Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed"

Transkript

1 Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den aktive virkelighed... 6 Den praktiske virkelighed... 7 Konklusion: Ældre døvblindes virkelighed

2 Indledning De fleste har nok umiddelbart en forestilling om, at ældre døvblinde lever ensomt og isoleret i det samfund, vi har i dag. Med den hastige udvikling af teknologi og digitalisering, ved vi bl.a, at mange døvblinde især ældre er i risiko for at blive hægtet af. Men præcis hvordan hverdagen opleves blandt ældre døvblinde er der ikke lavet undersøgelse af før nu. Ældreudvalget i FDDB har derfor besluttet sig for at finde ud af, hvordan det står til med trivslen blandt ældre døvblinde over 60 år, og finde frem til hvilke elementer, der har betydning i ældre døvblindes liv. Baggrund Ifølge psykolog og ph.d. Jesper Dammeyer har over 30 % af alle personer over 80 år en form for sansetab på både syn og hørelse (Kilde: Dammeyer, 2015). Det er det, vi i FDDB kalder et aldersbetinget progredierende sansetab. Mange klarer det med kompenserende udstyr som almindelige briller, men når man begynder at få behov for høreapparater, og almindelige briller ikke længere gør orientering mulig, lever mange som funktionelt døvblinde, dvs. med risiko for isolation og ensomhed som følge. Kigger man på tallene for befolkningstilvæksten, er Danmarks befolkning vokset med ca personer over de sidste 20 år. Væksten har været størst for befolkningen over 65 år (kilde: Ældresagen). I takt med at befolkningens gennemsnitsalder øges, og vi alle vil opnå en gennemsnitlig længere levetid, vil der med tiden også blive flere ældre døvblinde. I FDDB er der 455 medlemmer, hvoraf 342 er 60 år og derover. Derfor er der brug for, at vi får øget kendskab til denne gruppe. Kun ved at kende deres behov kan vi som organisation forbedre livsvilkårene for disse medlemmer. Deltagerne i undersøgelsezn Deltagerne i undersøgelsen er alle over 60 år, døvblinde og medlemmer af FDDB. De er aktive i en lokal erfagruppe, hvilket viser, at de trods sansetabet er mobile og i stand til at møde op til et månedligt møde (mange ved hjælp af af taxa-kørsel, der arrangeres af erfalederen). Det er kun ca. halvdelen af FDDBs medlemmer, der er tilknyttet en erfagruppe. Resten af medlemmerne kommer ikke, og vi ved, at rigtig mange af de ældre, der ikke kommer i erfagrupperne, netop ikke orker, ikke har mobilitet til det eller ikke har ledsagehjælp til at komme frem. 2

3 Det er derfor vanskeligt at få deres vurdering med i en undersøgelse, selvom det ville være ønskeligt at finde frem til, hvordan vi kunne øge livskvaliteten for netop de allermest udsatte ældre døvblinde. Metode I alt deltog 109 personer i trivselsanalysen for døvblinde over 60 år. Heraf var 96 talebrugere og 13 tegnsprogsbrugere. Undersøgelsen blev foretaget som et spørgeskema med i alt 14 udsagn. Hvert udsagn havde tre forskellige svarmuligheder. Deltagerne skulle vælge det svar, som passede bedst til deres situation. Spørgsmålene var inddelt i seks emner: It & digitalisering Kommunikation Socialt netværk Følelsesmæssigt Livsstil & aktivitetsniveau Praktisk De tre svar-muligheder i hvert spørgsmål var formuleret som konkrete udsagn. Det havde den fordel, at svarene blev sammenlignelige og lettere at kategorisere. Samtidig kunne det hjælpe deltagerne med en konkret formulering i tilfælde af, at det var svært selv at formulere en beskrivende sætning. Ulemperne ved denne metode er, at deltagerne af og til ikke kan genkende sig selv i nogle af svarmulighederne, eller at flere af mulighederne kan være genkendelig for deres situation. Det betyder, at der under enkelte spørgsmål i undersøgelsen er lidt færre end 109 svar, mens der andre steder er flere end 109. Der er også en risiko for, at selv det nærmeste svar ikke beskriver den reelle situation præcist nok, og dermed er der risiko for, at man vælger et svar, der ikke er retvisende. I efterfølgende mundtlige evalueringer af spørgeskemaet fortalte deltagerne dog, at de generelt fandt svarmulighederne meget beskrivende for deres situation. Døvblindhed er et handicap, som bl.a. begrænser mulighederne for kommunikation. Det er for mange døvblinde vanskeligt at udfylde et spørgeskema på egen hånd. Derfor blev spørgsmålene gennemgået mundtligt i samtlige af landets 18 erfagrupper, hvor ca. 50 % af FDDBs medlemmer deltager i månedlige møder for at erfaringsudveksle og hygge sig i selskab med andre, der også har med syns- og hørenedsættelser. 3

4 Der var delvis anonymitet i undersøgelsen, idet erfalederen noterede antal svar fra gruppen ved hver svarmulighed, men ikke noterede hvem der rakte hånden op ved de forskellige svarmuligheder. Dermed kom gruppens svar til at indgå som et samlet antal svar i undersøgelsen. Det kan dog godt have påvirket undersøgelsens resultater, at svarene blev indsamlet ved håndsoprækning, idet nogle af spørgsmålene berører tabu-belagte emner som ensomhed, som det kan være svært at erkende åbent. Det er dog ældreudvalgets vurdering, at svarene er anvendelige, da erfagrupperne netop er et forum, hvor døvblinde / synshørehæmmede kan lufte både svære og lette emner fra hverdagen og få støtte fra hinanden. Den digitale virkelighed De digitale løsninger fylder mere og mere i hverdagen, og der er megen snak om, at ældre bliver hægtet af. Hvordan er det så både at være ældre og døvblind? I denne undersøgelse skelnede vi imellem at kunne benytte sig af mail og internet, og at kunne benytte sig af de nyere digitale løsninger som fx NemID, Netbank og e-boks. Det er muligt at få lavet individuelle opsætninger til mail og internet, så hver enkelt bedre kan benytte det trods nedsat syn og hørelse. De muligheder er der ikke i samme grad for de digitale løsninger som NemID, Netbank og e-boks. Det første spørgsmål i skemaet, der knyttede sig til emnet Den digitale virkelighed, gik på om den ældre døvblinde bruger til holde kontakt med andre, om de har behov for hjælp til at lære at bruge eller slet ikke skriver mails. Det næste spørgsmål gik på, hvor ofte den ældre bruger internettet, og det tredje gik på, om den ældre bruger Netbank eller andre NemID løsninger og hvordan. 60 % af deltagerne har svaret, at de aldrig bruger hverken , internet, Netbank eller NemID. 34 % har svaret, at de deltager i den digitale verden i form af NemID eller netbank. Af dem er der lige mange, som kan selv (17 %) og som har brug for hjælp til at anvende digitalisereret kommunikation (17 %). Hvis man til gengæld som ældre døvblind kan benytte sig af mail og internet, så viser undersøgelsen, at de fleste selv kan uden at få hjælp til det. Det skal nævnes, at man igennem mange år har brugt mange ressourcer i FDDB på at yde den service, det kræver for at medlemmerne kan få lavet en individuel opsætning samt udførlig oplæring i at bruge computer, og i manges tilfælde også internettet. Der ses altså et behov for, at man tænker i hjælpeforanstaltninger for dem, som gerne vil med på den digitale bølge i form af NemID, Netbank og e-boks, men som ikke har mulighederne, som det er nu. 4

5 Den sociale virkelighed For at have en høj livskvalitet er den sociale kontakt helt afgørende for de fleste mennesker. Det er i interaktionen med andre, man bliver fyldt op i forhold til humør, information, viden og nærhed. Vedr. den sociale virkelighed blev deltagerne i undersøgelsen spurgt, om de har nemt ved at komme i kontakt med andre, synes det kræver mange personlige ressourcer at kommunikere med andre, eller har opgivet at kommunikere med andre. De blev også spurgt, om de føler sig velorienterede omkring, hvad der sker i samfundet, og om de oplever at have let eller svært ved at følge med i, hvad der sker omkring dem både lokalt, nationalt og internationalt. Vi spurgte også til, hvor ofte de får besøg af familie, venner, naboer eller bekendte, og om de kan lide at opleve nye ting som fx at rejse, eller foretrækker en hverdag i egne rammer. Indenfor kategorien Den sociale virkelighed spurgte vi ligeledes ind til, om deltagerne føler, de har en meningsfuld hverdag, og om de føler sig respekteret af omgivelserne. I undersøgelsen er der kun en enkelt af de adspurgte, der har opgivet at kommunikere med omverden, mens hele 63 % finder det nemt at have kontakt til omgivelserne. 48 % synes det kræver mange personlige ressourcer at skabe kommunikation med andre. Ser man særskilt på tallene for tegnsprogsbrugerne, så synes 50 % faktisk, at det kræver en del personlige ressourcer at kommunikere med omgivelserne. Når det kommer til viden om, hvad der sker i samfundet lokalt og nationalt mener de fleste, de er velorienteret. Dog synes 35 %, at det kræver meget energi at holde sig orienteret, mens 11 % ikke har en oplevelse af at være orienteret tilstrækkeligt. Størstedelen af deltagerne får besøg af familie og venner mindst hver måned og føler sig samtidig respekteret af deres omgivelser. 14 % får kun besøg hver tredje måned. Heraf er halvdelen tegnsprogsbrugere og halvdelen talebrugere. 78 % oplever de bliver respekteret af omgivelserne, mens 8 % synes omgivelserne kun ser dem som handicappet. Ud af de adspurgte er der 17 %, der mener de må kæmpe meget for at blive respekteret, men synes det lykkes for det meste. 5

6 Når spørgsmålet falder på, hvorvidt deltagerne ønsker sig en besøgsven, svarer 66 %, at det gør de ikke. 12 % har allerede én, og 13 % kunne godt tænke sig én. Det resultat mener vi kan tolkes på flere måder. Den ældre generation har ofte svært ved at bede omgivelserne om den hjælp og opmærksomhed, som vi mener, de har krav på, og som de kan have glæde af. At bede om en besøgsven ved vi også kan være et stort skridt, da det signalerer ensomhed derfor noget mange helst holder for sig selv. Derfor mener vi ikke, at man entydigt kan konkludere, at kun 25 % har behov for en besøgsven. Sammenholdt med, at den halvdel af FDDB s medlemmer, som ikke kommer i en erfagruppe og dermed ikke er med i undersøgelsen, samtidig er dem, som i mange tilfælde lever allermest isolerede, mener vi, at tallet dækker over et i realiteten langt højere skjult tal omkring manglende social kontakt. 62 % af deltagerne i undersøgelsen kan godt lide at prøve nye ting, men halvdelen af dem synes ikke, de har kræfterne til fx at rejse, tage på højskole etc., selvom de gerne ville. 19 % synes, at en hverdag uden nye ting er at foretrække. De fleste ældre døvblinde er helt afhængige af hjælp og særlige hensyn for, at en oplevelse bliver vellykket og overhovedet kan lade sig gøre. 27 % af deltagerne i undersøgelsen mener ikke, de har en meningsfuld eller delvist meningsfuld hverdag. Noget der tæller i den daglige trivsel er, at man har mulighed for at gøre det, man kan lide. En begrænsning i muligheder kan føre til manglende livslyst, og FDDB mener derfor, at der bør arbejdes aktivt med at skabe så mange alternative muligheder for ældre med syns- og hørenedsættelser som det er muligt. Hvis man ikke kan rejse langt væk, som man måske plejer, og ikke har så mange sociale kontakter, som man måske plejer, så bør der kompenseres med små og nære oplevelser og muligheder for social kontakt. Det kan være med til både at bevare sit humør, sit livsmod og sin personlige integritet. Den aktive virkelighed En ny undersøgelse fra SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at det samlede antal ældre, der dyrker motion jævnligt, er i støt stigning. Eksempelvis er det generelle antal af mænd på 67 år, der dyrker motion en eller flere gange om ugen, steget fra 20 procent i 1997 til 36 procent i Blandt kvinder er tallet vokset fra 33 til 51 procent. Det kan være svært at forene et liv som ældre og døvblind med aktiviteter som gåtur og motion. Alligevel lykkes det for langt de fleste i undersøgelsen at bevæge sig og få en god portion motion jævnligt. Spørgsmålet er, om det er nok til at opretholde en generelt sund livsstil? I undersøgelsen spurgte vi, hvor ofte og længe ad gangen, deltagerne kommer ud at gå og om de har mulighed for anden motion. 50 % går mindst en time dagligt med eller uden ledsager og 46 % kommer ud at gå, når de kan få en ledsager med. Kun 3% går aldrig en tur. 6

7 50 % dyrker motion af en eller anden slags flere gange om måneden, mens 27 % oplyser, at de ikke dyrker motion. Samfundets generelle øgede fokus på motion ser altså ud til at have bredt sig til de ældre døvblinde. Fra har FDDB holdt kurser i sund livsstil for mere end 20 døvblinde på hvert kursus, hvori indgik introduktion til forskellige former for bevægelse og motion, som ældre kan dyrke hjemme lokalt. I kurserne indgik foredrag om kost og ernæring, sundhedspsykologi samt brug og misbrug af medicin m.m. Undersøgelsens resultater tyder på, at disse kurser har været inspirerende for mange døvblinde, som er blevet motiveret og bevidst om motionens betydning for den almene velvære og en bedre helbredstilstand. De 50 % af deltagerne, der ikke har svaret bekræftende på spørgsmålene om jævnlig motion, er derimod i farezonen for ikke at få motion nok, hvilket nemt kan påvirke den generelle helbredstilstand og påvirke livskvaliteten negativt. Da de fleste ældre døvblinde har brug for hjælp til at gennemføre aktiviteter, der indeholder motion, mener FDDB, at det kan være en afgørende faktor, at der afsættes timer i kontaktpersonbevillingerne til, at ældre døvblinde kan komme op på bare et minimum af et acceptabelt motions-niveau. Den praktiske virkelighed I kategorien den praktiske virkelighed spurgte vi deltagerne, om de får den støtte og hjælp, som de behøver, om de kunne bruge mere hjælp, end de får, eller om de har et mærkbart større behov for støtte og hjælp, end de får. Vi spurgte også, hvordan de har det med at modtage hjælp om det føles rart, er svært at tage imod, eller om man ligefrem vælger at gøre mange ting selv, fordi man ikke ønsker hjælp. De fleste ældre døvblinde er afhængige af hjælp. En stor del af deltagerne er tilfredse med den hjælp, de får i deres hverdag og synes samtidig det er rart, at så mange mennesker hjælper dem. 28 % af deltagerne vælger selv at klare tingene så godt de nu kan, fordi de ikke bryder sig om, at andre hjælper, mens 12 % synes, at det ligefem er svært at tage imod den hjælp, der bliver dem tilbudt. 7

8 En stor del af de døvblinde deltagere i undersøgelsen mener altså, at de får god hjælp fra andre. Der er lidt overlap på om man synes man får den hjælp man har behov for og om man har et større behov, men er tilfreds alligevel. Ca. 48 % synes det er fint som det er, ca. 38 % har et større behov, men er tilfredse og 15 % mener de har et mærkbart større behov for hjælp end hvad de får. Det er ikke alle, der synes det er lige nemt at modtage hjælpen og mange forsøger i stedet at klare tingene selv, hvilket kan være tegn på tre ting: 1. At det kan være svært at livsomstille sig, når syns- og høretabet sætter ind. Hvis man ikke erkender sit syns- og høretab og den ændrede livssituation, kan det være sværere at tage imod den hjælp, der kan give mere mobilitetet, bedre overblik og bedre muligheder for fx social-liv og en aktiv tilværelse. 2. At man har mere tendens til at give op og acceptere tingenes begrænsede tilstand, når man er ældre og døvblind og ikke ved, hvad man går glip af. 3. At der er et vist gå-på-mod blandt ældre døvblinde. Andre undersøgelser har dog vist, at det kan være stressfyldt og begrænsende at være døvblind, men noget kunne tyde på, at man som ældre døvblind hænger i, så godt man kan. Det er et vigtigt parameter at gøre sig bevist, da det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte at være under pres over længere tid. Det skal helst være acceptabelt at modtage den nødvendige hjælp fra andre samtidig med, at det naturligvis også kan give god livskvalitet at fortsætte med at gøre alt det man godt kan selv, så længe man kan. Konklusion: Ældre døvblindes virkelighed Rapporten Ældre døvblindes trivsel indikerer, at en del ældre døvblinde er tilfredse med mange områder af deres tilværelse. Der er dog flere faktorer, som må tages med i regnestykket, før man kan lave den endelige konklusion. Der er som nævnt tidligere en stor gruppe af ældre døvblinde, som ikke kommer i erfagrupperne og derfor ikke har været med i denne undersøgelse. Da de ikke kan komme i erfagruppe, kan vi konkludere, at de er de mest udsatte og nok lever i generelt større isolation og med færre muligheder, end dem, som undersøgelsen har været i kontakt med. Vi bliver også nødt til at regne en værdigheds-faktor med i konklusionen. Det kan være svært at tage imod hjælp især for den ældre generation. At blive døvblind er ikke en ønske-situation for nogen, og der kan hos mange være et ubevidst ønske om at holde handicappet og dets alvorlige konsekvenser skjult for omgivelserne ganske enkelt for at bevare værdigheden. Det er et parameter, som det i sagens natur er svært at spørge ind til gennem en undersøgelse, men som er almenkendt i døvblindeverdenen. Det er netop en af grundene til, at FDDB har oprettet lokale 8

9 erfagrupper, hvor man sammen kan se situationen i øjnene og ved udveksling af erfaringer lærer at erkende sit handicap og tage imod hjælp uden at miste sin værdighed. At ældre døvblinde ikke føler, de har brug for hjælp kan også være et udtryk for, at de ikke længere magter at følge med i samfunds-udviklingen eller indgå i meningsfulde sociale sammenhænge og delvist har givet op. Det kan godt føles som en umiddelbart tilfredsstillende situation for den enkelte, men set udefra kunne man ønske, at ældre døvblinde turde råbe lidt mere op og stå ved de behov, de fleste mennesker har for et velfungerende social-liv, mere motion og aktivitet samt undervisning indenfor it og digitalisering. Ellers er der en stor risiko for, at den ældre generation af døvblinde bliver sat helt af udviklingen. I FDDB har vi oplevet, at det er forbundet med store udfordringer for den enkelte ældre døvblinde at komme med på den digitale bølge. I denne undersøgelse bekræftes denne oplevelse. Der er en del information og kontakt med omverden, de går glip af. Det er et område, som ser ud til at kræve en del opmærksomhed, da vi risikerer at miste en stor gruppe på gulvet i den stadige strøm af digitale løsninger. Det er ikke en umulig opgave. Som undersøgelsen viser, kan de fleste ældre døvblinde selv gå på internettet og bruge mail. Det kan blandt andet være, fordi FDDB tilbyder særlig hjælp fra uddannede døvblinde instruktører, der kan tilpasse udstyret til den enkeltes behov samt give en-til-en instruktion. Denne funktion kunne meget vel udvides til at indbefatte hjælp til de digitale løsninger som Nem-id, Netbank og e-boks. Det vil dog kræve en stor portion ressourcer, hvis det skal lykkes. Som det tyder på i denne undersøgelse har det også haft positiv effekt for ældre døvblinde, at man i FDDB har haft øget fokus på sundhed de sidste år. Det viser sig, at ganske mange får motion og går ture. Det kan konkluderes, at det har indflydelse, når der sættes ind med særlige indsatser på et område. Tidligere synes det at kombinere døvblindhed med motion og bevægelse at være uforenelige, men det viser sig ikke at være tilfældet længere. På samme måde kunne en øget fokusering på den digitale verden udmønte sig i en lignende forbedring af forholdet for ældre døvblind, hvis der vel og mærke blev sat ind med en tilpasset og særlig indsats. Trivselsanalysen er udarbejdet af Ældreudvalget i Foreningen Danske DøvBlinde,

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og

Læs mere

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen

Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes. FDDBungdom. Informatørtjenesten. Kontaktpersonordningen Få besøg af en FDDB konsulent Erfagruppen stedet man mødes FDDBungdom Informatørtjenesten Kontaktpersonordningen Kommunikation Hjælpemidler Medlemsskab Vil du støtte FDDB? Foreningen af Danske DøvBlinde

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER 2 Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE

SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

Målgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Målgrupper Døvblindekonsulentordningen Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... Døvblindekonsulenternes Kursuskatalog 2017 _ KURSUSKATALOG 2017 2 _ Indholdsfortegnelse Målgrupper... 4 Døvblindekonsulentordningen... 5 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 1 Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 2 April 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 Beboere I 2010 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse, der omfattede 1.000 tilfældigt udvalgte beboere og samtlige

Læs mere

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2014 DØVBLINDEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Jagtvej 223,1. 2100 København Ø Fax: 4439 1639 Rugårdsvej 48 5000 Odense C Tlf.: 4439 1200 Fax: 4439 1208 E-mail: odense@cfd.dk Søren Frichs Vej 38L, st. tv 8230

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2015 DØVBLINDEKONSULENTER _ INDHOLDSFORTEGNELSE Målgrupper... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Visitatorer og forebyggende medarbejdere: Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse...

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er Jeg er hovedsagligt tilfreds med at bo på Rismøllegården

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Studie på Aarhus Universitet: Økonomi. Navn på universitet i udlandet: Valencia Universitat. Land: Spanien. Periode: Fra:01.09-2011 Til:31.01.

Studie på Aarhus Universitet: Økonomi. Navn på universitet i udlandet: Valencia Universitat. Land: Spanien. Periode: Fra:01.09-2011 Til:31.01. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi Navn på universitet i udlandet: Valencia Universitat Land: Spanien Periode: Fra:01.09-2011 Til:31.01.2012 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt at læse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi Værdighedspolitik Værdighedspolitik Værdighedspolitikken for ældreplejen beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken danner rammen for hvilke konkrete

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen Trivselsmåling 2011 - Dagplejen 1 Trivselsmåling 2011 Billund kommune har i starten af 2011 gennemført en trivselsmåling for hele kommunen. Trivselsmålingen er en del af KTO/Sundhedskartellets aftale om

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune

Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune Opsamlende noter fra 2. borgermøde om Sundhedspolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune ENSOMHED Hvad er ensomhed og hvad skaber det? Hvis man ikke kan deltage af familiære eller økonomiske grunde Udenfor de

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014

Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014 Undersøgelse blandt stomiopererede i Danmark 2014 Indhold Om undersøgelsen Hovedkonklusioner Resultater fra undersøgelsen Hvem er de stomiopererede At leve med stomi Bekymringer før og efter en stomioperation

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere