Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer"

Transkript

1 Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

2 Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den pædagogiske praksis 6 Brug data, I har i forvejen 8 Spørgeskemaundersøgelse 10 To eksempler på evaluering 12

3 INTRODUKTION Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? Ny Nordisk Skole handler om at skabe forandringer og nå nogle fælles mål. Men hvordan kan man vide, om der sker de forandringer i den pædagogiske praksis, man ønsker? I hæftet her introducerer vi nogle mulige veje til at undersøge, om man opnår det, man har sat sig for med Ny Nordisk Skole. En vigtig del af arbejdet med Ny Nordisk Skole er, at I bliver klogere på, om der sker de forandringer, I gerne vil opnå. Der er mange forskellige metoder, I kan bruge til at få mere viden om, om I opnår det, I har sat jer for med Ny Nordisk Skole. Hæftet her giver inspiration til, hvordan man kan få viden om, om man er på rette vej. Vi beskriver først, hvordan man kan arbejde med at inddrage børns og unges perspektiver, og dernæst introducerer vi til tre veje til at indsamle viden: observationer, at bruge data, I har i forvejen, og at gennemføre spørgeskemaundersøgelser. Når I skal undersøge, om I når det, I har sat jer for med Ny Nordisk Skole, er der tre spørgsmål, der er vigtige at overveje: 1. Hvad vil vi gerne vide noget om? Når I indsamler viden om jeres pædagogiske praksis, tager I afsæt i de indsatser og de forandringsprocesser, som er Ny Nordisk Skole hos jer. I udvælger de indikatorer, der knytter sig til de vigtigste skridt på vejen i jeres forandringsteori og bliver enige om, hvilken type viden der vil være nyttig for jer. Det kan fx være viden om, hvad jeres nye praksis betyder for eleverne, eller det kan være viden om, hvordan Ny Nordisk Skole ser ud helt konkret i jeres praksis i hverdagen. Når I har identificeret det, I har behov for at vide noget om, kan I beslutte, hvilke metoder I vil anvende til at indsamle denne viden. 2. Hvordan skal vi indsamle viden? Der er mange forskellige måder at få viden om sin pædagogiske praksis på. Det, I gerne vil vide noget om, er bestemmende for, hvordan I bedst kan indsamle denne viden. I får desuden et bredere billede af jeres praksis, når I kombinerer flere forskellige metoder. I kan fx have behov for at observere nogle forskellige forløb for at få et billede af, hvordan praksis ser ud. I kan derudover fx have brug for at kende ledelsens, lærernes, pædagogernes og børnenes holdninger og vurderinger. Brug derfor flere forskellige kilder til at belyse, hvordan det går hos jer, og læg en plan for, hvordan I vil bearbejde og anvende jeres data. 3. Hvem skal inddrages, når vi indsamler viden? Det er vigtigt, at I overvejer, hvilken rollefordeling I har, og at relevante personer bliver inddraget i diskussionerne om, om I opnår det, I gerne vil. Det gælder også, når I involverer børn og unge, forældre og omverdenen i jeres arbejde. 3

4 Undersøgelse af børns og unges perspektiver Ofte kan det give et brugbart og værdifuldt input at lytte til børnene og de unge og få deres perspektiv på, hvordan de selv oplever, at jeres NNS-aktiviteter understøtter deres læring og udvikling. Det giver åbenlyst god mening at indsamle viden om børn og unges perspektiver, hvis I gerne vil vide, hvordan børn og unge oplever, at jeres NNS-aktiviteter understøtter deres læring og udvikling. Det kan være mindre åbenlyst, hvordan I griber opgaven an, så I får en viden, I kan bruge, når I skal følge Ny Nordisk Skole hos jer. Hvilken metode skal man vælge? I kan vælge mange forskellige metoder til at få børnenes eller de unges perspektiver. Det er vigtigt, at I tager højde for, at børn og unge svarer bedst og mest nøjagtigt på spørgsmål, der vedrører deres konkrete oplevelser og erfaringer. Jo yngre børnene er, jo sværere har de ved at besvare spørgsmål om en situation, de ikke befinder sig i, når de bliver spurgt. Interviews: I kan interviewe børn og unge om noget konkret fra deres hverdag. I kan fx tage udgangspunkt i et foto, som barnet eller den unge selv har taget, eller i et kort, der konkret illustrerer det, I vil spørge barnet eller den unge om. Observationer: I kan observere barnet eller den unge i undervisningen eller i hverdagen i institutionen. Observationer kan bruges som input til efterfølgende interviews med børnene eller de unge. Gruppeinterviews/cafemøder: Hvor børnene/de unge selv er med til at forme diskussionerne og udvælge konkrete eksempler fra hverdagen, der er meningsfulde for dem at tale om. Mindre spørgeskemaundersøgelser: I kan bede børn og unge om at besvare et spørgeskema, der er kort og konkret. I kan overveje, om der er behov for, at spørgsmålene læses op for børnene, og hvilke meget konkrete svarmuligheder der vil være meningsfulde. 4

5 Hvad skal I være særligt opmærksomme på? Når I vælger at undersøge børns og unges perspektiver, er der nogle særlige forhold, I skal være opmærksomme på for at sikre, at I får en viden, der er både systematisk og gyldig. Husk på, at læring og motivation er individuel, og at der kan være mange forskellige oplevelser og vurderinger af, hvordan jeres aktiviteter virker. Det er variationen i børnenes og de unges oplevelser, der kan fortælle jer noget vigtigt om, hvad I skal tage højde for, hvis alle børn og unge skal blive så dygtige, de kan. Vær bevidst om, at det har en betydning, hvem der taler med eller observerer børn/unge, og det har en betydning, om børnene/de unge får mulighed for at udtale sig hver for sig, i gruppe, anonymt osv. Det har også en betydning, om I interviewer dem i grupper eller enkeltvis. Overvej eventuelle etiske problemstillinger: Er det i børnenes interesse at medvirke? Har I fx brug for tilladelse fra forældre? Overvej, hvordan I vil anvende de bidrag, som børnene/de unge byder ind med. Når I skal undersøge børnenes eller de unges perspektiver, kan I lade jer inspirere af de metoder, der er præsenteret i dette hæfte observationer, spørgeskema og brug af data, I har i forvejen. Hav for øje, hvad børn og unge i den aldersgruppe, I gerne vil undersøge, kan svare på. Det er vigtigt, at den metode, I bruger, også i praksis kan være med til at give jer svar på det, I gerne vil vide mere om. 5

6 Observationer af den pædagogiske praksis Der ligger ofte en værdifuld viden i mange dagligdags vaner og rutiner. Systematiske observationer kan hjælpe jer til at bringe denne ofte ikke-italesatte viden i spil. Observationer kan blandt andet give jer et billede af, om I udvikler jeres daglige praksis på den måde, I ønsker. Observationer finder allerede sted i jeres daglige arbejde. I observerer fx jeres elever, når I underviser, eller I observerer jeres kolleger i daginstitutionen, når de er sammen med børnene. Gennem en bevidst og systematisk brug af observationer vil I få mulighed for at betragte jeres praksis, som den udspiller sig i en naturlig arbejdsmæssig sammenhæng. Når I vælger observationer som metode, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man kan observere. Man kan observere det, der rent faktisk sker, mens de intentioner, der ligger bag det, I observerer, og de observeredes oplevelser af situationen, er noget, I må afdække i samtaler eller interviews. Hvis I vil bruge observationer som led i evaluering af jeres NNS-aktiviteter, vil jeres forandringsteori være et godt sted at starte. I vil sikkert have en forestilling om, hvad der kendetegner jeres praksis nu, og hvilke udfordringer I konkret står overfor, og I vil have opstillet flere forskellige indikatorer/tegn på, hvordan I ønsker, jeres praksis skal se ud. Hvad kan man observere? Som udgangspunkt er det vigtigt, at I udvælger de indikatorer eller tegn fra jeres forandringsteori, som I kan undersøge ved at observere. Hvis I fx har som mål, at flere elever er aktive i undervisningen, kan et af de tegn, I vil belyse gennem jeres observationer, være, at eleverne byder ind eller stiller spørgsmål til det faglige indhold, eller at læreren lægger op til, at eleverne deltager aktivt. 6

7 Hvordan gennemfører I observationerne? Når I har udvalgt et fokus for observationerne, skal I finde ud af, hvem der skal observere, hvad der skal observeres, og hvordan observationerne skal gennemføres. Det er desuden vigtigt, at I på forhånd har diskuteret, hvad der skal ske med jeres data fra observationerne. Det er vigtigt for dem, der bliver observeret, at vide, hvad der er i fokus i observationerne, og hvad observationerne skal bruges til. Det er lige så vigtigt for den, der observerer, at rollefordeling og fokus i forbindelse med observationerne er aftalt, fx om man skal sidde stille og observere, eller om man i højere grad skal deltage, mens man observerer. Hvordan laver I en observationsguide? En observationsguide kan hjælpe jer med at beslutte, hvordan I vil notere jeres observationer, og hvordan I vil anvende jeres noter. En guide kan understøtte forskellige typer observationer. I kan gennemføre åbne observationer, hvor den, der observerer, noterer alt det, der springer i øjnene indenfor jeres fokusområde. Ved mere strukturerede observationer noterer observatøren sine iagttagelser i en guide, der er opdelt i de temaer eller kategorier, som I særligt vil vide noget mere om. Det kan fx være børnenes interaktion med hinanden, hvis dette er en vigtig indikator for jer. Når I observerer, kan I på forhånd have aftalt, hvad det er, I vil registrere fx om I vil vide, hvor ofte en aktivitet gennemføres, eller hvor lang tid en aktivitet varer. I kan fx vælge at sætte kryds, hver gang en elev rækker hånden op, hvis håndsoprækning er et tegn, I gerne vil undersøge som en del af elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Diskuter observationerne, og suppler med andre typer data Det er vigtigt, at I i fællesskab reflekterer over jeres observationer og den viden om arbejdet med NNS, I får af at observere. Når I reflekterer sammen over det, der er blevet observeret, kan I med fordel inddrage andre typer data, der sammen med observationerne kan tegne et billede af jeres pædagogiske praksis og de indikatorer/ tegn, I har beskrevet i jeres forandringsteori. 7

8 Brug data, I har i forvejen Når I vil vide, hvordan det går med de planlagte forandringer af jeres pædagogiske praksis, giver det ofte god mening at bruge de data, I i forvejen har adgang til, til at holde øje med forandringerne i Ny Nordisk Skole. I dagtilbud, på skoler og på ungdomsuddannelser skabes der hele tiden en masse viden om og dokumentation af den pædagogiske praksis, og hvad den betyder for børnene og de unge. Børnehaver arbejder fx med pædagogiske læreplaner, skoler får testresultater og arbejder med elevplaner, og på ungdomsuddannelserne er der mange forskellige typer data om elevernes trivsel, fremmøde og frafald. Jeres forandringsteori peger på, hvilke forandringer I ønsker at se i jeres praksis, og hvilke indikatorer/tegn I vil se efter for at vurdere, hvordan det går. Måske skal der blot laves små ændringer, for at I kan bruge den viden, I allerede har adgang til, til at holde øje med og dokumentere, om I er på vej mod jeres lokale NNS-mål. Kom godt i gang med at bruge den viden, I allerede har adgang til Gennemgå jeres forandringsteori, og undersøg, om de data, I har adgang til, og de møder, I holder, kan sige jer noget konkret om de indikatorer/tegn, som I har i jeres forandringsteori. Det er vigtigt, at I overvejer, hvilke tilretninger eller ændringer der eventuelt skal til, for at de data og møder, I allerede har, kan give jer den viden, I behøver, når I evaluerer jeres indsatser i Ny Nordisk Skole. Aftal desuden, hvordan I kan kombinere flere typer af eksisterende data, så I får et nuanceret billede af jeres indsats. I kan fx vælge at diskutere resultater fra en spørgeskemaundersøgelse på et personalemøde. 8

9 Find ud af, hvilken viden og hvilke data I har adgang til i forvejen Undersøg hvordan og hvornår I kan få adgang til de data og oplysninger, som allerede findes i institutionen, på området eller i kommunen. Det kan fx være kvantitative data som resultater af spørgeskemaundersøgelser, resultater af sprogvurderinger eller resultater af nationale test. Data kan også være kvalitative og bestå af indsamlet tekstmateriale, fx metafortællinger, noter fra observationer, referater af møder eller noter fra interviews med enkeltpersoner eller grupper. Find ud af, hvordan I kan bruge jeres møder til at få mere viden Til hverdag har I mange forskellige mødeformer, som kan bruges til at skabe ny viden om forandringer i jeres pædagogiske praksis. Det drejer sig fx om møder på stuen, i teamet eller i afdelingen, møder i pædagogisk råd, elevsamtaler, forældremøder, medarbejderudviklingssamtaler eller gruppeudviklingssamtaler. I kan lave en oversigt over jeres møder, der viser, hvornår væsentlige interessenter i og omkring jeres institution/skole er samlet. I kan på baggrund af oversigten diskutere, hvilke af jeres møder, der vil være gode til at indsamle data om udvikling af praksis, kompetenceudvikling osv. Beslut, hvilke spørgsmål der er vigtigst at få diskuteret i forhold til jeres arbejde i NNS, og på hvilke møder det vil være relevant, fx i alle udviklingssamtaler, på alle afdelings møder eller teammøder eller på alle forældremøder. Vigtigt at være opmærksom på I skal kun vælge at benytte eksisterende data og viden, hvis det giver jer den viden, I har behov for, om de skridt på vejen, I har fastlagt i jeres forandringsteori. I skal med andre ord ikke blot anvende eksisterende data, bare fordi de er der. Det er vigtigt, at I gør det tydeligt, hvor jeres viden og jeres data kommer fra. I opdager sandsynligvis et behov for at undersøge mere og supplere det, I allerede ved, med nye data. 9

10 Spørgeskemaundersøgelse Med en spørgeskemaundersøgelse kan I indsamle viden om, hvor udbredte de konkrete aktiviteter er, som I har besluttet i regi af Ny Nordisk Skole. En spørgeskemaundersøgelse kan også give jer et billede af udbredelsen af forskellige holdninger til og oplevelser af de aktiviteter, I har igangsat. En spørgeskemaundersøgelse er velegnet til at give jer et billede af, hvordan de, der besvarer spørgeskemaet, vurderer en konkret aktivitet. I en spørgeskemaundersøgelse kan I få svar på spørgsmål med specifikke svarmuligheder, som I har formuleret på forhånd. Det kan være brugbart i mange forskellige situationer fx hvis I vil vide, hvordan en større forældregruppe vurderer sit udbytte af et styrket forældresamarbejde, hvilken betydning elever tillægger forskellige elementer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, eller hvilke aktiviteter lærerne eller pædagogerne konkret gennemfører i forbindelse med Ny Nordisk Skole. En spørgeskemaundersøgelse er mest velegnet, hvis I vil vide mere om en større gruppe, og hvis I fx vil sammenligne resultater på tværs af forskellige grupper. Men hvis I gerne vil have mere viden om en lille gruppe, vil man ofte kunne få et mere nuanceret og dækkende billede ved at lave et gruppeinterview i stedet. En spørgeskemaundersøgelse er mindre velegnet til at give viden om områder, som I ikke kan oversætte til enkle spørgsmål med tydelige svarmuligheder. Hvis I er interesserede i at vide, hvilke uforudsete virkninger jeres aktiviteter i Ny Nordisk Skole har, vil det være mere oplagt at bruge andre metoder fx observationer. Det vil ofte være vigtigt, at I følger jeres spørgeskemaundersøgelse op med nogle interviews blandt de grupper, der har besvaret jeres skema for at få viden om de motiver og overvejelser, der ligger bag de svar, I får via spørgeskemaundersøgelsen. Husk også på, at et spørgeskema kan besvares anonymt, hvilket kan betyde, at nogle vil besvare det mere ærligt, men det kan også virke mindre forpligtende at deltage i en anonym spørgeskemaundersøgelse, så det kan kræve, at I gør en indsats for at få respondenterne til at besvare spørgeskemaet. En høj svarprocent er vigtig, hvis I skal bruge undersøgelsen til at give jer nogle brugbare pejlemærker for, hvordan det går med Ny Nordisk Skole hos jer. 10

11 Tips til at planlægge en spørgeskemaundersøgelse Når I udarbejder jeres spørgeskema, er det en god ide at nøjes med at stille de vigtigste spørgsmål, så der bliver så få spørgsmål som muligt. Det kan I gøre, når I har et helt klart billede af, hvad jeres formål med undersøgelsen er. Ofte er spørgsmål nok, og det er for de fleste personer overkommeligt at besvare. Spørgsmål skal være korte og enkle, og det er vigtigt, at I kun spørger om én ting ad gangen. Spørgsmålene skal være neutrale og ikkeledende. Desuden er det vigtigt, at I bruger nogle balancerede svarkategorier for ikke at lægge op til, at den, der besvarer spørgeskemaet, svarer i en bestemt retning. Det betyder fx, at hvis der er en svarmulighed, der hedder Meget enig, skal der også være en svarmulighed, der hedder Meget uenig. Overvej, om I også har brug for nogle åbne spørgsmål i jeres spørgeskema, dvs. spørgsmål, hvor der er plads til at skrive et par linjer, der uddyber et svar. Dette kan være godt til at forstå en konkret besvarelse, men det kan dog være svært at bruge mange forskellige svar, når I skal analysere jeres resultater af spørgeskemaundersøgelsen. Det er også en god idé at afprøve spørgeskemaet på et par personer, inden I gennemfører den egentlige undersøgelse. I kan på den måde finde ud af, om jeres spørgsmål evt. kan misforstås, om svarmulighederne er relevante, osv. Inden I går i gang med jeres spørgeskemaundersøgelse, skal I beslutte, hvordan I vil analysere jeres data. Hvis I ønsker, at rigtig mange skal besvare jeres spørgsmål, vil det være en god ide, at I sender spørgeskemaet til folk pr. mail, fordi det minimerer jeres arbejde med at optælle og indtaste svar. På nettet kan man finde forskellige gratis tjenester til hurtigt at oprette spørgeskemaunderundersøgelse eller polls. Når I skal analysere de svar, I har fået I spørgeskemaundersøgelsen, er det vigtigt, at I inddrager relevante kolleger og fx elever i diskussionen af resultaterne. I kan beslutte at perspektivere spørgeskemaundersøgelsen med andre typer af viden, I har adgang til i forvejen, eller I kan bruge resultaterne som grundlag for at indsamle yderligere viden. 11

12 To eksempler på evaluering Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for kolleger. Her kan I se, hvordan man kan følge de samme indsatser i en forandringsteori på to forskellige tidspunkter i et forløb. Udfordringer Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit. Indsats Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Eksemplerne handler om uddannelse og brug af læsevejledere. Kontekstfaktor Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Evaluering tidligt i forløbet Skolen er lige begyndt at uddanne og bruge læsevejledere. Skolen har her i starten brug for at vide, om lærerne kender til muligheden for at anvende læsevejlederne, og i hvilket omfang vejlederne bruges. Skolen beslutter at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne. Der nedsættes en gruppe, der skal være tovholder for undersøgelsen. I spørgeskemaet svarer lærerne på, om de kender til muligheden for at få læsevejledning, om de oplever læsevejlederne som tilgængelige, og om de har benyttet sig af ordningen, og i givet fald med hvilket formål. Skemaet udfyldes af lærerne på et pædagogisk rådsmøde. De lærere, der har været fraværende ved mødet, får skemaet i deres dueslag, så de også får mulighed for at svare. Skoleledelserne fremlægger resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ved et pædagogisk rådsmøde en måned senere. Resultaterne viser forskellen mellem de forskellige teams på skolen. På mødet er der en diskussion af de spørgsmål, som resultaterne af undersøgelsen rejser, fx hvorfor vejledningsindsatsen opleves forskelligt i de forskellige teams, og hvordan indsatsen kan udvikles, så flere kender til den, og flere gør brug af læsevejlederne. Lærernes pointer fra diskussionerne nedskrives, og ledelsen laver en handlingsplan på baggrund af pointerne. Året efter vil skolen gerne vide, hvilke typer af forløb der gennemføres, og hvordan lærerne oplever hjælpen fra vejlederne, og om de oplever at kunne bruge hjælpen i undervisningen. Skolen indsamler læseresultater løbende som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport og har derfor mulighed for på sigt at vurdere, om indsatsen er med til at forbedre læsefærdighederne hos eleverne. 12

13 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indikator Antal lærere, der henvender sig til læsevejleder. Succeskriterium Mindst halvdelen af lærerne har talt med en læsevejleder. Indikator Resultater af nationale læsetest. Succeskriterium Mindst 75 % af eleverne forbedrer deres læsefærdigheder i forhold til det nationale gennemsnit. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Evaluering senere i forløbet Skolen har i en periode arbejdet med læsevejledning for lærere og vil gerne vide mere om forløbene og deres betydning. Skolen vil gennemføre et interview med læsevejlederen og med en gruppe af lærere, som har modtaget læsevejledning. Herigennem får den viden om den brede vifte af problem stillinger, lærerne henvender sig til læsevej lederne med, hvilke forløb de aftaler med læsevejlederen, og hvordan lærerne oplever, at hjælpen fra læsevejlederen kan omsættes i undervisningen. Interviewene gennemføres af skolens matematikvejleder, som kan bidrage med et blik lidt udefra og samtidig har kendskab til faglig vejledning. Læsevejlederen diskuterer herefter sine observationer med eleverne i klassen, og læreren noterer pointer fra samtalen. Læsevejlederen og den nærmeste leder læser de vigtigste pointer fra interviewet og fra samtalerne med eleverne og medbringer dem til et møde. På mødet diskuterer man materialet, og hvordan læsevejledningen kan udvikles. De ændringer, som bliver foreslået på mødet, formidler ledelsen til lærergruppen og diskuterer med den. Efter at have justeret læseindsatsen vil skolen efter en periode undersøge indsatsens betydning for elevernes læseresultater. Desuden vil læsevejlederen foretage en enkelt observation af, hvordan en aftalt læseindsats virker på eleverne i klassen, fx i forhold til deres engagement i og motivation for læsning. 13

14 Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Design: BGRAPHIC Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk a/s Foto: Thomas Søndergaard, Søren Svendsen, Stig Stasig og Getty Images 14

15

16 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsen Optælling af evalueringsskemaer - vejledning til udbydere Fra 1. januar 2011 skal du som udbyder af en arbejdsmiljøuddannelse ikke længere sende spørgeskemaer ind til Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

At se og høre børn for alvor

At se og høre børn for alvor Reference nummer 42. Aalborg Kommune: Pædagogisk Kvalitetsevaluering. Her kan du læse evalueringen af et udviklingsforløb i Småbørnsområde Nord i Aalborg Kommune. At se og høre børn for alvor Evaluering

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere