Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer"

Transkript

1 Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012

2 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø Udarbejdet af en arbejdsgruppe: Mona Rashed, farmaceut; Mikala Holt Havndrup, farmaceut; Kirsten Schæfer, farmaceut; Hans Okkels Birk, MSc Medicinsamtaler gennemført af: Mona Rashed, farmaceut ISBN:

3 Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer Indhold Resumé Indledning Formål Baggrund Målgruppe Metodeudvikling Interview med patientambassadører Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom Opsamling Metode Rekruttering af projektdeltagere Medicinsamtaler med farmaceut Medicinafstemning Medicingennemgang Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Afslutning og dokumentation Opfølgning Dataindsamling og dataanalyse Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Resultater og diskussion Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Antal præparater pr. patient Antal indikationer pr. patient Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 1

4 8.1.4 Antal patienter fordelt på indikationer Lægemidler fordelt på indikationer Antal præparater ved hjerte-kar-sygdom Ændringsforslag fordelt på kategorier Antal ændringsforslag pr. patient Årsag til ændringsforslag Antal ændringsforslag fordelt på lægemiddelgrupper Plan, mål og kontrol for behandling Manuelt spørgeskema Opfølgningsskema Diskussion Økonomi Konklusion Referencer Bilag Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 2

5 Resumé Indledning: Patienter i Region Sjælland, der var i behandling med seks eller flere lægemidler (polyfarmacipatienter), fik tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut. 53 patienter blev inkluderet i projektet, og samtalerne blev gennemført i perioden november 2011 til og med februar Formål: Formålet med projektet var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patientempowerment). Baggrund: Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner og non-compliance (dvs. at behandlingen ikke følges). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund. Målgruppe: Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Metode: Patienterne blev rekrutteret via en avisannonce. Inden medicinsamtalen blev medicinen afstemt på baggrund af patientens medicinoplysninger samt regionens elektroniske IT-system: BOB. I medicinsamtalen blev patienternes medicin gennemgået, og der blev spurgt ind til patienternes viden om egen sygdom og behandling, patientens tilfredshed med behandlingen, patientens måde at håndtere sin medicin på, compliance, patientens mulige oplevelser mht. bivirkninger og symptomer, samt patientens ønsker om forbedringer. Efter medicinsamtalen fik patienten tilsendt et medicinskema med farmaceutens kommentarer/ændringsforslag til patientens lægemiddelbehandling. Efterfølgende var det hensigten, at patienten videreformidlede farmaceutens ændringsforslag til den praktiserende læge, som kunne anvende materialet ved en medicingennemgang med patienten. Resultater og diskussion: Der var 162 ændringsforslag til medicineringen af de 47 patienter, hvilket svarer til ca. 3 ændringsforslag pr. patient. Patienterne var samlet set i behandling med 455 præparater, hvilket betyder, at der var ændringsforslag til ca. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 3

6 hvert 3. præparat, patienterne var i behandling med. Seponering af medicin 1 var det hyppigste ændringsforslag og udgjorde ca. 64 % af de foreslåede ændringer, mens forslag til alternativt præparatvalg og dosisjustering udgjorde hhv. 17 % og 13 %. 95 % af patienterne viste lægen skemaet og drøftede farmaceutens ændringsforslag med lægen. Patienterne blev dermed inddraget aktivt i en drøftelse af deres medicinske behandling. 68 % af patienterne fik ændret deres medicin efter medicinsamtalen på baggrund af medicinskemaet med ændringsforslag. Konklusion: Dialog med patienterne fører til, at patienterne opnår større viden om og indsigt i deres sygdom og behandling, hvilket øger patient-empowerment, compliance, og patienternes kritiske stillingstagen til deres lægemiddelbehandling. Herudover fører medicingennemgang for polyfarmacipatienter til mere rationel lægemiddelbehandling. 1 Seponering: Ophør af behandling med et bestemt lægemiddel. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 4

7 1. Indledning I Region Sjælland er der kroniske patienter og 572 praktiserende læger dvs. at hver praktiserende læge i gennemsnit har tilmeldt ca. 400 kroniske patienter. Kroniske patienter, som er i behandling med mange lægemidler, behandles ofte af flere læger (læger på sygehuset, praktiserende læger samt evt. praktiserende speciallæger). Med de mange aktører kan det være svært at få overblik over patienternes aktuelle medicinske behandling, hvilket bevirker, at det er vanskeligt at sikre rationel lægemiddelbehandling. Lægemiddelenheden i Region Sjælland har gennemført et medicingennemgangsprojekt, hvor polyfarmacipatienter, blev tilbudt en medicinsamtale med en farmaceut i eget hjem eller i Regionshuset. Der er ikke en fastlagt definition af begrebet polyfarmacipatient, men i nærværende projekt blev polyfarmacipatienter defineret som patienter i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler. Projektet blev finansieret af Sundhedsstyrelsen som led i regeringens kvalitetsreform, hvor der blev afsat 590 millioner kroner til en forstærket indsats over for patienter med kronisk sygdom. 60 af de 590 millioner blev bevilget til en række projekter og aktiviteter i Region Sjælland. Med projektet Polyfarmaci mobilisering af patienters egne ressourcer ønskede Region Sjælland, at teste en medicingennemgangsmodel, som primært involverede patient og farmaceut. I projektet var det patienten, der videreformidlede farmaceutens forslag til lægen, og der var ikke direkte dialog mellem læge og farmaceut. Farmaceuten forsøgte at give patienten mere viden om den medicinske behandling, så patienten i højere grad var i stand til at deltage i en dialog med lægen om egen behandling og farmaceutens forslag. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 5

8 2. Formål Formålet med dette projekt var at styrke og understøtte polyfarmacipatienters egne ressourcer (patient-empowerment) med henblik på: at håndtere og tage stilling til egen medicinsk behandling at deltage i en dialog med egen læge om egen medicinsk behandling at forbedre compliance 2, concordance 3 og viden om egen medicinsk behandling at udnytte den enkelte patients viden om egen sygdom, så patienten kan få indflydelse på egen lægemiddelbehandling, herunder kontrol og styring at opnå bedre og mere rationel lægemiddelbehandling Projektet indebar ligeledes en test af en samtalemodel og konkrete værktøjer for praktisk gennemførelse af medicingennemgang, hvor patienten var i dialog med en farmaceut om egen medicinsk behandling. 3. Baggrund I en Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2007, fremhævede de praktiserende læger, at mangel på tid er en barriere for kvalitetssikring af patienters samtidige behandling med flere lægemidler. De påpegede, at tiden bruges uhensigtsmæssigt, da meget af den samlede konsultationstid bruges på ajourføring af medicinlister, medicinafstemning 4, som har karakter af en teknisk opgave, i stedet for medicingennemgang 5, hvor lægerne bruger deres faglighed. Patienten bliver ofte en slags mellemmand eller budbringer af information om medicinændringer mellem behandlerne i sundhedsvæsnet, fordi ingen af behandlerne har det samlede overblik over patientens medicin (1,2). 2 Compliance: Udtryk for graden af overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling (14,15). 3 Concordance: En proces omfattende medicinordination og medicinbrug der er baseret på partnerskab. Concordance kan mere uddybende beskrives som en proces mellem en patient og en sundhedsprofessionel, hvorunder beslutninger træffes i fællesskab, og patientens perspektiv anerkendes (14). 4 Medicinafstemning: Lægemiddellisten fra lægen afstemmes med lægemiddellisten fra eksempelvis plejehjemmet, epikrisen eller patienten, så der er en korrekt oversigt over de lægemidler, som patienten er i behandling med (2). 5 Medicingennemgang: En struktureret og kritisk gennemgang af patientens medicin med det formål at optimere den medicinske behandling (2) Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 6

9 Flere projekter om medicinafstemning, som har fokuseret på patientforløb på tværs af sektorer viser, at der både mistes information om den enkelte patients medicinering, og opstår uoverensstemmelser mellem data, da sundhedspersoner i sundhedsvæsnet har forskellige oplysninger om, hvad patienten får af medicin. En del af forklaringen på den manglende overensstemmelse er, at patienten behandles af flere læger, så egen læge ikke nødvendigvis kan redegøre for patientens samlede medicin, da lægen savner information om de enkelte ordinationer (3). I en dansk undersøgelse af 75-åriges lægemiddelforbrug fandt man, at 31 % blev behandlet af flere læger på en gang (4). Adskillige nationale og internationale undersøgelser har vist, at ældre patienter ofte får for meget medicin og i nogle tilfælde uhensigtsmæssig medicin, hvilket øger risikoen for blandt andet lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, interaktioner (5,6,7) og non-compliance 6 (8). Lægemiddelrelaterede problemer og uhensigtsmæssig medicinering er ofte forbundet med unødvendige udgifter for både patient og samfund (9). En stor andel af polyfarmacipatienterne er i behandling med et eller flere lægemidler med tvivlsomme indikationer eller uden aktuel indikation for behandlingen (6). Flere studier har vist, at compliance nedsættes ved behandling med mere end tre lægemidler dagligt, samt hvis et lægemiddel skal indtages mere end to gange dagligt (10). Herudover er det påvist, at behandlingskvaliteten kan være svækket ved polyfarmaci pga. større risiko for interaktioner og bivirkninger, samt at behandlingsregimerne bliver svære at overskue (8). Medicingennemgang er inden for de sidste år blevet udviklet og afprøvet i flere danske projekter. Medicingennemgang kan udføres i patientens eget hjem, i lægens praksis, på apoteket, eller på sygehuset (9). Flere projekter har vist, at systematisk medicingennemgang kan reducere antallet af præparater, uden at det går ud over kvaliteten af den medicinske behandling (6,7,11). Der er kun få projekter, hvor man har testet en samarbejdsmodel, som involverer patient, farmaceut og læge (12,13). I et 3-årigt projekt fra Københavns Universitet har man testet en samarbejdsmodel til medicinafstemning og medicingennemgang med 6 Non-compliance: Udtryk for graden af uoverensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 7

10 deltagelse af patienter og hhv. læger og farmaceuter: Læger og farmaceuter var generelt positivt indstillede overfor videndeling og fandt, at deres færdigheder komplementerede hinanden: Lægen er den kliniske specialist og kender patientens sygehistorie fra daglig praksis, mens farmaceuten i højere grad har specifik viden om farmakoterapi, generisk substitution 7 og analog substitution 8, hvilket anses for at være et godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde. 74 % af patienterne var tilfredse eller meget tilfredse med at deltage i projektet, 17 % fik forbedret deres compliance og 23 % fik forbedret deres viden (12). 4. Målgruppe Målgruppen for projektet var polyfarmacipatienter i Region Sjælland, som ønskede at deltage i en medicinsamtale med en farmaceut. Polyfarmacipatienterne blev rekrutteret ud fra følgende inklusionskriterier: Patienterne skulle: være i samtidig behandling med seks eller flere lægemidler være myndige og selvhjulpne have fast bopæl i Region Sjælland kunne kommunikere med farmaceuten være orienterede i tid, sted og egne data have mindst én af følgende sygdomme: Diabetes, hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed, kroniske smerter, gigt, allergi, depression, astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) repræsentere begge køn - helst lige mange af hver 7 Generisk substitution: Udskiftning til et lægemiddel inden for en gruppe, der indeholder det samme lægemiddelstof, også kaldet synonympræparat (16). 8 Analog substitution: Udskiftning til et lægemiddel, som indeholder et andet lægemiddelstof, som virker på samme sygdom/symptom og har en sammenlignelig effekt (16). Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 8

11 5. Metodeudvikling Inden gennemførelsen af det endelige projekt blev der gennemført fire forundersøgelser i 2. og 3. kvartal af Der blev gennemført: 1. Interview med patientambassadører 2. Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune 3. Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom 4. Fokusgruppeinterviews med patienter med en kronisk sygdom Formålet med gennemførelsen af de nævnte forundersøgelser var: at opnå større indsigt i og forståelse af, hvad det betyder at leve med en kronisk sygdom, og hvordan livet og hverdagen påvirkes, når man lider af en kronisk sygdom at kvalificere projektmetoden og projektværktøjerne, herunder medicinsamtalernes indhold, form og varighed at indsamle gode idéer og erfaringer til hvordan patient-empowerment blandt kroniske patienter styrkes at definere inklusionskriterier for projektets målgruppe 5.1 Interview med patientambassadører Der blev gennemført interviews med otte patientambassadører 9 fra fire patientforeninger: To patienter fra Diabetesforeningen, to patienter fra Hjerteforeningen, og fire patienter fra Lungeforeningen (to med astma og to med KOL). Interviewene var med til, at belyse, hvordan patient-empowerment kunne styrkes for patienter med kronisk sygdom. 5.2 Pilotprojekt i samarbejde med Sorø Kommune Patienterne blev rekrutteret via hjemmeplejen i Sorø Kommune. Patientinformation og samtykkeerklæring kan ses af bilag 1a og 1b. I pilotprojektet deltog 10 polyfarmacipatienter. Patienterne fik tilbudt en medicinsamtale i eget hjem, hvor de 9 Repræsentanter fra patientforeninger med konkrete erfaringer som patienter. Patientambassadører underviser, holder oplæg og fungerer som vejledere for andre patienter. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 9

12 sammen med en farmaceut fik gennemgået deres medicin. Efter samtalen fik de en skriftlig tilbagemelding, med farmaceutens kommentarer og anbefalinger til deres medicin, som blev videreformidlet til lægen, enten via farmaceuten eller via patienten selv. Data blev indsamlet og registreret manuelt (bilag 2). På grundlag af erfaringerne fra pilotprojektet, blev der udviklet et elektronisk spørgeskema (medicingennemgangsskema) i IT-systemet BOB 10 for at standardisere dataregistreringen. 5.3 Spørgeskemaundersøgelse til patienter med en kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen 11 ) og YouGov Danmark 12, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 671 patienter fra Region Sjælland. Patienterne blev bl.a. spurgt om deres holdning til medicin og om deres håndtering af egen medicinsk behandling. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at patienterne selv mente, at de havde gode muligheder for at påvirke deres sygdom. Sammenlignet med astma- og KOLpatienterne, betragtede diabetes- og hjerte-kar-patienterne i højere grad sig selv som patienter. De foretog ofte hjemmemålinger, tog flere notater om deres symptomer/bivirkninger, havde en mere positiv holdning til at indtage medicin, søgte mere information på internettet, og havde ofte en plan for behandlingskontrol med personlige behandlingsmål. Spørgeskemaet samt de specifikke resultater kan ses i (bilag 3). 10 BOB (Bedst Og Billigst) er Region Sjællands medicin IT-system, som bl.a. kan bruges til at identificere polyfarmacipatienter. Ved hjælp af BOB kan der genereres forskellige rapporter, herunder polyfarmacirapporter, hvoraf det fremgår, hvor mange polyfarmacipatienter, der er i Region Sjælland og i den enkelte læges praksis. For hver polyfarmacipatient findes der en præparatoversigt, som indeholder oplysninger om tilskudsberettiget medicin afhentet på apoteket i det seneste halve år, herunder ATC-koder, indholdsstoffer og standardiserede, lægemiddelspecifikke anbefalinger. IT-systemet er udviklet i samarbejde med Rehfeld Partners A/S. 11 Helbredsprofilen er en hjemmeside, hvor man via en personlig profil kan føre dagbog over sit helbred og indtaste sine hjemmemålte værdier, når man måler vægt, puls, blodtryk og blodsukker derhjemme eller hos lægen. 12 YouGov Danmark er en analyse- og konsulentorganisation, som bl.a. gennemfører markeds- og interessentanalyser og har en database med personer, som har en af de 4 diagnoser: Hjerte-kar, diabetes, astma eller KOL. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 10

13 5.4 Fokusgruppeinterviews med patienter med kronisk sygdom I samarbejde med et af regionens andre kronikerprojekter (Helbredsprofilen) og YouGov Danmark, blev der gennemført fire fokusgruppeinterviews med: 8 hjerte-karpatienter, 8 diabetes-patienter, 8 astma-patienter og 8 KOL-patienter. Det var patienter, som alle havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og som i grupper drøftede specifikke spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen. 5.5 Opsamling Gennemførelsen af de fire ovennævnte forundersøgelser førte til en større forståelse for, hvordan det er at leve med en eller flere kroniske sygdomme. Forundersøgelserne var med til at belyse, hvilken målgruppe der skulle rekrutteres til det endelige projekt. Undersøgelserne gav ligeledes viden om, hvilke ressourcer og udfordringer kroniske patienter har, og hvilke muligheder der er for at styrke patient-empowerment. Ligeledes viste forundersøgelserne, at patienterne har brug for mere viden for at kunne indgå i en dialog med lægen. 6 Metode 6.1 Rekruttering af projektdeltagere Inden rekrutteringen af patienterne blev der sendt et orienteringsbrev ud til de praktiserende læger i Region Sjælland, hvori de blev informeret om projektet (bilag 4). Samme information blev også formidlet via Praksisinfo 13 (bilag 5). Der blev annonceret efter patienterne ved annonce i en husstandsomdelt ugeavis (Søndagsavisen) i hhv. oktober og november 2011 (bilag 6). Der var 100 tilmeldinger til projektet, og 53 patienter blev inkluderet i projektet. De resterende blev ekskluderet, da de ikke havde fast bopæl i Region Sjælland, selv om det fremgik af annoncen, at det kun var et tilbud til patienter i Region Sjælland. 13 Praksisinfo: Region Sjællands nyhedsbrev til de praktiserende læger i Region Sjælland som udkommer en gang om måneden. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 11

14 Patienterne fik tilsendt materiale om projektet, et tomt medicinskema samt en samtykkeerklæring med henblik på afgivelse af informeret samtykke om deltagelse (bilag 7a, 7b og 7c). Både medicinskema og samtykkeerklæring skulle udfyldes, underskrives og sendes retur til projektfarmaceuten. Patienterne blev herefter kontaktet for at aftale tidspunkt for en medicinsamtale. 6.2 Medicinsamtaler med farmaceut Medicinsamtalerne blev gennemført i perioden fra november 2011 til og med februar Ved medicinsamtalen med farmaceuten blev evt. lægemiddelrelaterede problemer søgt afdækket, og samtidig blev patientens faste medicin vurderet med fokus på eventuelle forslag til ændringer. Ved medicinsamtalen blev medicinen først afstemt (medicinafstemning) og herefter gennemgået (medicingennemgang). I informationsmaterialet blev det fremhævet, at patienterne kunne tage en pårørende med til medicinsamtalen, hvilket 45 ud af 53 patienter gjorde Medicinafstemning Medicinafstemning blev foretaget på baggrund af patientens udfyldte medicinskema, som blev sammenholdt med medicinoplysningerne fra regionens elektroniske ITsystem (BOB). Der blev udskrevet en oversigt over patientens aktuelle medicinering med standardiserede anbefalinger fra systemet. Anbefalingerne var udarbejdet af lægemiddelenheden (farmaceuter og læger) og automatisk genereret i BOB for de relevante lægemidler (ATC-koder) Medicingennemgang Som en del af medicinsamtalen blev der gennemført en medicingennemgang med fokus på følgende områder: Risiko for bivirkninger og interaktioner Compliance Usikkerhed mht. substitution til kopipræparat Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 12

15 Alternative forslag til præparatvalg, herunder seponering, ændring og/eller supplerende behandling Underdosering og overdosering Hvorvidt der fandtes en individuel behandlingsplan med behandlingsmål for den medicinske behandling for hver kronisk sygdom Hvorvidt der var opstillet måleparametre til egenkontrol Yderligere blev medicinoversigten sammenholdt med regionens rekommandationer (basislisten) samt de nationale rekommandationer fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). 6.3 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Til medicinsamtalerne blev der udviklet et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB-systemet (bilag 8). Skemaet indeholdt en oversigt over patientens tilskudsberettigede medicin (ATC-kode og indholdsstof) købt over en halvårlig periode, patientens fødselsdato og køn samt lægens ydernummer. På baggrund af patientens oplysninger blev der i skemaet tilføjet oplysninger om handelsnavn, styrke, indikation og diagnoser. Herudover blev der for hvert præparat taget stilling til følgende spørgsmål med definerede svarmuligheder: Ændringsforslag Årsag til ændring Ved du, hvorfor du får din medicin? Hvordan synes du medicinen virker for dig? Oplever du gener/bivirkninger ved din medicin? Tager du din medicin som aftalt med lægen? Er der opstillet behandlingsplan? Er der opstillet behandlingsmål? Er der opstillet en plan for behandlingskontrol? I medicingennemgangsskemaet var det muligt at komme med kommentarer til de enkelte præparater. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 13

16 6.4 Manuelt spørgeskema Udover det elektroniske medicingennemgangsskema blev der brugt et spørgeskema, som blev udfyldt manuelt under medicinsamtalerne (bilag 9). Spørgeskemaet omhandlede generelle spørgsmål, der ikke direkte vedrørte den medicin, som patienterne var i behandling med. Spørgeskemaet indeholdt følgende spørgsmål: Kender din læge al den medicin, du får? Får du den nødvendige information fra din læge? Er du tilfreds med lægens information? Læser du indlægssedlen på din medicin? Søger du information om din medicin på nettet? Har du fået information om din medicin på apoteket? Taler du med dine pårørende om din medicin? Glemmer du nogen gange at tage din medicin? Overholder du ofte de aftaler du har med din læge vedr. din behandling, sygdom og kontroller? Siger du det til din læge, når der er noget du er utilfreds med, eller hvis der er noget, du gerne vil have ændret? Lytter din læge til dine behov og ønsker til ændringer? Under samtalen med patienten blev compliance vurderet, og patienterne blev informeret om redskaber, der kunne gøre det lettere at huske medicinindtagelsen som f.eks.: Dosisdispensering, SMS, elektroniske dagbøger, elektroniske kalendere og doseringsæsker. Hvor det var relevant, blev patienterne ligeledes gjort opmærksom på, hvor de fremover kunne søge faglig information om deres sygdom og medicin, idet de blev introduceret til hjemmesiderne: og 6.5 Afslutning og dokumentation På baggrund af det elektroniske medicingennemgangsskema (bilag 10) blev der genereret en rapport til patienten, som indeholdt en aktuel medicinoversigt samt Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 14

17 farmaceutens kommentarer til hvert enkelt præparat (bilag 11). Rapporten blev sendt til patienten efter medicinsamtalen. Farmaceuten anbefalede efterfølgende patienten, og evt. patientens pårørende, at drøfte resultatet af medicinsamtalen med egen læge. 6.6 Opfølgning Som opfølgning på medicinsamtalen blev patienterne efter forudgående aftale kontaktet telefonisk i marts 2012 (ca.1-3 måneder efter besøget) (bilag 12). Ved denne opfølgning blev patienterne spurgt om følgende: Har du vist din læge det medicinskema, som du har fået tilsendt? Har du talt med din læge om de foreslåede medicinændringer? Var lægen enig i de foreslåede medicinændringer? Ændrede lægen medicineringen på baggrund af det udleverede medicinskema? Har du været tilfreds med gennemgangen af din medicin? Har du været tilfreds med at deltage i projektet? Vil du anbefale andre polyfarmacipatienter en lignende medicinsamtale/ medicingennemgang? Har du fået mere viden om din medicin og sygdom, efter deltagelse i projektet? Har du behov for en opfølgende medicingennemgang om et stykke tid, eller når der sker medicinændringer? Har du fået bedre compliance efter projektet? Vil du fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin du er i behandling med, og i hvor lang tid du skal være i behandling? Vil du fremover stille større krav til lægen mht. medicingennemgang løbende/årligt? Til slut blev patienterne spurgt, om de havde behov for yderligere oplysninger om deres lægemiddelbehandling. 7. Dataindsamling og dataanalyse Data blev indsamlet under medicinsamtalerne, samt ved efterfølgende telefonisk opfølgning. Data blev registreret i et elektronisk medicingennemgangsskema i BOB, et manuelt spørgeskema og et opfølgningsskema. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 15

18 7.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Følgende spørgsmål blev belyst: Hvad var deltagernes gennemsnitsalder? Hvor mange præparater var patienterne i gennemsnit i behandling med? Hvor mange og hvilke kroniske sygdomme var patienterne i behandling for? Hvor mange og hvilke ændringsforslag var der? Hvilke ændringsforslag var der? Hvilke årsager til ændringer var der? Var der opstillet behandlingsmål, behandlingsplan og plan for behandlingskontrol? 7.2 Manuelt spørgeskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange glemte nogle gange at tage deres medicin? Hvor mange fik information om deres medicin på apoteket? Hvor mange talte med deres pårørende om deres medicin? Hvor mange søgte information på nettet vedr. deres medicin? Hvor mange var tilfredse med den information, som de fik fra deres læge? 7.3 Opfølgningsskema Følgende spørgsmål blev belyst: Hvor mange patienter havde diskuteret farmaceutens interventionsforslag med lægen? Hvor mange patienter fik ændret deres medicinering pga. det udleverede medicinskema? Havde patienten oplevet at få mere viden om sygdom og medicin efter projektet? Havde patienten fået bedre compliance? Ville patienten fremover være mere opmærksom på, hvilken medicin han/hun var i behandling med, og i hvor lang tid han/hun skulle være i behandling? Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 16

19 8. Resultater og diskussion 53 polyfarmacipatienter indgik i projektet. Seks af patienterne kunne ikke identificeres i BOB, da BOB kun indeholder tilskudsberettiget medicin og en del af disse patienters medicin var uden tilskud. De seks patienter indgår derfor alene i analysen af data baseret på det manuelle spørgeskema samt opfølgningen (afsnit 8.2 og 8.3) 8.1 Elektronisk medicingennemgangsskema i BOB Som nævnt i metodeafsnittet, blev der anvendt et elektronisk medicingennemgangsskema i IT-systemet BOB til registrering af data under medicinsamtalen. Resultaterne for hvert emne afrapporteres og diskuteres særskilt i de følgende afsnit. 47 patienter indgik i analysen Polyfarmacipatienter fordelt på køn og alder Aldersfordelingen blandt deltagerne i projektet ses af figur mænd og 19 kvinder deltog i projektet. De fleste var i alderskategorien år. Gennemsnitsalderen var 65,8 år. Figur 1 Antal indikationer pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter Aldersgrupper Kvinder Mænd Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 17

20 8.1.2 Antal præparater pr. patient Af figur 2 fremgår det, hvor mange præparater patienterne var i behandling med. Hovedparten af patienterne i projektet var i behandling med 6-10 præparater (37 patienter). 8 var i behandling med præparater, og to var i behandling med mere end 15 præparater. De 47 patienter blev behandlet med i alt 455 præparater svarende til, at patienterne i gennemsnit blev behandlet med ca. 10 forskellige præparater. Figur 2 Antal præparater pr. patient (N=47 patienter) Antal patienter > 15 Antal præparater Antal indikationer pr. patient Indikationen for et ordineret lægemiddel kan bruges som et mål for, hvilke sygdomme og symptomer patienten behandles for. Figur 3 viser, hvor mange forskellige indikationer (hjerte-kar-sygdom, diabetes, kroniske smerter, mave-tarm-sygdom, gigt, knogleskørhed, depression, KOL, astma, allergi, anden sygdom), der blev angivet pr. patient. Af 47 patienter var der 9, der havde anført 1-2 indikationer, 24 der havde anført 3-4 indikationer, og 14 der havde anført 5-6 indikationer. Resultatet tyder på, at polyfarmacipatienter typisk lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. Polyfarmaci mobilisering af patientens egne ressourcer 18

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Medicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012

Medicingennemgang i almen praksis. Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis Projekt i Region Sjælland 2011/2012 Medicingennemgang i almen praksis 2011/2012 Udgivet af: Region Sjælland, september 2012 Regionshuset, Alléen 15, 4180 Sorø www.regionsjaelland.dk

Læs mere

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009 Polyfarmaci i almen praksis Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 9 Polyfarmaci i almen praksis Udgivet af: Forfattere: Layout: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation

Baggrundsdokument. Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation Baggrundsdokument Udarbejdet af: Danmarks Apotekerforening Danske Regioner Kommunernes Landsforening Praktiserende Lægers Organisation September 2007 Samarbejde om det sikre medicinforløb Baggrundsdokument

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har

Læs mere

Medicinindsats 2008-2011. Evaluering, vurdering og anbefalinger

Medicinindsats 2008-2011. Evaluering, vurdering og anbefalinger Medicinindsats 2008-2011 Evaluering, vurdering og anbefalinger Udgivet af: Region Sjælland, marts 2012 Forfattere: Kirsten Schæfer, farmaceut og Mikala Holt Havndrup, farmaceut, Lægemiddelenheden i Region

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010. Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Systematisk medicingennemgang på ældrecenter

Systematisk medicingennemgang på ældrecenter Systematisk medicingennemgang på ældrecenter - et samarbejdsprojekt mellem region, kommune og ældrecenter Pilotprojekt mellem Region Sjælland og Sorø Kommune 4.kvartal 29 Forfattere: Mikala Holt Havndrup,

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 oktober

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse

Læs mere

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune

Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 232498 Brevid. 1917807 Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune 15. september 2014 - Et samarbejdsprojekt mellem Roskilde

Læs mere

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at Forlængelse af implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70 Tilsynsrapport 2010 Klostertoften Ældrecenter J.nr. 2-17-4/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Tlf 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg

Læs mere

Patientsikkert sygehus

Patientsikkert sygehus Patientsikkert sygehus Hvordan kan man opnå og fastholde et højt complianceniveau Ved Karen Kaae Dodt Regionshospitalet Horsens I forbindelse med operation Life deltog vi bla. i medicin afstemningspakken

Læs mere

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution Konklusioner Anna Lise Wagner ELIFRB Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Amt Frederiksborg Amt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter

Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter J. nr.: 1-17- 134/6 P nr.: 1003381649 Tilsynsrapport 2010 Opfølgende besøg Hune Plejecenter Adresse: Hansensvej 2, 9492 Blokhus Kommune: Jammerbugt Leder: Gruppeleder/ social og sundhedsassistent Jonna

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere

Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn)

Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn) Sundhedsstyrelsen Sygehuse og beredskab Axel Heides Gade 1 2300 København S Den detaljerede projektbeskrivelse - Regionale og tværfaglige teams vedr. medicin (Rettelser efter tilsagn) Regeringens udvalg

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Anbefalede arbejdsgange med FMK MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer

Læs mere

Kursus i medicingennemgang

Kursus i medicingennemgang Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.1 August - 2010 Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere