Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1"

Transkript

1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

2 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet... 4 Tidspunkt for udsendelsen... 4 Definition på mobning... 5 Øvrige bemærkninger... 5 RESULTATER... 6 Besvarelsesprocent... 6 Hyppighed og karakteren af mobning... 7 Om at fortælle det til andre og deres reaktioner Kendskab til mobning af andre og reaktioner Har selv mobbet andre Indsats mod mobning Undervisningsmiljø og generel trivsel... 2 SAMMENFATNING Appendiks 1: Forældrebrev Appendiks 2: Brev til lærerne... 3 Appendiks 3: Informationsskrivelse til forældre Appendiks 4: Spørgeskema... 33

3 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 3 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN I tilfredshedsundersøgelsen, som blev gennemført af Fællesbestyrelsen (FB) i 23, blev forældrene bl.a. spurgt om deres oplevelser af mobning. Efter en præsentation af en definition på mobning ( En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer ) blev de bedt om at angive, i hvor høj grad deres eget barn havde været udsat for mobning. 12% af forældrene svarede, at de havde oplevet at deres barn havde været udsat for mobning i en eller anden grad. Dette svarede til udfra forældrenes oplevelse - at i alt 43 børn havde været udsat for en eller anden grad af mobning. Forældrene blev også spurgt, i hvilken grad de mente at have oplevet, at andre børn i klassen havde været udsat for mobning. Omkring 3% angav at have oplevet mobning af andres børn (Rapporten kan downloades på - under mappen fællesbestyrelsen, igangsatte projekter). På baggrund af undersøgelsens resultater udpegede FB børnenes relationer som et prioriteret arbejdsområde. Som et af tiltagene besluttede FB at iværksætte en undersøgelse af børnenes egen oplevelse af deres indbyrdes relationer generelt og af mobning specifikt. Hensigten med undersøgelsen var dels at få et samlet billede af børnenes oplevelse af mobning og dels at give de enkelte klasser informationer til at arbejde videre med problemstillingen. UNDERSØGELSESPROCEDURE Spørgeskema For at øge sammenligneligheden med tidligere og kommende undersøgelser i folkeskolen, blev det besluttet at tage udgangspunkt i spørgsmål fra et spørgeskema udviklet af den svenske mobningsekspert Dan Olweus, som anbefales af Undervisningsministeriet. Disse spørgsmål blev udvidet med yderligere spørgsmål, som vi ønskede at få belyst. Der blev udarbejdet udkast til informationsbrev til forældrene, instruktioner til eleverne vedrørende besvarelsen og spørgeskema, som blev præsenteret for FB og lærerrådet. Udkastene blev diskuteret og de endelige versioner blev udarbejdet og vedtaget af FB. Forældrebrev, informationsskrivelse til lærere og forældre, instruktionerne og det endelige spørgeskema fremgår af bilag 1-4. Vi valgte at bede børn fra 3. til 9. årgang om at deltage i undersøgelsen. Vi anså børn fra. til 2. for at være for unge til at læse og forstå spørgsmålene, og det spørgeskema, som vi tog udgangspunkt i, er endvidere beregnet for den valgte aldersgruppe.

4 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 4 Svarprocent I almindelige enqueteundersøgelser (f.eks. Gallupundersøgelser, større befolkningsundersøgelser m.v.) opnås generelt svarprocenter mellem 3 og 4. I undersøgelser af særlige grupper, f.eks. bestemte patientgrupper, opnås ofte højere svarprocenter mellem 5 og 8. Man ved fra sådanne undersøgelser, at man kan øge svarprocenten ved at anvende forskellige procedurer. Til sådanne procedurer hører f.eks. 1) forhåndsinformering inden spørgeskemaet udsendes og 2) rykkerprocedurer, hvor undersøgelsesdeltagere, der ikke har svaret efter en given dato, modtager et rykkerbrev. Det besluttedes at benytte både forhåndsinformering og en rykkerprocedure. På baggrund af generelle erfaringer samt erfaringer fra FB s tidligere tilfredshedsundersøgelse besluttede vi, at en svarprocent på 7 eller derover ville være acceptabel. Anonymitet Undersøgelsen skulle besvares anonymt. Da resultaterne skulle kunne anvendes til arbejdet med børnenes relationer i de enkelte klasser, blev børnene bedt om at angive, hvilken klasse, de gik i. Da vi af hensyn til svarprocenten ønskede at have mulighed for at sende en rykker til eventuelle hjem, hvor børnene ikke havde returneret spørgeskemaet, besluttede vi at anvende den procedure, som vi med held havde anvendt i forbindelse med den tidligere tilfredshedsundersøgelse: Familierne modtog en anonym kuvert uden afsenderadresse og en kuvert med forældrenes afsenderadresse, hvori den anonyme kuvert indeholdende det anonymt besvarede spørgeskema skulle lægges, inden den returneredes med posten eller afleveredes på skolen. De anonyme kuverter ville først blive åbnet, når skemaerne skulle indtastes. Mens det forudsås, at enkelte børn og forældre fortsat ville være bekymrede for deres anonymitet, blev det antaget, at den valgte procedure var det bedst mulige kompromis, så længe en rykkerprocedure skulle gennemføres. Tidspunkt for udsendelsen Spørgeskemaet skulle besvares og indsendes senest d. 27 september og spørgsmålene skulle besvares for perioden siden sommerferien. Dette tidspunkt blev valgt af flere grunde. Dels ville denne periode på 6 uger give et passende øjebliksbillede af situationen i klasserne. Endvidere ville resultaterne kunne anvendes i det konkrete arbejde i klasserne med børnenes relationer, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis vi havde valgt et tidspunkt inden sommerferien, da mange klasser skifter etage og lærere efter sommerferien. I Dansk Center for Undervisningsmiljø s undersøgelser af mobning anvender ligeledes en periode på to måneder som reference.

5 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 5 Definition på mobning Der blev fra alle sider lagt vægt på, at såvel børn som forældre var fortrolige med definitionen på mobning og var i stand til at skelne mobning fra almindeligt drilleri. Den anvendte definition på mobning fremgår af den følgende tekst, som indgik i såvel informationsbrevet til forældrene som instruktionen til spørgeskemaet: En elev bliver mobbet, når en anden elev, eller flere andre elever siger grimme og ubehagelige ting til en anden pige eller dreng, gør nar eller bruger sårende øgenavne helt overser en, eller med vilje prøver at lukke en ude fra kammeraterne slår, sparker, river i håret, skubber eller lukker ham eller hende inde fortæller løgne eller spreder falske rygter om en, eller sender ubehagelige sedler (eller SMS-er, s, chat-beskeder) og prøver at få de andre til ikke at kunne lide en anden pige eller dreng og den slags ting. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. Mobning er altså ikke almindeligt drilleri, som sker en gang imellem, men grimme, ubehagelige, ondskabsfulde ting, som bliver sagt eller gjort gentagne gange for at såre og udelukke en pige eller dreng, og som betyder at han eller hun bliver ked af det og føler sig udenfor. Den anvendte definition på mobning er i overensstemmelse med den generelle definition, som anvendes af Undervisningsministeriet og i undersøgelser af mobning. Lærerne blev desuden bedt om inden udsendelsen af spørgeskemaet at diskutere mobning og definitionen på mobning med eleverne i klassens time. Øvrige bemærkninger Dem efterfølgende gennemgang af resultaterne indeholder en forholdsvis detaljeret gennemgang af resultaterne, og indeholder også enkelte resultater af statistiske analyser, så særligt interesserede har mulighed for at vurdere grundlaget for fortolkningen af resultaterne. Tallene over figurerne refererer til det spørgsmål, som beskrives i figuren. Hvis der ikke er angivet et tal, skyldes det, at figuren beskriver sammenhænge, som ikke refererer direkte til et spørgsmål fra spørgeskemaet. De samlede resultater vil blive fortolket i en afsluttende sammenfatning. I det følgende vil de generelle resultater blive beskrevet og detaljeringsgraden vil ikke gå længere end årgang og køn. Tallene for de enkelte klasser vil således ikke blive præsenteret i denne rapport, men vil blive videregivet til lærerne m.h.p. at danne grundlag for det videre arbejde i klasserne. Udkast til spørgeskema og dataanalyser er foretaget af Bobby Zachariae, som også har skrevet rapporten. Data indtastet af Ursula Brogaard. Begge er medlemmer af Fællesbestyrelsen.

6 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 6 RESULTATER Besvarelsesprocent I alt 337 spørgeskemaer blev sendt ud til elever fra 3. til 9. årgang. Efter udsendt rykker returneredes i alt 282 spørgeskemaer, hvoraf et spørgeskema ikke var udfyldt. I alt 139 drenge og 142 piger returnerede helt eller delvis udfyldte spørgeskemaer. FB havde valgt at anse 7% eller derover som acceptabel. Den opnåede svarprocent på 84 må således anses for at være tilfredsstillende. Svarprocenten fordelt på årgang fremgår af figur 1. Figur 1. Svarprocent fordelt på årgang Procent Årg 4. Årg. 5. Årg. 6. Årg. 7. Årg. 8. Årg. 9. Årg. Svarprocenten var over 8 for de yngste årgange (3. til 6. årgang), noget lavere for 7. og 8. årgang, men fortsat højere end de 7% som var fastlagt som acceptabel svarprocent. Kun 9. årgang lå med 65% under den ønskede svarprocent. Det skal dog bemærkes, som det fremgår senere, at ingen elever i 9. årgang angav at have været udsat for mobning, hvilket måske kan forklare den lavere svarprocent. Der var ingen forskelle i andelen af piger og drenge, der besvarede spørgeskemaet. Blandt besvarelserne indleveret fra elever på 6. til 9. årgang, var 6 indleveret af nye elever, dvs. elever, der ikke tidligere havde gået i a eller b klasse.

7 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 7 Hyppighed og karakteren af mobning Eleverne blev bedt om at besvare, hvor ofte de havde oplevet at blive mobbet i perioden siden sommerferien, og såfremt de var blevet mobbet, hvilke måder de var blevet mobbet på. Antallet af elever, der angiver, at de er blevet mobbet, elever, der angiver ikke at have været udsat for mobning, og elever, der angiver at de er blevet drillet, men ikke mobbet, er vist i figur 2. Figur 2. Hyppigheden af oplevet mobning 3. Hvor ofte er du blevet mobbet siden sommerferien? Ikke mobbet Ikke mobbet - men drillet en gang imellem 14 En sjælden gang gange om måneden 1 gang om ugen Flere gange om ugen I alt 26 elever havde oplevet at have været udsat for mobning siden sommerferien, svarende til 9,3% af besvarelserne. Dette tal inkluderede elever, der angav at have været mobbet en sjælden gang. Den nyeste undersøgelse fra DCUM viser til sammenligning, at 18 % af eleverne i klasse i folkeskolen angiver, at de selv inden for de sidste 2 måneder er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater (www.dcum.dk). Hvis vi betragter hyppig mobning som værende 2-3 gange om måneden eller derover, havde 4,3% af eleverne på Kochs Skole været udsat for hyppig mobning siden sommerferien. En korrelationsundersøgelse af sammenhæng mellem antallet af mobbede i klassen og antallet, der havde oplevet sig drillet - men ikke mobbet, viste ingen sammenhæng (R (Spearman s Rho) =,9). Der var således intet mønster i, at klasser med flere mobbede også havde flere elever, der følte sig drillede.

8 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 8 Figur 3. Mobning fordelt på årgang Antal mobbede fordelt på årgang Årg 4. Årg. 5. Årg. 6. Årg. 7. Årg. 8. Årg. 9. Årg. Antallet af elever på hver årgang, der havde været udsat for mobning en sjælden gang eller oftere, er vist i figur 3. Andelen af mobbede elever var ujævnt fordelt. Mens der kun var 1 elev på 5. årgang, 2 elever på 8. årgang og ingen elever på 9. årgang, der havde været udsat for mobning, var andel hhv. 1% på 3. og 4. årgang og 12,5% på 6. og 7. årgang. I alt 11 drenge og 15 piger havde været udsat for mobning. Selvom, der var lidt flere piger end drenge, der havde været udsat for mobning, var forskellen i andelen af drenge og piger, der havde været udsat for mobning ikke statistisk signifikant ( p =,44). Blandt de 6 nye elever, som var kommet til efter 5. årgang, dvs. ikke havde gået på Rød eller Gul etage, angav 2 (33%), at de var blevet mobbet en sjælden gang, og 1(17%), at hun var blevet mobbet 2-3 gange om måneden siden sommerferien. Yderligere 2 (33%) svarede, at de var blevet drillet. De forskellige måder, som eleverne havde været mobbet på, fremgår af figur 4. Mens der var en tendens til, at flere piger end drenge havde været udsat for at blive udelukket, var der generelt ingen forskel mellem drenge og piger. Som det fremgår af figur 5, foregår mobning hyppigst i skolegården, efterfulgt af i klasseværelset, når lærerne ikke er til stede, med gange og fællesrum på tredjepladsen. Noget overraskende, angiver ingen elever at have været udsat for mobning via SMS, chat eller lignende siden sommerferien. Dette udelukker dog ikke, at det kan været sket tidligere. Af de elever, som havde været udsat for mobning siden sommerferien, havde mobningen varet i et par uger i 56% af tilfældene, mens 44% havde oplevet mobning i en måned eller længere.

9 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 9 Figur 4. Typer af mobning fordelt på drenge og piger 4. Hvis mobbet - på hvilken måde? Dreng Pige Gjort grin med Udelukket Fysisk vold Rygtespredning Truet Racistiske bem. Seksuelle bem. Figur 5. Hvor er mobningen foregået? 9. Hvor er det foregået? Klassen i timerne Tur, udflugt Fritidsordning SMS, chat

10 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 På 3. til 5. årgang var 64% af de mobbede elever piger, mens piger udgjorde 5% af de mobbede elever på 6. til 9. årgang. Som det fremgår af figur 6, angav drengene, at de mest var blevet mobbet af andre drenge, mens piger angav at være blevet mobbet af såvel piger som drenge. Figur 6. Mobbet af hvem? 6. Mobbet af drenge, piger eller begge? Dreng Pige Mest af drenge Mest af piger Både drenge og piger Figur 7. Mobbet af hvor mange? 7. Mobbet af hvor mange? Dreng Pige Mest én elev Gruppe på 2-5 Gruppe på flere end 5 Som det ses af figur 7, er det mest hyppigt at blive mobbet af en gruppe på mellem 2 og 5 elever.

11 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 11 En elev havde hverken angivet årgang eller a eller b. Denne elev havde været udsat for mobning 2-3 gange om måneden, Om at fortælle det til andre og deres reaktioner Eleverne blev også spurgt, om de havde fortalt det til andre børn og voksne, og i så fald, hvordan disse havde reageret. Såfremt de ikke havde forsøgt at hjælpe, blev de spurgt om, hvad de troede årsagerne kunne være. Som det fremgår af figur 8, havde de fleste fortalt det hjemme. Dog var der 6 elever, som ikke havde fortalt det til nogen tidligere. Under halvdelen havde fortalt det til klassens lærere. Når et barn ikke havde fortalt det, var frygten for repressalier den hyppigste årsag, men også holdninger om at man ikke skal sladre og ønsket om at klare det selv spillede ind (se figur 9). Figur 8. Antal elever, der har fortalt det til andre. 1. Hvis mobbet - har du fortalt det til andre? Ikke fortalt Til andre børn i klassen Til klassens lærere Til andre voksne på skolen Hjem m e Andre Som det fremgår af figur 1, oplevede 9 af eleverne, at de andre elever ikke havde forsøgt at hjælpe. Adspurgt om, hvad de tror årsagen kunne være, svarer de fleste, at de tror, at det skyldes de andre elevers frygt for, at det skulle gå ud over dem selv (se figur 11). Flere drenge (18%) end piger (7%) havde holdt for sig selv, at de blev mobbet, selvom forskellen pga. de relativt få mobbede elever, ikke var statistisk signifikant.

12 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 12 Figur 9. Årsager til, at man ikke har fortalt det til andre. 11. Hvis du ikke har fortalt det - hvad er vigtigste grund? Bange for hævn Man skal ikke sladre De voksne vil ikke tro mig Det vil ikke nytte noget Helst selv klare det Figur 1. Hvor mange elever fik hjælp, når de blev mobbet? 12. Hvis mobbet - fik du hjælp af andre børn i klassen? Ingen hjalp mig 1-2 børn hjalp mig 3-5 børn hjalp mig Mange børn hjalp mig

13 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 13 Figur 11. Tanker om grunden til at de andre elever ikke hjalp. 13. Hvis de andre børn ikke hjalp - hvad tror du er grunden? Bange Ligeglade Syntes det var OK Figur 12. Antal elever, der havde fået hjælp af lærerne. 14. Hvis mobbet - har du fået hjælp af lærerne? Lærere ikke hjulpet Hjulpet, når de har set det Taget det op i klassen Talt med mobbere Begge dele

14 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 14 En del elever havde ikke fået hjælp af lærerne (figur 12). Når lærerne havde hjulpet, havde de oftest talt med mobberne eller grebet ind, når de havde set det ske. Kun en elev svarede, at lærerne havde taget det op i klassen. Når lærerne ikke hjalp, mente eleverne i de fleste tilfælde, at det skyldtes, at lærerne ikke vidste, at det foregik, eller at de ikke vidste, hvad de skulle stille op (figur 13). Figur 13. Oplevet grund til at lærerne ikke hjalp. 15. Hvis lærerne ikke gjorde noget - hvad tror du er grunden? Ikke vidst det Ligeglade Ikke vidst, hvad de skulle gøre Kendskab til mobning af andre og reaktioner Som det fremgår af figur 14, svarede næsten 4% af eleverne, at de kendte til en eller flere i klassen, der var blevet mobbet. I DCUM s undersøgelse angiver 5% af eleverne i folkeskolen, at de opleve at der sker mobning i deres klasse. Adspurgt, hvad de havde gjort, når de havde oplevet at en anden elev blev mobbet, angav lidt over halvdelen, at de ikke havde gjort noget (se figur 15). Til sammenligning svarede 41% i folkeskolen, at de ikke havde gjort noget, selvom de havde haft lyst til at gribe ind. Mange af eleverne på Kochs Skole angav, at de var bange for, at det skulle gå ud over dem selv, eller at de var bange for at det ville blive værre for den mobbede. Der var dog næsten lige så mange, der svarede, at de syntes, at den mobbede selv var ude om det - eller, at det ikke kom dem ved (figur 16).

15 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 15 Figur 14. Kendskab til mobning i klassen. 16. Kender du andre i klassen, der er blevet mobbet? 7 6 6,6 5 Procent ,3 2 12,4 1 4,7 Kender ingen, der er blevet mobbet Kender en i klassen Kender 2-3 i klassen Kender flere end 3 Figur 15. Hvad gjorde eleverne, når de så andre blive mobbet? 17. Hvis du har set andre - hvad gjorde du? Kender ikke andre, der er mobbet Set det, men gjorde ikke noget Sagde de skulle lade være Sagde det til lærerne

16 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 16 Figur 16. Grunde til, at eleverne ikke hjalp. 18. Hvis du ikke hjalp - hvad var vigtigste grund? Var bange Den mobbede var selv ude om det Bange for at det skulle blive værre Kom ikke mig ved Mht. oplevelsen af at have fået hjælp af lærerne, var der ingen forskelle mellem de yngre og de ældre årgange, og der var tilsyneladende heller ikke klare forskelle mellem piger og drenge mht. den hjælp de havde modtaget af lærerne dog med en større tendens til at tage det op med mobberne når det var piger, der var blevet mobbet. Andelen af elever, der havde oplevet andre blive mobbede, men ikke gjort noget, var 67% på 6. til 9. årgang, mens det var 5% på 3. til 5. årgang. Denne forskel var nær-signifikant (p=,6). Der var ligeledes en tendens til at flere drenge (69%) end piger (51%), der havde kendskab til at andre blev mobbet, ikke havde gjort noget (p =,6). Har selv mobbet andre I alt 18 elever overvejende drenge svarede, at de havde været med til at mobbe andre (figur 17). At gøre andre til grin blev angivet som den hyppigste måde at mobbe på (figur 18). Måderne, der mobbes på, er i overensstemmelse med de mobbedes besvarelser. Hvis man sammenligner med svar fra de elever, der oplever at have været udsat for mobning, hvor mange angiver, at de er blevet mobbet af grupper

17 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 17 på 2-5, må man antage, at en del elever enten ikke oplever, at de har været med til at mobbe, eller ikke ønsker at svare. Figur 17. Hvor ofte har du været med til at mobbe andre? 19. Har været med til at mobbe andre? 12 1 dreng Pige Sjælden gang 2-3 gange om måneden Flere gange Figur 18. På hvilke måder har du mobbet andre? 2. Hvis du har mobbet - på hvilke måder? 7 6 dreng pige Gjort til grin Holdt udenfor Fysisk vold Rygtespredning Truet Racistiske bem. Seksuelle bem.

18 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 18 Der er signifikant flere drenge (1%) end piger (3%), der angiver at have mobbet andre (p <,2). Når man sammenligner med mobbernes oplevelser, tyder tallene på, at piger enten ikke selv erkender, at de har mobbet andre, eller er mindre åbne om det. Omvendt kunne tallene også fortolkes således, at drenge finder det mere socialt acceptabelt at mobbe andre. Der var flere elever (19%) blandt de, der selv havde været udsat for mobning, som havde været med til at mobbe andre, end blandt de, der ikke havde været udsat for mobning (8%) Indsats mod mobning I alt 29 elever angav, at de en gang imellem, ofte eller meget ofte var bange for at blive mobbet (se figur 19). Blandt de, der havde oplevet at blive mobbet siden sommerferien, var 4% bange for at blive mobbet, mens kun 7% af de, der ikke havde oplevet at blive mobbet siden sommerferien, var bange for at blive mobbet. Oplevelsen af lærernes indsats mod mobning var meget spredt mellem de forskellige svarkategorier (figur 2). Figur 19. Antal elever, der er bange for at blive mobbet. 22. Hvor ofte bange for at blive mobbet? Aldrig Sjælden gang En gang imellem Ofte Meget ofte

19 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 19 Figur 2. Oplevelse af lærernes indsats mod mobning. 24. Hvor meget synes du lærerne i din klasse har gjort for at forhindre mobning i din klasse? Lidt eller ingenting En smule En del En hel del Meget Figur 21. Oplevelse af lærerindsats fordelt på årgang Lærerindsats (en del, en hel del, meget) mod mobning fordelt på årgang ,5 81,4 68, Procent ,6 35, Årg 4. Årg. 5. Årg. 6. Årg. 7. Årg. 8. Årg. 9. Årg.

20 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Den oplevede lærerindsats ( Ingenting, en smule defineret som lille indsats og en del, en hel del, og meget defineret som stor indsats) fordelt på årgange er vist i figur 21. Det fremgår her, at den oplevede indsats generelt falder på de ældre årgange (8. og 9. årgang). Dette skal dog sammenholdes med, at den rapporterede forekomst af mobning er ret begrænset på disse årgange. I alt 62,6% oplevede, at lærerne gør en del indsats eller mere mod mobning. Dette svarer til de 6% af eleverne i folkeskolen, der mener, at lærerne bestemt gør en indsats mod mobning (DCUM, 26). Ikke-mobbede elever synes, at lærerne har gjort en større indsats mod mobning (median score: 3,) end elever, der er blevet udsat for mobning (median score: 2,), men forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p =,19). Undervisningsmiljø og generel trivsel Som det fremgår af figur 22, svarer langt de fleste, at de har mindst 2-3 gode venner eller veninder. Ingen mobbede elever svarer, at de ingen venner har i klassen, men mobbede elever har dog en statistisk signifikant (p <,2) tendens til at have færre venner, end elever, der ikke har været udsat for mobning. Det er først og fremmest de elever, der er blevet mobbet en måned eller længere, der angiver at have færre venner. Figur 22. Hvor mange gode venner? 25. Hvor mange gode venner eller veninder i klassen? Ingen 1 2 til 3 4 til 5 Flere end 5

21 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 21 Figur 23. Hvordan har eleverne det, når de skal i skole? 26. Hvordan har du det, når du skal i skole? Glæder mig altid Glæder mig det meste af tiden Glæder mig halvdelen af tiden Glæder mig ikke men ikke ked af det Somme tider ked af det Ofte ked af det Ked af det hver morgen Figur 24. Elevernes oplevelse af, hvordan lærerne behandler dem. 27 Hvordan synes du lærerne i klassen behandler dig? Kan lide mig Interesserer sig for mig Overser mig med vilje Kan lide mig mindre end de andre Er ligeglad med mig 18

22 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 22 De fleste elever glæder sig til at gå i skole (figur 23). I alt 65% glæder sig halvdelen af tiden eller oftere, når de skal i skole, mens de resterende glæder sig ikke. Af disse er det kun 4 elever, der angiver at de er kede af det somme tider, ofte eller altid. Færre elever, der angiver at have været udsat for mobning en sjælden gang eller mere (56%), glæder sig halvdelen af tiden eller oftere til at gå i skole, sammenlignet med elever, der ikke har været udsat for mobning (66%). Forskellen er dog ikke statistisk signifikant (p =,3). Hvis vi udelukkende ser på de elever, der er blevet mobbet 2-3 gange om måneden eller mere, er der kun 44%, der glæder sig, mod 67% af de ikke-mobbede, og forskellen er statistisk signifikant (p <,5). Det er interessant at mærke, at trivslen også er lavere blandt elever, der angiver, at de selv har været med til at mobbe. Signifikant (p <,5) færre af de elever, der selv har været med til at mobbe andre, glæder sig således halvdelen af tiden eller oftere til at gå i skole (44%), end elever, der ikke har mobbet andre (67%). Tabel 1: Oplevelse af lærernes holdninger til eleven Spørgsmål: Er blevet mobbet Er ikke blevet mobbet Har selv mobbet andre Har ikke mobbet andre Jeg føler at lærerne kan lide mig 33% ** 71% 44% * 71% (61%) Jeg føler at lærerne interesserer sig for mig 25% 3% 17% 31% (15%) Lærerne prøver at hjælpe og støtte mig 33% 52% 66% 5% (62%) Lærerne overser mig med vilje 2% % 2% 2% (%) Lærerne kan lide mig mindre end andre børn % 5% 5% 6% (8%) Lærerne er ligeglade med mig 17% ** 2% 3% % (%) Lærerne behandler mig uretfærdigt 17% 6% 28% *** 5% (23%) ** *) p <,5; ** p <,1; ***) p <,1 (tal i parentes angiver tal for mobbere, der ikke selv er blevet mobbet) Som det fremgår af tabel 1, oplever langt de fleste elever, at lærerne kan lide dem, interesserer sig for dem og støtter og hjælper dem (figur 24). Der er dog en række signifikante forskelle mellem mobbede og ikke-mobbede elever. Kun 33% af de mobbede elever angiver, at de føler, at lærerne kan lide dem, mens 71% af de ikke-mobbede svarer, at lærerne kan lide dem. Mens 17% af de mobbede elever føler, at lærerne er ligeglade med dem, gælder det kun for 2% af de ikke-mobbede elever. Der er også signifikante forskelle mellem elever, der angiver at have været med til at mobbe og elever, der angiver ikke at have mobbet andre. Således føler kun 44% af mobberne, at lærerne kan lide dem, og 28% føler sig uret-

23 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 23 færdigt behandlet, sammenlignet med hhv. 71% og 5% af ikke-mobberne. Dette kan dog skyldes, at der blandt mobberne er elever, der selv er blevet mobbet. Hvis der i analysen ses bort fra mobbere, der selv er blevet mobbet, er forskellen mellem mobbere og ikke-mobbere ikke længere signifikant for spørgsmålet jeg føler at lærerne kan lide mig. Der er fortsat signifikant flere mobbere, der føler sig uretfærdigt behandlet, når de mobbede mobbere er sorteret fra i analysen. Figur 25. Generel trivsel. 28. Hvordan har du det generelt i skolen? Meget dårligt Temmelig dårligt 13 Hverken eller Temmelig godt Meget godt Elevernes generelle trivsel er angivet i figur 25. Ingen elever angiver at have det meget dårligt, mens 2 elever angiver at have det temmelig dårligt. Yderligere 13 elever angiver at have en ringere trivsel ved at svare hverken-eller. Når man sammenligner mobbede med ikke-mobbede elever, angiver flere elever (24%), der har oplevet at være udsat for mobning at have lav trivsel ( Meget dårligt til Hverken - eller ) end elever, der ikke har været udsat for mobning (3,5%). Forskellen er ikke statistisk signifikant (p =,4 5), formodentlig pga. det lave antal mobbede. Når de mobbede mobbere sorteres fra i analysen, angiver lidt flere mobbere (8%) end ikke-mobbere (5%) at have lav trivsel. Heller ikke her er forskellen statistisk signifikant (p =,62).

24 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 24 For at søge at finde frem til faktorer, der karakteriserer elever, der er blevet mobbet, gennemførtes en såkaldt logistisk regression med Mobbet en sjælden gang eller oftere som afhængig variabel og 1) køn, 2) selv at have mobbet andre, 3) årgang (3-5. årgang vs årgang), 4) oplevet indsats mod mobning fra lærernes side, 5) Generel trivsel, 6) Angst for at blive mobbet, 7) Lærerne kan lide mig, 8) Lærerne er ligeglade med mig, og 9) Oplevelse når jeg skal i skole som uafhængige variable. Afhængig variabel: Mobbet en sjælden gang eller oftere. Odds Ratio P Bange for at blive mobbet (Nej = 1; Ja = 2) 5,7,2 ** Generel trivsel (lav = 1; høj = 2),16,2 * Selv været med til at mobbe ( = 1) 6,4,1 ** Køn (dreng = 1; pige = 2) 1,65,32 Årgang (3. 5. årgang = 1; årgang = 2) 1,53,44 Oplevet lærerindsat mod mobning (lav = 1; høj = 2),7,5 Lærerne kan lide mig (Nej = 1; Ja = 2),74,56 Lærerne er ligeglade med mig (Ja = 1; Nej = 2),67,77 Ikke glad, når jeg skal i skole (Nej = 1; Ja = 2) 1,63,4 Analysen viser, at det at være mobbet er signifikant forbundet med følgende selvstændige forhold, når der bliver taget højde for de øvrige forhold i analysen: 1) At være bange for at blive mobbet, 2) generel lavere trivsel, og 3) selv at have været med til at mobbe. Når der bliver taget højde for de øvrige forhold i analysen, er hverken køn, årgang, oplevet lærerindsats eller de øvrige forhold signifikant forbundet med at være blevet mobbet.

25 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 25 SAMMENFATNING Fællesbestyrelsen ved N. Kochs Skole (FB) gennemførte i slutningen af september 26 en spørgeskemaundersøgelse af børnenes indbyrdes relationer for elever fra 3. til 9. årgang. Spørgeskemaet blev sendt per brev til hjemmet og skulle besvares anonymt og returneres senest d. 27 september. Efter en grundig beskrivelse af definitionen på mobning, blev eleverne stillet en række spørgsmål vedrørende mobning og trivsel på skolen. De skulle bl.a. svare på, om de havde oplevet selv at blive mobbet, om de havde kendskab til andre i klassen, der var blevet mobbet, og om de selv havde været med til at mobbe andre elever. Spørgsmålene skulle besvares med reference til perioden siden sommerferien, hvilket svarer til en periode på omtrent to måneder. FB anså en svarprocent på 7 eller højere for værende acceptabel. Efter en rykkerprocedure, der sikrede elevernes anonymitet, havde i alt 84% af eleverne (139 drenge og 142 piger) returneret helt eller delvis udfyldte spørgeskemaer. Resultaterne viste bl.a.: 95% af eleverne angiver at have høj grad af trivsel ( temmelig godt eller bedre) 97% af eleverne svarer, at de har 2 eller flere gode venner i klassen. Kun 1 elev svarer, at han eller hun ingen gode venner har og kun 4 elever, at de kun har 1 god ven. 65% af eleverne glæder sig halvdelen af tiden eller oftere, når de skal i skole, og kun 4 elever svarer, at de er kede af det somme tider eller oftere, når de skal i skole. 9,3% (26 elever, 11 drenge og 15 piger) havde oplevet at være blevet mobbet en sjælden gang eller oftere siden sommerferien 4,3% (12 elever) havde oplevet at være blevet udsat for mobning 2-3 gange om måneden eller oftere siden sommerferien. Blandt de 6 nye elever, der var indskrevet på skolen efter 5. årgang, som havde besvaret spørgeskemaet, var der en uforholdsmæssig stor andel, som havde svaret, at de var blevet mobbet (5%). De tre hyppigste steder, hvor mobningen fandt sted var: 1) skolegården (21 svar), 2) klasseværelset, når lærerne ikke var til stede (17 svar) og 3) gangarealer og fællesrum (11 svar). Den hyppigste form for mobning var at blive gjort grin med, kaldt grimme ting og blive drillet på en ubehagelig og sårende måde (21 svar) og den næsthyppigste at andre med vilje havde prøvet at holde mig udenfor, prøvet at lukke mig ude fra kammeraterne eller overset mig fuldstændigt (7 svar). Drenge blev mest mobbet af andre drenge, mens piger blev mobbet af såvel drenge som piger, og de fleste var blevet mobbet af grupper på 2 eller flere elever.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Fællesbestyrelsen, N Kochs Skole, 2003

Fællesbestyrelsen, N Kochs Skole, 2003 Følgende personer/grupper har medvirket ved gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen: Fællesbestyrelsen (Udvælgelse af temaer, diskussion og kommentering af spørgeskemaversioner) Spørgeskemaudvalget

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE Undersøgelse af elevers brugerhed med skolerne i kommunen Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab.

Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler os godt tilpas med os selv og i hinandens selskab. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Åløkkeskolen Udarbejdet (dato): 1. august 2008 Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er den glade, trygge, frie, støttende, anerkendende og sikre tilstand, hvor vi føler

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven

Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 28 www.gentofte-skole.dk. 50 skoler knækker mobbekurven Dagsorden Gentofte Skole Spørgeskemaundersøgelser på 4., 6. og 8. årgang Den videre proces Målsætning Gentofte Skole At give 50 skoler 6-8 konkrete antimobbemetoder, som skal implementeres i skolernes

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse I slutningen af skoleåret 2010/1011 gennemførte vi en undervisningsmiljøundersøgelse blandt alle skolens elever. 126 elever deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

Sammen mod mobning -FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Børnerådets undersøgelse foretages i forbindelse med kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed der er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Eva Gemzøe Mikkelsen og Tine Ravn Holmegaard Arbejds- og organisationspsykologer De næste 45 min... Præsenterer vi og giver jer en lille

Læs mere