Evaluering af DesignMatch 2007

Transkript

1 Evaluering af DesignMatch 2007 INDLEDNING METODEVALG DELTAGERE OG AKTØRER I PROJEKTET KONCEPTET PRESSEDÆKNING VIRKSOMHEDERNES TILBAGEMELDINGER...6 KONKLUSION...9 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Randers Business & Development Council Erhvervenes Hus / Tørvebryggen 12 Telefon reu@reu.dk DK-8900 Randers Telefax

2 Indledning Hovedsigtet med denne evaluering er en måling af de 24 deltagende virksomheders tilfredshed med projektet og i forlængelse heraf en vurdering af, om virksomhederne er interesseret i at deltage i et lignende projekt, hvis det gentages i Derudover vil evalueringen indeholde en kort beskrivelse af projektet, samt en sammenfatning af den medieomtale, som projektet løbende har fået. Der er mange ting ved projektet, som ikke afdækkes ved denne evaluering. Eksempelvis kunne man undersøge de studerendes oplevelse/tilfredshed eller hele planlægningsprocessen, hvor mange aktører har spillet sammen for at få projektet til at lykkes. Formålet er ikke en procesevaluering, men fortrinsvis en afdækning af virksomhedernes tilfredshedshedsgrad. Supplerende til denne evaluering vil der efterfølgende blive foretaget mere kvalitative interviews af udvalgte virksomheder og studerende. Dette tillæg udarbejdes af Martabolette Stecher og forventes færdig i januar Evalueringen foretages af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd v. Allan Holst med konstruktive input og sparring fra både moldeq train v. Martabolette Stecher og Den Skandinaviske Designhøjskole v. Jeppe Nørager. 1. Metodevalg Der er valgt en kvantitativ metode med et simpelt spørgeskema bestående af 8 spørgsmål til hver virksomhed. Syv af spørgsmålene er lukkede, mens det sidste er åbent og giver mulighed for at kommentere. Designet med få spørgsmål og kun et enkelt åbent spørgsmål sikrer erfaringsmæssigt en høj svarprocent, hvilket er afgørende for at kunne vurdere tilfredsheden hos virksomhederne. Spørgeskemaet er udsendt pr. mail til virksomhederne med en uges svarfrist. Derefter er virksomheder, som ikke har svaret blevet rykket med fornyet svarfrist på endnu en uge. Herefter skrives evalueringen. De 24 deltagende virksomheder (eller rettere 23 forskellige virksomheder, hvoraf 1 virksomhed deltog med 2 projekter) er blevet kontaktet pr. mail med et kort spørgeskema med 8 spørgsmål. Spørgsmålene retter sig mod en måling af tilfredsheden med forskellige aspekter af projektet og en pejling af, om virksomheden er interesseret i at deltage i en eventuel DesignMatch

3 2. Deltagere og aktører i projektet Projektet er gennemført i samarbejde mellem en række aktører. Her skal rollefordelingen blot skitseres kort. Følgende aktører har været involveret i projektet enten i forberedelsen eller i gennemførelsen af selve projektet: Randers Kommune Århus Amt moldeq train Den Skandinaviske Designhøjskole Aalborg Universitet, Institut for design & arkitektur Arkitektskolen i Aarhus Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Danske Designere Randers Kommune er bevilgende myndighed og har støttet projektet med kr. Århus Amt har støttet med kr. Tilskuddet har sammen med deltagerbetalingen på kr. pr. virksomhed været det økonomiske fundament for projektet. Projektet er en idé af Martabolette Stecher, moldeq train, som har været initiativtager og projektleder, mens selve konceptet er udviklet af Martabolette og direktøren for Danske Designere, Steinar Valade-Amland. Martabolette har således været med i forløbet både mht. forberedelse og gennemførelse af projektet samt aktiv i forhold til rekruttering af virksomheder og som tovholder på den praktiske planlægning af projektets gennemførelse. Derudover har Martabolette været sparringspartner på evalueringen og gennemfører desuden efterfølgende interviews med udvalgte virksomheder og studerende. Den Skandinaviske Designhøjskole har været Designercamp for de 120 studerende og forestået meget af den praktiske del. Såvel i forhold til aktiv deltagelse i arrangørgruppen og den praktiske gennemførelse af projektet har Designhøjskolen haft afgørende betydning for, at projektet kunne gennemføres. Projektkoordinator Camilla Stoksted Krogh fra Aalborg Universitet leverede ligeledes en stor indsats hertil. Derudover har forstander Jeppe Nørager været sparringspartner på evalueringen. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd har ligeledes været aktiv deltager i arrangørgruppen. Derudover har REU medvirket ved rekrutteringen af virksomheder og markedsføringen af projektet. REU har været sekretariat for projektet, samt deltaget løbende i forbindelse med virksomhedskontakten og desuden været tovholder for evalueringen. 3

4 Undervisere fra henholdsvis Aalborg Universitet og Arkitektskolen (primært Louise Møller Nielsen og Birgitte Geert Jensen) deltog som repræsentanter fra de respektive uddannelser i hele projektforberedelsen og gennemførelsen på Designhøjskolen. Det har også primært været dem, der har sikret, at der har været så højt et deltagerantal fra de respektive to uddannelser. Deltagerne i projektet består af studerende og virksomheder: Designstuderende I alt 120 designstuderende har deltaget. De studerende kommer fra følgende uddannelsessteder: Aalborg Universitet, Arkitektskolen Århus og Den Skandinaviske Designhøjskole. Deltagende virksomheder Der er stor variation mht. størrelse og brancher blandt de deltagende virksomheder. En enkelt virksomhed valgte at deltage med to projekter. Følgende virksomheder deltog i projektet: 1. 5th Avenue 2. A/S Chr. Boldsen 3. Centrum Grafisk Færdiggørelse A/S 4. Connect Personalebureau A/S 5. Danish Crown Amba 6. Excel Furniture A/S 7. G9 Udventar Aps 8. Green Comfort A/S 9. Green Comfort A/S 10. Innovation A/S 11. J.N. Bech A/S 12. Jokan A/S 13. Fussingø Fysioterapi og Træning 14. Lyngsøe Carporte A/S 15. Multi-Tek A/S 16. Peterson Packaging A/S 17. Ingeniørfirmaet Poul Tarp A/S 18. ProInfo A/S 19. Randers Bibliotek 20. Randers Regnskov 21. Ingersoll Rand Security Technologies A/S 22. Regionshospitalet Randers 23. SCA Packaging 24. Phoenix Design Aid 4

5 3. Konceptet Konceptet bag DesignMatch indeholder idéen om at etablere nye typer af innovationsnetværk med afsæt i design som kilde til innovation. 120 designstuderende fra henholdsvis Aalborg Universitet, Arkitektskolen i Århus og Den Skandinaviske Designhøjskole bliver på tværs af uddannelserne matchet i 24 virksomheder for at løse en innovationsopgave. Opgaven er udarbejdet på forhånd af de 24 virksomheder og skal løses i perioden den september. De studerende blev i teams på 4-6 studerende matchet til at udarbejde konkrete bud på, hvordan virksomhedernes produkter, ydelser og koncepter ser ud i henholdsvis 2009 og Alle studerende ankom til en designercamp etableret på Brusgård, Den Skandinaviske Designhøjskole, søndag d. 9. september og mødte op til briefing i virksomhederne mandag morgen den 10. september. I løbet af ugen har der været afholdt en innovationsaften (12. september) og en afsluttende fernisering (15. sept.). Ved den afsluttende udstillingsreception præsenterede de studerende deres bud på innovationsopgaven for de deltagende virksomheder samt for alle øvrige fremmødte. Projektet blev således gennemført i løbet af en uge. Projektets realiseringsfase blev varetaget af Den Skandinaviske Designhøjskole i samarbejde med de øvrige involverede parter i projektet. Forstander Jeppe Nørager stod for koordinering og organisering af ugens aktiviteter i samarbejde med projektkoordinator Camilla Stoksted Krogh, mens Louise Møller Nielsen og Nicola Morelli fra Aalborg Universitet, Birgitte Geert Jensen fra Arkitektskolen og Hugo Schmidt ligeledes fra Arkitektskolen samt Tina-Henriette Pedersen fra Den Skandinaviske Designhøjskole deltog i vejlederteamet og var på højskolen i løbet af projektets gennemførelse. Ugen blev afviklet som et højskoleophold hvor alle studerende og undervisere tog del i højskolens daglige liv og aktiviteter, hvorfor alle ansatte på Designhøjskolen var med til at løfte opgaven med forplejning og indkvartering. Den faglige introduktion til workshoppen varetog Louise Møller Nielsen fra Aalborg Universitet og Max Munniche fra Danmarks Tekniske Universitet. Det primære formål med projektet har været at skabe netværk blandt forskellige designstuderende ved at give dem muligheden for at arbejde med konkrete innovationsopgaver, ligesom det har været at skabe grundlag for, at virksomheder i Randers stimulerer deres evne til at tænke nyt og mulighederne ved at arbejde med designere. 4. Pressedækning DesignMatch 2007 var et intensivt forløb, der også blev omtalt i pressen. Projektet har sin egen hjemmeside og ligeledes er det løbende opdateret på Den Skandinaviske Designhøjskoles hjemmeside og på Randers Erhvervs- & Udviklingsråds hjemmeside Både lokale og landsdækkende medier har dækket projektet og fortalt om konceptet og forløbet i de 5

6 enkelte virksomheder. Omtalen har været positiv og fokuseret på det nye koncept bag projektet, skabelse af innovation og eksempler fra forløbet i de deltagende virksomheder. Eksempelvis har Erhvervsbladet (10/9-07) under overskriften Virksomheder får hjælp til innovation af designstuderende beskrevet konceptet og brobygningen mellem virksomheder og designstuderende. Randers Amtsavis havde foromtale af projektet allerede 9/1 ( De skal lære at bruge design ), 16/1 ( Design-besøg skal udvikle virksomheder ), 12/5 ( Virksomhederne skal lære at tænke nyt ) og 5/7 ( Et designløft til en god snes Randers-virksomheder ) og fulgte op med dækning undervejs. Randers Amtsavis bragte således et overblik over projektet samt interview med projektleder Martabolette Stecher (17/9-07). Søndagsavisen lavede en historie om Green Comfort Fremtidens sikkerhedssko og også Randers Amtsavis (17/9-2007) har med eksempler beskrevet, hvilke konkrete idéer virksomhederne har fået ud af samarbejdet med de studerende. Virksomhederne ProInfo, Randers Bibliotek ( Designerspirer vil revolutionere bogbus ), Regionshospitalet Randers ( En anderledes åben indgang til hospitalet ), SCA Packaging ( Emballage kan være med til at få børn til at spise mere frugt ) og Green Comfort ( Der er lagt nogle frø ) var i Randers Amtsavis. TV2 Østjylland lavede en historie om J.N. Bech ligesom Radio ABC lavede to korte interviews med forstanderen og en elev fra Designhøjskolen. Også Danske Designeres blad Inform nr. 09/07 havde en større artikel, som dækkede projektets koncept med Randers Bibliotek som case. Artiklen har overskriften Den forunderlige bogbus og kommer også omkring forskelle i de studerendes uddannelsesniveau, de studerendes oplevelse og berører spørgsmålet, om der er et marked for designere i det offentlige. Sammenfattende kan man sige, at medieomtalen har givet fin profilering af både projektet, de tre uddannelsesinstitutioner og de deltagende virksomheder. Derudover gav den afsluttende fernisering et mere samlet billede af, hvilken spændvidde der var mellem de deltagende projekter. 5. Virksomhedernes tilbagemeldinger Generelt om besvarelserne kan konstateres, at 20 af de 24 adspurgte virksomheder har svaret på spørgeskemaet. Virksomhederne er kontaktet pr. mail og de, som ikke svarede i første omgang er blevet kontaktet igen. En svarprocent på 83 anses som et tilstrækkeligt grundlag for evalueringens konklusioner. De otte spørgsmål er fordelt på syv lukkede spørgsmål med afkrydsning og et åbent spørgsmål til sidst, med mulighed for at kommentere. Spm. 1-4 og 6 indeholder 5 svarmuligheder (meget tilfreds, tilfreds, middel, utilfreds og meget utilfreds). Spm. 5 vedr. projektets varighed indeholder tre svarmuligheder (passende tid, for lang tid, for 6

7 kort tid), mens spm. 7 vedr. eventuel deltagelse i en eventuel DesignMatch 2008 indeholder to svarmuligheder (ja eller nej). Spm. 1: Hvor tilfreds har du overordnet set været med Designmatch 2007 i forhold til dine forventninger på forhånd? På en skala, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds er gennemsnittet 4,25 på dette spørgsmål. 2 svarer middel, og resten er enten tilfredse eller meget tilfredse. Spm. 2: Hvor tilfreds har du været med de designstuderendes arbejde? Gennemsnittet er her 4,45. Svarene er koncentreret i den høje ende af skalaen. Dog er en enkelt utilfreds, mens hele 13 topper med at svare meget tilfreds. Spm. 3: Hvor tilfreds har du været med formen af Designmatch 2007? Gennemsnittet er her 4,2 og alle svar fordeler sig på middel, tilfreds og meget tilfreds. Spm. 4: Hvor tilfreds har du været med det konkrete udbytte? Her adskiller svarene sig en anelse fra billedet på de andre spørgsmål. Gennemsnittet er kun 3,95 og svarene fordeler sig på samtlige fem kategorier. En enkelt er meget utilfreds og en utilfreds, mens de resterende 18 bekræfter det overordnede positive billede. Spm. 5: Var en uge til projektet passende tid, for lang tid, eller for kort tid? 17 svarer passende. 3 svarer for kort. Ingen svarer for lang tid. Spm. 6: Hvor tilfreds har du været med den overordnede styring af projektet? Gennemsnittet er her 4,25, hvor broderparten svarer tilfreds, og ingen er utilfredse eller meget utilfredse. Spm. 7: Ønsker du at deltage i en eventuel DesignMatch 2008? 15 virksomheder svarer ja. 5 virksomheder svarer nej. Selvom et par stykker tilføjer måske, er signalet er klart positivt. Spm. 8: Øvrige kommentarer og forslag til forbedringer De fleste virksomheder svarede ikke på dette. Med et så åbent spørgsmål er det typisk, at folk kun svarer, hvis de har stor ros eller specifikke punkter, hvor de er utilfredse. Dette mønster bekræftes. Følgende svar er modtaget: Vi er meget interesserede i at blive kontaktet til næste år. 7

8 Samtidigt med at de skulle forholde sig til noget så ukonkret som et strategisk design, hvilket var nyt for flere af dem, blev de studerendes arbejde vanskeliggjort, af at kommunikationen skulle foregå på engelsk, på grund af en udenlandsk deltager. Desuden fik jeg indtryk af, at de studerende skulle bruge en del tid på andre aktiviteter i løbet af ugen, hvilket fik dem til at føle at de ikke fik nok tid til at arbejde med projektet - måske også p.g.a. sprogudfordringen. Og så tillader jeg mig at tale på vegne af den udenlandske deltager: Når I inviterer udenlandske studerende, er det urimeligt overfor dem at al undervisning/inspiration, foregår på dansk - det må kunne gøres bedre. Desuden ville det som virksomhed, have været rart at være forhåndsorienteret om at der ville deltage udenlandske studerende, så jeg kunne have muligheden for at forberede informationer og andet materiale på eks. engelsk, og dermed give pågældende person(er) en endnu bedre start. Et par enkelte "øv er", på en ellers generel god oplevelse, med masser af spændende meningsudvekslinger med nogle engagerede mennesker. Jeg synes, det var et rigtig godt projekt, godt initiativ, rigtig godt og professionelt gennemført, MEN personligt var jeg ikke tilfreds. Mine studerende havde lavet et forslag, som jeg udtrykkelig havde frabedt mig fra start. De havde således ikke forstået opgaven, eller vejlederen havde fået dem ind på et forkert spor, hun havde nemlig vendt alt på hovedet midt i ugen. Når hun gør sådan noget burde hun måske have sat sig bedre ind i opgaven eller researchet lidt på min virksomhed. Jeg synes til gengæld, det var spændende at deltage og mange af de andre deltagere havde fået nogle fantastisk gode projekter og ideer. Det har været en fornøjelse at deltage i dette projekt sammen med så mange engagerede og kreative unge mennesker Virksomhed X vil være åben over for at deltage i Designmatch Sammenfattende kan det konstateres, at virksomhederne overvejende er meget tilfredse med projektets indhold og varighed samt at hovedparten erklærer sig parat til at deltage i en eventuel ny DesignMatch allerede i Virksomhederne er anonyme i forhold til besvarelserne. 8

9 Konklusion DesignMatch 2007 blev afviklet i Randers fra september Med Designercamp på Den Skandinaviske Designhøjskole havde 120 designstuderende en uge til at arbejde for 24 virksomheder i og omkring Randers. Virksomhederne havde hver især stillet en konkret udfordring til de designstuderende. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem en række aktører. Finansieringen er kommet fra Randers Kommune og Århus Amt kombineret med en betaling fra de deltagende virksomheder. Martabolette Stecher fra moldeq train er initiativtager og projektleder. Den Skandinaviske Designhøjskole var Designercamp for de 120 studerende fra henholdsvis Arkitektskolen i Århus, Aalborg Universitet og Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd har været sekretariat, medvirket til virksomhedskontakten og evalueringen. Projektet fik en del omtale undervejs både via internettet, lokale og nationale medier. Fokus var især på cases fra virksomhederne samt projektets idé og koncept. Sammenfattende kan man sige, at medieomtalen har givet fin profilering af både projektet, de tre uddannelsesinstitutioner og de deltagende virksomheder. På baggrund af responsen fra virksomhederne kan det konkluderes, at der generelt var stor tilfredshed med projektet. 20 af de 24 virksomheder svarede på et kort spørgeskema med 7 lukkede og et åbent spørgsmål. Såvel hvad angår indfrielse af forventninger hos virksomhederne, de designstuderendes arbejde, projektets form, det konkrete udbytte som den overordnede styring af projektet var der høj grad af tilfredshed. Spørgeskemaet indeholder svarkategorierne meget tilfreds, tilfreds, middel, utilfreds og meget utilfreds. Således havde næsten alle svaret tilfreds eller meget tilfreds på disse spørgsmål. Kun vedrørende det konkrete udbytte var der enkelte utilfredse miner, ligesom blot en enkelt var utilfreds med de designstuderendes arbejde. Det rykker ikke på det samlede billede: At virksomhederne over en bred front tilkendegiver stor tilfredshed med alle aspekter af projektet. Det bakkes op af ønsket om deltagelse i en eventuel DesignMatch 2008 fra 15 ud af de 20 virksomheder, som har svaret. 17 vurderer en uge som passende tid til projektet, mens 3 mener, at en uge var for lang tid. Det åbne spørgsmål opfordrede til kommentarer og forslag til forbedringer. Kun fem virksomheder svarede her. Tre svar var en generel ros til projektet, mens to havde konstruktiv kritik på nogle konkrete punkter, hvor de efterlyste bedre kommunikation. Sammenfattende kan det konkluderes, at projektet har ramt virksomhedernes ønsker og behov rigtig godt, og at mødet med de studerendes tilgang har givet inspiration til innovation i en række meget forskelligartede virksomheder. 9

10 Ligeledes viser svarene, at der fra virksomhederne er god opbakning til at gentage et lignende projekt i nær fremtid. 10