er væsentligt for os, at de forskellige tiltag og anvendelsen af redskaber / metoder betragtes ud fra et helhedsperspektiv, da de hver især er med til at bidrage til det samlede billede. Som vi oplever det, rummer arbejdet med læreplanstemaerne ubegrænsede muligheder og kan være alt lige fra simpelt til mere komplekst. Vi har valgt at arbejde med læreplanstemaerne på forskellig vis. Vi kan for eksempel arbejde med et enkelt læreplanstema i en periode. Til andre tider gør vi brug af flere temaer på samme tid. Men vi kan også tage udgangspunkt i et bestemt begreb, hverdagsaktivitet / -situation og med udgangspunkt i aktiviteten analysere på hvilke temaer, der kan inddrages / berøres i lige netop den aktivitet. Barnets alsidige personlige udvikling sådan arbejder vi Ved alsidig personlig udvikling forstås: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og at sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evne til stillingtagen og vedholdenhed. Sammenhæng Det pædagogiske arbejde vil I hverdagen foregå i både mindre og større grupper samt I forskellige kontekster. Da barnets evne til at indgå i relationer er af afgørende betydning for at skabe fundament for barnets alsidige personlige udvikling. Mål Vores mål er at skabe en kultur, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns perspektiv og interesser, for derigennem at videreudvikle barnets kompetencer og styrke dets selvværd. Sådan at barnet kan blive livsdueligt. Dette sker i relation med andre. Målene er: At give plads til at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ At skabe grundlaget for at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt, og lære dem at respektere og anerkende andres behov At medvirke til at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår Barnet alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet samt anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Gennem anerkendelse af barnets personlighed styrkes selvværdet. 3

5 Vi arbejder derfor med at: Fremme barnets identitetsudvikling gennem relationer. Styrke barnets selvværd og oplevelse af handlemuligheder, så de gradvis bliver mere og mere selvstændige. Skabe nogle rammer hvor barnet får lov til at mærke efter hvem det selv er og hvad det gerne vil samt gør sig erfaringer med hensigtsmæssige konfliktløsningsredskaber. Ovenstående er nødvendigt for at barnet kan blive livsduelig, samt kan bibeholde en tro på sig selv og sine handlemuligheder her i livet. Tiltag Vi skaber udvikling for de enkelte børn ved at støtte og guide dem samt give dem passende udfordringer. Vi møder og anerkender derfor barnet, hvor det er i sin udvikling for derefter at fokusere på barnets nærmeste udviklingszone. Vi understøtter børnenes initiativer og er bevidste om at være tydelige voksne og rollemodeller, der stiller relevante krav, som gradvis øges. Af samme grund gør vi bevidst brug af progressioner i vores aktiviteter og tiltag. Vi skaber et varmt og trygt miljø for børnene, hvor vi gør brug af anerkendende kommunikation. Vi ønsker, at alle børn skal føle og opleve sig som en del af fællesskabet og accepteres for de personer, de er. Derfor italesætter vi en forståelse af, at vi alle er forskellige. Det styrker fællesskabet, skaber en større tolerance og gør fællesskabet mere spændende og lærerigt. En varm velkomst, hvor barnet føler sig set og velkommen i institutionen forstærker ligeledes oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Vi indgår i anerkendende relationer med børnene. Vi er opmærksomme på at få skabt rum for nærvær og tid til det enkelte barn. I forhold til den fysiske kontakt har vuggestuebarnet brug for den helt tætte kropskontakt. Børnehavebarnet har med mellemrum brug for at komme på skødet, mens skolebørnene mødes med øjenkontakt, et skulderklap og et håndtryk når det kommer og går hjem. De voksne omsorgspersoner trøster barnet lille som stort, når det har brug herfor. Vi arbejder med forskellige indsatsområder i forhold til at styrke børnene i deres personlige udvikling. Blandt andet laver vi læringsrum, der udbygger deres identitet, skaber selvtillid og giver selvværd. Vi skaber et aktivt og kreativt miljø, der opfordrer børnene til at bruge kroppen, udforske mulighederne og bruge fantasien. Til dette bruger vi forskellige pædagogiske redskaber, såsom legetøj, ipad osv. I vuggestuen arbejdes der med små tiltag, der styrker barnets selvhjupenhed som fx selv at kunne kravle op og ned, spise selv, selv at forsøge at klare mindre dagligdags ting Vi giver allerede i vuggestuen barnet valgmuligheder tilpasset dets udvikling. Barnets selvstændighed øges i børnehaven gennem større udfoldelser, flere muligheder og valg. Mens skolebørnene i stort omfang selv er med til at planlægge og tilvælge deres aktiviteter. For alle børn gælder det, at de inddrages i det omfang, som de kan gennem deltagelse og indflydelse på de pædagogiske processer. Dog gør vi også brug af skal aktiviteter, for at give børnene nogle erfaringer, de ellers ikke ville have opsøgt/fået. Andre gange vælger vi, at et valg er bindende. Til samling er børnene på, på skift. Det giver selvtillid at turde at stå frem og erfare, at det man har at byde ind med anerkendes, vægtes og har betydning. I nogle sammenhænge støtter de voksne børnene ved at vise dem vejen, før de selv skal prøve fx ved at forberede dem inden de skal noget ukendt. Endvidere er en kendt struktur og tilbagevendende rutiner i hverdagen med til at give barnet overblik og tryghed. Blandt de yngste børn hjælper vi dem til at indgå i dialog og sætter ord på det, vi fornemmer, at de ønsker at formidle. Der sættes ord på egne og andres følelser og der gøres brug af redskaber som stop til konfliktløsning. Blandt de ældre børn prøver vi at få dem til selv at sætte ord på deres følelser og oplevelse, mens den voksne understøtter, stiller uddybende spørgsmål eller anlægger et andet perspektiv på problemstillingen, som barnet derefter prøver at forholde sig til. Vi giver børnene redskaber til konfliktløsning. I vuggestuen hjælper vi børnene til at sige til og sige fra, når deres grænser er nået i stedet for at slå. Børnene får lov til at løse egne konflikter i det omfang de 4

6 kan, de voksne forholder sig afventende, hvor det er muligt, så børnene kan gøre sig erfaringer. Men træder til med hjælp, når det er nødvendigt. Dette gælder også for de andre aldersgrupper, men for de lidt ældre børn er det ofte barnet, der henter hjælp, når det oplever, at dets egne løsningsforslag ikke er tilstrækkelige eller at konflikten er gået i hårdknude. Tegn vi ser: At børnene er glade for at komme i institutionen. Der sker en stor udvikling i den tid de er her. Tydelige, faglig dygtige og engagerede voksne skaber gode vilkår for børnenes udvikling og læring. Børn, der mestrer og honorerer de krav der stilles. Eller som ihærdigt arbejder med dem. I vuggestuen er det fx selv at tage tøj på, selv at kunne spise, vil sidde på toilet, renlighed Der ses glade og stolte børn ved nyerhvervede færdigheder. Selvstændigheden udvikles og børnene bliver gradvist mere selvhjulpne. Børn der tager initiativ. De sætter aktiviteter i gang på egen hånd. De tør, tror på sig selv og tager ansvar. Børnene er vedholdende. Børn der opbygger specifikke relationer til personalet. De føler sig trygge og betror sig gerne til en eller flere voksne. Børnene kender hverdagens rytmer og rutiner. At børnene udviser empati og omsorg for hinanden. De hjælper andre børn, trøster fx hinanden, når de er kede af det. Desuden giver børnene udtryk for deres følelser glæde, vrede, frustration, angst, sorg, begejstring og viser en begyndende forståelse for at håndtere disse følelser hensigtsmæssigt. At børnene bruger de forskellige læringsrum og ændrer på det, så det tilpasses deres specifikke leg. Små børn, der kan give udtryk for og sætte ord på deres behov. De er selvbevidst om, hvad de vil og siger til og fra med lyde, kropssprog eller ved brug af det talte sprog. Tilegnede konfliktløsningsredskaber bruges af børnene. Ved konflikter kommer børn fra børnehavealderen selv med løsninger. De sætter ord på problematikken og siger fra, men byder sig også til. Flere af de ældre børnehavebørn tager initiativ til selv at løse konflikter og lykkes i deres forehavende ved mindre konflikthåndtering. Skolebørn anvender en bredere vifte af metoder og kan være mere raffinerede i brugen af disse. At det gør en kolossalt forskel, når barnet lykkes på dette punkt. Men det er også et område, som nogle børn til stadighed må knokle med. Sociale kompetencer sådan arbejder vi Ved sociale kompetencer forstås: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Sammenhæng Vi medtænker det sociale aspekt i planlagte aktiviteter, gruppedannelser og i kontekster hvor børnene er selvskabende i deres leg og aktivitet, da gode relationer danner fundament for det enkelte barns sociale kompetencer. Mål Vi vil styrke barnets kompetencer i forhold til at kunne agere i et fællesskab og danne / udvikle relationer. 5

7 Målene er: At sikre at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og at de oplever at høre til At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrende i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar At sikre at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne At skabe mulighed for at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab Vores fokus er hele tiden en vekselvirkning mellem hensynstagen til det enkelte barn og fællesskabet, da begge dele er nødvendige for udvikling af de sociale kompetencer. Den sociale kompetence rummer nemlig såvel empatien, som sociale færdigheder, samt barnets tilgang til fællesskabet ud fra en forholden sig til sig selv og de andre. Det er i fællesskabet med andre, barnet oplever styrke og betydning, ligesom det er i fællesskabet, der er adgang til at give og opnå anerkendelse og respekt. Kompetencen udvikles i relation til andre, hvilket giver de voksne en meget betydningsfuld rolle, både som rollemodel og som skaber af nogle ramme, hvor børnene oplever sig som værdifulde, aktive deltagere og medskabere af det sociale fællesskab med mulighed for at knytte venskaber. Vi arbejder derfor bevidst med varme inkluderende fællesskaber med plads til det enkelte barn, idet alsidighed og forskellighed øger tolerancen, rummeligheden og giver denne kompetence en brede. Tiltag Hverdagen på Brændgård veksler mellem frie og mere bundne aktiviteter. Herved får børnene rig mulighed for at vælge de børn og voksne, som de helst vil være sammen med. Legepladsen danner desuden rammen for et rigtigt stort læringsrum med mulighed for leg på tværs af børnehavestuerne og de to huse. Vi er bevidste om at skabe gode fysiske rammer for børnenes lege og aktiviteter, så det er muligt at kunne fordybe sig og lege uforstyrret med vennerne. Vi ved, at inspirerende læringsrum kan være med til at udvikle barnets sociale kompetencer, da det får mere, som det kan byde ind med i legen. Alle har ret til at være en del af fællesskabet på stuen og være trygge herved. Vi giver derfor plads til og tager hensyn til hinandens forskellighed, da alle børn som voksne er værdifulde og har noget, som de kan bidrage med til fællesskabet. Vi styrker relationerne børnene imellem ved at give børnene plads til selv at vælge, hvad de vil lege med og ved at de kan udvikle den leg, som de har gang i. Dog opfordrer vi dem til at delagtiggøre andre. Ved voksen planlagte aktiviteter lader vi dem indgå i forskellige gruppesammenhænge, så barnet har mulighed for at skabe nye relationer. I vuggestuen giver storbørnsgruppeaktiviteter de ældste vuggestuebørn en fælles oplevelse og i børnehaven har nogle stuer af og til gjort brug af metoden Trin for trin til at sætte fokus på det sociale liv på stuen. Sociale spilleregler kan også læres ved fx regellege, at give plads til hinanden De voksne er med til at lære børnene reglerne og normerne for god opførsel og en almindelig omgangstone. Det kan være alt lige fra at vente på tur, hvordan man spiser ved et bord, at give og tage, 6

8 til hvordan man snakker med hinanden De voksne er derfor selv tydelige rollemodeller, som stiller forventninger og krav til barnet alt efter dets formåen og alder. De voksne viser barnet vejen ved at gå foran og vise hvordan barnet kan / skal gøre det samt ved at være forstående og guidende på en måde, så barnet selv får lov til at gøre sig sine egne erfaringer i trygge rammer. Vi snakker med børnene om, hvad det gør ved andre når nogen bliver drillet. Vi synliggør fællesskabet for børnene og lærer dem, at der er forskel på hvem, der må hvad, hvornår osv. Vi behandler alle børn forskelligt, for at de føler, at de er ens. På Brændgård har vi fokus på inklusion og minimering af eksklusion. Blandt skolebørnene bevidstgør vi dem om, hvornår nogen er inde og nogen er ude og introducerer dem i demokratiske processer og sociale spilleregler ved vores mandagssamling. Som institution anvender vi pædagogiske bagdøre, da det åbner op for en perifer deltagelse, samtidig med at barnet oplever sig som en del af aktiviteten. Det gør vi, da denne metode inkluderer barnet i fællesskabet og kan varieres på utallige måder alt efter barnets formåen og aktivitetens udformning. Det kan fx være, at et barn er den, der har styr på at få rejst væltede kegler i stedet for at være en del af en vild regelleg eller at et barn fremsiger dets navn ved at blive siddende i rundkredsen i stedet for at gå ind i midten. I forhold til de børn, der har svært ved at indgå i fællesskabet og / eller at skabe relationer, er de voksne støttende og guidende. Det kan være ved at hjælpe dem til at styrke et venskab ved at indgå i en leg med få børn, ved at skabe forudbestemte grupper ved aktiviteter, ved at hjælpe et barn ind i en eksisterende leg eller ved at gøre et barn interessant for andre børn ved at fokusere på barnets kompetencer. Men det kan også være ved, at barnet har en fast plads ved en voksen ved måltiderne, samling eller andre aktiviteter, så den voksne løbende kan guide barnet. Tegn vi ser: Børn der oplever sig som en del af det sociale fællesskab. Børn der tager initiativ til leg. Børnene kontakter hinanden i legen, indgår i relationer med hinanden har venner. Allerede fra 2 års alderen er flere børn gode til at igangsætte og fastholde en aktivitet uden ret megen voksenhjælp. Ofte vil flere børn gerne koble sig på legen. Børnene der selv tager initiativ til at indgå relationer. Selv blandt de yngre vuggestuebørn kan der fornemmes, at børnene har et samhørighedsforhold til hinanden. De søger og hjælper hinanden, viser respekt og omsorg for hinanden. De har et godt socialt samspil. De lidt ældre vuggestuebørn kan hinandens navne og refererer til fælles oplevelser, hvorved de får en bedre relation og kontaktflade. At børn fra børnehavealderen indgår i gode lege med hinanden og kan deltage i rollelege og efterhånden også i regellege. De kan udvise en større grad af empati, drage omsorg samt tage hensyn til hinanden i såvel mindre som lidt større grupper. Med alderen får børnene et dyberegående kendskab til de sociale spilleregler og kan agere i dem. Børn der accepterer et nej og kan vente på tur, hvor det er nødvendigt. At børnene accepterer og finder det naturligt, at vi lærer på forskellige måder og at det derfor er i orden at nogen må og gør noget, som andre ikke skal. Børn der er glade, når fællesskabet lykkes. Sprog sådan arbejder vi Ved sproglig udvikling forstås: udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og 7

9 remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Sammenhæng Vi ser sproget som relationelt forankret i hverdagen, og det er derfor naturligt integreret i vores pædagogiske praksis. Mål Vi vil til stadighed tilbyde et miljø, hvor det enkelte barn videreudvikler sine sproglige kompetencer i relation med andre. Der gøres brug af elementer fra sprogpakken og dialogisk læsning i hverdagens samspil og aktiviteter. Målene er: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børnenes interesse og nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børn dels udtrykke deres tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Vi har derfor øje for børnenes sproglig udvikling, da denne kompetence åbner døre i forhold til at kunne gøre sig forståelig og kommunikere med omverdenen. Samtidig understøtter vi den sproglige udvikling ved hjælp af gentagelser, billeder, leg med lyde og ord, rim og remser, bogstaver og tal samt en aktiv brug af såvel kropssproget, mundmotoriske lege som det talte og skrevne ord. Tiltag I vuggestuen leger vi med sproget på rigtig mange måder. Vi tæller med børnene fx før vi synger tak for mad, når vi hopper ned, eller når vi tæller, hvor mange er vi. Vi synger, bruger sanglege samt rim og remser. Vi læser bøger, kigger i billedbøger Vi er meget bevidste om at sætte ord på ting i alle situationer fx hvad vi spiser og på det vi foretager os som voksne og på børnenes handlinger. Vi tilpasser vores sprog og vores brug af det i forhold til de enkelte børns alder og udviklingstrin, så ved de allermindste efterligner vi pludrelydene, mens vi ved de lidt ældre gør brug af et varieret sprog for at udvide deres ordforråd. Vi indgår i samtaler med børnene, så de lærer at tale, lytte, stille spørgsmål og give svar. Vi anvender gentagelser, så ordene kan lagre sig. Samtidig ser vi, at mindre børn nyder gentagelser. Det vækker genkendelsens glæde i dem og de opnår ved øvelse en mestring på området. Vi afprøver også de ord, der er mulige fx at vand er vådt, kan være koldt og varmt. Endvidere giver det, at præsentere børn for forskellige miljøer en større sproglig stimuli. Som anerkendende voksne benævner vi barnets følelser og behov, så barnet hører ordene for den følelse, det mærker i kroppen. Vi lægger vægt på, at børn med et verbalt sprog selv skal sige til, når der er noget, som de gerne vil have. De yngste vuggestuebørn klarer det ved at pege og sige lyde, hvorefter de voksne bestræber sig på at forstå, hvad det er, de ønsker frem for at komme dem i forkøbet med forespørgsler og tilbud. Børnene får herved bedre mulighed for at opleve egne behov og de vænnes til at give udtryk for dem samtidig med at de oplever, at de selv kan bidrage til at få dem opfyldt. Blandt de lidt ældre børn gøres der stadig brug af de ovenfor nævnte tiltag, disse udvides blot så de tilpasses barnets niveau. 8

10 På børnehavestuerne gør vi til samling brug af højt læsning, sang, lytter til bånd med musik eller lyde fx dyr. Vi udpeger billeder, fremsiger og laver eventuel bevægelse til rim og remser, farver, hvordan er vejret, datoen Når vi modtager nye børn på stuen, taler vi om, hvad vi kan gøre, for at de føler sig velkomne. Børnene præsenteres for bogstaver og tal i såvel talt som skreven form. I vores fysiske rammer hænger der bogstaver og fotos / billeder, der skaber dialog. Der er legekasser med billeder og tekst. Navn på rummet, glas osv. Tavle med billeder / navne, som barnet skal flytte eller skrive, når det kommer i børnehaven. Barnet gør sig også selv erfaringer med skrivning først med krusedulleskrift, der med tiden bliver til børnestavning. Vi kobler os på bibliotekets sprogvogterkurser, hvor børnene lærer at passe godt på bøgerne. Børnene har i det daglige adgang til musik via cd er. Det efterspørges. De lærer herigennem ord og tekster og kan huske og genkende disse. Rytmer understøtter endvidere læringen. Vi har i institutionen flere sprogkasserne, der er fyldt med materialer omkring forskellige emner. Dette drages ind i aktiviteter, når det er relevant. Når vi opdeler børnene i mindre grupper, skabes der et andet rum og fordybelse til snak. Det benytter vi os af til fx dialogisk læsning. Men et tændt stearinlys kan også signalere, at nu skal I være stille, for vi skal læse. Dette gør vi ofte i forbindelse med madpakken. På Brændgård har vi sproggrupper. Formålet hermed er at højne de tosprogede børnehavebørns sproglige kunnen. Til dette anvendes metoden dialogisk oplæsning og Snakkepakker. Dialogisk læsning har vist sig at være en ret effektiv metode, hvorfor vi også henter relevante elementer herfra ind i andre sammenhænge / aktiviteter. Så det kan komme alle vores børn til gavn. Barnets mundmotorik kan styrkes gennem forskellige mundmotoriske lege. Det anvendes, når det er relevant. Vi er opmærksomme på de børn, hvor udtalen driller eller hvor ordforrådet ikke slår til, i forhold til det barnet ønsker at udtrykke. Her benytter vi os af at gentage sætningen med korrekt udtale / korrekte ord frem for at irettesætte barnet. Er det ikke tilstrækkeligt kan der sættes yderligere tiltag i værk fx sprogstimulering i snakkerummet for børnehavebørn eller hjælp gennem en talepædagog. I 2014 vil vi forsøge os frem med brug af ipad i børnehøjde i forhold til den sproglige udvikling blandt vuggestue- og børnehavebørnene. Vi printer billeder ud fra oplevelser og ture og sætter tekst på og hænger op. Det skaber megen dialog både børnene imellem og børn forældre. Vi har i hverdagen mange spontane samtaler med børnene. Vi griber det, der lige rører sig ved børnene fx at de har været på vinterferie eller det, der ligger dem på sinde. Vi anvender hv-ord, da det udvider samtalen og får barnet på banen. Som rollemodeller viser vi børnene, hvordan dialogen er vejen frem til at få opfyldt behov, til at vise respekt for hinanden og til at løse konflikter. Vi har fokus på en god og sober omgangstone børnene imellem og taler med børnene om vigtigheden af denne og om at være bevidste omkring deres ordvalg og betydningen heraf. I det hele taget, hvordan vi gør brug af sproget både det talte og kropssproget. Desuden guider vi børnene, når det er svært, kommer med alternative vendinger og benævner, hvad uhensigtsmæssig sprogbrug gør ved andre. Blandt skolebørnene siges der goddag og farvel, både for at skabe gode normer, en bevidsthed om sproget, men det giver også en indikation på, hvordan barnet har det lige netop denne dag og dermed mulighed for en snak.. 9

11 Til skolebørnene har vi forskellige alsidige læringsmiljøer / kommunikationsmidler, der underbygger sproget fx it, musikrum, hjørne hvor der kan læses og mulighed for at snakke over såvel planlagte som spontane aktiviteter eller mens man hjælper hinanden med et praktisk gøremål. Tegn vi ser: At de yngste børn begynder at efterligne de voksnes og de andre børns lyde og ord. Børnene tilegner sig efterhånden flere og flere ord samt forståelser for begreber. De bruger de tillærte ord i nye og kendte sammenhænge. De sætter ord på, hvad de vil og giver udtryk for behov og lyst. De genkender ting, når de hører ordet. De bliver bedre til at udtale ordene. Deres kendskab til ord og egen anvendelse af ord udvikles. Sætningerne bliver længere. Der ses et spirende skriftsprog i børnehaven. Uopfordret leger børnene, at de holder samling. At et bevidst varieret sprogbrug og dialogisk læsning øger børnenes ordforråd og sprogforståelse. Børnene udviser glæde ved at synge. Børnene bruger sproget frem for at skubbe, slå, bide. De agerer verbalt frem for nonverbalt. Børnene kommunikerer med hinanden og de voksne. Børnene stopper selv op, påpeger sprogbruget, prøver at løse konflikter. De gør brug af de redskaber, de har fået. Børn, der bruger læringsmiljøerne. Krop og bevægelse sådan arbejder vi Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Sammenhæng Vi medtænker, som pædagogisk idrætsinstitution inde- og udeliv som arealer, hvor børnene udfordres motorisk på det individuelle plan og i samspil med andre. Pædagogisk idræt er det bærende element i vores pædagogiske tilgang, da bevægelse åbner op for læring og giver børnene nogle andre muligheder for at sanse og tilegne sig viden om både sig selv og sin omverden. Mål Vi skaber rammerne for at krop og bevægelse bliver omdrejningspunktet for barnets motoriske udvikling og sundhed. Målene er: At bidrage til at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse At medvirke til at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus på blandt andet ernæring, hygiejne og bevægelse At give mulighed for at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden 10

12 Vi understøtter barnets læring gennem kropslige aktiviteter. Kroppen erfarer, mærker/føler, sanser. Barnet bruger kroppen til at afsøge nye udfordringer, tilegne sig nye færdigheder og "erobre verden". Vores fokus er at barnet i rigtig mange sammenhænge kan selv. Barnet er i bevægelse! Kroppens mange udtryksformer skaber til stadighed forundring. Kroppen kommunikerer og kan forstærke de sproglige indfaldsvinkler i en relationel kontekst. I dagligdagen møder vi derfor barnet med en bred vifte af bevægelsesudfordringer. Der tænkes i sanselige, smagsmæssige, finmotoriske og grovmotoriske vinkler. Der er plads til bevægelse såvel inde som ude. Hygiejne aspektet inddrages i forhold til sundhed og forebyggelse. Og ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Tiltag Vi er i det daglige opmærksomme på den generelle hygiejne og forsøger at minimere smittefaktorer. For de voksne er der en hygiejnepolitik og på flere toiletter er der desuden børnebeskrivelser af, hvad børnene skal gøre for at fastholde en god håndhygiejne. De voksne er rollemodeller og viser, hvordan det skal gøres. Kosten i vuggestuen er varieret og ernæringsmæssigt tilpasset de 0-3 årige. Der gøres brug af årstidens grønsager. Blandt de andre børn afholder vi med mellemrum maddage, hvor børnene til tider bliver præsenteret for noget de ikke er vant til. Om eftermiddagen er der både frugt og en form for brød eller andet tilbehør. Vi taler med mellemrum om, hvad der er sundt / usundt for at skabe en bevidsthed omkring sund mad og sundhed generelt. Børnene har primært sunde og nærende madpakker med i institutionen. Inden barnets fødselsdag tager vi en snak med forældrene om, hvad der er sundt og hensigtsmæssigt at servere. Vi respekterer de enkelte familiers tilgang til kost og udviser hensyn. Vi laver mange tiltag, der udvikler barnets sanser, fin- og grovmotorik samt fremmer og støtter barnet i dets bestræbelser på at blive selvhjulpen og selvstændig. I vuggestuen og børnehaven er der fokus på, at børnene kan selv og alt hvad de selv kan, skal de havde lov til at gøre. Ellers fratager vi dem udviklingsmuligheder. Det gælder af- og påklædning, på badeværelset og ved måltiderne Vuggestuebørn lærer hurtigt at kravle op i klapvogne og barnevogne via stigen, kravle op på puslebordet, på stolen. De bliver bedre til selv at spise. De kan godt selv samle de ting op, som de taber, når de sidder ved bordet blot ved at kravle ned og op igen selvom de ikke altid har lyst og heller vil serviceres. I børnehaven får børnene mere styr på af- og påklædningen for til sidst at være selvhjulpne. Det samme gælder i forhold til toiletbesøg. Vi lærer børnene at blive fortrolige med deres krop og med mellemrum benævne forskellig kropsdele, som barnet bruger dem. Samt give dem en bevidsthed om, hvad de kan med deres krop. Vi afprøver, fx hvor meget man fylder. Kan man være under en stol? Kan jeg løfte kassen? Vi skaber rum for aktivitet. Et rum, hvor børnene ved, hvad de må/ikke må og som udfordrer dem motorisk. Rum der får de funktioner, som vi gerne vil have. Rum som børnene efterspørger / søger. Rum, som vi mener tilgodeser både børnenes fin- og grovmotoriske behov såvel som stuens / gruppens. Vi øver retningssans med børnene via sanglege og andre aktiviteter i forbindelse med rundkreds / sal aktiviteter. Vi bruger vores Bobles meget. Vi udfordrer motorikken på stuen med de faciliteter vi har snurrer rundt på kontorstolen, hopper fra stol / bord osv. Vi laver forhindringsbaner fx gennem tunnel, under borde, hopper på puder, siksakker mellem stole, ruller på madrasser. Vi benytter hængekøje + snurretop til balancetræning. Vi laver bevægelser til sanglege. Vi udnytter samtlige af vores indendørsfaciliteter stuen, ribber, puderum, sal og værksted til bevægelse og fysisk aktivitet. Vi har en lækker stor sal med mange redskaber. Her er der mulighed for såvel meget vild leg og boldspil, som voksenstyret afslapning. I salen er vores primære fokus rettet mod barnets motoriske udvikling i kraft af forskellige lege, redskaber og spil. Vi har mulighed for at tilpasse aktiviteterne til barnets udvikling og udfordre det udviklingsmæssigt. I institutionen har vi løbende fokus på at optimere salen, så det der tilbydes barnet her er interessant og spændende. Salen skal i sin fysiske ramme appellere til barnets motoriske udfoldelse. 11

13 Vi har en inspirerende legeplads, som er under forandring. I 2015 forventer at være færdige med det sidste i vuggestuen. Legepladsen lægger op til leg på børnenes præmisser. Der er mange udfordringer og der er mulighed for at gemme sig lidt væk. Der er sandkasser, gynger, bakker, legepladsredskaber, cykler Vi hopper på fliser og i / over vandpytter. Vi kravler, løber, spiller bold Vi giver børnene tid til selv at udforske og gøre sig erfaringer med de fysiske udfordringer på legepladsen. Men er parat til at være igangsættere, der opmuntrer og støtter børnene i deres egne initiativer, når de udfordrer og afprøver deres egen kropslige formåen. Børn vokser af at blive set og få et skulderklap, når de kan mestre en ny færdighed. Vi har cykeldage på cykelbanen på parkeringspladsen. Vi tager på gåture i nærmiljøet eller på ture ud af huset fx til Bakkegården. Børnehave- og skolebørnene gør desuden brug af svømmehallen. Finmotorikken trænes ved at holde på bestik, en blyant, lave perleplader, aktiviteter der rummer at klippe, klistre, male Vi er begyndt at tænke bevægelse ind i vores aktiviteter i et helt andet omfang, også i aktiviteter, der normalt ikke forbindes med bevægelse. Tegn vi ser: Nogle børn er bevidste om hygiejnen. Andre har for travlt eller glemmer det. De ældre børn tager selv initiativ til at vaske hænder og hjælper hinanden med at huske på det. I vuggestuen lærer børnene at spise det, der bliver serveret varieret og sund kost. Børnehavebørn og skolebørn prøver ofte at nippe til ukendt mad, før de tager en større portion. Børnene snakker indbyrdes om hvad der er sundt/usundt. Børn, der får en øget kropsforståelse, kropsbevidsthed og oplever, hvordan de kan kommunikere med hjælp af kropssproget Se jeg har strømper på! Børnene udviser glæde, når de kan / må selv. Børnene øver sig dagligt i at blive selvhjulpne og mestrer efterhånden flere fin- og grovmotoriske udfordringer fx af- og påklædning. De får succesoplevelser. Deres selvfølelse og selvtillid styrkes. Børnene bruger kroppen i leg. De bliver motorisk bedre. Deres sanser, balance og motoriske færdigheder og kompetencer udvikles. De søger selv større udfordringer og tør springe ud i dem. Barnets mestringen af kroppen øges. Større børn hjælper yngre børn til at opnå en færdighed. At børnene giver udtryk for, at de har brug for at bevæge deres krop både på Brændgård og hjemme. De vil gerne deltage i fysiske aktiviteter. Vi ser en bevægelsesglæde og fordybelse i aktiviteterne. De bruger institutionens fysiske rammer og flere glæder sig til og udtrykker et ønske om at skulle på legepladsen. Børn, der selv tager initiativ til at videreføre de lege, som de voksne har igangsat. Naturen og naturfænomener sådan arbejder vi Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Sammenhæng Vores legeplads, nærmiljø og bakkegården ser vi som oplagte arenaer til at børnene kan blive nysgerrige på og udforske naturen. Mål Vi vil præsentere børnene for naturens mangfoldige muligheder, og ønsker derigennem at børnene bliver selvskabende og øver sig i at blive dus med naturfænomener og sætte pris på naturen. 12

14 Målene er: At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse handler om at børnene får mangeartede naturoplevelser og erhverver sig viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vi vil derfor gerne bibringe børnene et kendskab til naturen og respektfuld brug af den. Barnet skal have mulighed til at forholde sig til naturen som en kilde til forundring, udforskning og oplevelser - et rum for leg og ny viden. Barnet skal kunne smage på naturen, mærke den - sanserne skal i spil. Vi nyder godt af at ligge tæt ved Fuglesag sø, grønne områder og have en dejlig legeplads. Vi har derved mulighed for at komme ud og opleve, samt se og mærke naturen i al slags vejr. Tiltag Dette læreplanstema bruges ofte som løftestang til andre læreplanstemaer fx ved at bruge naturen til at lære nogle sproglige begreber eller til at lege med krop og bevægelse. Vuggestuen gør brug af det helt nære nærmiljø. Vi udnytter legepladsens muligheder, laver med mellemrum forhindringsbaner, sansebaner Vi tager på tur over i skoven på skolebørnenes legeplads, går ned til hestene eller besøger grønne områder ved stien. Der følges med i, hvordan naturen tager sig ud, når årstiderne skifter. Der snakkes om vejret og hvilket tøj de skal have på, når der er varmt, vådt, koldt osv. Vi stopper op for at se på dyr og planter, som vi møder på vores vej og har en dialog derom. Vi snakker om, at man skal passe på dyrene, at man ikke må smide affald i naturen Der kan samles / kastes med blade, sås karse, blomster / solsikker osv. Børnene oplever, undersøger og rør vi ved naturen. Så når regnen rammer kinden, vinden blæser eller solen skinner og varmer deres kroppe, får de ligeledes en sansemæssig oplevelse. Vi understøtter det naturfaglige med læsning i bøger om fx dyr og sange om årstider. Når barnet bliver ældre udbygges ovenstående med lidt længere ture ud af huset. I juli tager vi på Landsskuet. Ellers tager vi på naturlegepladser, til Fuglesang sø, Løvbakkerne og på Bakkegården. Nogle gange tager vi halm eller andre naturmaterialer med hjem, som vi arbejder videre med derhjemme. Det kan også være noget spiseligt, som æbler, blommer Børnene lærer lidt om dyr og planter. Vi gør brug af net, akvarier og forstørrelsesglas til at observere indfangede dyr med, inden de slippes fri igen. Sammen med de ældste børnehavebørn laver vi forskellige mindre eksperimenter. På legepladsen fylder børnene spande med sand og vand. Nogle er lette, andre tunge. Barnet gør sig erfaringer med begreber og forskellige elementer (jord, sand, vand) hvad betyder begreberne i praksis, hvor stor en indsats skal jeg yde og hvad formår jeg? Vi samler skrald op på legepladsen. Vi er medlem af grønne spirer og har mulighed for at lade os inspirere af det materiale, som de udgiver. Vi forsøger at give de ældre børn en forståelse for, hvad der hører / ikke hører til i naturen. Vi gør brug af naturen og naturmaterialer på alternative måder. Vi anvender genbrugsmaterialer. Vi laver mad over bål, 13

15 har udedage og fokus på at legepladsen også kan bruges som ramme for ellers normale inde aktiviteter. Til og med skolealderen er vi ude hver dag. Skolebørnene har været ude i løbet af skoledagen og på vej til Brændgård. Dog har vi fra foråret til og med efteråret udelivsdage, hvor alle aktiviteter er flyttet udenfor. Tegn vi ser: At børnene får et bredt alment kendskab til naturen. De får forståelse for, hvad der findes i naturen. De kender til vejret og ved hvilket tøj, der passer dertil om det er varmt eller koldt. At børn til og med skolealderen kan lide at være ude i alt slags vejr hele året rundt. Dette viser de ved, at de gerne vil ud at lege. Udenfor udviser de glæde og begejstring. De bruger deres sanser og spørger ind til ting i naturen. De er aktive og udforsker naturen. Børnene er kreative og opfindsomme i deres leg på legepladsen. Der er desuden ofte færre konflikter, da der er meget mere plads og højere til loftet. Børnene synes, at dyrene i naturen er interessante. De er nysgerrige, vil gerne røre. De benævner dyrene ved navn. De kommer selv med insekter og viser dem frem for andre børn og voksne. Mange børn udvikler en tryghed ved at omgås dyr, da de bliver bekendte med heste, geder, katte, høns på Bakkegården. Børnene opnår en respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier sådan arbejder vi Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.m. Sammenhæng Dette vil foregå i både større og mindre grupper, men også i nogle tilfælde på det individuelle plan. Vi medtænker både inde, ude samt nærmiljø som relevante kontekster. Mål Vi vil præsentere børnene for forskellige kulturformer og videreføre traditioner. Ved hjælp af aktiviteter i hverdagen vil vi styrke børnenes sanser og kreative skaberevne. Målene er: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter At børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud At alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. 14

16 På Brændgård har vi børn, som kommer fra mange forskellige kulturelle baggrunde. Det bringer mange indfaldsvinkler ind i huset og beriger børnene med et bred forståelse og accept af, at vi er forskellige, men hver især bidrager til fællesskabet. Vores omgivelser er æstetisk unikke og skaber en god ramme for at arbejde med dette læreplanstema. Vi giver på forskellig vis børnene mulighed for at udfolde og udtrykke deres kreativitet samt være skabende. Tiltag Vi inddrager farver og former som en naturlig del af hverdagen. Vi kombinerer forskellige udtryksformer fx kan vi finde på at tage musikken med ud slå med pinde, rasle med blade, trampe højt Vi giver børnene mulighed for at klæde sig ud og præsenterer dem for forskellige kropslige og musiske udtryksformer fx dans til cd er, simpelt drama, musik og instrumenter. I vuggestuen har vi en kuffert med redskaber til forskellige sange og får på denne måde stimuleret flere af børnenes sanser. Rundt om i huset laver vi tidsbegrænsede projekter, der kan være årstids-, begivenheds- eller emneorienteret. I det daglige understøtter vi børnene i deres initiativer, idéer og skabende udfoldelse. Børnene har mulighed for at tegne. Vi maler på forskellige materialer, lave kreative ting og nogle gange lader vi det munde ud i en fernisering / udstilling, som forældrene kan se. De faciliteter, som vi har til kreativ udfoldelse blandt skolebørnene, er specielt gode, da rummene ikke anvendes til andet og her har vi et bredt udbud af materialer. Af samme grund har de ældste derfor altid mulighed for selv at sætte sig med noget kreativt eller lave andre småsysler. Vi besøger biblioteket for at låne bøger. Vuggestuen har været på Musikskolen til arrangementer tilrettet deres aldersgruppe. Mens skolebørnene har benyttet sig at tilbud fra kunstbussen. Vi har fokus på årets højtider og festlige begivenheder. Vi pynter stuen i de anledninger. Vi fejrer barnet, når det har fødselsdag. Vi slår katten af tønden, markerer påsken, Sankt Hans og går i kirke til jul. Vi har en del forskellige nationaliteter på Brændgård. I løbet af et år kommer vi omkring kulturforståelse på flere planer, da dette medtænkes i vores emner / projekter og generelt i hverdagen. Desuden styrker vi kulturforståelsen både barnets egen og de andre børns kulturer, ved at vi forholder os til hinandens kultur og snakker, om de forskellige kulturers traditioner. Vi har med et par års mellemrum emneuger omkring kultur på tværs. Her er børnene tilknyttet forskellige lande og vi har stor gavn af, at etniske forældrene kommer med idéer, videreformidler deres viden og gerne vil lave spændende smagsprøver til os Vi vil i 2014 begynde at gøre brug af ipads i børnehøjde til at eksperimentere og dokumentere forløb. Tidligere har nogle skolebørn selv udtænkt små historier, som med kameraet er blevet til små filmklip / fortællinger. Desuden har skolebørnene computere, PS3 og Wii, der kan bruges til at spille på. Det er en aktivitet, hvor de ofte hjælper hinanden, hygger sig, er sociale og deler ud af deres erfaringer. Sideløbende med denne brug af moderne medier er de gammeldags brætspil og rollespil/ -leg dog ikke gået i glemmebogen. Nu og da beskriver vi processer gennem fotoserier. Det giver anledning til at snakke om indholdet og aktiviteten. Tegn vi ser: Flere af børnene gør brug af de kreative udtryksformer, som de tilbydes. Det gælder såvel sang, musisk og bevægelsesmæssig udfoldelse, spil, udklædning, småsysler og tegne / male Børnene er forventningsfulde. De vil gerne deltage. De har en positiv tilgang til aktiviteterne, er engagerede, fordybede, skabende og udviser initiativ. Blandt de yngste børn ses en spontan nysgerrighed. De vil gerne afprøve nye ting. Mens de ældste børn ofte søger råd og vejledning, når nogle af de kreative processer er for svære eller driller. Mange børn viser med stolthed deres produkt frem for andre børn, forældre og personale. 15