Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer"

Transkript

1 Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012

2 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø Udarbejdet af en arbejdsgruppe: Mona Rashed, farmaceut; Mikala Holt Havndrup, farmaceut; Kirsten Schæfer, farmaceut; Hans Okkels Birk, MSc Medicinsamtaler gennemført af: Mona Rashed, farmaceut ISBN:

3 Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer Indhold Resumé Indledning Formål Baggrund Målgruppe Metodeudvikling Interview med patientambassadører Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom Opsamling Metode Rekruttering af projektdeltagere Medicinsamtaler med farmaceut Medicinafstemning Medicingennemgang Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Afslutning og dokumentation Opfølgning Dataindsamling og dataanalyse Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Resultater og diskussion Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Antal præparater pr. patient Antal indikationer pr. patient Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 1

4 8.1.4 Antal patienter fordelt på indikationer Lægemidler fordelt på indikationer Antal præparater ved hjerte-kar-sygdom Ændringsforslag fordelt på kategorier Antal ændringsforslag pr. patient Årsag til ændringsforslag Antal ændringsforslag fordelt på lægemiddelgrupper Plan, mål og kontrol for behandling Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Diskussion Økonomi Konklusion Referencer Bilag Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 2

5 Resumé Indledning: Patienter i Region Sjælland, der var i behandling med seks eller flere lægemidler (polyfarmacipatienter), fik tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut. 53 patienter blev inkluderet i projektet, og samtalerne blev gennemført i perioden november 2011 til og med februar Formål: Formålet med projektet var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patientempowerment). Baggrund: Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner og non-compliance (dvs. at behandlingen ikke følges). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund. Målgruppe: Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Metode: Patienterne blev rekrutteret via en avisannonce. Inden medicinsamtalen blev medicinen afstemt på baggrund af patientens medicinoplysninger samt regionens elektroniske IT-system: BOB. I medicinsamtalen blev patienternes medicin gennemgået, og der blev spurgt ind til patienternes viden om egen sygdom og behandling, patientens tilfredshed med behandlingen, patientens måde at håndtere sin medicin på, compliance, patientens mulige oplevelser mht. bivirkninger og symptomer, samt patientens ønsker om forbedringer. Efter medicinsamtalen fik patienten tilsendt et medicinskema med farmaceutens kommentarer/ændringsforslag til patientens lægemiddelbehandling. Efterfølgende var det hensigten, at patienten videreformidlede farmaceutens ændringsforslag til den praktiserende læge, som kunne anvende materialet ved en medicingennemgang med patienten. Resultater og diskussion: Der var 162 ændringsforslag til medicineringen af de 47 patienter, hvilket svarer til ca. 3 ændringsforslag pr. patient. Patienterne var samlet set i behandling med 455 præparater, hvilket betyder, at der var ændringsforslag til ca. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 3

6 hvert 3. præparat, patienterne var i behandling med. Seponering af medicin 1 var det hyppigste ændringsforslag og udgjorde ca. 64 % af de foreslåede ændringer, mens forslag til alternativt præparatvalg og dosisjustering udgjorde hhv. 17 % og 13 %. 95 % af patienterne viste lægen skemaet og drøftede farmaceutens ændringsforslag med lægen. Patienterne blev dermed inddraget aktivt i en drøftelse af deres medicinske behandling. 68 % af patienterne fik ændret deres medicin efter medicinsamtalen på baggrund af medicinskemaet med ændringsforslag. Konklusion: Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden om og indsigt i deres sygdom og behandling, hvilket øger patient-empowerment, compliance, og patienternes kritiske stillingstagen til deres lægemiddelbehandling. Herudover fører medicingennemgang for polyfarmacipatienter til mere rationel lægemiddelbehandling. 1 Seponering: Ophør af behandling med et bestemt lægemiddel. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 4

7 1. Indledning I Region Sjælland er der kroniske patienter og 572 praktiserende læger dvs. at hver praktiserende læge i gennemsnit har tilmeldt ca. 400 kroniske patienter. Kroniske patienter, som er i behandling med mange lægemidler, behandles ofte af flere læger (læger på sygehuset, praktiserende læger samt evt. praktiserende speciallæger). Med de mange aktører kan det være svært at få overblik over patienternes aktuelle medicinske behandling, hvilket bevirker, at det er vanskeligt at sikre rationel lægemiddelbehandling. Lægemiddelenheden i Region Sjælland har gennemført et medicingennemgangsprojekt, hvor polyfarmacipatienter, blev tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut i eget hjem eller i Regionshuset. Der er ikke en fastlagt definition af begrebet polyfarmacipatient, men i nærværende projekt blev polyfarmacipatienter defineret som patienter i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler. Projektet blev finansieret af Sundhedsstyrelsen som led i regeringens kvalitetsreform, hvor der blev afsat 590 millioner kroner til en forstærket indsats over for patienter med kronisk sygdom. 60 af de 590 millioner blev bevilget til en række projekter og aktiviteter i Region Sjælland. Med projektet Polyfarmaci mobilisering af patienters egne ressourcer ønskede Region Sjælland, at teste en medicingennemgangsmodel, som primært involverede patient og farmaceut. I projektet var det patienten, der videreformidlede farmaceutens forslag til lægen, og der var ikke direkte dialog mellem læge og farmaceut. Farmaceuten forsøgte at give patienten mere viden om den medicinske behandling, så patienten i højere grad var i stand til at deltage i en dialog med lægen om egen behandling og farmaceutens forslag. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 5

8 2. Formål Formålet med dette projekt var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patient-empowerment) med henblik på: at håndtere og tage stilling til egen medicinsk behandling at deltage i en dialog med egen læge om egen medicinsk behandling at forbedre compliance 2, concordance 3 og viden om egen medicinsk behandling at udnytte den enkelte patients viden om egen sygdom, så patienten kan få indflydelse på egen lægemiddelbehandling, herunder kontrol og styring at opnå bedre og mere rationel lægemiddelbehandling Projektet indebar ligeledes en test af en samtalemodel og konkrete værktøjer for praktisk gennemførelse af medicingennemgang, hvor patienten var i dialog med en farmaceut om egen medicinsk behandling. 3. Baggrund I en Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2007, fremhævede de praktiserende læger, at mangel på tid er en barriere for kvalitetssikring af patienters samtidige behandling med flere lægemidler. De påpegede, at tiden bruges uhensigtsmæssigt, da meget af den samlede konsultationstid bruges på ajourføring af medicinlister, medicinafstemning 4, som har karakter af en teknisk opgave, i stedet for medicingennemgang 5, hvor lægerne bruger deres faglighed. Patienten bliver ofte en slags mellemmand eller budbringer af information om medicinændringer mellem behandlerne i sundhedsvæsnet, fordi ingen af behandlerne har det samlede overblik over patientens medicin (1,2). 2 Compliance: Udtryk for graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling (14,15). 3 Concordance: En proces omfattende medicinordination og medicinbrug der er baseret på partnerskab. Concordance kan mere uddybende beskrives som en proces mellem en patient og en sundhedsprofessionel, hvorunder beslutninger træffes i fællesskab, og patientens perspektiv anerkendes (14). 4 Medicinafstemning: Lægemiddellisten fra lægen afstemmes med lægemiddellisten fra eksempelvis plejehjemmet, epikrisen eller patienten, så der er en korrekt oversigt over de lægemidler, som patienten er i behandling med (2). 5 Medicingennemgang: En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at optimere den medicinske behandling (2) Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 6

9 Flere projekter om medicinafstemning, som har fokuseret på patientforløb på tværs af sektorer viser, at der både mistes information om den enkelte patients medicinering, og opstår uoverensstemmelser mellem data, da sundhedspersoner i sundhedsvæsnet har forskellige oplysninger om, hvad patienten får af medicin. En del af forklaringen på den manglende overensstemmelse er, at patienten behandles af flere læger, så egen læge ikke nødvendigvis kan redegøre for patientens samlede medicin, da lægen savner information om de enkelte ordinationer (3). I en dansk undersøgelse af 75-åriges lægemiddelforbrug fandt man, at 31 % blev behandlet af flere læger på en gang (4). Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner (5,6,7) og non-compliance 6 (8). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund (9). En stor andel af polyfarmacipatienterne er i behandling med et eller flere lægemidler med tvivlsomme indikationer eller uden aktuel indikation for behandlingen (6). Flere studier har vist, at compliance nedsættes ved behandling med mere end tre lægemidler dagligt, samt hvis et lægemiddel skal indtages mere end to gange dagligt (10). Herudover er det påvist, at behandlingskvaliteten kan være svækket ved polyfarmaci pga. større risiko for interaktioner og bivirkninger, samt at behandlingsregimerne bliver svære at overskue (8). Medicingennemgang er inden for de sidste år blevet udviklet og afprøvet i flere danske projekter. Medicingennemgang kan udføres i patientens eget hjem, i lægens praksis, på apoteket, eller på sygehuset (9). Flere projekter har vist, at systematisk medicingennemgang kan reducere antallet af præparater, uden at det går ud over kvaliteten af den medicinske behandling (6,7,11). Der er kun få projekter, hvor man har testet en samarbejdsmodel, som involverer patient, farmaceut og læge (12,13). I et 3-årigt projekt fra Københavns Universitet har man testet en samarbejdsmodel til medicinafstemning og medicingennemgang med 6 Non-compliance: Udtryk for graden af uoverensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 7

10 deltagelse af patienter og hhv. læger og farmaceuter: Læger og farmaceuter var generelt positivt indstillede overfor videndeling og fandt, at deres færdigheder komplementerede hinanden: Lægen er den kliniske specialist og kender patientens sygehistorie fra daglig praksis, mens farmaceuten i højere grad har specifik viden om farmakoterapi, generisk substitution 7 og analog substitution 8, hvilket anses for at være et godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde. 74 % af patienterne var tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i projektet, 17 % fik forbedret deres compliance og 23 % fik forbedret deres viden (12). 4. Målgruppe Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Polyfarmacipatienterne blev rekrutteret ud fra følgende inklusionskriterier: Patienterne skulle: være i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler være myndige og selvhjulpne have fast bopæl i Region Sjælland kunne kommunikere med farmaceuten være orienterede i tid, sted og egne data have mindst én af følgende sygdomme: Diabetes, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, kroniske smerter, gigt, allergi, depression, astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) repræsentere begge køn - helst lige mange af hver 7 Generisk substitution: Udskiftning til et lægemiddel inden for en gruppe, der indeholder det samme lægemiddelstof, også kaldet synonympræparat (16). 8 Analog substitution: Udskiftning til et lægemiddel, som indeholder et andet lægemiddelstof, som virker på samme sygdom/symptom og har en sammenlignelig effekt (16). Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 8

11 5. Metodeudvikling Inden gennemførelsen af det endelige projekt blev der gennemført fire forundersøgelser i 2. og 3. kvartal af Der blev gennemført: 1. Interview med patientambassadører 2. Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune 3. Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom 4. Fokusgruppeinterviews med patienter med en kronisk sygdom Formålet med gennemførelsen af de nævnte forundersøgelser var: at opnå større indsigt i og forståelse af, hvad det betyder at leve med en kronisk sygdom, og hvordan livet og hverdagen påvirkes, når man lider af en kronisk sygdom at kvalificere projektmetoden og projektværktøjerne, herunder medicinsamtalernes indhold, form og varighed at indsamle gode idéer og erfaringer til hvordan patient-empowerment blandt kroniske patienter styrkes at definere inklusionskriterier for projektets målgruppe 5.1 Interview med patientambassadører Der blev gennemført interviews med otte patientambassadører 9 fra fire patientforeninger: To patienter fra Diabetesforeningen, to patienter fra Hjerteforeningen, og fire patienter fra Lungeforeningen (to med astma og to med KOL). Interviewene var med til, at belyse, hvordan patient-empowerment kunne styrkes for patienter med kronisk sygdom. 5.2 Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Patienterne blev rekrutteret via hjemmeplejen i Sorø Kommune. Patientinformation og samtykkeerklæring kan ses af bilag 1a og 1b. I pilotprojektet deltog 10 polyfarmacipatienter. Patienterne fik tilbudt en medicinsamtale i eget hjem, hvor de 9 Repræsentanter fra patientforeninger med konkrete erfaringer som patienter. Patientambassadører underviser, holder oplæg og fungerer som vejledere for andre patienter. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 9

12 sammen med en farmaceut fik gennemgået deres medicin. Efter samtalen fik de en skriftlig tilbagemelding, med farmaceutens kommentarer og anbefalinger til deres medicin, som blev videreformidlet til lægen, enten via farmaceuten eller via patienten selv. Data blev indsamlet og registreret manuelt (bilag 2). På grundlag af erfaringerne fra pilotprojektet, blev der udviklet et elektronisk spørgeskema (medicingennemgangsskema) i IT-systemet BOB 10 for at standardisere dataregistreringen. 5.3 Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen 11 ) og YouGov Danmark 12, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 671 patienter fra Region Sjælland. Patienterne blev bl.a. spurgt om deres holdning til medicin og om deres håndtering af egen medicinsk behandling. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at patienterne selv mente, at de havde gode muligheder for at påvirke deres sygdom. Sammenlignet med astma- og KOLpatienterne, betragtede diabetes- og hjerte-kar-patienterne i højere grad sig selv som patienter. De foretog ofte hjemmemålinger, tog flere notater om deres symptomer/bivirkninger, havde en mere positiv holdning til at indtage medicin, søgte mere information på internettet, og havde ofte en plan for behandlingskontrol med personlige behandlingsmål. Spørgeskemaet samt de specifikke resultater kan ses i (bilag 3). 10 BOB (Bedst Og Billigst) er Region Sjællands medicin IT-system, som bl.a. kan bruges til at identificere polyfarmacipatienter. Ved hjælp af BOB kan der genereres forskellige rapporter, herunder polyfarmacirapporter, hvoraf det fremgår, hvor mange polyfarmacipatienter, der er i Region Sjælland og i den enkelte læges praksis. For hver polyfarmacipatient findes der en præparatoversigt, som indeholder oplysninger om tilskudsberettiget medicin afhentet på apoteket i det seneste halve år, herunder ATC-koder, indholdsstoffer og standardiserede, lægemiddelspecifikke anbefalinger. IT-systemet er udviklet i samarbejde med Rehfeld Partners A/S. 11 Helbredsprofilen er en hjemmeside, hvor man via en personlig profil kan føre dagbog over sit helbred og indtaste sine hjemmemålte værdier, når man måler vægt, puls, blodtryk og blodsukker derhjemme eller hos lægen. 12 YouGov Danmark er en analyse- og konsulentorganisation, som bl.a. gennemfører markeds- og interessentanalyser og har en database med personer, som har en af de 4 diagnoser: Hjerte-kar, diabetes, astma eller KOL. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 10

13 5.4 Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen) og YouGov Danmark, blev der gennemført fire fokusgruppeinterviews med: 8 hjerte-karpatienter, 8 diabetes-patienter, 8 astma-patienter og 8 KOL-patienter. Det var patienter, som alle havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som i grupper drøftede specifikke spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen. 5.5 Opsamling Gennemførelsen af de fire ovennævnte forundersøgelser førte til en større forståelse for, hvordan det er at leve med en eller flere kroniske sygdomme. Forundersøgelserne var med til at belyse, hvilken målgruppe der skulle rekrutteres til det endelige projekt. Undersøgelserne gav ligeledes viden om, hvilke ressourcer og udfordringer kroniske patienter har, og hvilke muligheder der er for at styrke patient-empowerment. Ligeledes viste forundersøgelserne, at patienterne har brug for mere viden for at kunne indgå i en dialog med lægen. 6 Metode 6.1 Rekruttering af projektdeltagere Inden rekrutteringen af patienterne blev der sendt et orienteringsbrev ud til de praktiserende læger i Region Sjælland, hvori de blev informeret om projektet (bilag 4). Samme information blev også formidlet via Praksisinfo 13 (bilag 5). Der blev annonceret efter patienterne ved annonce i en husstandsomdelt ugeavis (Søndagsavisen) i hhv. oktober og november 2011 (bilag 6). Der var 100 tilmeldinger til projektet, og 53 patienter blev inkluderet i projektet. De resterende blev ekskluderet, da de ikke havde fast bopæl i Region Sjælland, selv om det fremgik af annoncen, at det kun var et tilbud til patienter i Region Sjælland. 13 Praksisinfo: Region Sjællands nyhedsbrev til de praktiserende læger i Region Sjælland som udkommer en gang om måneden. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 11

14 Patienterne fik tilsendt materiale om projektet, et tomt medicinskema samt en samtykkeerklæring med henblik på afgivelse af informeret samtykke om deltagelse (bilag 7a, 7b og 7c). Både medicinskema og samtykkeerklæring skulle udfyldes, underskrives og sendes retur til projektfarmaceuten. Patienterne blev herefter kontaktet for at aftale tidspunkt for en medicinsamtale. 6.2 Medicinsamtaler med farmaceut Medicinsamtalerne blev gennemført i perioden fra november 2011 til og med februar Ved medicinsamtalen med farmaceuten blev evt. lægemiddelrelaterede problemer søgt afdækket, og samtidig blev patientens faste medicin vurderet med fokus på eventuelle forslag til ændringer. Ved medicinsamtalen blev medicinen først afstemt (medicinafstemning) og herefter gennemgået (medicingennemgang). I informationsmaterialet blev det fremhævet, at patienterne kunne tage en pårørende med til medicinsamtalen, hvilket 45 ud af 53 patienter gjorde Medicinafstemning Medicinafstemning blev foretaget på baggrund af patientens udfyldte medicinskema, som blev sammenholdt med medicinoplysningerne fra regionens elektroniske ITsystem (BOB). Der blev udskrevet en oversigt over patientens aktuelle medicinering med standardiserede anbefalinger fra systemet. Anbefalingerne var udarbejdet af lægemiddelenheden (farmaceuter og læger) og automatisk genereret i BOB for de relevante lægemidler (ATC-koder) Medicingennemgang Som en del af medicinsamtalen blev der gennemført en medicingennemgang med fokus på følgende områder: Risiko for bivirkninger og interaktioner Compliance Usikkerhed mht. substitution til kopipræparat Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 12

15 Alternative forslag til præparatvalg, herunder seponering, ændring og/eller supplerende behandling Underdosering og overdosering Hvorvidt der fandtes en individuel behandlingsplan med behandlingsmål for den medicinske behandling for hver kronisk sygdom Hvorvidt der var opstillet måleparametre til egenkontrol Yderligere blev medicinoversigten sammenholdt med regionens rekommandationer (basislisten) samt de nationale rekommandationer fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). 6.3 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Til medicinsamtalerne blev der udviklet et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB-systemet (bilag 8). Skemaet indeholdt en oversigt over patientens tilskudsberettigede medicin (ATC-kode og indholdsstof) købt over en halvårlig periode, patientens fødselsdato og køn samt lægens ydernummer. På baggrund af patientens oplysninger blev der i skemaet tilføjet oplysninger om handelsnavn, styrke, indikation og diagnoser. Herudover blev der for hvert præparat taget stilling til følgende spørgsmål med definerede svarmuligheder: Ændringsforslag Årsag til ændring Ved du, hvorfor du får din medicin? Hvordan synes du medicinen virker for dig? Oplever du gener/bivirkninger ved din medicin? Tager du din medicin som aftalt med lægen? Er der opstillet behandlingsplan? Er der opstillet behandlingsmål? Er der opstillet en plan for behandlingskontrol? I medicingennemgangsskemaet var det muligt at komme med kommentarer til de enkelte præparater. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 13

16 6.4 Manuelt spørgeskema Udover det elektroniske medicingennemgangsskema blev der brugt et spørgeskema, som blev udfyldt manuelt under medicinsamtalerne (bilag 9). Spørgeskemaet omhandlede generelle spørgsmål, der ikke direkte vedrørte den medicin, som patienterne var i behandling med. Spørgeskemaet indeholdt følgende spørgsmål: Kender din læge al den medicin, du får? Får du den nødvendige information fra din læge? Er du tilfreds med lægens information? Læser du indlægssedlen på din medicin? Søger du information om din medicin på nettet? Har du fået information om din medicin på apoteket? Taler du med dine pårørende om din medicin? Glemmer du nogen gange at tage din medicin? Overholder du ofte de aftaler du har med din læge vedr. din behandling, sygdom og kontroller? Siger du det til din læge, når der er noget du er utilfreds med, eller hvis der er noget, du gerne vil have ændret? Lytter din læge til dine behov og ønsker til ændringer? Under samtalen med patienten blev compliance vurderet, og patienterne blev informeret om redskaber, der kunne gøre det lettere at huske medicinindtagelsen som f.eks.: Dosisdispensering, SMS, elektroniske dagbøger, elektroniske kalendere og doseringsæsker. Hvor det var relevant, blev patienterne ligeledes gjort opmærksom på, hvor de fremover kunne søge faglig information om deres sygdom og medicin, idet de blev introduceret til hjemmesiderne: og 6.5 Afslutning og dokumentation På baggrund af det elektroniske medicingennemgangsskema (bilag 10) blev der genereret en rapport til patienten, som indeholdt en aktuel medicinoversigt samt Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 14

17 farmaceutens kommentarer til hvert enkelt præparat (bilag 11). Rapporten blev sendt til patienten efter medicinsamtalen. Farmaceuten anbefalede efterfølgende patienten, og evt. patientens pårørende, at drøfte resultatet af medicinsamtalen med egen læge. 6.6 Opfølgning Som opfølgning på medicinsamtalen blev patienterne efter forudgående aftale kontaktet telefonisk i marts 2012 (ca.1-3 måneder efter besøget) (bilag 12). Ved denne opfølgning blev patienterne spurgt om følgende: Har du vist din læge det medicinskema, som du har fået tilsendt? Har du talt med din læge om de foreslåede medicinændringer? Var lægen enig i de foreslåede medicinændringer? Ændrede lægen medicineringen på baggrund af det udleverede medicinskema? Har du været tilfreds med gennemgangen af din medicin? Har du været tilfreds med at deltage i projektet? Vil du anbefale andre polyfarmacipatienter en lignende medicinsamtale/ medicingennemgang? Har du fået mere viden om din medicin og sygdom, efter deltagelse i projektet? Har du behov for en opfølgende medicingennemgang om et stykke tid, eller når der sker medicinændringer? Har du fået bedre compliance efter projektet? Vil du fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin du er i behandling med, og i hvor lang tid du skal være i behandling? Vil du fremover stille større krav til lægen mht. medicingennemgang løbende/årligt? Til slut blev patienterne spurgt, om de havde behov for yderligere oplysninger om deres lægemiddelbehandling. 7. Dataindsamling og dataanalyse Data blev indsamlet under medicinsamtalerne, samt ved efterfølgende telefonisk opfølgning. Data blev registreret i et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB, et manuelt spørgeskema og et opfølgningsskema. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 15

18 7.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Følgende spørgsmål blev belyst: Hvad var deltagernes gennemsnitsalder? Hvor mange præparater var patienterne i gennemsnit i behandling med? Hvor mange og hvilke kroniske sygdomme var patienterne i behandling for? Hvor mange og hvilke ændringsforslag var der? Hvilke ændringsforslag var der? Hvilke årsager til ændringer var der? Var der opstillet behandlingsmål, behandlingsplan og plan for behandlingskontrol? 7.2 Manuelt spørgeskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange glemte nogle gange at tage deres medicin? Hvor mange fik information om deres medicin på apoteket? Hvor mange talte med deres pårørende om deres medicin? Hvor mange søgte information på nettet vedr. deres medicin? Hvor mange var tilfredse med den information, som de fik fra deres læge? 7.3 Opfølgningsskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange patienter havde diskuteret farmaceutens interventionsforslag med lægen? Hvor mange patienter fik ændret deres medicinering pga. det udleverede medicinskema? Havde patienten oplevet at få mere viden om sygdom og medicin efter projektet? Havde patienten fået bedre compliance? Ville patienten fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin han/hun var i behandling med, og i hvor lang tid han/hun skulle være i behandling? Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 16

19 8. Resultater og diskussion 53 polyfarmacipatienter indgik i projektet. Seks af patienterne kunne ikke identificeres i BOB, da BOB kun indeholder tilskudsberettiget medicin og en del af disse patienters medicin var uden tilskud. De seks patienter indgår derfor alene i analysen af data baseret på det manuelle spørgeskema samt opfølgningen (afsnit 8.2 og 8.3) 8.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Som nævnt i metodeafsnittet, blev der anvendt et elektronisk medicingennemgangsskema i IT-systemet BOB til registrering af data under medicinsamtalen. Resultaterne for hvert emne afrapporteres og diskuteres særskilt i de følgende afsnit. 47 patienter indgik i analysen Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Aldersfordelingen blandt deltagerne i projektet ses af figur mænd og 19 kvinder deltog i projektet. De fleste var i alderskategorien år. Gennemsnitsalderen var 65,8 år. Figur 1 Antal indikationer pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter Aldersgrupper Kvinder Mænd Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 17

20 8.1.2 Antal præparater pr. patient Af figur 2 fremgår det, hvor mange præparater patienterne var i behandling med. Hovedparten af patienterne i projektet var i behandling med 6-10 præparater (37 patienter). 8 var i behandling med præparater, og to var i behandling med mere end 15 præparater. De 47 patienter blev behandlet med i alt 455 præparater svarende til, at patienterne i gennemsnit blev behandlet med ca. 10 forskellige præparater. Figur 2 Antal præparater pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter > 15 Antal præparater Antal indikationer pr. patient Indikationen for et ordineret lægemiddel kan bruges som et mål for, hvilke sygdomme og symptomer patienten behandles for. Figur 3 viser, hvor mange forskellige indikationer (hjerte-kar-sygdom, diabetes, kroniske smerter, mave-tarm-sygdom, gigt, knogleskørhed, depression, KOL, astma, allergi, anden sygdom), der blev angivet pr. patient. Af 47 patienter var der 9, der havde anført 1-2 indikationer, 24 der havde anført 3-4 indikationer, og 14 der havde anført 5-6 indikationer. Resultatet tyder på, at polyfarmacipatienter typisk lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 18

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater

Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger Rapportering af resultater Bente Kirkeby, Birthe Søndergaard, Anna Bira Larsen, Lene Sørensen, Else

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Nyt fra PILLETRILLERNE

Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Robotteknologiske træningsfliser YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking Sticks

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vejledning til medicinmodul/pem i CSC Omsorg. Indholdsfortegnelse. Medicinmodul/PEM

Vejledning til medicinmodul/pem i CSC Omsorg. Indholdsfortegnelse. Medicinmodul/PEM Indholdsfortegnelse Medicinmodul/PEM... 1 Åbne medicinmodul på valgt borger... 2 Tilknytte borger til PEM 1. gang.... 2 Afslutte borger i PEM... 2 Afslutning af medicinadministration af plejepersonale

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland

Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland Resumé af kvalitetsudviklingsprojektet Kommunikation om den medicinske behandling ved sektorovergange i Region Sjælland Indledning og formål Region Sjælland har gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk

Evt. kommentarer til rapporten fremsendes til Embedslægerne Midtjyl- land midt@sst.dk Tilsynsrapport 2010 Skovvænget Ældrecenter J.nr. 2-17-10/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg TLF 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Skovvejen 47 A, 8850 Bjerringbro

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport Maskinel Dosisdispensering Fortællinger fra praksis Arbejdsrapport 21. december 2004 Anne Lee Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg Forfattere Anne Lee Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Rapport - udviklingsprojekt April 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

ÆLDRES BRUG AF MEDICIN

ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Adresse: Bogfinkevej 34, 9700 Brønderslev Kommune: Brønderslev Leder: Centerleder/plejehjemsassistent Dorthe K. Mikkelsen (siden 1. april 2008) Dato for tilsynet: 8.7.2008

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Projektets baggrund og rammer Region Hovedstaden bevilgede DKK 2,5 mio. til projektet i 2010 Projektstart i januar

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tilskudsregler Dosisdispensering Pille-pas Gamle recepter og UTH Ernærings recept Kaos af ernæringsdrikke m.m Afbryd Spørg Eksempler

Læs mere

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder

Læs mere

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke

Lægemidler LÆGEFORENINGEN. behandling med omtanke LÆGEFORENINGEN Lægemidler behandling med omtanke Lægeforeningens lægemiddelpolitik skal medvirke til at skabe de bedst mulige rammer og muligheder for lægemiddelbehandling af høj kvalitet i det danske

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere