Af: Line Andersen og Tanja Hejl 23. maj 2014 Vejleder: Susanne Ørnager I samarbejde med Nota

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af: Line Andersen og Tanja Hejl 23. maj 2014 Vejleder: Susanne Ørnager I samarbejde med Nota"

Transkript

1 Abstract Background: This bachelor thesis examines the search processes online and in digital and physical libraries of dyslexic users aged 15 to 19. Purpose: The purpose of this thesis is to analyze barriers related to websites and to library and information anxiety as well as information overload and to elucidate the dyslexic s use of convergent and divergent search strategies. Furthermore, the study clarifies what kind of aids the dyslexics use when searching for information. Methodology: The empirical methodology of this study is based on a survey, think-aloud-tests and semi-structured interviews and the Sense-Making Methodology serves as a framework for the analysis. Findings: The results of this study show that information overload and library and information anxiety cause barriers for the search processes of the dyslexics because they find difficulty with processing large amount of information, and lack knowledge of how libraries work. The dyslexics do not want either to expose their difficulties. Furthermore, the search processes of the dyslexics are characterized by divergent search strategies in the leisure time and convergent search strategies in school time. The aids used mainly by the dyslexics are Google and a utility program called CD- ORD.

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning (fælles) Problemformulering Teori Divergent & konvergent søgeadfærd (Line) Afgrænsning Library Anxiety (Tanja) Antecedents forhistorier Situationelle forhistorier Miljømæssig forhistorie Afgrænsning Information anxiety og information overload (Tanja) Information overload Analytisk metode: Sense-Making Methodology (Line) Om metoden Fokus i projektet Afgrænsning Empiriske metoder Valg og afgrænsning (Tanja) Kvalitative metoder (Line) Indledningsvis Tænke-højt-test Fokusgruppeinterview Enkeltinterview Begrænsninger Kvantitativ metode (Tanja)... 22

3 4.3.1 Spørgeskema Ordblindhed (Line) Nota (Tanja) E Resultater af spørgeskemaet (Tanja) Demografiske forhold Skole og ordblindhed Brug af medier Kendskab Informationssøgning Delkonklusion Analyse Fremgangsmåde (Tanja) Søgeprocessen (Line) Barrierer Hjælpemidler Søgeadfærd Delkonklusion Psykologiske barrierer (Tanja) Angst og ordblindhed Biblioteksangst Informationsangst og information overload Delkonklusion At bygge bro over barrierer (Tanja) Konklusion (fælles) Metoderefleksion (Tanja) Litteraturliste Bilagsoversigt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1: Mødereferat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2: Interviewguide til interview med it-projektleder d Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3: Interviewguide til fokusgruppeinterview d Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

4 Bilag 4: Interviewguide til interview med efterskolelærer d Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 5: Spørgsmål og opgaver til tænke-højt-tests d Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 6: Forældretilladelser indhentet pr. mail af Vrigsted efterskoles forstander Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 7: Udtræk fra Notas database... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 8: modtaget d Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 9: Underskrift fra efterskolelærer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 10: Transskribering af fokusgruppeinterview... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 11: Transskribering af lærerinterview... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 12: Transskribering af interview med it-projektleder hos Nota... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 13: Meningskondensering af tænke-højt-test 1... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 14: Meningskondensering af tænke-højt-test 2... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

5 1. Indledning (fælles) Der er i mange år blevet forsket i forskellige dele af begrebet ordblindhed (dysleksi). Allerede tilbage i slutningen af det 19. århundrede blev læger opmærksomme på, at børn, der ellers var normalt begavede, ikke kunne læse og afkode bogstaver (Berlin, 1884; Juul et al. 2014). Siden er forskningen primært foregået inden for to områder: psykologien og neurologien (Gabrieli, 2009). Baseret herpå kan man finde mange resultater, der både præciserer, hvad ordblindhed skyldes, og hvordan man bedst lærer at kompensere for det (ibid.). Dog er der ikke megen forskning, der koncentrerer sig om ordblindhed set i forhold til library and information science (LIS). Denne manglende viden om ordblinde og deres brug af bøger, biblioteker, informationsteknologi og deres søgeadfærd er vigtig at indhente for at kunne imødekomme de ordblindes behov. Denne opgave er baseret på en stor interesse for brugeradfærd, brugerundersøgelser og ordblindhed og er skrevet i samarbejde med Nota, det nationale bibliotek for personer med læsevanskeligheder. Via Notas projektskole, hvor de løbende søger studerende til at afdække nogle af de interesseområder, de ikke selv har ressourcer til, er det blevet muligt at foretage en brugeradfærdsundersøgelse inden for et område, der ikke tidligere er blevet fuldt afdækket. Nota er eneste digitale udbyder i Danmark af bøger, magasiner med mere til ordblinde personer. Notas nationale kampagne alle kan læse bøger til voksne og børn med læsevanskeligheder har øget efterspørgslen på bibliotekets services til ordblinde, blinde og synshandicappede markant. Med en tilvækst på ca nye medlemmer om måneden (bilag 1 s. 66) er biblioteket nødsaget til at kunne servicere alle medlemmer på bedste vis, og for Nota er det derfor vigtigt at undersøge deres brugergrupper nærmere. Det er vigtigt at kunne tilbyde den service, som de ordblinde har brug for, men uden en viden om hvordan de benytter og håndterer informationer, søgninger og biblioteker, kan det være svært at tilbyde dem et digitalt bibliotek, der dækker deres behov. Nota har gennem egne analyser fundet frem til, at den brugergruppe, der mindst bruger deres digitale bibliotek, E17, er unge ordblinde mellem 15 og 19 år (bilag 1, s. 67). I samarbejde med Nota er det derfor blevet fastlagt, at det er disse brugere, der skal undersøges nærmere i denne opgave. Med adgang til Notas databaser og informationer om deres brugere er det således blevet

6 muligt at finde respondenter til de empiriske undersøgelser og data til at underbygge projektet med. Samarbejdet med Nota har skabt et godt grundlag for at undersøge ordblinde inden for LISområdet. 1.1 Problemformulering Dette har således ledt frem til følgende problemformulering, som ønskes besvaret: Hvad kendetegner ordblindes søgeprocesser, når de søger informationer på internettet og på digitale og fysiske biblioteker? Denne problemformulering har ledt til følgende underspørgsmål, som ønskes besvaret: Hvor møder de ordblinde barrierer i deres søgeprocesser? Hvorfor møder de ordblinde disse barrierer? Hvilke hjælpemidler bruges for at mindske og fjerne barriererne? Hvorfor benyttes netop disse hjælpemidler? Hvilke søgestrategier benytter de ordblinde? Hvorfor benyttes disse søgestrategier? Hvilke ændringer kan man foretage hos Nota og på E17 for at facilitere de ordblindes søgeproces?

7 2. Teori I dette afsnit redegøres for de begreber og teorier, som danner grundlag for dette projekt. Der vil ligeledes blive redegjort for, hvordan teorierne bruges i projektet og hvilke afgræsninger, der er foretaget. 2.1 Divergent & konvergent søgeadfærd (Line) De to begreber, konvergent og divergent søgeadfærd, er hentet fra Lennart Björneborn (2008;2010), som bruger de to begreber i relation til fysiske og digitale biblioteksrum, hvor det undersøges, hvordan især divergent søgeadfærd kan implementeres i disse rum. Björneborn har fundet inspiration til de to begreber i Nigel Fords artikel (1999), som omhandler brugeres konvergente og divergente tankeprocesser og informationsforståelse i IR-systemer. Med udgangspunkt i Fords definitioner udvider Björneborn således begreberne til at omfatte konvergent og divergent søgeadfærd, og det er netop Björneborns tilgang til begreberne, der bruges i dette projekt. Divergent søgeadfærd er kendetegnet ved at være en kreativ, eksplorativ og uforudsigelig søgestrategi, mens konvergent søgeadfærd er kendetegnet ved at være en mere målrettet, forudsigelig og logisk søgestrategi (Björneborn, 2008). Nedenfor ses den skelnen, som Björneborn foretager af de to typer søgeadfærd: Figur 1: Ideal-type aspects of convergent and divergent information behaviour. (Björneborn, 2010) Som Björneborn understreger, er der tale om idealtypiske fremstillinger af de to typer søgeadfærd, som i praksis kan afvige fra ovenstående figur. Konvergent søgeadfærd hænger sammen med venstre hjernehalvdel og udmønter sig i en indskrænket, fokuseret søgning ofte med henblik på

8 problemløsning, mens divergent søgeadfærd hænger sammen med højre hjernehalvdel og udmønter sig som en bredere søgning, som i højere grad knytter sig til at gå på opdagelse og få stillet sin nysgerrighed. I dette projekt bruges konvergent og divergent søgeadfærd i relation til de ordblinde brugeres søgestrategier på internettet for at undersøge deres søgeadfærd. Der tages udgangspunkt i disse to forskellige typer søgeadfærd, idet det kan skabe en mere helstøbt analyse at medtænke flere forskellige aspekter af brugernes søgeadfærd, hvilket samtidig skaber et bedre grundlag for diskussion senere i opgaven Afgrænsning På grund af projektets begrænsede omfang er det ikke muligt at undersøge samtlige typer af divergent og konvergent søgeadfærd hos de ordblinde brugere, og der afgrænses derfor til browsing som en divergent søgestrategi, og known-item-søgning som en konvergent søgeadfærd. Valget er faldet på disse to søgestrategier, idet de repræsenterer henholdsvis den divergente og konvergente søgeadfærd godt. Browsing bruges i dette projekt med udgangspunkt i Bates definition: Browsing is the activity of engaging in a series of glimpses, each of which may or may not lead to closer examination of a (physical or represented) object, which examination may or may not lead to (physical and/or conceptual) acquisition of the object. (Bates, 2007, afsnit: The proposed definition ). Browsing defineres således som en serie af brudstykker, eksempelvis billeder eller tekster, som brugeren kun i nogle tilfælde vælger at undersøger nærmere. Netop denne tilgang til browsing er valgt, fordi Bates dels opsummerer og opdaterer begrebet i denne definition, dels har en humanistisk tilgang til begrebet med brugeren i centrum, hvilket læner sig op ad denne opgaves tilgang til brugerne og til the Sense-Making Methodology, som uddybes i afsnit 3. Modsat browsing, som der findes mange tilgange til, er der en større enighed omkring definitionen af en known-item søgning. Derfor anvendes Chowdhurys definition: The searcher knows about the existence of a certain piece of information and wants to find it in a specific collection [ ] These searches are usually not complicated and can be accomplished relatively easily and quickly. (Chowdhury, 2010, s. 201). En known-item søgning er således en søgestrategi, hvor brugeren på forhånd kender den information, der skal findes og blot skal have lokaliseret informationen.

9 2.2 Library Anxiety (Tanja) Library Anxiety, i denne opgave benævnt biblioteksangst, er et begreb, som Constance A. Mellon introducerede i 1989 i sin artikel Library Anxiety: A Grounded Theory and Its Development. Begrebet biblioteksangst har sin rod i psykologiens begreb angst. Dette er bl.a. defineret af Onwuegbuzie et. al. (2004) som Emotional state with the subjectively experienced quality of fear or a closely related emotion and feeling of uncertainty and helplessness. Begrebet er ikke tiltænkt ordblinde personer, men noget forskning tyder på, at ordblindhed og angst kan have indflydelse på hinanden (Riddick, et al., 1999; Carroll & Iles, 2006; Nelson & Gregg, 2012). Derfor benyttes begrebet i denne opgave til at analysere, om ordblinde har tendens til angst over for biblioteker. I bogen Library Anxiety - Theory, Research and Applications (2004) af Onwuegbuze et al., som er de forfattere, der uddyber emnet mest, er en model blevet udviklet, der tager udgangspunkt i tre dimensioner, som hver indeholder mange forskellige kilder til biblioteksangst. Figur 1: Conceptualization of antecedents of library anxiety (Onwuegbuzie et al., 2004) Biblioteksangst er, af Jiao, som er medforfatter til Library Anxiety, blevet defineret som: an uncomfortable feeling or emotional disposition, experienced in a library setting, which has cognitive, affective physiological, and behavioral ramifications (Onwuegbuzie et al., 2004, s. 25).

10 2.2.1 Antecedents forhistorier Onwuegbuzie et al. deler deres kilder til biblioteksangst op i forskellige forhistorier. Disse skal forstås sådan, at en persons tidligere oplevelser og erfaringer danner grundlag for den opfattelse, de har af sig selv og deres liv i den pågældende situation. Den forhistorie, som den enkelte person har, definerer derfor, i hvor høj en grad man kan være i fare for at lide af biblioteksangst. En persons forhistorie er individuel, og derfor er der mange faktorer, der spiller ind, når man snakker om biblioteksangst Situationelle forhistorier De situationelle bestemte forhistorier bygger på forskellige faktorer, der omgiver den givne situation, hvor biblioteksangst opstår. Det vil sige, at omstændigheder som størrelsen på biblioteket, hvilke ansatte biblioteket har, hvilke grunde den enkelte har for at gå på biblioteket m.m. påvirker den enkeltes sandsynlighed for at opleve angst for et bibliotek Miljømæssig forhistorie Den miljømæssige forhistorie, som den enkelte person har, består blandt andet af køn, alder, modersmål, klassetrin m.m. Denne del af forhistorien er ikke noget, som den enkelte selv har indflydelse på. Da ordblindhed til dels også er arveligt (afsnit 5, s om ordblindhed), kan den del af forhistorien også påvirke ordblinde til at være udsat for biblioteksangst Afgrænsning På grund af opgavens omfang og problemformuleringens fokus, som der tages udgangspunkt i, er ikke alle faktorer af Onwuegbuzie et al. s model inddraget i analysen. De forhistorier, som er udvalgt, er valgt på baggrund af, at disse er af størst relevans for den videre analyse. 2.3 Information anxiety og information overload (Tanja) Informationsangst og information overload er termer, der hænger sammen med udviklingen af mange nye medier som f.eks. internettet, hvor der er adgang til store mængder af information. Richard Saul Wurman introducerede sin bog Information anxiety tilbage i I denne definerer Wurman begrebet informationsangst som: Produced by the everwidening gap between what we understand and what we think we should understand. Information anxiety is the black hole between data and knowledge (Wurman, 1989, s. 103). I 2. udgave af bogen, som udkom i 2001, defineres fire forskellige former for informationsangst: 1. Frustration over ikke at kunne følge med den mængde af information, som eksisterer

11 2. Frustration over, at kvaliteten af den information, som man finder, ikke er god nok 3. Skyldfølelsen over ikke at være bedre informeret 4. Følelsen af at ville være opdateres, og at man føler sig hægtet af, hvis man overser vigtig information (Shedroff, 2001, s ) Disse fire former for informationsangst vil danne baggrund for analysen af de empiriske data, der er indsamlet til undersøgelse af problemformuleringen Information overload Definitionen af information overload bliver blandt andet beskrevet af Donald O. Case (2012): Information overload is the state of an individual or system in which excessive communication inputs cannot be processed, leading to breakdown. Med dette mener Case, at information overload er det der sker, når en persons hjerne eller et system ikke kan klare flere input og informationer. I bogen Looking for Information af Case (2012) opstilles 7 årsager til, hvorfor information overload sker. Af disse vil kun tre blive brugt til analyse: 1. Undladelse man når ikke at behandle alle de informationer, man får 2. Fejl man behandler de informationer, som man finder, forkert 3. Filtrering man behandler kun de data, der har høj prioritet (Case, 2012, s. 115) Afgrænsningen sker på grund af projektets begrænsede omfang og for at kunne gå i dybden med disse tre frem for at lave en overfladisk analyse af alle punkterne.

12 3. Analytisk metode: Sense-Making Methodology (Line) I dette afsnit redegøres for den overordnede metode, der anvendes til projektets analyse samt hvilke afgrænsninger, der er foretaget. 3.1 Om metoden The Sense-Making Methodology (herefter SMM) er udviklet af Brenda Dervin og blev første gang præsenteret i 1972, men er blevet opdateret og udviklet løbende (Dervin & Frenette, 2003, s. 236). SMM er en brugercentreret metode, der blandt andet bruges til at optimere IR-systemer, og udgangspunktet for metoden er, at brugere forstår og oplever forskelligt, og at barrierer og behov derfor varierer fra person til person gennem hele livet. Derfor udvikles systemer bedst i tæt dialog med brugerne af systemerne (Dervin & Frenette, 2003, s. 237). Modellen, som Dervin har udviklet på baggrund af SMM, ses herunder: Figur 3: The Sense-Making Metaphor (Dervin. 2003) Modellen viser brugeren, som bevæger sig i tid og rum, med forudsætninger baseret på tidligere erfaringer og viden. Brugeren står overfor et problem (gap), og dette problem løses ved at bygge en bro over problemet ved hjælp af tidligere erfaringer, eksperthjælp, selvsøgte informationer etc.

13 Brobygningen, eller problemløsningen, kan variere fra bruger til bruger afhængig af den enkeltes situation og problem. Når broen er færdigbygget, giver det brugeren et udbytte og en løsning på det tidligere problem, som evalueres og eventuelt forbedres på baggrund af den nye indsigt, brugeren har opnået (Dervin & Frenette, 2003, s ). Al-Wabil et al. (2007) har udformet en model med udgangspunkt i ovenstående SMM-model, som er rettet specielt mod ordblinde og de behov og barrierer, de møder, når de søger på internettet. Modellen ses herunder: Figur 4: Process Model of Web Navigation (Al-Wabil et al., 2007) Ligesom i SMM-modellen tages der udgangspunkt i en bruger i en bestemt situation med et særligt behov (need). Ved hjælp af modellen undersøger Al-Wabil et al. de situationer, hvor ordblinde navigerer og søger på internettet. Ud over behovet er der tilføjet elementerne Barrier, Use/Help med underpunkterne Purpose og Satisfaction samt Navigate/Seek med underpunkterne Strategy, Source/Aid og Information, som ikke findes i den originale SMM-model. Disse punkter er tilføjet for at kunne analysere, hvordan ordblinde navigerer og søger på nettet, hvilke barrierer de møder og hvilke hjælpemidler, de bruger, når de navigerer og søger (Al-Wabil et al., 2007, s. 594).

14 3.2 Fokus i projektet Al-Wabil et al. s model bruges i dette projekt som en overordnet analysemetode og danner således ramme om opgaven, hvor der vil blive set nærmere på behov, barrierer og søgeadfærd. Netop SMM er valgt, idet den er brugercentreret og forsøger at tilgodese den enkelte brugers behov. Ordblindhed kan udmønte sig forskelligt fra person til person, og derfor er det essentielt at imødekomme den enkeltes behov og udfordringer for at skabe optimale vilkår for at søge og navigere på internettet. Det er ligeledes vigtigt, at de ordblinde brugere desuden medtænkes i IR-systemer, som eksempelvis E17, hvilket denne model kan hjælpe med at afdække. Med udgangspunkt i Al-Wabil et al. s Process Model of Web Navigation er Situation i tråd med projektets problemformulering, og Situation er derfor de unge ordblindes søgeprocesser på internettet og på fysiske og digitale biblioteker. Need dækker i denne opgave over behovet for facilitering og optimering af de ordblindes søgeproces, og under Barrier undersøges biblioteks- og informationsangst, information overload samt barrierer, som er direkte forbundet med hjemmesiders layout og funktioner. I kategorien Navigate/Seek ses nærmere på divergent og konvergent søgeadfærd hos de ordblinde elever Afgrænsning Al-Wabil et al. har primært fokus på ordblindes navigation på websider, hvilket bevirker, at de har undersøgt aspekter som eksempelvis sitemaps, sideindeksering, søgefelter og navigationsikoner som pile på hjemmesider (Al-Wabil et al., 2007, s ). I denne opgave er fokus i overvejende grad på søgeadfærd i stedet for navigationsadfærd hos ordblinde, og der vil derfor ikke blive set nærmere på denne type hjælpenavigation. Dette betyder også, at der ikke gås i dybden med elementerne Use/Help i venstre hjørne i Al-Wabil et al. s Process Model of Web Navigation, som netop læner sig op ad hjælpenavigation. Modellen kan dog stadig bruges med fordel i projektet og danne ramme om analysen, idet de resterende elementer i modellen stadig inddrages og undersøges.

15 4. Empiriske metoder 4.1 Valg og afgrænsning (Tanja) I denne del af opgaven redegøres der for valg og afgrænsning af de empiriske metoder, der er anvendt i projektet. Ligeledes vil det fremgå hvilke fordele og ulemper, der er ved de valgte empiriske metoder, samt hvordan metoderne anvendes. På baggrund af problemformuleringen er valget faldet på en metodetriangulering, det vil sige en kombination af flere empiriske metoder (Informationsordbogen, 2012). I denne opgave anvendes en kombination af spørgeskema som kvantitativ metode, og tænke-højt-tests, enkeltinterview og fokusgruppeinterview som kvalitative metoder. Dette gøres, fordi problemformuleringen både lægger op til en bredere klarlægning af de ordblindes adfærd på internettet, hvad deres mening er om E17, hvordan de har det med biblioteker, og hvilke medier de benytter sig af. Kombinationen af en kvantitativ og kvalitative metode gør samtidig det empiriske grundlag og den efterfølgende analyse mere velfunderet og underbygget (Harboe, 2010). 4.2 Kvalitative metoder (Line) Indledningsvis Fokusgruppeinterviewet, tænke-højt-testene samt interviewet med en lærer er alle indhentet på Vrigsted Efterskole i Stouby, Vejle, d. 24. marts Efterskolens forstander har indhentet godkendelser fra elevernes forældre om, at eleverne må medvirke i henholdsvis interview og tænkehøjt-tests (bilag 6, s ). Efterskolens forstander havde på forhånd udvalgt syv elever (to til tænke-højt-testene og fem til fokusgruppeinterviewet) samt en lærer og havde sammenlagt afsat halvanden time til besøget. Interviewet med en af Notas it-projektledere er foretaget d. 26. februar Forud for både interviews og tænke-højt-tests er respondenterne blevet briefet om projektet, således at respondenterne kender formålet med og agendaen for både projektet og det interview eller den test, de medvirker i.

16 Der er foretaget fulde transskriberinger af fokusgruppeinterviewet og de to enkeltinterviews (bilag 10-12), og der er foretaget meningskondenseringer af tænke-højt-testene (bilag 13 og 14). Tænkehøjt-testene er optaget på video, dog så eleverne forbliver anonyme. Da nogle af søgesekvenserne, som varer flere minutter, bruges i analysen, er videoerne vedlagt på en USB-nøgle Tænke-højt-test For at undersøge elevernes søgeadfærd både generelt på internettet og mere specifikt på E17 samt hvilke barrierer, de møder, når de søger, blev der foretaget to tænke-højt-test. Tænke-højt-testene varede henholdsvis 18:15 minutter og 9:36 minutter, og respondenterne er 15 og 17 år. Logbøger, hvor eleverne selv registrerer deres søgeadfærd over en periode, blev også overvejet som en metode til at undersøge navigations- og søgeadfærd, men valget faldt på tænke-højt-test, idet logbøger sandsynligvis ville skabe problemer i forhold til elevernes ordblindhed og den mængde tekst, de skal skrive hver gang, de foretager en søgning. Samtidig er logbøger tidskrævende både at indsamle og gennemlæse efterfølgende, hvilket kunne blive problematisk i forhold til projektets tidsmæssige ramme Fordele & ulemper Som så mange andre empiriske metoder er der både fordele og ulemper ved at benytte tænke-højttest som empiri. Fordelene består i, at testlederen får en større forståelse for brugerens adfærd og problemer på den pågældende hjemmeside, idet de bliver italesat. Samtidig opnås et mere ucensureret resultat, idet brugeren verbaliserer sine tanker og holdninger løbende, som de opstår i testforløbet. En tænke-højt-test bør optimalt varer mellem 45 og 90 minutter, og på grund af testens længde kan der derfor skaffes store mængder information fra forholdsvis få brugere (Munk & Mørk, 2002, s ). Ulemperne ved tænke-højt-test er, at det ofte er svært for testpersonen at tænke højt, samtidig med at vedkommende foretager en søgning, hvilket kan skabe en upålidelig interaktion med hjemmesiden. Samtidig kan det være en akavet og unaturlig situation for brugeren at skulle italesætte sine tanker og holdninger i forbindelse med testen. Begge dele kan afhjælpes ved at lade testpersonen lave et par forudgående prøver for at vænne sig til at tænke højt, mens vedkommende søger og interagerer med en hjemmeside (Kelly, 2009, s ). Hvordan brugeren interagerer med og forstår hjemmesiden, kan også påvirke vedkommendes holdning til siden. Hvis brugeren eksempelvis ikke kan løse en opgave på en bestemt hjemmeside, kan det påvirke brugerens holdning til siden i en negativ retning. Samtidig kan brugeren få en følelse af at være til eksamen,

17 hvilket kan give en anspændt stemning, som kan påvirke brugerens søgeadfærd (Munk & Mørk, 2002, s. 98). Til slut er det også vigtigt som testleder at huske på Rosenthal-effekten, som dækker over, at testlederen ubevidst kan påvirke testen i en bestemt retning (Harboe, 2010, s ), hvilket igen kan skabe et upålideligt billede af brugerens interaktion med hjemmesiden Testforløb & opgaver For at undgå ovenstående faldgruber forholdt testlederen sig så neutral og åben som muligt under begge tests og undlod at stille ledende spørgsmål for at undgå Rosenthal-effekten og skabe så pålidelige tests som muligt. For at mindske en eventuel trykket og akavet stemning blev begge elever flere gange i løbet af testene opmuntret til at sige deres ærlige mening, og de blev mindet om, at der ikke var noget, der var mere rigtigt end andet at gøre og sige. De første spørgsmål i testen (bilag 5) under kategorien Intro er indledende og tænkt som en måde at løsne stemningen og gøre det mere trygt for eleven. De næste spørgsmål og opgaver er rettet mod hjemmesiden Denne side er valgt, fordi størstedelen af sidens indhold er billeder, hvilket gør det til en meget visuel hjemmeside. Ved at lade eleverne interagere med siden, kan de tilkendegive deres mening om en meget visuel hjemmeside, og samtidig åbner det op for at undersøge, hvordan de navigerer på en side med billeder, bevægelse og et anderledes layout end traditionelle hjemmesider. Nedenfor ses to eksempler på søgninger på taggalaxy.com. Klikker man på et udvalgt billede i figur 5, forstørres billedet. Figur 5: Generel søgning på Animals på taggalazy.com

18 De efterfølgende opgaver er rettet mod som er valgt for at undersøge elevernes holdning til siden, samt hvordan de navigerer og søger på siden. De efterfølgende frie søgninger skal give et indblik i, hvordan eleverne normalt navigerer og søger på internettet, og hvordan eleverne tackler eventuelle forhindringer, hvis de skal søge efter ukendte elementer. Testen slutter med, at eleverne skal vise og navigere på deres yndlingshjemmesider for at klarlægge, hvor eleverne foretrækker at bruge deres tid, når de er på internettet. Dette er blandt andet med henblik på, at nogle af elementerne fra deres favorithjemmesider eventuelt kan implementeres på E Begrænsninger De to tests blev primært begrænset af, at der kun var afsat halvanden time sammenlagt til interviews og tests, hvilket gav Figur 6: Specifik søgning på taggalaxy.com på Animals + Cat omkring 15 minutter til hver test. Havde der været mere tid til testene, ville det have været muligt at få et større indblik i de to elevers søgeadfærd, idet de kunne have løst flere opgaver på de forskellige hjemmesider. Den begrænsede tid bevirkede ligeledes, at der ikke var tid til at give eleverne øveopgaver, inden de blev sat i gang med den egentlige test, hvilket ikke gav eleverne tid til at

19 vænne sig til at tænke højt og navigere og søge på samme tid. Havde der været mere tid, havde eleverne sandsynligvis også vænnet sig mere til situationen og til testlederen, hvilket ville have skabt en større tillid og tryghed, som kunne resulterer i flere naturlige søgninger. Dog kan ordblinde elever ofte opleve koncentrationsbesvær (Juul et al, 2014), og derfor er den kortere tid til tænkehøjt-testene sandsynligvis mindre problematisk Fokusgruppeinterview Formålet med fokusgruppeinterviewet er at afdække følgende aspekter hos eleverne: barrierer, hjælpemidler samt navigations- og søgeadfærd. Al-Wabil et al. s model har fungeret som inspiration ved udformning af interviewspørgsmålene. De fem respondenter, udvalgt til interviewet, er mellem 15 og 17 år, og interviewet varede 27:29 minutter Fordele & ulemper Valget er faldet på et fokusgruppeinterview på grund af nogle af de fordele, som denne type interview indebærer. Et fokusgruppeinterview er blandt andet velegnet til at producere data om sociale grupper (Halkier, 2010, s. 123), hvilket er en fordel i forhold til dette projekt, som netop fokuserer på én gruppe, nemlig unge ordblinde. Et fokusgruppeinterview fremmer samtidig kreativitet og spontanitet hos respondenterne og skaber en gruppedynamik, der giver tillid og tryghed hos respondenterne (Harboe, 2010, s ). I et fokusgruppeinterview kan respondenterne samtidig støtte sig til hinanden, og det kan hjælpe til en kollektiv hukommelse, hvor respondenterne kommer i tanke om flere aspekter end ved enkeltinterview. Endnu en grund til, at valget er faldet på et fokusgruppeinterview, er, at denne type interview ofte fremmer diskussion og dialog blandt respondenterne om et givent emne, idet der er flere respondenter med flere input end ved enkeltinterview (ibid.). Nogle af de ulemper, der til gengæld kan forekomme ved denne type interview, er eksempelvis gruppepres, hvor respondenter kan føle sig presset til at sige det samme som andre respondenter for ikke at skille sig ud, hvilket kan give upålidelige svar, som ikke repræsenterer de individuelle standpunkter hos respondenterne (ibid.). Ligeledes kan det være svært at gå i dybden med enkelte respondenter, og der er en risiko for, at dominerende gruppemedlemmer vil styre interviewet Interviewforløb og spørgsmål For at forsøge at undgå ovenstående faldgruber blev interviewet styret af en moderator, som satte dagsordenen, stillede spørgsmålene ud fra en interviewguide (bilag 3) og sørgede for, at alle

20 respondenter fik taletid. Ligeledes blev respondenterne, ligesom ved tænke-højt-testene, opmuntret til at sige deres uforbeholdne mening for at afhjælpe et eventuelt gruppepres. Der blev lavet en interviewguide (bilag 3) til fokusgruppeinterviewet for at afdække de væsentligste områder. Dog var der mulighed for at afvige fra interviewguiden, hvis andre emner kom på tale, som kunne være udbytterige at spørge ind til. I interviewet spørges der ind til elevernes generelle søgeadfærd og brug af hjemmesider samt de problemer, de eventuelt støder på, når de søger og navigerer. Disse spørgsmål er tænkt som et supplement til tænke-højt-testene samtidig med, at det kan give flere synsvinkler på dette emne. Derefter spørges der ind til elevernes brug af E17, som opfølges af spørgsmål om elevernes generelle brug og holdning til fysiske og digitale biblioteker for at afdække, om der er tendens til information overload samt biblioteks- og informationsangst blandt eleverne Enkeltinterview De to enkeltinterviews, der er indhentet, er som tidligere nævnt foretaget med en lærer på Vrigsted Efterskole samt Notas it-projektleder (transskriberinger bilag 11 og 12). Begge interviews er indhentet for at skaffe supplerende og uddybende informationer om henholdsvis efterskoleeleverne, Nota og E17. Ved at interviewe efterskolelæreren tilvejebringes en anden vinkel end elevernes, idet en lærer kan have en anden tilgang til de områder, der spørges ind til i forhold til eleverne. Læreren kan samtidig have et større overblik end eleverne, idet vedkommende arbejder med dem hver dag og på den måde er bevidst om elevernes udfordringer. Formålet med interviewet med it-projektlederen fra Nota er at indhente informationer om Nota og E17, så der skabes en forståelse for og et overblik over Nota som organisation og E17 som digitalt bibliotek. Samtidig kan et sådant interview sætte fokus på eventuelle udfordringer, der måtte være i forhold til Nota eller E17, som kunne være interessante i forhold til projektet. Ved at interviewe en ansat fra Nota og ikke kun læse sig frem til oplysningerne via Notas hjemmeside indhentes brugbar viden fra en person, der kender organisationen godt, hvilket skaber et solidt informationsgrundlag, som blandt andet kan bruges som baggrunds- og analysestof i projektet Fordele & ulemper Fordelene ved at benytte enkeltinterviews er blandt andet, at der opnås en større personlig kontakt end ved et fokusgruppeinterview, hvilket bevirker, at intervieweren i højere grad kan sikre sig, at respondenten har forstået spørgsmålene, og at alle spørgsmål besvares (Harboe, 2010, s. 78). Dette

21 skaber et mere dybdegående interview, og fordi der ikke er mulighed for gruppepres, er der en større sikkerhed for, at respondenten udtrykker sine egne holdninger (ibid.). Ulemperne ved enkeltinterviews er dog, at de kan være mindre dynamiske og føles mere kunstige for respondenten, idet vedkommende sidder alene over for intervieweren. Derfor stiller det også større krav til intervieweren og vedkommendes evner som interviewer, og intervieweren spiller samtidig en større rolle end i et fokusgruppeinterview (ibid.) Spørgsmål Som forberedelse til begge interviews blev der udformet interviewguides (bilag 2 og 4) med spørgsmål omkring de væsentligste aspekter, men interviewene er semistrukturerede, hvilket vil sige, at interviewguiden bruges vejledende for på den måde at kunne imødekomme respondentens svar eksplorativt og ikke risikere at begrænse informantens svar, hvis nye uforudsete vinkler dukker op (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 129). Interviewspørgsmålene til efterskolelæreren læner sig op ad de spørgsmål, der blev stillet til fokusgruppeinterviewet for at få en anden og supplerende vinkel på disse spørgsmål. Baggrunden for at stille disse spørgsmål til læreren er derfor den samme som for spørgsmålene til fokusgruppeinterviewet. Interviewspørgsmålene til Notas projektleder omhandler formålet med E17, design af og arkitekturen på E17, tekniske detaljer i forhold til siden samt supplerende spørgsmål, som kan opklare detaljer, der er vigtige at forstå i forhold til E Begrænsninger Et interview med SOSU Sjælland (Slagelse) var også blevet arrangeret for at få indhentet interviews og tænke-højt-tests med respondenter mellem 18 og 19 år, men skolen aflyste besøget med kort varsel. På grund af projektets tidsmæssige ramme var der ikke tid til at tage kontakt til andre potentielle uddannelsessteder for at arrangere et nyt besøg. Dette bevirker, at opgavens empiriske grundlag er mindre end ønsket. Samtidig er de årige ikke repræsenteret kvalitativt ved hjælp af interviews og tænke-højt-tests, men kun kvantitativt i spørgeskemaet. Eleverne på SOSU Sjælland er ligeledes ikke-brugere af E17, hvilket kunne have været en interessant vinkel og et brugbart sammenligningsgrundlag at medtage, men dette har desværre ikke været muligt.

22 4.3 Kvantitativ metode (Tanja) Spørgeskema Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er således at lave en kvantitativ undersøgelse, der kan afdække de ordblindes søgeadfærd og mediebrug samt klarlægge, hvordan de ordblinde oplever biblioteksbesøg. Spørgeskemaet er deskriptivt (Harboe, 2010) og har høj reliabilitet (Kvale & Brinkmann, 2009), fordi generaliserbarheden og testbarheden er stor i og med, at samme undersøgelse vil kunne gennemføres igen og med stor sandsynlighed give de samme resultater. Ulemperne ved en kvantitativ metode som spørgeskemaet kan være, at der skabes distance til respondenterne, og at man samtidig risikerer standardiserede og unuancerede svar (Harboe, 2010). Derfor suppleres denne empiriske metode også med de nævnte kvalitative metoder Spørgsmålene Spørgeskemaet består af 14 spørgsmål, hvor de første spørgsmål afdækker demografiske aspekter som køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, og hvornår respondenterne blev erklæret ordblinde. Dette betragtes i forhold til tragtmodellen (Harboe, 2010), hvor man indledningsvis tager korte præcise spørgsmål og derefter udvider til bredere spørgsmål med flere svarmuligheder. De efterfølgende spørgsmål giver respondenten mulighed for at tilkendegive, om de kender E17, E17 Direkte og Nota, og hvor ofte de benytter sig af de forskellige hjemmesider. Herefter bliver der spurgt ind til, hvordan de vil søge efter information om forskellige emner m.m. Slutteligt bliver der spurgt ind til respondenternes holdning til E17, og hvor trygge de er ved at benytte sig af biblioteker. Der er valgt en blanding af holdningsspørgsmål og evalueringsspørgsmål (Hansen & Andersen, 2009), som giver respondenterne mulighed for at komme med deres vurdering af noget bestemt. Respondenterne har kunnet besvare på en skala, men valgmuligheden bruger ikke er indtænkt, da der er en sandsynlighed for, at ikke alle respondenter bruger de nævnte sider. Alle spørgsmålene er konstrueret i forhold til, at respondenterne er ordblinde og unge. Det vil sige, at spørgsmålene er holdt i et hverdagssprog uden lange ord og med korte sætninger (Hansen & Andersen, 2009) Respondentgruppen Respondenterne, som er udvalgt til at indgå i spørgeskemaundersøgelsen, er valgt ud fra, at det skulle være ordblinde unge mellem 15 og 19 år. Definitionen af gruppen skete i samarbejde med Nota, da denne gruppe er en af de mindre aktive på E17 (bilag 1, s. 67). Med hjælp fra Notas database blev der udvalgt 1200 respondenter i alt. Alle respondenter skulle have været aktive på

23 E17 inden for det sidste år. Dette faktum var vigtigt, for at respondenterne eksempelvis kunne udtale sig om deres holdning til E17. For at sikre national repræsentativitet blev spørgeskemaet udsendt til 240 personer i hver region i Danmark. Gennem tjenesten SurveyMonkey (softwareselskab, som Nota samarbejder med) blev spørgeskemaet konstrueret og udsendt. 5. Ordblindhed (Line) I dette afsnit introduceres begrebet ordblindhed, og der redegøres for, hvilke udfordringer ordblinde møder, samt hvilken definition af begrebet der bruges i denne opgave. Begrebet ordblindhed eller dysleksi er lidt over hundrede år gammelt. Tyskeren Dr. Rudolf Berlin var den første, der beskrev fænomenet i 1887 (Berlin, 1887;Wagner, 1973), og i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede fik flere læger for alvor øjnene op for fænomenet efter at have haft flere tilfælde af børn i deres konsultation, som havde vanskeligt ved at læse og skrive, men ellers var normalt begavede (Elbro, 2004; Hedegaard Larsen, 2008). Der skelnes mellem to typer ordblindhed: erhvervet ordblindhed som følge af en skade og udviklingsordblindhed, som er medfødt ordblindhed (Samuelsson, 2012). I denne opgave er fokus på udviklingsordblindhed. Nogle af de vanskeligheder, ordblinde oplever, er følgende: At anvende skriftens lydprincipper, hvilket vil sige at forbinde bogstaver med deres tilsvarende lyde At fastholde og håndtere den information, som er nødvendig for kognitive opgaver som eksempelvis læsning Visuel forståelse, hvilket resulterer i, at det er vanskeligere for ordblinde at omdanne visuel information som bogstaver til en kognitiv forståelse og dermed afkode ord Rumlig forståelse og evnen til organisering, hvilket kan medføre desorientering og forvirring (Elbro, 2007; Al-Wabil et al., 2007) Generelt udmønter ordblindhed sig således ved læsevanskeligheder, stavevanskeligheder og en nedsat fonologisk hukommelse (MacFarlane et al., 2012).

24 Årsagerne til ordblindhed hænger tæt sammen med neurologi. Ved hjælp af MR-scanninger er det blevet påvist, at der hos ordblinde er nedsat aktivitet i de dele af venstre hjernehalvdel, der blandt andet varetager den verbale hukommelse og den visuelle forståelse af bogstaver og ord (Gabrieli, 2009). Til gengæld er der ofte en øget aktivitet i højre hjernehalvdel ved eksempelvis læsning og stavning hos ordblinde, idet højre hjernehalvdel forsøger at kompensere for den nedsatte aktivitet i venstre hjernehalvdel (Gabrieli, 2009). Ordblindhed er til en vis grad arvelig, idet man arver nogle af forudsætningerne for at læse, men hvis ordblindhed opdages i en tidlig alder, og det ordblinde barn får den rigtige støtte og hjælp både i skolen og hjemme, kan ordblindhed i mange tilfælde reduceres markant (Elbro, 2004). Ordblindhed er blevet defineret på forskellige måder gennem tiden, og der mangler fortsat konsensus om begrebet, hvilket også gør sig gældende for den litteratur, der er blevet fremfundet i forbindelse med dette projekt. Nogle definerer ordblindhed som en vanskelighed (eng.= difficulty) (Elbro 2004; Gabrieli 2009), mens andre definerer ordblindhed som et handicap (eng.= disability) (McCarthy & Swierenga, 2010), og i nogle tilfælde defineres ordblindhed også som en forstyrrelse eller lidelse (eng.= disorder) (MacFarlane et al., 2012). Manglen på konsensus nødvendiggør derfor en klarlæggelse af, hvordan begrebet bruges i denne opgave. I denne opgave defineres ordblindhed som en vanskelighed, og der tages udgangspunkt i Elbros definition: Ordblindhed (dysleksi) er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. (Elbro, 2007, s. 72). Dog tilføjes i denne opgave, at graden af vanskeligheder varierer fra person til person og ikke altid er markante, idet ordblindhed kan udmønte sig meget individuelt.

25 6. Nota (Tanja) Nota er det nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder og er en offentlig institution under kulturministeriet. Bibliotekets funktion er at producere bøger både i online format og i braille skrift (punktskrift). Nota har ca brugere fordelt på tre brugergrupper, som er deres primære målgrupper: blinde, svagtseende og ordblinde. Disse tre grupper har vidt forskellige behov og stiller krav til systemer, som almindelige biblioteker har vanskeligt ved at imødekomme (www.nota.nu, 2014). Bibliotekets mission er at sikre adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med læsevanskeligheder tilpasset deres behov. Nota fungerer som nationalt viden- og kompetencecenter for biblioteker, offentlige institutioner og virksomheder. Nota har tidligere kun henvendt sig til blinde og svagtseende personer, men for fem år siden blev de ordblinde brugere også en del af deres målgruppe. (ibid.) 6.1 E17 E17 er Notas digitale bibliotek, som man kan få adgang til, hvis man har et handicap eller læsevanskeligheder. Hjemmesiden er udviklet af biblioteket selv, og de står selv for at servicere og forbedre denne (bilag 12, s. 112, 00:18). På E17 har brugere mulighed for at downloade bøger, aviser, dagblade og magasiner i forskellige formater. Nogle bøger er kun indscannet, og brugerne skal derfor have en computer med talefunktion for at få læst dem højt. Andre bøger fungerer som lydbøger, og her er det faktiske personer, der læser op for brugerne. Tidligere har brugerne kunnet bestille CD er med bøgerne på, men dette er nu kun muligt for de blinde brugere. (E17.dk, 2014) Nota har også udviklet en streaming funktion som hedder E17 Direkte. Brugerne har her mulighed for at streame bøger, men det kræver dog konstant opkobling til internettet (bilag 12, s. 123, 25:47).

26 Både på nota.nu og E17 er der mange videoer tilgængelige for brugerne, hvor Nota og E17 s funktioner er illustreret. (E17.dk, 2014) Dette giver et godt afsæt for brugere, der ikke benytter sig af trykt information på samme måde som andre. 7. Resultater af spørgeskemaet (Tanja) I det følgende vil resultaterne af spørgeskemaet blive gennemgået. Senere i opgaven vil resultaterne indgå i analysen. Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, hvordan unge ordblindes medieforbrug og søgeadfærd er. Spørgeskemaet er udsendt til adresser. Skemaet var aktivt for besvarelse i 2,5 uge. I denne periode fuldførte 97 personer spørgeskemaet (USB-nøgle, individuelle besvarelser). Ud af de 1200 mailadresser, som spørgeskemaet var udsendt til, var der 188 adresser, der ikke var korrekte, hvilket indikerer, at Notas database ikke er opdateret. Derfor kan man også stille spørgsmålstegn ved, om alle dem, der har modtaget spørgeskemaet, er inden for den korrekte målgruppe. Som eksempel vendte en af respondenternes mødre tilbage for at spørge om hendes hørehæmmede datter skulle besvare skemaet. Hun skrev følgende i en mail sendt d. 13. marts 2014: Min datter som er bruger af Nota er ikke ordblind, hun er hørehæmmet. Så ved ikke om det stadigvæk er relevant?. Dette vidner om, at der har været fejl i databasen, som ikke har været mulige at dæmme op for.

27 7.1 Demografiske forhold De første spørgsmål henvender sig til de demografiske forhold. Resultaterne viser, at der er flest 18- årige, der har besvaret spørgeskemaet, og den gennemsnitlige alder for besvarelserne er 17,23 år. Fordelingen på køn er 57 % piger og 43 % drenge. I forhold til det faktum, at der er flere drenge end piger, der er ordblinde, ifølge udtrækket fra Notas egen database (bilag 7), kan det ses som et afvigende resultat, at der er flere piger end drenge, der har besvaret spørgeskemaet. Et andet demografisk spørgsmål omhandler, hvor i landet de ordblinde bor. Følgende diagram viser, at størstedelen af de adspurgte 33 % bor i region Midtjylland. Sammenlignet med udtrækket fra Notas database, der viser, at 5869 ordblinde personer i alderen år bor i Jylland, og at dette er det største antal i Danmark, kan det derfor understøtte, at de empiriske undersøgelser i form af fokusgruppeinterview og observationer er udført i Jylland. Det skal dog påpeges, at der kan være forskel på, hvordan de enkelte kommuner screener for ordblindhed. Derfor kan der være forskel på hvor mange ordblinde, der er i hver region, da det er op til den enkelte kommune at udvikle en strategi for, hvornår og hvordan ordblinde skal screenes, samt hvor grænsen går for, hvor ordblind det enkelte barn er (Christensen, 2013).

28 7.2 Skole og ordblindhed I spørgeskemaet spørges ligeledes ind til, hvilken skole respondenterne går på. I det følgende cirkeldiagram fremgår det, at der er flest, der har noteret Andet, nemlig 30 %. Dette kan forklares ved, at efterskole ikke har været en valgmulighed. Ved at gennemgå de individuelle besvarelser (se USB-nøgle) tydeliggøres det, at 10 af de respondenter, der har svaret andet, går på efterskole. De resterende besvarelser under Andet fordeler sig blandt andet på HG, praktik- og lærerpladser, i arbejde, produktionsskole og HG. Hvis de 10 respondenter, der går på efterskole og har svaret Andet, lægges til kategorien Grundskole, bliver denne kategori den største med 36 %.

29 Spørgsmålet om respondenternes alder, da de blev testet for ordblindhed, skal igen ses i lyset af, at hver kommune screener på forskellige alderstrin og på forskellig vis. Den største andel er i alderen 8-10 år med 28 %. 7.3 Brug af medier I spørgsmålet om de unges brug af me- dier svarer respondenterne, at det primært er deres computere, de benytter (53 %). Næst herefter er det smartphones med 26 %. Dette afspejler sig godt i forhold til, at Nota både udbyder e17.dk, hvor bøger kan downloades, og m.e17.dk (E17 Direkte), hvor bøger kan streames.

TANJA HEJL DATO: 8. JUNI 2015 VEJLEDER: LENNART BJÖRNEBORN 2. SEMESTER, KANDIDAT FAG: INTERAKTIVE FORMIDLINGSRUM

TANJA HEJL DATO: 8. JUNI 2015 VEJLEDER: LENNART BJÖRNEBORN 2. SEMESTER, KANDIDAT FAG: INTERAKTIVE FORMIDLINGSRUM TANJA HEJL DATO: 8. JUNI 2015 VEJLEDER: LENNART BJÖRNEBORN 2. SEMESTER, KANDIDAT FAG: INTERAKTIVE FORMIDLINGSRUM Abstract Baggrund: Denne opgave undersøger de affordances, der er ved læsningen af artikler

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end)

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) Bilag 4 Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) 1. Kvalitetsmålene Kunden ønsker, at websitet skal opfylde følgende kvaliteter, som vi kort uddyber vores tilgang til. Sjovt og originalt

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Test Plan Vi har testet brugervenligheden på vores applikation, Bloodstream. Testen vil vise et forløb gennem applikationen og dens funktioner.

Test Plan Vi har testet brugervenligheden på vores applikation, Bloodstream. Testen vil vise et forløb gennem applikationen og dens funktioner. Side 1 Indhold Test Plan... 3 Overall objectives for the study... 3 Research questions... 3 Location and setup... 3 Recruiting participants... 4 Methodology... 5 We will use a between-subjects design...

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Idékatalog over projektbeskrivelser fra Nota Research

Idékatalog over projektbeskrivelser fra Nota Research Idékatalog over projektbeskrivelser fra Nota Research Hvad er Nota? Nota ligger under Kulturministeriet og er det nationale bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Nota har mere end 110.000 medlemmer

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Medieforbrug på tablets 2013-14

Medieforbrug på tablets 2013-14 Medieforbrug på tablets 2013-14 Stock and flow Flow is the feed. It s the posts and the tweets. It s the stream of daily and sub-daily updates that remind people that you exist. Stock is the durable

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

DAGSORDEN. 1. Mobil prototype. 2. Service i forhold til OOOJA. 3. Slut.

DAGSORDEN. 1. Mobil prototype. 2. Service i forhold til OOOJA. 3. Slut. DAGSORDEN 1. Mobil prototype. Den mobile prototype Heuristisk inspektion af prototypen Tænke højt test af prototypen 2. Service i forhold til OOOJA 3. Slut. Service Gap-servicemodellen Fokus interview

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Her og nu og hva så?..

Her og nu og hva så?.. Da jeg selv er ordblind er dette et projekt der betyder meget for mig, da jeg virkelig ønsker at gøre en forskel for dem der stadig lader sig hæmme af deres handicap og aldrig nærmer sig et bibliotek eller

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere