INDLEDNING. Svarprocenter Trivselsundersøgelsen kl.: 90% kl.: 87%

Transkript

1 1

2 INDHOLD Indledning...3 Metode og bemærkninger til undersøgelserne...4 Væsentligste resultater...5 Overordnet...5 Den nationale trivselsundersøgelse...6 Social trivsel...6 Faglig trivsel...9 Støtte og inspiration i undervisningen...11 Ro og orden...14 skolesundhed.dk...15 Rygning...15 Alkohol...16 Bevægelse...16 vægt...17 Tandsundhed...17 Søvn...18 Vaccination...18 Samliv...19 Seksualitet

3 INDLEDNING Denne minirapport sammenfatter de væsentligste resultater af Den Nationale Trivselsundersøgelse, der gennemført på alle klassetrin samt Sundhedsplejens undersøgelser på 0., 5. og 9. klassetrin for skoleåret 2015/16 via skolesundhed.dk og fysiske målinger. Rapporten holder resultaterne op mod gennemsnittet af de kommuner, der har deltaget i skolesundhed.dk og alle landets folkeskoler i den nationale trivselsundersøgelse. Resultater Rapporten medtager udvalgte resultater, hvor der enten: Ses en afvigelse fra resultaterne på landsplan, eller Ses en positiv/negativ udvikling fra sidste års undersøgelser, eller Ud fra en sundheds/skolefaglig betragtning er anledning til særlig opmærksomhed Rapporten indeholder dermed kun et udsnit af de samlede resultater. Resultaterne af Den Nationale Trivselsundersøgelse i deres fulde længde kan ses på og resultaterne af skolesundhed.dk-undersøgelserne kan ses på kommuneniveau på vordingborg.dk. Resultaterne bruges i planlægningen Den nationale trivselsundersøgelse bruges i det strategiske arbejde og er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til deres systematiske fokus på trivsel og undervisningsmiljø. Trivselsundersøgelsen er et online spørgeskema, som alle elever udfylder i skoletiden. Skolesundhed.dk-undersøgelserne bruges som et systematisk grundværktøj i sundhedsplejens arbejde og dialog med de enkelte elever, klasselærere og skoleledelse. Spørgeskemaet og dets resultater supplerer sundhedsplejens fysiske målinger og understøtter sundhedssamtaler med eleverne. Nye redskaber Det er kun andet år, undersøgelserne gennemføres. Undersøgelserne giver mulighed for at sammenligne de enkelte årgange over tid og at sammenholde resultater på tværs af klasser, skoler og kommuner. Resultaterne kan bruges til at udpege særlige fokusområder for forebyggende indsatser. Om Trivselsundersøgelsen Trivselsmålingen er en årlig, obligatorisk undersøgelse af elevernes trivsel i klasse, som alle folkeskoler skal gennemføre fra skoleåret 2014/2015. Trivselsmålingen er et elektronisk spørgeskema, eleverne skal besvare i skoletiden. Trivselsmålingen indeholder 20 spørgsmål til klasse og 40 spørgsmål til klasse. Trivselsmålingen er anonym. Når trivselsmålingen er afsluttet, får skolen undersøgelsens resultater for hver enkelt klasse og for skolen som helhed. Om skolesundhed.dk Skolesundhed.dk er et online spørgeskemaværktøj, der giver mulighed for at følge elevernes sundhed og trivsel. Undersøgelsen giver resultater på klasse-, skole-, og kommuneniveau og kan sammenlignes med landsresultater. Den enkelte lærer og skoleledelse får overlevet undersøgelsesresultaterne umiddelbart efter hver undersøgelse. Svarprocenter Trivselsundersøgelsen kl.: 90% kl.: 87% Skolesundhed.dk 0. kl.: 204 besvarelser = 54% 5. kl.: 464 besvarelser = 77% 9. kl.: 440 besvarelser = 92% Sundhedsundersøgelserne er gennemført: 0. kl.: Henover hele året 5. kl.: Henover hele året 9. kl.: Efteråret 2015 Om rapporten Rapporten er udarbejdet af Afdeling for Sundhed og Afdeling for Skoler, august

4 METODE OG BEMÆRKNINGER TIL UNDERSØGELSERNE DEN NATIONALE TRIVSELSUNDERSØGELSE Undersøgelsen blev første gang gennemført i skoleåret 2014/2015. Alle folkeskoler skal gennemføre trivselsmålingen hvert år i perioden januar til marts. Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Resultaterne fra den nationale trivselsmåling offentliggøres i form af fire differentierede indikatorer for elevernes trivsel. Endvidere er der udviklet en overordnet samlet indikator, som viser elevernes generelle skoletrivsel på tværs af de fire differentierede indikatorområder. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Hver indikator indfanger således et bestemt område af eleverne trivsel. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet for den viste institution. SKOLESUNDHED.DK Om data Rapportens sundhedsdata stammer fra skolesundhed.dk, med undtagelse af vægtdata, som stammer fra Sundhedsplejens journalsystem, Novax. Skolesundhed.dk-undersøgelsen dækker alle folkeskoler og privatskoler i Vordingborg Kommune med undtagelse af Steiner-skolen i Vordingborg. Resultaterne fra skolesundhed.dk er i denne rapport beskrevet på kommuneniveau. Resultater på skoleniveau trækkes internt i Sundhedsplejen med henblik på dialog mellem Sundhedsplejen og de enkelte skoler. Sundhedsplejen anvender løbende data på både kommune-, skole-, klasse- og individniveau i samarbejde med lærere, elever og forældre. Spørgeskemaerne i skolesundhed.dk er tilpasset hver enkelt årgang og indeholder derfor både enslydende og forskellige spørgsmål på de tre undersøgte årgange. Skolesundhed.dk og brugen af systemet er fortsat i en udviklingsfase, og det er derfor ikke alle spørgsmål, der er stillet i både 2014/15 og 2015/16, ligesom det ikke er muligt at lave alle ønskede typer dataudtræk endnu. 4

5 I 0. klasse er spørgeskemaerne udfyldt via skolesundhed.dk af forældrene sammen med børnene, mens det i 5. og 9. klasse udfyldes af eleverne selv. Særligt for 0. klasse Pga. tekniske udfordringer hos leverandøren af skolesundhed.dk i en periode af skoleåret 2015/16, dækker undersøgelsen ikke samtlige 0. klasser. Undersøgelsen inkluderer dog 204 besvarelser ud af 381 mulige, svarende til 54%. Undersøgelserne i 0. klasse giver dermed et overblik og en indikation af tendenser, men tegner ikke nødvendigvis et fuldstændigt billede. Særligt for 9. klasse Undersøgelsen i 9. klasse er foretaget i starten af skoleåret. Erfaringsmæssigt ses der en udvikling i elevernes forhold til alkohol, rygning og seksualitet henover skoleåret. Tallene for disse parametre ville med stor sandsynlighed være højere, hvis undersøgelsen havde været gennemført ved skoleårets afslutning. Undersøgelsestidspunktet er strategisk valgt, fordi de enkelte skoler skal have mulighed for at reagere på undersøgelsernes resultater inden eleverne afslutter forløbet, og fordi eleverne i 9. klasse er optaget af eksamensforberedelser i sidste halvår af skoleåret. Tal fra landsplan er ikke hele Danmark Der er i dag 44 kommuner tilmeldt skolesundhed.dk, hvoraf de 27 har gennemført undersøgelsen på samme måde som Vordingborg Kommune. Landsplandata i denne undersøgelse er baseret på resultaterne fra disse kommuner og er derfor ikke repræsentative for hele landet. Begreberne landsplan/landsgennemsnit skal i denne status derfor forstås som gennemsnit/data fra de 27 kommuner. Der ses nationalt en stigende brug af skolesundhed.dk og fortsat flere kommuner ventes at benytte sig af skolesundhed.dk de kommende år. Det er endnu ikke muligt at sammenholde resultaterne fra Vordingborg Kommune direkte med andre kommuner i kommunesocialgruppe 3 via skolesundhed.dk. VÆSENTLIGSTE RESULTATER OVERORDNET Eleverne i Vordingborg Kommune ligger tæt på landsgennemsnittet på mange sundheds- og trivselsparametre, dog med tendens til at placere sig en smule under landsgennemsnittet. Denne tendens er forventelig i Vordingborg Kommune, da der er en velunderbygget sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og sundhedstilstand. Omvendt viser undersøgelserne også områder, hvor resultaterne nærmer sig landsgennemsnittet eller ligger over. Det ses blandt andet på tandplejeområdet, hvor skolebørnene har det bedre med at gå til tandlæge end på landsplan. Samtidig er der en stigning i elevernes trivsel på 3 ud af 4 indikatorer i Den Nationale Trivselsundersøgelse, så Vordingborg Kommune nu ligger mellem 0,1 og 0,2 under landsgennemsnittet. 5

6 DEN NATIONALE TRIVSELSUNDERSØGELSE SOCIAL TRIVSEL Indikatoren social trivsel bygger på 10 spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. I Vordingborg Kommune er resultatet steget fra 3,9 i 2015 til 4,0 i 2016 (landsgennemsnit 4,2). Stigningen i social trivsel ses generelt på alle årgange. Der er variation i de enkelte skolers, afdelingers og klassers resultater, som spænder fra 3,4 til 4,5 på de enkelte klassetrin. Nogle skoler har meget små individuelle forskelle klassetrinene i mellem, mens et par af skolerne har relativt store forskelle. Flere elever på klassetrin er glade for deres klasse 74 % (landsgennemsnit 80 %) af eleverne svarer, at de tit eller meget tit er glade for deres klasse. Det er en stigning på 4 % i forhold til 2015 og der ses samtidig en stigning på 5 % i kategorien meget tit. Der ses også en stigning i andelen af elever der føler, at de hører til på deres skole, hvor 71 % svarer i de to positive kategorier med en stigning på 7 % i kategorien helt enig. 6

7 At eleverne er glade for deres klasse ses også i svarene om klassekammeraterne. 75 % af eleverne synes deres kammerater er venlige og hjælpsomme (80 % landsgennemsnit) og at de andre elever accepterer dem, som de er. I svarene fra elever på klassetrin er der et lille fald i andelen af elever, der er er meget glade for deres skole og deres klasse. 65 % svarer i den mest positive kategori ja, meget, hvilket er 1 % lavere end sidste år og 7 % lavere end landsniveau. Der er meget store forskelle de enkelte skoleafdelinger imellem; hvor eksempelvis 92 % af eleverne på Kompetencecenter Kalvehave, 85 % af eleverne på Hjertebjergafdelingen og 80 % af eleverne på Marienbergafdelingen svarer, at de er meget glade for deres klasse, mens det kun er 50 % af eleverne på Svend Gønge-Skolen og 52 % af eleverne på Mernafdelingen, der svarer i den mest positive kategori. Ifølge trivselsundersøgelsens resultater er der flere piger end drenge, som er meget glade for deres skole og klasse. Færre elever bliver mobbet Der er en stigning på 4 % i andelen af elever der aldrig bliver mobbet, og Vordingborg Kommune ligger 3 % under landsniveauet. Hjertebjerg-, Stensved- og Kastrupafdelingerne samt Præstø Skole ligger bedre end landsgennemsnittet. (4. 9. klassetrin) Samtidig svarer 84 % af eleverne på klassetrin, at de ikke har mobbet nogen i skolen i år en stigning på 2 % i forhold til året før. Her er der en kønsmæssig forskel i besvarelserne, hvor det er 90 % af pigerne der svarer aldrig, og 78 % af drengene. Disse resultater understøttes af resultaterne fra skolesundhed.dk. som viser at antallet af børn, der oplever at blive mobbet, er faldet siden sidste undersøgelse og mobning er nu et mindre problem end på landsplan. 86% angiver nu, at de ikke bliver mobbet (84% på landsplan), hvor det i 2014/15 var 77% (84% på landsplan). 7

8 Ud fra resultaterne i trivselsundersøgelsen ser det ud til at mobning bliver et mindre problem jo ældre eleverne er: Eleverne på klassetrin er ikke blevet spurgt direkte om mobning, men derimod om der er nogen der driller dem, så de bliver kede af det. Der er en relativt stor forskel på hvor mange piger og hvor mange drenge, der oplever dette problem, og det samme gør sig gældende på landsplan 8

9 FAGLIG TRIVSEL Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Den samlede indikator for faglig trivsel er uændret på 3,6 (3,8 landsgennemsnit). På de enkelte afdelinger og klassetrin ligger resultatet mellem 3,2 og 4,1. På de fleste parametre ligger Vordingborg Kommune et par procent under landsgennemsnittet, og på samme niveau som sidste år. Men flere elever svarer positivt på spørgsmål om deres faglige progression: (4.-9. klassetrin) 9

10 Ved spørgsmålet hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Er der en spredning fra 14 % - 52 % i andelen af svar i kategorien virkelig gode mellem skolerne/afdelingerne (landsgennemsnit 23 %). Svarene i kategorien under middel er fra 0 11 % (landsgennemsnit 2 %). I Vordingborg Kommune svarer 64 % af eleverne, at det meget tit eller tit lykkes for dem at lære det, de gerne vil i skolen en stigning på 6 % fra året før. (Landsgennemsnit 69 %) Eleverne på klassetrin er blevet spurgt til problemløsning og koncentration, og her ses en lille stigning i de positive svarkategorier: Der er en spredning på svarene i kategorien ja, for det meste fra 32 % - 65 % på de enkelte skoler/afdelinger. I kategorien nej er det fra 0 16 %. På landsplan svarer 53 % af eleverne, at de for det meste kan koncentrere sig i timerne. 10

11 STØTTE OG INSPIRATION I UNDERVISNINGEN Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. I Vordingborg Kommune er den samlede indikator steget fra 3,1 i 2014/2015 til 3,2 i 2015/2016 (landsgennemsnit 3,3) Det skal bemærkes at landsgennemsnittet er uændret fra 2014/2015 til 2015/2016, mens der i Vordingborg Kommune er sket en fremgang. Over halvdelen af kommunens skoleafdelinger ligger over eller på landsgennemsnittet. Resultatet ligger mellem 2,6 og 4,1 på de enkelte klassetrin og afdelinger. På kommunalt plan falder elevernes tilfredshed med støtte og inspiration i undervisningen jo ældre eleverne bliver. (4.-9. klassetrin) 11

12 Mere elevinddragelse I forhold til sidste års undersøgelse er der stigning i andelen af elever, der oplever, at de bliver inddraget i undervisningen: På de enkelte skoler/afdelinger er der meget stor forskel på svarfordelingerne (fra 0 48 % i kategorierne tit og meget tit). Samme tendens ses for eleverne på klassetrin. Flere elever oplever også øget lyst til at lære samt støtte fra lærerne: Svarfordelingen i kategorierne tit og meget tit ligger fra 51 % til 85 % (Landsgennemsnit 69 %). På de fleste parametre bliver der færre svar i de mest positive kategorier, jo ældre eleverne bliver, og der er ikke væsentlige forskelle mellem piger og drenges svar. På klassetrin er elevernes tilfredshed med støtte og inspiration i undervisningen steget lidt, mens der er markante kønsmæssige forskelle på svarfordelingerne; 12

13 85 % af pigerne svarer at de er meget glade for deres lærere mod 71 % af drengene. 65 % af pigerne 57 % af drengene svarer ja meget til spørgsmålet Lærer du noget spændende i skolen? Tendensen med faldende svarprocent i den positive kategori jo ældre eleverne bliver gør sig også gældende på klassetrin: Der ses dog også et fald i andelen af elever som synes timerne tit er kedelige, jo ældre eleverne bliver. 13

14 RO OG ORDEN Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. I Vordingborg Kommune er resultatet steget fra 3,6 i 2014/2015 til 3,7 i 2015/2016 (landsgennemsnit 3,8). Resultatet varierer mellem 2,8 og 4,5 på de enkelte klassetrin og afdelinger. Ved alle fire spørgsmål om ro og orden ses en stigning i andelen af besvarelser i de positive kategorier tit og meget tit fra 2014/2015 til 2015/2016. Samtidig er der også sket et fald i andelen af besvarelser i de negative kategorier aldrig og sjældent. 14

15 På et enkelt parameter er der relativt stor kønsmæssig forskel på svarene, hvor en større andel af pigerne svarer i de negative kategorier: Dette gør sig også gældende på landsplan, hvor 21 % af drengene og 15 % af pigerne svarer i kategorien meget tit. Eleverne på klassetrin er kun blevet spurgt om, det er svært at høre hvad læreren siger i timerne. Svarfordelingen er stort set som året før, og 14 % svarer at det tit er svært, 46 % svarer nogle gange og 40 % svarer nej det er ikke svært. På landsplan svarer 47 % i kategorien nej. Disse er alle 3-7 % under landsgennemsnittet. 15

16 SKOLESUNDHED.DK RYGNING 12,8% af eleverne i 9. klasse ryger eller har tidligere røget jævnligt. Det er 47% over landsgennemsnittet, hvor 8,7% ryger eller har røget jævnligt. 7,1% af eleverne ryger dagligt, hvilket er en lille stigning siden sidste år, hvor 6,1% røg dagligt. 28% har prøvet at ryge cigaretter, hvilket er en lille stigning siden sidste år (25%). Flere end på landsplan må gerne ryge for deres forældre. 11% må, mens det kun er 6,5% på landsplan. RYGNING Rygning er den enkeltstående risikofaktor, der har størst betydning for menneskers helbred. Undersøgelser fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse viser, at forældres holdning til rygning har stor betydning for, om børn ryger eller ej. Hvis børn dagligt udsættes for passiv rygning, bliver de oftere syge, især i de første leveår. Risikoen for eksempelvis at få astmatisk bronkitis eller astma er forøget med op til 50% hos børn af rygere versus ikke-rygere. Kilde: Sundhedsstyrelsen ALKOHOL Ud af de elever i 9. klasse, der har prøvet at drikke én genstand eller mere (76%), har 73% prøvet at være fulde. Heraf har 51% været fulde den seneste måned. De 73% er en stigning siden sidste år, hvor 63% havde prøvet at være fulde. Dog var der sidste år omvendt flere end i år, der havde prøvet at drikke en genstand eller mere (80%). 37,2% af de unge i 9. klasse drikker alkohol 2-4 gange om måneden eller oftere, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 33,8%. ALKOHOL Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed Alkohol kan påvirke unges langsigtede indlæringsevne, særligt når der indtages fem genstande eller flere ved samme lejlighed. Kilde: Sundhedsstyrelsen 24% drikker aldrig alkohol, mens det er 30% på landsplan. 55% af drengene mener, at de drikker mindre end flertallet. Kun 12% må ikke drikke alkohol for deres forældre, mens det er 17% på landsplan. Det er samme niveau som sidste år, hvor 13% ikke måtte drikke alkohol for deres forældre. 16

17 BEVÆGELSE Færre børn i 0. og 5. klasse er aktivt selvtransporterende til og fra skole end på landsplan (cykel, gå, rulleskøjter, løbehjul etc.). I 0. klasse er det 71% af børnene mod 53% på landsplan, der ikke selv kommer til og fra skole. Det er en stigning siden sidste år, hvor tallene var henholdsvis 66% mod 52%. BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn dagligt bevæger sig mindst 60 minutter med moderat eller høj intensitet. Fysisk træning styrker også faglige præstationer. Kilder: Sundhedsstyrelsen og Vidensråd for forebyggelse I 5. klasse er det 47% af børnene mod 60% på landsplan, der selv transporterer sig aktivt til og fra skole. Det er samme niveau som sidste års undersøgelse, hvor det var 46%. Lidt færre elever i 5. klasse end på landsplan bevæger sig dagligt så meget, at de bliver svedige eller forpustede (23% mod 26%). VÆGT Flere børn i Vordingborg Kommune er overvægtige end på landsplan. Særligt i 9. klasse ses flere overvægtige, og her ses også en stigning i antallet af overvægtige siden undersøgelsen sidste år. Her var ca. 20% var overvægtige, mens det i år er 27,2%. På landsplan er 19,8% overvægtige. I 0. klasse er 13,1% overvægtige mod 11,9% på landsplan mens det i 5. klasse er 20,2% mod 18,6% på landsplan. For 0. klassetrin er der tale om en lille stigning siden sidste år (12,7%), mens der 5. klasse er tale om et lille fald siden sidste år (20,8%). OVERVÆGT Overvægt kan både have fysiske og psykiske konsekvenser. Overvægt medfører højere risiko for en række livsstilssygdomme, herunder diabetes type 2, forhøjet blodtryk og kræft. Mange overvægtige børn har det svært i deres sociale liv og de er mere udsatte for mobning og drilleri end andre børn. Overvægtige børn angiver selv, at det største problem ved deres overvægt er, at de er ekstra udsatte for drilleri og mobning. 70 procent af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne og man ser, at hyppigheden af svær overvægt, i dag er flere gange større blandt nogle grupper af psykiatriske patienter. Kilde: Sundhedsstyrelsen. Overvægtige børn og unge på 0., 5. og 9. klassetrin 30% 25% 20% 15% 13,10% 20,20% 27,20% Overvægtige, landsplan, 2014/15 Overvægtige, Vordingborg Kommune, 2014/15 10% Overvægtige, landsplan, 2015/16 5% 0% 0. klasse 5. klasse 9. klasse Kilde: Sundhedsplejens journalsystem, Novax Overvægtige, Vordingborg Kommune, 2015/16 17

18 TANDSUNDHED 85% af børnene i 0. klasse børster tænder 2 gange dagligt. Det er en stigning siden sidste år, hvor det var 73%. Det er nu næsten det samme som på landsplan (86%). I 5. og 9. klasse er det henholdsvis 80% og 77%, der får børstet tænder to gange dagligt, hvilket i begge tilfælde er 5% under landsgennemsnittet. TANDSUNDHED Tandfaglige eksperter fra danske universiteter anbefaler, at børn og unge børster tænder 2 eller flere gange dagligt, da det blandt andet reducerer risikoen for caries (huller i tænderne) med 14% i forhold til børn og unge, der kun børster tænder én gang dagligt. Børnene i 5. klasse har det bedre med at gå til tandlæge end på landsplan. 74% fortæller, at de har det meget godt eller godt med at gå til tandlæge, mens det på landsplan er 67%. SØVN Børn i 0. og 5. klasse kommer lidt senere i seng og sover lidt mindre i Vordingborg Kommune end på landsplan. Men flere kommer lidt tidligere i seng end ved sidste undersøgelse. Ca. 58% i 0. kl. sover 10,5 timer eller mere i Vordingborg Kommune, mens det er på landsplan er ca. 66%. SØVN Søvn har betydning for barnets trivsel og indlæring, og det anbefales derfor, at børn i 0. og 5. klasse sover 9-11 timer eller mere i døgnet. Kilde: National Sleep Foundation 18% i 0. kl. bliver lagt i seng ca. kl. 19 mod 24% på landsplan, mens 44% bliver lagt ca. kl mod 41% på landsplan. Færre kommer først i seng ca. kl. 20 (26% i år mod 33% sidste år). VACCINATION 93% af børnene i 0. klasse har i 2015/16 modtaget alle børnevaccinationer. Det er en stigning siden 2014/15, hvor 90% var vaccineret. I 9. kl. har 82% fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV), mens det er 88% på landsplan. 100% Vaccinationsstatus i 0. kl., 2015/16 VACCINATION Et vaccinationsprogram anses først for at være dækkende, når mindst 95% af en årgang er vaccineret. Kilde: Statens Serum Institut 95% 93% 90% 90% 85% Kilde: skolesundhed.dk Vaccinerede, 2015 Vaccinerede,

19 SAMLIV 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Samliv - bor sammen med begge forældre 70% 63% 59% 48% SAMLIV Børn, som oplever at forældre bliver skilt, er oftere udsat for en række risikofaktorer end børn, der ikke oplever dette. De er mere udsat for varigt stress. I forhold til antallet af børn, der er i kontakt med PPR / Børn & Unge, er dobbelt så mange børn af skilte forældre i forhold til børn med samboende forældre. Kilde: Center for Familieudvikling 0% Vordingborg 5. kl. Landsplan 5. kl. Vordingborg 9. kl. Landsplan 9. kl.. Kilde: skolesundhed.dk Flere børn i Vordingborg Kommune end på landsplan lever kun sammen med én af deres forældre. I 9. klasse bor 48% sammen med begge forældre mod 63% på landsplan, mens det i 5. kl. er 59% mod 70% på landsplan. I 0. kl. er det 75% mod 81% på landsplan. For eleverne i 9. kl. er der tale om et fald på 10% fra 2014/15, hvor 58% boede sammen med begge deres forældre. Færre end på landsplan angiver, at de har flere voksne at tale med, hvis der er noget, der virkeligt plager dem (69% mod 74% på landsplan). Der ses dog en lille bedring i forhold til 2014/15, hvor det var 65% mod 73% på landsplan. SEKSUALITET Kommunens unge debuterer seksuelt tidligere end i resten af landet. I 9. klasse svarer 27%, at de har haft samleje, mens det på landsplan er 20%. 65% af disse fortæller, at de havde deres debut som 14-årig eller yngre, mens det på landsplan er 51%. SEKSUALITET En tidlig seksuel debut har ofte sammenhæng med mere udpræget risikoadfærd på andre parametre, herunder højere alkoholforbrug og rygning. Jo tidligere seksuel debut, jo større risiko for at blive smittet med en seksuelt overført sygdom samt ufrivillig graviditet og dermed abort. Kilde: Professor i sexologi, Christian Graugaard 19