Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland"

Transkript

1 Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland Afrapportering af brugerundersøgelserne 2008/200 - samt indblik i køkkenernes erfaringer og oplevelser med projektet April 200

2 Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland Afrapportering af brugerundersøgelserne 2008/200 - samt indblik i køkkenernes erfaringer og oplevelser med projektet Rapporten er udarbejdet af VIFFOS Det Nationale Videncenter for Fødevarer og Sundhed, april 200 Undersøgelsesdesign og -metode er udarbejdet i et samarbejde mellem VIFFOS, Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden, Det Sunde Køkken og KRAM Madservice A/S. Statistiske analyser og afrapportering er udarbejdet af udviklingskonsulent i VIFFOS, Iben Humble Kristensen. Tak til: Alle de patienter på Holbæk, Næstved, Køge og Roskilde sygehuse, som har deltaget i undersøgelsen. Alle de medarbejdere på sygehusene, som har været involveret i gennemførelsen af undersøgelsen. Anette Berg Carlsen, Driftschef i Det Sunde Køkken, og Hanne Østergaard, HR chef i KRAM Madservice A/S, for deres feedback og kommentarer på projektet og brugerundersøgelsen. 2

3 Indhold RESUMÉ INTRODUKTION BAGGRUND FORMÅL METODE Dataindsamlingsmetode og udvælgelse af stikprøve Udarbejdelse og validering af spørgeskema Databehandling og statistiske metoder Præsentation af resultater RESULTATER INKL. SAMMENLIGNING MED LIGNENDE UNDERSØGELSER BAGGRUNDSOPLYSNINGER FOR RESPONDENTER Antal respondenter og fordelingen på de fire sygehuse Køn, alder og indlæggelsestid Andel der har fået speciel diætkost PATIENTERNES OPLEVELSE AF DEN VARME MIDDAGSMAD Samlet indtryk af maden Oplevelse af maden i forhold til forventningerne Oplevelse af maden i forhold til maden derhjemme Oplevelse af madens udseende, smag, og anretning PATIENTERNE OPLEVELSE AF DEN KOLDE AFTENSMAD KØKKENERNES ERFARINGER OG OPLEVELSER MED PROJEKTET Projektets betydning for arbejdsgange og medarbejderne i køkkenerne Andre erfaringer innovation, fødevaresikkerhed og information om maden DISKUSSION POSITIVE EFFEKTER IDENTIFICERET ENKELTE MODSTRIDENDE RESULTATER POSITIVE VURDERINGER AF MADEN VED BASELINE MULIG BIAS I FORHOLD TIL RESULTATERNE POSITIVE TILBAGEMELDINGER FRA KØKKENERNE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING REFERENCER Bilag. Spørgeskema Bilag 2. Opgørelse for alle sygehuse samlet Bilag 3. Opgørelse for Holbæk sygehus Bilag 4. Opgørelse for Næstved sygehus Bilag 5. Opgørelse for Roskilde sygehus Bilag 6. Opgørelse for Køge sygehus... 6 Bilag 7. Opgørelse for Roskilde og Køge sygehuse Bilag 8. Power beregninger Bilag 9. Kvalitative svar fra spørgeskemaundersøgelser på sygehuse i Region Sjælland

4 Resumé Projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland, blev gennemført i perioden 2008 til 200 med det overordnede formål at øge den kulinariske madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland. For at dokumentere effekten af projektet, blev der ved projektets start (baseline, 2008) gennemført en omfattende brugerundersøgelse med ca. 600 patienter fra sygehusene i Roskilde, Køge, Holbæk og Næstved, som blev gentaget ved projektets afslutning (follow-up, 200). I hovedtræk viser undersøgelsen følgende; - Patienterne har alt i alt et positivt indtryk af maden på de 4 sygehuse allerede fra projektets start. Fx viste baselinemålingen, at 9% af patienterne havde et virkelig godt eller godt samlet indtryk af maden. - Når alle fire sygehuse analyseres samlet, findes en signifikant stigning i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af en af biretten (dvs. forretten eller desserten) (4,7%-point, p=0,025). På de øvrige parametre er der ikke identificeret en forskel. - På Næstved sygehus har projektet haft stor effekt, med en signifikant stigning i andelen af positive besvarelser, hvad angår madens udseende (7,8%-point, p=0,002), smag (7,8%-point, p=0,002) af hovedret (6,5%-point, p=0,035), af birret (7,4%-point, p=0,034), oplevelse af maden i forhold til forventningerne (8,2%-point, p<0,00 og det samlede indtryk af maden (6,6%-point, p=0,005). Desuden var der et signifikant fald i andelen af patienter som giver en negativ vurdering af maden, i forhold til maden der spises hjemme (-0,%-point, p=0,002). - For Holbæk sygehus har projektet medført en signifikant stigning i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af en af hovedretten (6,9%-point, p=0,029), samt tendens til stigning i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af en af birretten (5,8%- point, p=0,07). - På Køge sygehus er der en stigning i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af madens smag på 7%-point. Denne stigning er dog ikke signifikant, grundet utilstrækkeligt power (p=0,3). For Roskilde sygehus blev der ikke fundet en forbedring i patienternes vurdering af maden - Begge køkkener melder tilbage, at projektet har bidraget til en større faglig stolthed blandt medarbejderne i de to køkkener. Der er sat tiltag i gang, der skal sikre implementering, forankring og fortsat udvikling, hvad angår madens kulinariske kvalitet. Overordnet kan det konkluderes, at der på alle fire sygehuse er en høj grad af tilfredshed med maden allerede ved projektets start. På trods af dette, har det kulinariske projekt bidraget til signifikante forbedringer i patienternes vurdering af maden - i særlig grad på Næstved sygehus. Udover en positiv udvikling i patienternes vurdering af maden, er tilbagemeldinger fra køkkenerne, at projektet har bidraget til at skabe større faglig stolthed blandt medarbejderne. Køkkenerne arbejder fortsat med at sætte nye processer i gang, samt at implementere og forankre de nye redskaber, som blev udviklet i forbindelse med projektet. Det kunne derfor være interessant at gennemføre endnu en brugerundersøgelse om yderligere et år eller to, hvor det er forventningen at køkkenerne vil være nået endnu længere med deres arbejde for at optimere den kulinariske kvalitet af maden. 4

5 . Introduktion. Baggrund Regionsrådet besluttede den 6. marts 2008 at bevilge i alt kr til projekt Kulinarisk madkvalitet på sygehuse i Region Sjælland. Bevillingen var sammensat dels af en bevilling fra Vækstforum på kr og dels af en bevilling på kr , som blev afsat i Regionens budget Projektet havde en samlet ramme på 4,3 millioner. I projektet deltog Det Sunde Køkken (DSK), KRAM Madservice A/S (KRAM), Gemba Innovation, 5 fødevarevirksomheder: Naturmælk, Danish Crown, Agrova, Royal Greenland og Skee Is, Fødevareinstituttet på DTU, samt VIFFOS - Det Nationale Videncenter for Fødevarer og Sundhed. Projektets overordnede formål var at øge den kulinariske madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland gennem videns og erfaringsopsamling på sygehusene, med henblik på at harmonisere og udvikle det samlede kosttilbud i Region Sjælland. Konkret var projektet sammensat af tre delprojekter: Kulinarisk kvalitet Fødevaresikkerhed Innovation De tre delprojekter havde til formål at bidrage til med kompetenceudvikling, nye ledelsesværktøjer og brugerdreven innovation i køkkenerne. Nærværende undersøgelse er knyttet til den del af projektet som omhandler kulinarisk kvalitet. Formålet med delprojektet om kulinarisk kvalitet var at: Opbygge innovationskompetencer til at udvikle madens kulinariske kvalitet. Udvikle systematikker og værktøjer til at optimere og styre madens kulinariske kvalitet. Projektet tog udgangspunkt i en behovsanalyse af køkkenernes arbejde med kulinarisk kvalitet, og efterfølgende uddannelse af medarbejdere og ledere i køkkenerne. 223 medarbejdere fra DSK og KRAM har gennemført en uges kursus i sensorik, kulinarisk innovation og kulinarisk kvalitetsstyring på Uddannelsescenteret i Roskilde. Kurset var udviklet af VIFFOS forud for projektets start og der var uddannet undervisere specielt indenfor dette område til at undervise på kurset. Projektet har desuden haft fokus på udvikling af værktøjer, systemer og metoder til at styre madens kulinariske kvalitet. Dette har resulteret i ny en metode, til at foretage systematiske menubedømmelser og sensorisk egenkontrol, som led i den proces, det er at evaluere og forny de måltider, køkkenerne udbyder. Derudover er der lavet smagskasser med de 5 grundsmage og inspirationslister, og køkkenerne har fået mulighed for at eksperimentere med gourmetsaltning af kød og fisk. Brugen af gastrik er indført til de egnede retter. Nærværende dokument er en afrapportering af brugerundersøgelsen, som blev gennemført i forbindelse med projektet. Brugerundersøgelsen blev gennemført ved projektets start (baseline, 2008) og afslutning (follow-up, 200) på fire af sygehusene i Region Sjælland. På to af sygehusene; Holbæk og Næstved er DSK ansvarlig for madproduktionen, mens KRAM er ansvarlig på de to øvrige sygehuse; Roskilde og Køge. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af VIFFOS i samarbejde DSK og KRAM. 5

6 .2 Formål Formålet med brugerundersøgelsen er at: Undersøge effekten af det kulinariske projekt på patienternes oplevelse af maden. I tillæg til brugerundersøgelsen er der indhentet skriftlig feed back fra de to køkkener, omkring erfaringer og oplevelser med at deltage i projektet. Formålet med den skriftlige feedback fra køkkenerne er at få indblik i hvilke erfaringer og oplevelser DSK og KRAM har fået, gennem deltagelse i projektet.3 Metode.3. Dataindsamlingsmetode og udvælgelse af stikprøve I november 2008 blev ca. 600 papirspørgeskemaer udleveret til patienterne på fire sygehuse i Region Sjælland; Holbæk, Næstved, Køge og Roskilde. Undersøgelsen blev gentaget i januar-februar 200. Ved begge målinger var det målet at indsamle 200 besvarelser fra hhv. Holbæk og Næstved sygehuse, og i alt 200 besvarelser fra Roskilde og Køge sygehuse (ca. 00 besvarelser fra hvert sygehus). Spørgeskemaerne blev leveret af VIFFOS og returneret til VIFFOS igen, efter at de var blevet udfyldt. Derefter blev skemaerne indscannet af ISS DOCUMENT A/S, og datafangsten leveret til VIFFOS, som stod for den efterfølgende databehandling og afrapportering. Som dataindsamlingsmetode var det valgt at uddele og indhente spørgeskemaerne under indlæggelsen. Det er ikke særligt omkostningsfuldt, det er hurtigt og giver en høj svarprocent i forhold til, hvis skemaet retrospektivt var postomdelt på baggrund af et registerudtræk. Begrænsningen i den valgte indsamlingsmetode ligger i, at der ikke kan foretages en bortfaldsanalyse. Stikprøven er tilfældigt udvalgt som det antal patienter, der på en given afdeling i dataindsamlingsperioden tilhører undersøgelsespopulationen. Da alle afdelinger i undersøgelsespopulationen er besøgt, forventes det, at resultaterne kan anvendes repræsentativt. Der er dog ikke taget hensyn til patientens sygdomsforløb eller indlæggelsesfrekvens, ligesom der ikke er foretaget systematisk registrering af antallet af patienter, der har takket nej til at deltage. Undersøgelsespopulationen er alle patienter over 8 år, der har spist minimum et døgn af menutilbuddet. Børneafdelinger og patienter under 8 år er fravalgt af ressourcemæssige årsager, da det ville kræve indhentning af informeret samtykke fra forældre/værge. Forud for dataindsamlingen blev der udsendt information til afdelingssygeplejersker på samtlige berørte afsnit, med en opfordring til at være behjælpelig med at udpege hvilke sengestuer det (ikke) ville være acceptabelt at besøge. Det er valgt at anvende sygeplejerskerne som gatekeepere af etiske årsager, for ikke at besvære patienter der ikke tilhører undersøgelsespopulationen, samt ved fx ikke at inddrage patienter, der lige har modtaget en livstruende diagnose, eller patienter, der befinder sig i opvågningsstadiet fra narkose, også selvom det udgør en mulig bias. Der er indhentet mundtligt informeret samtykke hos hver enkelt respondent forud for udleveringen af spørgeskemaet (fx: Har du lyst til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om maden på sygehuset? ). Til respondenter, der ønskede at deltage, men ikke selv kunne læse eller udfylde skemaet, er der ydet hjælp med ordret oplæsning og afkrydsning af skemaet efter respondentens anvisninger..3.2 Udarbejdelse og validering af spørgeskema Spørgeskemaerne er udarbejdet i samarbejde mellem DSK, KRAM, VIFFOS og Enheden for Brugerundersøgelser. I samarbejdet er undersøgelsens temaer og problemstillinger afgrænset, fastlagt og begrundet. 6

7 Spørgeskemaet, som kan ses i bilag, har til formål at afdække patienternes oplevelse af middags- og aftensmadens udseende og smag, brugerens forventninger, sammenligning af sygehusmaden kontra den mad, der spises derhjemme, en af sygehusmaden og indtrykket af madens anretning, samt om forståeligheden af menuplanen og oplevelse af i menutilbuddet. Endvidere er der medtaget spørgsmål om mellemmåltider samt spørgsmål om informationen om maden. Derudover er der medtaget demografiske spørgsmål om køn, alder, indlæggelsestid og afdelingsnummer (afdelingsnumret påføres af kostkonsulenten i feltet for oven på skemaet, i forbindelse med uddeling/indsamling). Flere af spørgsmålene er formuleret som skalaspørgsmål. Der er primært anvendt en 4-punktskala med hhv. to positive og to negative udsagn, eksempelvis til vurdering af madens smag, der kan vurderes som virkelig godt, godt, eller virkelig. I et enkelt tilfælde er der anvendt hhv. en 3-punkt- og en 5-punktskala. Spørgsmål 3, 5, 8 og 2 er ikke tidligere valideret. VIFFOS har valideret disse fire spørgsmål ved kvalitative interviews med 6 patienter på Roskilde Sygehus - omkring forståelsen af de stillede spørgsmål. På baggrund af valideringen, blev der ikke fundet anledning til korrugeringer. Alle andre spørgsmål er tidligere valideret på mindst et af følgende steder: Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital, Herlev Sygehus og Rigshospitalet..3.3 Databehandling og statistiske metoder Under og efter indscanning af spørgeskemaer er ugyldige besvarelser frasorteret, herunder fx besvarelser hvor ingen af spørgsmålene i skemaet er besvaret (blanke skemaer), eller hvor der fx mangler information om, hvilket sygehus besvarelsen kommer fra. Ved fejlbehæftning ved enkelte spørgsmål er der ikke foretaget frasortering af hele skemaer, men kun af svar på enkeltspørgsmål hvor: respondenten anvender flere svarmuligheder på samme spørgsmål, og svaret derfor ikke er entydigt Svaret er angivet uden for den benyttede skala (fx svar angivet mellem to punkter) Svaret helt mangler Simple frekvensanalyser På baggrund af den indscannede data er der lavet simple frekvensanalyser. Dette er gjort for alle sygehusene samlet, ligesom der er lavet en individuel opgørelse for hvert enkelt sygehus. Derudover er der lavet en opgørelse for Roskilde og Køge sygehuse samlet. Opgørelsen over de procentvise svarfordelinger fremgår af bilag 2-7. Beregning af den gennemsnitlige vurdering For samtlige skalaspørgsmål er den gennemsnitlige besvarelse beregnet. Dette er gjort ved at hvert af punkterne i skalaen er blevet tillagt en værdi, hvor den mest positive besvarelse har fået værdien, den næste 2 osv., således at den mest negative besvarelse har fået den højeste værdi. Ved beregning af de gennemsnitlige besvarelser, er besvarelser såsom Ved ikke, Har ikke set eller Husker ikke ikke medregnet. En middel vurdering af maden, - der også kan tolkes som en neutral ( hverken/eller ) besvarelse -, svarer til det midterste punkt på skalaen. Ved brug af en 4-punktskala vil 2,5 altså svare til en middel vurdering. En gennemsnitlig besvarelse som er lavere end 2,5, kan tolkes som en positiv vurdering af maden, og en gennemsnitlig besvarelse på over 2,5 kan tolkes som en negativ gennemsnitlig vurdering af maden. Jo 7

8 tættere den gennemsnitlige besvarelse kommer på de to yderpunkter (fx eller 4) desto mere positivt eller negativt vurderes maden, gennemsnitligt set. Dette giver mulighed for at se på udviklingen i den gennemsnitlige besvarelse fra baseline til follow-up, hvor et fald i den gennemsnitlige besvarelse indikerer en positiv udvikling, og en stigning vil indikere en negativ udvikling. Opgørelsen over de gennemsnitlige besvarelser, fremgår ligeledes af bilag 2-7 og vil ikke kommenteres yderligere i nærværende rapport. Dikotomisering Med henblik på at få et overblik over fordelingen af positive og negative besvarelser, er der på udvalgte skala-spørgsmål, gennemført en dikotomisering, dvs. en procentvis opgørelse over andelen af patienter som har vurderet maden hhv. positivt og/eller negativt. Neutrale besvarelser såsom Ved ikke, Har ikke set eller Husker ikke er ekskluderet af datasættet i forbindelse med dikotomisering af resultaterne. Dikotomiseringen samt efterfølgende statistiske analyser er udelukkende foretaget på spørgsmål der omhandler den varme middagsmad (spørgsmål -6, jf. bilag samt patienternes samlede vurdering af maden på sygehuset (spørgsmål 9). Dette valg er truffet med udgangspunkt i, at den varme middagsmad har været omdrejningspunktet for projektets fokus omkring optimering af den kulinariske kvalitet. Nedenfor fremgår en oversigt over de spørgsmål som er dikotomiseret, samt hvilke svar der er kategoriseret som hhv. positive og negative besvarelser. Seks spørgsmål med 4-punktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål Positiv besvarelse Negativ besvarelse,2, 6 og 9 Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig 5a og 5b Stor Nogen Mindre Slet ingen Et spørgsmål med 3-punktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål Positiv besvarelse Negativ besvarelse 3 Bedre end mine forventninger Stemte overens med mine forventninger Dårligere end mine forventninger Et spørgsmål med fem-punktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål Positiv besvarelse Negativ besvarelse 4 Meget bedre Bedre Lige så god Dårligere Meget dårligere Ovenstående metode er anvendt i lignende undersøgelser, gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden i 2007 på hhv. Bispebjerg og Gentofte hospitaler ((2). I undersøgelsen afdækkes de samme spørgsmål vedr. den varme mad, hvilket således giver mulighed for at foretage sammenligninger af resultaterne med hospitaler uden for regionen. Power-beregning og statistiske tests For de resultater, hvor der er fortaget en dikotomisering (se foregående afsnit), er der gennemført statistiske tests for at undersøge, om forskelle mellem baseline og follow-up er statistisk signifikante. Statistiske signifikanstests er dog kun gennemført på resultater, hvor ændringen i andelen af positive 8

9 eller negative besvarelser fra baseline til follow-up er tæt på 5%-point eller derover. Dette skyldes, at stikprøvens størrelse (ca. 600 respondenter for alle fire sygehuse samlet), ikke giver tilstrækkeligt med power, til at kunne identificere signifikante forskelle, som er mindre end denne størrelse (se power beregninger i bilag 8). Dermed kan det også forventes, at der for analyser på de enkelte sygehuse skal en større ændring end 5%-point til, for at kunne påvise statistisk signifikans. Powerberegningerne i bilag 8 indikerer, at forskellen mellem baseline og follow-up skal være på minimum 7-8%-point for at kunne påvise statistisk signifikans, når analyserne laves på de enkelte sygehuse, hvor stikprøvestørrelsen er på omkring respondenter. Med henblik på at undersøge om enhver ændring mellem baseline og follow-up på 5%-point eller derover, er statistisk signifikant, er resultaterne testet under nul-hypotesen; at der ingen forskel er mellem de to målinger. Formelen anvendt for disse tests er: hvor p er andelen af enten positive eller negative besvarelser ved follow-up, og p 0 er den tilsvarende andel ved baseline, og hvor en en-sidet p-værdi på <0,05 betyder, at nul-hypotesen kan forkastes, og at den testede forskel dermed er statistisk signifikant, med et signifikansniveau på 0,05. Der er desuden beregnet 95%-konfidensintervaller for de identificerede forskelle. På baggrund af en simpel frekvensanalyse af baggrundsinformationer omkring patienterne (køn, alder og indlæggelsestid og patienter der har modtaget speciel diætkost) er der ikke fundet grund til at justere analyser for disse baggrundsvariable (se resultatafsnit Præsentation af resultater I nærværende rapport præsenteres indledningsvist i afs. 2. baggrundsdata for respondenterne ved hhv. baseline og follow-up. Resultaterne vises i form af frekvenstabeller og beskrivende tekst, hvor der gives et overblik over fordelingen af besvarelser på de fire sygehuse, samt respondenternes alder og indlæggelsestid (gennemsnit, median samt percentiler), fordeling af køn og andelen af patienter som har fået speciel diætkost under indlæggelsen. Resultaterne for den varme middagsmad præsenteres i afsnit 2.2, hvor patienternes samlede indtryk af maden indledningsvist præsenteres, efterfulgt af de øvrige målte parametre. For alle parametrene vises først resultater for alle fire sygehuse samlet. Dette gøres i form af histogrammer og beskrivende tekst. Figurerne er kommenteret, ligesom det i teksten er angivet, om forskelle mellem baseline og follow-up målinger er statistisk signifikante. For at få et indblik i hvordan den varme middagsmad generelt vurderes på de fire sygehuse, sammenlignes udvalgte resultater med to lignende undersøgelser gennemført af Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden, på hhv. Bispebjerg og Gentofte Hospitaler i 2007 ((2). Resultaterne fra de to undersøgelser vises derfor i form af histogrammer, sammen med resultaterne fra nærværende undersøgelse. Udover resultater fra alle fire sygehuse samlet, præsenteres resultaterne fra de enkelte sygehuse, i tilfælde hvor der er fundet signifikante forskelle mellem baseline og follow-up. Disse resultater vises i form af histogrammer og beskrivende tekst. 9

10 For alle resultater som er statistisk signifikante, er ændringen fra baseline til follow-up angivet i %-point med 95%-konfidensinterval (95%-CI) og p-værdi. Alle resultaterne præsenteret i afsnit 2.2 er jf. afs..3.3, baseret på analyser hvor neutrale besvarelser ( Ved ikke, Har ikke set eller Husker ikke ) er elimineret fra datasættet. Patienternes vurdering af den kolde aftensmad, er kort kommenteret i afs. 2.3 Ønskes en dybere indsigt i status og udvikling på alle fire sygehuse samlet, eller på de enkelte sygehuse, henvises til bilag 2-7, som viser en overordnet opgørelse over den procentvise svarfordeling ved hhv. baseline og follow-up. I bilagene ses fordelingen af svar henover hele skalaen inkl. andelen af neutrale besvarelser ( Ved ikke, Har ikke set eller Husker ikke ). 0

11 2. Resultater inkl. sammenligning med lignende undersøgelser I dette afsnit præsenteres resultaterne fra brugerundersøgelsen. Indledningsvist vises baggrundsoplysninger for respondenterne, hvorefter patienternes vurdering af maden ved hhv. baseline og follow-up præsenteres. Resultaterne for patienternes samlede vurdering af maden, samt maden i forhold til forventningerne og maden der spises hjemme, er sammenlignet med resultaterne fra lignende undersøgelser på hhv. Bispebjerg og Gentofte hospitaler ((2), hvor patienterne er blevet stillet identiske spørgsmål, og haft identiske svarkategorier. 2. Baggrundsoplysninger for respondenter 2.. Antal respondenter og fordelingen på de fire sygehuse Målet var at indsamle i alt 600 besvarelser. Ved baseline målingen blev i alt 60 skemaer returneret fra sygehusene, mens der i 200 blev returneret 599 spørgeskemaer. Efter frasortering af ugyldige besvarelser (jf. afs..3.3) var det totale antal respondenter hhv. 599 og 594 ved baseline og follow-up målingen, jf. tabel 2.. I alt blev 2 besvarelser fra baseline målingen frasorteret, da det ikke var muligt at identificere hvilket hospital de respektive spørgeskemaer kom fra. Dette kan enten skyldes, at sygehuset ikke var noteret på spørgeskemaerne, eller en teknisk fejl i forbindelse med indscanningen. Ved follow-up målingen var i alt 5 besvarelser, der blev sendt til scanning fra Køge sygehus, blanke, og blev derfor også frasorteret. Analysen er dermed baseret på i alt 599 besvarelser fra baseline målingen og 594 besvarelser fra followup målingen (se tabel 2.. Tabel 2.. Antal og fordeling af besvarelser på de 4 sygehuse Holbæk Næstved Roskilde Køge Roskilde+ Køge (33,%) 204 (34,3%) (33,4%) 200 (33,7%) (20,0%) 0 (8,5%) (3,5%) 80 (3,5%) (33,6%) 90 (32,0%) I alt 599 (00%) 594 (00%) Som tilsigtet udgør hhv. Holbæk og Næstved sygehuse hver især ca. en tredjedel af besvarelserne (i alt ca. 200 besvarelser fra hvert sygehus), mens Roskilde og Køge sygehuse tilsammen udgør den sidste tredjedel. Andelen af respondenter fra Roskilde sygehus er en smule højere end fra Køge sygehus ved begge målinger, idet respondenter fra Roskilde udgør ca. 20% af det totale antal, og Køge udgør ca. 4% ved begge målinger Køn, alder og indlæggelsestid Kvinder udgør hhv. 58,0% og 55,9% af respondenterne ved baseline- og follow-up målingen, og udgør således en mindre overvægt i forhold til mænd, ved begge målinger (se tabel 2.2).

12 Tabel 2.2. Fordeling af køn Kvinder Mænd I alt 58,0% 42,0% 00% (n=586) 55,9% 44,% 00% (n=574) Respondenternes alder er i gennemsnit 62 år ved baseline, mens gennemsnitsalderen er 6 år ved follow-up. Medianen er en smule højere, og ligger på 65 år ved begge målinger (se tabel 2.3). Som det også fremgår af tabel 2.3, er 90% af respondenterne hhv. 36 og 3 år eller ældre ved baseline og followup målingen, mens 0% af respondenterne er hhv. 83 og 84 år eller ældre. Tabel 2.3. Respondenternes alder (n=582) (n=575) Gennemsnit 62 år 6 år Median 65 år 65 år 0-percentil 36 år 3 år 90-percentil 83 år 84 år Alder ved udgangen af det år, spørgeskemaet er udfyldt Indlæggelsestiden blandt respondenterne, på det tidspunkt skemaet blev udfyldt, er i gennemsnit hhv. 0 og dage ved baseline- og follow-up målingen. Halvdelen af respondenterne har dog været indlagt i 6 dage eller mindre ved begge målinger (se tabel 2.4). Som det ligeledes fremgår at tabel 2.4, har 90% af respondenterne ved begge målinger været indlagt i mindst 2 dage da de udfyldte skemaet, mens 0% af respondenterne har været indlagt i hhv. 20 og 27 dage eller mere, ved baseline og follow-up målingen. Tabel 2.4. Varighed af indlæggelse (dage) (n=569) (n=550) Gennemsnit 0 Median percentil percentil Den lille forskel i fordelingen af køn ved de to målinger (en stigning i andelen af mænd på ca. 2%-point fra baseline til follow-up) forventes ikke at have indflydelse på resultaterne. Ligeledes er aldersfordelingen meget ens ved de 2 målinger, og der er heller ingen markant forskel på, hvor længe respondenterne har været indlagt da spørgeskemaerne blev udfyldt. På baggrund heraf vurderes disse faktorer ikke at have en signifikant indflydelse på resultaterne vedr. respondenternes vurdering af maden. I bilag 3-6 fremgår resultaterne for hvert af de fire sygehuse, mens Roskilde og Køge samlet kan ses i bilag Andel der har fået speciel diætkost Andelen af respondenter som har fået speciel diætkost under hele indlæggelsen er ca. 5%, både ved baseline- og follow-up målingen. Ved begge målinger angiver 7-8% at de har fået diætkost nogle gange, mens størstedelen (ca. 85% ved begge målinger) ikke har fået diætkost. En mindre andel (2-3%) angiver ved begge målinger, at de ikke ved om de har fået diætkost under indlæggelsen (se tabel 2.5). 2

13 Tabel 2.5. Svarfordeling, spørgsmål 2. Har du fået speciel diætkost, mens du har været indlagt på sygehuset? Ja, hele Ja,nogle Nej Ved I alt Tiden Gange ikke 4,7% 8,2 % 84,4% 2,7% 00% (n=55 5,2% 7,2% 85,7%,8% 00% (n=553) Der er således ingen markant forskel på, hvor stor andel af respondenterne som har fået speciel diætkost ved hhv. baseline og follow-up. Derfor forventes det, at denne parameter ikke har indflydelse på resultaterne af patienternes vurdering af maden. Der er desuden gennemført en test af, hvorvidt resultaterne afviger fra det generelle billede, efter en udelukkelse af respondenter, som angiver at de har modtaget diætkost hele tiden eller nogle gange, eller respondenter som ikke ved om de har modtaget speciel diætkost. Resultatet viste, at dette ikke har betydning, hvorfor resultaterne præsenteret i denne rapport medtager alle respondenter, uanset om de har modtaget speciel diætkost eller ikke. 2.2 Patienternes oplevelse af den varme middagsmad 2.2. Samlet indtryk af maden Undersøgelsen viser at patienterne på de fire sygehuse, alt i alt har et positivt (dvs. godt eller virkelig godt) samlet indtryk af maden. Allerede ved baseline-målingen gav 9% af patienterne en positiv vurdering, og ved follow-up målingen var denne andel den samme. Således kan der for de fire sygehuse, ikke påvises en effekt på patienternes samlede vurdering af maden, imellem baseline og follow-up målingen (se figur 2.. Samlet indtryk af maden - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Kulinarisk projekt Bispebjerg Gentofte Referencer Figur 2.: Andelen af patienter, der samlet vurderer maden positivt ved hhv. baseline og follow-up. Resultater for hhv. Bispebjerg og Gentofte Hospitaler er hentet fra ((2). På trods af at der samlet set ikke kan påvises en effekt på patienternes samlede vurdering af maden, tyder det ifølge figur 2. på, at der generelt, og allerede ved baselinemålingen, er en høj grad af tilfredshed med maden på de fire sygehuse. Ved sammenligning med resultater fra Bispebjerg og Gentofte hospitaler fra 2007 ((2), er der således en væsentlig højere andel af patienterne, som giver en positiv vurdering af maden på de fire sygehuse. Således var andelen af patienter, som angav at det samlede indtryk af maden var positivt på de to hospitaler, hhv. 85% og 79%. 3

14 Resultater for de enkelte sygehuse Mens der for alle fire sygehuse samlet set ikke er signifikant forskel mellem baseline og follow-up målingen, findes der på Næstved sygehus en signifikant stigning i andelen af patienter, som giver en positiv vurdering af maden. Stigningen, som går fra 90,2% ved baseline til 96,8% ved follow-up, svarer således til i alt 6,6 %-point (95%-CI:,6-,6 %-point, p=0,005) (se figur 2.2). Næstved sygehus - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Samlet indtryk Figur 2.2: Andelen af patienter på Næstved sygehus der samlet set vurderer maden positivt ved baseline og follow-up. Stigningen på i alt 6,6%-point er statistisk signifikant (95%-CI:,6-,6 %-point, p=0,005). På de tre øvrige sygehuse (Holbæk, Roskilde og Køge) er der ikke fundet signifikante forskelle i den samlede vurdering af maden mellem baseline og follow-up Oplevelse af maden i forhold til forventningerne Overordnet er der både ved baseline- og follow-up målingen en stor andel af patienterne som angiver at maden er bedre eller stemmer overens med deres forventninger til sygehusmad; svarende til 9,8% af patienterne ved baseline, og 93,9% ved follow-up. Forskellen er således på 2,%-point, og dermed for lille til at kunne påvise en statistisk signifikans, jf. afs..3.3 (se figur 2.3). Maden i forhold til forventninger - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Kulinarisk projekt Bispebjerg Gentofte Referencer Figur 2.3: Andelen af patienter, der samlet vurderer at maden er bedre eller stemmer overens med deres forventninger til sygehusmad, ved hhv. baseline og follow-up. Resultater for hhv. Bispebjerg og Gentofte Hospitaler er hentet fra ((2). 4

15 Som det fremgår af figur 2.3 ovenfor, tyder det dog samtidig på, at andelen af patienter på de fire sygehuse, som mener at maden er bedre eller stemmer overens med deres forventninger, er relativt høj, når der sammenlignes med resultater fra undersøgelserne på hhv. Bispebjerg og Gentofte hospitaler. Således angav hhv. 85,% og 82,7% af patienterne på de to hospitaler, at maden var bedre eller stemte overens med deres forventninger. Resultater for de enkelte sygehuse Betragter man de enkelte sygehuse, fremgår det, at der på Næstved sygehus er en signifikant stigning i andelen af patienter som angiver at maden er bedre eller stemmer overens med deres forventninger til sygehusmad fra 88,6% ved baseline til 96,8% ved follow-up, svarende til en stigning på i alt 8,2%- point (95%-CI: 3, 3,3%-point, p<0,00 (se figur 2.4). Næstved sygehus - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Maden i forhold til forventninger Figur 2.4: Andelen af patienter på Næstved sygehus, der angiver at maden er bedre eller stemmer overens med deres forventninger ved hhv. baseline og follow-up. Stigningen på i alt 8,2%-point er statistisk signifikant (95%-CI: 3,-3,3 %-point, p<0,00. På de tre øvrige sygehuse er forskellen mellem baseline og follow-up målingen på under 5%-point, og er således for små til at kunne påvise statistisk signifikans, jf. afs Oplevelse af maden i forhold til maden derhjemme Betragter man patienternes vurdering af maden i forhold til den mad de spiser hjemme, viser baselineog follow-up målingen stort set samme resultat. Således giver ca. 40% af patienterne ved begge målinger, en negativ vurdering af maden, i forhold til maden de spises hjemme. Der er således ikke fundet forskel i patienternes vurdering af maden på denne parameter (se figur 2.5). 5

16 Smagen i forhold til maden derhjemme - andel negative svar 60% 50% 40% 30% 20% 0% 0% Kulinarisk projekt Bispebjerg Gentofte Referencer Figur 2.5: Andelen af patienter, der giver en negativ vurdering af madens smag i forhold til maden som spises derhjemme, ved hhv. baseline og follow-up. Resultater for hhv. Bispebjerg og Gentofte Hospitaler er hentet fra ((2). Resultatet for alle fire sygehuse samlet, viser at patienternes vurdering både ved baseline og follow-up målingen er bedre end sammenlignelige resultater fra Gentofte Hospital, hvor 48,% af patienterne har givet en negativ vurdering af maden, i forhold til maden som spises derhjemme (2). Omvendt tyder det på at en tilsvarende vurdering på Bispebjerg Hospital er en smule bedre end i nærværende undersøgelse, idet kun 36,2% af patienterne på Bispebjerg Hospital vurderede maden negativt i forhold til den de spiser hjemme (. Resultater for de enkelte sygehuse Igen er det værd at betragte resultaterne fra Næstved sygehus, hvor der er sket et signifikant fald i andelen af patienter som giver en negativ vurdering af maden i firhold til den de spiser hjemme. Således var der ved baseline 42% af patienterne som vurderede smagen negativt, mens dette gjorde sig gældende for 3,9% af patienterne ved follow-up. Faldet er således på 0, %-point (95%-CI: 0,5-9,7%-point, p=0,02) (se figur 2.6). Næstved sygehus - andel negative svar 60% 50% 40% 30% 20% 0% 0% Smag i forhold maden derhjemme Figur 2.6: Andelen af patienter på Næstved sygehus, der giver en negativ vurdering af madens smag, i forhold til maden som spises derhjemme, ved hhv. baseline og follow-up. Stigningen på i alt 0,%-point er statistisk signifikant (95%-CI: 0,5-9,7%-point, p=0,02). Bemærkelsesværdigt viser resultater fra Holbæk sygehus en signifikant stigning i andelen af patienter som vurderer maden dårligere end den de spiser hjemme. Således var der ved baseline 33,% som vurderede dårligere end den de spiser der hjemme, mens dette gjorde sig gældende for 42% ved followup målingen. Den totale stigning er således 8,9 %-point og er statistisk signifikant (95%-CI: 0-8,6 %- point, p=0,036). 6

17 2.2.4 Oplevelse af madens udseende, smag, og anretning Betragter man patienternes vurdering af en af biretten til middagsmaden (dvs. forret eller dessert) på de fire sygehuse samlet set, er der fra baseline til follow-up en stigning på 4,7%-point i andelen af patienter som giver en positiv vurdering. Denne forskel er statistisk signifikant (95%-CI: 0-9,3%-point, p=0,025). Betragter man patienternes vurdering af en af hovedretten, er der fra baseline til follow-up en stigning på 3%-point i andelen af patienter som giver en positiv vurdering. Denne stigning er dog for lille til at kunne påvise en statistisk signifikans. Alle 4 sygehuse samlet - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Figur 2.7: Andelen af patienter på de fire sygehuse, der giver en positiv vurdering af maden på parametrene udseende, smag, og anretning, ved hhv. baseline og follow-up. Der er fundet en signifikant stigning på parametrene af birret (4,7%-point, 95%-CI: 0-9,3%-point, p=0,25). Hvad angår patienternes vurdering af madens udseende, smag og anretning, er der for de fire sygehuse samlet ingen forskel mellem baseline og follow-up. Resultaterne viser til gengæld en generel høj grad af tilfredshed med maden, i det langt størstedelen af patienterne giver en positiv af disse parametre herunder særligt i forhold til madens udseende og anretning, hvor over 90% af patienterne giver en positiv vurdering ved begge målinger. Resultater for de enkelte sygehuse Betragter man resultaterne for de enkelte sygehuse, fremgår det at der på Næstved sygehus er en signifikant stigning i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af maden på de tre parametre; udseende, smag og og for sidstnævnte både for hovedret og biret. På parameteren udseende viser undersøgelsen på Næstved sygehus således en signifikant stigning fra 88,5% til 96,3% svarende til 7,8%-point (95%-CI: 2,6-3,0%-point, p=0,002), på smag en stigning fra 87% til 94,8% svarende til 7,8%-point (95%-CI: 2,0-3,6%-point, p=0,002), på af hovedret en stigning fra 83,% til 89,6% svarende til 6,5%-point (95%-CI: 0-3,5%-point, p=0,035) og på af biret en stigning fra 79,4% til 86,8% svarende til 7,4%-point (95%-CI: 0-5,4%-point, p=0,034) (se figur 2.8). 7

18 Næstved sygehus - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Udseende Smag Variation - hovedret Variation - birret Figur 2.8: Andelen af patienter på Næstved sygehus, der giver en positiv vurdering af maden på parametrene udseende, smag og, ved hhv. baseline og follow-up. Der blev fundet en signifikant stigning på parametrene udseende (7,8%- point, 95%-CI: 2,6-3,0%-point, p=0,002), smag (7,8%-point, 95%-CI: 2,0-3,6%- point, p=0,004), af hovedret (6,5%-point, 95%-CI: 0-3,5%-point, p=0,035) og af birret (7,4%-point, 95%-CI: 0-5,4%-point, p=0,034) Betragter man endvidere Holbæk sygehus, findes en signifikant stigning i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af maden på parameteren af hovedret. Således viser undersøgelsen en signifikant stigning fra 82,9% til 89,8% svarende til 6,9%-point (95%-CI: 0-4%-point, p=0,029). Derudover er en tendens til en stigning i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af parameteren af birret fra 83,% til 88,9% svarende til 5,8%-point (95%-CI: -2 3,6%-point, p=0,07). At forskellen ikke er statistisk signifikant skyldes utilstrækkeligt power (dvs. et for lille antal respondenter) (se figur 2.9). Holbæk sygehus - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Variation - hovedret Variation - birret Figur 2.9: Andelen af patienter på Holbæk sygehus, der giver en positiv vurdering af maden på parameteren, ved hhv. baseline og follow-up. Der blev fundet en signifikant stigning på parameteren af hovedret (6,9%-point, 95%-CI: 0-4%-point, p=0,029), og en tendens til stigning på parameteren af birret (5,8%-point, 95%- CI: -2 3,6%-point, p=0,07). På Køge sygehus blev endvidere fundet en stigning på i alt 7%-point i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af maden på parameteret smag. Således viser undersøgelsen en stigning fra 77,2% til 84,2%. En statistisk analyse viser dog, at på trods af en stigning på 7%-point, kan er ikke påvises statistisk signifikans (95%-CI: -5,4 9,4%-point, p=0,3), hvilket igen skyldes utilstrækkelig power (se figur 2.0). 8

19 Køge sygehus - andel positive svar 00% 95% 90% 85% 80% 75% 70% Smag Figur 2.0: Andelen af patienter på Køge sygehus, der giver en positiv vurdering af maden på parameteren smag, ved hhv. baseline og followup. Der blev fundet en stigning på i alt 7%-point, dog er stigningen ikke statistisk signifikant (p=0,3). Det skal nævnes at der udover resultaterne præsenteret ovenfor, også er fundet resultater der peger på en negativ udvikling i patienternes vurdering af maden. Således er der på Roskilde sygehus fundet et signifikant fald i andelen af patienter, som giver en positiv vurdering af madens udseende, fra 98,3% til 88,8%, svarende til -9,5%-point (95%-CI: -5,9-3,%-point, p=0,002). Endvidere er der på både på Roskilde og Holbæk sygehuse fundet et signifikant fald i andelen af patienter som giver en positiv vurdering af madens smag; på Roskilde fra 94,0% til 85,2% svarende til - 8,8%-point (95%-CI: -6,8 - -0,8%-point, p=0.05) og på Holbæk fra 96,2% til 86,4% svarende til -9,8% (95%-CI: -5,3 - -4,3%-point, p<0, Patienterne oplevelse af den kolde aftensmad I det foregående afsnit er resultaterne for patienternes vurdering af den varme middagsmad præsenteret, ligesom patienternes samlede vurdering af maden på sygehuset er præsenteret. Jf. afsnit.3.4, er det valgt at fremhæve disse resultater i nærværende rapport, da projektet overordnet set har fokuseret på at optimere den sensoriske kvalitet af den varme middagsmad, og dermed i mindre grad den kolde aftensmad. Formålet med dette afsnit er kort at kommentere på resultaterne vedr. patienternes vurdering af den kolde aftensmad. Hvis man betragter den procentvise opgørelse over svarfordelingen på spørgsmål vedr. den kolde aftensmad for alle sygehuse samlet (se bilag 2) fremgår det, at der ikke kan identificeres væsentlige forskelle mellem baseline og follow-up målingen. Det fremgår dog samtidig af bilaget, at der ligesom for den varme middagsmad, er en stor andel af patienterne som giver en positiv vurdering af den kolde aftensmad, hvilket indikerer at der både før og efter projektet har været en generel høj tilfredshed med aftensmaden. At der ikke er identificeret væsentlige forskelle i patienternes vurdering af den kolde aftensmad var forventet, idet sygehusenes primære fokus har været på optimering af den varme middagsmad. 2.4 Køkkenernes erfaringer og oplevelser med projektet Som opsamling på brugerundersøgelsen er repræsentanter fra hhv. KRAM og DSK blevet spurgt om, hvilke oplevelser de har haft med implementeringen og anvendelsen af de kulinariske principper, 9

20 udviklet i forbindelse med projektet. Som repræsentant for de to køkkener, har Hanne Østergaard, HR chef i KRAM, og Anette Berg Carlsen Driftschef for DSK, givet deres kommentarer og vurderinger, som er sammenfattet i følgende to afsnit Projektets betydning for arbejdsgange og medarbejderne i køkkenerne Både Hanne Østergaard fra KRAM og Anette Berg Carlsen fra DSK udtrykker at projektet har haft stor betydning for de daglige arbejdsgange og den faglige stolthed blandt medarbejderne i køkkenerne. Undervisningspakken og de værktøjer som er udviklet i forbindelse med projektet, har i begge køkkener således bidraget til kompetenceudvikling og en større viden om sensorik og kulinarisk kvalitet blandt medarbejderne. Værktøjerne har desuden givet mulighed for at arbejde med optimering af den sensoriske kvalitet af maden på en ny måde. I det følgende fremgår tilbagemeldingerne på projektet fra de to køkkener, med fokus på projektets betydning for de daglige arbejdsgange og medarbejdernes faglige udbytte af projektet: Erfaringer fra Det Sunde Køkken Anette Berg Carlsen fra DSK peger på, at medarbejderne især har udviklet deres kompetencer til at arbejde med de sensoriske principper - fx i forbindelse med tilsmagning af maden. Bl.a. arbejdes der i DSK især med smagskasserne, som blev udviklet i forbindelse med projektet, og ud fra noter som medarbejderne selv skriver ind i opskrifterne. De nye kompetencer og værktøjer har ifølge Anette Berg Carlsen betydet, at medarbejderne har fået større bevidsthed omkring tilsmagningen, og således også på at skabe en balance i maden. Endvidere har projektet betydet, at DSK er begyndt at tage nye tilberedningsmetoder i brug, som fx gastrik og gourmetsaltning. Anette Berg Carlsen udtrykker, at projektet overordnet har medvirket til, at medarbejderne har fået større selvsikkerhed og dermed mere mod til at arbejde med madens sensoriske kvalitet. Således peger hun på, at alle medarbejderne nu tør prøve nye smagssammensætninger i forbindelse med tilsmagningen af maden, - fx gennem brug af krydderier som ikke tidligere har været anvendt. Endelig peger Anette Berg Carlsen på, at projektet har bidraget til at skabe en større erfaringsudveksling, hvor medarbejderne har mødt kollegaer fra andre køkkener. Ligeledes har projektet bidraget til en stor arbejdsglæde og faglig stolthed hos medarbejderne i DSK. DSK er nu i gang med at implementere de nye redskaber til sensorisk bedømmelse af maden, og at undervise alle medarbejderne i værktøjet. Det Sunde Køkken Driftschef Anette Berg Carlsen: Alle har lært om de 5 grundsmage og bruger de nye kompetencer i tilsmagning af mad, ved brug af smagskasserne og noter i opskrifterne Alle har fået mere bevidsthed om tilsmagning og balance i maden Alle har lært en ny måde at tilsmage maden på og med brug af gastrik og gourmetsaltning som et "vidundermiddel" Alle tør nu prøve nye smagssammensætninger Det har givet stor erfaringsudveksling af møde kollegaer fra andre køkkener Der er udviklet nye redskaber til sensorisk bedømmelse som er ved at blive implementeret - medarbejdere undervises i værktøjet Det har giver stor arbejdsglæde og faglig stolthed 20

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand

Brugerdreven innovation. Jens Møller Tomas Vedsmand VIFFOS: Videncenter for Fødevarer og Sundhed Brugerdreven innovation redskab til nyt samarbejde mellem leverandør og køkken Jens Møller Tomas Vedsmand Kulinarisk kvalitet med fokus på sensorik og innovation

Læs mere

Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital

Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital Patienters oplevelser af maden på Gentofte Hospital Spørgeskemaundersøgelse blandt 502 patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i Region Hovedstaden på vegne af Centralkøkkenet på Gentofte Hospital

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-05-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Dato 21-05-2014 Dok.nr. 68991/14 Sagsnr. 14/3664 Ref. Stephanie Hansen Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Juni 2014 1/7 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Følge-hjem Projektet Medicinsk Afdeling C, Geriatrisk Funktion Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Borgernes oplevelser ved deltagelse i folkeundersøgelse for tarmkræft

Borgernes oplevelser ved deltagelse i folkeundersøgelse for tarmkræft Borgernes oplevelser ved deltagelse i folkeundersøgelse for tarmkræft Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.589 borgere i Københavns Amt Enheden for Brugerundersøgelser Region Hovedstaden Borgernes oplevelser

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Så er der serveret Fru Jørgensen

Så er der serveret Fru Jørgensen KRAM Madservice proaktiv omtanke ambitiøs Velkommen til præsentation af projekt: Så er der serveret Fru Jørgensen Historie 1996 Etablering af KRAM I/S 1997 1998 Implementering af Cap Cold og MAP 1999 1.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afdelingsrapport for ambulante patienter på PLASTIKKIRURGISK AFD. Z Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere