Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed"

Transkript

1 Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den aktive virkelighed... 6 Den praktiske virkelighed... 7 Konklusion: Ældre døvblindes virkelighed

2 Indledning De fleste har nok umiddelbart en forestilling om, at ældre døvblinde lever ensomt og isoleret i det samfund, vi har i dag. Med den hastige udvikling af teknologi og digitalisering, ved vi bl.a, at mange døvblinde især ældre er i risiko for at blive hægtet af. Men præcis hvordan hverdagen opleves blandt ældre døvblinde er der ikke lavet undersøgelse af før nu. Ældreudvalget i FDDB har derfor besluttet sig for at finde ud af, hvordan det står til med trivslen blandt ældre døvblinde over 60 år, og finde frem til hvilke elementer, der har betydning i ældre døvblindes liv. Baggrund Ifølge psykolog og ph.d. Jesper Dammeyer har over 30 % af alle personer over 80 år en form for sansetab på både syn og hørelse (Kilde: Dammeyer, 2015). Det er det, vi i FDDB kalder et aldersbetinget progredierende sansetab. Mange klarer det med kompenserende udstyr som almindelige briller, men når man begynder at få behov for høreapparater, og almindelige briller ikke længere gør orientering mulig, lever mange som funktionelt døvblinde, dvs. med risiko for isolation og ensomhed som følge. Kigger man på tallene for befolkningstilvæksten, er Danmarks befolkning vokset med ca personer over de sidste 20 år. Væksten har været størst for befolkningen over 65 år (kilde: Ældresagen). I takt med at befolkningens gennemsnitsalder øges, og vi alle vil opnå en gennemsnitlig længere levetid, vil der med tiden også blive flere ældre døvblinde. I FDDB er der 455 medlemmer, hvoraf 342 er 60 år og derover. Derfor er der brug for, at vi får øget kendskab til denne gruppe. Kun ved at kende deres behov kan vi som organisation forbedre livsvilkårene for disse medlemmer. Deltagerne i undersøgelsezn Deltagerne i undersøgelsen er alle over 60 år, døvblinde og medlemmer af FDDB. De er aktive i en lokal erfagruppe, hvilket viser, at de trods sansetabet er mobile og i stand til at møde op til et månedligt møde (mange ved hjælp af af taxa-kørsel, der arrangeres af erfalederen). Det er kun ca. halvdelen af FDDBs medlemmer, der er tilknyttet en erfagruppe. Resten af medlemmerne kommer ikke, og vi ved, at rigtig mange af de ældre, der ikke kommer i erfagrupperne, netop ikke orker, ikke har mobilitet til det eller ikke har ledsagehjælp til at komme frem. 2

3 Det er derfor vanskeligt at få deres vurdering med i en undersøgelse, selvom det ville være ønskeligt at finde frem til, hvordan vi kunne øge livskvaliteten for netop de allermest udsatte ældre døvblinde. Metode I alt deltog 109 personer i trivselsanalysen for døvblinde over 60 år. Heraf var 96 talebrugere og 13 tegnsprogsbrugere. Undersøgelsen blev foretaget som et spørgeskema med i alt 14 udsagn. Hvert udsagn havde tre forskellige svarmuligheder. Deltagerne skulle vælge det svar, som passede bedst til deres situation. Spørgsmålene var inddelt i seks emner: It & digitalisering Kommunikation Socialt netværk Følelsesmæssigt Livsstil & aktivitetsniveau Praktisk De tre svar-muligheder i hvert spørgsmål var formuleret som konkrete udsagn. Det havde den fordel, at svarene blev sammenlignelige og lettere at kategorisere. Samtidig kunne det hjælpe deltagerne med en konkret formulering i tilfælde af, at det var svært selv at formulere en beskrivende sætning. Ulemperne ved denne metode er, at deltagerne af og til ikke kan genkende sig selv i nogle af svarmulighederne, eller at flere af mulighederne kan være genkendelig for deres situation. Det betyder, at der under enkelte spørgsmål i undersøgelsen er lidt færre end 109 svar, mens der andre steder er flere end 109. Der er også en risiko for, at selv det nærmeste svar ikke beskriver den reelle situation præcist nok, og dermed er der risiko for, at man vælger et svar, der ikke er retvisende. I efterfølgende mundtlige evalueringer af spørgeskemaet fortalte deltagerne dog, at de generelt fandt svarmulighederne meget beskrivende for deres situation. Døvblindhed er et handicap, som bl.a. begrænser mulighederne for kommunikation. Det er for mange døvblinde vanskeligt at udfylde et spørgeskema på egen hånd. Derfor blev spørgsmålene gennemgået mundtligt i samtlige af landets 18 erfagrupper, hvor ca. 50 % af FDDBs medlemmer deltager i månedlige møder for at erfaringsudveksle og hygge sig i selskab med andre, der også har med syns- og hørenedsættelser. 3

4 Der var delvis anonymitet i undersøgelsen, idet erfalederen noterede antal svar fra gruppen ved hver svarmulighed, men ikke noterede hvem der rakte hånden op ved de forskellige svarmuligheder. Dermed kom gruppens svar til at indgå som et samlet antal svar i undersøgelsen. Det kan dog godt have påvirket undersøgelsens resultater, at svarene blev indsamlet ved håndsoprækning, idet nogle af spørgsmålene berører tabu-belagte emner som ensomhed, som det kan være svært at erkende åbent. Det er dog ældreudvalgets vurdering, at svarene er anvendelige, da erfagrupperne netop er et forum, hvor døvblinde / synshørehæmmede kan lufte både svære og lette emner fra hverdagen og få støtte fra hinanden. Den digitale virkelighed De digitale løsninger fylder mere og mere i hverdagen, og der er megen snak om, at ældre bliver hægtet af. Hvordan er det så både at være ældre og døvblind? I denne undersøgelse skelnede vi imellem at kunne benytte sig af mail og internet, og at kunne benytte sig af de nyere digitale løsninger som fx NemID, Netbank og e-boks. Det er muligt at få lavet individuelle opsætninger til mail og internet, så hver enkelt bedre kan benytte det trods nedsat syn og hørelse. De muligheder er der ikke i samme grad for de digitale løsninger som NemID, Netbank og e-boks. Det første spørgsmål i skemaet, der knyttede sig til emnet Den digitale virkelighed, gik på om den ældre døvblinde bruger til holde kontakt med andre, om de har behov for hjælp til at lære at bruge eller slet ikke skriver mails. Det næste spørgsmål gik på, hvor ofte den ældre bruger internettet, og det tredje gik på, om den ældre bruger Netbank eller andre NemID løsninger og hvordan. 60 % af deltagerne har svaret, at de aldrig bruger hverken , internet, Netbank eller NemID. 34 % har svaret, at de deltager i den digitale verden i form af NemID eller netbank. Af dem er der lige mange, som kan selv (17 %) og som har brug for hjælp til at anvende digitalisereret kommunikation (17 %). Hvis man til gengæld som ældre døvblind kan benytte sig af mail og internet, så viser undersøgelsen, at de fleste selv kan uden at få hjælp til det. Det skal nævnes, at man igennem mange år har brugt mange ressourcer i FDDB på at yde den service, det kræver for at medlemmerne kan få lavet en individuel opsætning samt udførlig oplæring i at bruge computer, og i manges tilfælde også internettet. Der ses altså et behov for, at man tænker i hjælpeforanstaltninger for dem, som gerne vil med på den digitale bølge i form af NemID, Netbank og e-boks, men som ikke har mulighederne, som det er nu. 4

5 Den sociale virkelighed For at have en høj livskvalitet er den sociale kontakt helt afgørende for de fleste mennesker. Det er i interaktionen med andre, man bliver fyldt op i forhold til humør, information, viden og nærhed. Vedr. den sociale virkelighed blev deltagerne i undersøgelsen spurgt, om de har nemt ved at komme i kontakt med andre, synes det kræver mange personlige ressourcer at kommunikere med andre, eller har opgivet at kommunikere med andre. De blev også spurgt, om de føler sig velorienterede omkring, hvad der sker i samfundet, og om de oplever at have let eller svært ved at følge med i, hvad der sker omkring dem både lokalt, nationalt og internationalt. Vi spurgte også til, hvor ofte de får besøg af familie, venner, naboer eller bekendte, og om de kan lide at opleve nye ting som fx at rejse, eller foretrækker en hverdag i egne rammer. Indenfor kategorien Den sociale virkelighed spurgte vi ligeledes ind til, om deltagerne føler, de har en meningsfuld hverdag, og om de føler sig respekteret af omgivelserne. I undersøgelsen er der kun en enkelt af de adspurgte, der har opgivet at kommunikere med omverden, mens hele 63 % finder det nemt at have kontakt til omgivelserne. 48 % synes det kræver mange personlige ressourcer at skabe kommunikation med andre. Ser man særskilt på tallene for tegnsprogsbrugerne, så synes 50 % faktisk, at det kræver en del personlige ressourcer at kommunikere med omgivelserne. Når det kommer til viden om, hvad der sker i samfundet lokalt og nationalt mener de fleste, de er velorienteret. Dog synes 35 %, at det kræver meget energi at holde sig orienteret, mens 11 % ikke har en oplevelse af at være orienteret tilstrækkeligt. Størstedelen af deltagerne får besøg af familie og venner mindst hver måned og føler sig samtidig respekteret af deres omgivelser. 14 % får kun besøg hver tredje måned. Heraf er halvdelen tegnsprogsbrugere og halvdelen talebrugere. 78 % oplever de bliver respekteret af omgivelserne, mens 8 % synes omgivelserne kun ser dem som handicappet. Ud af de adspurgte er der 17 %, der mener de må kæmpe meget for at blive respekteret, men synes det lykkes for det meste. 5

6 Når spørgsmålet falder på, hvorvidt deltagerne ønsker sig en besøgsven, svarer 66 %, at det gør de ikke. 12 % har allerede én, og 13 % kunne godt tænke sig én. Det resultat mener vi kan tolkes på flere måder. Den ældre generation har ofte svært ved at bede omgivelserne om den hjælp og opmærksomhed, som vi mener, de har krav på, og som de kan have glæde af. At bede om en besøgsven ved vi også kan være et stort skridt, da det signalerer ensomhed derfor noget mange helst holder for sig selv. Derfor mener vi ikke, at man entydigt kan konkludere, at kun 25 % har behov for en besøgsven. Sammenholdt med, at den halvdel af FDDB s medlemmer, som ikke kommer i en erfagruppe og dermed ikke er med i undersøgelsen, samtidig er dem, som i mange tilfælde lever allermest isolerede, mener vi, at tallet dækker over et i realiteten langt højere skjult tal omkring manglende social kontakt. 62 % af deltagerne i undersøgelsen kan godt lide at prøve nye ting, men halvdelen af dem synes ikke, de har kræfterne til fx at rejse, tage på højskole etc., selvom de gerne ville. 19 % synes, at en hverdag uden nye ting er at foretrække. De fleste ældre døvblinde er helt afhængige af hjælp og særlige hensyn for, at en oplevelse bliver vellykket og overhovedet kan lade sig gøre. 27 % af deltagerne i undersøgelsen mener ikke, de har en meningsfuld eller delvist meningsfuld hverdag. Noget der tæller i den daglige trivsel er, at man har mulighed for at gøre det, man kan lide. En begrænsning i muligheder kan føre til manglende livslyst, og FDDB mener derfor, at der bør arbejdes aktivt med at skabe så mange alternative muligheder for ældre med syns- og hørenedsættelser som det er muligt. Hvis man ikke kan rejse langt væk, som man måske plejer, og ikke har så mange sociale kontakter, som man måske plejer, så bør der kompenseres med små og nære oplevelser og muligheder for social kontakt. Det kan være med til både at bevare sit humør, sit livsmod og sin personlige integritet. Den aktive virkelighed En ny undersøgelse fra SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at det samlede antal ældre, der dyrker motion jævnligt, er i støt stigning. Eksempelvis er det generelle antal af mænd på 67 år, der dyrker motion en eller flere gange om ugen, steget fra 20 procent i 1997 til 36 procent i Blandt kvinder er tallet vokset fra 33 til 51 procent. Det kan være svært at forene et liv som ældre og døvblind med aktiviteter som gåtur og motion. Alligevel lykkes det for langt de fleste i undersøgelsen at bevæge sig og få en god portion motion jævnligt. Spørgsmålet er, om det er nok til at opretholde en generelt sund livsstil? I undersøgelsen spurgte vi, hvor ofte og længe ad gangen, deltagerne kommer ud at gå og om de har mulighed for anden motion. 50 % går mindst en time dagligt med eller uden ledsager og 46 % kommer ud at gå, når de kan få en ledsager med. Kun 3% går aldrig en tur. 6

7 50 % dyrker motion af en eller anden slags flere gange om måneden, mens 27 % oplyser, at de ikke dyrker motion. Samfundets generelle øgede fokus på motion ser altså ud til at have bredt sig til de ældre døvblinde. Fra har FDDB holdt kurser i sund livsstil for mere end 20 døvblinde på hvert kursus, hvori indgik introduktion til forskellige former for bevægelse og motion, som ældre kan dyrke hjemme lokalt. I kurserne indgik foredrag om kost og ernæring, sundhedspsykologi samt brug og misbrug af medicin m.m. Undersøgelsens resultater tyder på, at disse kurser har været inspirerende for mange døvblinde, som er blevet motiveret og bevidst om motionens betydning for den almene velvære og en bedre helbredstilstand. De 50 % af deltagerne, der ikke har svaret bekræftende på spørgsmålene om jævnlig motion, er derimod i farezonen for ikke at få motion nok, hvilket nemt kan påvirke den generelle helbredstilstand og påvirke livskvaliteten negativt. Da de fleste ældre døvblinde har brug for hjælp til at gennemføre aktiviteter, der indeholder motion, mener FDDB, at det kan være en afgørende faktor, at der afsættes timer i kontaktpersonbevillingerne til, at ældre døvblinde kan komme op på bare et minimum af et acceptabelt motions-niveau. Den praktiske virkelighed I kategorien den praktiske virkelighed spurgte vi deltagerne, om de får den støtte og hjælp, som de behøver, om de kunne bruge mere hjælp, end de får, eller om de har et mærkbart større behov for støtte og hjælp, end de får. Vi spurgte også, hvordan de har det med at modtage hjælp om det føles rart, er svært at tage imod, eller om man ligefrem vælger at gøre mange ting selv, fordi man ikke ønsker hjælp. De fleste ældre døvblinde er afhængige af hjælp. En stor del af deltagerne er tilfredse med den hjælp, de får i deres hverdag og synes samtidig det er rart, at så mange mennesker hjælper dem. 28 % af deltagerne vælger selv at klare tingene så godt de nu kan, fordi de ikke bryder sig om, at andre hjælper, mens 12 % synes, at det ligefem er svært at tage imod den hjælp, der bliver dem tilbudt. 7

8 En stor del af de døvblinde deltagere i undersøgelsen mener altså, at de får god hjælp fra andre. Der er lidt overlap på om man synes man får den hjælp man har behov for og om man har et større behov, men er tilfreds alligevel. Ca. 48 % synes det er fint som det er, ca. 38 % har et større behov, men er tilfredse og 15 % mener de har et mærkbart større behov for hjælp end hvad de får. Det er ikke alle, der synes det er lige nemt at modtage hjælpen og mange forsøger i stedet at klare tingene selv, hvilket kan være tegn på tre ting: 1. At det kan være svært at livsomstille sig, når syns- og høretabet sætter ind. Hvis man ikke erkender sit syns- og høretab og den ændrede livssituation, kan det være sværere at tage imod den hjælp, der kan give mere mobilitetet, bedre overblik og bedre muligheder for fx social-liv og en aktiv tilværelse. 2. At man har mere tendens til at give op og acceptere tingenes begrænsede tilstand, når man er ældre og døvblind og ikke ved, hvad man går glip af. 3. At der er et vist gå-på-mod blandt ældre døvblinde. Andre undersøgelser har dog vist, at det kan være stressfyldt og begrænsende at være døvblind, men noget kunne tyde på, at man som ældre døvblind hænger i, så godt man kan. Det er et vigtigt parameter at gøre sig bevist, da det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte at være under pres over længere tid. Det skal helst være acceptabelt at modtage den nødvendige hjælp fra andre samtidig med, at det naturligvis også kan give god livskvalitet at fortsætte med at gøre alt det man godt kan selv, så længe man kan. Konklusion: Ældre døvblindes virkelighed Rapporten Ældre døvblindes trivsel indikerer, at en del ældre døvblinde er tilfredse med mange områder af deres tilværelse. Der er dog flere faktorer, som må tages med i regnestykket, før man kan lave den endelige konklusion. Der er som nævnt tidligere en stor gruppe af ældre døvblinde, som ikke kommer i erfagrupperne og derfor ikke har været med i denne undersøgelse. Da de ikke kan komme i erfagruppe, kan vi konkludere, at de er de mest udsatte og nok lever i generelt større isolation og med færre muligheder, end dem, som undersøgelsen har været i kontakt med. Vi bliver også nødt til at regne en værdigheds-faktor med i konklusionen. Det kan være svært at tage imod hjælp især for den ældre generation. At blive døvblind er ikke en ønske-situation for nogen, og der kan hos mange være et ubevidst ønske om at holde handicappet og dets alvorlige konsekvenser skjult for omgivelserne ganske enkelt for at bevare værdigheden. Det er et parameter, som det i sagens natur er svært at spørge ind til gennem en undersøgelse, men som er almenkendt i døvblindeverdenen. Det er netop en af grundene til, at FDDB har oprettet lokale 8

9 erfagrupper, hvor man sammen kan se situationen i øjnene og ved udveksling af erfaringer lærer at erkende sit handicap og tage imod hjælp uden at miste sin værdighed. At ældre døvblinde ikke føler, de har brug for hjælp kan også være et udtryk for, at de ikke længere magter at følge med i samfunds-udviklingen eller indgå i meningsfulde sociale sammenhænge og delvist har givet op. Det kan godt føles som en umiddelbart tilfredsstillende situation for den enkelte, men set udefra kunne man ønske, at ældre døvblinde turde råbe lidt mere op og stå ved de behov, de fleste mennesker har for et velfungerende social-liv, mere motion og aktivitet samt undervisning indenfor it og digitalisering. Ellers er der en stor risiko for, at den ældre generation af døvblinde bliver sat helt af udviklingen. I FDDB har vi oplevet, at det er forbundet med store udfordringer for den enkelte ældre døvblinde at komme med på den digitale bølge. I denne undersøgelse bekræftes denne oplevelse. Der er en del information og kontakt med omverden, de går glip af. Det er et område, som ser ud til at kræve en del opmærksomhed, da vi risikerer at miste en stor gruppe på gulvet i den stadige strøm af digitale løsninger. Det er ikke en umulig opgave. Som undersøgelsen viser, kan de fleste ældre døvblinde selv gå på internettet og bruge mail. Det kan blandt andet være, fordi FDDB tilbyder særlig hjælp fra uddannede døvblinde instruktører, der kan tilpasse udstyret til den enkeltes behov samt give en-til-en instruktion. Denne funktion kunne meget vel udvides til at indbefatte hjælp til de digitale løsninger som Nem-id, Netbank og e-boks. Det vil dog kræve en stor portion ressourcer, hvis det skal lykkes. Som det tyder på i denne undersøgelse har det også haft positiv effekt for ældre døvblinde, at man i FDDB har haft øget fokus på sundhed de sidste år. Det viser sig, at ganske mange får motion og går ture. Det kan konkluderes, at det har indflydelse, når der sættes ind med særlige indsatser på et område. Tidligere synes det at kombinere døvblindhed med motion og bevægelse at være uforenelige, men det viser sig ikke at være tilfældet længere. På samme måde kunne en øget fokusering på den digitale verden udmønte sig i en lignende forbedring af forholdet for ældre døvblind, hvis der vel og mærke blev sat ind med en tilpasset og særlig indsats. Trivselsanalysen er udarbejdet af Ældreudvalget i Foreningen Danske DøvBlinde,

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er Jeg er hovedsagligt tilfreds med at bo på Rismøllegården

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Dokumentationsrapport 2013

Dokumentationsrapport 2013 Dokumentationsrapport 2013 Arbejdet med de unge i mødestederne Jeg har fået nogle nye venner. Fået et sted at komme, hvor jeg kan være mig selv. Fundet ud af, hvad min ensomhed er, og kommet videre med

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse

Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse Hjælp den, du holder af, til bedre hørelse 2 3 Indhold Man skal lære, før man kan hjælpe.................... 4 Hvad er et høretab.................................. 5 Sådan opdager du symptomerne......................

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 197693 Brevid. 1262088 Ref. HELLES Dir. tlf. 46 31 31 50 helles@roskilde.dk NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

DØVBLINDHEDENS ANSIGT

DØVBLINDHEDENS ANSIGT DØVBLINDHEDENS ANSIGT Med 12 sort-hvide portrætter af døvblinde / synshørehæmmede hylder vi mangfoldigheden indenfor døvblindhed og viser, at såvel unge som ældre kan trodse det dobbelte sansetab og bevare

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39)

Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39) Dansk oversættelse af Visual Function Questionnaire-25 (inklusiv appendix VFQ-39) Instruktion Jeg vil nu læse nogle udsagn vedrørende problemer som er relateret til dit syn og dine følelser omkring dit

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere