Bilag 1: Evalueringstemaer og evalueringsspørgsmål Bilag 2: Programteori for evalueringen... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Evalueringstemaer og evalueringsspørgsmål... 2. Bilag 2: Programteori for evalueringen... 3"

Transkript

1 Bilag 1: er og evalueringsspørgsmål... 2 Bilag 2: Programteori for evalueringen... 3 Bilag 3: Evalueringsmetode... 9 Bilag 4:, mekanisme og resultat (CMO) for ForskEL programmet Bilag 5: Operationalisering af CMOere til spørgeskema Bilag 6: Spørgeskema Bilag 7: Beskrivelse af datasættet baggrundsvariable Bilag 8: Dokumentation for innovationsprocessen spørgeskema Bilag 9: CMO analyse af spørgeskemaet... 43

2 Bilag 1: er og evalueringsspørgsmål Tema Evalueringsspørgsmål 1. Politiske målsætninger Er der overensstemmelse mellem de støttede projekter og indfrielse af programmets fokus på de udvalgte indsatsområder? I hvilket omfang reflekterer programmet den gældende energipolitiske prioritering? I hvilket omfang bidrager programmet til at opfylde de energipolitiske målsætninger på bæredygtig vis? Er bevillings-dækningen af de prioriterede indsatsområder bred nok? 2. Eksternt samarbejde og I hvilket omfang samarbejdes og koordineres der med andre energiprogrammer, fx omkring (fokus på / fokusering af) indsatsområder med koordinering henblik på at opnå en rød tråd i den overordnede bevillingspraksis? Kan prioriteringen af bevillinger under indsatsområderne dække de forsknings- og udviklingsmæssige behov til ForskEL-programmet? 3. Brugertilfredshed (programmets Sker behandling af og feedback på ansøgninger på et sagligt begrundet og brugere) konstruktivt kommunikeret grundlag? 4. Risikovillighed og innovation Bidrager programmets projekter reelt til den ønskede risikovillighed inden for energi-forskning? Ligger snittet for ForskELs risikovillighed fornuftigt? I hvor stort omfang bevilliges midler til radikalt innovative forsknings-og udviklings-projekter? 5. Formidling I hvilket omfang opfyldes programmets formidlingspligt? Hvem er ForskELs målgruppe og i hvilket omfang når programmet sin målgruppe via eksisterende kommunikationskanaler? 6. Inddragelse af interessenter I hvilket omfang inddrages relevante interessenter i projekterne med henblik på anvendelse og nyttiggørelse af projekternes (del-) resultater? 7. International sammenligning Kan ForskEL-programmet meningsfuldt benchmarkes med evt. lignende udenlandske initiativer på energiområdet med henblik på kvalificering af programmets form og indhold? 8. International anerkendelse Er forsknings- og udviklingsresultaterne fra projekter under ForskELprogrammet internationalt anerkendte? 9. Anvendelse og nyttiggørelse af I hvilket omfang anvendes og nyttiggøres projekternes (del-) resultater i (en projekternes resultater. evt. ny) praksis? 10. Kortlægning af Hvad er betydningen af projektprocessens værdier, styring, struktur og projektprocessen ressourcer for opnåelsen af samfundsrelevante resultater i projekterne? 2

3 Bilag 2: Programteori for evalueringen Afsæt for evaluering af ForskEL programmet har været en programteori 1, hvor antagelser over programmets virkemåde er blevet operationaliseret med afsæt i policy papers vedrørende ForskEL på programniveau samt dokumenter fra de klyngeområder, der behandles i evalueringen. Derudover er der lavet en række interviews med repræsentanter fra ForskEL netværket med henblik på kvalificering. Dette har resulteret i en programteori med en række antagelser formuleret i en CMO-struktur, herefter CMO (CMO = Context, Mechanism, Outcome), der beskriver sammenhængene i ForskEL (se tabel 2). Programteorien har været rygrad i både gennemførsel og analyse af evalueringen (Pawson og Tilley, 1997). Med henblik på at fokusere dels evalueringstemaerne (som beskrevet i Bilag 1: er og evalueringsspørgsmål) og dels CMOerne, har vi i evalueringen valgt at bruge følgende overordnede tredeling 2, der opsummerer evalueringstemaerne og deres underliggende evalueringsspørgsmål (jf. Bilag 1: er og evalueringsspørgsmål): 1. Er processen fra planlægning af indsatsområder til aflevering af projektresultater tilfredsstillende (planlægning, udbud, bedømmelse, monitorering, aflevering)? 2. Hvordan forholder ForskEL sig til de herskende rammebetingelser (konformitet med energipolitik, samspil med andre programmer m.v.)? 3. Opnås de tilsigtede resultater? Tilsammen giver de tre dele mulighed for en grundlæggende evaluering af, hvorvidt ForskEL har anvendt sine midler meningsfuldt og hvilke resultater, der kan ses heraf. I den efterfølgende gennemgang, er de for denne evaluering udviklede CMO-konfigurationer (CMO= Context, Mecanism, Outcome) i forkortet form opstillet efter tredelingen (se tabel 2). Først er der en skematisk præsentation af, hvordan evalueringstemaerne fordeler sig under de tre overordnede evalueringsspørgsmål (se tabel 1). Bemærk at talreferencerne til CMOerne i tabel 1 og 2 ikke reflekterer en fortløbende orden eller en prioritering, men blot er en arbitrær nummerering. Nummereringen og farvekoderne viser alene, hvilke CMOer, der hører sammen med hvilke overordnede evalueringsspørgsmål. 1 For yderligere information om evalueringsmetode, se Bilag 3: Evalueringsmetode 2 Tredelingen er anbefalet af en repræsentant fra ForskEL netværket, og passer efter evaluatorernes mening fint ind i evalueringen af ForskEL programmet. 3

4 Tabel 1: Overordnet evalueringsspørgsmål Er processen fra planlægning af indsatsområder til aflevering af projektresultater tilfredsstillende (Planlægning, udbud, bedømmelse, monitorering, aflevering)? (CMO 7-12) Hvordan forholder ForskEL sig til de herskende rammebetingelser (konformitet med energipolitik, samspil med andre programmer m.v.)? (CMO 1-6) Opnås de tilsigtede resultater? (CMO 13-18) Brugertilfredshed Formidling International sammenligning Inddragelse af interessenter Politiske målsætninger Eksternt samarbejde og Koordinering Risikovillighed og innovation International anerkendelse Anvendelse og nyttiggørelse af projekternes resultater Kortlægning af projektprocessen Den forkortede form af CMOerne i Tabel 2 herunder har været afgørende i udførelsen af evalueringen, da evalueringen metodisk har haft fokus på at udfolde og belyse de opstillede CMOere. De kvalitative interviews samt det udviklede spørgeskema (Bilag 6: Spørgeskema) er bygget op med udgangspunkt i CMOerne, for at dække alle de relevante, identificerede evalueringstemaer og sammenhænge i ForskEL 3. Tabel 2: CMO 7 CMO 8 ForskEL: planlægning til aflevering Man oplever behov for forbedring af samspillet mellem FUD og energisektorens virksomheder og erhvervsaktører Strategier for ForskELs indsatsområder, samt rammer for programmets projekter: konsortier, medfinansiering, milepæle, projektopfølgning mv. At de relevante interessenter fra industrien og erhvervslivet inddrages, højere vækst og erhvervspotentiale Inddragelse af interessenter, anvendelse og nyttiggørelse ForskEL: planlægning til aflevering Industriens behov og udviklingsniveau og andre programmers indsats må koordineres med ForskEL i et præcist udbud Fælles procedurer, overblik over programmets samspil med andre programmet, inklusion af industrien, enkel ansøgningsprocedure, begrænsede krav Samlet, effektiv anvendelse af FUD-ressourcerne i Danmark samt overblik hos ansøgerne, koordinerede målsætninger og synergi 3 CMO erne findes i deres fulde beskrivelse i Bilag 4:, mekanisme og resultat (CMO) for ForskEL-programmet, hvor input fra bl.a. repræsentanter fra ForskEL-netværket også er inkorporeret. 4

5 CMO 9 CMO 10 CMO 11 CMO 12 CMO 1 CMO 2 CMO 3 Eksternt samarbejde og koordinering, brugertilfredshed ForskEL: planlægning til aflevering Strategierne er gode som inspiration til ansøgningerne, ansøgningerne står bedre, hvis de er koordinerede med strategierne De nationale teknologistrategier tjener til vejledning for potentielle ansøgere, strategierne er formidlet til målgruppen Overensstemmelse mellem støttede projekter og indfrielse af programmets gældende fokus på indsatsområder Eksternt samarbejde og koordinering ForskEL: planlægning til aflevering Evaluatornetværk med nationale og internationale medlemmer, varierende bedømmelseskriterier Assistance til ansøger fra ForskEL-koordinatorerne, opdaterede grundlag for evaluering Bedre ansøgninger og brugertilfredshed, også ved afslag Brugertilfredshed og formidling ForskEL: planlægning til aflevering Feedback til ikke-støtteværdige projekter, en kort forskningsfaglig vurdering Dialog med ansøgere, der har fået afslag med henblik på at udrede misforståelser Brugertilfredshed for de ansøgere, der får afslag Brugertilfredshed ForskEL: planlægning til aflevering Formidling af resultaterne fra programmet til de relevante målgrupper, jf. formidlingsforpligtigelsen i 18 i loven Formidlingsplan for projekterne, tilsyn med projekter, halvårsrapporter, slutrapporter, årlig rapportering for alle programmer. Formidling til målgruppen, opfyldelse af formidlingspligten Anvendelse og nyttiggørelse af resultaterne (bl.a. i nye ansøgninger), formidling ForskEL og de herskende rammebetingelser Fastholde forsyningssikkerhed, indpasning af nye teknologier, konsortiedannelse, opfylde Energi 2025 og føre til vækst Strategisk mål realiseres igennem 6 strategiske indsatser (REFU 06) samt gennem demonstrations- og konsortie-projekter ForskEL reflekterer de til enhver tid gældende politiske målsætninger, teknologierne bringes tættere til marked bl.a. via demonstrationer af teknologierne Politiske målsætninger ForskEL og de herskende rammebetingelser Projekterne har forskelligt potentiale på hhv. kort og langt sigt, hvilket giver sig udslag i forskellige projektformer. Der er behov for at legitimere begge projektformer Opdeling i langsigtede (2030) og kortsigtede projekter (5 år) for ForskEL-projekter (udbud 2007 og fremefter) At kunne redegøre for anvendelse og nyttiggørelse af midlerne Politiske målsætninger ForskEL og de herskende rammebetingelser 5

6 CMO 4 CMO 5 CMO 6 CMO 13 CMO 14 Der er pga. strukturen i energisektoren et gab mellem forskning og industri i visse ForskELprojekter FUD tilrettelægges med hensyntagen til interessenter fra hele værdikæden, og inddragelse af relevante aktører, herunder SMV'er Samspil med erhvervslivet, mindskelse af gabet, fokus på hele værdikæden, bedre projektprocesser Risikovillighed og innovation, nyttiggørelse af resultater, projektproces ForskEL og de herskende rammebetingelser Der er altid plads til den kvalificerede gode idé vs. Konformitet med de gældende politiske målsætninger og teknologistrategierne Klare retningslinjer i udbuddene (fra 06/07 og fremefter), præcisering af hvilke ansøgninger, man ønsker Risikovillighed og innovation (evt. manglende) bredde i bevillingerne Politiske målsætninger og risikovillighed og innovation ForskEL og de herskende rammebetingelser Projektopfølgning til evaluatorerne, kvalificering af vurderingsgrundlag og udbud på baggrund af færdige projekter (REFU 06) Udvikling af erfaringsgrundlag fra projekter og programmer med henblik på at dokumentere resultater og erfaringer Bredde i bevillingsdækningen, nyttiggørelse af resultaterne gennem dokumentation af, at de bygger på hinanden Politiske målsætninger og anvendelse og nyttiggørelse ForskEL og de herskende rammebetingelser Vekselvirkningen mellem den nationale FUD kontekst og markedskontekst, og den internationale ditto Hensyntagen til både det nationale og det internationale i projektbevillingerne Innovative projektresultater, international anerkendelse, fejlslagne projekter Risikovillighed og bredde i bevillingen Tilsigtede effekter Der kan være manglende overblik hos brugerne og oplevelse af et behov for at koordinere vha. realistiske strategier Bevarelse og opbygning af kvalificerede videnmiljøer gennem samlede indsatser, styret vha. strategierne International anerkendelse af videnmiljøerne, høj faglig kvalitet, bevidsthed om samfundsmæssig relevans Politiske målsætninger og international anerkendelse Tilsigtede effekter Forskningsmiljøer, hvor der er tilknyttet kandidatuddannelser el. andet Skabelse af sammenhæng mellem forskning, uddannelse og innovation, idet forskernes resultater bruges i undervisningen Anvendelse og nyttiggørelse af projekternes resultater, idet teknologier og metode overføres til uddannelseskoncepter (kandidater og evt. andre) Anvendelse og nyttiggørelse af projekternes resultater 6

7 CMO 15 CMO 16 CMO 17 CMO 18 Tilsigtede effekter Industrien viser interesse for forskningen / taber interessen for forskningen Industrien deltager (ikke) aktivt i udviklingen og kommercialiseringen af teknologierne (mangler) klarhed over rettigheder og investeringer Erhvervsfremme og vækst og kapital i industrien Inddragelse af interessenter, anvendelse og nyttiggørelse Tilsigtede effekter Samarbejde med EU og de nordiske lande for at imødekomme forskningsudfordringen Internationalt rettede og nationalt rettede mekanismer, fx alliancer, ERA-net, standardiseringsarbejde mm. International anerkendelse og samarbejde, der skaber et 'europæisk forskningsrum' International anerkendelse og anvendelse og nyttiggørelse af resultater Tilsigtede effekter Danmark er et lille land, og ny teknologi kan ikke alene udvikles for offentlige midler, derfor er det nødvendigt med internationalt samarbejde og internationale alliancer De forskningsmiljøer, der kan gøre sig gældende internationalt, skal sikres kontinuitet, opfordring til internationalt samarbejde Styrkelse af samspillet med og udnyttelse af international viden i dansk kontekst International anerkendelse, anvendelse og nyttiggørelse Tilsigtede effekter Et vigtigt fokus fremover vi være de internationale perspektiver for dansk energiforskning, DK skal finde sin rolle og niveau Materiale og ansøgninger skal skrives på engelsk, deltagelse i EU's teknologiplatforme for at påvirke FP7 De støttede projekter er på et fagligt internationalt niveau, opnåelse af international accept af danske idéer International anerkendelse og anvendelse og nyttiggørelse Model 1 nedenfor illustrerer den kontekstuelle ramme, som evalueringen af ForskEL er lavet i. Modellen afspejler ligeledes evalueringens ovennævnte tredeling, idet modellens tre farver (ligesom Tables 2 s tre farver) hver udgør én af evalueringens overordnede tre dele. Inderst i rammemodellen findes ForskEL med den praksis, der hersker i programmet. De omkringliggende klynger (sol, brændselsceller, biomasse samt styring og regulering) samt klyngen med (projekt-) afslag refererer til de af Energinet.dk udvalgte klynger, der udgør empirien for evalueringens kvalitative analysedel (se afsnit 5: Kvalitativ analyse på klyngeniveau i evalueringsrapporten Evaluering af ForskEL-programmet 2009 for Energinet.dk ). Uden om programmet og de udvalgte klynger findes de herskende rammebetingelser illustreret ved de relaterede kontekster (teknologisk, politisk, økonomisk, social samt de øvrige relevante forsknings- og udviklingsprogrammer og interessenter). Den teknologiske kontekst dækker bl.a. de danske kompetencer inden for specifikke teknologiområder med relevans for ForskEL og de ressourcer og præmisser, der er for teknologisk innovation. Den politiske kontekst rummer bl.a. de politiske 7

8 rammebetingelser og målsætninger, der er på energiområdet. Den økonomiske kontekst dækker bl.a. de (samfunds-) økonomiske forhold, der gælder for virksomheder og videnmiljøer i den teknologiske innovationsproces, samt de rammer der er for kommercialisering og markedsføring af teknologisk innovation, herunder borgernes økonomiske forhold. Den sociale kontekst refererer til brugerne af de udviklede teknologier, herunder den offentlige sektor, borgere og slutbrugere. Denne kontekst er medtaget i rammemodellen for at illustrere dens vigtighed på linje med de andre kontekster. Fokus på forhold i denne kontekst, der influerer på ForskEL, er dog af Energinet.dk bevidst fravalgt i denne evaluerings fokus og omfang 4 - dette grundet programmets indtil nu overvejende fokus på udvikling af teknologi uden systematisk at inkludere og indtænke teknologiens brugere og aftagere i innovationsprocessen. Endeligt rummer modellens anden ring en kontekst, der inkluderer de andre forsknings- og udviklingsprogrammer, samt andre interessenter, som har betydning for ForskELs praksis og funktionsmåde. I modellens yderste ring ligger de forskellige resultater og effekter, som genereres af programmet via interaktion med de føromtalte kontekster. En væsentlig pointe som denne model illustrerer er, at ForskEL agerer i en ramme og kontekst, de ikke alene er herre over. Dette har afgørende betydning for programmets resultater og de anbefalinger, der kan genereres på baggrund af denne evaluering af programmet. Model 1: 4 Bemærk dog evalueringens anbefalinger afsnit 2. Anbefalinger, hvoraf det fremgår, at Energinet.dk anbefales at begynde at forholde sig til slutbrugere og værter for teknologi udviklet under/i programmet. 8

9 Bilag 3: Evalueringsmetode Evalueringen af ForskEL er gennemført som en realistisk evaluering (Pawson & Tilley, 1997), hvilket betyder, at fremadrettede anbefalinger til Energinet.dk baseres på aktørernes rationaler og virkelighedsforståelser af Energinet.dks centrale og missionsbundne aktiviteter, da det er denne realitet Energinet.dk skal agere og fremme resultater i. Den realistiske evaluering er optaget af hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder, i modsætning til traditionel årsagsvirkningsevaluering, der konkluderer effekter uden hensyn til og medtagen af konteksten. I forbindelse med programevalueringer for offentlige og politikformulerende organisationer, går tendensen internationalt imod at evaluere programmernes funktionsmåde og mekanismer. Man kan på baggrund af indsigt i, hvordan de forskellige tiltag og mekanismer virker, skabe en samlet og anvendelig forståelse, der kan bruges til at konstruere nye politikker og programmer (Elliot Stern, 2007). Dvs. rationalet for nye programmer og politikker også tager afsæt i en forståelse for mekanismerne, frem for kun at tage afsæt i en begrundelse i effekter, der er målt under meget begrænsede og kontrollerede forhold. Dermed er fokus i denne evaluering at eksplicitere brugernes subjektive opfattelse af, hvordan programmets mekanismer virker og om de virker. Dette sker med udgangspunkt i både den kvantitative og den kvalitative del af evalueringen. Et bærende element i den realistiske evaluering er, at effekter ikke skabes af puljer og programmer, men af de involverede mennesker og aktører. Effekterne opstår ikke som kausale virkninger af årsager i ForskEL, men opstår på baggrund af aktørernes handlinger og deres bagvedliggende beslutninger og rationaler. Både mekanismer og resultater forstås altså i sammenhæng med deres kontekst. I den realistiske evaluering er validitetskriteriet realisme. Det betyder, at evalueringen er interesseret i forskelligheden mellem projekterne og projektklyngerne (i det omfang de er forskellige), for at kunne fremstille konkrete, kvalificerede og informerede anbefalinger. Programmets evaluatorer er interesserede i nuancerne og de forskellige måder, der arbejdes med forskning, udvikling og demonstration inden for ForskEL og den samlede mængde forskelligartede resultater, dette frembringer. Dermed er det ikke en metodefejl, at der i evalueringsrapportens resultat- og anbefalingsafsnit (afsnit 2: Anbefalinger og afsnit 3: er af ForskEL-programmet på programniveau) ikke er opstillet et hierarki af anbefalinger, ligesom der ikke er nogen vurdering af sammenhænge som vægter tungere end andre. Evalueringen afdækker, formulerer og præciserer sammenhængene og deres forhold og omstændigheder. Der 9

10 vil være mønstre og sammenhænge, der viser sig hyppigere end andre, hvilket kan sige noget om, hvad der fylder i bevidstheden hos ForskEL s aktører. Dette vægtes dog ikke tungere i forhold til validitet, da der i princippet kan være én enkelt interviewrespondent, der alene beskriver en sammenhæng, der er af væsentlig betydning for programmet. Det skal bemærkes, at de i rapporten fremviste resultater er vurderet af projektlederne og projektdeltagerne i ForskEL og ikke konstateret som en eventuel samfundsmæssig økonomisk gevinst. Tabel 1 nedenfor beskriver indsamlings- og analysestrategien i evalueringen af ForskEL: Tabel 1: Udarbejdelse af evalueringstemaer På baggrund af udleveret materiale fra Energinet.dk om ForskEL-programmet er der genereret overordnede evalueringstemaer og evalueringsspørgsmål. Litteraturreview Det indledende litteraturreview er lavet på baggrund af det eksisterende, udleverede materiale om ForskEL. To af Alexandra Instituttets evaluatorer har læst materialet og løbende er centrale pointer og indsigter noteret under evalueringstemaerne. Operationalisering af programteori på programniveau På baggrund af materiale og litteraturreview er CMOerne udarbejdet. Informationerne fra litteraturreviewet er operationaliseret i hhv. kontekst (C), mekanisme (M) og outcome (O). Sammenhængen er i første omgang udledt af litteraturen, og kan dermed betegnes som ForskELs policy-tænkning. Interessentundersøgelse CMOerne er derefter kvalificeret igennem 8 interviews med i alt 9 personer hhv. interne medarbejdere hos Energinet.dk og repræsentanter fra ForskEL-netværket med henblik på at sikre, at CMOerne er dækkende og relevante for at beskrive programmets virkemåde og hensigter, samt om sammenhængende er acceptable og forståelige for de faglige eksperter og interessenter indenfor programmet. Konkretisering af generel programteori til projektklyngeniveau Inden dataindsamlingen er den generelle programteori operationaliseret til den konkrete kontekst, der gør sig gældende for projektklyngerne (sol, brændelsceller, biomasse, styring og regulering samt afslag). Strategierne samt notater om den aktuelle klynge er medtaget i operationaliseringen. Indsamling af kvalitative data på klyngeniveau Der er i alt lavet 51 interviews fordelt på de 4 klynger samt afslagsprojekter. Der er tilfældigt udvalgt 4-5 projekter i hver klynge, der giver et bredt billede af forskelligartede projekter under klyngen (igangværende/afsluttede, kortsigtede/langsigtede, geografisk placering, størrelse ift. projektdeltagere og deltagelse af industri/forskningsinstitution). Der er interviewet både projektledere og projektdeltagere i projekterne, ligesom det er tilstræbt at lave interviews på tværs af de forskellige involverede parter. Interviews er 10

11 gennemført personligt (nogle telefonisk) med udgangspunkt i en spørgeguide, der er generet ud fra den operationaliserede programteori på projektklyngeniveau. Interviewene er gennemført med henblik på at udfolde den praksis, som projektdeltagerne oplever og med udfoldelse af de elementer, respondenten har været optaget af. Fleksibilitet sikrer, at der i interviewene imødekommes, at der kan være afgørende elementer, der ikke er skitseret i programteorien. Indsamling af kvantitative data Spørgeskemaets spørgsmål er formuleret med udgangspunkt i CMOerne med henblik på at udbygge og konkretisere de forhold, der gør sig gældende i praksis i de forskellige kontekster. Spørgeskemaet tager fat i både effekter og mekanismer i CMOerne samtidig med, at det har en triangulerende rolle i forhold til de kvalitative undersøgelser. Analyse af kvalitative data Analyse af kvantitative data Der er anvendt følgende analysemodel for casestudierne: De indsamlede interviews analyseres inden for projekt sammenhængen (projekt caseanalyse). et er et antal mønstre koblet til de konkretiserede CMOer. Projekterne inden for en given projektklynge er analyseret på baggrund af de mønstre, der resultatet af trin 1 (cross-site analyse). Projektklyngerne analyseres på tværs med henblik på at få det samlede billede af, hvordan CMOerne er udmøntet i ForskEL-programmet (trin 2 - metaanalyse). Trin 1 og 2 er gennemført af samme person. Metodisk set er spørgeskemaet bearbejdet i følgende trin: Eksplorativ analyse af datasættet på baggrund af frekvensanalyser på alle variable. Udtræk fra og beregninger på datasættet på baggrund af operationaliseringen af CMOerne. Generering af anbefalinger til Energinet.dk På baggrund af data er der udarbejdet en foreløbig liste over anbefalinger til Energinet.dk i forhold til videreudviklingen af ForskEL. Anbefalingerne er genereret uprioriteret, og dermed er der ikke inddraget, hvilke indsatser og tiltag, der vurderes som de vigtigste eller de mest aktuelle med henblik på programmets videreudvikling og kvalificering. Kvalificering af anbefalinger i samarbejde med Energinet.dk Sammenkædning af analysen konklusion på evalueringen Igennem dialog med medarbejdere i Energinet.dk er anbefalingerne blevet kvalificeret og prioriteret. De genererede analyser på både projekt-, klynge- og program-niveau sammenkædes til en samlet analyse og konklusion på evalueringen af ForskEL. et af sammenkædningen er evalueringsrapporten Evaluering af ForskEL-programmet 2009 for Energinet.dk, hvor resultater og konklusioner præsenteres. 11

12 Bilag 4:, mekanisme og resultat (CMO) for ForskEL programmet Tabel 1 nedenfor indeholder den fulde udfoldelse af CMOerne, bl.a. kvalificeret via interviews med 9 repræsentanter fra ForskEL-netværket. Tabel 1: CMO 1 ForskEL og de herskende rammebetingelser REFU Fastholde forsyningssikkerhed, indpasning af nye teknologier, velfungerende marked, danske styrke positioner fører til vækst (Energi 2025) + rammebetingelser. Konsortiedannelsen skaber fokus i ForskELs indsats, men sorterer også de små virksomheder fra fordi de store virksomheder, ikke vil være i konsortium med de små. Det er ikke ForskELs mission kun at støtte de store selskaber. I ForskEL er der mulighed for langsigtede linjer i bevillingerne og stor grad af stabilitet. Det er svært at reflektere den til enhver tid gældende politiske prioritering, der er et moving target. Dette besværliggør indsatsen på langt sigte. Realiseringen af de strategiske mål skal ske gennem 6 strategiske indsatser, A-F (REFU). Demonstrationsprojekter (politisk aftale 2004): Udvælgelse af demonstrationsprojekter, der retter sig mod indpasningen i elsystemet (nogle af demonstrationsprojekterne) Konsortier Vækst og erhvervspotentiale Programmet reflekterer gældende energipolitiske prioritering Opfyldelse af energipolitiske målsætninger Demonstration: at støtte at teknologierne bliver bragt tættere til marked. Det skal demonstreres, at teknologierne kan leve op til markedets krav, demonstrationer kan give underleverandører nye teknologier og muligheder. Politiske målsætninger CMO 2 ForskEL og de herskende rammebetingelser Projekterne har forskelligt potentiale på hhv. den korte og den lange bane. Der er behov for at kunne adskille forbedringer af det nuværende system fra implementeringen af VE, behov for at legitimere begge former for bevillinger. Opdeling i langsigtet (2030) og kortsigtede (5 år) målsætninger for ForskEL (udbud 2007) At kunne redegøre for anvendelse og nyttiggørelse - Prioriteringsværktøj - Rød tråd i bevillingspraksis Evidens for opfyldelse af de politiske målsætninger CMO 3 ForskEL og de herskende rammebetingelser (I denne CMO er der fokus på mekanismer i OMGIVELSEN for ForskEL) Rammebetingelserne (fx liberalisering og lav omsætning for VE for energisektoren) understøtter 12

13 ikke altid skabelsen af markedstræk, der kan fremme innovationen, fx er der ikke ret mange fordelagtige incitamentsstrukturer (fx standard tilskud til teknologier), der fremmer interessen og motivationen for at udvikle og kommercialisere denne slags forskning, hvorfor privat medfinansiering i stor grad er vanskelig at skaffe. Samtidig kan liberaliseringen og den medfølgende opsplitning af forskning og forretningsudvikling i forbindelse med produktionen af el opfattes som, at forretningsudviklingen og innovationen blev flyttet ud af el-selskabernes ledelse. Konsekvensen heraf kan være death vally og funding gab for forskningen. Det kan besværliggøre teknologiudviklingen, at der er et gab mellem forksning og industri i Danmark. Dette kompliceres yderligere af Danmarks SMV-demografi, hvor de små virksomheder dårligt har tid og råd til store dyre forskningsprojekter. Samlet set er det en udfordring at skabe forskning. FUD tilrettelægges fra opstarten med henblik på hele værdikæden for innovationsprocessen, herunder inddragelse af relevante aktører på forkant. Dvs. dele af projektet rækker uden for de områder, der beskrives i de strategier, der er retningsgivende for bevillingerne. Det betyder prioritering af indsatsområder i det samlede energisystem forstået som det nationale, internationale, teknologiske muligheder og systemmæssige behov samt udviklingsmiljøer og drivkræfter i industrien En del heraf er øget bistand til mindre og uerfarne danske aktører (SMV). Denne bistand kan forøges ved rammebetingelser fra ForskELs side, der tilgodeser de små virksomheder og deres små partnere. Samspil med erhvervslivet, sikring af risikovillig kapital til at gå ind i medfinansiering af teknologiudviklingen. Risikovillighed og innovation. Øget sammenhæng mellem grundforskning, anvendelsesforskning, og drift givet det samlede fokus på hele værdikæden, og muligvis som følge heraf en mere innovationsfremmende projektproces. Risikovillighed og innovation (måske), anvendelse og nyttiggørelse af resultater, kortlægning af projektprocessen. CMO 4 ForskEL og de herskende rammebetingelser Udsagn om fra Energinet.dk at: Der er altid plads til den kvalificerede gode idé vs. at de politiske mål skal indfris og ansøgninger skal koble til de energipolitiske strategier. Frem til 2008: tilbageholdende med at give retningslinjer i udbuddet. 2008: meget specifikke retningslinjer, hvad de ikke vil have/ hvad de vil have helt ned til konkrete teknologibeskrivelser (udbud ). Det har været en bevidst strategi at bruge en stor del af midlerne på ét område i en periode for at skabe skala og fokus, og så derefter at skifte til et andet område. Udbuddet præciserer hvilke ansøgninger man kan regne med at få, og hvilke virksomheder man ønsker skal søge, hvis det er meget præcist formuleret. Risikovillighed og innovation samt (manglende) bredde i bevillingerne. Hvis udbuddet er meget kringlet, vil få SMVere søge. Politiske målsætninger og risikovillighed og innovation CMO 5 ForskEL og de herskende rammebetingelser For projekter, der har været færdige i flere år (REFU 2006). Udvikling af erfaringsgrundlag fra projekter og programmer mhp. at dokumentere, om de forventede resultater er opnået (projekter og program) Bredde i bevillingsdækningen. 13

14 Anvendelse og nyttiggørelse af resultater. Størst mulig effekt af tilskudsmidlerne, udvikling af udbud og kriterier, udvikling af strategier. Projekterne bygger ofte videre på hinanden Politiske målsætninger og anvendelse og nyttiggørelse CMO 6 ForskEL og de herskende rammebetingelser Energipolitik og kendskab til energiforskning hos ForskEL-netværket. Der kan være et dilemma mellem at fremme en teknologi, der har lille potentiale i DK, men stort potentiale internationalt set. Energinet.dks bestyrelse er med deres vurdering med til at fastsætte ForskEL-programmets grad af innovations-risikovillighed. Grad af risikovillighed hos ForskEL, fx ved at inddrage bestyrelsen for Energinet.dk Innovative projektresultater, international anerkendelse. Fejlslagne projekter Risikovillighed og innovation og bredde i bevillingen (målsætninger) CMO 7 ForskEL: Planlægning til aflevering ForskEL er ikke god nok til at orientere sig mod markedsaktørerne. Man oplever, at der er behov for forbedring af samspillet mellem FUD og energisektorens virksomheder og finansieringsmarked. Det er nyt (og udfordrende) for ansøgere at skulle tænke i økonomi og forretning, som de blev bedt om ved udbud For at forbedre samspillet foreslås det, at følgende indføres i ForskELs FUD-projekter foreslås: - konsortier - klar medfinansiering (erhvervsliv) - Milepæle i projekter - dynamisk projektopfølgning. - udbud der kræver kommercialisering - standardisering, certificering mv. - Opblødning ift. Patenter og tilbagebetaling Udvælgelse af projekter baseres på forventet kommerciel og forventet energipolitisk potentiale, samtidig med at der skal arbejdes med forretningspotentiale for teknologierne, planlægges samarbejde med investorer (rammer udbud 2007). Fortsat udvikling af processen om, hvordan økonomi og forretningsplaner skal indgå i ansøgningerne. Inddragelse af relevante interessenter (sandsynliggør kommercialisering). Anvendelse og nyttiggørelse af projekternes resultater Højere grad af vækst og erhvervspotentialer, danske potentialer og styrkepositioner omsættes til arbejdspladser, idet teknologien når markedet og markedsaktørerne. Inddragelse af interessenter, anvendelse og nyttiggørelse CMO 8 ForskEL: Planlægning til aflevering Det er en forudsætning for nyttiggørelse, at programmerne koordineres, også med industriens behov og udviklingsniveau, andre programmers indsats, teknologiske forskningsråd. Mange potentielle ansøgere giver udtryk for, at det er uklart, hvad der adskiller de enkelte programmer. Der har tidligere være sub optimering mellem programmerne, fx har det været svært for Eltra og Elkraft at samarbejde om de fælles områder. Udbuddet skal være præcist, det er værd at gennemtænke, hvad konsekvenserne er af den måde man laver sit udbud på. 14

15 Teknologierne er spændende (fx vindmøllerne), men infrastrukturen, der kan få energien ind i systemet er ikke spændende, og kan ikke støttes fra ForskEL, men evt. direkte fra Energinet.dk. Fælles ansøgningsdatoer for energiprogrammer, skemaer, procedurer, og workshops med udbud. Inklusion af industrien. Klarere profilering af de enkelte programmer, arbejdsdeling mellem programmerne, se REFU Enkel ansøgningsprocedure, fx må forretningsplanen ikke stille for omfattende krav til ansøgeren. Overblik over hvordan projekternes samspil er med det omgivende. Samlet effektiv anvendelse af ressourcer samt overblik for ansøgere, også koordineret målsætning for synergi mellem hele energiforskningen i DK. Rød tråd i bevillingspraksis. Hvis programmerne spiller sammen, så teknologien udvikles i et program (fx ForskEL) og implementeres i infrastruktur i et andet program (fx ForskNG eller direkte fra Energinet.dk), så kan der skabes sammenhængende resultater. Eksternt samarbejde og koordinering Brugertilfredshed CMO 9 ForskEL: Planlægning til aflevering Strategierne kan være god inspiration for ansøgerne og generelt står ansøgerne stærkere, hvis de kobler til strategierne. Strategierne tjener til vejledning for potentielle ansøgere og strategierne er formidlet til målgruppen (brugerne af programmet). Overensstemmelse ml. støttede projekter og indfrielse af programmets gældende fokus på indsatsområder. Eksternt samarbejde og koordination. CMO 10 ForskEL: Planlægning til aflevering Energinet.dk bruger et evaluatornetværk med nationale og internationale evaluatorer, der fagligt vurderer ansøgningerne. Der er en løbende modernisering og tilpasning af evaluator netværket. Energinet.dk ønsker ikke at satse på en vinder, men ønsker, at alle kan komme i betragtning. Evaluatorerne kigger som evalueringskriterium efter hjerteblod hos ansøgerne. Deres kendskab til ansøgerne, fx fra tidligere projekter, påvirker den nuværende evaluering af en ansøgning. Der er ikke en ens opfattelse hos evaluatorerne om, hvad der er de rigtige ansøgninger at støtte, samtidig med at der er forskellige evalueringstilgange. Der er flere evaluatorer om at bedømme hver eneste ansøgning. Evaluatorerne føler, at de slipper projekterne for tidligt. De kunne også anvendes i forbindelse med opfølgning periodisk og afsluttende, hvilket ville opdatere deres viden om, hvad der sker med de projekter, de sætter i gang samt fremme nyttiggørelsen. Energinet.dk er underlagt Forvaltningsloven, da det er elforbrugernes penge, det handler om. Dialog mellem ansøgere og Energinet.dk-koordinatorerne med henblik på at kvalificere ansøgningen, både undervejs i ansøgningsprocessen og efterfølgende, så de kan vende tilbage ved senere udbud eller henvises andre steder. Formidling af den evalueringsmetode, som ForskEL benytter. Assistancen til ansøgerne fokuserer på idémodning såvel som hjælp til at udfylde felterne i ansøgningsskemaet, det kan også ske ved forslag til at lægge flere ansøgninger sammen. Evalueringen kan støttes ved at Energinet.dk opdaterer grundlaget for evalueringerne samt formålet med ForskEL. Gennem løbende projektopfølgning får evaluatorerne viden, der kan bruges 15

16 til at prioritere de efterfølgende ansøgninger med (hvis fx ansøgningerne bygger på hinanden). Denne viden kunne desuden støttes af arkivsøgninger på de eksisterende projekter, hvad blev de til? Bedre ansøgninger og brugertilfredshed, også ved afslag. Brugertilfredshed og formidling CMO 11 ForskEL: Planlægning til aflevering For ikke-støtteværdige projekter gives en kort forskningsfaglig begrundelse mhp. partshøring. Energinet.dk inviterer til dialog, hvis den forskningsfaglige vurdering er truffet på et forkert grundlag. Energinet.dks bestyrelse og herefter Energistyrelsen godkender indstillinger om projektstøtte. Brugertilfredshed for de brugere, der får afslag. Brugertilfredshed. CMO 12 ForskEL: Planlægning til aflevering ForskELs mission tilsiger, at Energinet.dk skal formidle resultaterne fra programmet til relevante målgrupper, der er en række etablerede kommunikationskanaler, hvoraf hjemmesiden er central. Potentielle ansøgere kan finde informationer om eksisterende projekter og resultater, herunder på hjemmesiden og i Risø databasen. Nye ansøgninger skal inkludere eksisterende viden, bygge videre på eksisterende projekter. Formidlingsforpligtigelsen er formuleret i 18 i loven. Der er indgået en aftale om at projekternes resultater skal offentliggøres i Risø databasen, det er projektledelsens ansvar. Der skal fra projektets side udvikles en formidlingsplan ved ansøgning om støtte. Kommunikationen henvender sig til målgruppen gennem de rette kanaler til de rette målgrupper. Formidlingsforpligtigelsen er: Formidling af resultater fra FUD: Tilsyn med projekter Halvårlige rapporter + formidlingsaktiviteter (der er mulighed for fortrolighed) Slutrapporter (der er mulighed for fortrolighed) Årlig rapportering for alle programmer. Energinet.dk kunne konkretisere kravene til formidlingen af projekterne med henblik på bedre at kunne formidle dem. Formidling til målgruppen, opfyldelse af formidlingspligten Anvendelse og nyttiggørelse af resultaterne af resultaterne Opfyldelse af formidlingspligt. Målgruppen rammes i væsentlig/tilsigtet omfang. Projekternes resultater kan findes og anvendes udenfor projekterne, af andre parter. Anvendelse og nyttiggørelse af resultaterne (bla. i nye ansøgninger), formidling CMO 13 Tilsigtede effekter Manglende overblik og behov for at koordinere er en oplevelse hos brugerne af programmet. Samtidig er formålet med strategiarbejdet at sikre at de offentlige midler anvendes effektivt og samordnet med industriens udviklingsindsats, dvs. mere langsigtede og bredere strategier for områderne. Strategierne skal bidrage til at fastlægge indsatsområder og prioritere ansøgningerne indenfor områder. Der findes efterhånden udarbejdede strategier for hovedområderne, samt 16

17 energipolitiske og industripolitiske mål. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om innovation og nyskabelse er et muligt resultat, når man vælger at satse på strategierne som overblik og relevansbedømmelse. Der opbygges med en mere samlet indsats kvalificerede videnmiljøer. Det er muligt vha strategierne at relevansbedømme ansøgningerne, idet det bliver muligt at konkretisere og fokusere indsatsen indenfor de enkelte områder, som strategierne beskriver. Det er vigtigt at ansøgerne kobler deres projekter til strategierne. International anerkendelse via de stærke videnmiljøer, fx i form af: - Høj kvalitet i faglige projektresultater - kendskab til udenlandske indsatsområder Overensstemmelse ml. støttede projekter og indfrielse af programmets fokus på udvalgte indsatsområder Programmet reflekterer og bidrager til opfyldelse af til enhver tid gældende energipolitiske prioriteringer, fx i form af: - Bred dækning af de prioriterede indsatsområder, dvs. bredde i bevillingsdækningen - Bevidsthed om / sikring af samfundsmæssig relevans - Rød tråd i bevillingspraksis Opfyldelse af de politiske målsætninger og international anerkendelse. CMO 14 Tilsigtede effekter Forskningsmiljøer, hvortil der er knyttet uddannelse af kandidater, som miljø for et ForskELprojekt. Tilstedeværelsen og skabelsen af sammenhæng mellem forskning, uddannelse og innovation, idet forskerne underviser kandidaterne om de nye teknologier. Anvendelse og nyttiggørelse af projekternes resultater, idet teknologierne overføres til marked via kandidaterne, der tager dem med ud i praksis. Anvendelse og nyttiggørelse af projekternes resultater CMO 15 Tilsigtede effekter (I denne CMO er der fokus på industrien som aktør) Det er afgørende for nyttiggørelsen af forskningen, at der er samspil mellem den markedsmæssige kapital og projekterne. Industrien viser sin interesse for ForskEL-projekterne og den offentlige FUD fremstår som overbevisende og investeringsværdig. Det kan være svært at få leverandørerne med på PSO midler(fx DONG), hvis der er konkurrence mellem leverandørerne (de vil holde deres udviklingsindsatser hemmelige for de andre leverandørere) eller fordi offentlig forskning er usikkert og politisk følsomt. Industrien viser interesse for forskningen, hvis de kan se forretningspotentialet i teknologien, så vil de gerne selv bære en del af risikoen. Det kan være en reel problemstilling, at hvis teknologien er rettet mod det særegne og ekstreme danske marked, så kan den ikke sælges internationalt, hvorved det forretningsmæssige potentiale formindskes (fx kedler). Det kan være svært at opretholde interessen hos projektpartnere, når der et tale om langvarige projekter. Der kan også være meget varierende interesser mellem partnerne: akademikerne vil publicere, industrien vil tjene penge og bekymrer sig ikke om systemansvaret, komponentleverandørerne bliver trætte i meget lange udviklingsprojekter. Dansk erhvervsliv deltager aktivt i udviklingen og kommercialiseringen af teknologier, fx gennem 17

18 CMO 16 medfinansiering i FUD-projekter. (Industrien søger aldrig støtte til de bedste projekter, dem beholder de for sig selv). En diskussion af, hvem der investerer penge og hvem, der får dem tilbage Erhvervsfremme og vækst og kapital i industrien. Inddragelse af interessenter, anvendelse og nyttiggørelse Tilsigtede effekter Givet de forhold, der er beskrevet i CMO 18, er vi nødt til at arbejde sammen med de nordiske lande og EU for at møde forskningsudfordringen. Det fordrer så, at de anerkender vores forskning, og synes vores samarbejde er værdifuldt. Samtidig er det en del af konteksten, at evaluatorerne er usikre på, hvad formålet er med ForskEL. Er hensigten at fremme det danske system eller at fremme global bæredygtig energi? Det giver grobund for følgende samtidige mekanismer: Rettet mod det internationale: - danske programmer spiller sammen med international i netværk, udbud og satsninger mv. - alliancer med udlandet - aktiv deltagelse i ERA-net mv. (for programudbydere) - påvirkning af internationale programmer - deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde. Og rettet mod det nationale: Ansøgningerne prioriteres efter, at de skal fremme det danske system som på flere teknologier (fx vind og biomasse) adskiller sig fra de internationale systemer International anerkendelse og samarbejde, som medvirker til skabelse af et europæisk forskningsrum. Det betyder også, at ForskELs resultater anvendes internationalt. International anerkendelse samt anvendelse og nyttiggørelse af resultater CMO 17 Tilsigtede effekter DK er et lille land, ny teknologi kan ikke udvikles alene for offentlige midler (REFU 2002). Derfor er det vigtigt, at Danmark kobler sig på det internationale samarbejde for at udvikle de nødvendige teknologier. Mest vigtigt er samarbejdet med EU og deltagelse i FP6-7, samt detnordiske energiforskningssamarbejde. Af øvrige platforme for samarbejde er IEA. EU har stor indflydelse på udviklingen af elsystemet (kommissionen), men DK er godt forberedt på et samarbejde med EU om forskningen. Fordelingen af midler skal foregå, så de sunde og gode forskningsmiljøer, der kan gøre sig gældende internationalt, støttes og sikres kontinuitet og mulighed for at leve videre. (se CMO 3) Ansøgere bliver desuden opfordret til at samarbejde med internationale partnere og søge international støtte. International anerkendelse og at den danske forskning kan gøre sig gældende. Danske virksomheder og miljøer finder/ er ved at finde en placering sammen med andre internationale miljøer. Der sker en styrkelse af samspillet med og udnyttelse af international viden i dansk kontekst. International anerkendelse, anvendelse og nyttiggørelse CMO 18 Tilsigtede effekter Et vigtigt fokus fremover vil være de internationale perspektiver for dansk energiforskning (se CMO 17). Gode projekter kan skabe forretning og arbejdspladser i DK. Det er vigtigt for Danmark at 18

19 positionere sig på det internationale niveau og finde sin rolle. Materiale og ansøgninger skrives på engelsk, samt inddragelse af flere udenlandske evaluatorer i netværket. Energinet.dk indgår i EU s teknologiplatforme mhp. at påvirke FP7 De støttede projekter er på et fagligt internationalt niveau. Støtte til energiforskningen i DK, opnåelse af international accept af danske ideer. International anerkendelse og anvendelse og nyttiggørelse 19

20 Bilag 5: Operationalisering af CMOere til spørgeskema Generelt for evalueringen Formålet med evalueringen er at afdække, hvordan Energinet.dk fremadrettet kan fremme den proces, der frembringer resultaterne af ForskEL-projekterne. Energinet.dk er del af en samlet proces og ramme i den danske energipolitiske kontekst og forskningspolitiske sammenhæng. Evalueringen er udarbejdet som en realistisk evaluering (jf. Pawson & Tilley), hvilket betyder, at fremadrettede anbefalinger til Energinet.dk baseres på aktørernes rationaler og virkelighedsforståelser af Energinet.dk s centrale og missionsbundne aktiviteter, da det er denne realitet, Energinet.dk skal agere og fremme resultater i. Dermed kan Energinet.dk bruge evalueringen til at målrette sine indsatser for at forbedre ForskELprogrammet under hensyntagen til, hvad der virker og giver mening for de konkrete aktører. Fx er rapporterne i Risø databasen mere værdifulde og relevante for unge forskere, der ikke kender fagområdet, hvorimod de ældre forskere nærmest selv har skrevet de fleste af rapporterne indenfor deres eget område. På denne baggrund giver det mening at markedsføre databasen overfor de unge og nye forskere indenfor et område, men ikke overfor de mere erfarne indenfor området mhp at nyttiggøre disse rapporter og indarbejde dem i nye ansøgninger. Med hensyn til evalueringsdesignet, så betyder det, at evalueringen ser tingene fra både Energinet.dk s side, og fra brugerne og aktørernes side, dvs. hvad aktørerne mener og tænker og opfatter om de processer og procedurer, som Energinet.dk har ansvaret for i forbindelse med ForskEL-programmet. Hertil kommer som sagt den omgivende samfundsmæssige ramme, øvrige forskningsprogrammer indenfor energi og energipolitiske målsætninger og lovgivninger, som Energinet.dk ikke kan styre, men som påvirker ForskEL-programmet. Evalueringen tager udgangspunkt i antagelser om, hvordan Energinet.dk s aktiviteter, opfattelser og processer virker, set fra Energinet.dk s og policy makernes side. Herefter opbygger evalueringen realistiske og kontekstbundne sammenhænge på grundlag af antagelserne, hvilke kan danne grundlag for specifikke og målrettede anbefalinger, jf. eksemplet med Risø rapporterne. Generelt design for spørgeskemaet Spørgeskemaet er ikke den mest centrale del af evalueringens dataindsamling. Det er de i alt 51 kvalitative interviews med projektledere og projektdeltagere, samt interviews med i alt 9 repræsentanter fra ForskEL-netværket. 20

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Evaluering af ForskELprogrammet

Evaluering af ForskELprogrammet Evaluering af ForskELprogrammet 2009 Evaluering af ForskELprogrammet 2009 for Energinet.dk Evaluering af ForskELprogrammet 2009 Udgivet af Energinet.dk Oplag: 600 eksemplarer Rapporten kan fås ved henvendelse

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Bobleprojekter i Inno-SE

Bobleprojekter i Inno-SE Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram 1 Nyt fra EUDP og udbud 2017 Slide 2 Dagens emner EUDP-sekretariatet flytter til Esbjerg ForskEL-programmets ophør - nu EUDP EUDP s udbud 2017 Den gode ansøgning og nye effektmål/vurderingskriterier Indsendelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

EUDP STRATEGI

EUDP STRATEGI EUDP STRATEGI 2017-19 I N D H O L D 3-4 Om EUDP 5-9 Strategi 2017-19 - afsæt og rationale 10-12 Vurderingskriterier - effektmål 13-14 Projektopfølgning - profilering 15-16 Internationalt fokus 17 Kontakt

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 Til Klimatilpasningspartnerskabet (1) Dokumenttype Bilag 5 Dato Maj 2014 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 UDSKILLELSE AF LEVERANDØRER

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Historien om den videnbaserede energisektor

Historien om den videnbaserede energisektor Historien om den videnbaserede energisektor Formålet med denne historiefortælling er at vise, at da elsystemet blev udviklet var sektoren kendetegnet ved en meget høj grad af tværfaglighed. Den danske

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Model for internationaliseringsstrategi

Model for internationaliseringsstrategi Model for internationaliseringsstrategi Detaljering af den internationale strategi Ambition, fokusområder og implementeringsplan for internationalisering Indhold 1. Forord 2. Mission og vision på det internationale

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Resume projektansøgning Energisystemet i Danmark står overfor en række udfordringer i forbindelse

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer at meddele tilsagn om støtte og afslag på ansøgninger inden udgangen af 2017.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer at meddele tilsagn om støtte og afslag på ansøgninger inden udgangen af 2017. Støtte til initiativer, der fremmer integration mellem forskellige forsyningssektorer Kontor/afdeling Energikontor II Dato 6. juli 2017 J nr. 2017-2254 /Mvi, Jawih Indkaldelse af ansøgninger til Smart

Læs mere

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING

KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGET PRIORITERINGSVÆRKTØJ TIL VURDERING AF PROJEKTER OG AKTIVITETER PÅ UDVALGETS OMRÅDE VEJLEDNING GULDBORGSUND KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Generelle Bemærkninger...

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

InnoBooster. Søren Jensen Innovationsfonden. Del 1: Rammer og erfaringer Del 2: Den gode ansøgning

InnoBooster. Søren Jensen Innovationsfonden. Del 1: Rammer og erfaringer Del 2: Den gode ansøgning InnoBooster Søren Jensen Innovationsfonden Del 1: Rammer og erfaringer Del 2: Den gode ansøgning InnoBooster kort fortalt InnoBooster investerer i videnbaserede udviklingsprojekter i SMV er, start-ups

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 5 Dato Juni 2014 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 UDSKILLELSE AF LEVERANDØRER VED

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere