Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet"

Transkript

1 Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik på at udvikle en seniorpolitik i enheden. Analysen fokuserer især på, hvilke forhold der har betydning for seniorers tilbagetrækning, og hvordan fastholdelse af seniorer kan fremmes. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er tilrettelagt og gennemført af ADIR. Direktoratet har således stået for udarbejdelse af spørgeskemaet, uddeling til samtlige medarbejdere samt indtastning af resultaterne. Strategisk Netværk har gennemført analysen af resultaterne. Ved modtagelsen af resultaterne fra ADIR viste der sig en gennemgående fejl i databehandlingen. Svarmuligheden ved var udeladt i sammentællingen af svarmulighederne, mens de øvrige svarmuligheder tilsammen gav 1 pct. Strategisk Netværk har derfor været nødsaget til manuelt at udregne korrekte procentsatser for hver svarprocent. Analysen er foretaget på baggrund af samtlige spørgsmål med undtagelse af to. Det drejer sig om udsagnene Jeg kan det meste og har sjældent behov for at lære nyt og De spændende opgaver i kontoret fordeles til de erfarne medarbejdere, uanset deres alder. De to udsagn har kunnet tilføre analysen yderligere viden. Analysen er disponeret på følgende måde: Pejlemærker Arbejdsdirektoratet som arbejdsplads Seniorers nuværende arbejdsforhold Et seniorvenligt arbejdsdirektorat Ifølge vejledningen til spørgeskemaet er der sat en foreløbig nedre aldersgrænse på 55 år for, hvornår man betegnes seniormedarbejder. 1.. Pejlemærker Analysen er som nævnt baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget internt i ADIR. Skemaet er uddelt til 217 medarbejdere. 149 personer har besvaret spørgeskemaet, hvoraf 135 har besvaret skemaet fuldt ud, mens 14 kun har svaret delvist. Det giver en svarprocent på 62,2. Hvorvidt svarprocenten er tilfredsstillende afhænger af medarbejdersammensætningen i undersøgelsen, henholdsvis generelt i ADIR. Se tabel 1 på næste side. Det fremgår af tabellen, at medarbejderne fordeler sig forholdsvis ens både i undersøgelsen og i ADIR. Dermed er undersøgelsen statistisk signifikant. Det har dog været muligt at indhente oplysninger om medarbejdernes anciennitet i ADIR, og det er derfor muligt at vurdere, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ på dette område.

2 Side 2 Strategisk Netværk Der tegner sig tre konklusioner i analysen, som gennemgås i det følgende: 1. Medarbejderne er tilfredse med deres arbejdsforhold Medarbejderne i ADIR er overvejende positive, når spørgsmålene drejer sig om deres arbejdsforhold. Det er hovedsageligt ledelsen og topledelsen, som er mest tilfredse med tingenes tilstand. De øvrige personalegrupper ser plads til forbedringer af både kursusmuligheder og arbejdsopgaver uden dog at være utilfredse. Tabel 1. Sådan fordeler medarbejderne sig I undersøgelsen I ADIR Køn Kvinde Mand Alder Under 44 år år år Over år 3 3 Personalegruppe Ledelse og topledelse 8 7 AC ere HK ere og AFT ere Andet 7 7 Anciennitet Under 2 år år år Mere end 1 år 31 Personalegruppen andet er den personalegruppe, som både er mindst tilfreds med arbejdsopgaverne og har størst ønske om nye arbejdsopgaver og bedre kursusmuligheder. Det er desuden denne gruppe, som er mest bekymret for at miste jobbet på grund af nedskæringer i det offentlige, hvilket kan forklare ønsket om andre arbejdsopgaver og bedre kursusmuligheder. Medarbejderne i denne gruppe ønsker en bedre sikring af deres position. 2. Seniorer skiller sig ud Analysen peger på, at seniorer indgår i arbejdsmæssige sammenhænge som alle andre medarbejdere på arbejdspladsen og skiller sig nævneværdigt ud. Deres arbejde bliver værdsat på lige fod med de øvrige medarbejdere, og de skiller sig ud i forhold som brug af IT, indlæring eller antal sygedage. Medarbejderne oplever et ekstra fokus på seniorerne og føler heller, at det er nødvendigt de foretrækker en god personalepolitik, som tager individuelle hensyn. 3. Personalegoder kan fastholde seniorerne Det er overvejende personalegoderne, som kan få seniorerne til at blive på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at forhold som mere fleksible arbejdstider, mulighed for sammenhængende

3 Strategisk Netværk Side 3 ferieperioder, mulighed for at holde fri uden løn samt mulighed for nedsat tid med uændret pensionsindbetaling er det, der tiltrækker medarbejderne. En forbedring af de mere faglige forhold som arbejdsformer og -opgaver fremhæves som væsentlige for at fastholde seniorer. Kun muligheden for sparring med andre erfarne medarbejdere vurderes som et punkt, der kan gøres bedre. Arbejdsopgaverne må forringes, men skal opretholde det nuværende niveau, hvis ADIR skal være en attraktiv arbejdsplads for seniorerne. Det, der har størst indvirkning på seniorernes overvejelser om tilbagetrækning, er naturligt nok hensynet til privatøkonomien. 2.. Arbejdsdirektoratet som arbejdsplads Det fremgår af det statistiske materiale, at medarbejderne i ADIR overvejende er tilfredse med deres arbejdsforhold. Tabel 2 viser svarfordelingen på udsagn, som handler om medarbejdernes arbejdsforhold. Tabel 2. Medarbejderne er overvejende tilfredse med deres arbejdsforhold. () I høj I nogen I mindre Slet Ved Jeg oplever, at min faglige erfaring er værdsat Jeg er tilfreds med mine muligheder for at komme på kursus Jeg hjælper og vejleder ofte kolleger Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver Jeg vil gerne prøve nye arbejdsopgaver Jeg oplever min arbejdsdag som stresset Størstedelen af medarbejderne oplever, at deres faglige erfaring værdsættes i arbejdsdagen. Næsten alle respondenter svarer enten i høj eller i nogen på spørgsmålet, mens knap 85 pct. enten i høj eller i nogen ofte hjælper og vejleder kolleger. Det tyder på, at størstedelen af medarbejderne mener, at de bidrager til arbejdspladsens og kollegernes udvikling. Det ses samtidig, at jo større anciennitet medarbejderne har, desto mere mener de, at deres faglige erfaring bliver værdsat. Se figur 1 på næste side. Samme billede tegner sig for hjælp og vejledning af kolleger. Det tyder på, at medarbejderne i ADIR oplever den ideelle situation, hvor de med tiden får opbygget en faglighed, som både virksomheden og kollegerne kan bruge i arbejdet. Oplevelsen af at blive værdsat kan ligeledes hænge sammen med medarbejdernes tilfredshed med deres mulighed for at komme på kurser og dermed opkvalificere sig. Her giver knap 84 pct. udtryk for, at de i høj eller i nogen er tilfredse med deres muligheder, jf. tabel 2. Det er især ledelsen og topledelsen, som i høj er tilfreds med kursusmulighederne, mens personalegruppen andet kun i nogen er tilfreds. De øvrige personalegrupper fordeler sig nogen-

4 Side 4 Strategisk Netværk lunde ligeligt på svarkategorierne i høj og i nogen. Se figur 2. Det kan hænge sammen med, at ledelsen nok har større indflydelse på tildelingen af kurser og formentlig er den, der tager beslutning om kursusudbud og -deltagelse. De øvrige personalegrupper savner muligvis samme muligheder som ledelsen eller ønsker blot mere indflydelse på, hvilke kurser de bevilges. På spørgsmålet Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver svarer næsten alle medarbejdere enten i høj eller i nogen. Det gør sig tillige gældende med hensyn til ønsket om at prøve nye arbejdsopgaver, jf. tabel 2. Tallene kan ses som udtryk for, at medarbejderne i højere ønsker at udvikle sig gennem nye opgaver, end de har mulighed for på nuværende tidspunkt uden dog ligefrem at være utilfredse med tingenes tilstand. Figur 1: Jeg oplever, at min faglige erfaring er værdsat. 8 Under 2 år 2-5 år 6-1 år Mere end 1 år Figur 2: Jeg er tilfreds med mine muligheder for at komme på kurser. 1 8 Ledelse og topledelse AC'ere HK'ere og AFT'ere Andet I høj I nogen I mindre I høj I nogen I mindre Når tallene ses i forhold til personalegruppe fremgår det, at 7 pct. i kategorien ledelse og topledelse i høj er tilfreds med arbejdsopgaverne. De resterende personalegrupper er overvejende i nogen er tilfredse. Se figur 3 på næste side. Det kan være udtryk for, at ledelsen i højere end øvrige medarbejdere har indflydelse på egne arbejdsopgaver og dermed kan påvirke dem i ønsket retning. Godt 67 pct. fra personalegruppen andet er i nogen tilfreds og er overraskende den gruppe, der også har størst ønske om nye arbejdsopgaver, hvilket godt 78 pct. svarer i høj til. Medarbejdernes tilfredshed med deres arbejdsopgaver afhænger således af, hvilken personalegruppe de tilhører. Det kan tillige hænge sammen med tilfredsheden med mulighederne for at

5 Strategisk Netværk Side 5 komme på kursus, hvor netop personalegruppen andet udtrykker størst utilfredshed. Denne personalegruppe ønsker både bedre kursusmuligheder og nye arbejdsopgaver. Endvidere afhænger tilfredsheden med arbejdsopgaverne af medarbejdernes anciennitet. Jo længere tid en medarbejder har været ansat, desto mere tilfreds er vedkommende med sine arbejdsopgaver. Se figur 4. En sådan udvikling kan afspejle, at medarbejderne med tiden får større indflydelse på egne arbejdsopgaver, efterhånden som de bliver indført i arbejdspladsens arbejdsformer og kultur. Figur 3: Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver. 8 Ledelse og topledelse AC'ere HK'ere og AFT'ere Andet Figur 4: Jeg er tilfreds med mine arbejdsopgaver. 8 I høj I nogen I mindre Det har også en forbindelse til ovenstående betragtninger jo længere tid en medarbejder har været ansat, desto mere oplever vedkommende sin faglige erfaring værdsat. I høj I nogen I mindre Der er dog et lille fald i tilfredsheden hos medarbejdere med 2-5 års anciennitet. Lige netop denne gruppe har en Under 2 år 2-5 år 6-1 år Mere end 1 år spredning på anciennitet, som for den yngste gruppe kan synes kort både hvad angår erfaring med hensyn til arbejdsopgaverne og kulturen på arbejdspladsen, mens den for den ældste gruppe kan opfattes modsat. Der kan derfor være stor spredning på denne gruppes opfattelse af arbejdsopgavernes sværheds og udfordringen i opgaverne. Medarbejderne oplever desuden en forholdsvis stor jobsrhed. Se tabel 3 på næste side. Lidt over to tredjedele føler sig enten i høj eller i nogen sr på at have et job i direktoratet, til de selv ønsker at stoppe. Medarbejderne er heller bekymrede for at blive afskediget på grund af nedskæringer, idet lidt over to tredjedele svarer i mindre eller slet til udsagnet. Størstedelen af medarbejderne er således bekymrede for at miste deres job før tid.

6 Side 6 Strategisk Netværk Tabel 3. Medarbejderne føler stor jobsrhed. () I høj I nogen I mindre Slet Ved Jeg føler mig sr på at have et job i direktoratet, til jeg selv ønsker at stoppe Jeg er bekymret for, om nedskæringer i det offentlige betyder, at jeg bliver afskediget Det kan hænge sammen med den tilfredshed, medarbejderne giver udtryk for i forbindelse med deres arbejdsopgaver og deres faglige erfaring. Føler man sig værdsat og uundværlig, oplever man formentlig sin position på arbejdspladsen truet. Der er dog godt en fjerdedel, som er bekymrede for nedskæringer. Her er der størst udsving, når der sammenlignes på personalegruppe: Knap 55 pct. af ledelsen og topledelsen tilkendegiver, at de slet er bekymrede for nedskæringer. Se figur 5. Samtidig føler godt 55 pct. af medarbejderne i kategorien andet i nogen deres ansættelse truet af nedskæringer. Figur 5: Jeg er bekymret for, om nedskæringer i det offentlige betyder, at jeg bliver afskediget. I høj I nogen I mindre Det kan være udtryk for, at de oplever deres jobfunktioner som uundværlige for arbejdspladsen. Det er tillige den personalegruppe, Ledelse og AC'ere HK'ere og Andet som ytrer størst ønske om topledelse AFT'ere nye arbejdsopgaver og bedre kursusmuligheder. Disse pejlinger kan være udtryk for, at de føler sig udsatte og gennem opkvalificering ønsker at sikre deres position i højere. De to øvrige personalegrupper er overvejende bekymrede for at miste jobbet på grund af nedskæringer. pct. af HK erne og AFT erne er enten i nogen eller slet bekymrede, hvilket gør sig gældende for 73 pct. af AC erne. På trods af det overvejende positive billede af ADIR som arbejdsplads tilkendegiver en tredjedel af respondenterne, at de i nogen oplever stress i arbejdsdagen. Se figur 6 på næste side. Det kan umiddelbart virke som en relativt stor andel, men det skal ses i sammenhæng med medarbej-

7 Strategisk Netværk Side 7 dernes vurdering af de øvrige spørgsmål. Medarbejderne oplever for det meste deres faglige erfaring som værdsat. De er tilfredse med deres arbejdsopgaver og føler sig umiddelbart truet af arbejdsløshed. Derfor kan deres tilkendegivelse tolkes som udtryk for positiv stress, hvor arbejdsdagen eksempelvis kun i perioder er præget af stress. 47 pct. oplyser da også, at de i mindre oplever stres i arbejdsdagen. Figur 6: Jeg oplever min arbejdsdag som stresset. I høj I nogen I mindre Samtidig kan der her være et definitionsspørgsmål, idet stress ofte bruges til at betegne travlhed og derfor blot kan være udtryk for, at medarbejderne har meget at lave. 3.. Seniorers nuværende arbejdsforhold ADIR er tilsyneladende også en god arbejdsplads for seniorer. Det fremgår af tabel 4, at knap to tredjedele af medarbejderne vurderer arbejdspladsen som i høj og i nogen god for seniorer. En tredjedel markerer dog ved på udsagnet, hvilket må ses i sammenhæng med, at 54 pct. af respondenterne er under 44 år og derfor nødvendigvis mener, at de kan tage stilling til udsagnet. Tabel 4. ADIR er en god arbejdsplads for seniorer. () I høj I nogen I mindre Slet Ved ADIR er en god arbejdsplads for seniorer I ADIR er det acceptabelt og forbundet med tab af prestige at overtage min- dre belastende og mindre ansvarsfulde arbejdsopgaver Seniormedarbejdere bliver oftere værdsat i det daglige arbejde end andre medarbejdere Seniormedarbejdere bliver oftere overset i det daglige arbejde end andre medarbejdere

8 Side 8 Strategisk Netværk Vurderingen af arbejdspladsen baseres blandt andet på, hvorvidt seniorer oftere bliver værdsat eller overset i det daglige arbejde end andre medarbejdere. Her mener 24 pct., at seniorer i nogen oftere bliver værdsat, mens 37 pct. svarer ved. Til sammenligning mener 39 pct., at seniorer slet bliver overset i det daglige arbejde, mens der igen er mange, som svarer ved, nemlig 3 pct. Vurderingen kan ses som udtryk for, at seniorer skiller sig ud fra de øvrige medarbejdere på nævneværdige punkter. Det store antal ved tilkendegivelser kan også understøtte denne tolkning, nemlig at der er fokus på, hvorvidt nogle medarbejdere er seniorer eller ej, og om det betyder noget for udførelsen af deres arbejde. Flere respondenter giver da også i de åbne svarmuligheder udtryk for, at de oplever en stor fleksibilitet fra arbejdspladsens side og mener, at der skal fokuseres på seniorer som en særskilt gruppe. De indgår på lige fod med alle andre i arbejdsmæssig sammenhæng og vurderes udelukkende ud fra deres kompetencer, uden at alder har noget betydning. Knap halvdelen af respondenterne mener tillige, at det i ADIR i høj eller i nogen er acceptabelt og forbundet med tab af prestige at overtage mindre belastende og ansvarsfulde opgaver. Ses dette i forhold til medarbejdernes alder, er medarbejdere under 55 år mest enige i udsagnet. 35 pct. af medarbejderne mellem 55 og år mener i nogen, at det er acceptabelt og forbundet med tab af prestige. Se figur pct. af de 55--årige er i mindre enige, mens 5 pct. svarer ved. Seniorerne er således dem, der er mest uenige i udsagnet. Figur 7: I Arbejdsdirektoratet er det acceptabelt og forbundet med tab af prestige at overtage mindre belastende og mindre ansvarsulde arbejdsopgaver. I høj I nogen I mindre Seniorernes uenighed kan være udtryk for flere ting: Under 44 år år 55- år Over år De står måske selv over for at overtage mindre prestigefyldte opgaver og har svært ved at acceptere en anderledes position på arbejdspladsen. Derved bliver udsagnet et udtryk for deres egen opfattelse og for arbejdspladsens norm. Det kan også skyldes en indstilling fra seniorernes side om, at ansvar er lig med prestige, mens tendensen hos yngre medarbejdere kan gå i retning af at lægge prestige i andre forhold ved arbejdet. Den høje procentdel, som svarer ved, kan igen skyldes, at der er fokus på spørgsmålet på arbejdspladsen, og medarbejderne ved derfor, hvordan der generelt ses på udsagnet.

9 Strategisk Netværk Side 9 Der tegner sig et billede af, at seniormedarbejdere skiller sig nævneværdigt ud fra andre medarbejdergrupper, hvis der fokuseres på deres rolle og indsats på arbejdspladsen. Se tabel 5. Tabel 5. Seniorer skiller sig ud i forhold til de øvrige medarbejdere. () Ja Nej Seniorer ser samme behov for at ændre arbejdsgange som andre medarbejdere Seniorer har færre sygedage end andre medarbejdere Seniorer kan hurtigere sætte sig ind i nye områder end andre medarbejdere Seniorer bruger generelt IT-værktøjer sjældnere end andre medarbejdere Seniorer ser oftere behov for at ændre arbejdsgange end andre medarbejdere Seniorer har flere sygedage end andre medarbejdere Tabellen viser en meget lige fordeling på svarkategorierne ja, nej og ved, når spørgsmålet handler om, hvorvidt seniormedarbejdere ser samme behov for at ændre arbejdsgange som andre medarbejdere. På spørgsmålet om seniormedarbejdere oftere ser behov for at ændre arbejdsgange end andre medarbejdere, svarer 62 pct. derimod nej. Svarene på de to spørgsmål kan herved indikere, at seniorer modarbejder ændringsforslag, men ofte heller er dem, der foreslår ændringer. Mange medarbejdere svarer ved på begge spørgsmål, hvilket kan betyde, at mange simpelthen har en fornemmelse for seniorers indstilling til ændringer af arbejdsgange. Medarbejderne har heller en opfattelse af, at seniorer generelt bruger IT-værktøjer sjældnere end andre, idet 56 pct. svarer nej til udsagnet. Her er det især medarbejdere over 45 år, som har den holdning, mens medarbejdere under 44 år fordeler sig mere jævnt på svarmulighederne. Se figur 8. Knap halvdelen af respondenterne ved, om seniorer hurtigere kan sætte sig ind i nye opga- Figur 8: Seniorer bruger generelt IT-værktøjer sjældnere end andre medarbejdere. 1 8 Under 44 år år 55- år Over år Ja Nej

10 Side 1 Strategisk Netværk veområder end andre, mens en tredjedel mener, at det er tilfældet. Igen ses en spredning på alder, idet respondenter under 44 år er mindst tilbøjelige til at mene, at seniorer hurtigere kan sætte sig ind i nye områder. Tallene siger dog noget om, hvorvidt seniorer er langsommere til at tilegne sig ny viden, men blot at de er hurtigere end andre medarbejdere. Der eksisterer heller en opfattelse af, at seniorer har flere sygedage end andre, idet 62 pct. svarer nej på spørgsmålet, og 37 pct. ved det. Om seniorer har færre sygedage svarer 46 pct. ved, mens resten fordeler sig ligeligt på ja og nej. Seniorerne har således skilt sig nævneværdigt ud ved at have mange eller få sygedage, idet mange af respondenterne er klar over, hvordan det forholder sig. Om medarbejderne føler sig forbigået på grund af en forestående pension, svarer knap 78 pct. slet, og her forekommer en spredning på alder. Det kan hænge sammen med medarbejdernes srhed på at blive i direktoratet, til de selv ønsker at stoppe. Samtidig hænger det sammen med medarbejdernes tilfredshed med arbejdsopgaverne og deres værdi for arbejdspladsen, idet det formodes, at en medarbejder vil være tilfreds, hvis vedkommende føler sig forbigået. Størstedelen af medarbejderne mener tillige, at de kan tale med deres leder om seniorforhold. Her ses der en helt klar forskel i de forskellige aldersgrupper: Jo ældre medarbejderne er, desto mere gør denne forskel sig gældende, og jo yngre medarbejderne er, desto flere svarer ved på spørgsmålet. Se figur 9. Figur 9: Jeg kan tale med min leder om seniorforhold. 8 I høj I nogen I mindre Tendensen kan ses som naturlig, da de yngre medarbejdere endnu har Under 44 år år 55- år Over år problematn inde på livet og derfor nødvendigvis har drøftet seniorforhold med deres leder. Stigningen kan være udtryk for, at medarbejderne med alderen bliver mere bevidste om deres muligheder som seniorer og derfor ønsker at tale med en overordnet om dem. Medarbejdere over år adskiller sig fra det generelle billede. 5 pct. ved, om de kan tale med deres leder om seniorforhold, hvilket igen kan indikere manglende opmærksomhed om problematn. Det skal dog bemærkes, at kun fire respondenter er over år. Der er imidlertid forholdsvis mange i alle aldersgrupper, som svarer ved, hvilket kan være udtryk for, at seniorforhold optager medarbejderne nævneværdigt i hverdagen. Medarbejderne finder det muligvis nødvendigt at sætte seniorforhold på dagsordenen, hvilket tilkendegivelserne i de åbne besvarelser understøtter. Flere respondenter udtrykker her, at det i højere handler om en god personalepolitik med lige muligheder for alle end en decideret seniorpolitik.

11 Strategisk Netværk Side Et seniorvenligt Arbejdsdirektorat Når medarbejderne skal vurdere, hvordan forholdene i ADIR kan gøres bedre for seniorer, lægger de mest vægt på aspekter, der kan kategoriseres som personalegoder. Se tabel 6. Tabel 6. Hvilke forhold kan gøres bedre for seniorer? () Ja Nej Bedre muligheder for fleksible arbejdstider Øget brug af seniorordninger med nedsat tid, men med uændret pensionsindbetaling Bedre muligheder for sammenhængende ferieperioder Bedre mulighed for at holde fri uden løn Svarfordelingen i tabellen viser en klar tendens til, at de bløde værdier foretrækkes, specielt fleksible arbejdstider og nedsat tid. Det gør sig ligeledes gældende, når der sammenlignes på alder. Medarbejdere i alle aldersgrupper mener, at disse forhold kan gøres bedre for seniorer. Samtidig er der også her mange ved tilkendegivelser, hvilket kan være udtryk for, at medarbejderne har en fornemmelse for, hvad seniorer vil foretrække. Flere medarbejdere giver i de åbne besvarelser udtryk for, hvad der gemmer sig bag deres manglende stillingtagen: Hvad der vil forbedre arbejdspladsen for seniorer afhænger af den enkelte senior. Derfor kan der siges noget generelt om dette emne. Mange skriver tillige, at de føler sig for unge til at besvare spørgsmålene. Til sammenligning ses et knapt så markant billede i forhold til de bløde værdier, når spørgsmålene omhandler mere faglige forhold. Se tabel 7. Tabel 7. Hvilke forhold kan gøres bedre for seniorer? () Ja Nej Mulighed for, at seniorer kan sparre med andre erfarne medarbejdere (mentorordninger) Bedre muligheder for, at seniorer kan blive formand for interne og eksterne arbejdsgrupper, mødeleder, repræsentere direktoratet udadtil o.l. Inddrage seniorerne mere i ledelsen af kontoret Flere udviklingsopgaver og færre driftsopgaver Flere driftsopgaver og færre udviklingsopgaver

12 Side 12 Strategisk Netværk Medarbejderne er her mere usikre på, hvilke forhold der kan virke fremmende på seniorernes arbejdsforhold, idet cirka halvdelen af respondenterne svarer ved på spørgsmålene. Hvorvidt flere eller færre driftsopgaver og udviklingsopgaver vil gøre direktoratet bedre for seniorer, er der en entydig holdning til. Hvis dette ses i sammenhæng med respondenternes ønsker om nye arbejdsopgaver fordelt på alder, fremkommer et billede af, at jo ældre medarbejderne er, desto mindre ønsker de nye arbejdsopgaver. Se figur 1. Det er således arbejdsopgavernes art, der kan forbedre seniorernes arbejdsforhold, men personalegoder som det ses ovenfor. Figur 1: Jeg vil gerne prøve nye arbejdsopgaver. 8 Under 44 år år 55- år Over år I høj I nogen I mindre Det eneste forhold, som medarbejderne har en klar holdning til, er seniorers mulighed for at sparre med andre erfarne medarbejdere. Her tror lidt over halvdelen, at det vil forbedre arbejdspladsen for seniorerne. En bedre mulighed for at sparre med andre erfarne medarbejdere betyder nødvendigvis, at medarbejderne ønsker flere opgaver, som skal løses i samarbejde med andre. På spørgsmålene om, hvorvidt medarbejderne foretrækker opgaver, som skal løses i samarbejde med andre eller alene, fordeler respondenterne sig forholdsvis ens på svarmulighederne. Se tabel 8. Tabel 8. Medarbejderne kan både lide samarbejde og selvstændigt arbejde. () I høj I nogen I mindre Slet Ved Jeg kan bedst lide de opgaver, som jeg kan løse alene Jeg kan bedst lide de opgaver, som skal løses i samarbejde med andre Den meget ligelige fordeling kan betyde, at medarbejderne foretrækker en vekselvirkning mellem samarbejde og selvstændigt arbejde, idet godt halvdelen i nogen foretrækker begge dele.

13 Strategisk Netværk Side 13 Der ses en meget lige fordeling på både faglige og sociale forhold, når det drejer sig om, hvilke forhold der har betydning for, hvornår medarbejderne vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Se tabel 9. Tabel 9. Flere forhold har betydning for, hvornår medarbejderne vil trække sig tilbage. () Ja, stor betydning Nogen betydning Lille betydning Nej, ingen betydning Hensynet til privatøkonomien Anerkendelsen af mit arbejde Forholdet til min chef Det sociale miljø i mit kontor Arbejdsopgaverne i direktoratet Mulighed for at gå på deltid (med tilsvarende nedsat løn) Mulighed for at gå på efterløn Travlheden på arbejdet Mulighed for ad-hoc arbejde eller opgavebestemt arbejde for direktoratet efter min fratræden Ønsket om at vente til min ægtefælle/samlever også trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet Arbejdsopgaverne, travlhed, anerkendelse, det sociale miljø, forholdet til chefen samt muligheden for at gå på deltid er alle forhold, som overvejende i høj eller i nogen har betydning for respondenterne. Tidligere er nævnt, at medarbejderne overvejende er tilfredse med deres arbejdsopgaver og føler, at deres arbejde anerkendes. Det kan forklare, hvorfor medarbejderne opfatter de mere faglige forhold som de vigtigste forbedringspunkter for seniorer. Medarbejderne er simpelthen allerede tilfredse og ser behov for yderligere forbedringer her. Derimod er der plads til forbedringer af personalegoderne. Der er en klar tendens i svarmønstret, når der spørges ind til ønsket om at vente på ægtefællen, muligheden for at gå på efterløn samt muligheden for ad-hoc arbejde eller opgavebestemt arbejde for direktoratet efter fratrædelse. Her er medarbejderne mere eller mindre ligeligt fordelt på positive og negative tilkendegivelser. Derimod har hensynet til privatøkonomien en helt klar indvirkning på, hvornår respondenterne vil trække sig tilbage. Det kan forklare, at godt 69 pct. mener, at øget brug af seniorordninger med nedsat tid, men med uændret pensionsindbetaling, er et af de forhold, som kan gøre ADIR bedre for seniorer, jf. tabel 6 på side 11. I de åbne svarmuligheder har nogle af respondenterne fremsat forslag til forbedringer. Se tekstboks på næste side.

14 Side 14 Strategisk Netværk Den overvejende tendens blandt tilbagemeldingerne er dog, at seniorer skal have hverken positiv eller negativ særbehandling, men skal behandles som alle andre medarbejdere nemlig ud fra individuelle hensyn. En respondent ser mulighederne nævnt i tabel 6 som glimrende ideer, men som forhold der kan og bør forbedres for samtlige medarbejdere. Flere tilkendegiver som tidligere nævnt, at det handler om en god personalepolitik frem for en egentlig seniorpolitik. Størstedelen af respondenterne svarer nej på det åbne spørgsmål Har du set eksempler på en dårlig seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet? Medarbejderne har generelt den opfattelse, at der gøres aldersbetinget forskel på medarbejderne, men findes individuelle løsninger. GOD SENIORPOLITIK Seniorers erfaring skal udnyttes og overses. Seniorer skal føle sig presset til at forlade arbejdsmarkedet. Seniorer skal vurderes på deres kompetencer, viden og erfaring som alle andre på alder. Seniorpolitik adskiller sig fra god personalepolitik: Der skal stilles individuelle krav og forventninger til den enkelte. En seniorpolitik skal stigmatisere de ældre. Man kunne indføre 12 dages ekstra ferie årligt for medarbejdere over 62 år. Man kunne indføre særlige seniorkurser som for eksempel UVM tilbyder seniorer. Man kan benytte medarbejdersamtaler målrettet seniorer. Man bør udvikle et passende antal stillinger, hvor de seniorer, der bliver chefer eller konsulenter, kan få en holdbar og perspektivrig platform at arbejde videre på. EKSEMPLER PÅ DÅRLIG SENIORPOLITIK Man kan arbejde i staten, når man er over 7 år. Chefer der i tide er skredet ind over for ineffektive seniormedarbejdere. Det er vigtigt fortsat at stille krav. Efter en vis alder er det slut med tillæg og forfremmelser man forventes at blive siddende. Afskedigelse af mangeårig medarbejder uden helhjertet forsøg på at finde alternative opgaver. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af kommentarer i spørgeskemaets rubrik til åbne svarmuligheder. Respondenterne noterer kun fire forskellige eksempler på dårlig seniorpolitik i rubrn for åbne svarmuligheder. Se tekstboksen. Eksemplerne afspejler netop en mangel på individuelle løsninger uden aldersbetinget forskelsbehandling. Tine Sørensen 27. august 4

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstid 2015

Undersøgelse af arbejdstid 2015 Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Medlemspulsundersøgelse

Medlemspulsundersøgelse Evaluering af kommunalreformen Medlemspulsundersøgelse FOA Juni 2007 REFORMGRUPPEN Medlemspulsundersøgelse om kommunalreformen Forbundet har gennemført en medlemspulsundersøgelse i april måned 2007 med

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis? Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Seniorordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Seniorordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Seniorordninger HSU 21. september 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering. BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3-års sprogvurdering BILAG 2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater Lena Basse Hans Månsson Dorthe Bleses Rune N. Jørgensen Nationalt Videncenter for Læsning

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? DIN ARBEJDSSITUATION De følgende spørgsmål omhandler din daglige arbejdssituation. Vi ønsker din oplevelse af forholdene, og der er ikke rigtige og forkerte svar. Prøv så vidt muligt at forholde dig til

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 5536 4762 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Resultater - - Total INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere