Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Transkript

1 Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012

2 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø Udarbejdet af en arbejdsgruppe: Mona Rashed, farmaceut; Mikala Holt Havndrup, farmaceut; Kirsten Schæfer, farmaceut; Hans Okkels Birk, MSc Medicinsamtaler gennemført af: Mona Rashed, farmaceut ISBN:

3 Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer Indhold Resumé Indledning Formål Baggrund Målgruppe Metodeudvikling Interview med patientambassadører Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom Opsamling Metode Rekruttering af projektdeltagere Medicinsamtaler med farmaceut Medicinafstemning Medicingennemgang Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Afslutning og dokumentation Opfølgning Dataindsamling og dataanalyse Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Resultater og diskussion Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Antal præparater pr. patient Antal indikationer pr. patient Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 1

4 8.1.4 Antal patienter fordelt på indikationer Lægemidler fordelt på indikationer Antal præparater ved hjerte-kar-sygdom Ændringsforslag fordelt på kategorier Antal ændringsforslag pr. patient Årsag til ændringsforslag Antal ændringsforslag fordelt på lægemiddelgrupper Plan, mål og kontrol for behandling Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Diskussion Økonomi Konklusion Referencer Bilag Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 2

5 Resumé Indledning: Patienter i Region Sjælland, der var i behandling med seks eller flere lægemidler (polyfarmacipatienter), fik tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut. 53 patienter blev inkluderet i projektet, og samtalerne blev gennemført i perioden november 2011 til og med februar Formål: Formålet med projektet var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patientempowerment). Baggrund: Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner og non-compliance (dvs. at behandlingen ikke følges). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund. Målgruppe: Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Metode: Patienterne blev rekrutteret via en avisannonce. Inden medicinsamtalen blev medicinen afstemt på baggrund af patientens medicinoplysninger samt regionens elektroniske IT-system: BOB. I medicinsamtalen blev patienternes medicin gennemgået, og der blev spurgt ind til patienternes viden om egen sygdom og behandling, patientens tilfredshed med behandlingen, patientens måde at håndtere sin medicin på, compliance, patientens mulige oplevelser mht. bivirkninger og symptomer, samt patientens ønsker om forbedringer. Efter medicinsamtalen fik patienten tilsendt et medicinskema med farmaceutens kommentarer/ændringsforslag til patientens lægemiddelbehandling. Efterfølgende var det hensigten, at patienten videreformidlede farmaceutens ændringsforslag til den praktiserende læge, som kunne anvende materialet ved en medicingennemgang med patienten. Resultater og diskussion: Der var 162 ændringsforslag til medicineringen af de 47 patienter, hvilket svarer til ca. 3 ændringsforslag pr. patient. Patienterne var samlet set i behandling med 455 præparater, hvilket betyder, at der var ændringsforslag til ca. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 3

6 hvert 3. præparat, patienterne var i behandling med. Seponering af medicin 1 var det hyppigste ændringsforslag og udgjorde ca. 64 % af de foreslåede ændringer, mens forslag til alternativt præparatvalg og dosisjustering udgjorde hhv. 17 % og 13 %. 95 % af patienterne viste lægen skemaet og drøftede farmaceutens ændringsforslag med lægen. Patienterne blev dermed inddraget aktivt i en drøftelse af deres medicinske behandling. 68 % af patienterne fik ændret deres medicin efter medicinsamtalen på baggrund af medicinskemaet med ændringsforslag. Konklusion: Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden om og indsigt i deres sygdom og behandling, hvilket øger patient-empowerment, compliance, og patienternes kritiske stillingstagen til deres lægemiddelbehandling. Herudover fører medicingennemgang for polyfarmacipatienter til mere rationel lægemiddelbehandling. 1 Seponering: Ophør af behandling med et bestemt lægemiddel. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 4

7 1. Indledning I Region Sjælland er der kroniske patienter og 572 praktiserende læger dvs. at hver praktiserende læge i gennemsnit har tilmeldt ca. 400 kroniske patienter. Kroniske patienter, som er i behandling med mange lægemidler, behandles ofte af flere læger (læger på sygehuset, praktiserende læger samt evt. praktiserende speciallæger). Med de mange aktører kan det være svært at få overblik over patienternes aktuelle medicinske behandling, hvilket bevirker, at det er vanskeligt at sikre rationel lægemiddelbehandling. Lægemiddelenheden i Region Sjælland har gennemført et medicingennemgangsprojekt, hvor polyfarmacipatienter, blev tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut i eget hjem eller i Regionshuset. Der er ikke en fastlagt definition af begrebet polyfarmacipatient, men i nærværende projekt blev polyfarmacipatienter defineret som patienter i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler. Projektet blev finansieret af Sundhedsstyrelsen som led i regeringens kvalitetsreform, hvor der blev afsat 590 millioner kroner til en forstærket indsats over for patienter med kronisk sygdom. 60 af de 590 millioner blev bevilget til en række projekter og aktiviteter i Region Sjælland. Med projektet Polyfarmaci mobilisering af patienters egne ressourcer ønskede Region Sjælland, at teste en medicingennemgangsmodel, som primært involverede patient og farmaceut. I projektet var det patienten, der videreformidlede farmaceutens forslag til lægen, og der var ikke direkte dialog mellem læge og farmaceut. Farmaceuten forsøgte at give patienten mere viden om den medicinske behandling, så patienten i højere grad var i stand til at deltage i en dialog med lægen om egen behandling og farmaceutens forslag. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 5

8 2. Formål Formålet med dette projekt var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patient-empowerment) med henblik på: at håndtere og tage stilling til egen medicinsk behandling at deltage i en dialog med egen læge om egen medicinsk behandling at forbedre compliance 2, concordance 3 og viden om egen medicinsk behandling at udnytte den enkelte patients viden om egen sygdom, så patienten kan få indflydelse på egen lægemiddelbehandling, herunder kontrol og styring at opnå bedre og mere rationel lægemiddelbehandling Projektet indebar ligeledes en test af en samtalemodel og konkrete værktøjer for praktisk gennemførelse af medicingennemgang, hvor patienten var i dialog med en farmaceut om egen medicinsk behandling. 3. Baggrund I en Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2007, fremhævede de praktiserende læger, at mangel på tid er en barriere for kvalitetssikring af patienters samtidige behandling med flere lægemidler. De påpegede, at tiden bruges uhensigtsmæssigt, da meget af den samlede konsultationstid bruges på ajourføring af medicinlister, medicinafstemning 4, som har karakter af en teknisk opgave, i stedet for medicingennemgang 5, hvor lægerne bruger deres faglighed. Patienten bliver ofte en slags mellemmand eller budbringer af information om medicinændringer mellem behandlerne i sundhedsvæsnet, fordi ingen af behandlerne har det samlede overblik over patientens medicin (1,2). 2 Compliance: Udtryk for graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling (14,15). 3 Concordance: En proces omfattende medicinordination og medicinbrug der er baseret på partnerskab. Concordance kan mere uddybende beskrives som en proces mellem en patient og en sundhedsprofessionel, hvorunder beslutninger træffes i fællesskab, og patientens perspektiv anerkendes (14). 4 Medicinafstemning: Lægemiddellisten fra lægen afstemmes med lægemiddellisten fra eksempelvis plejehjemmet, epikrisen eller patienten, så der er en korrekt oversigt over de lægemidler, som patienten er i behandling med (2). 5 Medicingennemgang: En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at optimere den medicinske behandling (2) Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 6

9 Flere projekter om medicinafstemning, som har fokuseret på patientforløb på tværs af sektorer viser, at der både mistes information om den enkelte patients medicinering, og opstår uoverensstemmelser mellem data, da sundhedspersoner i sundhedsvæsnet har forskellige oplysninger om, hvad patienten får af medicin. En del af forklaringen på den manglende overensstemmelse er, at patienten behandles af flere læger, så egen læge ikke nødvendigvis kan redegøre for patientens samlede medicin, da lægen savner information om de enkelte ordinationer (3). I en dansk undersøgelse af 75-åriges lægemiddelforbrug fandt man, at 31 % blev behandlet af flere læger på en gang (4). Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner (5,6,7) og non-compliance 6 (8). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund (9). En stor andel af polyfarmacipatienterne er i behandling med et eller flere lægemidler med tvivlsomme indikationer eller uden aktuel indikation for behandlingen (6). Flere studier har vist, at compliance nedsættes ved behandling med mere end tre lægemidler dagligt, samt hvis et lægemiddel skal indtages mere end to gange dagligt (10). Herudover er det påvist, at behandlingskvaliteten kan være svækket ved polyfarmaci pga. større risiko for interaktioner og bivirkninger, samt at behandlingsregimerne bliver svære at overskue (8). Medicingennemgang er inden for de sidste år blevet udviklet og afprøvet i flere danske projekter. Medicingennemgang kan udføres i patientens eget hjem, i lægens praksis, på apoteket, eller på sygehuset (9). Flere projekter har vist, at systematisk medicingennemgang kan reducere antallet af præparater, uden at det går ud over kvaliteten af den medicinske behandling (6,7,11). Der er kun få projekter, hvor man har testet en samarbejdsmodel, som involverer patient, farmaceut og læge (12,13). I et 3-årigt projekt fra Københavns Universitet har man testet en samarbejdsmodel til medicinafstemning og medicingennemgang med 6 Non-compliance: Udtryk for graden af uoverensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 7

10 deltagelse af patienter og hhv. læger og farmaceuter: Læger og farmaceuter var generelt positivt indstillede overfor videndeling og fandt, at deres færdigheder komplementerede hinanden: Lægen er den kliniske specialist og kender patientens sygehistorie fra daglig praksis, mens farmaceuten i højere grad har specifik viden om farmakoterapi, generisk substitution 7 og analog substitution 8, hvilket anses for at være et godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde. 74 % af patienterne var tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i projektet, 17 % fik forbedret deres compliance og 23 % fik forbedret deres viden (12). 4. Målgruppe Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Polyfarmacipatienterne blev rekrutteret ud fra følgende inklusionskriterier: Patienterne skulle: være i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler være myndige og selvhjulpne have fast bopæl i Region Sjælland kunne kommunikere med farmaceuten være orienterede i tid, sted og egne data have mindst én af følgende sygdomme: Diabetes, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, kroniske smerter, gigt, allergi, depression, astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) repræsentere begge køn - helst lige mange af hver 7 Generisk substitution: Udskiftning til et lægemiddel inden for en gruppe, der indeholder det samme lægemiddelstof, også kaldet synonympræparat (16). 8 Analog substitution: Udskiftning til et lægemiddel, som indeholder et andet lægemiddelstof, som virker på samme sygdom/symptom og har en sammenlignelig effekt (16). Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 8

11 5. Metodeudvikling Inden gennemførelsen af det endelige projekt blev der gennemført fire forundersøgelser i 2. og 3. kvartal af Der blev gennemført: 1. Interview med patientambassadører 2. Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune 3. Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom 4. Fokusgruppeinterviews med patienter med en kronisk sygdom Formålet med gennemførelsen af de nævnte forundersøgelser var: at opnå større indsigt i og forståelse af, hvad det betyder at leve med en kronisk sygdom, og hvordan livet og hverdagen påvirkes, når man lider af en kronisk sygdom at kvalificere projektmetoden og projektværktøjerne, herunder medicinsamtalernes indhold, form og varighed at indsamle gode idéer og erfaringer til hvordan patient-empowerment blandt kroniske patienter styrkes at definere inklusionskriterier for projektets målgruppe 5.1 Interview med patientambassadører Der blev gennemført interviews med otte patientambassadører 9 fra fire patientforeninger: To patienter fra Diabetesforeningen, to patienter fra Hjerteforeningen, og fire patienter fra Lungeforeningen (to med astma og to med KOL). Interviewene var med til, at belyse, hvordan patient-empowerment kunne styrkes for patienter med kronisk sygdom. 5.2 Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Patienterne blev rekrutteret via hjemmeplejen i Sorø Kommune. Patientinformation og samtykkeerklæring kan ses af bilag 1a og 1b. I pilotprojektet deltog 10 polyfarmacipatienter. Patienterne fik tilbudt en medicinsamtale i eget hjem, hvor de 9 Repræsentanter fra patientforeninger med konkrete erfaringer som patienter. Patientambassadører underviser, holder oplæg og fungerer som vejledere for andre patienter. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 9

12 sammen med en farmaceut fik gennemgået deres medicin. Efter samtalen fik de en skriftlig tilbagemelding, med farmaceutens kommentarer og anbefalinger til deres medicin, som blev videreformidlet til lægen, enten via farmaceuten eller via patienten selv. Data blev indsamlet og registreret manuelt (bilag 2). På grundlag af erfaringerne fra pilotprojektet, blev der udviklet et elektronisk spørgeskema (medicingennemgangsskema) i IT-systemet BOB 10 for at standardisere dataregistreringen. 5.3 Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen 11 ) og YouGov Danmark 12, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 671 patienter fra Region Sjælland. Patienterne blev bl.a. spurgt om deres holdning til medicin og om deres håndtering af egen medicinsk behandling. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at patienterne selv mente, at de havde gode muligheder for at påvirke deres sygdom. Sammenlignet med astma- og KOLpatienterne, betragtede diabetes- og hjerte-kar-patienterne i højere grad sig selv som patienter. De foretog ofte hjemmemålinger, tog flere notater om deres symptomer/bivirkninger, havde en mere positiv holdning til at indtage medicin, søgte mere information på internettet, og havde ofte en plan for behandlingskontrol med personlige behandlingsmål. Spørgeskemaet samt de specifikke resultater kan ses i (bilag 3). 10 BOB (Bedst Og Billigst) er Region Sjællands medicin IT-system, som bl.a. kan bruges til at identificere polyfarmacipatienter. Ved hjælp af BOB kan der genereres forskellige rapporter, herunder polyfarmacirapporter, hvoraf det fremgår, hvor mange polyfarmacipatienter, der er i Region Sjælland og i den enkelte læges praksis. For hver polyfarmacipatient findes der en præparatoversigt, som indeholder oplysninger om tilskudsberettiget medicin afhentet på apoteket i det seneste halve år, herunder ATC-koder, indholdsstoffer og standardiserede, lægemiddelspecifikke anbefalinger. IT-systemet er udviklet i samarbejde med Rehfeld Partners A/S. 11 Helbredsprofilen er en hjemmeside, hvor man via en personlig profil kan føre dagbog over sit helbred og indtaste sine hjemmemålte værdier, når man måler vægt, puls, blodtryk og blodsukker derhjemme eller hos lægen. 12 YouGov Danmark er en analyse- og konsulentorganisation, som bl.a. gennemfører markeds- og interessentanalyser og har en database med personer, som har en af de 4 diagnoser: Hjerte-kar, diabetes, astma eller KOL. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 10

13 5.4 Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen) og YouGov Danmark, blev der gennemført fire fokusgruppeinterviews med: 8 hjerte-karpatienter, 8 diabetes-patienter, 8 astma-patienter og 8 KOL-patienter. Det var patienter, som alle havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som i grupper drøftede specifikke spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen. 5.5 Opsamling Gennemførelsen af de fire ovennævnte forundersøgelser førte til en større forståelse for, hvordan det er at leve med en eller flere kroniske sygdomme. Forundersøgelserne var med til at belyse, hvilken målgruppe der skulle rekrutteres til det endelige projekt. Undersøgelserne gav ligeledes viden om, hvilke ressourcer og udfordringer kroniske patienter har, og hvilke muligheder der er for at styrke patient-empowerment. Ligeledes viste forundersøgelserne, at patienterne har brug for mere viden for at kunne indgå i en dialog med lægen. 6 Metode 6.1 Rekruttering af projektdeltagere Inden rekrutteringen af patienterne blev der sendt et orienteringsbrev ud til de praktiserende læger i Region Sjælland, hvori de blev informeret om projektet (bilag 4). Samme information blev også formidlet via Praksisinfo 13 (bilag 5). Der blev annonceret efter patienterne ved annonce i en husstandsomdelt ugeavis (Søndagsavisen) i hhv. oktober og november 2011 (bilag 6). Der var 100 tilmeldinger til projektet, og 53 patienter blev inkluderet i projektet. De resterende blev ekskluderet, da de ikke havde fast bopæl i Region Sjælland, selv om det fremgik af annoncen, at det kun var et tilbud til patienter i Region Sjælland. 13 Praksisinfo: Region Sjællands nyhedsbrev til de praktiserende læger i Region Sjælland som udkommer en gang om måneden. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 11

14 Patienterne fik tilsendt materiale om projektet, et tomt medicinskema samt en samtykkeerklæring med henblik på afgivelse af informeret samtykke om deltagelse (bilag 7a, 7b og 7c). Både medicinskema og samtykkeerklæring skulle udfyldes, underskrives og sendes retur til projektfarmaceuten. Patienterne blev herefter kontaktet for at aftale tidspunkt for en medicinsamtale. 6.2 Medicinsamtaler med farmaceut Medicinsamtalerne blev gennemført i perioden fra november 2011 til og med februar Ved medicinsamtalen med farmaceuten blev evt. lægemiddelrelaterede problemer søgt afdækket, og samtidig blev patientens faste medicin vurderet med fokus på eventuelle forslag til ændringer. Ved medicinsamtalen blev medicinen først afstemt (medicinafstemning) og herefter gennemgået (medicingennemgang). I informationsmaterialet blev det fremhævet, at patienterne kunne tage en pårørende med til medicinsamtalen, hvilket 45 ud af 53 patienter gjorde Medicinafstemning Medicinafstemning blev foretaget på baggrund af patientens udfyldte medicinskema, som blev sammenholdt med medicinoplysningerne fra regionens elektroniske ITsystem (BOB). Der blev udskrevet en oversigt over patientens aktuelle medicinering med standardiserede anbefalinger fra systemet. Anbefalingerne var udarbejdet af lægemiddelenheden (farmaceuter og læger) og automatisk genereret i BOB for de relevante lægemidler (ATC-koder) Medicingennemgang Som en del af medicinsamtalen blev der gennemført en medicingennemgang med fokus på følgende områder: Risiko for bivirkninger og interaktioner Compliance Usikkerhed mht. substitution til kopipræparat Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 12

15 Alternative forslag til præparatvalg, herunder seponering, ændring og/eller supplerende behandling Underdosering og overdosering Hvorvidt der fandtes en individuel behandlingsplan med behandlingsmål for den medicinske behandling for hver kronisk sygdom Hvorvidt der var opstillet måleparametre til egenkontrol Yderligere blev medicinoversigten sammenholdt med regionens rekommandationer (basislisten) samt de nationale rekommandationer fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). 6.3 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Til medicinsamtalerne blev der udviklet et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB-systemet (bilag 8). Skemaet indeholdt en oversigt over patientens tilskudsberettigede medicin (ATC-kode og indholdsstof) købt over en halvårlig periode, patientens fødselsdato og køn samt lægens ydernummer. På baggrund af patientens oplysninger blev der i skemaet tilføjet oplysninger om handelsnavn, styrke, indikation og diagnoser. Herudover blev der for hvert præparat taget stilling til følgende spørgsmål med definerede svarmuligheder: Ændringsforslag Årsag til ændring Ved du, hvorfor du får din medicin? Hvordan synes du medicinen virker for dig? Oplever du gener/bivirkninger ved din medicin? Tager du din medicin som aftalt med lægen? Er der opstillet behandlingsplan? Er der opstillet behandlingsmål? Er der opstillet en plan for behandlingskontrol? I medicingennemgangsskemaet var det muligt at komme med kommentarer til de enkelte præparater. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 13

16 6.4 Manuelt spørgeskema Udover det elektroniske medicingennemgangsskema blev der brugt et spørgeskema, som blev udfyldt manuelt under medicinsamtalerne (bilag 9). Spørgeskemaet omhandlede generelle spørgsmål, der ikke direkte vedrørte den medicin, som patienterne var i behandling med. Spørgeskemaet indeholdt følgende spørgsmål: Kender din læge al den medicin, du får? Får du den nødvendige information fra din læge? Er du tilfreds med lægens information? Læser du indlægssedlen på din medicin? Søger du information om din medicin på nettet? Har du fået information om din medicin på apoteket? Taler du med dine pårørende om din medicin? Glemmer du nogen gange at tage din medicin? Overholder du ofte de aftaler du har med din læge vedr. din behandling, sygdom og kontroller? Siger du det til din læge, når der er noget du er utilfreds med, eller hvis der er noget, du gerne vil have ændret? Lytter din læge til dine behov og ønsker til ændringer? Under samtalen med patienten blev compliance vurderet, og patienterne blev informeret om redskaber, der kunne gøre det lettere at huske medicinindtagelsen som f.eks.: Dosisdispensering, SMS, elektroniske dagbøger, elektroniske kalendere og doseringsæsker. Hvor det var relevant, blev patienterne ligeledes gjort opmærksom på, hvor de fremover kunne søge faglig information om deres sygdom og medicin, idet de blev introduceret til hjemmesiderne: og Afslutning og dokumentation På baggrund af det elektroniske medicingennemgangsskema (bilag 10) blev der genereret en rapport til patienten, som indeholdt en aktuel medicinoversigt samt Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 14

17 farmaceutens kommentarer til hvert enkelt præparat (bilag 11). Rapporten blev sendt til patienten efter medicinsamtalen. Farmaceuten anbefalede efterfølgende patienten, og evt. patientens pårørende, at drøfte resultatet af medicinsamtalen med egen læge. 6.6 Opfølgning Som opfølgning på medicinsamtalen blev patienterne efter forudgående aftale kontaktet telefonisk i marts 2012 (ca.1-3 måneder efter besøget) (bilag 12). Ved denne opfølgning blev patienterne spurgt om følgende: Har du vist din læge det medicinskema, som du har fået tilsendt? Har du talt med din læge om de foreslåede medicinændringer? Var lægen enig i de foreslåede medicinændringer? Ændrede lægen medicineringen på baggrund af det udleverede medicinskema? Har du været tilfreds med gennemgangen af din medicin? Har du været tilfreds med at deltage i projektet? Vil du anbefale andre polyfarmacipatienter en lignende medicinsamtale/ medicingennemgang? Har du fået mere viden om din medicin og sygdom, efter deltagelse i projektet? Har du behov for en opfølgende medicingennemgang om et stykke tid, eller når der sker medicinændringer? Har du fået bedre compliance efter projektet? Vil du fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin du er i behandling med, og i hvor lang tid du skal være i behandling? Vil du fremover stille større krav til lægen mht. medicingennemgang løbende/årligt? Til slut blev patienterne spurgt, om de havde behov for yderligere oplysninger om deres lægemiddelbehandling. 7. Dataindsamling og dataanalyse Data blev indsamlet under medicinsamtalerne, samt ved efterfølgende telefonisk opfølgning. Data blev registreret i et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB, et manuelt spørgeskema og et opfølgningsskema. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 15

18 7.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Følgende spørgsmål blev belyst: Hvad var deltagernes gennemsnitsalder? Hvor mange præparater var patienterne i gennemsnit i behandling med? Hvor mange og hvilke kroniske sygdomme var patienterne i behandling for? Hvor mange og hvilke ændringsforslag var der? Hvilke ændringsforslag var der? Hvilke årsager til ændringer var der? Var der opstillet behandlingsmål, behandlingsplan og plan for behandlingskontrol? 7.2 Manuelt spørgeskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange glemte nogle gange at tage deres medicin? Hvor mange fik information om deres medicin på apoteket? Hvor mange talte med deres pårørende om deres medicin? Hvor mange søgte information på nettet vedr. deres medicin? Hvor mange var tilfredse med den information, som de fik fra deres læge? 7.3 Opfølgningsskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange patienter havde diskuteret farmaceutens interventionsforslag med lægen? Hvor mange patienter fik ændret deres medicinering pga. det udleverede medicinskema? Havde patienten oplevet at få mere viden om sygdom og medicin efter projektet? Havde patienten fået bedre compliance? Ville patienten fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin han/hun var i behandling med, og i hvor lang tid han/hun skulle være i behandling? Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 16

19 8. Resultater og diskussion 53 polyfarmacipatienter indgik i projektet. Seks af patienterne kunne ikke identificeres i BOB, da BOB kun indeholder tilskudsberettiget medicin og en del af disse patienters medicin var uden tilskud. De seks patienter indgår derfor alene i analysen af data baseret på det manuelle spørgeskema samt opfølgningen (afsnit 8.2 og 8.3) 8.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Som nævnt i metodeafsnittet, blev der anvendt et elektronisk medicingennemgangsskema i IT-systemet BOB til registrering af data under medicinsamtalen. Resultaterne for hvert emne afrapporteres og diskuteres særskilt i de følgende afsnit. 47 patienter indgik i analysen Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Aldersfordelingen blandt deltagerne i projektet ses af figur mænd og 19 kvinder deltog i projektet. De fleste var i alderskategorien år. Gennemsnitsalderen var 65,8 år. Figur 1 Antal indikationer pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter Aldersgrupper Kvinder Mænd Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 17

20 8.1.2 Antal præparater pr. patient Af figur 2 fremgår det, hvor mange præparater patienterne var i behandling med. Hovedparten af patienterne i projektet var i behandling med 6-10 præparater (37 patienter). 8 var i behandling med præparater, og to var i behandling med mere end 15 præparater. De 47 patienter blev behandlet med i alt 455 præparater svarende til, at patienterne i gennemsnit blev behandlet med ca. 10 forskellige præparater. Figur 2 Antal præparater pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter > 15 Antal præparater Antal indikationer pr. patient Indikationen for et ordineret lægemiddel kan bruges som et mål for, hvilke sygdomme og symptomer patienten behandles for. Figur 3 viser, hvor mange forskellige indikationer (hjerte-kar-sygdom, diabetes, kroniske smerter, mave-tarm-sygdom, gigt, knogleskørhed, depression, KOL, astma, allergi, anden sygdom), der blev angivet pr. patient. Af 47 patienter var der 9, der havde anført 1-2 indikationer, 24 der havde anført 3-4 indikationer, og 14 der havde anført 5-6 indikationer. Resultatet tyder på, at polyfarmacipatienter typisk lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 18