Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner."

Transkript

1 Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS

2 Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger om Ungeprofil...3 Kriminalitet...6 Resume kriminalitet:...6 Alkohol...19 Resume om alkohol:...19 Rygning...34 Resume af rygning:...34 Euforiserende stoffer...41 Resume af euforiserende stoffer:...41 Chat, sms og seksualitet...52 Resume af chat, sms og seksualitet:...52 Sundhed...62 Resume af sundhed:...62 Trivsel i skolen...77 Resume af trivsel:...77 Livsvilkår for de hårdest ramte...94 Resume af livsvilkår for de hårdest ramte:

3 Baggrundsoplysninger om Ungeprofil Kort om undersøgelsen Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner, som tilsammen udgør Sydøstjyllands Politikreds og SSP-samråd, og er gået sammen om denne livsstilsundersøgelse for at skabe et fælles grundlag for vurdering af diverse kriminalpræventive indsatser. Formålet med undersøgelsen er, at kommunerne kan blive bedre til at vælge de metoder, som har størst effekt mht. forebyggelse af kriminalitet, misbrug og mistrivsel. Respondent-base Alle elever på 7., 8. og 9. årgang på de kommunale skoler og i de i kommunen beliggende privat- og friskoler har været potentielle respondenter. Enkelte specialskoler med handicappede børn har ikke deltaget i undersøgelsen, da den enkelte kommune har vurderet, at de unges funktionsniveau ikke har været tilstrækkeligt i forhold til meningsfuld deltagelse i undersøgelsen. Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udarbejdet af SSP-medarbejderne i de deltagende kommuner. Spørgeskemaet trækker både på spørgsmål fra Kræftens Bekæmpelses MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag)-undersøgelse (se og på spørgsmål fra professor Flemming Balvigs Den Ungdom -undersøgelse, ligesom spørgeskemaet indeholder spørgsmål, som den samlede gruppe af SSP-medarbejdere har fundet relevant at medtage. Inspirationen fra MULD og Den Ungdom er med til at øge undersøgelsens validitet, idet undersøgelsens spørgsmål om bl.a. livsstil og kriminalitet er velgennemtestede. Med henblik på at øge reliabiliteten er spørgeskemaet testet på en gruppe ungdomsskoleelever, der efterfølgende har medvirket i en gennemgang af spørgeskemaet med henblik på at rette uklarheder og mulige kilder til misforståelser. Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået i perioden november-december Respondenterne har udfyldt et elektronisk spørgeskema via Internettet. Alle respondenter har fået udleveret hver sin unikke kode, der har givet adgang til spørgeskemaet. Dette er sket for at sikre, at ingen respondenter har haft mulighed for at svare mere end én gang. Udfyldelsen er sket i undervisningstiden. Dette er sket for at øge svarprocenten. Samtidig har eleverne haft mulighed for at spørge den tilstedeværende lærer til råds, hvis der var spørgsmål, eleverne var i tvivl om betydningen af, hvilket er med til at øge reliabiliteten. Test-spørgsmål 3

4 I spørgeskemaet er der indsat et testspørgsmål, der omhandler hvorvidt den unge har prøvet rusmidlet Rotamin, som ikke findes. Spørgsmålet er indsat med henblik på at kunne identificere de unge, der angiver et helt urealistisk forbrug af rusmidler og derved ikke har interesse i at bidrage konstruktivt til undersøgelsen. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der i alt 110 respondenter, der har svaret, at de har prøvet Rotamin. Tabel 1: Respondenter, der har prøvet Rotamin fordelt på kommuner og klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt antal % antal % antal % antal % Skanderborg 7 1,0 8 1,1 3 0,5 18 1,0 Horsens 9 1,2 19 2,6 10 1,7 38 1,8 Hedensted 4 0,7 19 4,1 7 2,4 30 2,3 Billund 1 0,5 4 2,3 2 1,5 7 1,4 Kolding 7 1,1 6 0,6 4 0,7 17 0,9 I alt 28 1,0 56 2,0 26 1, ,4 Der er ikke grundlag for en fuldstændig eksklusion af gruppen i hele undersøgelsen. Derfor er de 110 respondenter gennemgået enkeltvis. Gennemgangen viser, at de respondenter, der har prøvet Rotamin, generelt udviser et urealistisk forbrug af stoffer og alkohol. Derfor indgår de 110 respondenter ikke i de delanalyser, der involverer eget brug af stoffer, alkohol, cigaretter og vandpibe. Der bør være særlig opmærksomhed om konklusionerne på disse områder, idet man ved eksklusionen formentlig har fjernet nogle respondenter, der trods alt har et forbrug af stoffer og alkohol på et eller andet niveau. Det er derfor muligt, at nogle brugere ikke er med i undersøgelsen, hvilket vil give en pejling på et mindre forbrug end tilfældet er. Det er ikke på samme måde muligt at se et mønster i de øvrige svar (der ikke omhandler eget forbrug af diverse rusmidler) hos de enkelte respondenter, hvorfor de indgår i de øvrige delanalyser. Rotamin-brugerne udgør dog en relativt lille andel (1,4 % af dem, der har deltaget i undersøgelsen), hvorfor deres betydning i det samlede billede også er relativt lille. Svarprocent og bortfald Som det fremgår af tabel 2 nedenfor er den samlede svarprocent for undersøgelsen 72,3 %. Der er ikke stor variation på tværs af årgangene. Derimod er der stor variation på tværs af kommunerne, hvor Billund og Kolding Kommuner skiller sig ud med relativt lave svarprocenter. Tabel 2: Svarprocent fordelt på kommuner og klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt svar elever % svar elever % svar elever % svar elever % Skanderborg , , , ,2 Horsens , , , ,5 Hedensted , , , ,1 Billund , , , ,0 Kolding , , , ,6 I alt , , , ,3 4

5 Der er tale om populationsdata og dermed ikke en repræsentativ udvalgt respondentgruppe. Idet dataindsamlingen er foregået i skoletiden, er de 7., 8. og 9. klasser, der ikke deltager i undersøgelsen, dem, der ikke har været i skole. Det giver en mulig skævhed i datamaterialet, idet unge, der ikke er i skole, kunne repræsentere en anden livsstil, end de, der er i skole. Det skal dog understreges, at dataindsamlingen for en stor dels vedkommende er sket under Influenza A-pandemien, hvorfor det er mere tilfældigt, hvem der ikke har været i skole og dermed hvilke unge, der ikke indgår i datamaterialet. Samtidig er det ikke muligt at undersøge, hvorvidt der er størst bortfald hos piger eller hos drenge. Opsummering Ungeprofilundersøgelsen er baseret på populationsdata, hvilket betyder, at der må tages et generelt forbehold for skævheder i datamaterialet. Samtidig er der ikke en fuldstændig viden om, hvilke grupper det er, at undersøgelsen ikke rammer. Dette gælder særligt gælder for Billund og Kolding Kommuner, hvor den lave svarprocent gør, at der må tages større forbehold. For begge kommuner gælder imidlertid, at der er tale om fravær af hele skoler, hvorfor undersøgelsen er troværdig i de inddragne dele af kommunerne. Samtidig skal resultater i analyser med få respondenter (som følge af udskilningsspørgsmål ) anvendes med en særlig forsigtighed. I sammenligninger med MULD-undersøgelsen og Den Ungdom er der behov for at være særlig opmærksom, idet disse to undersøgelser baserer sig på en repræsentativ stikprøve. En direkte sammenligning skal altså gennemføres med forbehold grundet de forskellige dataindsamlingsmetoder. Det vil dog fortsat være plausibelt at sammenligne pejlinger og tendenser. Undersøgelsens resultater kan således ikke anvendes til at lave skråsikre konklusioner om de unges livsstil, men undersøgelsens resultater vil i høj grad være anvendelige til at give en retvisende pejling på de unges livsstil og holdninger i de fem kommuner. 5

6 Kriminalitet Resume kriminalitet: Tyveri - Mere end hver femte har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. - 11,8 % af eleverne i 9. klasse har alene eller sammen med andre stjålet en cykel inden for de seneste 12 måneder. - 2,1 % af de unge har alene eller sammen med andre stjålet en bil inden for de seneste 12 måneder. - Det er mere udbredt blandt de unge at stjæle varer i butikker end fra stativer uden for forretninger eller i omklædningsrum. - Mere end hver tiende dreng har taget imod noget, som han vidste eller troede var stjålet. Indbrud - Omkring 2 % har alene eller sammen med andre begået indbrud indenfor de seneste 12 måneder. - De unge i 8. klasse har i højere grad end de øvrige unge været med til eller alene begået indbrud de seneste 12 måneder. Konflikt med politiet - 15,4 % har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdselsloven. - 6,6 % har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven. - Andelen af unge, som én gang har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdsels- eller straffeloven stiger med klassetrin. Andelen som har været i konflikt med politiet mere end en gang er derimod størst i 8. klasse. - Unge med ulovlige knallerter er mere tilbøjelige til at have været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdsels- og straffeloven end unge med lovlige knallerter. - De unge, som mobber og de som bliver mobbet mest, er mest tilbøjelige til at have været i konflikt med politiet. 6

7 Tyveri Omkring hver femte har de seneste 12 måneder stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme (21,2 %) samt penge (19,6 %), mens 9,8 % har stjålet cigaretter. Forskellen mellem kønnene er begrænset, dog er drengene lidt mere tilbøjelige end pigerne til at have stjålet øl, vin eller spiritus. Tabel 3: Stjålet derhjemme seneste 12 måneder fordelt på køn Drenge Piger I alt Stjålet cigaretter derhjemme 9,8% 9,9% 9,8% Stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme 22,2% 20,2% 21,2% Stjålet penge derhjemme 19,7% 19,5% 19,6% Antal respondenter Procentdelen af unge, som har stjålet penge, cigaretter, øl, vin eller spiritus derhjemme, stiger med klassetrin. Særligt øl, vin og spiritus stiger mellem klassetrinene, hvor der er en forskel på 9,8 procentpoint fra 7. (14,1 %) til 8. klasse (23,9 %). De unge i Horsens Kommune har i højere grad end de unge i de øvrige kommuner stjålet cigaretter og penge derhjemme. De unge i Skanderborg Kommune har i højere grad stjålet øl, vin eller spiritus. 7

8 8,6 % af de unge har alene eller sammen med andre stjålet en cykel de seneste 12 måneder. 3,2 % og 2,1 % af de unge har hhv. stjålet en knallert eller scooter eller stjålet en bil. Procentdelen af drenge, som har begået disse typer af kriminalitet, er over dobbelt så stor som procentdelen af piger. 8

9 Procentdelen af de unge, som har stjålet en cykel stiger med klassetrin. I 7. klasse havde 6,2 % stjålet en cykel, mens det tilsvarende tal var 8,7 % og 11,8 % i hhv. 8. og 9. klasse. Fra 7. til 8. klasse er der desuden en lille stigning i procentdelen af unge, som har stjålet en scooter eller knallert, mens andelen er nogenlunde konstant til og med 9. klasse. De unge i Horsens Kommune har de største procentdele af unge, som alene eller sammen med andre har stjålet en cykel, knallert eller scooter eller en bil. Billund Kommune har også en stor procentdel, som har stjålet cykler, mens Hedensted Kommune har den næsthøjeste andel af unge, som har stjålet hhv. knallert eller scootere eller biler. Hvis man ser nærmere på tallene fordelt på kommuner og klassetrin, så er der forskel mellem kommunerne på tværs af klassetrinnene. Horsens Kommune ligger over kreds- 9

10 gennemsnittet på alle tre forseelser for samtlige klassetrin, mens der ikke er nogen af kommunerne, som ligger under kredsgennemsnittet for samtlige klassetrin på alle tre forseelser. Tabel 4: Procentdel af unge som har stjålet cykel, knallert eller scooter samt bil de seneste 12 måneder fordelt på klassetrin og kommuner Stjålet en cykel Stjålet en knallert eller scooter Stjålet en bil 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl Skanderborg 4,1% 7,6% 12,7% 1,1% 2,0% 2,3% 1,2% 1,6% 1,4% Horsens 8,7% 11,5% 12,7% 3,2% 6,6% 5,7% 2,5% 4,4% 3,3% Hedensted 4,2% 7,8% 13,9% 2,4% 4,6% 4,2% 1,7% 3,7% 2,8% Billund 7,1% 11,1% 13,3% 2,0% 1,2% 3,1% 1,0% 0,6% 2,4% Kolding 7,3% 6,7% 8,8% 2,0% 2,6% 3,7% 1,8% 1,5% 1,3% Kreds 6,2% 8,7% 11,8% 2,2% 3,8% 3,9% 1,8% 2,0% 2,2% Der er en lidt større procentdel af 8. klasserne, som har stjålet varer i en butik eller fra stativer eller udstillinger uden for butikker de seneste 12 måneder. Der er kun 0,5 procentpoints forskel mellem de tre klassetrin ift. unge, som har stjålet tøj, penge eller mobiltelefoner fra garderober eller omklædningsrum. Horsens Kommune har de største andele af unge som har stjålet i butik, udenfor eller fra et omklædningsrum. Billund Kommune har lavere procentdele end de øvrige bortset fra Kolding ift. at stjæle i omklædningsrum. 10

11 Fordelt på klassetrin har Horsens Kommuner lidt højere andele af unge, som har begået tyveri end kredsgennemsnittet. De øvrige kommuner ligger ikke konsekvent over eller under kredsgennemsnittet, når der tages højde for klassetrin. Tabel 5: Typer af tyveri de seneste 12 måneder fordelt på klassetrin og kommuner. Stjålet varer i en butik Stjålet varer fra stativer eller udstillinger udenfor en butik Stjålet tøj, penge eller mobiltelefon fra garderober eller omklædningsrum 7. klasse 8. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Skanderborg 6,0% 8,7% 9,9% 1,7% 2,2% 2,5% 2,1% 2,3% 3,5% Horsens 8,1% 13,1% 10,2% 3,1% 4,4% 3,4% 3,8% 4,8% 4,7% Hedensted 5,3% 7,8% 10,2% 1,8% 4,1% 2,8% 2,3% 4,8% 3,2% Billund 4,1% 4,2% 6,2% 1,5% 0,6% 3,2% 2,0% 1,2% 3,2% Kolding 7,8% 7,7% 6,3% 2,9% 2,1% 1,3% 2,6% 1,5% 1,7% Kreds 6,7% 9,2% 8,6% 2,4% 3,1% 2,5% 2,7% 3,2% 3,2% 8,2 % af de unge har taget imod noget, som de vidste eller troede var stjålet, mens 3,3 % har truet sig til noget, som ikke tilhørte dem. Drengene tager i højere grad end pigerne imod stjålne varer og tiltvinger sig ting, som ikke tilhører dem. 11

12 Procentdelen af unge, som har taget imod noget de vidste eller troede var stjålet, stiger med klassetrin. Procentdelen, som har truet eller ved tvang taget eller forsøgt at tage noget som ikke tilhørte dem, er størst i 8. klasse (3,8 %), men forskellen mellem klassetrinene ligger inden for 1,3 procentpoint. Horsens Kommune har de største procenter af unge, som har taget imod noget de vidste eller troede var stjålet samt truet eller ved tvang taget noget, der ikke tilhørte dem. Skanderborg og Hedensted Kommuner har de næsthøjeste andele, og Billund og Kolding Kommuner ligger lavest. 12

13 Indbrud Omkring 2 % af de unge har inden for de seneste 12 måneder alene eller sammen med andre begået indbrud. Procentdelen er størst for drengenes vedkommende, mens det for pigernes vedkommende er lidt over 1 %. Tabel 6: Typer af indbrud de seneste 12 måneder fordelt på køn Drenge Piger I alt Brudt ind i en forretning, virksomhed, lager eller lignende 2,8% 1,2% 2,0% Brudt ind i et sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus 3,3% 1,1% 2,1% Brudt ind i et hus eller en lejlighed 2,9% 1,2% 2,0% Antal respondenter klasserne har i lidt højere grad end 7. og 9. klasserne brudt ind i forretninger, sommerhus og lejligheder etc. Forskellen er størst mellem 7. og 8. klasse. Forskellen mellem klassetrinene er dog meget lille. 13

14 Kurverne for de forskellige typer af indbrud følger samme tendens. Horsens Kommune ligger højest efterfulgt af Hedensted Kommune. Billund Kommune ligger lavest. Der er dog kun ca. 2 procentpoints forskel mellem højeste og laveste andele. 14

15 Skanderborg Kommune ligger under kredsgennemsnittet for alle tre forseelser for alle tre klassetrin, mens Horsens Kommune omvendt ligger over. Tabel 7: Procentdel af unge som har brudt ind i forretninger, sommerhuse samt huse eller lejligheder fordelt på klassetrin og kommuner Brudt ind i forretning, virksomhed, lager eller lignende Brudt ind i sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus Brudt ind i hus eller lejlighed 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl Skanderborg 0,8% 2,1% 1,8% 0,8% 1,7% 1,2% 0,9% 2,0% 1,3% Horsens 2,7% 3,7% 3,0% 2,8% 4,1% 3,8% 2,6% 3,7% 3,2% Hedensted 1,3% 3,9% 2,0% 2,1% 3,7% 2,1% 1,3% 3,5% 2,1% Billund 0,5% 0,6% 1,6% 1,5% 0,6% 1,6% 1,0% 0,6% 2,4% Kolding 1,3% 1,3% 0,8% 1,8% 1,6% 1,3% 1,7% 1,0% 1,4% Kreds 1,6% 2,6% 1,9% 1,8% 2,6% 2,0% 1,6% 2,3% 2,0% Konflikt med politiet 15,4 % og 6,6 % af de unge har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af hhv. færdselsloven og straffeloven. Drengene har i højere grad end pigerne været i konflikt med politiet det gælder både ift. overtrædelser af færdsels- og straffeloven. Tabel 8: Konflikt med politiet pga. overtrædelser af loven fordelt på køn Været i konflikt med færdselsloven Været i konflikt med straffeloven Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Nej 81,8% 87,3% 84,6% 91,0% 95,8% 93,4% En gang 10,4% 8,3% 9,4% 6,3% 3,1% 4,7% Mere end en gang 7,7% 4,4% 6,0% 2,7% 1,1% 1,9% I alt 99,9% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Andelen af unge, som én gang har været i konflikt med politiet pga. overtrædelse af enten straffeloven eller færdselsloven er stigende med klassetrin. Kurven for dem, som har været i konflikt med politiet mere end én gang knækker i 8. klasse, hvor den topper. Det gælder både for overtrædelser af straffeloven og færdselsloven. 15

16 Der er en markant større andel af unge i Billund Kommune (23,5 %), som har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdselsloven, mens Horsens Kommune har den største procentdel, som har været i konflikt med straffeloven. 16

17 9,5 % af de unge har en knallert og over halvdelen af knallerterne er ulovlige (56,1 %). Hedensted Kommune har de største andele af unge som har knallerter og ulovlige knallerter. Skanderborg Kommune har de tilsvarende laveste andele. Tabel 9: Procentdel af unge, som har en knallert fordelt på kommune og om de er lovlige Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Har en knallert 6,7% 11,2% 11,8% 10,7% 8,5% 9,5% - ulovlig knallert 46,9% 53,9% 64,2% 54,7% 59,5% 56,1% - lovlig knallert 53,1% 46,1% 35,8% 45,3% 40,5% 43,9% Unge, som har en ulovlig knallert, er mere tilbøjelige end dem med lovlige knallerter til at have været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdselsloven (48,7%) og straffeloven (19,9 %). Andelen af unge, som en eller flere gange har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffe- og færdselsloven, er størst blandt dem, som mobbes mest. Blandt de unge, som er blevet mobbet flere gange om ugen den seneste måned har 32,1 % og 20,3 % været i konflikt med politiet pga. overtrædelse af hhv. færdsels- og straffeloven. For dem, som ikke er blevet mobbet den seneste måned er de tilsvarende tal hhv. 15,2 % og 6,3 %. 17

18 Der er desuden en klar sammenhæng mellem at udøve mobning og have været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af loven. Jo oftere de unge har mobbet andre, des mere tilbøjelige til at have været i konflikt med politiet. Det gælder både for overtrædelser af færdsels- og straffeloven. Blandt dem, som har mobbet andre i skolen flere gange om ugen, har 44,7 % været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven. 18

19 Alkohol Resume om alkohol: Alkoholforbrug - Hver tredje unge drikker aldrig alkohol. Blandt de unge, som drikker, er det mest almindeligt at drikke 2 gange om måneden. - Alkoholforbruget stiger med klassetrin. - De fleste unge drikker deres første genstand som 13-årig og er fuld for første gang som 14-årig. - Unge drikker sig primært fulde for at komme i feststemning, og fordi det er sjovt. Flertalsmisforståelser - De unge tror, at de jævnaldrende i kommunen og særligt de unge i København er fulde markant oftere end deres venner. Hvem drikker? - Unge, som bor hos mor og far, er mindre tilbøjelige til at have drukket alkohol end særligt dem, som bor hos faren. - Unge, hvis forældre har eller har haft et stort alkoholforbrug, er mere tilbøjelige til at drikke alkohol. - Unge, som ikke må drikke for deres forældre, er langt mindre tilbøjelige til at have drukket alkohol end unge, som gerne må. - Unge, hvis forældre er uenige, drikker næsten lige så meget, som de unge der har fået lov til at drikke alkohol. 19

20 Alkoholforbrug Ca. hver tredje unge drikker aldrig alkohol (32,4 %). Over halvdelen drikker aldrig eller sjældnere end 1 gang om måneden. Af dem, som drikker, er det mest hyppige svar 2-4 gange om måneden (23,6 %). Under 10 % af de unge drikker 2 eller flere gange om ugen. Der er en større andel blandt pigerne, som aldrig har drukket alkohol. Tabel 10: Alkoholforbrug: Hvor ofte drikker du alkohol? Fordelt på køn Drenge Piger I alt Aldrig 29,1% 35,6% 32,4% Sjældnere end 1 gang om måneden 22,7% 21,8% 22,3% Højst 1 gang om måneden 13,4% 13,7% 13,5% 2-4 gange om måneden 24,7% 22,6% 23,6% 2-3 gange om ugen 8,3% 5,5% 6,8% 4 gange om ugen eller oftere 1,8% 0,8% 1,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Nedenstående tabel viser, hvor stor en procentdel af årige, som drikker alkohol fordelt på de enkelte kommuner. Pga. meget få 17-årige respondenter bør tallene for de 17-årige ikke tillægges nogen betydning. Tabel 11: Procentdel af unge, som drikker alkohol fordelt på alder og kommune. 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I alt Skanderborg 46,1% 47,8% 67,3% 85,5% 82,8% 100,0% 66,5% Horsens 53,9% 47,3% 69,0% 83,0% 77,5% 40,0% 66,3% Hedensted 57,7% 53,6% 71,5% 89,9% 76,6% 100,0% 69,4% Billund 57,2% 60,1% 83,6% 89,2% 80,0% 0,0% 75,9% Kolding 44,8% 49,2% 66,3% 83,4% 75,4% 0,0% 66,6% Kreds 51,4% 50,0% 69,2% 85,1% 78,1% 50,0% 67,5% Note: Der er meget få respondenter, som er 17 år, hvorfor tallene for de 17-årige skal tages med forbehold. Billund Kommune har den mindste andel af unge, som ikke har drukket alkohol (24,1 %). Dette er særligt bemærkelsesværdigt eftersom Billund har et forholdsvist stort antal af 7. klasser blandt deres respondenter. Skanderborg Kommune har den mindste andel af unge, som drikker flere gange om ugen (6 %). De øvrige fire kommuner har en lidt større andel, hvor forskellen imellem dem er begrænset til højest 2 procentpoint. 20

21 Figuren på næste side viser alkoholforbruget fordelt på kommuner og klassetrin. Figuren giver en bedre mulighed for sammenligning på tværs af kommunerne, da den tager højde for klassetrin. Figuren viser, at Billund Kommune har den mindste andel af unge, som aldrig har drukket for 7. og 8. klasse, mens Hedensted Kommune har den mindste andel i 9. klasse. 21

22

23 I forhold til alder for første drukket genstand så har næsten 2 ud af 3 af de unge aldrig drukket alkohol (32,4 %), og herudover har 9,7 % ikke drukket en hel genstand. Den mest hyppige debutalder er 13 år (18,4 %) og dernæst 14 og 12 for hhv. piger og drenge. Tabel 12: Debutantalder for drukket genstand fordelt på køn Drenge Piger I alt Aldrig drukket alkohol 29,1% 35,6% 32,4% Har ikke drukket en HEL øl, et glas vin eller et glas spiritus 8,1% 11,2% 9,7% Yngre end 12 år 13,2% 6,9% 10,0% 12 år 14,4% 11,4% 12,9% 13 år 19,1% 17,7% 18,4% 14 år 11,9% 13,9% 12,9% 15 år 3,8% 3,2% 3,5% 16 år 0,3% 0,1% 0,2% 17 år 0,0% 0,0% 0,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Note: Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Drikker aldrig alkohol referer til de unge, som tidligere har svaret, at de aldrig har drukket alkohol. Skanderborg Kommune har den mindste andel af unge, som var yngre end 12 (7,8 %), mens Horsens og Hedensted Kommune har de tilsvarende største andele (hhv. 11,4 % og 12,0 %). Billund Kommune har en relativ stor andel af unge, som havde deres debutalder for drukket genstand som 12-årig (18,2 %).

24 6 ud af 10 af de unge (59,2 %) har aldrig været fulde. Af dem, som har været fulde, havde de fleste deres debut som 14-årig (13,2 %). En stor andel har prøvet at drikke, men aldrig været fuld (26,8 %). Drengene har i højere grad og tidligere været fulde end pigerne. Tabel 13: Debutantalder for fuld første gang fordelt på køn Drenge Piger I alt Aldrig drukket alkohol 29,1% 35,6% 32,4% Drikker, men har aldrig været fuld 27,5% 26,1% 26,8% Yngre end 12 år 5,1% 2,6% 3,8% 12 år 5,8% 5,2% 5,5% 13 år 13,8% 11,8% 12,8% 14 år 13,0% 13,4% 13,2% 15 år 5,3% 5,0% 5,1% 16 år 0,4% 0,1% 0,3% 17 år eller ældre 0,1% 0,1% 0,1% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Note: Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Drikker aldrig alkohol referer til de unge, som har svaret, at de aldrig har drukket alkohol. Jeg har aldrig været fuld referer til de unge, som har drukket alkohol men ikke været fulde. 24

25 Langt flere har været fulde i 9. klasse (70,3 %) end hhv. 8. klasse (41,8 %) og 7. klasse (17,2 %). Samtidig falder andelen af unge, som drikker men aldrig har været fulde, når årgangene stiger. Tabel 14: Procentdel af unge som har været fulde fordelt på klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Været fuld 17,2% 41,8% 70,3% 40,8% Drikker, men har aldrig været fuld 33,9% 27,8% 16,2% 26,8% Drikker aldrig alkohol 48,9% 30,4% 13,5% 32,4% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Fordelt på alder er der som forventet en gradvis stigning i andelen af unge, som har prøvet at være fulde. Overraskende har en større andel af 15-årige end 16-årige prøvet at være fuld (gælder også for 17-årige, men her er meget få respondenter, hvilket betyder stor usikkerhed om tallene). Denne sammenhæng skal ses i lyset af, at der er relativt få respondenter, som er fyldt 16 for Billund er det f.eks. 10 respondenter. Forskellen på kredsniveau mellem 15- og 16-årige må dog menes at være valid (heri indgår årige), mens sammenligning af kommunerne ift. 16-årige skal gøres med forbehold. Det samme gør sig i øvrigt gældende ift. 12-årige. Tabel 15: Procentdel af unge, som har været fulde fordelt på alder og kommuner. 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I alt Skanderborg 7,7% 14,7% 39,6% 67,8% 50,0% 100,0% 40,2% Horsens 15,4% 18,3% 39,2% 66,1% 64,3% 40,0% 41,2% Hedensted 11,5% 17,3% 45,2% 69,3% 66,7% 100,0% 42,9% Billund 14,3% 19,9% 49,4% 68,5% 60,0% 0,0% 43,1% Kolding 10,3% 14,0% 38,6% 61,9% 59,0% 0,0% 38,9% Kreds 11,9% 16,3% 40,8% 67,3% 63,8% 50,0% 40,8% Note: Der er meget få respondenter, som er fyldt 17 år, hvorfor tallene for de 17-årige skal tages med forbehold. Få respondenter for enkelte kommuner ift. hhv. 12- og 16-årige, gør sammenligning mellem kommunerne for hhv. 12- og 16-årige skal tages med forbehold. I nedenstående graf ses, hvornår 9. klasserne i de fem kommuner var fulde for første gang. I samtlige kommuner har størstedelen af 9. klasserne deres debut som 14-årig (grafen stiger mest). Hedensted Kommune (82,3 %) ligger over kredsgennemsnittet (70,3 %) mht. andel af 9. klasserne, som har prøvet at være fulde, mens de resterende kommuner ligger lige omkring eller lidt under kredsgennemsnittet (Kolding Kommune: 65,4 %). Den aftagende effekt efter 15 år skal ses i lyset af, at de fleste af 9. klasserne endnu ikke er fyldt 16 eller

26 Note: Den akkumulerede graf viser, hvor mange procent af 9. klasserne, som har prøvet at være fulde ved forskellige aldre. De unge drikker hovedsageligt, fordi det er sjovt (66,6 % af dem, som drikker angiver det som en årsag) og for at komme i feststemning (60,9 %). En stor andel af de unge - hver fjerde dreng og hver tredje pige - angiver andre årsager end de nævnte. Drengene angiver generelt flere årsager til at drikke sig fuld end pigerne gør. Tabel 16: Unge som drikker sig fulde: Årsager til at drikke sig fuld fordelt på køn Drenge Piger I alt Fordi mine venner gør det 13,8% 11,9% 12,9% Fordi det er sjovt 67,4% 65,6% 66,6% Fordi jeg keder mig 5,5% 2,8% 4,2% For at komme i feststemning 60,3% 61,6% 60,9% Fordi det er sejt 3,8% 1,6% 2,7% For bedre at kunne komme i kontakt med det modsatte køn 16,7% 12,8% 14,8% Andre årsager 25,5% 33,6% 29,3% Antal respondenter

27 7. klasserne drikker sig i højere grad end de øvrige fulde pga. andre årsager (38,3 %). Der sker en gradvis, men tydelig ændring mod i højere grad at drikke sig fuld for at komme i kontakt med det modsatte køn, fordi det er sjovt og for at komme i feststemning i de ældre årgange. NB: Spørgsmålet er kun stillet til de unge, som drikker. Derfor henviser procenttallene til, hvor mange procent blandt unge som drikker, som har angivet de enkelte årsager. Eleverne i de fem kommuner drikker stort set på baggrund af de samme årsager, men der er dog enkelte mindre forskelle. Eleverne i Horsens Kommune drikker i lidt højere grad, fordi det sjovt end eleverne i de øvrige kommuner (69,6 %). Eleverne i Hedensted Kommune drikker i højere grad for at komme i feststemning og komme i kontakt med det modsatte køn. Eleverne i Skanderborg Kommune drikker i højere grad pga. andre årsager end de nævnte (31,1 %). 27

28 Note: Den sammenlagte procent overstiger 100 %, fordi det var muligt at vælge flere årsager på en gang. Drengene drikker sig lidt oftere fulde end pigerne, hvilket bl.a. skyldes, at der er en større andel af drengene end pigerne, som drikker. Både blandt drenge og piger er der under 1 %, som har været fulde 10 gange eller flere de seneste 30 dage. Tabel 17: Antal gange de unge har været fulde de seneste 30 dage fordelt på køn Drenge Piger I alt Drikker aldrig alkohol 29,1% 35,6% 32,4% Drikker, men har aldrig været fuld 27,5% 26,1% 26,8% 0 gange 18,0% 15,2% 16,6% 1-2 gange 16,7% 16,7% 16,7% 3-5 gange 6,4% 4,8% 5,6% 6-9- gange 1,4% 0,9% 1,2% 10 gange eller flere 0,8% 0,5% 0,7% I alt 100,1% 99,8% 100,0% Antal respondenter Antallet af gange de unge har været fulde de seneste 30 dage stiger i nogen grad med alderen. Meget få (1,9 %) har været fulde mere end 5 gange i tidsrummet, dog har 4,6 % af de 16-årige været det. Tabel 18: Antal af gange de unge har været fulde de seneste 30 dage fordelt på alder. Fuld de seneste 30 dage 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I alt 28

29 0 gange 10,4% 10,2% 19,7% 19,9% 20,6% 12,5% 16,6% 1-2 gange 0,7% 4,6% 15,9% 31,2% 26,8% 25,0% 16,7% 3-5 gange 0,7% 1,1% 3,6% 12,6% 11,7% 12,5% 5,6% 6-9- gange 0,0% 0,1% 1,0% 2,5% 2,7% 0,0% 1,2% 10 gange eller flere 0,0% 0,3% 0,6% 1,1% 1,9% 0,0% 0,7% Drikker aldrig 48,5% 50,0% 30,8% 14,9% 21,8% 50,0% 32,4% Drikker, men har aldrig været fuld 39,6% 33,7% 28,4% 17,8% 14,4% 0,0% 26,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Note: 0 gange henviser til unge, som på et tidspunkt har været fulde, men ikke de seneste 30 dage. Drikker aldrig henviser til unge, som aldrig drikker. Drikker men har aldrig været fuld henviser til unge, som drikker men aldrig har været fulde. Flertalsmisforståelser De unge tror, at de jævnaldrende i København bliver fulde oftere end de tilsvarende i egen kommune og betydeligt oftere end deres egne venner. Der må være tale om en flertalsmisforståelse. 10 % tror, at næsten alle af deres venner er fulde mindst én gang om måneden, mens det tilsvarende tal for jævnaldrende i kommunen og København er 14,2 % og 23,4 %. Tabel 19: Flertalsmisforståelse: Procentdel som tror, at jævnaldrende (blandt venner, egen kommune og København) er fulde mindst én gang om måneden Venner Kommune København Næsten alle 10,0% 14,2% 23,4% De fleste 13,6% 21,2% 24,7% Omkring halvdelen 10,8% 18,2% 18,3% En del 17,3% 23,7% 17,9% Næsten ingen 25,9% 13,0% 6,9% Ingen 22,4% 9,7% 8,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Samme tendens fremgår fordelt på årgangene. De højere procentandele, når årgangen stiger, er et udtryk for, at de unge drikker sig oftere fulde i 8. og 9. klasse, som tidligere vist. 29

Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen

Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen Juni 2013 Vers. 2.0 2 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Fredericia Kommune. Er du dreng/mand eller pige/kvinde? - Sæt ét kryds 48 52 1.692 0% 25% 50% 75% 100% Hvor gammel er du?

Fredericia Kommune. Er du dreng/mand eller pige/kvinde? - Sæt ét kryds 48 52 1.692 0% 25% 50% 75% 100% Hvor gammel er du? Fredericia Kommune Er du dreng/mand eller pige/kvinde? - Sæt ét kryds 48 52 Dreng/mand Pige/kvinde Hvor gammel er du? - Sæt ét kryds 25 32 24 11 2 13 år eller derunder 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1

Forord UNGEUNDERSØGELSEN KØBENHAVNS VESTEGN 2012 1 Forord Denne rapport Ungeundersøgelsen - Københavns Vestegn 2012 har til formål at udforme en ungeprofil i Københavns Vestegn, hvor der fokuseres på de unges egne udsagn om generel livsstil, trivsel og

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Velkommen til. undersøgelsen. spørgsmålene. Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om, hvordan det er at være ung

Velkommen til. undersøgelsen. spørgsmålene. Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om, hvordan det er at være ung Velkommen til undersøgelsen Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om, hvordan det er at være ung og om unges sundhed og trivsel. Det er vigtigt, at du IKKE lukker skemaet ned, før du er færdig,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser

Eksperimentet. inspirationskatalog. Social pejling og social kapital. teori praksis øvelser Aarhus Eksperimentet Social pejling og social kapital inspirationskatalog teori praksis øvelser AarhusEksperimentet Udgivet: Juli 2013-3. udgave Udgivet af: SSP, Pædagogik og Integration, Børn og Unge,

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere