Grundlæggende er der jo ikke nogen af de her drenge der har lyst til at være kriminelle. Hvis de kunne vælge noget andet så ville de gøre det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende er der jo ikke nogen af de her drenge der har lyst til at være kriminelle. Hvis de kunne vælge noget andet så ville de gøre det"

Transkript

1 Grundlæggende er der jo ikke nogen af de her drenge der har lyst til at være kriminelle. Hvis de kunne vælge noget andet så ville de gøre det - En kriminologisk analyse af CFR s 18+ indsats for udsatte, kriminalitets- og bandetruede unge Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , Gruppe nr Semester, Modul, Kriminologien i samfundet. Kandidatuddannelsen i Kriminologi, Aalborg Universitet. Vejleder: Julie Laursen. Ord:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING...4 PROBLEMFELT 6 PROBLEMSTILLING...7 PROBLEMFORMULERING OG DELSPØRGSMÅL. 8 AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSESFELTET..8 EGEN ROLLE I FORSKNINGSFELTET OG FORFORSTÅELSE...8 METODE. 9 FRAVALG AF KVANTITATIV METODE: REGISTERBASEREDE EFFEKTANALYSER OG KVASI-EKSPERIMENTELLE DESIGNS MED KONTROLGRUPPER VALG AF KVALITATIV METODE: KVALITATIVE INTERVIEWDATA..11 VIDENSKABSTEORETISK POSITIONERING..12 HERMENEUTIK. 12 GADAMERS FILOSOFISKE HERMENEUTIK...13 DEN HERMENEUTISKE CIRKEL HORISONTSAMMENSMELTNING. 15 GADAMERS FILOSOFISKE HERMENEUTIK I UNDERSØGELSEN..15 DATAINDSAMLING: PRIMÆRE OG SEKUNDÆRE DATA..16 PRIMÆRE EMPIRISKE DATA: KVALITATIVE INTERVIEWS MED PROFESSIONELLE OG BRUGERE...16 KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEWS.16 VALIDITET OG KVALITET AF INTERVIEWDATA. 17 FORSKNINGSINTERVIEWETS MANGE FASER..18 UDARBEJDELSE AF INTERVIEWGUIDE..18 TRANSSKRIPTION AF FORSKNINGSINTERVIEWS...18 INTERVIEWANALYSE MED FOKUS PÅ MENING..19 PRÆSENTATION AF INTERVIEWPERSONER. 19 TEORETISKE PERSPEKTIVER..20 WACQUANTS KRITISK-TEORETISKE SAMFUNDSFORSTÅELSE..22 WACQUANT OG DEN URBANE, AVANCEREDE MARGINALISERING. 22 VIGIL OG MARGINALISERINGS S BETYDNING FOR GADESOCIALISERING...23 ET NEOBIRMINGHAMSK FORSTÅELSE AF SUBKULTURER I EN DANSK KONTEKST. 24 GADELIV OG GADEKAPITAL I EN NORDISK KONTEKST...26 DET DANSKE SAMFUND SOM KONKURRENCESTAT.. 28 VIGTIGHEDEN I AT GENSKABE TILLID...29 ANALYSE.. 30 ANALYSESTRATEGI ANALYSE AF DELSPØRGSMÅL 1: FRA SIMPLE TEORIFORKLARINGER TIL EN MERE KOMPLEKS PROBLEMFORSTÅELSE..30 Grundlæggende er der jo ikke nogen af de her drenge som har lyst til at være kriminelle. Hvis de kunne vælge noget andet ville de gøre det. - KRITIK AF RATIONAL CHOICE PERSPEKTIVET..30 Det her områder har en høj grad af fattigdom. Det er simpelthen et fattigdomsproblem - MOD EN MERE KOMPLEKS UDSATHEDS OG KRIMINALITETSFORSTÅELSE..32 Her mødes man i gadens rum. For det er den eneste have man har - MARGINALISERING SOM AFGØRENDE FORKLARING PÅ GADELIV OG GADESOCIALISERING...35 De her unge oplever jo også at de gerne vil være noget. Men det kan de så måske bare bedre være i et gademiljø - EN KOLLEKTIV REAKTION PÅ EN DELT SOCIAL SITUATION 37 Så bliver man en del af den gadekultur som er her og kommer tæt på det liv der leves her, og ser måske også noget potentiale i det - GADELIV SOM AFGØRENDE FORKLARING PÅ YDERLIGERE MARGINALISERING OG KRIMINALITET Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 2

3 DELKONKLUSION. 42 ANALYSE AF DELSPRØGSMÅL 2: MOD EN DEFINITION AF DEN NØDVENDIGE SAMFUNDSMÆSSIGE INDSATS..42 Det handler ikke kun om at give de unge et sted at være - POSSITIVE FÆLLESSKABER OG AKTIVITETER SOM ET MENINGSFULDT ALTERNATIV TIL GADEN.43 Der skal ofte arbejdes rigtig længe med de her unge før de er klar til forandring - - OMFATTENDE OG LANGVARIGT RELATIONSARBEJDE OG VIGTIGHEDEN I AT GENSKABE TILLID...44 Hvis man har et arbejde så gider man ikke bare at hænge hernede på gaden hele tiden jo - BROBYGNING TIL DET OMKRINGLIGGENDE SAMFUND OG TIL MENINGSFULD BESKÆFTIGELSE...46 DELKONKLUSION.47 ANALYSE AF DELSPØRGSMÅL 3: UDFORDRINGER OG DILEMMAER I 18+ INDSATSEN...47 Det er utrolig svært at skulle brobygge til noget som ikke er der, og sætte gang i nogle drømme som ikke kan lade sig gøre - STRUKTURELLE UDFORDRINGER I 18+ ARBEJDET...47 DELKONKLUSION.49 KONKLUSION.50 LITTERATURLISTE...52 Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 3

4 Indledning Via mit kriminologistudie, og gennem mit arbejde i Center for Forebyggelse og Rådgivning (Herefter CFR) og Gadeplan København, er jeg blevet opmærksom på særlige udfordringer i det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende arbejde i udsatte boligområder, som ofte er præget af kriminalitet og af udsatte, kriminalitetstruede ungegrupperinger. Kriminalitet forbindes i dagens Danmark ligeledes ofte med udsatte boligområder (Nørgaard & Scherg, 2009), og flere kriminologiske forskere har siden 1990érne påpeget behovet for at nytænke samfundsmæssige forebyggelsespolitikker og kriminalitetskontrol, da kriminaliteten i nutidens samfund ofte ser ud til at være koncentreret i særlige byområder, eller Hot spots for kriminalitet (Klein, 2001), ligesom kriminalitet oftest begås af unge (Djurhus & Kyvsgaard, 2009 s. 8, 32) og i grupper (Pedersen & Lindstad, 2011.) Flere aktuelle kriminologiske forskere betragter det dermed ofte som værende strukturelt, miljø, steds- og situationsbetinget om en person, herunder særligt unge, begår kriminalitet og udvikler en længere kriminel karriere (Sherman, 1995, s. 36). Jeg finder det herunder interessant at undersøge hvilke udfordringer nogle af de mest udsatte boligområder i Danmark aktuelt står overfor, samt hvordan der samfundsmæssigt sættes ind over for disse udfordringer med specifikke kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser. På trods af, evidensen for, at kriminalitet først og fremmest er et ungdomsfænomen (Djurhus & Kyvsgaard, 2009, s. 32), har ungdomskriminaliteten hos den bredere gruppe af unge været markant faldende de seneste år (Klougart, 2013). Dette begrundes bl.a. med at vi som samfund er blevet bedre til at gribe ind allerede ved de første tegn på, at en ung er på vej ud af det forkerte spor og ikke respekterer fællesskabets normer og værdier, samt at unge i dag, i højere grad, er blevet klar over at det ikke kan betale sig at vælge kriminalitet (Justitsministeriet, 2012; Pedersen & Lindstad, 2011). Disse tendenser gælder dog imidlertid ikke de mest udsatte unge, og ungdomskriminaliteten ser dermed ud til at have fået en større social slagside (Klougart, 2013). Den aktuelle kriminologiske forskning tyder endvidere på at der fortsat er store samfundsmæssige udfordringer på området, herunder særligt i forhold til specifikke grupper af unge i udsatte boligområder (Nørgaard & Scherg, 2009). I nogle af de mest udsatte boligområder i Danmark er kriminalitet blandt udsatte grupper af unge f.eks. et tungtvejende problem, som skaber utryghed i området og bidrager til at isolere områderne og de unge fra det omkringliggende samfund. Adskillelig forskning på området har herunder påvist at kriminaliteten i disse områder er langt mere udbredt end andre steder i landet, Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 4

5 ligesom de unge i disse områder ofte begynder en kriminel løbebane langt tidligere end unge fra andre steder (Mühldorff & Madsen, 2011, s. 5). Der har ligeledes i Danmark i de seneste år været skærpet fokus på kriminalitet i udsatte boligområder (Nørgaard & Scherg, 2009, s. 4), og der er i flere af disse områder blevet iværksat et hav af boligsociale helhedsplaner og kriminalitetsforebyggende tiltag som skal skabe tryghed i lokalområdet og forebygge at unge påbegynder en kriminel løbebane (Mühldorff & Madsen, 2011, s. 5). Flere nyere undersøgelser tyder på at mange af disse tiltag har den ønskede effekt, og kriminaliteten i udsatte boligområder har ligeledes været faldende de seneste år (Det Kriminalpræventive Råd, 2014; Politi, 2013). Via mit arbejde i CFR og Gadeplan København oplever jeg dog en tendens til at flere udsatte boligområder til stadighed er svært udfordrede af grupper af udsatte, kriminalitetstruede og kriminelle unge. Herunder forekommer der endvidere specifikke udfordringer med unge over 18 år som det ikke er lykkedes at nå med forebyggende indsatser tidligere, og som dermed i dag er særligt udsatte i forhold til at blive en del af kriminelle netværk og grupperinger i deres voksenår. Disse unge har til fælles at de er unge mænd som kommer fra, og opholder sig i, ovennævnte udsatte boligområder, hvor de færdes meget på gaden, og ofte indgår i miljøer præget af en meget gadeorienteret livsstil, hvor de kan være særligt udsatte i forhold at blive tiltrukket af kriminelle fællesskaber og bandelignende grupperinger (Pedersen & Lindstad, 2011). I flere udsatte boligområder har Københavns Kommune ligeledes, som et led i indsatsen i forhold til denne målgruppe, jf. 18+ strategien, etableret flere såkaldte 18+ centre der har til formål at arbejde tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende i områderne, og som adskiller sig fra andre tiltag ved at de retter sig særligt mod en målgruppe af udsatte og kriminalitetstruede unge mænd over 18 år. Centrene hører organisatorisk under centerfællesskabet CFR, der er forankret i Københavns Kommunes Socialforvaltning, og hvis indsatser søger at understøtte Socialudvalgets pejlemærke om at færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet (Socialudvalgets pejlemærke, ). For at komme nærmere hvilke specifikke udfordringer der aktuelt forekommer i udsatte boligområder i Danmark, og hvordan der samfundsmæssigt aktuelt sættes forebyggende ind overfor disse, vil denne undersøgelse, gennem en kriminologisk analyse af 18+ arbejdet, undersøge det tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende arbejde der udføres 18+ centrene. Herunder vil det blive undersøgt hvilke udfordringer centrene aktuelt står overfor, og hvordan de opfatter målgruppens problematikker og behov. Undersøgelsen er således en empirisk og teoretisk Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 5

6 undersøgelse af det kriminalpræventive arbejde der udføres i 18+ centrene i udsatte boligområder i København. Problemfelt Som et led i Københavns Kommunes 18+ strategi, anerkendes det at der er et behov for en særlig indsats for udsatte og kriminalitetstruede unge, i udsatte boligområder, herunder særligt i forhold til uroskabende og/eller kriminelle ungegrupperinger over 18 år. Siden 2010 er der således blevet etableret fem 18+ centre i udsatte boligområder i København (Københavns Kommunes 18+ strategi, ). De fem 18+ centre, som indgår i undersøgelsen, omfatter således Gadepulsen 18+ på Nørrebro, Upload 18+ på Nørrebro, KBH 18+ på ydre Nørrebro, Crossroad 18+ i Tingbjerg og Voldparken 18+ i Husum. Fælles for områderne hvor 18+ centrene er placeret er at de er udsatte og udfordrede boligområder og at flere af dem ligeledes opfylder, eller tidligere har opfyldt, kriterierne for at kunne betegnes som særlige udsatte boligområder, eller de såkaldte, meget bredt omdiskuterede ghettokriterier. Dette indebærer bl.a. at en stor andel af beboerne i området er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom en stor andel af beboerne er indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Endvidere er områderne kendetegnet ved at mange af beboere er dømt for forskellige straffelovsovertrædelser, og ved at hærværk, utryghed og kriminalitet generelt opfattes som et stort problem i områderne (Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter, 2014). 18+ centrene er ofte blot en af flere aktører som arbejder tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende i disse boligområder, men særligt for centrene er at de henvender sig til en målgruppe af kriminelle og kriminalitetstruede unge over 18 år som det ikke er lykkedes at nå med forebyggende tiltag tidligere. 18+ centrene forekommer dermed som værende en af de sidste instanser der har mulighed for at nå denne gruppe af særligt udsatte unge, hvorfor de kan være en yderst vigtig aktør på området. 18+ centrene ser dog ud til at stå overfor store udfordringer, idet de er sat i verden for at arbejde i områder præget af store udfordringer, ligesom de henvender sig til en målgruppe af meget udsatte unge, som ofte er omfattet af mange forskelligartede og komplekse problematikker, og som ingen andre tidligere har kunnet skabe større forandring hos. Hermed bliver det centralt at foretage en kriminologisk analyse af 18+ centrenes arbejde, og af deres dybere udsatheds- og kriminalitetsforståelse, da centrene må formodes at have en unik viden om de unges problematikker og dermed om de Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 6

7 aktuelle udfordringer i det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende arbejde i udsatte boligområder. Problemstilling Samfundsmæssigt, politisk og kriminologisk, er det bredt omdiskuteret hvordan der skal sættes ind overfor kriminalitet, herunder ligeledes i forhold til hvordan der skal sættes ind i overfor udsatte, kriminalitetstruede unge i udsatte boligområder, og der er allerede foretaget adskillige undersøgelser og forskning på området. Hvordan et problem forstås vil dog ofte afgøre, hvordan der sættes ind overfor det, og dermed bliver det, i forståelsen af specifikke samfundsmæssige tendenser og politikker på et givent kriminalpræventivt område, og af konkrete indsatser, relevant at se på bagvedliggende kriminologiske teoriforklaringer, da disse altid vil være afgørende for indsatsen på området (Downes & Rock, 2010; Cullen & Agnew, 2011). Endvidere kan vi, hvis vi forstår mere om dimensionerne i en kriminalitetsproblematik, og hvis vi f.eks. kender til, og forstår, demografiske og sociologiske faktorer der kan være medvirkende til at unge mænd i udsatte boligområder er i risiko for at ende i kriminelle grupperinger, i stedet for at sætte ind med straf når dette er sket, sætte ind med forebyggelse inden det sker. Ved at forebygge får vi dermed ikke behov for straf, og kan ligeledes, både til gavn for samfundet og den unge, forebygge en længere kriminel karriere. Dermed bliver det i høj grad relevant at undersøge nærmere hvilke problematikker der reelt forekommer hos udsatte- og kriminalitetstruede unge, i udsatte boligområder i Danmark. Flere kriminologiske forskere og praktikere påpeger herunder at det i indsatsen overfor udsatte unge ikke hjælper blot at fokusere på individet, men at der ligeledes må fokuseres på strukturerne og miljøet. Herunder er vigtigheden i at kunne tilbyde udsatte og kriminalitetstruede unge nogle positive fællesskaber som alternativ til gaden og kriminelle grupperinger, i den forebyggende indsats blevet understreget af flere forskere (Vigil, 2010; Røgilds, 2006). For at opnå en større forståelse af hvilke udfordringer der aktuelt forekommer i arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge i udsatte boligområder, og hvilken indsats der er behov for på området, leder ovenstående mig således frem til at ville foretage en nærmere undersøgelse og kriminologisk analyse af 18+ centrenes arbejde. I en analyse af 18+ arbejdet ønsker jeg herunder at opnå indsigt i hvilken udsatheds- og kriminalitetsforståelse 18+ centrene har, da dette udgangspunkt i høj grad må antages at være afgørende for hvilken indsats de mener er nødvendig på området. Denne problemstilling leder mig således frem til følgende problemformulering: Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 7

8 Problemformulering Hvordan forstår 18+ centrene og deres unge, målgruppens problematikker og hvordan arbejdes der tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende med målgruppen ud fra denne opfattelse? à Hvilke problematikker oplever 18+ centrene og deres unge at målgruppen er omfattet af, og hvilken udsatheds- og kriminalitetsforståelse ligger til grund for denne opfattelse? à Hvilken samfundsmæssig indsats mener 18+ centrene og deres unge er nødvendig i forhold til målgruppen, og hvordan arbejdes der i 18+ centrene for at tilbyde den nødvendige indsats? à Hvilke udfordringer og dilemmaer oplever 18+ centrene i arbejdet med målgruppen? Afgrænsning af undersøgelsesfeltet Der er, de seneste år, jf. Københavns kommunes 18+ strategi, , blevet iværksat flere forebyggende indsatser og tilbud for udsatte og kriminalitetstruede unge over 18 år. For at afgrænse denne undersøgelse til at omfatte en specifik tryghedsskabende, kriminalitetsforebyggende indsats har jeg dog valgt et afgrænset fokus på Københavns Kommunes 18+ centre, som er forankret i CFR, og som ligger på Nørrebro, i Tingbjerg og i Husum. Dermed er undersøgelsens fokus afgrænset til at omfatte det tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende arbejde der udføres i specifikke udsatte boligområder med en særlig målgruppe af unge, mellem år. Grundet rammebetingelserne for undersøgelsens omfang og tidsmæssige estimering, har jeg ligeledes afgrænset mit primære empiriske datamateriale til at omfatte interviews med lederne af centrene, en vejleder fra et af centrene, samt unge brugere fra to af centrene. Jeg har dermed udeladt interviewe andre relevante lokale aktører, herunder samarbejdspartnere mv. Dette kunne dog ligeledes have bidraget til undersøgelsen med et interessant perspektiv i forhold til hvordan lokalområdet og centrenes samarbejdspartnere opfatter indsatsen. Egen rolle i forskningsfeltet og forforståelse Igennem mit arbejde i CFR og Gadeplan København, har jeg kendskab til de specifikke 18+ centre der undersøges, da vi organisatorisk er en del af samme overordnede centerfællesskab. Jeg er dermed særligt opmærksom på at jeg selv er en del af det felt jeg undersøger, og at jeg befinder mig tæt på aktørerne som kan formodes at forvente et særligt resultat af min undersøgelse. 18+ centrene er dog ikke mine primære arbejdskollegaer, da jeg arbejder i centerstaben hos CFR. Derfor har jeg kun sporadisk kontakt med centrene som er mindre Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 8

9 organisatoriske enheder under CFR der ligeledes er placeret andre steder i byen. Derfor har jeg vurderet at jeg har en tilstrækkelig distance til 18+ centrene til at kunne foretage en analyse af deres arbejde uden at blive for subjektiv, men er dog ligeledes særligt opmærksom på at jeg ikke kan gå til feltet fuldstændig objektivt. Fuldstændig objektivitet vil dog altid være en udfordring i undersøgelser, da undersøgeren aldrig kan formodes at gå til feltet med fuldstændig objektivitet (Kvale & Brinkmann, 2008). Denne udfordring imødekommer jeg således ved, at jeg kontinuerligt i undersøgelsesprocessen er opmærksom på min egen rolle i, og forforståelse af feltet, ligesom jeg tager højde for disse faktorer i undersøgelsens metode og videnskabsteoretiske positionering. Metode Da formålet med denne undersøgelse er at opnå indsigt i 18+ centrenes praksis, og herunder at opnå dybere forståelse for deres udsatheds- og kriminalitetsforståelse, vil nærværende undersøgelse vil tage afsæt i kvalitativ metode. Ud fra et aktørperspektiv hvor der fokuseres på aktørernes erfaringer med og oplevelser af udfordringerne i lokalområdet og med målgruppen, vil undersøgelsens metodologiske grundlag dermed tage afsæt i en kvalitativ undersøgelse af feltet, der kan give en dybere forståelse for aktørernes oplevede praksis (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 34). Jeg har dermed fravalgt de mere effektfokuserede og kvantitative undersøgelsesmetoder som dog ligeledes kunne have været relevante i en undersøgelse af 18+ arbejdet, men som ikke på samme måde ville kunne have bidraget til en indsigt i og forståelse af området. I det nedenstående vil jeg redegøre nærmere for årsagen til mine metodiske til- og fravalg i processen. Fravalg af kvantitativ metode: Registerbaserede effektanalyser og kvasi-eksperimentelle designs med kontrolgrupper Politisk og samfundsmæssigt er det ofte meget anerkendt at anvende mere kvantificerede effektanalyser i undersøgelser af kriminalitetsforebyggende og kriminalpræventive indsatser (Bondesen, 2006). Det er i de seneste år blevet mere udbredt, i disse undersøgelser, at gennemføre forskellige samfundsøkonomiske cost-benefitanalyser hvor effekten af specifikke kriminalitetsforebyggende indsatser søges kvantificeret i tal og økonomi (Jacobsen, 2013). For at foretage en samfundsøkonomisk cost-benefitanalyse om hvor meget en specifik kriminalpræventiv indsats kan spare samfundet økonomisk må der dog som udgangspunkt foretages en meget præcis undersøgelse af effekten af den pågældende indsats. Et oplagt, og i Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 9

10 dag ofte anvendt, metodevalg kunne herunder være registerbaserede effektanalyser og kvasieksperimentelle designs med kontrolgrupper (Rambøll, 2012). De registerbaserede effektanalyser gør det muligt på baggrund af validt personnummer at foretage en undersøgelse baseret på omfattende registermateriale fra relevante registre der indeholder oplysninger som har betydning for udsatheden for at begå kriminalitet. Dette kunne f.eks. være officiel registermateriale som indeholder oplysninger om en persons socioøkonomiske forhold, sigtelser, domme, tilknytning til arbejdsmarkedet mv. Igennem en registerbaseret effektanalyse kan en undersøgelsesgruppe, som har været omfattet af en specifik kriminalpræventiv indsats, således sammenlignes med en lignende kontrolgruppe, som ikke har været omfattet af samme tiltag, men som er udtrukket fra relevante registre og gennem logistisk regression forsøgt konstrueret så de i så høj grad som muligt er sammenlignelige med kontrolgruppen på en række variable der anses som centrale for at begå kriminalitet. Herefter kan der foretages et kvasi-eksperimentelt design hvor undersøgelsesgruppen og kontrolgruppen sammenlignes efter undersøgelsesgruppens deltagelse i en specifikt kriminalpræventiv indsats, og forskellen i gruppernes tendens til at begå kriminalitet vil således vise den formodede kriminalpræventive effekt af indsatsen (Rambøll, 2012). I en analyse af 18+ centrenes arbejde ville det ligeledes, ud fra en mere effektorienteret og policy orienteret tilgang, have været oplagt at foretage en registerbaseret effektanalyse, hvor de unge som er eller har været omfattet af 18+ indsatsen kunne sammenlignes med en kontrolgruppe af unge som ikke er eller har været omfattet af indsatsen. En kontrol gruppe kunne således udtrækkes fra de ovennævnte relevante registre, for at sikre at kontrolgruppen er omfattet af samme socioøkonomiske faktorer for udsathed og geografisk er fra boligområder der er sammenlignelige med undersøgelsesgruppens. Dermed kunne 18+ centrenes tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende arbejde undersøges ved at se på om de unge som har været, eller er, omfattet af 18+ indsatsen begår mindre kriminalitet, får færre domme og har højere selvforsørgelsesgrad end kontrolgruppen af unge som ikke har været omfattet af indsatsen, fordi de kommer fra et område hvor indsatsen ikke er tilstede. Forskellen på disse variable mellem de to grupper af unge ville dermed kunne give et estimeret billede af 18+ centrenes kriminalpræventive effekt og dermed af deres arbejde. I de kvasi-eksperimentelle designs og registerbaserede effektanalyser er det dog vigtigt, at man baserer sig på grundige, korrekte effektmålinger, idet kun disse giver et retvisende billede af et kriminalpræventivt tiltags effekt (Bondesen, 2006; Jacobsen, 2013). Det er dog Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 10

11 ikke praktisk muligt at foretage en korrekt registerbaseret effektanalyse af 18+ centrene, da centrene arbejder ud fra principperne om anonym rådgivning, og mange af de unge i målgruppen derfor ikke er indskrevet i centrene med cpr. nr. Spørgsmålet er endvidere om resultaterne fra en registerbaseret effektevaluering af 18+ centrene ville være valide, da centrene netop er placeret i de områder hvor der er det største behov for en indsats, altså de steder der er præget af mest kriminalitet og med de allermest udsatte og kriminalitetstruede unge. Dermed ville det i et kvasi-eksperimentelt design, med kontrolgrupper, være vanskeligt at finde en sammenlignelig kontrolgruppe af unge ud fra registermateriale, ligesom det ville være vanskeligt at sammenligne målgruppen fra 18+ centrene med andre unge fra lignende udsatte boligområder. På baggrund af disse faktorer har jeg fravalgt at anvende kvantitative metoder, og ønsker i stedet at afdække feltet kvalitativt. Valg af kvalitativ metode: Kvalitative interviewdata På baggrund af ovenstående faktorer, vil denne undersøgelse bygge på en kvalitativ analyse af 18+ centrenes indsats. Analysen vil dermed foretages på baggrund af kvalitativ interviewdata, baseret på interviews med de aktører som må formodes at kende mest til indsatsen; 18+ centrenes ledere, vejledere og de unge brugere af centrene. Valget af kvalitativ metode, som undersøgelsens metodologiske grundlag, udspringer dermed ikke blot af at rammerne besværliggør de mere kvantitative, effektorienterede metoder, men derimod af et bevidst valg om at en kvalitativ analyse kan bidrage til en dybere subjektiv indsigt i, og forståelse af området, som de registerbaserede undersøgelser ikke kan levere. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 28). Kvalitative metoder er ligeledes, på trods af de mere kvantitative effektevalueringers popularitet, stadig meget udbredte i samfundsvidenskaberne fordi de netop kan bidrage til denne dybere indsigt i et givent forskningsområde og dermed anvendes til at opnå konkret viden om praksis og procedurer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 34). Da denne undersøgelse netop ønsker at undersøge 18+ centrenes konkrete tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende praksis, herunder hvilke udfordringer 18+ centrene aktuelt står overfor i lokalområdet og med målgruppen, og hvordan målgruppen selv opfatter indsatsen, finder jeg det således særligt oplagt at bygge undersøgelsen op omkring kvalitativ interviewdata og dermed foretage en kvalitativ analyse af området. Herunder ønskes det at opnå en dybere forståelse for aktørernes udsatheds- og kriminalitetsforståelse og deres refleksioner dette, herunder hvilken indsats de mener der er behov for i forhold til de problematikker de oplever. En kvalitativ analyse er således relevant idet den tager højde for aktørernes, herunder Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 11

12 18+ centrenes ledere, medarbejdere og unge brugeres eget perspektiv og dermed kan bidrage til en dybere forståelse for hvilke tendenser disse aktører konkret oplever på området i praksis, samt deres refleksioner herom (Kvale & Brinkman, 2009, s. 34). Videnskabsteoretisk positionering I forlængelse af mit fravalg af en kvantitativ, effektorienteret tilgang finder jeg det ligeledes oplagt at fravælge de positivistiske teoritraditioner i undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt. Hvor de mere positivistiske, effektfokuserede videnskabsteoretiske tilgange ofte søger at kvantificere og forudsige et fænomen, kan kvalitativ metode, som ovenfor beskrevet, i højere grad anvendes til at forstå og fortolke det undersøgte ud fra aktørernes egne oplevelser af et givent fænomen (Jacobsen, 2012, s. 68), og den videnskabelige udvikling inden for kvalitativ metode betragter dermed netop sociale fænomener som et forståelses- og fortolkningsmæssigt anliggende (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s. 299). I forlængelse af undersøgelsens kvalitative metodologiske grundlag der søger en dybere indsigt i, og forståelse af, 18+ centrenes arbejde finder jeg det således oplagt at anlægge en forstående og fortolkende videnskabsteoretisk positionering. Den forstående og fortolkende samfundsvidenskabelige praksis spænder over et bredt spektrum af teoritraditioner, men alle disse retninger deler to væsentlige grundlæggende betragtninger; at forståelse og fortolkning af et fænomen kommer før forklaring heraf, og at de fænomener og aktører, der studeres, er bærere af vigtig viden, som kan fortolkes af forskeren og dermed udlægges i en videnskabelig praksis. En central fortolkende videnskabsteoretisk retning, som er særligt oplagt at anvende i nærværende undersøgelse er hermeneutikken (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s. 289). Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkning og handler om, ud fra forståelsen af et givent fænomen, at fortolke sig frem til et meningsfuldt budskab (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s. 291). Hermeneutikken er dermed en videnskabsteoretisk fortolkningskunst som erhverver sig viden ved hjælp af forståelse og fortolkning, og i en hermeneutisk position bliver den mening, som ytringer og udsagn fra mennesker har, således forståelig ved at blive fortolket og herefter blive oversat til et mere tilgængeligt sprog (Jacobsen, 2012, s ). Hermeneutikken gør det således muligt for forskeren at komme nærmere på aktørernes subjektive oplevelser, tanker og refleksioner omkring et givent fænomen (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s. 291), og derfor er hermeneutikken som videnskabsteoretiske retning særlig oplagt i forskning Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 12

13 hvor der søges en dybere forståelse af en problemstilling ud fra den virkelighed aktørerne oplever (Jacobsen, 2012, s. 69). Hermeneutikken er derfor en særlig oplagt videnskabsteoretisk position i forhold til at forstå og fortolke hvilke udfordringer 18+ centrene aktuelt står overfor og hvordan de således arbejder ud fra dette. Herunder kan hermeneutikken bidrage til at give indsigt i 18+ centrenes dybere udsatheds- og kriminalitetsforståelse som må formodes at være afgørende for deres indsats. Hermeneutikken kan således medvirke til at skabe viden omkring hvordan 18+ centrene oplever udfordringerne i lokalområdet, de unges problematikker og hvilken indsats de mener der er behov for i forhold til disse udfordringer og problematikker. Jeg finder det endvidere oplagt at anlægge en hermeneutisk videnskabsteoretisk position i undersøgelsen da jeg som tidligere beskrevet selv er indlejret i det felt jeg undersøger og derfor kontinuerligt i undersøgelsesprocessen må være opmærksom på min egen forforståelse, som uundgåeligt må formodes at præge den måde jeg går til feltet på. En central retning indenfor hermeneutikken, der netop gennem sine begreber om den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltning, tager højde for forskerens egen rolle i en undersøgelse, er Gadamers filosofiske hermeneutik (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s. 300). Filosofisk hermeneutik Gadamers filosofiske hermeneutik Der findes imidlertid flere retninger indenfor hermeneutikken, men en af de mest centrale indenfor samfundsvidenskabelig metode, som ligeledes er oplagt at anvende, i forlængelse af ønsket om at opnå en dybere indsigt i 18+ området, ud fra et aktør perspektiv, hvor min egen forforståelse kontinuerligt inddrages i undersøgelsen, er Gadamers filosofiske hermeneutik. I det 20. Århundrede udviklede og beskrev Hans-Georg Gadamer ( ) den filosofiske hermeneutik som en filosofisk teori der betragter mennesket som et forstående og fortolkende væsen, og Gadamers filosofiske hermeneutik har siden haft stor betydning for hele den videnskabelige udvikling inden for de kvalitative metoder der har særligt fokus på sociale fænomener som et forståelses- og fortolkningsmæssigt anliggende. Med dette udgangspunkt ønskede Gadamer at gøre op med troen på at én bestemt metode fører til sand viden, og vise at forståelse og fortolkning er et grundvilkår for al menneskelig eksistens, hvorfor den oplevede sandhed altid vil hænge sammen med hvordan vi som mennesker forstår og fortolker verden (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s ). Gadamers filosofiske hermeneutik er derfor en oplagt videnskabsteoretisk position i nærværende undersøgelse af 18+ arbejdet, da undersøgelsen ikke ønsker at kvantificere og skabe målbar viden, men Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 13

14 derimod søger en dybere forståelse af området, som det opleves af aktørerne, med aktiv inddragelse af min egen forforståelse af feltet. Den hermeneutiske cirkel I Gadamers filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel et centralt begreb i skabelsen af viden mellem mennesker. Gadamer betragter den hermeneutiske cirkel som et ontologisk grundvilkår i al produktion af viden der opstår i samspillet mellem mennesker, og han mener at denne viden således opstår i en cirkulær vekselvirkning mellem del og helhed som kontinuerligt er i bevægelse. Bevægelsen fra fortolkeren til genstanden og tilbage igen er dermed en cirkulær bevægelse, som er karakteristisk for den filosofiske hermeneutik. Når vi undersøger fænomener i verden kan vi ifølge den filosofiske hermeneutik således ikke sætte os udenfor den hermeneutiske cirkel, da vi altid selv vil være en central del af den, og da den gennemtrænger al form for menneskelig erkendelse, og dermed altid vil udgøre strukturen for hvordan vi forstår og fortolker verden (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s ). Fortolkeren i en undersøgelse er således, ud fra begrebet om den hermeneutiske cirkel, en aktiv medspiller i meningsdannelsen, og dermed bliver forforståelse ligeledes et centralt begreb i forhold til Gadamers hermeneutiske cirkel. Ingen mennesker vil, i forlængelse heraf, ifølge Gadamer, gå til sociale fænomener uden forforståelse, men vil derimod altid have en forforståelse af diverse fænomener ud fra de erfaringer de tidligere har gjort sig. Dette kalder han for den erfaringshorisont vi har, og vores erfaringshorisont er central i al skabelse af viden, da den altid vil danne grundlaget for vores forforståelse. Gadamer mener dermed at det er uundgåeligt ikke at have en forforståelse når man fortolker sociale fænomener, men forforståelsen er ikke per definition noget negativt, der slører vores mulighed for at opnå sikker viden om et bestemt fænomen. Derimod er vores forforståelse et grundvilkår og vi vil dermed aldrig kunne undersøge verden objektivt. Vi må derfor altid når vi undersøger verden sætte vores forforståelse og fordomme i spil og udvise åbenhed og selvkritisk refleksion i den cirkulære fortolkningsproces (Jacobsen, 2012, s. 222). Gadamers teori om den hermeneutiske cirkel bliver således central i denne undersøgelse, da jeg selv er en del af det felt jeg undersøger, og dermed må sætte min forforståelse og mine fordomme i spil i undersøgelsesprocessen. Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 14

15 Horisontsammensmeltning Et andet centralt begreb i Gadamers filosofiske hermeneutik er horisontsammensmeltningen, som ligeledes spiller en vigtig rolle i forhold til skabelsen af viden i en kontinuerlig, cirkulær fortolkningsproces. Ifølge Gadamers filosofiske hermeneutik er horisontsammensmeltningen noget der konstant sker i vores måde at møde verden på, og horisontsammensmeltningen er dermed ligeledes det der sker i forskerens forstående møde med genstandsfeltet. Det er ifølge Gadamer i horisontsammensmeltningen at forståelse og mening af et fænomen opstår, da der i horisontsammensmeltningen er tale om en kontinuerlig, gensidig processuel meningsdannelse, hvor man bliver i stand til at begribe og forstå det den anden kommunikerer om. I horisontsammensmeltningen er mening således hverken suverænt tillagt fortolkeren eller genstanden, men opstår i mødet mellem disse to, og horisontsammensmeltningen indebærer dermed ikke at man overtager den andens forståelse af et fænomen, eller at man opnår konsensus om et givent område, men indebærer derimod at man begriber og forstår den anden. Hermed oplever man nye perspektiver, får provokeret sin forforståelse og revurderet sine fordomme og derigennem får man udvidet sin horisont så der kan gøres nye erfaringer omkring det undersøgte (Højberg, i Fuglsang & Olsen, 2013, s ). Gadamers filosofiske hermeneutik i undersøgelsen Jeg finder det oplagt at anvende Gadamers filosofiske hermeneutik som videnskabsteoretisk positionering i nærværende undersøgelse, da denne videnskab, med sine centrale begreber om den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltningen, i høj grad understøtter den måde hvorpå jeg i undersøgelsesmetoden ønsker at gå til feltet, ved at skabe viden som er forankret i et empirisk udgangspunkt. Med denne retnings centrale begreber om den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltningen er den filosofiske hermeneutik særlig oplagt i forhold til at undersøge 18+ området ud fra et aktørperspektiv, hvor der endvidere aktivt ønskes at tage højde for min egen forforståelse og viden omkring området. Jeg finder det således oplagt at anvende den filosofiske hermeneutik som videnskabsteoretisk udgangspunkt, da jeg gennem undersøgelsen ønsker at opnå en dybere forståelse for 18+ centrenes arbejde, og de udfordringer de aktuelt står overfor, samtidig med at jeg allerede har en viden om, og hermed, en forforståelse af området. Gadamers filosofiske hermeneutiks centrale begreber om den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltningen inddrages således kontinuerligt i undersøgelsen. Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 15

16 Dataindsamling: Primære og sekundære data Den kriminologiske analyse af 18+ centrenes arbejde som denne undersøgelse udmunder i vil, tage afsæt i en række forskelligt datamateriale. Fundamentet for undersøgelsen vil i forlængelse af den kvalitative metode, og det hermeneutiske udgangspunkt, bestå af en række forskningsinterviews med centrale aktører fra 18+ centrene, som udgør undersøgelsens primære empiriske data. Derudover vil undersøgelsen bygge på sekundær empiri, og herunder inddrage flere rapporter, undersøgelser og faglitterære værker som kan bidrage med forskning og viden, samt teoretiske perspektiver på området. Her inddrages relevant litteratur fra Kandidatuddannelsen i Kriminologi, ligesom der er foretaget en omfattende litteratursøgning på området, som baggrund for den anvendte selvvalgte litteratur. Jeg går således induktivt til feltet, hvilket vil sige at jeg først og fremmest tager udgangspunkt i de indsamlede primære empiriske data, og ud fra disse søger at udlede en generel sammenhæng eller et mønster som lægger op til en senere anvendelse af teori der kan beskrive, og forklare, området mere dybdegående. Dermed anvender jeg den induktive metode til at genererer teori som er forankret i empiri (Kvale & Brinkmann, 2009, s.28). Primære empiriske data: Kvalitative interviews med professionelle og brugere Da jeg i nærværende undersøgelse ønsker at undersøge 18+ centrenes tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende arbejde i udsatte boligområder ud fra et aktørperspektiv, har jeg i indsamlingen af empiri valgt at lade min primære empiri bygge på interviews med centrale aktører på området, som ifølge mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, den filosofiske hermeneutik, er bærere af vigtig viden om området. I dataindsamlingen af primære empiriske data som grundlag for undersøgelsens kvalitative analyse, og med hermeneutikken som videnskabsteoretisk udgangspunkt, har jeg dermed valgt at foretage en række kvalitative interviews med 18+ centrenes ledere, en socialrådgiver/vejleder i et af centrene, samt flere af de unge brugere af centrene. Ud fra den induktive metode danner undersøgelsens primære empiriske data således grundlag for at de af aktørerne oplevede processer og fænomener kan beskrives og forstås, førend der efterfølgende kan udvikles teorier om dem (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 28). De kvalitative forskningsinterviews spiller således en central rolle i undersøgelsen i forhold til at forstå, fortolke og analysere 18+ centrenes arbejde. Kvalitative forskningsinterviews Opgavens kvalitative analyse tager dermed udgangspunkt i en række kvalitative interviews som skal danne grundlag for en forståelse af 18+ centrenes arbejde ud fra en nuanceret Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 16

17 indsigt i interviewpersonernes oplevede livsverden og praksis (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 18, 34). Det kvalitative forskningsinterview har netop til formål at producere viden om den dagligt oplevede menneskelige livsverden og praksis (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 18) og denne form for forskningsinterview er derfor særligt effektivt i den samtalebaserede erkendelsesproces med mennesker, idet der i interviewet gennem samtale kan opnås viden om menneskers oplevelser og erfaringer fra den verden de lever i, og dermed om det felt de befinder sig i. Det kvalitative forskningsinterview søger dermed at forstå verden ud fra interviewpersonerne perspektiv, og søger herunder at udfolde den mening, der knytter sig til interviewpersonernes oplevelser, og afdække deres livsverden i den kontekst denne indgår i forud for teoretiske og videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Dermed kan det kvalitative forskningsinterview bidrage med vigtig viden om interviewpersonernes egne praksisoplevelser, formuleringer, refleksioner og handlingsforslag i forhold til et givent område. Det kvalitative interview kan således både afdække et felt på et faktuelt plan, men også på et meningsplan (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 48). Validitet og kvalitet af interviewdata Da undersøgelsens analyse bygger på primær empiri bestående af kvalitative forskningsinterviews, er det centralt at være opmærksom på validitet og kvalitet af interviewdata. I spørgsmålet om validitet og kvalitet af interviews er en generel kritik af interviewformen at den ikke er videnskabelig, og at den ikke frembringer objektiv viden, men derimod kun afspejler subjektiv viden. Et centralt element i kritik af interviewforskning er således at interviewet er for personafhængigt og at det ofte bygger på ledende spørgsmål der ikke kan generaliseres ud fra hvad enkelte interviewpersoner beretter, og ligesådan i for høj grad bestemmes af interviewerens forforståelse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 191). I nærværende undersøgelse, der ikke sigter mod en kvantificering og måling af 18+ arbejdet, men derimod ønsker at afdække 18+ arbejdet kvalitativt, ud fra et aktør perspektiv, baseret på hermeneutisk meningsfortolkning, må den kvalitative interviewform dog anses for en oplagt og valid videnskabelig metode, idet den hermeneutiske tradition netop betragter viden som noget der skabes i den samtalebaserede erkendelsesproces mellem mennesker (Kvale & Brinkmann, 2009), og herunder ligeledes, i sine mest centrale elementer, om den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltningen, tager højde for ovenstående kritikpunkter. Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 17

18 Forskningsinterviewets mange faser Det kvalitative forskningsinterview er således en oplagt metode i nærværende undersøgelse, men at foretage interviews er dog ikke blot en enkel eller afgrænset proces. Processen kan derimod være særdeles omfattende og indebærer flere faser som forskeren kontinuerligt må tage stilling til, både før, under og efter interviewet. Herunder må forskeren i processen f.eks. tage stilling til følgende faser: 1) En tematisering af interviewprojektet, 2) Design af interview og interviewguide, 3) Udførelse af selve interviewet, 4) Transskribering af interviewet, 5) Analyse af interviewet, 6) Verifikation af interviewet, 7) Rapportering og konklusioner (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 36). Efter at være nået frem til en afgrænset tematisering af interviewprojektet hvor formålet med undersøgelsen er blevet afklaret er jeg således gået i dybden med interviewets andre efterfølgende faser. I det følgende vil de forskellige faser som har haft grundlæggende betydning for mine interviews beskrives mere dybdegående. Udarbejdelse af interviewguide Forud for udførelsen af de forskningsinterview der indgår i undersøgelsen er der blevet udarbejdet en detaljeret interviewguide (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 130) med flere interviewspørgsmål som ligger sig tæt op af undersøgelsens problemformulering og dennes delspørgsmål. Dette skal sikre at den empiri der samles gennem interviewdata afslutningsvis svarer på opgavens overordnede problemformulering i undersøgelsens analyse. Spørgsmålene i interviewguiden har dog i høj grad været åbne, eller semistrukturerede, da jeg, ud fra min hermeneutiske videnskabsteoretiske positionering, har været særligt opmærksom på at give plads til interviewpersonernes egne perspektiver på området. Gennem en semistruktureret interviewguide med åbne forskerspørgsmål ønsker jeg således at sikre at interviewet følger en særlig guide med specifikke emner der skal dækkes, og dermed at interviewet holder sig til undersøgelsens hovedfokus, mens jeg samtidig ønsker at give plads til nye retninger som interviewet kan åbne op for. Den åbne, semistrukturerede interviewguide indeholder dermed både en tematisk og dynamisk dimension: tematisk med hensyn til produktion af viden og dynamisk med hensyn til den interpersonelle relation i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 151). Transskription af forskningsinterviews At transskribere betyder at transformere, altså at skifte fra en form til en anden. Efter at have optaget samtlige interviews som lydfiler er disse således blevet grundigt transskriberet fra lyd Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 18

19 til skrift og er dermed gået fra talesprog til skriftsprog. Dette har gjort det muligt at strukturere interviewsamtalerne i en form der egner sig bedre til en nærmere analyse, hvilket ligeledes har udgjort en analytisk proces i sig selv (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Transskriptionen har således gjort det muligt at få et bedre overblik over de temaer der er blevet italesat i interviewsituationen og har dermed gjort det mere tilgængeligt at påbegynde en nærmere analyse heraf. Transskriptionen har dog været en forholdsvis omfattende proces, da undersøgelsens interviewdata bygger på 8 interviews af ca minutters varighed. Dermed har jeg ikke inddraget pauser, gentagelser eller forskellige mindre ord som jeg ikke har vurderet som af afgørende betydning for et udsagn, eller en sætning, da min undersøgelse jo ikke er en sproglig diskurs analyse, men derimod en hermeneutisk, kvalitativ undersøgelse der søger at forstå og fortolke det sagte ord. Interviewanalyse med fokus på mening Analyser med fokus på mening er centrale inden for den humanistiske samfundsvidenskab og spiller ligeledes en afgørende rolle i den kvalitative forskning (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Et centralt fortolkningsprincip i den hermeneutiske meningsfortolkning der er udgangspunktet for nærværende undersøgelse er den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, som ligeledes er det centrale element i begreberne om den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltningen. Meningsfortolkningen er således en cirkulær proces der afsluttes når fortolkeren når frem til en indre enhed der forekommer at være uden logiske modsætninger, og forskeren må for at nå frem til denne indre enhed kontinuerligt, med respekt for den interviewedes autonomi, teste de delfortolkninger han når frem til i interviewprocessen, og herunder inddrage sin egen forforståelse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 233). Ifølge hermeneutikken har et udsagn således ikke blot én objektiv mening, men tillægges betydning og mening af alle de implicerede i interviewsituationen, ud fra disse personers forståelsestradition og referenceramme. Præsentation af interviewpersoner Undersøgelsens interviewdata består af otte interviews med centrale aktører fra 18+ centrene. Først er der, for at jeg har kunnet få en overordnet forståelse for, og indsigt i 18+ centrenes funktion og praksis (Kvale & Brinkmann, 2009, s.48) blevet foretaget interviews med tre af lederne af 18+ centrene; Jacob Hviid Larsen, som er leder af henholdsvis Crossroad 18+ og Voldparken 18+, Bekir Tokmak, som er leder af Upload 18+ og Munin Oali, som er leder af KBH 18+. Derudover har jeg foretaget et interview med Christina Lamhauge Holst, som er Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 19

20 vejleder i Gadepulsen 18+, og som dermed har kunnet bidrage med vigtig viden om 18+ centrene fra et vejleder perspektiv. Jeg har dog, for ligeledes at inddrage et brugerperpsktiv i undersøgelsen, foretaget interviews med fire unge brugere fra Upload 18+ og Gadepulsen 18+. Grundet rammebetingelserne og den tidsmæssige estimering for undersøgelsen har jeg undladt at foretage flere interviews, for at begrænse omfanget af empirisk undersøgelsesmateriale, der har taget lang tid at bearbejde. Alle interviewpersonerne er blevet tilbudt anonymitet i undersøgelse, men kun de unge har ønsket at være anonyme. Teoretiske perspektiver Af undersøgelsens empiriske materiale, som nærværende analyse bygger på, fremstår det tydeligt at aktørerne fra 18+ centrene, i høj grad i de udsagn der repræsenterede deres udsatheds- og kriminalitetsforståelse tager afstand fra simple kriminologiske teoriforklaringer i deres grundlæggende forståelse af 18+ målgruppens problematikker. I empirien forekommer der f.eks. flere grundlæggende modsigelser, mod at 18+ målgruppens problematikker blot kan forklares ud fra teorier om det individuelle frie valg, og dermed forklares ud fra det klassiske, micro-sociologiske Rational Choice perspektiv (Beccaria, i Cullen & Agnew, 2011, s. 26), som ellers i dag, dog i fornyet form, er fremherskende i mange vestlige, neoliberale regimer og dermed præger mange nyere økonomiske analyser af kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsatser (Cullen & Agnew, 2011, s. 400). Dermed har jeg, på trods af undersøgelsens fokus på kriminalitet centreret i særlige lokalområder, eller hot spots for kriminalitet, fravalgt at se på de ellers samfundsmæssigt fremherskende, og mere økonomisk orienterede, rationel-aktør (Cornish & Clarke, i Cullen & Agnew, 2011, s. 400), rutineaktivitets- (Cohen & Felson, i Cullen & Agnew, 2011, s. 417) og situationeltbetingede (Clarke, i Cullen & Agnew, 2011, s. 428) kriminalitetsforklaringer, da disse teoriforklaringer, i høj grad udspringer af, og bygger videre på grundprincipperne i Rational Choice perspektivet (Jacobsen & Sørensen, 2011, s. 195). Empirien leder herunder ligeledes, i høj grad, i en anden retning, end blot at se på andre individuelle, kriminologiske teoriforklaringer som de biologiske (Koch, i Jacobsen & Sørensen, 2013, s. 157; Rowe, i Cullen & Agnew, 2011, s. 59), genetiske (Buckholtz & Maeyer-Lindenberg, i Jacobsen & Sørensen, 2013, s. 160; Ellis & Walsh, i Cullen & Agnew, 2011, s. 43) og kognitivt- eller psykologiske (Crick & Dodge, i Jacobsen & Sørensen, 2013, s. 155), og herunder ligeledes de mere kontrolteoretiske forklaringer på afvigende eller kriminel adfærd (Jacobsen & Sørensen, 2013, s ; Cullen & Agnew, 2011, s Camilla Joanna Nielsen, Studie nr , 2. Semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi. 20

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus. Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø En Vej Ind Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, FA M I L I E - O G B E S K Æ F T I G E L S E S F O R VA LT N I N G E

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.!

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.! Drømmefangere - Støtter anerkendende relationer udvikling? Specialeved KandidatuddannelseniLæringogforandringsprocesser. Institutforlæringogfilosofi. AalborgUniversitet. Aflevering:+++31.+maj+2013+ Antal+tegn+inkl.+Mellemrum+Specialet:+123.000+

Læs mere

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune

Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Helhedssyn og forklaring

Helhedssyn og forklaring Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Redskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

Redskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf:

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet

Divercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere