Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1"

Transkript

1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

2 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet... 4 Tidspunkt for udsendelsen... 4 Definition på mobning... 5 Øvrige bemærkninger... 5 RESULTATER... 6 Besvarelsesprocent... 6 Hyppighed og karakteren af mobning... 7 Om at fortælle det til andre og deres reaktioner Kendskab til mobning af andre og reaktioner Har selv mobbet andre Indsats mod mobning Undervisningsmiljø og generel trivsel... 2 SAMMENFATNING Appendiks 1: Forældrebrev Appendiks 2: Brev til lærerne... 3 Appendiks 3: Informationsskrivelse til forældre Appendiks 4: Spørgeskema... 33

3 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 3 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN I tilfredshedsundersøgelsen, som blev gennemført af Fællesbestyrelsen (FB) i 23, blev forældrene bl.a. spurgt om deres oplevelser af mobning. Efter en præsentation af en definition på mobning ( En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer ) blev de bedt om at angive, i hvor høj grad deres eget barn havde været udsat for mobning. 12% af forældrene svarede, at de havde oplevet at deres barn havde været udsat for mobning i en eller anden grad. Dette svarede til udfra forældrenes oplevelse - at i alt 43 børn havde været udsat for en eller anden grad af mobning. Forældrene blev også spurgt, i hvilken grad de mente at have oplevet, at andre børn i klassen havde været udsat for mobning. Omkring 3% angav at have oplevet mobning af andres børn (Rapporten kan downloades på - under mappen fællesbestyrelsen, igangsatte projekter). På baggrund af undersøgelsens resultater udpegede FB børnenes relationer som et prioriteret arbejdsområde. Som et af tiltagene besluttede FB at iværksætte en undersøgelse af børnenes egen oplevelse af deres indbyrdes relationer generelt og af mobning specifikt. Hensigten med undersøgelsen var dels at få et samlet billede af børnenes oplevelse af mobning og dels at give de enkelte klasser informationer til at arbejde videre med problemstillingen. UNDERSØGELSESPROCEDURE Spørgeskema For at øge sammenligneligheden med tidligere og kommende undersøgelser i folkeskolen, blev det besluttet at tage udgangspunkt i spørgsmål fra et spørgeskema udviklet af den svenske mobningsekspert Dan Olweus, som anbefales af Undervisningsministeriet. Disse spørgsmål blev udvidet med yderligere spørgsmål, som vi ønskede at få belyst. Der blev udarbejdet udkast til informationsbrev til forældrene, instruktioner til eleverne vedrørende besvarelsen og spørgeskema, som blev præsenteret for FB og lærerrådet. Udkastene blev diskuteret og de endelige versioner blev udarbejdet og vedtaget af FB. Forældrebrev, informationsskrivelse til lærere og forældre, instruktionerne og det endelige spørgeskema fremgår af bilag 1-4. Vi valgte at bede børn fra 3. til 9. årgang om at deltage i undersøgelsen. Vi anså børn fra. til 2. for at være for unge til at læse og forstå spørgsmålene, og det spørgeskema, som vi tog udgangspunkt i, er endvidere beregnet for den valgte aldersgruppe.

4 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 4 Svarprocent I almindelige enqueteundersøgelser (f.eks. Gallupundersøgelser, større befolkningsundersøgelser m.v.) opnås generelt svarprocenter mellem 3 og 4. I undersøgelser af særlige grupper, f.eks. bestemte patientgrupper, opnås ofte højere svarprocenter mellem 5 og 8. Man ved fra sådanne undersøgelser, at man kan øge svarprocenten ved at anvende forskellige procedurer. Til sådanne procedurer hører f.eks. 1) forhåndsinformering inden spørgeskemaet udsendes og 2) rykkerprocedurer, hvor undersøgelsesdeltagere, der ikke har svaret efter en given dato, modtager et rykkerbrev. Det besluttedes at benytte både forhåndsinformering og en rykkerprocedure. På baggrund af generelle erfaringer samt erfaringer fra FB s tidligere tilfredshedsundersøgelse besluttede vi, at en svarprocent på 7 eller derover ville være acceptabel. Anonymitet Undersøgelsen skulle besvares anonymt. Da resultaterne skulle kunne anvendes til arbejdet med børnenes relationer i de enkelte klasser, blev børnene bedt om at angive, hvilken klasse, de gik i. Da vi af hensyn til svarprocenten ønskede at have mulighed for at sende en rykker til eventuelle hjem, hvor børnene ikke havde returneret spørgeskemaet, besluttede vi at anvende den procedure, som vi med held havde anvendt i forbindelse med den tidligere tilfredshedsundersøgelse: Familierne modtog en anonym kuvert uden afsenderadresse og en kuvert med forældrenes afsenderadresse, hvori den anonyme kuvert indeholdende det anonymt besvarede spørgeskema skulle lægges, inden den returneredes med posten eller afleveredes på skolen. De anonyme kuverter ville først blive åbnet, når skemaerne skulle indtastes. Mens det forudsås, at enkelte børn og forældre fortsat ville være bekymrede for deres anonymitet, blev det antaget, at den valgte procedure var det bedst mulige kompromis, så længe en rykkerprocedure skulle gennemføres. Tidspunkt for udsendelsen Spørgeskemaet skulle besvares og indsendes senest d. 27 september og spørgsmålene skulle besvares for perioden siden sommerferien. Dette tidspunkt blev valgt af flere grunde. Dels ville denne periode på 6 uger give et passende øjebliksbillede af situationen i klasserne. Endvidere ville resultaterne kunne anvendes i det konkrete arbejde i klasserne med børnenes relationer, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis vi havde valgt et tidspunkt inden sommerferien, da mange klasser skifter etage og lærere efter sommerferien. I Dansk Center for Undervisningsmiljø s undersøgelser af mobning anvender ligeledes en periode på to måneder som reference.

5 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 5 Definition på mobning Der blev fra alle sider lagt vægt på, at såvel børn som forældre var fortrolige med definitionen på mobning og var i stand til at skelne mobning fra almindeligt drilleri. Den anvendte definition på mobning fremgår af den følgende tekst, som indgik i såvel informationsbrevet til forældrene som instruktionen til spørgeskemaet: En elev bliver mobbet, når en anden elev, eller flere andre elever siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne helt overser en, eller med vilje prøver at lukke en ude fra kammeraterne slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde fortæller løgne eller spreder falske rygter om en, eller sender ubehagelige sedler (eller SMS-er, s, chat-beskeder) og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng og den slags ting. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. Mobning er altså ikke almindeligt drilleri, som sker en gang imellem, men grimme, ubehagelige, ondskabsfulde ting, som bliver sagt eller gjort gentagne gange for at såre og udelukke en pige eller dreng, og som betyder at han eller hun bliver ked af det og føler sig udenfor. Den anvendte definition på mobning er i overensstemmelse med den generelle definition, som anvendes af Undervisningsministeriet og i undersøgelser af mobning. Lærerne blev desuden bedt om inden udsendelsen af spørgeskemaet at diskutere mobning og definitionen på mobning med eleverne i klassens time. Øvrige bemærkninger Dem efterfølgende gennemgang af resultaterne indeholder en forholdsvis detaljeret gennemgang af resultaterne, og indeholder også enkelte resultater af statistiske analyser, så særligt interesserede har mulighed for at vurdere grundlaget for fortolkningen af resultaterne. Tallene over figurerne refererer til det spørgsmål, som beskrives i figuren. Hvis der ikke er angivet et tal, skyldes det, at figuren beskriver sammenhænge, som ikke refererer direkte til et spørgsmål fra spørgeskemaet. De samlede resultater vil blive fortolket i en afsluttende sammenfatning. I det følgende vil de generelle resultater blive beskrevet og detaljeringsgraden vil ikke gå længere end årgang og køn. Tallene for de enkelte klasser vil således ikke blive præsenteret i denne rapport, men vil blive videregivet til lærerne m.h.p. at danne grundlag for det videre arbejde i klasserne. Udkast til spørgeskema og dataanalyser er foretaget af Bobby Zachariae, som også har skrevet rapporten. Data indtastet af Ursula Brogaard. Begge er medlemmer af Fællesbestyrelsen.

6 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 6 RESULTATER Besvarelsesprocent I alt 337 spørgeskemaer blev sendt ud til elever fra 3. til 9. årgang. Efter udsendt rykker returneredes i alt 282 spørgeskemaer, hvoraf et spørgeskema ikke var udfyldt. I alt 139 drenge og 142 piger returnerede helt eller delvis udfyldte spørgeskemaer. FB havde valgt at anse 7% eller derover som acceptabel. Den opnåede svarprocent på 84 må således anses for at være tilfredsstillende. Svarprocenten fordelt på årgang fremgår af figur 1. Figur 1. Svarprocent fordelt på årgang Procent Årg 4. Årg. 5. Årg. 6. Årg. 7. Årg. 8. Årg. 9. Årg. Svarprocenten var over 8 for de yngste årgange (3. til 6. årgang), noget lavere for 7. og 8. årgang, men fortsat højere end de 7% som var fastlagt som acceptabel svarprocent. Kun 9. årgang lå med 65% under den ønskede svarprocent. Det skal dog bemærkes, som det fremgår senere, at ingen elever i 9. årgang angav at have været udsat for mobning, hvilket måske kan forklare den lavere svarprocent. Der var ingen forskelle i andelen af piger og drenge, der besvarede spørgeskemaet. Blandt besvarelserne indleveret fra elever på 6. til 9. årgang, var 6 indleveret af nye elever, dvs. elever, der ikke tidligere havde gået i a eller b klasse.

7 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 7 Hyppighed og karakteren af mobning Eleverne blev bedt om at besvare, hvor ofte de havde oplevet at blive mobbet i perioden siden sommerferien, og såfremt de var blevet mobbet, hvilke måder de var blevet mobbet på. Antallet af elever, der angiver, at de er blevet mobbet, elever, der angiver ikke at have været udsat for mobning, og elever, der angiver at de er blevet drillet, men ikke mobbet, er vist i figur 2. Figur 2. Hyppigheden af oplevet mobning 3. Hvor ofte er du blevet mobbet siden sommerferien? Ikke mobbet Ikke mobbet - men drillet en gang imellem 14 En sjælden gang gange om måneden 1 gang om ugen Flere gange om ugen I alt 26 elever havde oplevet at have været udsat for mobning siden sommerferien, svarende til 9,3% af besvarelserne. Dette tal inkluderede elever, der angav at have været mobbet en sjælden gang. Den nyeste undersøgelse fra DCUM viser til sammenligning, at 18 % af eleverne i klasse i folkeskolen angiver, at de selv inden for de sidste 2 måneder er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater (www.dcum.dk). Hvis vi betragter hyppig mobning som værende 2-3 gange om måneden eller derover, havde 4,3% af eleverne på Kochs Skole været udsat for hyppig mobning siden sommerferien. En korrelationsundersøgelse af sammenhæng mellem antallet af mobbede i klassen og antallet, der havde oplevet sig drillet - men ikke mobbet, viste ingen sammenhæng (R (Spearman s Rho) =,9). Der var således intet mønster i, at klasser med flere mobbede også havde flere elever, der følte sig drillede.

8 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 8 Figur 3. Mobning fordelt på årgang Antal mobbede fordelt på årgang Årg 4. Årg. 5. Årg. 6. Årg. 7. Årg. 8. Årg. 9. Årg. Antallet af elever på hver årgang, der havde været udsat for mobning en sjælden gang eller oftere, er vist i figur 3. Andelen af mobbede elever var ujævnt fordelt. Mens der kun var 1 elev på 5. årgang, 2 elever på 8. årgang og ingen elever på 9. årgang, der havde været udsat for mobning, var andel hhv. 1% på 3. og 4. årgang og 12,5% på 6. og 7. årgang. I alt 11 drenge og 15 piger havde været udsat for mobning. Selvom, der var lidt flere piger end drenge, der havde været udsat for mobning, var forskellen i andelen af drenge og piger, der havde været udsat for mobning ikke statistisk signifikant ( p =,44). Blandt de 6 nye elever, som var kommet til efter 5. årgang, dvs. ikke havde gået på Rød eller Gul etage, angav 2 (33%), at de var blevet mobbet en sjælden gang, og 1(17%), at hun var blevet mobbet 2-3 gange om måneden siden sommerferien. Yderligere 2 (33%) svarede, at de var blevet drillet. De forskellige måder, som eleverne havde været mobbet på, fremgår af figur 4. Mens der var en tendens til, at flere piger end drenge havde været udsat for at blive udelukket, var der generelt ingen forskel mellem drenge og piger. Som det fremgår af figur 5, foregår mobning hyppigst i skolegården, efterfulgt af i klasseværelset, når lærerne ikke er til stede, med gange og fællesrum på tredjepladsen. Noget overraskende, angiver ingen elever at have været udsat for mobning via SMS, chat eller lignende siden sommerferien. Dette udelukker dog ikke, at det kan været sket tidligere. Af de elever, som havde været udsat for mobning siden sommerferien, havde mobningen varet i et par uger i 56% af tilfældene, mens 44% havde oplevet mobning i en måned eller længere.

9 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 9 Figur 4. Typer af mobning fordelt på drenge og piger 4. Hvis mobbet - på hvilken måde? Dreng Pige Gjort grin med Udelukket Fysisk vold Rygtespredning Truet Racistiske bem. Seksuelle bem. Figur 5. Hvor er mobningen foregået? 9. Hvor er det foregået? Klassen i timerne Tur, udflugt Fritidsordning SMS, chat

10 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 På 3. til 5. årgang var 64% af de mobbede elever piger, mens piger udgjorde 5% af de mobbede elever på 6. til 9. årgang. Som det fremgår af figur 6, angav drengene, at de mest var blevet mobbet af andre drenge, mens piger angav at være blevet mobbet af såvel piger som drenge. Figur 6. Mobbet af hvem? 6. Mobbet af drenge, piger eller begge? Dreng Pige Mest af drenge Mest af piger Både drenge og piger Figur 7. Mobbet af hvor mange? 7. Mobbet af hvor mange? Dreng Pige Mest én elev Gruppe på 2-5 Gruppe på flere end 5 Som det ses af figur 7, er det mest hyppigt at blive mobbet af en gruppe på mellem 2 og 5 elever.

11 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 11 En elev havde hverken angivet årgang eller a eller b. Denne elev havde været udsat for mobning 2-3 gange om måneden, Om at fortælle det til andre og deres reaktioner Eleverne blev også spurgt, om de havde fortalt det til andre børn og voksne, og i så fald, hvordan disse havde reageret. Såfremt de ikke havde forsøgt at hjælpe, blev de spurgt om, hvad de troede årsagerne kunne være. Som det fremgår af figur 8, havde de fleste fortalt det hjemme. Dog var der 6 elever, som ikke havde fortalt det til nogen tidligere. Under halvdelen havde fortalt det til klassens lærere. Når et barn ikke havde fortalt det, var frygten for repressalier den hyppigste årsag, men også holdninger om at man ikke skal sladre og ønsket om at klare det selv spillede ind (se figur 9). Figur 8. Antal elever, der har fortalt det til andre. 1. Hvis mobbet - har du fortalt det til andre? Ikke fortalt Til andre børn i klassen Til klassens lærere Til andre voksne på skolen Hjem m e Andre Som det fremgår af figur 1, oplevede 9 af eleverne, at de andre elever ikke havde forsøgt at hjælpe. Adspurgt om, hvad de tror årsagen kunne være, svarer de fleste, at de tror, at det skyldes de andre elevers frygt for, at det skulle gå ud over dem selv (se figur 11). Flere drenge (18%) end piger (7%) havde holdt for sig selv, at de blev mobbet, selvom forskellen pga. de relativt få mobbede elever, ikke var statistisk signifikant.

12 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 12 Figur 9. Årsager til, at man ikke har fortalt det til andre. 11. Hvis du ikke har fortalt det - hvad er vigtigste grund? Bange for hævn Man skal ikke sladre De voksne vil ikke tro mig Det vil ikke nytte noget Helst selv klare det Figur 1. Hvor mange elever fik hjælp, når de blev mobbet? 12. Hvis mobbet - fik du hjælp af andre børn i klassen? Ingen hjalp mig 1-2 børn hjalp mig 3-5 børn hjalp mig Mange børn hjalp mig

13 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 13 Figur 11. Tanker om grunden til at de andre elever ikke hjalp. 13. Hvis de andre børn ikke hjalp - hvad tror du er grunden? Bange Ligeglade Syntes det var OK Figur 12. Antal elever, der havde fået hjælp af lærerne. 14. Hvis mobbet - har du fået hjælp af lærerne? Lærere ikke hjulpet Hjulpet, når de har set det Taget det op i klassen Talt med mobbere Begge dele

14 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 14 En del elever havde ikke fået hjælp af lærerne (figur 12). Når lærerne havde hjulpet, havde de oftest talt med mobberne eller grebet ind, når de havde set det ske. Kun en elev svarede, at lærerne havde taget det op i klassen. Når lærerne ikke hjalp, mente eleverne i de fleste tilfælde, at det skyldtes, at lærerne ikke vidste, at det foregik, eller at de ikke vidste, hvad de skulle stille op (figur 13). Figur 13. Oplevet grund til at lærerne ikke hjalp. 15. Hvis lærerne ikke gjorde noget - hvad tror du er grunden? Ikke vidst det Ligeglade Ikke vidst, hvad de skulle gøre Kendskab til mobning af andre og reaktioner Som det fremgår af figur 14, svarede næsten 4% af eleverne, at de kendte til en eller flere i klassen, der var blevet mobbet. I DCUM s undersøgelse angiver 5% af eleverne i folkeskolen, at de opleve at der sker mobning i deres klasse. Adspurgt, hvad de havde gjort, når de havde oplevet at en anden elev blev mobbet, angav lidt over halvdelen, at de ikke havde gjort noget (se figur 15). Til sammenligning svarede 41% i folkeskolen, at de ikke havde gjort noget, selvom de havde haft lyst til at gribe ind. Mange af eleverne på Kochs Skole angav, at de var bange for, at det skulle gå ud over dem selv, eller at de var bange for at det ville blive værre for den mobbede. Der var dog næsten lige så mange, der svarede, at de syntes, at den mobbede selv var ude om det - eller, at det ikke kom dem ved (figur 16).

15 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 15 Figur 14. Kendskab til mobning i klassen. 16. Kender du andre i klassen, der er blevet mobbet? 7 6 6,6 5 Procent ,3 2 12,4 1 4,7 Kender ingen, der er blevet mobbet Kender en i klassen Kender 2-3 i klassen Kender flere end 3 Figur 15. Hvad gjorde eleverne, når de så andre blive mobbet? 17. Hvis du har set andre - hvad gjorde du? Kender ikke andre, der er mobbet Set det, men gjorde ikke noget Sagde de skulle lade være Sagde det til lærerne

16 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 16 Figur 16. Grunde til, at eleverne ikke hjalp. 18. Hvis du ikke hjalp - hvad var vigtigste grund? Var bange Den mobbede var selv ude om det Bange for at det skulle blive værre Kom ikke mig ved Mht. oplevelsen af at have fået hjælp af lærerne, var der ingen forskelle mellem de yngre og de ældre årgange, og der var tilsyneladende heller ikke klare forskelle mellem piger og drenge mht. den hjælp de havde modtaget af lærerne dog med en større tendens til at tage det op med mobberne når det var piger, der var blevet mobbet. Andelen af elever, der havde oplevet andre blive mobbede, men ikke gjort noget, var 67% på 6. til 9. årgang, mens det var 5% på 3. til 5. årgang. Denne forskel var nær-signifikant (p=,6). Der var ligeledes en tendens til at flere drenge (69%) end piger (51%), der havde kendskab til at andre blev mobbet, ikke havde gjort noget (p =,6). Har selv mobbet andre I alt 18 elever overvejende drenge svarede, at de havde været med til at mobbe andre (figur 17). At gøre andre til grin blev angivet som den hyppigste måde at mobbe på (figur 18). Måderne, der mobbes på, er i overensstemmelse med de mobbedes besvarelser. Hvis man sammenligner med svar fra de elever, der oplever at have været udsat for mobning, hvor mange angiver, at de er blevet mobbet af grupper

17 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 17 på 2-5, må man antage, at en del elever enten ikke oplever, at de har været med til at mobbe, eller ikke ønsker at svare. Figur 17. Hvor ofte har du været med til at mobbe andre? 19. Har været med til at mobbe andre? 12 1 dreng Pige Sjælden gang 2-3 gange om måneden Flere gange Figur 18. På hvilke måder har du mobbet andre? 2. Hvis du har mobbet - på hvilke måder? 7 6 dreng pige Gjort til grin Holdt udenfor Fysisk vold Rygtespredning Truet Racistiske bem. Seksuelle bem.

18 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 18 Der er signifikant flere drenge (1%) end piger (3%), der angiver at have mobbet andre (p <,2). Når man sammenligner med mobbernes oplevelser, tyder tallene på, at piger enten ikke selv erkender, at de har mobbet andre, eller er mindre åbne om det. Omvendt kunne tallene også fortolkes således, at drenge finder det mere socialt acceptabelt at mobbe andre. Der var flere elever (19%) blandt de, der selv havde været udsat for mobning, som havde været med til at mobbe andre, end blandt de, der ikke havde været udsat for mobning (8%) Indsats mod mobning I alt 29 elever angav, at de en gang imellem, ofte eller meget ofte var bange for at blive mobbet (se figur 19). Blandt de, der havde oplevet at blive mobbet siden sommerferien, var 4% bange for at blive mobbet, mens kun 7% af de, der ikke havde oplevet at blive mobbet siden sommerferien, var bange for at blive mobbet. Oplevelsen af lærernes indsats mod mobning var meget spredt mellem de forskellige svarkategorier (figur 2). Figur 19. Antal elever, der er bange for at blive mobbet. 22. Hvor ofte bange for at blive mobbet? Aldrig Sjælden gang En gang imellem Ofte Meget ofte

19 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 19 Figur 2. Oplevelse af lærernes indsats mod mobning. 24. Hvor meget synes du lærerne i din klasse har gjort for at forhindre mobning i din klasse? Lidt eller ingenting En smule En del En hel del Meget Figur 21. Oplevelse af lærerindsats fordelt på årgang Lærerindsats (en del, en hel del, meget) mod mobning fordelt på årgang ,5 81,4 68, Procent ,6 35, Årg 4. Årg. 5. Årg. 6. Årg. 7. Årg. 8. Årg. 9. Årg.

20 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Den oplevede lærerindsats ( Ingenting, en smule defineret som lille indsats og en del, en hel del, og meget defineret som stor indsats) fordelt på årgange er vist i figur 21. Det fremgår her, at den oplevede indsats generelt falder på de ældre årgange (8. og 9. årgang). Dette skal dog sammenholdes med, at den rapporterede forekomst af mobning er ret begrænset på disse årgange. I alt 62,6% oplevede, at lærerne gør en del indsats eller mere mod mobning. Dette svarer til de 6% af eleverne i folkeskolen, der mener, at lærerne bestemt gør en indsats mod mobning (DCUM, 26). Ikke-mobbede elever synes, at lærerne har gjort en større indsats mod mobning (median score: 3,) end elever, der er blevet udsat for mobning (median score: 2,), men forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p =,19). Undervisningsmiljø og generel trivsel Som det fremgår af figur 22, svarer langt de fleste, at de har mindst 2-3 gode venner eller veninder. Ingen mobbede elever svarer, at de ingen venner har i klassen, men mobbede elever har dog en statistisk signifikant (p <,2) tendens til at have færre venner, end elever, der ikke har været udsat for mobning. Det er først og fremmest de elever, der er blevet mobbet en måned eller længere, der angiver at have færre venner. Figur 22. Hvor mange gode venner? 25. Hvor mange gode venner eller veninder i klassen? Ingen 1 2 til 3 4 til 5 Flere end 5

21 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 21 Figur 23. Hvordan har eleverne det, når de skal i skole? 26. Hvordan har du det, når du skal i skole? Glæder mig altid Glæder mig det meste af tiden Glæder mig halvdelen af tiden Glæder mig ikke men ikke ked af det Somme tider ked af det Ofte ked af det Ked af det hver morgen Figur 24. Elevernes oplevelse af, hvordan lærerne behandler dem. 27 Hvordan synes du lærerne i klassen behandler dig? Kan lide mig Interesserer sig for mig Overser mig med vilje Kan lide mig mindre end de andre Er ligeglad med mig 18

22 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 22 De fleste elever glæder sig til at gå i skole (figur 23). I alt 65% glæder sig halvdelen af tiden eller oftere, når de skal i skole, mens de resterende glæder sig ikke. Af disse er det kun 4 elever, der angiver at de er kede af det somme tider, ofte eller altid. Færre elever, der angiver at have været udsat for mobning en sjælden gang eller mere (56%), glæder sig halvdelen af tiden eller oftere til at gå i skole, sammenlignet med elever, der ikke har været udsat for mobning (66%). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p =,3). Hvis vi udelukkende ser på de elever, der er blevet mobbet 2-3 gange om måneden eller mere, er der kun 44%, der glæder sig, mod 67% af de ikke-mobbede, og forskellen er statistisk signifikant (p <,5). Det er interessant at mærke, at trivslen også er lavere blandt elever, der angiver, at de selv har været med til at mobbe. Signifikant (p <,5) færre af de elever, der selv har været med til at mobbe andre, glæder sig således halvdelen af tiden eller oftere til at gå i skole (44%), end elever, der ikke har mobbet andre (67%). Tabel 1: Oplevelse af lærernes holdninger til eleven Spørgsmål: Er blevet mobbet Er ikke blevet mobbet Har selv mobbet andre Har ikke mobbet andre Jeg føler at lærerne kan lide mig 33% ** 71% 44% * 71% (61%) Jeg føler at lærerne interesserer sig for mig 25% 3% 17% 31% (15%) Lærerne prøver at hjælpe og støtte mig 33% 52% 66% 5% (62%) Lærerne overser mig med vilje 2% % 2% 2% (%) Lærerne kan lide mig mindre end andre børn % 5% 5% 6% (8%) Lærerne er ligeglade med mig 17% ** 2% 3% % (%) Lærerne behandler mig uretfærdigt 17% 6% 28% *** 5% (23%) ** *) p <,5; ** p <,1; ***) p <,1 (tal i parentes angiver tal for mobbere, der ikke selv er blevet mobbet) Som det fremgår af tabel 1, oplever langt de fleste elever, at lærerne kan lide dem, interesserer sig for dem og støtter og hjælper dem (figur 24). Der er dog en række signifikante forskelle mellem mobbede og ikke-mobbede elever. Kun 33% af de mobbede elever angiver, at de føler, at lærerne kan lide dem, mens 71% af de ikke-mobbede svarer, at lærerne kan lide dem. Mens 17% af de mobbede elever føler, at lærerne er ligeglade med dem, gælder det kun for 2% af de ikke-mobbede elever. Der er også signifikante forskelle mellem elever, der angiver at have været med til at mobbe og elever, der angiver ikke at have mobbet andre. Således føler kun 44% af mobberne, at lærerne kan lide dem, og 28% føler sig uret-

23 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 23 færdigt behandlet, sammenlignet med hhv. 71% og 5% af ikke-mobberne. Dette kan dog skyldes, at der blandt mobberne er elever, der selv er blevet mobbet. Hvis der i analysen ses bort fra mobbere, der selv er blevet mobbet, er forskellen mellem mobbere og ikke-mobbere ikke længere signifikant for spørgsmålet jeg føler at lærerne kan lide mig. Der er fortsat signifikant flere mobbere, der føler sig uretfærdigt behandlet, når de mobbede mobbere er sorteret fra i analysen. Figur 25. Generel trivsel. 28. Hvordan har du det generelt i skolen? Meget dårligt Temmelig dårligt 13 Hverken eller Temmelig godt Meget godt Elevernes generelle trivsel er angivet i figur 25. Ingen elever angiver at have det meget dårligt, mens 2 elever angiver at have det temmelig dårligt. Yderligere 13 elever angiver at have en ringere trivsel ved at svare hverken-eller. Når man sammenligner mobbede med ikke-mobbede elever, angiver flere elever (24%), der har oplevet at være udsat for mobning at have lav trivsel ( Meget dårligt til Hverken - eller ) end elever, der ikke har været udsat for mobning (3,5%). Forskellen er ikke statistisk signifikant (p =,4 5), formodentlig pga. det lave antal mobbede. Når de mobbede mobbere sorteres fra i analysen, angiver lidt flere mobbere (8%) end ikke-mobbere (5%) at have lav trivsel. Heller ikke her er forskellen statistisk signifikant (p =,62).

24 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 24 For at søge at finde frem til faktorer, der karakteriserer elever, der er blevet mobbet, gennemførtes en såkaldt logistisk regression med Mobbet en sjælden gang eller oftere som afhængig variabel og 1) køn, 2) selv at have mobbet andre, 3) årgang (3-5. årgang vs årgang), 4) oplevet indsats mod mobning fra lærernes side, 5) Generel trivsel, 6) Angst for at blive mobbet, 7) Lærerne kan lide mig, 8) Lærerne er ligeglade med mig, og 9) Oplevelse når jeg skal i skole som uafhængige variable. Afhængig variabel: Mobbet en sjælden gang eller oftere. Odds Ratio P Bange for at blive mobbet (Nej = 1; Ja = 2) 5,7,2 ** Generel trivsel (lav = 1; høj = 2),16,2 * Selv været med til at mobbe ( = 1) 6,4,1 ** Køn (dreng = 1; pige = 2) 1,65,32 Årgang (3. 5. årgang = 1; årgang = 2) 1,53,44 Oplevet lærerindsat mod mobning (lav = 1; høj = 2),7,5 Lærerne kan lide mig (Nej = 1; Ja = 2),74,56 Lærerne er ligeglade med mig (Ja = 1; Nej = 2),67,77 Ikke glad, når jeg skal i skole (Nej = 1; Ja = 2) 1,63,4 Analysen viser, at det at være mobbet er signifikant forbundet med følgende selvstændige forhold, når der bliver taget højde for de øvrige forhold i analysen: 1) At være bange for at blive mobbet, 2) generel lavere trivsel, og 3) selv at have været med til at mobbe. Når der bliver taget højde for de øvrige forhold i analysen, er hverken køn, årgang, oplevet lærerindsats eller de øvrige forhold signifikant forbundet med at være blevet mobbet.

25 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 25 SAMMENFATNING Fællesbestyrelsen ved N. Kochs Skole (FB) gennemførte i slutningen af september 26 en spørgeskemaundersøgelse af børnenes indbyrdes relationer for elever fra 3. til 9. årgang. Spørgeskemaet blev sendt per brev til hjemmet og skulle besvares anonymt og returneres senest d. 27 september. Efter en grundig beskrivelse af definitionen på mobning, blev eleverne stillet en række spørgsmål vedrørende mobning og trivsel på skolen. De skulle bl.a. svare på, om de havde oplevet selv at blive mobbet, om de havde kendskab til andre i klassen, der var blevet mobbet, og om de selv havde været med til at mobbe andre elever. Spørgsmålene skulle besvares med reference til perioden siden sommerferien, hvilket svarer til en periode på omtrent to måneder. FB anså en svarprocent på 7 eller højere for værende acceptabel. Efter en rykkerprocedure, der sikrede elevernes anonymitet, havde i alt 84% af eleverne (139 drenge og 142 piger) returneret helt eller delvis udfyldte spørgeskemaer. Resultaterne viste bl.a.: 95% af eleverne angiver at have høj grad af trivsel ( temmelig godt eller bedre) 97% af eleverne svarer, at de har 2 eller flere gode venner i klassen. Kun 1 elev svarer, at han eller hun ingen gode venner har og kun 4 elever, at de kun har 1 god ven. 65% af eleverne glæder sig halvdelen af tiden eller oftere, når de skal i skole, og kun 4 elever svarer, at de er kede af det somme tider eller oftere, når de skal i skole. 9,3% (26 elever, 11 drenge og 15 piger) havde oplevet at være blevet mobbet en sjælden gang eller oftere siden sommerferien 4,3% (12 elever) havde oplevet at være blevet udsat for mobning 2-3 gange om måneden eller oftere siden sommerferien. Blandt de 6 nye elever, der var indskrevet på skolen efter 5. årgang, som havde besvaret spørgeskemaet, var der en uforholdsmæssig stor andel, som havde svaret, at de var blevet mobbet (5%). De tre hyppigste steder, hvor mobningen fandt sted var: 1) skolegården (21 svar), 2) klasseværelset, når lærerne ikke var til stede (17 svar) og 3) gangarealer og fællesrum (11 svar). Den hyppigste form for mobning var at blive gjort grin med, kaldt grimme ting og blive drillet på en ubehagelig og sårende måde (21 svar) og den næsthyppigste at andre med vilje havde prøvet at holde mig udenfor, prøvet at lukke mig ude fra kammeraterne eller overset mig fuldstændigt (7 svar). Drenge blev mest mobbet af andre drenge, mens piger blev mobbet af såvel drenge som piger, og de fleste var blevet mobbet af grupper på 2 eller flere elever.

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål.

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål. Mobbeundersøgelsen er beskrevet på en række regneark i Excel. De er opdelt således : fanekort 1 til 22 viser elevernes besvarelser af de forskellige spørgsmål spørgsmål viser de 22 spørgsmål illustration

Læs mere

Spørgeskema om mobning 3. - 7. klasse

Spørgeskema om mobning 3. - 7. klasse Side 1 af 5 Spørgeskema om mobning 3. - 7. klasse Målgruppen for undersøgelsen var elever i 2A, 3A, 4A, 5A, 6A, 7A Undersøgelsesperiode: 08-04-2005 til 21-04-2005 Antal besvarelser ialt: 66 Hvordan har

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 7 Er du glad for din skole? 11 / 50% 11 / 50%, slet ikke

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 4. - 6. klasse 2009 Hold: 4., 5., 6. Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 11 Er du glad for din skole? 17 / 36.17% 26 / 55.32% Ikke

Læs mere

Mobbeundersøgelse 2008 fjerde til niende klasse

Mobbeundersøgelse 2008 fjerde til niende klasse Mobbeundersøgelse 2008 fjerde til niende klasse Undersøgelsen er foretaget i ugerne 5 til. Eleverne har svaret via spørgeskemafunktionen i ElevIntra. Man kan kun svare på en svarmulighed i hvert spørgsmål,

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 3. årg.2009 3a, 3b M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for din skole? Ja, altid 15 / 46.88% Ja, for det meste

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 5. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Hvad ved vi om mobning på Thurø Skole?

Hvad ved vi om mobning på Thurø Skole? Hvad ved vi om mobning på Thurø Skole? Jørgen Lauridsen Lektor Institut for Statistik og Demografi Syddansk Universitet Odense Max Nicolaisen Viceinspektør Thurø Skole Svendborg 2. reviderede udgave 2002

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Handleplan i tilfælde af mobning

Handleplan i tilfælde af mobning Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1 Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 24. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Mobning, Underspørgsmål til mobning hjælper andre Følgende institutioner indgår i resultatvisningen:

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 20. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 31. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 31. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 6. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Mobning, Underspørgsmål til mobning hjælper andre, Klasselæreren, Timerne og undervisningen,

Læs mere

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende: Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 22. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Er du glad for at gå i skole?

Er du glad for at gå i skole? 1 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING April 2 Lyne Friskole har foretaget ny undervisningsmiljøvurdering og denne gang har vi valgt at foretage den blandt skolens yngste elever, fra Børnehaveklassen til og med

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Klasselæreren,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 28. januar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management Consulting i

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.

Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 8. juni 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Undervisningsmiljø undersøgelse 2006

Undervisningsmiljø undersøgelse 2006 Undervisningsmiljø undersøgelse 2006 1. Det fysiske og æstetiske arbejdsmiljø: På det fysiske område har vi i samråd med eleverne vendt de fysiske og æstetiske arbejdsmiljø, i forbindelse med fællesmøde

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Marie Kruses Skole Grundskolen

Marie Kruses Skole Grundskolen Marie Kruses Skole Grundskolen Undervisningsmiljøundersøgelse 01 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Marie Kruses Skole, Grundskolen - Undervisningsmiljøundersøgelse 01 Ud af 476 af

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 105 / 25% 264 / 62%

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 18. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 21. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere