Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl Egil Hvid-Olsen.

Transkript

1 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest. Hilsen. Kollekt. GT lig læsning: Es. 9,1-6a. Trosbekendelsen. 2. salme: DDS 104 Et barn er født i Betlehem. Evangelielæsning: Luk. 2,1-14. Prædiken. Lovprisning. Kirkebøn. Meddelelser. Apostolsk velsignelse. 3. salme: DDS 119 Julen har bragt velsignet bud. Fadervor. Velsignelsen. 4. salme: DDS 121 Dejlig er jorden. Udgangsbøn. Postludium.

2 2 Prædiken. Der findes en hjemmeside, hvor præster kan få ideer til konfirmandundervisningen. 1 Den sidste gang inden jul benyttede jeg et af forslagene. Konfirmanderne og jeg brugte et kvarters tid på at finde frem til hvem af juleevangeliets aktører, konfirmanderne hver især mindede mest om. 2 Det foregik ved, at de fik et spørgeskema med fem svarmuligheder pr. spørgsmål. Konfirmanderne skulle vælge et svar på, hvordan de forholdt sig til gaver, mad, julefred og andre emner, der har med jul at gøre. Angående gaverne kunne de vælge mellem disse fem svar: 1) Det eneste jeg går op i juleaften er at finde mandlen i risalamanden og få gaven med marcipangrisen, som jeg kan spise! 2) At få en gave juleaften er dejligt men det skal helst være noget praktisk, som man kan bruge; det kunne være en trøje eller et par sko. 3) Jeg synes det er dejligt at få en gave for det handler jo om at gøre hinanden glade; det er altså mere tanken bagved gaven, end lige det man får! 4) Jeg elsker at give gaver det bedste jeg ved er at se andre blive glade! 5) Gaver, gaver, gaver jo mere jo bedre, helst noget hårdt, helst noget til mig, som jeg kan bruge, en PC eller en ny fladskærm. Med en smule overblik kan man når man når lidt længere i spørgeskemaet - gennemskue, at svarmulighederne følger et system, sådan at det første og femte svar til hvert spørgsmål afslører en varierende grad af egoisme hos svareren, mens de tre on%5d=show&tx_konfmat_pi1%5bcontroller%5d=material&chash=cc57b47e81a8ada538900e19a18d18f4

3 3 midterste svarmuligheder præsenterer forskellige former for socialt sindelag. Konfirmanderne havde altså rig mulighed for at svare strategisk og fremstå som mere omsorgsfulde og uselviske, end de måske i virkeligheden er. Det var dog ikke dem alle, der greb denne mulighed, hvilket blev afsløret, da de skulle tælle, hvor mange gange de hver især havde valgt svar nr. 1, 2, 3 og så videre. En enkelt havde valgt svar nr. 1 flest gange, hvilket afslørede, at han mindede mest om æslet i den stald, Jesus blev født i. Han fik derfor følgende besked: Æslers foretrukne beskæftigelse er at æde og sove. Sagt på en anden måde er du mest optaget af fysisk at overleve. Julen handler for dig om at spise og få gaver. Den beskrivelse vedkendte konfirmanden sig smilende og oplyste, at han havde været tæt på også at vælge svar nr. 1 til spørgsmålet om gaverne; altså det, der lød: Det eneste jeg går op i juleaften er at finde mandlen i risalamanden og få gaven med marcipangrisen, som jeg kan spise! Det svar valgte han imidlertid fra, fordi han ikke kan lide marcipan. De andre konfirmanders svar medførte, at de alle fik Josefs og Marias rolle. De fik denne besked: For Josef og Maria handlede julen om et barn, der var født, og deres lille nye familie. Det vigtigste var det, de var sammen om, og den glæde som blev båret ind i form af gaver og opmærksomhed til deres lille nyfødte. Julen handler for dig om at være sammen med din familie og skabe tryghed. Det er jo omtrent så smukt, som det kan blive. Men man skal nok ikke tage spørgeskemaets resultat alt for bogstaveligt. Statistik kan som bekendt vinkles på mange forskellige måder og derfor ende med at påvise flere forskellige og indbyrdes modsigende resultater. Når det drejer sig om en primitiv form for statistik som i juleopgaven, kan man ikke bruge resultatet til noget som helst, men det var heller ikke hensigten. Hensigten var derimod at få konfirmanderne til at overveje, hvad der gør julen til en højtid. Deres ærlige svar ville sikkert være, at det både er gaverne og samværet med familien, der gør julen højtidelig. Men spørgsmålet er, om alt dermed er sagt i den sag.

4 4 Måske kan det være fornuftigt, hvis også andre end konfirmanderne overvejer, hvad der gør julen til en højtid. Hvorfor er det, at vi drøner forvirrede rundt det meste af december, mens vi tømmer kreditkortet på julepynt, gaver og madvarer i rigelige mængder? Er det, fordi vi er æsler alle til hobe? Eller er det, fordi vi denne ene aften om året vil være sådan rigtigt sammen med vores familie? I begge tilfælde er det en trist julefejring, de kommende timer vil byde på. Vel er det dejligt at fylde sig med veltillavet mad og god vin, og vel er det fornøjeligt at pakke gaver op og måske ligefrem få præcis det, man har ønsket sig. Ligeledes er det skønt at være sammen med dem, man holder allermest af; at befinde sig i en sammenhæng, hvor man hver især bliver en del af en tryg og god helhed, der rummer flere generationer. Men hvis det kun sker denne ene gang om året, er det tegn på, at der grundlæggende er noget galt, for det er ikke tilstrækkeligt kun at være sammen som familie i julen. Heldigvis er det heller ikke tilfældet, for vi inviterer jo for eksempel også familien, når vi fejrer fødselsdag. Faktisk minder fødselsdags- og julefejringen forbløffende meget om hinanden. Selvom det kun er fødselaren, der pakker gaver ud, er vi samlet med de nærmeste for at skrue maksimalt op for hyggen. Hvis der ikke skal andet til for at definere julen, kunne vi derfor lige så godt fejre en fælles fødselsdag for hele familien. Selvom det ikke er det, vi gør, er det dog ikke helt ved siden af, for vi fejrer jo faktisk en fødselsdag i julen, nemlig Jesu Kristi fødselsdag og det er netop, fordi han er fødselar, at julen er noget helt specielt. Fordi det er hans fødselsdag, der fejres, får julen en særlig betydning; en betydning, der giver højtiden et helt andet indhold, end den traditionelle julemiddag og gaveræset kan formidle. Man kan spørge, hvorfor man overhovedet skal fejre fødselsdag for en mand, der blev henrettet for små 2000 år siden. Vi plejer jo ikke at fejre de afdødes fødselsdage. Hvad er der særligt ved Jesus, siden hans fødselsdag skal fejres år efter år? Svaret på dette spørgsmål er lige så mærkeligt, som det er velkendt: Jesus skal fejres, fordi Gud blev

5 5 et menneske som os, da han lod sig føde som det lille spædbarn, der blev lagt i den beskidte krybbe i stalden i Betlehem. Der var ikke noget særligt ved den nyfødte. Han lignede enhver anden baby og dog var han Guds Søn eller sagt på en anden måde Gud selv forenet med mennesket. Så meget desto mere underligt var det, at han lod sig føde så usselt et sted som i en stald. Mindre underligt blev det ikke af, at det var repræsentanter fra samfundets bund, der var de første til at opsøge ham. At de gjorde det skyldes, at de var de første til at få besked om hans fødsel. Men hvorfor var det lige hyrderne, der skulle have del i den fantastiske nyhed først? - Det skulle de, fordi de var helt almindelige mennesker og tilmed repræsenterede den del af befolkningen, der havde størst grund til at føle sig forladt af Gud. Hyrderne repræsenterede de fattige, de hårdtarbejdende, de fortvivlede, dem uden fremtid. Men med budskabet om Jesu fødsel fik de på ny en fremtid, for fra da af vidste de, at Gud ikke havde glemt dem. Han havde oven i købet været så imødekommende at lade sig føde i en stald, som var et af de steder, hyrderne færdedes hjemmevant. Dette gjorde det langt lettere for dem at opsøge ham, så de kunne forvisse sig om, at englene havde talt sandt; at Gud havde ladet sig føde for at blive et menneske, så han på egen krop kunne erkende, hvad det vil sige at leve et menneskeliv med de glæder og sorger, det indebærer. Med Jesu fødsel kom Gud helt tæt på hyrderne og alle os andre. Så tæt kom han, at han end ikke valgte døden fra; for også i den vil han kunne følge os. Så længe han levede, nøjedes Jesus dog ikke med nysgerrigt at udforske livet. Han fortalte om Gud og modsagde dem, der gjorde krav på at vide bedre. Desuden kæmpede han de svages sag. Det var hverken let eller sjovt at være magthaver, når han var i nærheden, for han krævede retfærdighed og omsorg for det enkelte menneske. Set i lyset heraf bliver det tydeligt, at selvom julen også handler om at spise god mad og være sammen med familien, så er det dog ikke det, der gør den til en højtid. Det er fint, at konfirmanderne kunne sammenlignes med både æslet og Jesu forældre. Det var

6 6 tilmed godt, at ingen af dem valgte den femte svarmulighed så mange gange, at de blev sammenlignet med kæmpeegoisten Herodes, der foranstaltede barnemordet i Betlehem, fordi han var bange for, at Jesus ville tage magten fra ham, når han blev voksen. Men samtidig er julen langt mere end det, spørgeskemaet lagde op til. Julen er den højtid, hvor vi fejrer, at Gud valgte at komme os så nær som overhovedet muligt, fordi han bekymrer sig for os og vil os det bedste. Det er den egentlige grund til, at vi kan ønske hinanden en glædelig jul. Amen.