Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet"

Transkript

1 Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik på at udvikle en seniorpolitik i enheden. Analysen fokuserer især på, hvilke forhold der har betydning for seniorers tilbagetrækning, og hvordan fastholdelse af seniorer kan fremmes. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er tilrettelagt og gennemført af ADIR. Direktoratet har således stået for udarbejdelse af spørgeskemaet, uddeling til samtlige medarbejdere samt indtastning af resultaterne. Strategisk Netværk har gennemført analysen af resultaterne. Ved modtagelsen af resultaterne fra ADIR viste der sig en gennemgående fejl i databehandlingen. Svarmuligheden ved var udeladt i sammentællingen af svarmulighederne, mens de øvrige svarmuligheder tilsammen gav 1 pct. Strategisk Netværk har derfor været nødsaget til manuelt at udregne korrekte procentsatser for hver svarprocent. Analysen er foretaget på baggrund af samtlige spørgsmål med undtagelse af to. Det drejer sig om udsagnene Jeg kan det meste og har sjældent behov for at lære nyt og De spændende opgaver i kontoret fordeles til de erfarne medarbejdere, uanset deres alder. De to udsagn har kunnet tilføre analysen yderligere viden. Analysen er disponeret på følgende måde: Pejlemærker Arbejdsdirektoratet som arbejdsplads Seniorers nuværende arbejdsforhold Et seniorvenligt arbejdsdirektorat Ifølge vejledningen til spørgeskemaet er der sat en foreløbig nedre aldersgrænse på 55 år for, hvornår man betegnes seniormedarbejder. 1.. Pejlemærker Analysen er som nævnt baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget internt i ADIR. Skemaet er uddelt til 217 medarbejdere. 149 personer har besvaret spørgeskemaet, hvoraf 135 har besvaret skemaet fuldt ud, mens 14 kun har svaret delvist. Det giver en svarprocent på 62,2. Hvorvidt svarprocenten er tilfredsstillende afhænger af medarbejdersammensætningen i undersøgelsen, henholdsvis generelt i ADIR. Se tabel 1 på næste side. Det fremgår af tabellen, at medarbejderne fordeler sig forholdsvis ens både i undersøgelsen og i ADIR. Dermed er undersøgelsen statistisk signifikant. Det har dog været muligt at indhente oplysninger om medarbejdernes anciennitet i ADIR, og det er derfor muligt at vurdere, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ på dette område.

2 Side 2 Strategisk Netværk Der tegner sig tre konklusioner i analysen, som gennemgås i det følgende: 1. Medarbejderne er tilfredse med deres arbejdsforhold Medarbejderne i ADIR er overvejende positive, når spørgsmålene drejer sig om deres arbejdsforhold. Det er hovedsageligt ledelsen og topledelsen, som er mest tilfredse med tingenes tilstand. De øvrige personalegrupper ser plads til forbedringer af både kursusmuligheder og arbejdsopgaver uden dog at være utilfredse. Tabel 1. Sådan fordeler medarbejderne sig I undersøgelsen I ADIR Køn Kvinde Mand Alder Under 44 år år år Over år 3 3 Personalegruppe Ledelse og topledelse 8 7 AC ere HK ere og AFT ere Andet 7 7 Anciennitet Under 2 år år år Mere end 1 år 31 Personalegruppen andet er den personalegruppe, som både er mindst tilfreds med arbejdsopgaverne og har størst ønske om nye arbejdsopgaver og bedre kursusmuligheder. Det er desuden denne gruppe, som er mest bekymret for at miste jobbet på grund af nedskæringer i det offentlige, hvilket kan forklare ønsket om andre arbejdsopgaver og bedre kursusmuligheder. Medarbejderne i denne gruppe ønsker en bedre sikring af deres position. 2. Seniorer skiller sig ud Analysen peger på, at seniorer indgår i arbejdsmæssige sammenhænge som alle andre medarbejdere på arbejdspladsen og skiller sig nævneværdigt ud. Deres arbejde bliver værdsat på lige fod med de øvrige medarbejdere, og de skiller sig ud i forhold som brug af IT, indlæring eller antal sygedage. Medarbejderne oplever et ekstra fokus på seniorerne og føler heller, at det er nødvendigt de foretrækker en god personalepolitik, som tager individuelle hensyn. 3. Personalegoder kan fastholde seniorerne Det er overvejende personalegoderne, som kan få seniorerne til at blive på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at forhold som mere fleksible arbejdstider, mulighed for sammenhængende

3 Strategisk Netværk Side 3 ferieperioder, mulighed for at holde fri uden løn samt mulighed for nedsat tid med uændret pensionsindbetaling er det, der tiltrækker medarbejderne. En forbedring af de mere faglige forhold som arbejdsformer og -opgaver fremhæves som væsentlige for at fastholde seniorer. Kun muligheden for sparring med andre erfarne medarbejdere vurderes som et punkt, der kan gøres bedre. Arbejdsopgaverne må forringes, men skal opretholde det nuværende niveau, hvis ADIR skal være en attraktiv arbejdsplads for seniorerne. Det, der har størst indvirkning på seniorernes overvejelser om tilbagetrækning, er naturligt nok hensynet til privatøkonomien. 2.. Arbejdsdirektoratet som arbejdsplads Det fremgår af det statistiske materiale, at medarbejderne i ADIR overvejende er tilfredse med deres arbejdsforhold. Tabel 2 viser svarfordelingen på udsagn, som handler om medarbejdernes arbejdsforhold. Tabel 2. Medarbejderne er overvejende tilfredse med deres arbejdsforhold. () I høj I nogen I mindre Slet Ved Jeg oplever, at min faglige erfaring er værdsat Jeg er tilfreds med mine muligheder for at komme på kursus Jeg hjælper og vejleder ofte kolleger Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver Jeg vil gerne prøve nye arbejdsopgaver Jeg oplever min arbejdsdag som stresset Størstedelen af medarbejderne oplever, at deres faglige erfaring værdsættes i arbejdsdagen. Næsten alle respondenter svarer enten i høj eller i nogen på spørgsmålet, mens knap 85 pct. enten i høj eller i nogen ofte hjælper og vejleder kolleger. Det tyder på, at størstedelen af medarbejderne mener, at de bidrager til arbejdspladsens og kollegernes udvikling. Det ses samtidig, at jo større anciennitet medarbejderne har, desto mere mener de, at deres faglige erfaring bliver værdsat. Se figur 1 på næste side. Samme billede tegner sig for hjælp og vejledning af kolleger. Det tyder på, at medarbejderne i ADIR oplever den ideelle situation, hvor de med tiden får opbygget en faglighed, som både virksomheden og kollegerne kan bruge i arbejdet. Oplevelsen af at blive værdsat kan ligeledes hænge sammen med medarbejdernes tilfredshed med deres mulighed for at komme på kurser og dermed opkvalificere sig. Her giver knap 84 pct. udtryk for, at de i høj eller i nogen er tilfredse med deres muligheder, jf. tabel 2. Det er især ledelsen og topledelsen, som i høj er tilfreds med kursusmulighederne, mens personalegruppen andet kun i nogen er tilfreds. De øvrige personalegrupper fordeler sig nogen-

4 Side 4 Strategisk Netværk lunde ligeligt på svarkategorierne i høj og i nogen. Se figur 2. Det kan hænge sammen med, at ledelsen nok har større indflydelse på tildelingen af kurser og formentlig er den, der tager beslutning om kursusudbud og -deltagelse. De øvrige personalegrupper savner muligvis samme muligheder som ledelsen eller ønsker blot mere indflydelse på, hvilke kurser de bevilges. På spørgsmålet Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver svarer næsten alle medarbejdere enten i høj eller i nogen. Det gør sig tillige gældende med hensyn til ønsket om at prøve nye arbejdsopgaver, jf. tabel 2. Tallene kan ses som udtryk for, at medarbejderne i højere ønsker at udvikle sig gennem nye opgaver, end de har mulighed for på nuværende tidspunkt uden dog ligefrem at være utilfredse med tingenes tilstand. Figur 1: Jeg oplever, at min faglige erfaring er værdsat. 8 Under 2 år 2-5 år 6-1 år Mere end 1 år Figur 2: Jeg er tilfreds med mine muligheder for at komme på kurser. 1 8 Ledelse og topledelse AC'ere HK'ere og AFT'ere Andet I høj I nogen I mindre I høj I nogen I mindre Når tallene ses i forhold til personalegruppe fremgår det, at 7 pct. i kategorien ledelse og topledelse i høj er tilfreds med arbejdsopgaverne. De resterende personalegrupper er overvejende i nogen er tilfredse. Se figur 3 på næste side. Det kan være udtryk for, at ledelsen i højere end øvrige medarbejdere har indflydelse på egne arbejdsopgaver og dermed kan påvirke dem i ønsket retning. Godt 67 pct. fra personalegruppen andet er i nogen tilfreds og er overraskende den gruppe, der også har størst ønske om nye arbejdsopgaver, hvilket godt 78 pct. svarer i høj til. Medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdsopgaver afhænger således af, hvilken personalegruppe de tilhører. Det kan tillige hænge sammen med tilfredsheden med mulighederne for at

5 Strategisk Netværk Side 5 komme på kursus, hvor netop personalegruppen andet udtrykker størst utilfredshed. Denne personalegruppe ønsker både bedre kursusmuligheder og nye arbejdsopgaver. Endvidere afhænger tilfredsheden med arbejdsopgaverne af medarbejdernes anciennitet. Jo længere tid en medarbejder har været ansat, desto mere tilfreds er vedkommende med sine arbejdsopgaver. Se figur 4. En sådan udvikling kan afspejle, at medarbejderne med tiden får større indflydelse på egne arbejdsopgaver, efterhånden som de bliver indført i arbejdspladsens arbejdsformer og kultur. Figur 3: Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver. 8 Ledelse og topledelse AC'ere HK'ere og AFT'ere Andet Figur 4: Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver. 8 I høj I nogen I mindre Det har også en forbindelse til ovenstående betragtninger jo længere tid en medarbejder har været ansat, desto mere oplever vedkommende sin faglige erfaring værdsat. I høj I nogen I mindre Der er dog et lille fald i tilfredsheden hos medarbejdere med 2-5 års anciennitet. Lige netop denne gruppe har en Under 2 år 2-5 år 6-1 år Mere end 1 år spredning på anciennitet, som for den yngste gruppe kan synes kort både hvad angår erfaring med hensyn til arbejdsopgaverne og kulturen på arbejdspladsen, mens den for den ældste gruppe kan opfattes modsat. Der kan derfor være stor spredning på denne gruppes opfattelse af arbejdsopgavernes sværheds og udfordringen i opgaverne. Medarbejderne oplever desuden en forholdsvis stor jobsrhed. Se tabel 3 på næste side. Lidt over to tredjedele føler sig enten i høj eller i nogen sr på at have et job i direktoratet, til de selv ønsker at stoppe. Medarbejderne er heller bekymrede for at blive afskediget på grund af nedskæringer, idet lidt over to tredjedele svarer i mindre eller slet til udsagnet. Størstedelen af medarbejderne er således bekymrede for at miste deres job før tid.

6 Side 6 Strategisk Netværk Tabel 3. Medarbejderne føler stor jobsrhed. () I høj I nogen I mindre Slet Ved Jeg føler mig sr på at have et job i direktoratet, til jeg selv ønsker at stoppe Jeg er bekymret for, om nedskæringer i det offentlige betyder, at jeg bliver afskediget Det kan hænge sammen med den tilfredshed, medarbejderne giver udtryk for i forbindelse med deres arbejdsopgaver og deres faglige erfaring. Føler man sig værdsat og uundværlig, oplever man formentlig sin position på arbejdspladsen truet. Der er dog godt en fjerdedel, som er bekymrede for nedskæringer. Her er der størst udsving, når der sammenlignes på personalegruppe: Knap 55 pct. af ledelsen og topledelsen tilkendegiver, at de slet er bekymrede for nedskæringer. Se figur 5. Samtidig føler godt 55 pct. af medarbejderne i kategorien andet i nogen deres ansættelse truet af nedskæringer. Figur 5: Jeg er bekymret for, om nedskæringer i det offentlige betyder, at jeg bliver afskediget. I høj I nogen I mindre Det kan være udtryk for, at de oplever deres jobfunktioner som uundværlige for arbejdspladsen. Det er tillige den personalegruppe, Ledelse og AC'ere HK'ere og Andet som ytrer størst ønske om topledelse AFT'ere nye arbejdsopgaver og bedre kursusmuligheder. Disse pejlinger kan være udtryk for, at de føler sig udsatte og gennem opkvalificering ønsker at sikre deres position i højere. De to øvrige personalegrupper er overvejende bekymrede for at miste jobbet på grund af nedskæringer. pct. af HK erne og AFT erne er enten i nogen eller slet bekymrede, hvilket gør sig gældende for 73 pct. af AC erne. På trods af det overvejende positive billede af ADIR som arbejdsplads tilkendegiver en tredjedel af respondenterne, at de i nogen oplever stress i arbejdsdagen. Se figur 6 på næste side. Det kan umiddelbart virke som en relativt stor andel, men det skal ses i sammenhæng med medarbej-

7 Strategisk Netværk Side 7 dernes vurdering af de øvrige spørgsmål. Medarbejderne oplever for det meste deres faglige erfaring som værdsat. De er tilfredse med deres arbejdsopgaver og føler sig umiddelbart truet af arbejdsløshed. Derfor kan deres tilkendegivelse tolkes som udtryk for positiv stress, hvor arbejdsdagen eksempelvis kun i perioder er præget af stress. 47 pct. oplyser da også, at de i mindre oplever stres i arbejdsdagen. Figur 6: Jeg oplever min arbejdsdag som stresset. I høj I nogen I mindre Samtidig kan der her være et definitionsspørgsmål, idet stress ofte bruges til at betegne travlhed og derfor blot kan være udtryk for, at medarbejderne har meget at lave. 3.. Seniorers nuværende arbejdsforhold ADIR er tilsyneladende også en god arbejdsplads for seniorer. Det fremgår af tabel 4, at knap to tredjedele af medarbejderne vurderer arbejdspladsen som i høj og i nogen god for seniorer. En tredjedel markerer dog ved på udsagnet, hvilket må ses i sammenhæng med, at 54 pct. af respondenterne er under 44 år og derfor nødvendigvis mener, at de kan tage stilling til udsagnet. Tabel 4. ADIR er en god arbejdsplads for seniorer. () I høj I nogen I mindre Slet Ved ADIR er en god arbejdsplads for seniorer I ADIR er det acceptabelt og forbundet med tab af prestige at overtage min- dre belastende og mindre ansvarsfulde arbejdsopgaver Seniormedarbejdere bliver oftere værdsat i det daglige arbejde end andre medarbejdere Seniormedarbejdere bliver oftere overset i det daglige arbejde end andre medarbejdere

8 Side 8 Strategisk Netværk Vurderingen af arbejdspladsen baseres blandt andet på, hvorvidt seniorer oftere bliver værdsat eller overset i det daglige arbejde end andre medarbejdere. Her mener 24 pct., at seniorer i nogen oftere bliver værdsat, mens 37 pct. svarer ved. Til sammenligning mener 39 pct., at seniorer slet bliver overset i det daglige arbejde, mens der igen er mange, som svarer ved, nemlig 3 pct. Vurderingen kan ses som udtryk for, at seniorer skiller sig ud fra de øvrige medarbejdere på nævneværdige punkter. Det store antal ved tilkendegivelser kan også understøtte denne tolkning, nemlig at der er fokus på, hvorvidt nogle medarbejdere er seniorer eller ej, og om det betyder noget for udførelsen af deres arbejde. Flere respondenter giver da også i de åbne svarmuligheder udtryk for, at de oplever en stor fleksibilitet fra arbejdspladsens side og mener, at der skal fokuseres på seniorer som en særskilt gruppe. De indgår på lige fod med alle andre i arbejdsmæssig sammenhæng og vurderes udelukkende ud fra deres kompetencer, uden at alder har noget betydning. Knap halvdelen af respondenterne mener tillige, at det i ADIR i høj eller i nogen er acceptabelt og forbundet med tab af prestige at overtage mindre belastende og ansvarsfulde opgaver. Ses dette i forhold til medarbejdernes alder, er medarbejdere under 55 år mest enige i udsagnet. 35 pct. af medarbejderne mellem 55 og år mener i nogen, at det er acceptabelt og forbundet med tab af prestige. Se figur pct. af de 55--årige er i mindre enige, mens 5 pct. svarer ved. Seniorerne er således dem, der er mest uenige i udsagnet. Figur 7: I Arbejdsdirektoratet er det acceptabelt og forbundet med tab af prestige at overtage mindre belastende og mindre ansvarsulde arbejdsopgaver. I høj I nogen I mindre Seniorernes uenighed kan være udtryk for flere ting: Under 44 år år 55- år Over år De står måske selv over for at overtage mindre prestigefyldte opgaver og har svært ved at acceptere en anderledes position på arbejdspladsen. Derved bliver udsagnet et udtryk for deres egen opfattelse og for arbejdspladsens norm. Det kan også skyldes en indstilling fra seniorernes side om, at ansvar er lig med prestige, mens tendensen hos yngre medarbejdere kan gå i retning af at lægge prestige i andre forhold ved arbejdet. Den høje procentdel, som svarer ved, kan igen skyldes, at der er fokus på spørgsmålet på arbejdspladsen, og medarbejderne ved derfor, hvordan der generelt ses på udsagnet.

9 Strategisk Netværk Side 9 Der tegner sig et billede af, at seniormedarbejdere skiller sig nævneværdigt ud fra andre medarbejdergrupper, hvis der fokuseres på deres rolle og indsats på arbejdspladsen. Se tabel 5. Tabel 5. Seniorer skiller sig ud i forhold til de øvrige medarbejdere. () Ja Nej Seniorer ser samme behov for at ændre arbejdsgange som andre medarbejdere Seniorer har færre sygedage end andre medarbejdere Seniorer kan hurtigere sætte sig ind i nye områder end andre medarbejdere Seniorer bruger generelt IT-værktøjer sjældnere end andre medarbejdere Seniorer ser oftere behov for at ændre arbejdsgange end andre medarbejdere Seniorer har flere sygedage end andre medarbejdere Tabellen viser en meget lige fordeling på svarkategorierne ja, nej og ved, når spørgsmålet handler om, hvorvidt seniormedarbejdere ser samme behov for at ændre arbejdsgange som andre medarbejdere. På spørgsmålet om seniormedarbejdere oftere ser behov for at ændre arbejdsgange end andre medarbejdere, svarer 62 pct. derimod nej. Svarene på de to spørgsmål kan herved indikere, at seniorer modarbejder ændringsforslag, men ofte heller er dem, der foreslår ændringer. Mange medarbejdere svarer ved på begge spørgsmål, hvilket kan betyde, at mange simpelthen har en fornemmelse for seniorers indstilling til ændringer af arbejdsgange. Medarbejderne har heller en opfattelse af, at seniorer generelt bruger IT-værktøjer sjældnere end andre, idet 56 pct. svarer nej til udsagnet. Her er det især medarbejdere over 45 år, som har den holdning, mens medarbejdere under 44 år fordeler sig mere jævnt på svarmulighederne. Se figur 8. Knap halvdelen af respondenterne ved, om seniorer hurtigere kan sætte sig ind i nye opga- Figur 8: Seniorer bruger generelt IT-værktøjer sjældnere end andre medarbejdere. 1 8 Under 44 år år 55- år Over år Ja Nej

10 Side 1 Strategisk Netværk veområder end andre, mens en tredjedel mener, at det er tilfældet. Igen ses en spredning på alder, idet respondenter under 44 år er mindst tilbøjelige til at mene, at seniorer hurtigere kan sætte sig ind i nye områder. Tallene siger dog noget om, hvorvidt seniorer er langsommere til at tilegne sig ny viden, men blot at de er hurtigere end andre medarbejdere. Der eksisterer heller en opfattelse af, at seniorer har flere sygedage end andre, idet 62 pct. svarer nej på spørgsmålet, og 37 pct. ved det. Om seniorer har færre sygedage svarer 46 pct. ved, mens resten fordeler sig ligeligt på ja og nej. Seniorerne har således skilt sig nævneværdigt ud ved at have mange eller få sygedage, idet mange af respondenterne er klar over, hvordan det forholder sig. Om medarbejderne føler sig forbigået på grund af en forestående pension, svarer knap 78 pct. slet, og her forekommer en spredning på alder. Det kan hænge sammen med medarbejdernes srhed på at blive i direktoratet, til de selv ønsker at stoppe. Samtidig hænger det sammen med medarbejdernes tilfredshed med arbejdsopgaverne og deres værdi for arbejdspladsen, idet det formodes, at en medarbejder vil være tilfreds, hvis vedkommende føler sig forbigået. Størstedelen af medarbejderne mener tillige, at de kan tale med deres leder om seniorforhold. Her ses der en helt klar forskel i de forskellige aldersgrupper: Jo ældre medarbejderne er, desto mere gør denne forskel sig gældende, og jo yngre medarbejderne er, desto flere svarer ved på spørgsmålet. Se figur 9. Figur 9: Jeg kan tale med min leder om seniorforhold. 8 I høj I nogen I mindre Tendensen kan ses som naturlig, da de yngre medarbejdere endnu har Under 44 år år 55- år Over år problematn inde på livet og derfor nødvendigvis har drøftet seniorforhold med deres leder. Stigningen kan være udtryk for, at medarbejderne med alderen bliver mere bevidste om deres muligheder som seniorer og derfor ønsker at tale med en overordnet om dem. Medarbejdere over år adskiller sig fra det generelle billede. 5 pct. ved, om de kan tale med deres leder om seniorforhold, hvilket igen kan indikere manglende opmærksomhed om problematn. Det skal dog bemærkes, at kun fire respondenter er over år. Der er imidlertid forholdsvis mange i alle aldersgrupper, som svarer ved, hvilket kan være udtryk for, at seniorforhold optager medarbejderne nævneværdigt i hverdagen. Medarbejderne finder det muligvis nødvendigt at sætte seniorforhold på dagsordenen, hvilket tilkendegivelserne i de åbne besvarelser understøtter. Flere respondenter udtrykker her, at det i højere handler om en god personalepolitik med lige muligheder for alle end en decideret seniorpolitik.

11 Strategisk Netværk Side Et seniorvenligt Arbejdsdirektorat Når medarbejderne skal vurdere, hvordan forholdene i ADIR kan gøres bedre for seniorer, lægger de mest vægt på aspekter, der kan kategoriseres som personalegoder. Se tabel 6. Tabel 6. Hvilke forhold kan gøres bedre for seniorer? () Ja Nej Bedre muligheder for fleksible arbejdstider Øget brug af seniorordninger med nedsat tid, men med uændret pensionsindbetaling Bedre muligheder for sammenhængende ferieperioder Bedre mulighed for at holde fri uden løn Svarfordelingen i tabellen viser en klar tendens til, at de bløde værdier foretrækkes, specielt fleksible arbejdstider og nedsat tid. Det gør sig ligeledes gældende, når der sammenlignes på alder. Medarbejdere i alle aldersgrupper mener, at disse forhold kan gøres bedre for seniorer. Samtidig er der også her mange ved tilkendegivelser, hvilket kan være udtryk for, at medarbejderne har en fornemmelse for, hvad seniorer vil foretrække. Flere medarbejdere giver i de åbne besvarelser udtryk for, hvad der gemmer sig bag deres manglende stillingtagen: Hvad der vil forbedre arbejdspladsen for seniorer afhænger af den enkelte senior. Derfor kan der siges noget generelt om dette emne. Mange skriver tillige, at de føler sig for unge til at besvare spørgsmålene. Til sammenligning ses et knapt så markant billede i forhold til de bløde værdier, når spørgsmålene omhandler mere faglige forhold. Se tabel 7. Tabel 7. Hvilke forhold kan gøres bedre for seniorer? () Ja Nej Mulighed for, at seniorer kan sparre med andre erfarne medarbejdere (mentorordninger) Bedre muligheder for, at seniorer kan blive formand for interne og eksterne arbejdsgrupper, mødeleder, repræsentere direktoratet udadtil o.l. Inddrage seniorerne mere i ledelsen af kontoret Flere udviklingsopgaver og færre driftsopgaver Flere driftsopgaver og færre udviklingsopgaver

12 Side 12 Strategisk Netværk Medarbejderne er her mere usikre på, hvilke forhold der kan virke fremmende på seniorernes arbejdsforhold, idet cirka halvdelen af respondenterne svarer ved på spørgsmålene. Hvorvidt flere eller færre driftsopgaver og udviklingsopgaver vil gøre direktoratet bedre for seniorer, er der en entydig holdning til. Hvis dette ses i sammenhæng med respondenternes ønsker om nye arbejdsopgaver fordelt på alder, fremkommer et billede af, at jo ældre medarbejderne er, desto mindre ønsker de nye arbejdsopgaver. Se figur 1. Det er således arbejdsopgavernes art, der kan forbedre seniorernes arbejdsforhold, men personalegoder som det ses ovenfor. Figur 1: Jeg vil gerne prøve nye arbejdsopgaver. 8 Under 44 år år 55- år Over år I høj I nogen I mindre Det eneste forhold, som medarbejderne har en klar holdning til, er seniorers mulighed for at sparre med andre erfarne medarbejdere. Her tror lidt over halvdelen, at det vil forbedre arbejdspladsen for seniorerne. En bedre mulighed for at sparre med andre erfarne medarbejdere betyder nødvendigvis, at medarbejderne ønsker flere opgaver, som skal løses i samarbejde med andre. På spørgsmålene om, hvorvidt medarbejderne foretrækker opgaver, som skal løses i samarbejde med andre eller alene, fordeler respondenterne sig forholdsvis ens på svarmulighederne. Se tabel 8. Tabel 8. Medarbejderne kan både lide samarbejde og selvstændigt arbejde. () I høj I nogen I mindre Slet Ved Jeg kan bedst lide de opgaver, som jeg kan løse alene Jeg kan bedst lide de opgaver, som skal løses i samarbejde med andre Den meget ligelige fordeling kan betyde, at medarbejderne foretrækker en vekselvirkning mellem samarbejde og selvstændigt arbejde, idet godt halvdelen i nogen foretrækker begge dele.

13 Strategisk Netværk Side 13 Der ses en meget lige fordeling på både faglige og sociale forhold, når det drejer sig om, hvilke forhold der har betydning for, hvornår medarbejderne vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Se tabel 9. Tabel 9. Flere forhold har betydning for, hvornår medarbejderne vil trække sig tilbage. () Ja, stor betydning Nogen betydning Lille betydning Nej, ingen betydning Hensynet til privatøkonomien Anerkendelsen af mit arbejde Forholdet til min chef Det sociale miljø i mit kontor Arbejdsopgaverne i direktoratet Mulighed for at gå på deltid (med tilsvarende nedsat løn) Mulighed for at gå på efterløn Travlheden på arbejdet Mulighed for ad-hoc arbejde eller opgavebestemt arbejde for direktoratet efter min fratræden Ønsket om at vente til min ægtefælle/samlever også trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet Arbejdsopgaverne, travlhed, anerkendelse, det sociale miljø, forholdet til chefen samt muligheden for at gå på deltid er alle forhold, som overvejende i høj eller i nogen har betydning for respondenterne. Tidligere er nævnt, at medarbejderne overvejende er tilfredse med deres arbejdsopgaver og føler, at deres arbejde anerkendes. Det kan forklare, hvorfor medarbejderne opfatter de mere faglige forhold som de vigtigste forbedringspunkter for seniorer. Medarbejderne er simpelthen allerede tilfredse og ser behov for yderligere forbedringer her. Derimod er der plads til forbedringer af personalegoderne. Der er en klar tendens i svarmønstret, når der spørges ind til ønsket om at vente på ægtefællen, muligheden for at gå på efterløn samt muligheden for ad-hoc arbejde eller opgavebestemt arbejde for direktoratet efter fratrædelse. Her er medarbejderne mere eller mindre ligeligt fordelt på positive og negative tilkendegivelser. Derimod har hensynet til privatøkonomien en helt klar indvirkning på, hvornår respondenterne vil trække sig tilbage. Det kan forklare, at godt 69 pct. mener, at øget brug af seniorordninger med nedsat tid, men med uændret pensionsindbetaling, er et af de forhold, som kan gøre ADIR bedre for seniorer, jf. tabel 6 på side 11. I de åbne svarmuligheder har nogle af respondenterne fremsat forslag til forbedringer. Se tekstboks på næste side.

14 Side 14 Strategisk Netværk Den overvejende tendens blandt tilbagemeldingerne er dog, at seniorer skal have hverken positiv eller negativ særbehandling, men skal behandles som alle andre medarbejdere nemlig ud fra individuelle hensyn. En respondent ser mulighederne nævnt i tabel 6 som glimrende ideer, men som forhold der kan og bør forbedres for samtlige medarbejdere. Flere tilkendegiver som tidligere nævnt, at det handler om en god personalepolitik frem for en egentlig seniorpolitik. Størstedelen af respondenterne svarer nej på det åbne spørgsmål Har du set eksempler på en dårlig seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet? Medarbejderne har generelt den opfattelse, at der gøres aldersbetinget forskel på medarbejderne, men findes individuelle løsninger. GOD SENIORPOLITIK Seniorers erfaring skal udnyttes og overses. Seniorer skal føle sig presset til at forlade arbejdsmarkedet. Seniorer skal vurderes på deres kompetencer, viden og erfaring som alle andre på alder. Seniorpolitik adskiller sig fra god personalepolitik: Der skal stilles individuelle krav og forventninger til den enkelte. En seniorpolitik skal stigmatisere de ældre. Man kunne indføre 12 dages ekstra ferie årligt for medarbejdere over 62 år. Man kunne indføre særlige seniorkurser som for eksempel UVM tilbyder seniorer. Man kan benytte medarbejdersamtaler målrettet seniorer. Man bør udvikle et passende antal stillinger, hvor de seniorer, der bliver chefer eller konsulenter, kan få en holdbar og perspektivrig platform at arbejde videre på. EKSEMPLER PÅ DÅRLIG SENIORPOLITIK Man kan arbejde i staten, når man er over 7 år. Chefer der i tide er skredet ind over for ineffektive seniormedarbejdere. Det er vigtigt fortsat at stille krav. Efter en vis alder er det slut med tillæg og forfremmelser man forventes at blive siddende. Afskedigelse af mangeårig medarbejder uden helhjertet forsøg på at finde alternative opgaver. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af kommentarer i spørgeskemaets rubrik til åbne svarmuligheder. Respondenterne noterer kun fire forskellige eksempler på dårlig seniorpolitik i rubrn for åbne svarmuligheder. Se tekstboksen. Eksemplerne afspejler netop en mangel på individuelle løsninger uden aldersbetinget forskelsbehandling. Tine Sørensen 27. august 4

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

50+ Kompetenceudvikling er stadig i fokus hos DIEU undersøgelse

50+ Kompetenceudvikling er stadig i fokus hos DIEU undersøgelse 50+ Kompetenceudvikling er stadig i fokus hos DIEU undersøgelse 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Konkluderende resume 4 DIEU undersøgelse af efteruddannelse 50+ 5 Hvem er svarpersonerne? 5 Efteruddannelsesstatus

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (125 besvarelser ud af 135 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet Redigeret af Søren Carøe Mobilitet i

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Metode Seniorpraksis

Metode Seniorpraksis Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge

Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Resumé... 5 3. Resultater... 6 3.1 Omfanget af sygefravær... 7 3.2 Spørgsmål til langtidssyge medlemmer... 11 3.3 Holdninger til arbejdspladsen...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (198 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere